Miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger. Delrapport. Regional actions improve nature in River Odense and Odense Fjord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger. Delrapport. Regional actions improve nature in River Odense and Odense Fjord"

Transkript

1 FORSLAG TIL NATIONALPARK MOLS BJERGE Miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger Delrapport Regional actions toiii improve nature in River Odense and Odense Fjord Project number LIFE04/NAT/DK/ Final report covering April 1st to September 30th

2 Titel: Resume: Forfatter: Andre bidragyder: Emneord: URL: ISBN: Udgiver: Udgiverkategori: Miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger - Delrapport III Koncentrationer af miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger blev sammen-holdt med forekomst af misdannelser i ålekvabbeunger. Tungmetaller, organotin, dioxiner, dio-xinlignende PCB er, samt bromerede flammehæmmer blev vurderet som stærke kandidatstoffer til at kunne være årsag til de observerede misdannelser. Ingela Dahllöf & Jakob Strand, Dan-marks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Poul Bjerregaard, Rossana Bossi, Kim Gustavsson, Martin M. Larsen, Pia Lassen, Gitte Petersen, Katrin Vorkamp Sediment, muslinger, tungmetaller, or-ganotin, PFAS, phthalater, dioxin, bromerede flammehæmmere (PDF-udgave) By- og Landskabsstyrelsen Statslig År: 2010 Sprog: Copyright Dansk Må citeres med kildeangivelse. By- og landskabstyrelsen, Miljøministeriet By- og Landsskabsstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter inden for miljøsektoren, finansieret af By- og Landskabsstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for By- og Landskabsstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at By- og Landskabsstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik

3 Indhold Forord... 5 Sammenfatning... 7 Summary... 9 Introduktion Lokaliteter i FORMÅL Miljøfarlige stoffer i FORMÅL Vurdering af belastning Indsamling, analyser og beregningsmetoder Prøveindsamling Analysemetoder Normalisering af data i forhold til eksponering af ålekvabber Trendanalyser Resultater Misdannelser i ålekvabber Tungmetaller Organotin PAH PCB Dioxin, furaner og dioxinlignende PCB er Phthalater PFAS Bromerede flammehæmmere Nonylphenoler Diskussion Konklusioner og anbefalinger Referencer... 33

4

5 Forord I forbindelse med den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVANA) i årene er der fundet et stigende antal misdannede ålekvabbeunger i danske fjorde. I andre lande, herunder Tyskland og Sverige, er der gjort lignende fund af misdannede ålekvabbeunger. Der er tidligere blevet gennemført to litteraturstudier i regi af Miljøministeriet, hvilke er afrapporteret i: 1) Misdannet ålekvabbeunger og andre biologiske effekter i danske vandområder. Litteraturudredning (Stuer-Lauridsen et al. 2008), og 2) Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk. Indkredsning af stoffer ud fra deres biokemiske virkemekanisme (Halling-Sørensen et al. 2008). Konklusionerne fra disse udredninger var, at ålekvabbeunger med misdannelser er hyppigst forekommende i kystnære områder med menneskelig aktivitet, og at der er mistanke om, at fx klorerede organiske forbindelser, TBT, PAH, pesticider, tungmetaller, lægemidler og stoffer med hormonforstyrrende effekter er årsagen til fund af misdannelser, evt. ved additiv virkning fra flere stoffer. FORMÅL-projektet ( Et undersøgelsesforløb til at FORklare fund af Misdannede ÅLekvabbeunger i danske fjorde ) er en del i Miljøministeriets tilvejebringelse af viden, der er nødvendig for, at By- og Landskabsstyrelsen kan opstille evt. forslag til indsatser, der kan imødegå biologiske effekter i miljøet. FORMÅL består af tre trin: 1. Et måleprogram, der kan tilvejebringe et fyldestgørende billede af vandmiljøets tilstand med hensyn til miljøfarlige stoffer for at indkredse årsagen til fund af misdannelser i ålekvabbeunger. 2. Laboratorieforsøg til etablering af viden om effektniveauer for udvalgte kemiske stoffer i ålekvabber. 3. En tværgående analyse af de gennemførte aktiviteter og resultater fra andre projekter, der sammenfatter viden om årsager til forekomst og udbredelse af effekter og misdannelser i ålekvabber. De overordnede resultater og konklusioner fra trin 1, er samlet i Miljøfarlige stoffer og ålekvabbe et feltstudie. Trin 1. Denne delrapport er den tredje af tre, hvor resultaterne fra FORMÅLs første trin rapporteres og omhandler miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger. De andre to delrapporter omhandler: I) Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe samt II) Biomarkører i ålekvabbe. 5

6 6

7 Sammenfatning Projektet FORMÅL (Et undersøgelsesforløb til at FORklare fund af Misdannede ÅLekvabbeunger i danske fjorde) er fase 3 i By- og Landskabsstyrelsens undersøgelsesforløb iværksat for at klargøre eventuelle sammenhænge mellem miljøfarlige stoffer og misdannelser. FORMÅL indeholder tre dele, hvor den første er et måleprogram, som vurderer vandmiljøets og ålekvabbens tilstand med hensyn til miljøfarlige stoffer. Denne rapport er en af tre delrapporter fra FOR- MÅLs første del og omhandler forekomst af miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger på de tre lokaliteter. De andre rapporter er: I) Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe og II) Biomarkører i ålekvabbe. En overordnet sammenfatning af de tre delrapporter findes i projektartiklen: Miljøfarlige stoffer og ålekvabbe et feltstudie. Resultaterne fra litteraturstudier i de tidligere to faser har peget på bl.a. tungmetaller, organotin, tjærestoffer (PAH er), klorerede aromatiske substanser som fx dioxin og dioxinlignende PCB er og bromerede flammehæmmere som de mest sandsynlige årsager til misdannelser. Denne rapport er baseret på data fra overvågningsprogrammerne NOVA og NOVANA og med supplerende analyser i muslinger og sediment fra andre undersøgelser. Stærke kandidatstoffer er udpeget på baggrund af kraftigt forhøjede koncentrationer samt forhøjede koncentrationer i mindst to tilfælde i forhold til referencestationen Agersø, hvor der ikke blev fundet misdannede unger. Konklusionerne fra måleprogrammet i sediment og muslinger var, at: tungmetaller, organotin, PCB, dioxin og dioxinlignende PCB er samt bromerede flammehæmmere er stærke kandidatstoffer, som kan være årsag til misdannelser, koncentrationer af miljøfarlige stoffer i sediment normaliseret til tørstof var i højere grad i overensstemmelse med resultaterne fra målinger i ålekvabbe, i forhold til koncentrationer normaliseret til total organisk kul, og til målinger i muslinger, og eksponering gennem føde ser ud til at være vigtigere end vandeksponering for mange af stofferne. Det anbefales, at der gennemføres kontrollerede eksponeringsforsøg med stærke kandidatstoffer i blandinger og som enkeltstoffer for at verificere de indikerede kausale sammenhænge mellem miljøfarlige stoffer og misdannelser. 7

8 8

9 Summary The Danish Ministry of the Environment has instigated a series of projects with the aim to clarify whether deformities in eelpout (Zoarces viviparous) larvae are caused by hazardous substances. The conclusions of the earlier literaturebased projects were that substances such as heavy metals, organotin, polyaromatic hydrocarbons (PAHs), and halogenated aromatic compounds like dioxins, PCBs and flame retardants, were likely candidates to have caused the deformities. FORMÅL is the third project with the aim to verify whether the candidate substances indeed are the cause for the observed deformities. In order to fulfil the aim FORMÅL consists of three parts: 1) a field study, 2) laboratory experiments with eelpout, and 3) an integrated analysis based on both part 1 and 2 of FOR- MÅL, as well as on results from other on-going projects on eelpout. This report is one of three with results from the field study and focuses on hazardous substances in sediment and mussels. The overall results from the field study are also summarised in Miljøfarlige stoffer og ålekvabbe et feltstudie. Data from the marine monitoring programme, together with some complementary new analyses were used to assess concentrations of hazardous substances at the three sites where eelpouts were caught. Agersø in the southern Belt Sea was considered a reference site, Roskilde and Frederiksværk, both situated in Roskilde Fjord, were considered impacted sites based on occurrence of deformities in eelpout. The conclusions were: heavy metals, organotin, dioxins and dioxin-like PCBs, as well as brominated flame retardants were strong candidate substances as they occurred in much higher concentrations at sites with high incident of deformities. Concentrations of hazardous substances in sediments were more in agreement with concentrations measured in eelpouts than concentrations measured in mussels. The major exposure route for eelpout is suggested to be through food, rather than through water exposure. Based on the conclusions, it is recommended that eelpout should be exposed to the candidate substances in controlled laboratory experiments, both as a mixture and as single substances. 9

10 10

11 Introduktion Det overordnede formål med undersøgelsesforløbet var at belyse årsagen til misdannelser i ålekvabbeunger. Hypotesen var, at den øgede forekomst af misdannelser i fiskeunger er forårsaget af miljøfarlige stoffer, der inducerer toksiske effekter og processer, som kan lede til misdannelser. Test af hypotesen og opfyldelse af det overordnede formål samt delmål forudsætter kendskab til miljøets, de voksne ålekvabbers samt ungers belastning med miljøfarlige stoffer og forekomsten af misdannelser. I denne delrapport sammenfattes analyserne af miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger på de tre lokaliteter, som indgår i FORMÅL. Lokaliteter i FORMÅL Undersøgelsen fokuserer på tre lokaliteter (figur 1), Agersø i Storebælt, Frederiksværk og Roskilde, hvor prøvetagningen af ålekvabber er forgået over tre perioder i august, september og november Figur 1. Stationskort over de 3 undersøgelseslokaliteter: Agersø (A), Frederiksværk (F) og Roskilde (R). Valget af de mere forurenede lokaliteter Roskilde og Frederiksværk er baseret på tidligere undersøgelser, der har vist, at der er forhøjet forekomst af misdannelser og biomarkørrespons, at populationerne er store nok til at tillade en større prøvetagning, og at kontamineringsprofilen sandsynligvis er forskellig imellem områderne. Som referencestation er udvalgt området ved Agersø i Storebælt. 11

12 Stationen ved Agersø anses som referencestation, da den betragtes som den generelt mindst belastede station og stationen med størst vandudveksling af de tre. De andre områder ligger tæt på større byer og i mere aflukkede fjordområder med lavere vandudveksling. Miljøfarlige stoffer i FORMÅL Flere grupper af miljøfarlige stoffer indgik i undersøgelsen for at kunne beskrive forskellige typer af forurening (tabel 1). Disse stofgrupper er også i de tidligere litteraturundersøgelser blevet udpeget til at kunne forårsage misdannelser (Stuer-Lauridsen et al. 2008; Halling-Sørensen et al. 2008). Der er som udgangspunkt brugt målinger fra overvågningsprogrammerne NOVA og NOVANA for årene Miljøfarlige stoffer i sediment måles ca. hvert 3. år, eftersom sediment integrerer belastning over mange år i modsætning til muslinger, som integrerer over uger til måneder. Sedimentdata er fra 2008, undtaget de analyser som er lavet i regi af FORMÅL i Tabel 1. Stofgrupper i sediment og muslinger. i.a. = ikke analyseret. Sediment Muslinger Dioxin og dioxinlign. PCB Metaller Organotin Phthalater PFAS BFR PAH Agersø Roskilde Frederiksværk Agersø Roskilde Frederiksværk Σ7 PCB Nonylphenoler i.a i.a i.a Målt i FORMÅL NOVA/NOVANA I de tidligere litteraturstudier var også det klorede pesticid DDT samt plastikadditivet bisphenol A udpeget som mulige kandidatstoffer, der kunne påvirke ålekvabber. Der var i forvejen viden om, at DDT ikke kan detekteres hverken i muslinger eller sediment på de tre lokaliteter, og der var kun spor af DDT s nedbrydningsprodukter DDD og DDE. Dette tyder på, at der ikke er nytilførsler, så DDT forventes ikke umiddelbart at kunne være årsag til de observerede misdannelser ved Roskilde og Frederiksværk. 12

13 Bisphenol A har heller ikke tidligere indgået i den marine del af overvågningsprogrammet. Bisphenol A blev heller ikke prioriteret blandt de analyserede stoffer i FORMÅL-projektet, da en nylig screeningsundersøgelse har vist, at bisphenol A ikke kan detekteres i fisk og muslinger, og at der kun er lave koncentrationer til stede i vand og sediment fra Roskilde Fjord (Hansen & Lassen 2008). Vurdering af belastning I denne rapport sammenlignes belastningen i de tre områder med forekomst af misdannelser i 2009 for at udpege de stofgrupper, som mest sandsynligt er årsagen til misdannelserne. Den nuværende belastning på de tre lokaliteter vurderes ved brug af såvel muslinge- som sedimentdata. Desuden vurderes forandringer i belastning over tid for de stofgrupper, som indgår i muslinger og, hvor datagrundlaget er tilstrækkeligt for trendanalyser. 13

14 14

15 Indsamling, analyser og beregningsmetoder Prøveindsamling Samtidigt med fangsten af ålekvabber i november blev der taget sediment- og muslingeprøver som supplement til de eksisterende NOVANA-data. Sediment og muslinger blev indsamlet ifølge de tekniske anvisninger for NOVANA (Pedersen et al. 2004a-c). Analysemetoder Samtlige analyser blev udført af et akkrediteret laboratorium ifølge de tekniske anvisninger for NOVA/NOVANA (Petersen el al a-c) eller, når akkreditering ikke fandtes, af laboratorier udpeget af Miljøstyrelsen (Annex 1, tabel 1). Analysemetoder, detektionsgrænser og usikkerhed for samtlige stoffer findes i Annex 1, tabel 2. Normalisering af data i forhold til eksponering af ålekvabber Koncentrationer kan enten angives i relation til tørstof (TS) eller total organisk kulstof (TOC) i sedimentet eller som koncentration i siltfraktionen (< 65 µm). Siltfraktionen binder specielt uorganiske miljøfarlige stoffer som metaller, men også de organiske er koblet hertil, da det organiske materiale også findes i siltfraktionen. Hvis lokaliteten er et akkumulationsområde, hvor organisk materiale sedimenterer på bunden, bliver koncentrationerne per tørstofenhed derfor højere end i et sandet område. Hvis der omvendt normaliseres til silt eller TOC, bliver koncentrationerne lavere end i et sandet område, hvor silt og det organiske kulstofindhold er lavere. Normalisering til silt eller TOC siger derfor noget om kildestyrken, hvorimod tørstof fortæller hvor meget, der ender i området. Det er derimod mere usikkert hvilken normalisering, der bedst beskriver ålekvabbers eksponering. Der kan desværre ikke kun sammenlignes med koncentrationerne i ålekvabbe, idet mange stoffer bliver omsat i organismen. Derudover forventes optaget af miljøfarlige stoffer i ålekvabbe at ske gennem føden. Ålekvabben spiser mindre dyr i sedimentet og i vandmassen, herunder orme, slikkrebs, snegle, fiskeæg og unger. Det betyder, at forekomst af miljøfarlige stoffer i muslinger og sediment kun indirekte er koblet sammen med ålekvabben via beskrivelsen af forholdene og belastningen i det samme geografiske område. Den bedste mulighed for sammenligning opnås ved at anvende de forskellige normaliseringer for de stoffer, som kan betegnes som bioakkumulerbare og svært nedbrydelige, herunder fx bromerede flammehæmmere og dioxiner. Trendanalyser Udvikling i belastning over tid vurderes ved trendanalyser af målinger af miljøfarlige stoffer i muslinger, da disse foretages hvert år. Trendanalysen foregår så 15

16 vidt muligt ifølge OSPARs anbefalinger, hvor der benyttes log-normaliserede koncentrationer. Trendanalyserne er gennemført for hele perioden ( ), samt for de sidste seks målinger (2003/4-2009). 16

17 Resultater Misdannelser i ålekvabber Lokaliteterne ved Frederiksværk og Roskilde havde både i september og november højere forekomst af misdannelser (type B-G) end ved Agersø, hvor misdannelser ikke var til stede (se Biomarkører i ålekvabbe - delrapport II ). I det følgende undersøges, om dette mønster af misdannelser er afspejlet i et tilsvarende mønster af belastning for de forskellige grupper af miljøfarlige stoffer. På denne måde kan de stofgrupper, der mest sandsynligt er årsag til misdannelser, udpeges. Tungmetaller Den tidslige udvikling af de fire vigtigste tungmetaller er baseret på målinger i muslinger (figur 2). Figur 2. Tungmetaller i muslinger. a) bly, b) kobber, c) kadmium og d) kviksølv. Der er signifikante stigninger (p < 0,05) i koncentration over hele perioden for bly, kadmium og kviksølv ved Frederiksværk og tæt på signifikante (p < 0,06) for kobber ved Roskilde og Agersø samt for kviksølv ved Roskilde. Der var dog ingen sammenhæng mellem misdannelsesfrekvens og koncentrationerne af tungmetaller i muslinger i Tungmetaller i sediment viste forskelle mellem lokaliteterne svarende til forskelle i misdannelser (figur 3a-b). Forskelle fandtes også ved normalisering til siltfraktionen (figur 3c-d), og det var kun for bly, at forskellen mellem Agersø og Frede- 17

18 riksværk blev udlignet. Det betyder, at kildestyrken for tungmetaller (undtaget bly) var højest i de områder, hvor der forekom misdannelser. Den største forskel, og bedste overensstemmelse med misdannelser, var for kobber og kadmium. Figur 3. Koncentrationer af tungmetaller i sediment i a) bly og kobber, b) kadmium og kviksølv, c) bly og kobber normaliseret til siltfraktionen, d) kadmium og kviksølv normaliseret til siltfraktionen. Sammenlignes forekomst af miljøfarlige stoffer i sediment med forekomst i ålekvabbe ( Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe - Delrapport I ) var der størst overensstemmelse for kobber. Det kan også bemærkes, at der kun blev fundet kadmium i æg ved Roskilde. Organotin Der har været et signifikant fald i TBT og nedbrydningsproduktet DBT ved Agersø i hele perioden efter forbuddet mod at benytte organotin som antibegroningsmiddel i skibes bundmaling (figur 4). På de to andre stationer var faldet ikke signifikant, og siden 2004 har der været en lille, men signifikant, stigning i TBT ved Frederiksværk. 18

19 Figur 4. Udvikling af organotinkoncentrationer i muslinger over tid for a) tributyltin (TBT) og b) dibutyltin (DBT). Der var i 2009 ikke nogen signifikant forskel på TBT-koncentrationer i muslinger fra de tre lokaliteter. Til gengæld var der forskel på koncentrationerne i sediment, hvor de højeste koncentrationer i 2008 forekom ved Roskilde og Frederiksværk (figur 5), hvilket stemmer overens med misdannelsesfrekvensen. Forskellen udlignes noget ved normalisering til TOC, der giver det forhold mellem lokaliteterne, som svarer bedst til forekomsten af organotin i ålekvabbe (delrapport 1). Figur 5. Forekomst af TBT og DBT i sediment i 2008, normaliseret til a) tørstof og b) 1 % organisk kulstof. Triphenyltin (TPhT) forekom i ålekvabbe (delrapport I), men blev ikke detekteret i muslinger eller i sediment. TPhT tilhører sammen med TBT de mest toksiske organotinforbindelser. PAH Koncentrationerne af PAH i muslinger varierede meget over tid, og der kunne ikke påvises signifikante trends (figur 6). Dog har koncentrationerne i de sidste 19

20 4-6 år været mindre svingede, men der er ikke nogen sammenhæng med misdannelser i ålekvabbeunger. Figur 6. PAH-koncentrationer i muslinger over tid. PAH-koncentrationerne i 2008, udtrykt som tørstof i sediment, svarede dog til frekvensen af misdannelser, og ved normalisering til TOC ser det ud til, at kildestyrken var højere i Agersø end ved Frederiksværk (figur 7). Figur 7. PAH-koncentrationer i sediment i 2008 i relation til a) tørstof (TS) og b) total organisk kulstof (TOC). I ålekvabberne blev der ikke målt PAH er, men derimod PAH-metabolitter som et mål for PAH-eksponering i de seneste dage til uger (delrapport II). PAH i sediment og muslinger stemmer ikke overens med eksponeringen målt som PAHmetabolitter, men det kan heller ikke forventes, eftersom omsætningen af PAH er meget forskellig i de tre prøvetyper. PCB Frederiksværk var den lokalitet, hvor sum af 7PCB-koncentrationerne i muslinger var højest, og der har ikke været nogen signifikant udvikling over tid. Generelt har der også været højere koncentrationer ved Roskilde end ved Agersø (figur 8). 20

21 Figur 8. Sum af 7PCB-koncentrationer i muslinger. I sediment var koncentrationerne af sum 7PCB højest ved Roskilde og Frederiksværk (figur 9a), men en normalisering til total organisk kulstof viste, at kildestyrken ved Agersø var på niveau med de andre lokaliteter (figur 9b). Figur 9. Sum af 7PCB-koncentrationer i sediment i 2008 i relation til a) tørstof (TS) og b) total organisk kulstof (TOC). Der var sammenfald mellem PCB-koncentrationer i muslinger og sediment og misdannelser i ålekvabber i Dioxin, furaner og dioxinlignende PCB er Der findes kun få målinger af dioxin, furaner og dioxinlignende PCB er i muslinger fra overvågningsprogrammet, så disse stoffer blev udvalgt til at indgå i FOR- MÅL. Der fandtes de samme dioxiner og furaner i muslinger som i muskel fra ålekvabbe i august (figur 10a, b). De dominerende stoffer var også overordnet de samme. 21

22 Figur 10. Dioxiner a) og furaner b) i muslinger i I sediment blev der målt dioxiner og furaner fra Agersø og Roskilde (figur 11a, b). TOC blev ikke målt i disse prøver, så resultaterne er baseret på tørstof. Det kan derfor forventes, at en normalisering til TOC delvist ville udligne koncentrationerne mellem lokaliteterne, idet sedimentet ved Agersø oftest har et lavere indhold af TOC. Fordelingen af stoffer i sediment svarede til indholdet i såvel muslinger som ålekvabber på disse to lokaliteter, og det kan derfor forventes, at det samme gør sig gældende ved Frederiksværk. Figur 11. Dioxiner a) og furaner b) i sediment i Forekomsten af de dioxinlignende PCB er i muslinger og sediment svarede også til forskelle i koncentrationsniveauer fundet i ålekvabbe (delrapport I). Dog er sammensætningen af stoffer en blanding af muskelprøverne fra august og november. Dioxin, furaner og dioxinlignende PCB er må betegnes som mulige kandidater til at forårsage misdannelser i ålekvabbe. 22

23 Phthalater Der er meget få målinger af phthalater i muslinger fra overvågningsprogrammet, så supplerende målinger af phthalater blev gennemført i FORMÅL. Agersø var lokaliteten, hvor der forekom de højeste koncentrationer af phthalater i muslinger i 2009 (figur 12). Sammensætningen adskilte sig noget i Roskilde, hvor octylphthalat (OPH) også var til stede. Ved Frederiksværk fandtes ikke dibutylphthalat (DEP), men derimod butylbenzylphthalat (BBP). Figur 12. Phthalater i muslinger i Phthalater i sediment blev målt i NOVANA i 2008, og koncentrationerne var højest i Roskilde og ved Frederiksværk (figur 13), også efter normalisering til TOC. Dette indikerer, at også kildestyrken var højest i disse områder. Koncentrationerne i sediment var væsentligt højere end i muslinger ved Roskilde og Frederiksværk. Figur 13. Phthalatkoncentrationer i sediment i 2008 i relation til a) tørstof (TS) og til b) total organisk kulstof (TOC). Forekomsten af phthalater i såvel muslinger som sediment stemmer overens med misdannelsesfrekvensen. 23

24 PFAS De perfluorerede stoffer (PFAS) har ikke indgået i overvågningen, så disse stoffer blev analyseret i sediment og muslinger i FORMÅL. PFAS kunne hverken detekteres i sediment eller muslinger i 2009, selvom der var markante fund i ålekvabbe. Dette tyder på, at der er en høj bioakkumulering gennem fødekæden, hvilket også tidligere er konkluderet (Strand et al. 2007). Bromerede flammehæmmere I muslinger blev der kun fundet to typer bromerede flammehæmmere i 2009, og i sediment i 2008 kunne tre stoffer detekteres (figur 14). Figur 14. Bromerede flammehæmmer i a) muslinger i 2009 og b) sediment i 2008 i relation til total organisk kulstof (TOC). Der fandtes ikke BFR i sediment ved Agersø, og derfor bliver forholdet mellem stationerne ens, uanset om der normaliseres til TOC eller tørstof. Forekomsten i sediment, og til en vis grad i muslinger, er i overensstemmelse med misdannelsesfrekvensen i ålekvabber. Nonylphenoler Nonylphenoler har heller ikke været målt i overvågningens muslingeprogram, men derimod i sediment (figur 15). Figur 15. Nonylphenoler i sediment i 2008 i relation til a) tørstof, b) total organisk kulstof (TOC). 24

25 Nonylphenoldiethoxylater kunne ikke detekteres ved Agersø. Niveauet af nonylphenoler og nonylphenolmonoethoxylater var ens ved Agersø i forhold til resultaterne fra Roskilde og Frederiksværk, hvor nonylphenoler dominerede. Dette tyder på en forskel i kilder. Forekomsten af nonylphenoler er i overensstemmelse med misdannelsesfrekvens, når data er normaliseret til tørstof. 25

26 26

27 Diskussion Stoffer, som kan forventes at være årsag til forekomst af misdannelser, burde forekomme i højere koncentrationer ved Roskilde og Frederiksværk end ved Agersø. Samtidigt kan der forventes en forskel i typen af stoffer, som dominerer ved Roskilde og Frederiksværk, da der var forskelle i typen af misdannelser på de to lokaliteter. Det kan dog ikke udelukkes, at andre stoffer, end dem som er blevet målt i FORMÅL, også kan bidrage til misdannelser. Udpegning af kandidatstofgrupper på basis af sediment og muslingedata må betragtes som svagere end udpegning baseret på målinger i ålekvabbe. Dette da sedimentkoncentrationer ikke nødvendigvis siger noget om biotilgængelighed af stoffer, og fordi at koncentrationer i sediment integrerer over flere år, hvilket er afhængigt af sedimentationsraten i det pågældende område. Koncentrationer i muslinger ses ofte som et mål for vandeksponering, men da muslinger også optager partikler og dertil knyttede miljøfarlige stoffer, er det mere passende at se det som et mål for eksponering over en kortere tidsperiode. Optag og metabolisme af miljøfarlige stoffer i muslinger og ålekvabbe kan også forventes at være forskellig, så optag i den ene organisme fortæller ikke nødvendigvis om optag i den anden. På samme måde som for miljøfarlige stoffer i ålekvabbe har vi valgt at udpege stærke kandidater af stofgrupper baseret på sediment og muslingedata. Stærke kandidater er dels de stofgrupper, som i forhold til Agersø forekommer ved enten Roskilde og Frederiksværk i mere end 10 gange forhøjede koncentrationer, eller i mere end 5 gange forhøjede koncentrationer begge steder. Derudover er stærke kandidatstoffer dem, som også forekommer i mindst dobbelt så høje koncentrationer i sediment normaliseret til TOC og/eller i muslinger. Det samlede billede af forekomst og koncentrationer af miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger peger på, at kadmium, kviksølv, kobber, organotin, PCB er, dioxin og dioxinlignende PCB er samt bromerede flammehæmmere er stærke kandidater til at være årsag til de observerede misdannelser (tabel 2). PAH er, phthalater og nonylphenoler må anses for at være mindre stærke kandidater, da koncentrationer i og TOC-normaliserede sedimenter er på niveau med Agersø. 27

28 Tabel 2. Forekomst af miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger på de tre lokaliteter. Lysegrå, mellemgrå, mørkegrå og sorte felter angiver hhv. 2-< 5, 5-< 10, 10-< 25 og > 25 gange højere koncentrationer end i Agersø. i.a. = ikke analyseret. Stof Agersø Roskilde Sediment Total forekomst (TS i sediment) Frederiksværk ΣTBT, DBT (µg Sn/kg TS) 1, Cd (mg/kg TS) 0,12 1,6 1,4 Pb (mg/kg TS) 9, Hg (mg/kg TS) 0,01 0,18 0,10 Cu (mg/kg TS) 5, ΣPAH16 (µg/kg TS) Σ7 PCB (µg/kg TS) 0,31 3,0 2,1 ΣDioxin + furan (ng/kg TS) i,a, ΣDioxinlign. PCB (ng/kg TS) 110, i,a, ΣBFR (47, 99,100) (µg/kg TS) 0 0,48 0,70 ΣPhthalater (µg/kg TS) ΣNonylphenoler (µg/kg TS) Kildestyrke (TOC i sediment) ΣTBT, DBT (µg Sn/kg TOC) Cd (mg/kg TOC) 0,59 2,8 1,8 Pb (mg/kg TOC) Hg (mg/kg TOC) 0,06 0,32 0,12 Cu (mg/kg TOC) ΣPAH16 (µg/kg TOC) Σ7 PCB (µg/kg TOC) 0,45 0,49 0,34 ΣDioxin + furan (ng/kg TOC) i,a i,a i,a, ΣDioxinlign. PCB (ng/kg TOC) i,a i,a i,a, ΣBFR (47, 99,100) (µg/kg TOC) 0 0,03 0,04 ΣPhthalater (µg/kg TOC) ΣNonylphenoler (µg/kg TS) Muslinger ΣTBT, DBT (µg Sn/kg TS) Cd (mg/kg TS) 1,7 0,74 0,91 Pb (mg/kg TS) 2,6 3,7 1,9 Hg (mg/kg TS) 0,10 0,12 0,05 Cu (mg/kg TS) ΣPAH16 (µg/kg TS) Σ7 PCB (µg/kg TS) 7,2 7,1 46 ΣDioxin + furan (ng/kg TS) 1,6 3,1 1 ΣDioxinlign. PCB (ng/kg TS) ΣBFR (47, 99,100) (µg/kg TS) 0,21 0,21 0,50 ΣPhthalater (µg/kg TOC) ΣNonylphenoler (µg/kg TS) i.a i.a i.a Der var flere forskelle i resultaterne i forhold til målinger i ålekvabbe, fx kunne flere tungmetaller udpeges på basis af sedimentdata. Dette kan til dels skyldes, at organismer kan regulere cellekoncentrationer af tungmetaller, så selv om be- 28

29 lastningen er høj, er dette ikke altid afspejlet i høje koncentrationer i organismen. Belastningen kan dog udgøre en stressfaktor, idet metaller kan inducere oxidativ stress, selv om de ikke bliver opkoncentrerede. En anden forskel er PAH er, som er en mindre stærk kandidat baseret på sediment og muslingedata, hvorimod PAH er blev vurderet til at være en stærk kandidatstofgruppe baseret på målinger i ålekvabbe. PFAS kunne ikke detekteres i sediment og muslinger, til forskel fra ålekvabbe, hvilket viser, at optag af miljøfarlige stoffer kan variere meget mellem organismer. Phthalater blev vurderet som en mindre stærk kandidatgruppe baseret på såvel sediment og muslingedata som på ålekvabbedata. Da koncentrationsforhold mellem lokaliteter i ålekvabber bedst stemte overens med målingerne i sediment, må det formodes, at ålekvabbers optagelse af miljøfarlige stoffer er domineret af optag via føden, formentlig ved at ålekvabber spiser bundlevende fauna. En delvis analyse af maveindhold i ålekvabber udføres i BONUS-projektet BALCOFISH. Disse data er endnu ikke til rådighed, men vil kunne styrke denne formodning. Dog peger PFAS-indholdet i ålekvabber på, at også optag fra vandfasen kan være af betydning for visse stofgrupper. 29

30 30

31 Konklusioner og anbefalinger Konklusionerne fra måleprogrammet er, at: tungmetaller, organotin, PCB, dioxin og dioxinlignende PCB er samt bromerede flammehæmmere er stærke kandidatstoffer, som kan være årsag til misdannelser, koncentrationer af miljøfarlige stoffer i sediment normaliseret til tørstof var i højere grad i overensstemmelse med resultaterne fra målinger i ålekvabbe, i forhold til koncentrationer normaliseret til total organisk kulstof og til målinger i muslinger, og at optag af miljøfarlige stoffer gennem føde ser ud til at være vigtigere end optag fra vand for mange stofgrupper. Anbefalinger baseret på målinger af miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger på de tre lokaliteter er i høj grad i overensstemmelse med anbefalingerne fra delrapport I ( Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe ). 1. Der bør gennemføres kontrollerede eksponeringsforsøg med ålekvabber for såvel blandinger som enkeltstoffer, ifølge det planlagte Trin 2 i FORMÅL. 2. Baseret på resultater af såvel ålekvabbe- som sediment- og muslingedata bør der i blandingerne indgå kobber (som repræsentant for tungmetaller), organotin, PAH er, dioxin og dioxinlignende PCB er samt bromerede flammehæmmere. 3. For at sikre at ålekvabber i laboratorieforsøg bliver eksponeret over for samtlige stofgrupper, som har meget forskellige vandopløseligheder, bør stofferne tilføres ålekvabbe via injektion eller fødeeksponering og ikke vandeksponering. Injektion er at foretrække, da man på den måde undgår forskelle i fødeoptag mellem individer. 4. Kobber, organotin, dioxin og dioxinlignede PCB er bør undersøges enkeltvis i de samme koncentrationer, som de har i blandingerne, for at kunne vurdere både blandingseffekter og enkelte stoffers bidrag til effekter. 5. Vurdering af optag af miljøfarlige stoffer i ålekvabber gennemføres efter forsøgenes afslutning og sammenlignes med indledende målinger i ålekvabbe, samt med indhold i den blanding, som ålekvabbe eksponeres for. 6. Biomarkører måles samtidig med vurdering af misdannelser for at kunne sammenligne respons af biomarkører i felten med respons under kontrollerede forhold. 31

32 32

33 Referencer Halling-Sørensen, B., Petersen, G., Stuer-Lauridsen, F., Slothuus, T., Kinnberg, K. & Bjerregaard, P. 2008:Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk. Indkredsning af stoffer ud fra deres biokemiske virkemekanisme. Rapport fra By- og Landskabsstyrelsen. 112 s. Hansen, A.B. & Lassen, P. 2008: Screening of phenolic substances in the Nordic environments. - TemaNord 2008:530. Nordic Council of Ministers, 146 pp. Pedersen, B., Larsen, M.M. & Dahllöf, I. 2004a: Teknisk anvisning for marin overvågning. 4.4 Miljøfarlige stoffer i muslinger. Danmarks Miljøundersøgelser. - Teknisk anvisning fra DMU s Marine Fagdatacenter. 19 s. ingernovana / Pedersen, B., Larsen, M.M. & Dahllöf, I. 2004b: Teknisk anvisning for marin overvågning. 6.2 Miljøfarlige stoffer i fisk. Danmarks Miljøundersøgelser. - Teknisk anvisning fra DMU s Marine Fagdatacenter. 19 s. ingernovana / Pedersen, B., Larsen, M.M. & Dahllöf, I. 2004c: Teknisk anvisning for marin overvågning. 5.4 Miljøfarlige stoffer i sediment. Danmarks Miljøundersøgelser. - Teknisk anvisning fra DMU s Marine Fagdatacenter. 22 s. ingernovana / Strand, J., Bossi, R., Sortkjær, O., Landkildehus, F. & Larsen, M.M. 2007: PFAS og organotinforbindelser i punktkilder og det akvatiske miljø. NOVANA screeningsundersøgelse. Danmarks Miljøundersøgelser. 49 s. - Faglig rapport fra DMU nr Stuer-Lauridsen, F., Gustavson, K., Møhlenberg, F., Dahllöf, I., Strand, J., Bjerregaard, P., Korsgaard, B., Rasmussen, T.H. & Halling-Sørensen, B. 2008: Misdannet ålekvabbeunger og andre biologiske effekter i danske vandområder. Litteraturudredning. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. 208 s. 33

34

Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe. Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord

Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe. Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord 1 FORSLAG TIL NATIONALPARK MOLS BJERGE Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe Delrapport I Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord Project number LIFE04/NAT/DK/000022 Final report

Læs mere

Annex A Resultattabeller og beregninger fra ålekvabbeeksperiment

Annex A Resultattabeller og beregninger fra ålekvabbeeksperiment Annex A Resultattabeller og beregninger fra ålekvabbeeksperiment Kolofon Titel: Resultattabeller og beregninger fra ålekvabbeeksperiment Emneord: Udgiver: URL: www.nst.dk ISBN nr. elektronisk version:

Læs mere

Kolofon. Titel: Annex 1. URL: Emneord: ISBN nr. elektronisk version: Udgiver: Naturstyrelsen. Udgiverkategori: Statslig

Kolofon. Titel: Annex 1. URL:  Emneord: ISBN nr. elektronisk version: Udgiver: Naturstyrelsen. Udgiverkategori: Statslig Annex I Kolofon Titel: Annex 1 URL: www.nst.dk Emneord: ISBN nr. elektronisk version: 978-87-7279-281-1 Udgiver: Naturstyrelsen Udgiverkategori: Statslig Ansvarlig institution: Naturstyrelsen Copyright:

Læs mere

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

2. Definition(er) og koncepter

2. Definition(er) og koncepter Modtager(e): Naturstyrelsen NOTAT 1.5 Faglig karakterisering af forekomst og udbredelse af miljøfarlige stoffer, herunder biologiske effekter, i de danske farvande Kim Gustavson, Martin M. Lasen & Jakob

Læs mere

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11 SAMSØ KOMMUNE BALLEN FÆRGEHAVN, SAMSØ MILJØUNDERSØGELSER AF SEDIMENT ADRESSE Jens Chr. Skous Vej 9 TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATARAPPORT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Resultater og

Læs mere

MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET

MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 142 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT

Læs mere

Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet

Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet INSTITUT FOR BIOSCIENCE Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet Jakob Strand Aarhus Universitet Nationalt Center for Miljø & Energi (DCE)

Læs mere

Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe

Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe Kolofon Titel: Eksponeringsforsøg med ålekvabbe URL: www.nst.dk Emneord: Ålekvabbe, misdannelser, miljøfarlige stoffer, laboratorieforsøg, biomarkører. ISBN nr. elektronisk

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne:

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne: Grundlag for vurdering af forureningsgraden Der rejser sig naturligt en række spørgsmål i forbindelse med vurderingen forurenede sedimenter. Hvor kommer stofferne fra, hvor giftige er de og ved hvilke

Læs mere

Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande. Faglig rapport fra DMU nr. 743. Danmarks Miljøundersøgelser

Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande. Faglig rapport fra DMU nr. 743. Danmarks Miljøundersøgelser Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande Faglig rapport fra DMU nr. 743 AU 2009 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Dioxin og biologisk effektmonitering

Læs mere

Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord

Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord 1 FORSLAG TIL NATIONALPARK MOLS BJERGE Biomarkører i ålekvabbe Delrapport II Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord Project number LIFE04/NAT/DK/000022 Final report covering

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord DONG ENERGY A/S Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord 2/27 Notat om spormetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Resume 3 3 Indledning 4 4 Tilgang

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 0.0a dato den /7-0 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag., Fersk sediment Endeligt forslag til bilag. i bekendtgørelsen

Læs mere

USIKKERHED PÅ REFERENCEMATERIALERS

USIKKERHED PÅ REFERENCEMATERIALERS USIKKERHED PÅ REFERENCEMATERIALERS REFERENCEVÆRDIER 1 Indledning Ved bestemmelse af måleusikkerhed skal alle signifikante bidrag til usikkerheden inddrages. Et af usikkerhedsbidragene er, i hvilket omfang

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 24. oktober 2012 QA: Emne: Stine Kjær Ottsen Opdatering

Læs mere

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 150 Offentligt. Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 150 Offentligt. Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 150 Offentligt Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe Kolofon Titel: Eksponeringsforsøg med ålekvabbe URL: www.nst.dk Emneord: Ålekvabbe, misdannelser, miljøfarlige stoffer,

Læs mere

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: QA: Emne: Bilag 1.3 Grundvand Ledningsevne Ilt (O Cl ) Bilag 1.4 Drikkevand Ilt (O Bilag 1.5 vand t. drikkev.

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: QA: Emne: Bilag 1.3 Grundvand Ledningsevne Ilt (O Cl ) Bilag 1.4 Drikkevand Ilt (O Bilag 1.5 vand t. drikkev. Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrels sens Referencelaboratorium cc: Fra: Dato: QA: Emne: Ulla Lund 26. juni 2013 Stine Kjær Ottsen Opdatering

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD Ryttermarksvej 1, 6000 Kolding Rekvirent: Kolding Kommune Dato: 15. marts 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0126 Din rådgiver gør en forskel Industrivej 10A, 8680 Ry Tlf. 86 95 06 55

Læs mere

Bilag 2 Teknisk notat

Bilag 2 Teknisk notat Bilag 2 Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T 72 207 207 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Rærup Havbundssedimentdepot Konsekvensvurdering ved tilførsel af sediment fra Esbjerg Havn 7. januar 2016

Læs mere

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand den 27. november2013 Jordforurening og de kritiske

Læs mere

Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter vandrammedirektivet i kystvande omfattet afvandplanerne

Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter vandrammedirektivet i kystvande omfattet afvandplanerne Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter vandrammedirektivet i kystvande omfattet afvandplanerne Notat Naturstyrelsen Vandplaner og Havmiljø Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter

Læs mere

Vurdering af mulighed for måling af udvalgte stoffer i vand frem for i sediment eller biota

Vurdering af mulighed for måling af udvalgte stoffer i vand frem for i sediment eller biota Vurdering af mulighed for måling af udvalgte stoffer i vand frem for i sediment eller biota Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. januar 2017 Susanne, Boutrup, DCE Nationalt Center

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Svar på Spørgsmål 171 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Svar på Spørgsmål 171 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. AAR 001-00793 Den 8. december 2010 Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 12. november 2010 stillet følgende

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

EKSISTERENDE, NYE OG REVIDEREDE PRIORITEREDE STOFFER - BETYDNING FOR IGANGVÆRENDE REVISION AF BKG. OM

EKSISTERENDE, NYE OG REVIDEREDE PRIORITEREDE STOFFER - BETYDNING FOR IGANGVÆRENDE REVISION AF BKG. OM EKSISTERENDE, NYE OG REVIDEREDE PRIORITEREDE STOFFER - BETYDNING FOR IGANGVÆRENDE REVISION AF BKG. OM ANALYSEKVALITET 1 Baggrund Arbejdsgruppe E om Kemiske aspekter (Kommissions DG Miljø, Direktorat D

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.6 dato den 1/7-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.7, Kontrol/overvågning af marint vand Endeligt forslag

Læs mere

MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet

MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet K. Ole Kusk, lektor Danmarks Tekniske Universitet Hvad er et miljøfremmed stof? Organisk kemisk stof, som ikke dannes naturligt Inkluderer af

Læs mere

Miljøgifte i fisk og skaldyr

Miljøgifte i fisk og skaldyr Kapitel 14 side 109 Miljøgifte i fisk og skaldyr En del mennesker vil ikke spise fisk af frygt for, at den kan være forurenet. Årsagen er, at der er blevet udledt mange giftstoffer i havet. Giftstofferne

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Modtagere: Naturstyrelsen NOTAT 2.7. Tilførsel af syntetiske stoffer samt ikke-syntetiske stoffer og forbindelser til de danske farvande

Modtagere: Naturstyrelsen NOTAT 2.7. Tilførsel af syntetiske stoffer samt ikke-syntetiske stoffer og forbindelser til de danske farvande Modtagere: Naturstyrelsen NOTAT 2.7 Tilførsel af syntetiske stoffer samt ikke-syntetiske stoffer og forbindelser til de danske farvande Susanne Boutrup og Lars Moeslund Svendsen, Dato: August 2012 Side1/52

Læs mere

Økotoksikologiske effekter af kemiske stoffer i regnbetingede udledninger

Økotoksikologiske effekter af kemiske stoffer i regnbetingede udledninger Økotoksikologiske effekter af kemiske stoffer i regnbetingede udledninger Anne Munch Christensen (Civilingeniør) Anders Baun (Lektor, ph.d.) Program Introduktion Formål Undersøgelsesprogram Undersøgelsesrecipient

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Skærbækværket, DONG Energy Vurdering af sedimentkvalitet

Skærbækværket, DONG Energy Vurdering af sedimentkvalitet Skærbækværket, DONG Energy Vurdering af sedimentkvalitet Rekvirent DONG Energy Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Rådgiver NIRAS Åboulevarden 80 8100 Århus C RUF Dykkerservice Lindevej 1 8370 Hadsten Mobil

Læs mere

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for

Læs mere

Hvor kommer mikroplasten fra?

Hvor kommer mikroplasten fra? IDA Miljø Hvor kommer mikroplasten fra? Carsten Lassen, COWI Foto: IVL IDA Miljø, "Mikroplastik et miljøproblem men hvor stort?" 27. oktober 2015 1 27. OKTOBER 2015 IDA MILJØ SEMINAR OM MIKROPLAST Microplastics

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø.

AARHUS UNIVERSITET. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Høringssvar til udkast til ændring af Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål. J.nr. NST-4200-00050

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.5 Biologisk effektmonitering - muslinger Jakob Strand Ingela Dahllöf Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.5-1 Indhold

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Jordforurening med PCB

Jordforurening med PCB 1 Jordforurening med PCB Kilde til foto: nyu.edu Rune Østergaard Haven ATV Jord og Grundvand, 12. oktober 2011 Jordforurening med PCB 2 PCB er en miljøgift, der kan skade mennesker og miljø. Stor fokus

Læs mere

Hormonforstyrrende effekter i miljøet. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense

Hormonforstyrrende effekter i miljøet. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Hormonforstyrrende effekter i miljøet Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Miljøstyrelsens workshop, Den sorte Diamant, 7. december 2006 Påvisning af hormonforstyrrende effekter?

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

Sedimentanalyser fra 70 regnvandsbassiner fokus på miljøfremmede stoffer

Sedimentanalyser fra 70 regnvandsbassiner fokus på miljøfremmede stoffer Sedimentanalyser fra 70 regnvandsbassiner fokus på miljøfremmede stoffer Marianne Grauert, Michael Larsen & Mikkel Mollerup Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark

Læs mere

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Forskellige tegn på problemer med hanlig kønsudvikling observeret i løbet

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

TUNGMETALLER I SEDIMENT OG BIOTA I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Resume 3. 3 Indledning 4. 4 Tilgang og metode 4

TUNGMETALLER I SEDIMENT OG BIOTA I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Resume 3. 3 Indledning 4. 4 Tilgang og metode 4 DONG ENERGY TUNGMETALLER I SEDIMENT OG BIOTA I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BIDRAG TIL VVM FOR SKÆRBÆKVÆRKET,

Læs mere

Hvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert. Fødevarestyrelsen

Hvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert. Fødevarestyrelsen Hvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert Fødevarestyrelsen Grænseværdier for indhold i fødevarer Forurenende stoffer/kemiske forureninger/uønskede stoffer

Læs mere

0 Indhold. Titel: Miljøfarlige stoffer i fisk. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Miljøfarlige stoffer i fisk. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Miljøfarlige stoffer i fisk Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Martin M. Larsen TA henvisninger TA nr.: M25 Version: 1 Oprettet: 21.05.2013 Gyldig fra: 21.05.2013 Sider: 15 Sidst ændret:

Læs mere

Notat om Udredning af metode til databehandling og datavurdering af miljøfarlige stoffer i vand, sediment og biota fra vandløb, søer og kystvande

Notat om Udredning af metode til databehandling og datavurdering af miljøfarlige stoffer i vand, sediment og biota fra vandløb, søer og kystvande Notat om Udredning af metode til databehandling og datavurdering af miljøfarlige stoffer i vand, sediment og biota fra vandløb, søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:

Læs mere

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S Sag nr.: 113026/HB Dato: 12. august 2013 NOTAT Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner

Læs mere

Afsnit Hvad RefLabs kommentar Status Generelt Mange steder er LQ mindre end 3 x Stmax??

Afsnit Hvad RefLabs kommentar Status Generelt Mange steder er LQ mindre end 3 x Stmax?? Kommentarer ved for-høring af bkg. om analysekvalitet Afsnit Hvad RefLabs kommentar Status Generelt Mange steder er LQ mindre end 3 x Stmax?? Et vejledende notat om vurdering af LD i I flere tilfælde bliver

Læs mere

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC Dagens undervisere Annemette Palmqvist Lektor i Miljøbiologi Camilla Maria Højer Knudsen - Specialestuderende i Miljørisiko Maria Bille Nielsen - Specialestuderende i

Læs mere

Aktiviteter i samfundet Industriens produktionsprocesser. Landbrugets brug af pesticider. Øvrige brug af kemikalier. Brug af antibegroningsmidler

Aktiviteter i samfundet Industriens produktionsprocesser. Landbrugets brug af pesticider. Øvrige brug af kemikalier. Brug af antibegroningsmidler 94 En af konsekvenserne ved menneskers aktiviteter er, at havmiljøet tilføres miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Mange af stofferne ophobes i havmiljøet og i fødekæderne. Det betyder, at stofferne

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse Miljønotat DJ MILJØ & GEOTEKNIK P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Miljøundersøgelse - Orienterende Dam Holme, 366 Stenløse Sag nr. B24449. Baggrund: DJ Miljø & Geoteknik P/S blev af Egedal kommune anmodet

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Ansager, Horne, Lunde, Nr. Nebel, Outrup og Ølgod skoler. Screening af forureningsforhold i topjorden af ubefæstede arealer

Ansager, Horne, Lunde, Nr. Nebel, Outrup og Ølgod skoler. Screening af forureningsforhold i topjorden af ubefæstede arealer Notat Ansager, Horne, Lunde, Nr. Nebel, Outrup og Ølgod skoler Screening af forureningsforhold i topjorden af ubefæstede arealer Kogsgaard Miljø Fabriksvej 13 6980 Tim Tlf. 9734 1177 Fax 9734 1277 www.kogsgaard.dk

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S06 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Biochar fra termisk forgasning og rodvækst

Biochar fra termisk forgasning og rodvækst Biochar fra termisk forgasning og rodvækst *Veronika Hansen Dorette Müller-Stöver (KU) Carsten Tilbæk Petersen (KU) Henrik Hauggaard-Nielsen (RUC) Dias 1 Formål med projektet At øge synergien mellem energi-

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

Læs mere

Perfluorerede stoffer og sædkvalitet

Perfluorerede stoffer og sædkvalitet Perfluorerede stoffer og sædkvalitet Læge Ulla Nordström Joensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Dårlig sædkvalitet kan have flere årsager Manglende testikelvæv Medfødte/genetiske årsager

Læs mere

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 ANALYSE...

Læs mere

Lysimeterudvaskningsforsøg med jord og affald

Lysimeterudvaskningsforsøg med jord og affald Kalvebod Miljøcenter Lysimeterudvaskningsforsøg med jord og affald Årsrapport 203 Udarbejdet af Julie Katrine Jensen, Rambøll Ole Hjelmar, Anke Oberender og Susanne Klem, DHI Marts 204 Lysimeterforsøg

Læs mere

Fuldskalarensning af vejvand. Vand i byer Teknologisk Thomas Hauerberg Larsen

Fuldskalarensning af vejvand. Vand i byer Teknologisk Thomas Hauerberg Larsen Fuldskalarensning af vejvand Vand i byer Teknologisk 03-11- Thomas Hauerberg Larsen Agenda Kort gennemgang af projekter og analyseprogram Meget lidt teori Gennemgang resultater (fokus på Ved Renden) Konklusioner

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013 NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

USYNLIGE TRUSLER JETTE RANK. Roskilde Universitetsforlag

USYNLIGE TRUSLER JETTE RANK. Roskilde Universitetsforlag Samtlige kemikalier har en fælles historie, idet de alle er blevet udviklet med henblik på at løse vigtige teknologiske formål, men efterfølgende har det vist sig, at de havde effekter, som ikke var kortlagt

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer English summery Title: Deposition on small plants when spraying through fleece with conventional

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Dansk Geoteknisk Forening Undersøgelsesmetoder 31. marts 2011 Rikke Poulsen Institut for Byggeri og anlæg Aalborg Universitet 1 Agenda Hvem er

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

BILAG 1 Analyserapporter

BILAG 1 Analyserapporter Sønderborg Forsynings Spildevand A/S BILAG 1 er Rapporterne er listet op i fælgende rækkefølge: Sønderborg rensningsanlæg Hummelvig rensningsanlæg Broager rensningsanlæg Huk rensningsanlæg Afhentning og

Læs mere

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast.

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 31, 2016 Phthalater i fødevarekontaktmaterialer, 2010 Petersen, Jens Højslev; Greve, Krestine Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link

Læs mere

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandmiljøet

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandmiljøet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandmiljøet Tilstand og udvikling, 1998-2003 Faglig rapport fra DMU, nr. 585 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Partikelfraktionering/Bassindesign. Brian Rosenkilde

Partikelfraktionering/Bassindesign. Brian Rosenkilde Partikelfraktionering/Bassindesign Brian Rosenkilde Partikelfraktionering/Bassindesign Formål: At udbrede budskabet om, at hvis bassiner udformes således tunge partikler udskilles fra lette partikler,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima De kommunale udfordringer med PCB Kommunernes Landsforening den 21. juni 2011 Henrik L. Hansen, ledende embedslæge, kontorchef Indeklima og sundhed Indeklima

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet

Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE

Læs mere

Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI

Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI Ulrik Lumborg DHI Rødsand laboratoriet I 2012 var det erkendt at Rødsand lagune ville være et fokusområde i forbindelse med etableringen af Femernforbindelsen

Læs mere

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding.

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Kløvkærvej 8, Kolding Side 1 Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Indledning Kolding Kommune har anmodet Dansk Miljørådgivning A/S om at udføre en forureningsundersøgelse

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

DMU Danmarks Miljøundersøgelser

DMU Danmarks Miljøundersøgelser . M I L J Ø M I N I S T E R I E T Kommenteret dagsorden for mødet i NOVANA-styringsgruppen for marine områder den 9. februar 2005 hos Miljøstyrelsen DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi

Læs mere

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret i Lille Torup blev etableret i 1980 erne og har nu en alder, der gør, at nogle væsentlige anlægsdele,

Læs mere