Informationspakke. om regnvand

Transkript

1 Informationspakke om regnvand Informationspakke indeholder: - Folder, Lokal afledning af regnvand - LAR - Folder om LAR - Løsninger - Informationsseddel om faskiner - Informationsseddel om regnbede - Ansøgningsskemaer - Færdigmelding - Vejledning til infiltrationstest - Vask bil med omtanke Kontakt informationer: Keld Lauge Jensen, Telefon nr.: kelj@skivekommune.dk Maj-Britt Sejer Sejbjerg, Telefon nr.: mbss@skivekommune.dk

2 Yderligere informationer Kontakt DIG

3 Skal man søge om tilladelse til at nedsive sit regnvand? Sådan kommer du i gang

4

5 Indholdsfortegnelse LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1 HVAD ER LAR?... 1 HVORFOR SKAL VI NEDSIVE REGNVAND?... 1 HVAD KOSTER DET AT NEDSIVE REGNVAND?... 2 FORURENING AF REGNVAND... 2 Forureningerne kan være:... 2 OPDELING I TAG- OG OVERFLADEVAND... 3 TAG- OG OVERFLADEVAND HVEM, HVOR OG HVORNÅR... 4 HVEM SKAL UDFØRE ARBEJDET?... 4 HVOR MÅ DER IKKE NEDSIVES... 4 VEJLEDENDE AFSTANDSKRAV... 4 Tagvand... 4 VEJVAND... 5 VEJLEDENDE AFSTANDSKRAV... 5 Mindre veje og p-pladser (<20 biler)... 5 Større veje og p-pladser (>20 biler)... 5 FASKINER... 6 NEDSIVNING PÅ GRØNNE AREALER... 7 TRUG... 8 GRØFTER... 9 GENNEMTRÆNGELIGE BELÆGNINGER REGNBEDE INFILTRATIONSBASSINER LINKS... 13

6 haven, ledes normalt via kloakken bort fra grunden og ud af naturens vandkredsløb. Lokal afledning af regnvand LAR Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR - Lokal afledning af regnvand Hvad er LAR Ved lokal afledning af regnvand forstås ethvert tiltag, der har til formål at begrænse eller forsinke regnvandsstrømmen væk fra et område. Klimaændringerne og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at forsøge at håndtere regnvand, der hvor det falder, så det ikke belaster kommunernes afløbssystem. Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR - Lokal afledning af regnvand. Regnvand, der falder på tage, veje og øvrige hårde overflader i Lokal nedsivning fungerer ved, at regnvandet i stedet ledes ud i haven, hvor det siver ned i jorden via filtrering og bliver til grundvand. Hvorfor skal vi nedsive regnvand? Klimaforandringerne giver mere regn og kraftigere regnbyger, og flere steder skaber klimaforandringerne oversvømmelser i kældre og på lavtliggende områder. Mange kommuner er derfor interesserede i, at grundejere nedsiver regnvand i haven, da det vil mindske belastningen på byens kloakker. Måske er der ikke problemer med oversvømmelser i dit kvarter, men regnvandet fra din grund er måske med til at skabe oversvømmelser i andre områder af byen. Tilladelse Da det ikke er lige meget hvor der nedsives regnvand, skal der i alle tilfælde søges tilladelse hos kommunen, og når anlægget er etableret skal det meldes færdigt til kommunen, så ejendommens afløbsforhold registreres korrekt.

7 Hvad koster det at nedsive regnvand? Frakobling af regnvand fra kloakken til nedsivning i haven kan både være en billig og en dyr løsning. Prisen afhænger af, hvordan det eksisterende kloaksystem ved huset er lavet. Det kan derfor være en ide at få en kloakmester til at vurdere økonomien i at afkoble regnvandet, inden projektet starter. Materiale og forureninger fra befæstede arealer føres væk som forureninger i regnvandet. Fra trafikken kommer afslidt overflademateriale (asfalt og gummi), sand/grus og partikler fra køretøjer. Det er primært glatførebekæmpelse og trafikmængden, der afgør størrelsen af denne forurening. Forureninger i regnvandet findes i opløst form og i partikelform. De partikelbundne emner kan fjernes ved bundfældning. Forureningerne kan være: Tungmetaller som kviksølv, kadmium, bly, kobber, zink og krom Organiske miljøgifte fx PAH og PCB Olie Næringssalte som kvælstof og fosfor Bakterier Vejsalte Forurening af regnvand I bymæssig bebyggelse bliver regnvandet forurenet og disse forureninger føres videre til recipienten (vandløb, sø, hav). Forureningen fra overfladearealer kommer fra afvaskning af veje, fortove, p- pladser mv., fra bilernes forurening, og fra efterladenskaber fra dyr og mennesker.

8 Opdeling i tag- og overfladevand Der er forskel på forureningsgraden af det afstrømmende regnvand, afhængigt af om det kommer fra tage, parkeringspladser, villaveje eller større veje. Indkomne ansøgninger om nedsivning af overfladevand bliver inddelt i tagvand, vejvand fra mindre belastede veje (stier, private veje, villaveje, tilkørselsveje og p- pladser < 20 biler) og vejvand fra mere belastede veje(hovedveje, motortrafikveje og p- pladser> 20 biler) Da vejvand er mere forurenet end tagvand er det vigtigt at fokusere på renseeffekten af de metoder, der benyttes til nedsivning af vejvand. Vejvand skal som udgangspunkt nedsives via jordoverfladen gennem filtersand, da den biologiske omsætning er størst og mest effektiv, når der er ilt til stede i jorden. Renseeffekten kan forøges ved at beplante overfladen, da planter kan optage en del af de forurenende stoffer under vækst, ligesom planternes rødder er medvirkende til at iltindholdet i jorden forøges. Herunder finder du vejledninger til en række forskelige LAR-løsninger, der baserer sig på nedsivning samt vejledende afstandskrav der er til LAR-anlæg. Vurderes det, at der er fare for forurening af grundvandet, kan der stilles skærpede krav (i forhold til vejledende afstandskrav) til nedsivningen, eller der kan gives afslag på ansøgning.

9 Tag- og overfladevand - Hvem, hvor og hvornår Hvem skal udføre arbejdet? Grundejeren må selv udføre arbejdet med LAR-anlæg der modtager tagvand fra enfamiliehuse (med tilhørende garager, udhuse m.m.) samt tagvand fra landbrugsejendommes driftsbygninger. Dog må grundejeren ikke selv foretage til- og frakoblingen til det eksisterende kloaksystem. Nedsivning af tagvand fra etageejendomme/indust ri og alt nedsivning af regnvand fra befæstede arealer er således autoriseret arbejde. Det er grundejeren, der har det fulde ansvar for at få tilladelse til nedsivning af tagvand fra kommunen, samt at anlægget udføres efter gældende regler. Grundejeren har også ansvaret for vedligeholdelse af LARanlæg. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Ejer eller kloakmester skal færdigmelde det færdigetablerede anlæg til kommunen. Sammen med færdigmeldingen indsendes en tegning, hvor anlæggets placering samt rørføringer fremgår. Hvor må der IKKE nedsives Ved ønske om nedsivning af regnvand i områder kortlagt som muligt forurenede, skal det, inden en ansøgning kan behandles, afklares om jorden er forurenet. Er jorden forurenet kan der ikke gives tilladelse til nedsivning af regnvand. Her vil man forsøge at finde en ny placering til LAR anlægget, udenfor det forurenede område. I områder kortlagt som forurenede gives der ikke tilladelse til nedsivning. I OSD-områder skal man forholde sig anderledes ved nedsivning af regnvand, hvis man har tagflader og nedløbsrør af f.eks. zink, bly o.s.v Læs mere om OSD-områder på siden om faskiner Vejl. afstandskrav Tagvand Nærmeste vandindvinding: 25 meter Nærmeste recipient (vandløb, dræn, sø, mose, hav): 25 meter Naboskel: 2 meter Bygning med beboelse: 5 meter Bygning uden beboelse: 2 meter Grundvand: 1 meter Andre nedsivningsanlæg : 25 meter Faskinens afstand til: [meter] Kommentar Drikkevandsboring 25 Vandløb, søer, hav 25 Lovgivningsmæssigt krav Beboelseshus med/uden kælder 5 / 2* Vejledende krav iht. SBI 185 Hus uden beboelse med kælder 5 / 2* Hus uden beboelse uden kælder 2 / 1* Skel 2 / 0,5-1 ** eller DS 440 / Vejledende afstandskrav ved minimal risiko Højeste grundvandsstand 1 *** Under bund af faskine. * Hvis terrænet falder bort fra huset, hvis huset er nyt, eller hvis der på et eksisterende hus er etableret et lag, der spærrer for opstigende grundfugt. ** Hvis jordbundsforholdene gør, at der ikke er fare for opblødning, eller hvis nabogrunden forbliver ubebygget. *** Hvis kommunen vurderer, at det ikke giver anledning til forurening, kan højeste grundvandsstand i niveau med faskinens bund tillades.

10 Vejvand Nedsivning af overfladevand fra veje og p-pladser kan indeholde forurening i koncentrationer, der vil kunne påvirke grundvandet negativt, her anses salt især for et problem. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive vejvand. Arbejdet færdigmeldes til kommunen, som beskrevet under tagvand. Vejledende afstandskrav Mindre veje og p-pladser (<20 biler) Nærmeste vandindvinding: 25 meter Nærmeste recipient (vandløb, dræn, sø, mose, hav): 25 meter Naboskel: 2 meter Bygning med beboelse: 5 meter Bygning uden beboelse: 2 meter Grundvand i vandindvindings- og OSD områder (fra bund af anlæg): 2,5 meter Grundvand udenfor OSD områder (fra bund af anlæg): 1 meter Andre nedsivningsanlæg: 25 meter Større veje og p-pladser (>20 biler) Nærmeste vandindvinding (< 10 husstande): 300 (75) meter Nærmeste vandindvinding (> 10 husstande): 300 meter Nærmeste recipient (vandløb, dræn, sø, mose, hav): 25 meter Naboskel: 2 meter Bygning med beboelse: 5 meter Bygning uden beboelse: 2 meter Grundvand i vandindvindingsog OSD områder (fra bund af anlæg): 2,5 meter Grundvand udenfor OSD områder (fra bund af anlæg): 1 meter Andre nedsivningsanlæg : 25 meter

11 Faskiner Beskrivelse: Faskiner er hulrum i jorden, hvor vandet opmagasineres og nedsives. Faskiner kan være fyldt med singels, lecanødder, plastkassetter eller lignende. Faskiner opmagasinerer og nedsiver vandet, der renses i jorden. Nedsivningsbrønde er også faskiner Der kan etableres overløb fra faskiner til kloak eller andre LAR-anlæg. Hvor kan den anvendes: Boligområder: ja Handel/industri: ja Tæt bebyggelse: ja Design: Dimensionering skal bygge på inflitrationstest og skal indeholde en sikkerhedsfaktor på 30% Faskinen skal dimensioneres for en gentagelsesperiode på 5 år og en årligt nedbørsmængde på min. 750mm Der skal være sandfang før en faskine. Vedligeholdelse: Tømning af sandfang, min. 1 gang årligt Tagrender skal renses min. 1 gang årligt Kontrol af funktion via pejlerør. Befæstede arealer med afløb til anlægget renholdes jævnligt. A Fordele:. Fylder ikke noget på jordoverfladen God reduktion af volumen og max-flow Øger grundvand dannelsen Kendt løsning der generelt er accepteret Let at bygge Kan anvendes i eksisterende bebyggelse I OSD områder: I OSD-områder må der ikke nedsives vand i faskiner, når vandet kommer fra tagflader og/eller tagrender af kobber, bly, zink eller tagpap. Ved udskiftning af tagrender og nedløbsrør skal man undgå at anvende kobber og zink. Tagvand fra disse overflader skal nedsives gennem vegetationsdækket jordoverflade, regnbede eller lignede. Ulemper: Fungere dårligt i jord med lille gennemtrængelighed Meget store faskiner i lerjord Kræver forundersøgelser Ikke velegnet til forurenet regnvand En vis usikkerhed om landtidsvirkningen/ funktionerne Nedsat funktion i lange våde perioder Funktionen kan være svær at kontrollere

12 Nedsivning på grønne arealer Beskrivelse: Ved nedsivning på grønne arealer løber vandet direkte ud på den grønne overflade og siver ned. Det er som regel græsarealer, men andre typer af bevoksning kan anvendes. Arealet skal have fald bort fra tilstødende befæstede arealer eller bebyggelser. Grønne arealer anvendes til forsinkelse, nedsivning og rensning af regnvand. Vandet renses ved filtrering gennem beplantningen, ved aflejring af partikulær forurening og ved nedsivning gennem jorden.. Hvor kan den anvendes: Design: Arealer bør være mindst 6 m brede Afstrømningen skal fordeles ligeligt Fald: min. 1/50=20 max 1/20=50 Boligområder: ja Handel/industri: ja Tæt bebyggelse: begrænset Vedligeholdelse: Fjernelse af affald Græsslåning og fjernelse af det slåede græs Reparation af eroderede eller skadede områder Fjernelse af aflejringer ved indløb og udløb/overløb Fordele: Velegnet til at aftage vand fra store befæstede arealer Fremmer fordampning og infiltration Let og billigt at udføre Giver god forbehandling/rensning af vandet Kan let passes ind i landskabet og kan laves æstetisk Ulemper: Kræver store arealer Uegnet ved stejlt terræn

13 Trug Beskrivelse: Trug er brede eller smalle kanaler/fordybninger dækket med græs eller anden bevoksning. De er beregnet til at aflede og/eller opmagasinere afstrømningen. Vandet kan nedsives, hvis jordbunden er egnet. Det er vigtigt at hastigheden holdes lav, så partikulære forureninger kan tilbageholdes, og dermed give en vis rensning af vandet. Trug kan erstatte traditionelle ledninger og nedløbs brønde langs veje. Kan laves med direkte nedsivning, med dræn under eller med uigennemtrængelig bund. Kan laves med små dæmninger i hældende terræn. Hvor kan den anvendes: Boligområder: ja Handel/industri: ja Tæt bebyggelse: ja Fordele: Design: Lav hastighed max. 1-2 m/s ved store regnskyl Vanddybden ved ofte forekommende regnskyl skal holdes under bevoksningens top typisk 0,1 m Skråningsanlæg max. 1/3 Minimum bredde 0,5 m Let at indpasse i landskabet God fjernelse af bymæssige forureninger Reducerer afstrømningen Billig Problemer synlige Vedligeholdelse: Fjernelse af affald Græsslåning Reparation af eroderede eller skadede områder Evt. udskiftning af jord med års mellemrum Ulemper: Uegnet i stejle områder Meget synlig Uegnet ved parkering i vejsiden Begrænser brugen af vejtræer

14 Grøfter Beskrivelse: Grøfter kan være traditionelle græsklædte grøfter eller grøfter fyldt med et gennemtrængeligt materiale. Afstrømningen fra de tilstødende arealer løber ned i grøften og bortledes eller nedsives. Grøfter kan evt. være forsynet med et drænrør i bunden. Grøfter kan bruges til at filtrere regnvandsafstrømningen inden det ledes til et andet LARanlæg. Hvor kan den anvendes: Boligområder: ja Handel/industri: ja Tæt bebyggelse: ja/nej Fordele: Design: 1-2 m dybe udgravninger evt. fyldt med stenmateriale Skal forsynes med brønde til inspektion og rensning, hvis der er drænrør i grøften Grøften skal dimensioneres for en gentagelsesperiode på 5 år og en årligt nedbørsmængde på min. 750mm Dimensionering skal bygge på inflitrationstest og skal indeholde en sikkerhedsfaktor på 30%. Ulemper: Giver en betydelig reduktion af afstrømningen både max flow og volumen Kan fjerne en del forurening enten via græsset eller via filtrering i det gennemtrængelige materiale Kan indarbejdes i landskabet og er velegnede ved vejsider Vedligeholdelse: Regelmæssig inspektion for et se efter tegn på tilstopning i grøfter med fyld Græsslåning eller beskæring af beplantning Fjernelse af affald Det er vanskeligt at registrere tilstopninger eller forurening i det gennemtrængelige fyld Dyrt at udskifte tilstoppet filtermateriale Fylder meget i byområder

15 Gennemtrængelige belægninger Beskrivelse: Gennemtrængelige belægninger er belægninger, der lader afstrømningen sive ned gennem belægningen. Det kan være fliser med brede fuger, græsarmeringssten eller andet. Gennemtrængelige belægninger kan i princippet anvendes på alle typer af arealer fx veje, stier, p-pladser, indkørsler, opholdsarealer mv. Hvor kan den anvendes: Boligområder: ja Handel/industri ja Tæt bebyggelse: ja Fordele: Design: Belægningen og underbygningen skal dimensioneres for den aktuelle trafikbelastning Nedsivningshastigheden (mængden) skal være så stor, at der normalt ikke dannes søer på overfladen Geotekstil kan anvendes som en filterkomponent i toppen af belægningen, så slam/støv ikke siver ned Anlægget skal dimensioneres for en gentagelsesperiode på 5 år og en årligt nedbørsmængde på min. 750mm Dimensionering skal bygge på inflitrationstest og skal indeholde en sikkerhedsfaktor på 30% Vedligeholdelse: Jævnlig fejning eller anden rengøring Evt. ukrudtsbekæmpelse (ingen giftmidler) Ulemper: Nedsivning gennem græs giver en effektiv fjernelse af by forureninger En betragtelig reduktion i volumen og max-flow Velegnet til tæt bebyggede områder Ikke ekstra krav til areal Lille vedligeholdelse Det er ikke nødvendigt at anlægge et afløbssystem Kan ikke anvendes, hvor der er risiko for meget sediment, der kan løbe ned i belægninger Kan kun anvendes ved veje med lille trafikbelastning, små akseltryk og lav hastighed (mindre en 30 km/t) Risiko for tilstopning og ukrudtsvækst ved dårlig vedligeholdelse

16 Regnbede Beskrivelse: Regnbede er beplantede fordybninger i terrænet. De er beregnet til at opmagasinere og nedsive/ fordampe vandet fra mindre, ofte forekommende regnskyl. Planterne skal kunne tåle både våde og tørre perioder. Hvor kan den anvendes: Boligområder: ja Handel/industri: ja Tæt bebyggelse: ja Fordele: Design: Dimensionering skal bygge på inflitrationstest og skal indeholde en sikkerhedsfaktor på 30% Regnbedet skal dimensioneres for en gentagelsesperiode på 5 år og en årligt nedbørsmængde på min. 750mm Meget effektiv til at fjerne by forurening Kan reducere volumen og max-flow Kan udføres på mange måder, så det passer ind i landskabet Velegnet til tæt bebyggede områder, hvis der kan skabes plads og jorden bearbejdes tilstrækkelig Vedligeholdelse: Affald skal fjernes Jævnligt tilsyn af ind- og evt. udløb/overløb Vegetationen skal vedligeholdes/græsslåning Evt. vanding i meget tørre perioder Ulemper: Kræver planlægning af landskabet Ikke velegnet i stejlt terræn

17 Infiltrationsbassiner Beskrivelse: Infiltrationsbassiner er græsklædte fordybninger i overfladen, der er beregnet til at opmagasinere og infiltrere det tilstrømmende regnvand i jorden. Infiltrationsbassiner kan suppleres med en underliggende faskine med overløb. Herved opnås stor forsinkelse på vand, der ikke kan sive ned. Denne konstruktion kaldes en WADI. Hvor kan den anvendes: Boligområder: ja Handel/industri ja Tæt bebyggelse: nej Fordele: Design: Nødvendigt med sandfang, så sedimenter fjernes inden indløb i bassin Infiltrationsbassinet skal dimensioneres for en gentagelsesperiode på 5 år og en årlig nedbørsmængde på min 750mm Dimensionering skal bygge på inflitrationstest, ved dimensionering skal det dog antages at infiltrationsoverfladen stopper til. Ved dimensionering indregnes en sikkerhedsfaktor på 30% Reducerer volumen Kan fjerne forurening ved filtrering gennem jorden Er enkle og billige at anlægge Let at kontrollere funktionen Vedligeholdelse: Affald skal fjernes Skal tilses jævnligt for at kontrollere om nedsivningen fungerer Kontrol af tilløb/afløb Græsslåning Rensning og tømning af sandfang Ulemper: Kræver et stort vandret område Ikke egnet, hvor der kan forventes store forureningsmængder i vandet

18 Links Webkort: Ansøgningsskema tagvand- og overfladevand: Ansøgningsskema vejvand: Vejledning til udførelse af infiltrationstest: Værktøj til dimensionering af LAR-anlæg: Generel information om LAR: Miljøbeskyttelsesloven: Spildevandsbekendtgørelsen: Generel information om LAR:

19 Skive Kommune Teknisk Forvaltning Rådhuspladsen Skive tek@skivekommune.dk tlf. nr.:

20

21

22

23

24

25

26

27 SKIVE KOMMUNE Teknisk Forvaltning, Natur og Miljø Rådhuspladsen Skive Tlf. nr tek@skivekommune.dk Ansøgning om tilladelse til etablering af anlæg til nedsivning af regnvand - vejvand Ansøgning i henhold til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 Skemaet er, version 01, gældende fra ,MBSS Ansøgning sendes til: Skive Kommune Rådhuspladsen Skive tek@skivekommune.dk 1. Ansøgte anlægs placering Grundejer: Vejnavn og nr.: Postnr. Og by: Matr. Nr.: Tlf.: adr.: 2. Ejers navn Dato/underskrift 3. Kloakmesterens navn Dato/underskrift + stempel

28 4. Forundersøgelser Afstand fra terræn til grundvand: Afstand fra terræn til bunden af anlægget: Grundvandspejling er foretaget/dato: Resultat af infiltrationstest: m/s eller cm/min: 5. Karakteristik af opland Samlet areal der afvander til anlægget: Hvilke arealer afvander til anlægget, hvor stor andel udgør vejarealet: Vejklasse: Kapacitet af parkeringsplads: Belægningstyper (vej og tilstydende afvandede arealer): Oplandstype (åbent land, tæt by, industri osv) - Overslag over den afvandede vejs andel af det samlede afløbsopland - Overslag over det samlede vejareals andel af det samlede afløbsopland Findes der eller er der planlagt med andre anlæg til nedsivning af tag- eller vejvand i afløbsoplandet: Hvilke materialer består evt. tag, tagrender og nedløbsrør af: Er området kortlagt som forurenet: Relevante ledningsoplysninger:

29 6. Anlæggets dimensioner og opbygning Skitse af anlæggets opbygning og beskrivelse af anlæggets funktion: Hvilket anlæg ønskes der etableret: Beskrivelse af filtermuld eller andre rensemedier (sammensætning, tykkelse osv.) Beskrivelse af andre rensetiltag (sandfang, rensning i filtermedier osv.) Anlæggets dimensioner (L x b x h): Hvordan er anlægget dimensioneret og beskrivelse af dimensioneringskriterier: Er der overløb fra anlægget, hvis ja hvortil: Supplerende tilløb fra tilstødende områder: Beskrivelse af vandets vej under skybrud (indtegn på kort) Hvor løber vandet hen ved skybrud (overbelastning af nedsivningsløsning og eventuelt Kloaksystem):

30 7. Beskrivelse af tiltag til yderligere reduceret risiko for grundvandsforurening Vejsalt - Fremtidig strategi for glatførebekæmpelse (saltning, vådsaltning, andre tømidler, grus) - Anslået årlig spredt mængde (kg/m2) Andre begrænsninger i anvendelsen af arealet (forbud mod pesticider, vask af biler osv.) Procedure for fejning af veje (hvor ofte fejes) Afskæring af saltbelastning ved at lukke anlægget af om vinteren

31 8. Forslag til drift og oprensning af anlæg Vurdering af hvor længe anlægget (filtermuld) vil opretholde sin renseevne: Tømning af sandfang: Procedurer for fejning i femtiden: Planlagt pleje af anlægget: Planlagt udskiftning af filtermuld i anlægget: Evt. analyser på vand eller filtermedie: 9. Afstandskrav Vandløb (herunder dræn): Sø (herunder mose): Hav: Bygning med beboelse: Bygning uden beboelse: Nærmeste vandindvinding: Naboskel: Andre nedsivningsanlæg:

32 10. Tegning Placering af anlæg og tilhørende rørføringer indtegnes på kort og medsendes ansøgningen. Kort til indtegning kan findes på Skive.dk under geografisk web: wconflicttools=0&jumpkey=869843e243c44b819ecad04b371e23ab

33 SKIVE KOMMUNE Teknisk Forvaltning, Natur og Miljø Rådhuspladsen Skive Tlf. nr tek@skivekommune.dk Ansøgning om tilladelse til etablering af anlæg til nedsivning af regnvand - tagvand Ansøgning i henhold til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 Skemaet er, version 02, gældende fra , MBSS Ansøgning sendes til: Skive Kommune Rådhuspladsen Skive tek@skivekommune.dk 1. Det ansøgte spildevandsanlægs placering Grundejer: Vejnavn og nr.: Postnr. Og by: Matr. Nr.: Tlf.: adr.: 2. Ejers navn 3. Kloakmesterens navn Dato/underskrift Dato/underskrift + stempel

34 4. Forundersøgelser Afstand fra terræn til grundvand: Afstand fra terræn til bunden af anlægget: Grundvandspejling er foretaget/dato: Resultat af infiltrationstest: m/s eller cm/min: 5. Beskrivelse af projektet Samlet areal der afvander til anlægget: Hvilke arealer afvander til anlægget: Hvilke materialer består evt. tag. tagrender og nedløbsrør af: Er området kortlagt som forurenet: 6. Anlæggets dimensioner og opbygning Hvilket anlæg ønskes der etableret: Anlæggets dimensioner (l x b x h ): Hvordan er anlægget dimensioneret: Er der overløb fra anlægget, hvis ja hvortil:

35 7. Afstandskrav Vandløb (herunder dræn): Sø: Hav: Bygning med beboelse: Bygning uden beboelse: Nærmeste vandindvinding: Naboskel: Andre nedsivningsanlæg: 8. Tegning Placering af anlæg og tilhørende rørføringer indtegnes på kort og medsendes ansøgningen. Kort til indtegning kan findes på Skive.dk under geografisk web: wconflicttools=0&jumpkey=869843e243c44b819ecad04b371e23ab

36 Skive Kommune Teknisk Forvaltning Rådhuspladsen 2, 7800 Skive Færdigmelding af faskine/regnvandsbed Anlægget adresse: Målfast tegning af det udførte anlæg vedlægges Underskrives og sendes til Skive Kommune

37 Udførelse af infiltrationstest Udstyr til infiltrationstest: Haveslange, skovl, grus, retskinne og målestok / målebånd. Der udgraves mindst 2 prøvehuller ned til det niveau, hvor faskinen skal ligge. Selve prøvehullet skal være min. 25 cm x 25 cm og mindst 30 cm dybt. Hullerne skal ligge mindst 5 m fra hinanden. Der hældes ca. 5 cm grus i bunden af prøvehullet. Vandmætning af jorden kan begynde. Der fyldes min. 20 cm vand over gruslaget.

38 Hullet holdes vandfyldt med 20 cm vand i ca. 30 min. I våde perioder (med meget regn) kan dette nedsættes til 15 min. Der lægges en retskinne over hullet, og herfra måles afstanden ned til vandoverfladen. Synkehastighed måles. Hvis vandspejlet synker lige meget ved 2 målinger på fx 2 min. efter hinanden. kan infiltrationstesten begynde. Hvis synkehastigheden ikke er næsten ens ved 2 målinger, fortsættes vandmætningen til der opnås næsten konstant synkehastighed. Nu starter den egentlige måling. Hullet fyldes med vand. Der måles, hvor langt ned vandet synker i en given tidsperiode (fx 10 min.). Der måles hvor høj vandsøjlen er, og der tages tid på hvor lang tid vandet er om at sive ud af hullet. Det tal der skal bruges er vandsøjlens højde delt med tiden: centimeter / sekunder (cm/s).

39

40