Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger. Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg

Transkript

1 Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg

2 Projektets formål At gennemføre af en analyse af metoder, som har været anvendt i integreret vandforvaltning i byer Bidrage til anbefalinger til fremtidig organisering af integreret vandforvaltning i byer, herunder kraftige regn og oversvømmelser i byområder. Diskussionen baseres på: En kortlægning af gråzoner i eksisterende ansvars- og rollefordelinger Identifikation af tekniske løsninger og samspil mellem løsninger. Forslag til en forbedret kommunikation mellem de væsentlige aktører

3 Gennemgang af projektet 1 Indledning 2 Metode 2.3 Projektets indledende fokusering 2.4 Indsamling af materiale 2.5 Opsamling af resultater

4 Gennemgang af projektet 3 Resultater 3.1 Den danske vandsektor 3.2 Vandsektoren i Danmark 5 forvaltningsområder 3.3 Internationale cases 3.4 Nationale cases 3.5 Identificerede barrierer for bedre håndtering af regn og klimatilpasning 3.6 Nye rammer omkring klimatilpasning 3.7 Udestående barrierer

5 Gennemgang af projektet 4 Styrker Svagheder og anbefalinger til fremtidige aktiviteter 4.1 To scenarier for fremtidig håndtering af vand og klima 4.2 Anbefalinger til videre arbejde 4.3 Samfundsøkonomiske konsekvenser 5 Perspektiver

6 Projektets resultater OECD Sammenligning 10 andre OECDlande

7 Aktører i dansk policy-making

8 Fastlæggelse af standarder

9 Koordinering på nationalt niveau

10 Institutionel kortlægning ansvarsområder på lokalt niveau

11 Koordination mellem sektorer og niveauer

12 Sammenligning med øvrige OECD-lande Overskuelig struktur Én aktør på policy-making, mens andre har mellem to og 13 forskellige indenfor forskellige områder af vandforvaltningen, overfladevand, spildevand Vand forankret i ét ministerium og én styrelse, gode rammer omkring koordination, både redskaber til koordination som fælles databaser og institutioner med ansvar for koordinering. Lokal forvaltning overskuelig struktur for vandforvaltningen, men erfaringerne viser, at der er en del usikkerhed omkring fordeling af ansvar og roller i relation til klimatilpasning

13 Sammenligning med øvrige OECD-lande Strukturer omkring høring af borgerne, men kun i mindre omfang direkte inddragelse i beslutningsprocesserne eller opbygning af partnerskaber Er der behov for én vandlov? Skal vi lave anbefalinger om dette? Ingen organisationer med ansvar for forvaltning eller koordination på oplandsniveau. Vejledningerne til klimatilpasning lægger op til øget, men frivillig koordination. Dette bør adresseres fremadrettet, både i forhold til håndtering af vand i byer, sammenhængene med det åbne land og klimatilpasning.

14 Projektets resultater De internationale cases

15 Som beskrevet ovenfor er der en række fællestræk i de forvaltningsmæssige løsninger, som der arbejdes med internationalt indenfor Integreret Byvandsforvaltning Vand forvaltes som en samlet ressource i dets hydrologiske kredsløb under hensyntagen til såvel kvantitet som kvalitet Byernes forvaltning af vandet koordineres med forvaltningen af den samlede vandresurse i et oplandsområde Der skabes rammer for en bedre koordinering af den fysiske planlægning i byer og vandplanlægningen i byerne. Byernes naturelementer (søer, åer osv.) inddrages som elementer i den samlede proces, opbevaring, transport, genanvendelse og afledning af vand på samme måde som den tekniske infrastruktur Ansvaret for forvaltning placeres på det laveste passende administrative niveau så tæt på de aktuelle forvaltningsbehov som muligt set i lyset af den viden og kapacitet, der findes Forvaltningen baserer sig på principper som: vand har en økonomisk værdi og skal forvaltes derefter; den, som skaber problemet, bør som udgangspunkt også være ansvarlig for at betale for løsningen af problemet; løsningerne skal ikke kun tilgodese økonomiske forhold, men også miljømæssige og sociale aspekter Typiske er det en kommune, en bydel, et vandselskab eller den institution, der også har ansvar for afstrømningsområdet, hvori byen ligger, som har det koordinerende ansvar.

16 Projektets resultater De danske cases

17 De danske cases I. Skt, Kjelds kvarter, Østerbro, lokal håndtering af regnvand II. III. IV. Emdrup Sø, Oversvømmelser på Lyngbyvejen Harrestrup Å, København Syd, anvendelse af å til afledning af regnvand Greve: Klimatilpasning og forebyggelse af oversvømmelse V. Århus: Samstyring af renseanlæg og sikring af renere vandmiljø VI. Etablering af sluse ved udløbet af Århus Å VII. Nedrivning af huse i Odense VIII. Brug af vejbede til afledning af regnvand i Odense

18 De danske cases IX. Greve: Indtrængning af havvand ved højvande X. Faxe: Klimatilpasning i landområder og mindre bysamfund XI. Lyngby-Tårbæk: Oversvømmelse af private huse XII. Odense: Klimatilpasning og ekstrem regn XIII. Egedal kommune: Ændring af å-løb i Stenløse by XIV. Kokkedal kommune: Udvidelse af Usserød Å XV. Allinge forebyggelse af oversvømmelser

19 Faglige problemstillinger Primære faglige problemstillinger Håndtering af regnvand fra tage og veje 2 Oversvømmelse af veje 2 Afledning af regnvand til åer 1 Oversvømmelse af private huse 6 Sikring af vandkvalitet ifbm klimatilpasning 2 Indtrængen af havvand 2 I alt 15

20 Identificerede barrierer Organisatorisk: Rollefordeling, primært mellem kommune og forsyning Samarbejdsrelationer, kommune og forsyning Kommunernes ressourcer og faglig viden ift. sagsbehandling Kommunernes ressourcer til klimasikring Ansvar og finansiering ift. drift af anlæg Manglende eller sen inddragelse af alle aktører Behov for præcisering omkring skybrud, klimatilpasning og overholdelse af servicemål Planlægningshorisontens længde

21 Identificerede barrierer Finansielt: Finansieringsmodeller generelt Grænseflader mellem kommuner og forsyning omkring finansiering Vilkår for takstfinansiering Finansiering af indsats på privat grund Regler omkring alternative løsninger f.eks. regnbede og brug af veje, finansiering af rekreative tiltag, der kan bruges til klimasikring Finansiering til forundersøgelser af tiltag Finansiering af driftsomkostninger ved klimasikring

22 Identificerede barrierer Lovgivningsmæssigt: Spildevandsplanens binding for forsyning Roller omkring indsats på privat grund Lovgivning omkring veje - indsats på dem og brug af dem er uklar.

23 Nye rammer omkring klimatilpasning Kommuneaftale juli 2012 Forsyningerne har mulighed for at løfte investeringsniveauet i forhold til klimatilpasning med 2,5 mia. i 2013 Særligt fokus på forebyggelse af oversvømmelser. Klarere rammer omkring håndtering af de forskellige tiltag Alle kommuner skal med udgangen af 2013 udarbejde klimatilpasningsplaner og risiko-kortlægning Vejledning i klimatilpasning Ændring af betalingsloven

24 Den danske vandsektor Bedre hånd omkring risikovurdering og rammerne for dette er fastlagt. Bedre mulighed for at samle kompetencer og øge samarbejde. Det øgede fokus på bæredygtighed - bedre samtænkning. Fortsat adskillelse af kommune og forsyning - ressourcer anvendes efter formålet. Øget tværkommunalt samarbejde, men kun frivilligt. Øget fokus på effektivisering og forbedret mulighed for anvendelse af takstmidlerne først efter risikokortlægning, hvilket fastholder fokus på de mest rentable og effektive løsninger.

25 Udestående barrierer - organisatorisk Barriere Rollefordeling og behov for klarere rammer omkring samarbejde Tilstrækkelige ressourcer til klimatilpasning Behov for inddragelse af alle aktører Kort planlægningshorisont og vanskellig budgettering Fortsat problem Rollefordelingen bliver klarere, men ikke alle udfordringer bliver løst, og det er fortsat vigtigt at arbejde for en klarere rollefordeling, f.eks. ift. projektejerskab. Behov for midler og kapacitetsudvikling, ikke kun i forsyninger. Behov for mere smidighed og for at kunne trække på alle kompetencer Der er ikke markante forbedringer, krav eller ændringer omkring inddragelse af aktører Ikke løst med ændring i betalingsloven, men spørgsmålet er, om det er enkelt at løse.

26 Udestående barrierer - finansielt Barriere Uklare rammer omkring finansieringsmodeller: grænseflader mellem kommuner og forsyning, anlæg, drift og vedligehold, forundersøgelser. Fortsat problem Her er forbedringer, men der er stadig uklarheder omkring bl.a. drift, andel af medfinansiering fra forsyningen, hvordan man betaler for opretholdelse af funktioner på langt sigt, f.eks. en ændret vejprofil. Forsyningen kan efter de nye regler betale for anlæg og vedligeholdelse, der er behov for at definere f.eks. forskellen på vejdrift og klimasikring.

27 Udestående barrierer - lovgivningsmæssigt Barriere Behov for præcisering omkring skybrud, klimatilpasning og overholdelse af servicemål hvad er hvad? Fortsat problem Det bliver ikke afklaret, og der er behov for et nyt skrift, som tydeligt præciserer, hvornår der er tale om klimaforandringer, hvornår skybrud og hvornår man er indenfor overholdelse af servicemålene. Der er fortsat dels ansvar mellem kommune og forsyning. Klimatilpasning på ses som en helhed, hvor alle aspekter drages ind.

28 Projektets resultater Anbefalinger og vejen dertil

29 Scenarie B Status Quo efter revisioner mange forbedringer: Bedre håndtering af risikovurdering Fortsat forsyningers fokus på effektivisering tiltag først efter risikokortlægning Samlet prioritering af tiltag Koordination mellem kommuner Bedre rammer for samarbejde mellem kommuner og forsyninger Øget fokus på bæredygtige, helhedsorienterede løsninger Opfordring til øget tværkommunalt samarbejde frivilligt Men stadig udfordringer

30 Anbefalinger for det videre arbejde 1. Bedre samarbejde mellem kommune og forsyning 2. Behov for bedre samarbejde internt i kommunen 3. Klarere rammer omkring finansiering 4. Forsikring og klimatilpasning 5. Bedre sammenhæng på tværs af policy- og indsatsområder 6. Bedre sikring af samarbejde på tværs af oplande

31 Anbefalinger for det videre arbejde 7. Bedre inddragelse af aktører 8. Udarbejdelse af et nyt skrift fra Spildevandskomiteen om risikominimering 9. Uddannelse 10. Behov for ny vandlov: 11. Behov for systematisk erfaringsopsamling 12. Behov for systematisk evaluering af klimatilpasning

32 Tak for nu Send gerne kommentarer til Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg