Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats i Stevns Kommune

Transkript

1 Plan for indsatsen mod ungdomskriminalitet i Stevns Kommune SSP samarbejdet 1

2 Indhold Forord... 4 Formålet... 5 Mål... 5 Hvad er SSP-samarbejdet... 6 Tryghed... 7 Opbyggende indsats... 7 Forebyggende indsats... 7 Kriminalitetsforebyggende indsats... 8 Forebyggelsesniveauer... 8 Hvad virker kriminalpræventivt?... 9 Social pejling... 9 Social kompetence social kapital... 9 Social marginalisering SSP Stevns, Organisation, opgave og rollefordeling Kredsråd Lokalråd Koordinationsudvalg Tirsdagsgruppe Krim-team SSP-Distriktsteams Organisationsplan Funktionsbeskrivelser for aktører i SSP-samarbejdet SSP-konsulent Klubpersonale Socialrådgiver Politiet Den sociale opgave i forbindelse med en ungesag med kriminalitet Enkeltsagshåndtering niveaudelt tilgang Bekymringsbrev Bekymringssamtalen Afhøringen Handleplan dages frist Sanktioner Ungepålæg/forældrepålæg Elektronisk overvågning Ungekontrakt Ungdomssanktion Ungesamråd Samarbejde med kriminalforsorgen Lovgrundlag Tavshedspligt Skærpet underretningspligt Hvornår har man som fagperson skærpet underretningspligt? Samtykke Værdispringsregel Registrering af personfølsomme oplysninger Fakta om kriminalitet blandt børn og unge Risikofaktorer Risikofaktorer og beskyttende faktorer Risikofaktorer Inddeling af forskellig gruppe af unge lovovertrædere Appendiks Temaer i den generelle forebyggelse

3 Unge og elektronisk mobning Formål med indsats Indsats Unge og alkohol Formål med indsats Indsats Unge, konflikter og vold Formål med indsats Indsats Unge og narko Formål med indsats Unge og konfliktmægling Unge med anden etnisk baggrund Indsats Forebyggelsens fem bud Handleplan for Lokalrådet i Stevns kommune Fokuspunkt: Forældreinvolvering Målsætning Opbyggende indsats Forebyggende indsats Kriminalitetsforebyggende indsats Handleplan for Lokalrådet i Stevns kommune Fokuspunkt: Unges uhensigtsmæssige brug af det offentlige rum Målsætning Opbyggende indsats Forebyggende indsats Kriminalitetsforebyggende indsats Opfølgning og evaluering Aktivitetsoversigt

4 Forord Et moderne ungdomsliv er en periode med mange valg, og den tiltagende selvstændighedsproces stiller mange udfordringer for de større børn og unge i forhold til identitet og tilknytning til kammeratskabsgrupper. Det er i denne periode pubertetens udfordringer for alvor kommer ind i billedet med kærester, ven- og uvenskaber, sex, rusmidler osv. De fleste børn og unge klarer disse udfordringer med hjælp fra forældre, kammerater, skoler mm., men for nogle unge kan disse udfordringer være altdominerende. De har behov for råd og vejledning, men søger det ofte ikke hos forældrene, her spiller den forebyggende indsats i fritids-, ungdomsskoletilbuddet og SSPsamarbejdet en væsentlig rolle. Grundlæggende bør SSP-samarbejdet rette fokus mod alle unge i forventning om, at det bedste forebyggende arbejde sker i medvind; dvs. at de unge og deres forældre får både en positiv indstilling til og positive erfaringer med SSP-samarbejdet. I slutningen af 2009 kom Ungekommissionens betænkning: Indsatsen mod ungdomskriminalitet, betænkning Kommissionen giver en række anbefalinger, der peges ikke mindst på at indsatsen kan bedres ved at sikre en større sammenhæng mellem de forskellige aktører og myndigheders indsats. Umiddelbart før sommerferien i 2010 vedtog et flertal i folketingen en lovpakke, som havde til formål at styrke indsatsen samt skærpe reaktionsmulighederne over for kriminalitetstruede unge. Med loven forpligtes kommunerne til i en 3-årig periode, som en del af den sammenhængende børnepolitik, at lave en plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet. Barnets reform trådte i kraft 1. januar Parallelt med dette har Kredsrådet udstukket to indsatsområder, hvor lokalrådet forestår udarbejdelsen af de operative handleplaner. De to indsatsområder er: Unges uhensigtsmæssige brug af det offentlige rum Forældreindvolvering SSP-samarbejdet er med dets mange forskellige aktører, det naturlige omdrejningspunkt for det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde for aldersgruppen 13 til 17 år. Det er derfor nødvendigt med en indsatsplan, hvor de enkelte aktørers rolle er nøje beskrevet. Samtidig skal alle aktører have en bevidsthed og viden om, hvad der virker i det forebyggende arbejde med unge. John Brok-Jørgensen SSP-Konsulent Ungdomsskolen SSP-Stevns 4

5 Formålet Vi gør det, vi ved virker er det enkle formål med planen for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats i Stevns Kommune Indsatsen må derfor bygge på forskningsbaseret og evidensbaseret viden samt erfaringer. Centralt er det at fastholde og udvikle kontinuitet og sammenhæng i det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde i SSP-samarbejdet. Mål sikre netværket i SSP-samarbejdet ved at anvende, vedligeholde og udvikle det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Det overordnede mål med SSP samarbejdet er at skabe tryghed for og hos den enkelte borger og især hos den enkelte unge. Den kriminalitetsforebyggende indsats er derfor ikke kun rettet mod at reducere kriminelle hændelser, men er også rettet mod brede perspektiver, som påvirker den unges livskvalitet og vilkår. Dette gøres ved primært at fokusere på den store gruppe, som stort set aldrig eller kun sporadisk kommer på gyngende grund, men som er utrolig vigtige at fastholde i deres lovlydighed, eftersom de også er modeller og meningsdannere for de øvrige unge. Den sekundære indsats omhandler de unge i gråzonen - den gruppe unge, som ofte er med, hvor tingene sker (grænsesøgende og eksperimenterende indenfor kriminalitet og/eller euforiserende stoffer) og med stor risiko for med tiden at blive fastholdt i deres negative sociale situation. Vigtige delmål er derfor: Kontinuiteten og sammenhængen i det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde sikrer, at viden og information om risikoadfærd blandt børn og unge samles ét sted, for hele tiden at være på forkant med udviklingen og for at kunne handle aktivt i forhold til børns og unges muligheder for positive aktiviteter i fritiden. alle børn og unge modtager en generel misbrugsforebyggende og kriminalpræventiv undervisning i skolerne, samt at der i klubber skabes aktiviteter og samværsformer, således at der oparbejdes en positiv social kapital blandt vore unge. skolerne herunder Ungdomsskolen, klubberne samt det frivillige foreningsliv tilbydes uddannelse og faglig ajourføring af relevant personale. 5

6 Hvad er SSP-samarbejdet SSP er en samarbejdsmodel - primært mellem skole og fritidsområdet, familieafdelingen og politiet - om at forebygge indenfor områderne kriminalitet og misbrug blandt børn og unge. Hvis dette skal lykkes, er det meget vigtigt at tænke bredt, således at vi satser på alle børn og unge samt deres forældre i det forebyggende arbejde. Der er med andre ord mange forskellige aktører i samarbejdet. Folke-og privatskoler Stevns Fritidscenter Stevns Ungdomsskole Forebyg. sekr. Politiet Køge Lejre Særlige skoletilbud SSPsamarbejdet Stevns UU Kalundborg Stevns SSP- Samrådet, Midt og Vestsjælland Odsherred Greve Politi Fam. afdelingen Holbæk Solrød Projekter: Pt. "Alkoholprojektet" Kriminalforsorg en Ringsted Roskilde Figur 1 SSP-samarbejdet, lokalt Figur 2 SSP-samarbejdet, regionalt 6

7 Tryghed Tryghed er det overordnet begreb. Det overordnede mål er at skabe tryghed hos den enkelte borger og hos den enkelte unge. Kriminalitetsforebyggelse er ikke kun rettet mod at reducere kriminelle hændelser. Det er rettet mod brede perspektiver, som påvirker unges livskvalitet og levevilkår. Udgangspunktet er derfor den brede tilgang og et helhedsorienteret perspektiv. Indsatser, som ikke direkte er kriminalitetsforebyggende, har også en positiv forebyggende efekt. Opbyggende indsats At skabe gode vilkår for børn og unge. Det gør vi ved: Skole- og klubtilbud, opbygning af fælles sociale kompetencer og fælles social kapital Relationsopbygning Rollemodeller Forældrenetværk Kobling mellem og koordinering af AKT og SSP-samarbejdet Uddannelse af lærere og klubpersonale Fokus på det gode liv Trygt natteliv: Ansvarlig udskænkning Sundhedsfremmende initiativer Forebyggende indsats At forhindre et problem i at opstå eller forværres. At afhjælpe problemer, som ikke nødvendigvis har med kriminalitet at gøre Det gør vi ved brug af projektorienterede indsatser rettet mod Forebyggelse af drop-out out og push-out 7

8 Opbygning af social kompetence og udrydde flertalsmisforståelse og individuelle indsatser via Servicelov, fx i form af en støtte, kontaktperson, ungerådgiver, mentor. Kriminalitetsforebyggende indsats At forhindre, at der laves kriminalitet eller sikre, at det ikke sker igen. Det gør vi ved: Bekymringsbrev Kriminalpræventiv samtale Specifik indsats Forebyggelsesniveauer Det forebyggende arbejde foregår på tre niveauer: Generelle niveau Alle unge mellem 13 og 17 år sjældent kriminelle Specifikke niveau Risikogruppen Førstegangskriminalitet Voksne skal ikke blande sig Centrale begreber Identificer/afdæk problem Skabe forældrenetværk Social pejling, flertalsmisforståelser, Social kapital Konflikthåndtering og mægling Det lange seje træk Centrale begreber Bekymringssamtaler Relationsarbejde Netværksgrupper Sommerferieaktiviteter Individorienteret niveau Centrale begreber Kriminalitet en del af hverdagen Relevant voksenkontakt 80% af al kriminalitet Personlig relation Oprettet som sag, indsats via servicelov Styrket reaktion fra skolen ved fravær og udskrivning Konfliktberedskab Anonym rådgivning Vurdere uddannelsesparathed 8

9 Hvad virker kriminalpræventivt? Ungekommissionen giver i sin betænkning indsatsen mod ungdomskriminalitet, betænkning nr en række konkrete anvisninger på, hvad der virker i det forebyggende arbejde. Tidlig indsats I forhold til alder Tidligt i tid Tidlig i forhold til den enkelte kriminelle handling. Fokus på indsats omkring den enkelte unge med risikoadfærd/kriminel adfærd Helhedsorienteret indsats Indsatsen skal ikke kun rette sig mod børn og unge, men også mod deres nære omgivelser (familie, venner og netværk) Tværsektoriel indsats Indsats på tværs af myndigheder Sammenhængende indsats Sammenhæng mellem de forskellige myndigheders indsats, og sammenhæng i indsatsen over for den enkelte Social pejling Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Det har tidligere være forsøgt på mange måder at forebygge kriminalitet og risikoadfærd, ofte har det været ved skræmmekampagner. Forskningen viser, at det ikke har den store effekt oftest endda en utilsigtet omvendt effekt. I Ringsted lavede Professor i kriminologi Flemming Balvig, Lars Holmberg m.fl. et forsøg omkring risikoadfærd i perioden Det viste sig at, hvis man ved at lave en forholdsvis lille indsats omkring rygning i 5. kl., havde det en klar påvirkning af risikoadfærden, når eleverne nåede 8. kl. Det viste sig, at børnene troede, at de andre børn havde en større risikoadfærd end det i virkeligheden var tilfældet og at denne misforståelse havde betydning for, om man selv gik i gang. Som barn/ung vil man gerne gøre det, man tror, de andre gør for så tænker man, at man bliver ligesom flertallet. I virkeligheden er flertallet den gruppe, som opfører sig godt og ikke udviser risikoadfærd. Ved at fokusere på det, kan man påvirke børnenes risikoadfærd og oven i købet således at det stadig efter 3 år viste sig at have en virkning. Social kompetence social kapital I forebyggelsessammenhænge er det med udgangspunkt i resultatet af Ringstedforsøget vigtigt, at fokusere på den store gruppe af unge og deres forældre, som klarer sig godt. Ved målrettet at arbejde med flertalsmisforståelser blandt de unge og hos forældrene øges den enkeltes sociale kompetence, og derved den samlede sociale kapital. 1 Ringstedforsøget, Flemming Balvig, Lars Holmberg & Anne-Stina Sørensen Jurist- og Økonomforbundets Forlag

10 Social marginalisering Den sociale marginalisering finder sted i løbet af skoleårene, - og det er i bund og grund den, som skal forebygges. Er en ung først socialt marginaliseret, er det næsten umuligt at komme ind i varmen igen. Antal Social marginalisering Socialt udstødte -får aldrig lov at komme tilbage! Aldrig har så mange haft det så godt! C B A Går dårligt Går godt Kilde: Per Schultz Jørgensen A-holdet defineres her, som de cirka 85 % af alle unge, dem, som det går godt for. B-holdet har potentiale til at komme i den svage del a A-holdet, de har social erfaring, normer og værdier fra C-holdet. Ofte føler de sig som de bedre på C-holdet. C-holdet er de socialt marginaliserede, som har dannet eget verdensbillede med helt selvstændige normer og værdier. 10

11 SSP Stevns, Organisation, opgave og rollefordeling Kredsråd Hvem Borgmestre fra de 10 kommuner i Midt- og Vestsjællands kommuner Politiets ledelse Mødefrekvens 4 møder årligt Opgaver 2 Kredsrådet er lokalsamarbejdets øverste strategiske ledelsesforum, hvor politidirektøren og borgmestrene i de enkelte kommuner har mulighed for at drøfte spørgsmål af fælles interesse. Kredsrådet skal således drøfte spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed og organisation samt spørgsmål vedrørende kriminalitets-udviklingen og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet. Det vil i den forbindelse navnlig være relevant at drøfte områder, hvor der er behov for at sikre sammenhæng i politiets og kommunernes opgavevaretagelse, herunder navnlig i forbindelse med den lokale kriminalitetsforebyggende indsats. Sådanne drøftelser vil ofte kunne ske på grundlag af politiets analyser af karakteren, omfanget og udviklingen i kriminalitetsproblemerne i de forskellige dele af politikredsen. På baggrund af oplæg udarbejdet af Midt- og Vestsjællands Politi vil drøftelserne kunne munde ud i strategier for indsatser på det kriminalitetsbekæmpende og kriminalitetsforebyggende område, der efterfølgende skal udmøntes lokalt efter drøftelse i de enkelte lokalråd. Lokalråd Hvem Politi: - Vicepolitiinspektør Preben Molin, Midt- og Vestsjællands Politi, mødeleder - Politikommissær Boye Rasmussen - Vicepolitikomissær Søren Sørensen, Midt og Vestsjællands Politi - Politiassistent Claus D. Hansen, Midt og Vestsjællands politi Mødefrekvens 4 møder årligt Kommune: - Afdelingschef sundhedsafdelingen Aase Berthelin - Afdelingschef Familieafdelingen Helle Sigaard - Ungdomsskoleleder Bjarne Lykke Nielsen Andre(marts 2011): - Strøby Egede Grundejerforening Georg Vad Nielsen - Rep. for foreningslivet Mogens Hansen - Rep. for handelsstadsforening Bodil Olsen - Rep. for Hotherskolens skolebestyrelse Bjørn Kjeldsen - Jesper Kloppenbog - Ulf Lolk Larsen Opgaver Lokalrådet skal skabe sammenhæng mellem kredsrådet, de forskellige lokale samarbejdsfora, der har kriminalpræventiv indvirkning på unges dagligdag som f.eks. SSPsamarbejdet - og det udførende niveau i kommunen. Lokalrådet, der fungerer som lokal SSP-Styregruppe, som skal udmønte de beslutninger, som er truffet i Kredsrådet, og udarbejde operative mål. 2 Fra Plan for Samarbejdet mellem Midt- og Vestsjællands Politi, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer mv. i politikredsen i

12 Lokalrådet holder sig opdateret om den konkrete situation i området for så vidt angår kriminalitet, sociale forhold, uddannelsesmæssige osv. Koordinationsudvalg Hvem Mødefrekvens 4-6 møder årligt SSP-Konsulent John Brok-Jørgensen (tovholder) AKT-konsulent Brian Martinsen UU-vejleder Christina Kejser UU-vejleder Bente kirketerp-møller Sagsbehandler Pernille Thomhav Morten Biilstrøm, Midt- og Vestsjællands Politi Erik O. Pedersen, Midt- og Vestsjællands Politi Søren Sørensen, Midt- og Vestsjællands Politi Opgaver I koordinationsudvalget sammenfattes det forebyggende arbejde der udfærdiges kvartalsvise oversigter, som dels indeholder en oversigt over de forebyggende tiltag og dels en oversigt over misbrugs- og kriminalitetsudviklingen i kommunen. Oversigten fremsendes til Lokalrådet. Med udgangspunkt i gennemgang af oplysningerne fra Pol-map og Mandagsdata føres et manuelt register for SSP-enkeltsager, jfr. niveaudelt tilgang. Koordinationsudvalget besidder det samlede overblik over hvilke unge, som udviser, hvad der må betegnes som risikoadfærd. Udvalget står som det naturlige bindeled mellem på den ene side politiets organisation med Kredsråd/Lokalråd og den kommunale SSP-organisation. Nøgleord Overblik, koordination og tværsektorielt samarbejde Tirsdagsgruppe Hvem John Brok-Jørgensen, SSP-konsulent (tovholder) Morten Biilstrøm/Erik O. Pedersen, Midt- og Vestsjællands politi Pernille Thomhav, Sagsbehandler Brian Martinsen, AKT-konsulent Mødefrekvens Hver 2. tirsdag, elektronisk. Opgaver Gensidig oplysning om nye tiltag, hændelser og foranstaltninger. Med udgangspunkt i niveaudelt tilgang til enkeltsager samt oplysningerne fra politiet via mandagsdata og Pol-map koordineres og aftales evt. henvendelser til berørte unge og deres hjem. Udveksling af personoplysninger, herunder foranstaltninger (servicelovens 49) Nøgleord Skriftlighed, præcision og formalisering 12

13 Krim-team Hvem UU-vejleder SSP-konsulent Jobcenter Politirep. Rep. fra kriminalforsorgen Mødefrekvens 4 møder årligt Opgaver Krim-team skal som udgangspunkt tage udgangspunkt i de sager, som rækker ud over den traditionelle SSP-indsats, det vil sige gruppen af unge mellem 18 og 23 år. Det forebyggende arbejde med og blandt de unge som er fyldt 18 år er svært flere er uden for rækkevidde. Disse unge stopper ikke med at være unge, når de fylder 18 år, og de færdes ofte sammen med deres lidt yngre venner. Det er derfor vigtigt, at der finder en vidensdeling sted, så de enkelte aktører sikres et bedre grundlag for handling. Nøgleord Sammenhæng og opfølgning SSP-Distriktsteams Hvem Nord: - John Brok-Jørgensen, SSP-konsulent (tovholder) - Lene Grønholt, Strøbyskolen - René Tuekær, Hotherskolen - Kim Rasmussen, Ungdomsskolen - Kim Rasmussen, UU-vejleder - Lars Yding, Fritidsgården - Helle Bech, Ellehallen/Superklubben - Erik O. Pedersen, Midt- og Vestsjællands Politi - Pernille Thomhav, Familieafdelingen Mødefrekvens 6 møder årligt Syd: - John Brok-Jørgensen, SSP-konsulent (tovholder) - Pia Fürst Jacobsen, Erikstrupskolen - Kim Rasmussen, Ungdomsskolen - Lisbeth Nielsen, UU-vejleder - Morten Grandal, Munkegården - Henrik Madsen, Hyttefadet - Morten Biilstrøm, Midt- og Vestsjællands Politi - Pernille Thomhav, Familieafdelingen Opgaver Nøgleord Indsamle viden og informationer om risikoadfærd blandt unge Afdække grupperinger og uhensigtsmæssige adfærd blandt unge Handle aktivt i forhold til unges muligheder for aktiviteter og udfoldelse i fritiden. Udførelse af misbrugs- og kriminalitetsforebyggende undervisning og aktiviteter Informations- og mødeaktivitet i forbindelse med lokalområdets eventuelle problemstillinger Synlighed i forhold til områdets unge, forældre og foreninger Påvise behov i forhold til konkrete unge Opsøgende i forhold til mistrivsel blandt unge Deltage i, og/eller arrangere forældremøder omkring specifikke emner Være holdningsdannende Aktiviteten skaber kontakten, relationen fastholder 13

14 Organisationsplan Styrende niveau Lokalråd Koordinerende niveau Tirsdagsgruppe Koordinationsudvalg Krim-team Operative niveau Team Nord Team Syd I Stevns Kommune er SSP-samarbejdet organiseret under Ungdomsskolen. SSP-konsulenten refererer til Ungdomsskolelederen SSP-indsatsplanen, der godkendes af Børn & Ungeudvalget, er udarbejdet bl.a. på grundlag af Lokalrådets operative mål. 14

15 Funktionsbeskrivelser for aktører i SSPsamarbejdet SSP-konsulent SSP-konsulentens primære opgave er at varetage arbejdsopgaver relateret til det generelt misbrugsog kriminalitetsforebyggende arbejde. Holder sig informeret om ungdomskulturen i Stevns Kommune og i resten af landet og ser på fremtidige tendenser. Dette for at være på forkant med udviklingen og forsøge at forebygge, at der sker noget uhensigtsmæssigt. SSP-konsulenten sikrer, at der er den fornødne vidensdeling og faglige ajourføring i SSPorganisationen. Samler viden om unges udvikling på misbrugs- og kriminalitetsområdet, samt forsøger at afdække generelle og lokale årsager til denne. Der udarbejdes på denne baggrund kvartalsoversigter, som beskriver udviklingen og den forebyggende indsats. SSP-konsulenten er den koordinerede led mellem de forskellige aktører i SSP-strukturen. Med udgangspunkt i lokalrådets handleplaner for det forebyggende arbejde for aldersgruppen år udarbejdes og implementeres fokuspunkterne i SSP-indsatsplanen Med udgangspunkt i SSP-indsatsplanen planlægges og udføres den misbrugsforebyggende undervisning og de forebyggende aktiviteter i samarbejde med skole og klubber. Forældreansvaret udvikles og fastholdes gennem deltagelse i forældremøder og individuelle samtaler. Rådgiver og udfører konfliktløsning. Være synlig i de unges bevidsthed, og hvor de unge færdes. SSP-konsulenten tager på hjemmebesøg, for at afholde samtaler med unge og deres familier på baggrund af den unges adfærd. Dette gøres med udgangspunkt i den niveaudelte tilgang til enkeltsager. SSP-konsulenten fungerer som tovholder på det koordinerende niveau. SSP-konsulenten deltager ad hoc i Lokalrådets møder Klubpersonale Udgangspunktet: Fritids- og Ungdomsskoleplan I Stevns kommune er alle kommunale fritidstilbud fra 3. klasse til og med 18 år samlet under Fritids- og Ungdomsskolelederen. Den organisatoriske ramme for klubområdet er Stevns Fritidscenter. Formålet med at samle kommunens fritids- og ungdomstilbudene her er at skabe mulighed for at koordinere og tilrettelægge indsats og tilbud i samarbejde og i partnerskab med skoler, SSP, Idrætten, sundhed, kulturen og andre kommuner. Hovedtanken er, at tilbuddene tager udgangspunkt i børns og unges ståsted og interesser. Fritids- og ungdomsskolevirksomheden skal således foregå mange steder ud over de traditionelle klubomgivelser og/eller i undervisningslokaler i skolerne. Grundidéen er, at fritidstilbuddene tilrettelægges kreativt og fleksibelt, således, at børnene og de unge kan deltage i og udfordres på mangfoldige arenaer. Der er i Stevns Kommune ikke afsat tid og beskrevet arbejdsopgaver på skolerne til SSP-lærere. Klubpersonalet og Ungdomsskolens kernemedarbejdere er de personalegrupper, som med ajourført viden og uddannelse kan varetage de opgaver, som traditionelt har været beskrevet for SSP-lærerne. Det gør vi ved, at 15

16 de daglige ledere i klubberne deltager som faste medlemmer i de to distriktsteams. klubpersonalet er de personer lokalområdet trygt henvender sig til vedrørende bekymringer. klubpersonalet kender lokalområdets struktur, kultur, foreningsliv etc. og deltager i opbygningen af et netværk af kontakter i lokalområdet, som kan hjælpe med forebyggelse. klubpersonalet er fagligt opdateret gennem deltagelse i SSP-organisationens uddannelsestilbud, og fremadrettet eksempelvis kan bruges som Ungemæglere på skolerne og klubberne eller som undervisere i forbindelse med at uddanne unge, som konfliktmæglere. klubpersonalet og Ungdomsskolens kernemedarbejdere kan qua deres virke blandt de unge afdække uhensigtsmæssige grupperinger og uhensigtsmæssig adfærd blandt unge. Klubpersonalet er opsøgende i forhold til mistrivsel blandt de unge. klubpersonalet og Ungdomsskolens kernemedarbejdere gennem relationsarbejdet er de naturlige deltagere i forbindelse med afholdelse af forskellige events på skolerne eksempelvis vandaktiviteter. klubpersonalet og Ungdomsskolens kernemedarbejdere kan deltage i afhøring og opfølgende bekymringssamtale med unge, som udviser en bekymrende adfærd eller har deltaget i kriminalitet, jfr. niveaudelte tilgang, niveau 1 og 2. Ovenstående forventes implementeret fra 2012 Socialrådgiver Deltager i SSP-netværksmøderne på det koordinerende og operative niveau. Helt centralt er koordinering af indsats med udgangspunkt i Mandagsdata fra Midt- og Vestsjællands Politi Deltager i øvrige møder og udviklingsarrangementer for hele SSP-samarbejdet. Være guide i det sociale system Bidrage med faglig sparring til SSP-netværksmøderne Arbejde primært individorienteret med den enkelte unge i samarbejde med forældre og de øvrige samarbejdspartnere Deltage i afhøringer hos politiet, primært niveau 3 og 4 samt opfølgende bekymringssamtaler. Kommunens repræsentant i Ungeråd Udarbejde ungdomskontrakter Indhente viden via SSP-netværkene om børn og unges relationer og netværk Politiet Politiets lokale ledelse er mødeleder for Lokalrådet Lokalbetjentene og en repræsentant med ledelsesmæssig kompetence deltager i Koordinationsudvalget møder. Lokalbetjentene deltager ligeledes i deres respektive distriktsteam. SSP-samarbejdet holdes orienteret via mandagsdata og bekymringsbreve. Deltagelse i undervisning i klasserne om færdsel, kriminalitet og forebyggelse heraf 16

17 Den sociale opgave i forbindelse med en ungesag med kriminalitet Enkeltsagshåndtering niveaudelt tilgang Niveau 1 og 2: SSP-konsulenten eller anden aktør fra det operative niveau ( bedste kontakt ) tager kontakt med hjemmet. Niveau 1 og 2 kan knap beskrives som egentlig kriminel adfærd, men er et mere eller mindre kraftigt signal til omgivelserne om, at den unge har brug for hjælp eksempelvis til at strukturere fritiden. 1. Niveau: Bekymrende adfærd Eksempler Den unge observeres hænge ud på gaden sen aften Den unge ses i periferien af bekymrende ungegrupperinger Udeblivelse fra skole, uro- og konfliktskabende adfærd eller manglende deltagelse generelt Færden omkring hashmiljøer, hashrygning og tidlig alkoholdebut Handling Kontakt til forældrene telefonisk eller med et bekymringsbrev, evt. fulgt op med et hjemmebesøg/bekymringssamtale. Den enkelte medarbejder vurderer, om der skal skrives en underretning Parternes forpligtelse: Aftale hvem der foretager handling. 2. Niveau: Førstegangskriminalitet Eksempler Tyveri simpel, butiks- og brugstyveri Hærværk Besiddelse af hash loven om euforiserende stoffer Overtrædelse af våbenloven typisk besiddelse af kniv Handling Bekymringssamtale med hjemmet Der skrives en underretning i det omfang, det skønnes nødvendigt. Familieafdelingen vurderer, om der skal foretages en 50 undersøgelse Parternes forpligtelse Hjemmet kontaktes altid. Kontakten til hjemmet koordineres af de involverede 3. niveau: Gentagen alvorlig kriminalitet Eksempler Indbrud beboelse, virksomheder, butikker Groft hærværk Salg af stoffer lov om euforiserende stoffer Trusler om vold Deltagelse i tæskehold Handling Hjemmet kontaktes Handleplan udarbejdes på baggrund af 50 udredning Inddragelse og ansvarliggørelse af forældre og netværk er det centrale omdrejningspunkt. Parternes forpligtelse Familieafdelingen er ansvarlig for handleplan. Skole- og institutionsafdelingen er ansvarlig for relevant skole- og fritidstilbud. Løbende kontakt med hjemmet varetages af familieafdelingen eller anden relevant afdeling i forhold til den konkrete handleplan. SSP-Stevns holdes orienteret om handleplan og foranstaltninger. 17

18 4. Niveau: Personfarlig kriminalitet Eksempler Vold Røveri Overfald Anvendelse af våben Handling Hjemmet kontaktes Handleplan udarbejdes på baggrund af 50 udredning Inddragelse og ansvarliggørelse af forældre og netværk er det centrale omdrejningspunkt. Parternes forpligtelse Familieafdelingen er ansvarlig for handleplan. Skole- og institutionsafdelingen er ansvarlig for relevant skole- og fritidstilbud. Løbende kontakt med hjemmet varetages af familieafdelingen eller anden relevant afdeling i forhold til den konkrete handleplan. SSP-Stevns holdes orienteret om handleplan og foranstaltninger Bekymringsbrev Midt- og Vestsjællands Politi skriver, når de antræffer en ung under mindre hensigtsmæssige omstændigheder tider og steder et bekymringsbrev til den unges hjem. Et bekymringsbrev følges som udgangspunkt op af en såkaldt bekymringssamtale. Bekymringssamtalen I situationer, hvor en unge er antruffet, har modtaget et bekymringsbrev fra politiet eller giver anledning til bekymringen, kontaktes hjemmet med henblik på en egentlig bekymringssamtale. Af hensyn til det fortsatte arbejde og ikke mindst opbygningen af positive relationer mellem den unge, samt hjemmet, tilstræbes det, at samtalen gennemføres med bedste kontakt det vil sige én, den unge kender, og at tilgangen er anerkendende og ikke fordømmende. Medarbejderen, der har samtalen, behøver ikke have myndighedsfunktion. Målet med samtalen er, ud over det relationsskabende, at afdække den unges behov, specielt i fritiden. Under samtalen vurderer medarbejderen, hvorvidt der skrives en underretning. Samtaler hørende hjemme på niveau 1 vil kun i sjældne tilfælde medføre en underretning. Samtaler, med udgangspunkt i niveau 2, følges som regel op med en underretning. I det forebyggende arbejde og ikke mindst i bekymringssamtalen er begrebet restorativ justice et helt centralt begreb. Tankesættet bag restorativ justice er at medvirke til, at der sker en genopretning af en skadet relation snarere end at fokusere på skyld og straf. Afhøringen I sager, hvor politiet indkalder en ung til afhøring eller tilbageholder en unge, tilkaldes en repræsentant fra de sociale myndigheder. Politiet skal endvidere sørge for, at forældrene eller den, der har forældremyndigheden, øjeblikkeligt informeres. I sager, hvor der er tale om førstegangskriminalitet, niveau 1 eller 2 og der i øvrigt ikke er oprettet en sag på den unge, er det ikke nødvendigvis en person med myndighedskompetence, en socialrådgiver, som deltager i afhøringen. 18

19 En medarbejder fra det operative niveau, som kender den unge, - og som har gennemført et SSPintrokursus eller lignende, kan med fordel benyttes. Det er dog vigtigt, at politiet kun har én indgang til kommunen. Den vagthavende socialrådgiver kan herefter vurdere, om det er en medarbejder fra kommunens SSP-organisation, som tager en eventuel afhøring. Tilstedeværelsen under en afhøring er et mål i sig selv for derigennem at kunne virke som støtte for den unge. Samtidig er det hensigtsmæssigt at bruge oplysningerne fra afhøringen til at vurdere, om der er behov for yderligere indsats efter servicelovens bestemmelser. Meget tid kan vindes i forhold til at skulle vente på dokumentation fra politiet. Kommunens repræsentant må ikke blande sig i afhøringen. Afhøringen følges altid op af en bekymringssamtale. Handleplan En handleplan er generelt set en aftale mellem forældrene, den unge og kommunen om indsatsen af støtte. Brugen af handleplaner skal medvirke til målrettede og sammenhængende initiativer. Ifølge Serviceloven 58a skal der altid udarbejdes handleplaner i forbindelse med voldskriminalitet eller anden alvorligere kriminalitet, typisk niveau 3 og 4. I sådanne sager er det altid en socialrådgiver, der deltager i afhøringerne. I forhold til unge under den kriminelle lavalder har det ganske særlig betydning, idet de sociale myndigheder er eneste myndighed med ret og pligt til at gribe ind. Socialrådgiveren træffer som myndighedsperson afgørelser efter serviceloven i sager om særlig støtte til børn og unge, herunder om: Konsulentbistand At søge optagelse i dagtilbud, klubtilbud eller lignende At udpege en personlig rådgiver for den unge At udpege en fast kontaktperson for den unge og hele familien At anbringe den unge uden for hjemmet Særlig støtte kan ydes, når det har væsentlig betydning for et barns eller en unge særlige behov 7-dages frist Der skal udarbejdes en foreløbig handleplan inden syv dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet. Sanktioner En stor del af de sager som optages på politirapporten, og som kommunen orienteres om via mandagsdata og oplysningerne fra Pol-map, er sager, hvor unge er i konflikt med færdselsloven - ofte relateret til knallertkørsel. Disse sager udløser bødestraf, og de følges som hovedregel ikke op med bekymringsbreve og bekymringssamtale. I sager, hvor straffeloven er overtrådt, sanktioneres der efter straffelovens bestemmelser. Ungepålæg/forældrepålæg Et forældrepålæg angiver en eller flere handlepligter for forældrene i forhold til, at bidrage til løsning af den unges problemer og fx hindre den unge i at begå kriminalitet. Overholdelse af pålægget er en betingelse for at modtage børne- og ungeydelser. 19

20 Et ungepålæg angiver en eller flere handlepligter for den unge, der kan bidrage til en løsning af den unges problemer, ved fx ulovligt skolefravær, kriminalitet, adfærds- og tilpasningsproblemer og ved nægtelse af samarbejde med de sociale myndigheder. Pålægget skal bestå af konkrete handlepligter. Elektronisk overvågning Et ungepålæg kan i tilknytning til afgørelse om faste tider for hvornår den unge skal være hjemme, indebære elektronisk overvågning med fodlænke. Dette såfremt det antages at den unge ikke vil efterleve pålægget. Ungekontrakt Anvendes typisk ved indbrudstyveri, grovere hærværk o.lign og kan indgå i et vilkår om tiltalefrafald, hvis den unge vil indgå i et samarbejde med de sociale myndigheder om iværksættelse af hjælpeforanstaltninger. Ungdomssanktion Ved grovere personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, kan retten bestemme, at den unge skal undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af 2 års varighed, hvis det må anses for formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Ungesamråd At der i hver politikreds etableres et samråd med repræsentanter fra kommunen, kriminalforsorgen, sikrede institutioner, anklagemyndigheden og sagkyndige. Opgaven består i at udarbejde indstillinger til brug for sanktionspåstand i straffesager mod unge under 18 år. Samarbejde med kriminalforsorgen Kriminalforsorgen tilknyttes SSP for forbedring af mulighederne for en tidlig identifikation og målrettet indsats over for unge med kriminalitetsrisiko. Samarbejdet skal ligeledes sikre den unge en god løsladelse. Lovgrundlag Videregivelse af oplysninger SSP-reglen Udgangspunktet for det tværfaglige misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde, normalt kaldet SSP- Samarbejdet, er retsplejelovens 115, som åbner mulighed for, at man med henblik på en kriminalitetsforebyggende indsats videregiver oplysninger om rent private forhold, hvis dette er påkrævet. Der er ingen særlig lovgivning om SSP-samarbejdet. Retsplejeloven, 115 Stk 1: Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende arbejde. Stk. 2: I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet og andre myndigheder, som indgår det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Oplysningerne må i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende arbejde ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager. Videregivelse efter retsplejelovens 115, afgøres af den enkelte myndighed, og af den enkelte medarbejder. Det skal dog være nødvendigt af hensyn til det kriminalitetsforebyggende arbejde. Det kan med andre ord ikke dreje sig om: Opklarende arbejde Information ment som orientering Videregivelse til flere end dem, der har brug for det. Serviceloven, 49 a. Servicelovens 49 trådte i kraft pr. 1. januar 2011, som en del af Barnets reform. Skole, skolefritidsordning, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent 20