- en fællesskabsorienteret udviklingspolitik for Afrika Rapport fra Cevea, 11. maj 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- en fællesskabsorienteret udviklingspolitik for Afrika Rapport fra Cevea, 11. maj 2009"

Transkript

1 Det glemte landbrug Side 1 af 1 - en fællesskabsorienteret udviklingspolitik for Afrika Rapport fra Cevea, 11. maj 2009 Cevea Teglværksgade København Ø Tlf Hovedkonklusioner Den danske Afrikakommission præsenterede d. 6. maj 2009 sine anbefalinger. Dansk udviklingsbistand er i forvejen fragmenteret og spredt på mange lande og sektorer og uden ordentlig koordination med andre donorer eller med de mange Ngoér. De nye anbefalinger fortsætter denne punktvise indsats, og der er et svælg mellem ambitionerne, som prætenderer at redde næsten hele Afrika, og de konsekvenser som kommissionens arbejde vil have. Som udgangspunkt har Afrika fra naturens hånd ringere muligheder for udvikling end andre kontinenter, og dette har givet andre regioner mulighed for at behandle Afrika dårligt, hvilket er sket indtil nu. Det væsentligste problem i Afrika syd for Sahara er at 80 pct. af befolkningen eller i alt 600 mio. mennesker lever i landsbyer, primært af subsistenslandbrug med en hakke som det væsentligste redskab. Hverken i den hidtidige politik eller som følge af den nye rapport ydes der væsentlig støtte til de 600 mio. glemte bønder og deres familier. Mange projekter og forslag synes isoleret set gavnlige; fx støtte til små virksomheder der principielt også kan vedrøre forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, men hvis bønderne ikke kommer ud over subsistensstadiet bliver der ikke meget at forarbejde Denne store gruppe modtager kun godt 1 mia.$ i årlig udviklingsbistand, dvs. ca. 10 kr. i gennemsnit pr person om året. Heller ikke Afrikakommissionens anbefalinger kommer denne glemte gruppe til hjælp. Dette sker selv om alle eksperter og internationale organisationer er enige om, at landbrugssektoren bør være det største indsatsområde i Afrika. Det første skridt mod udvikling og en reducering af den massive fattigdom er forbedringer i landbrugsproduktiviteten og -beskæftigelsen, som så kan følges op af et skifte mod forskellige former for industri. Danmark bør arbejde for global støtte til en samlet og koordineret udviklingsstrategi for Afrika. Strategien bør tage udgangspunkt i udvikling af det basale Afrika, som er de 600 mio. glemte bønder. Danmark bør selv anvende en større del af udviklingsbistanden til denne sektor. Støtten bør i første omgang være tilpasset det lavteknologiske behov, fx spader, små plove, udsæd, gødning og oplysning. Der bør satses på udvikling af lokal forsyning af bønderne med disse produktionsmidler, sundhed og uddannelse på landet, samt når der opstår et overskud til salg, udvikling af små virksomheder til forarbejdning og afsætning heraf. I lande med succes for udvikling fx Elfenbenskysten, Ghana og Malawi, er det resultat af bevidst indsats fra deres regeringer til at udvikle landbrugssektoren. Støtten bør så vidt muligt ydes i fællesskab, koordineret med andre donorer, med en specialiseret donor som ledende i hvert land og udformet på en sådan måde at korruption og nepotisme vanskeliggøres og at modtagerlandets myndigheder får ejerskab til udviklingen.

2 Side 2 af 2 1. Indledning I Afrikakommissionens rapport anbefales fem indsatsområder: Finansiering af små og mellemstore virksomheder, forbedret uddannelse efter 7. klasse, lettelser for afrikanske iværksættere, adgang til bæredygtig energi og et indeks for afrikanske landes konkurrencedygtighed. Til finansiering af indsatsen foreslås at der hvert af de kommende 3-5 år overflyttes ca. 200 mio. kr. fra andre områder indenfor Danidas budget. To tredjedele af disse midler går til at bringe bæredygtig energi til nogle få af de nye små og mellemstore virksomheder. Ganske vist puster regeringen indsatsen op til 2 mia. kr. til denne sektor, men det er over 5 år; dvs. 400 mio. kr. pr år, og heraf bruges allerede 200 mio. kr. pr år til privat sektoren. I denne rapport analyseres problemerne i Afrika 1 både historisk og i den aktuelle situation med henblik på at vurdere forslagene fra Regeringens Afrikakommission. Udviklingsbistanden fra Danmark og fra andre donorer til Afrika analyseres med henblik på opfyldelse af bistandens mål og i forhold til løsning af problemerne i Afrika. Metoden er især studier af det meget store materiale der foreligger fra mange både danske og internationale kilder om disse spørgsmål. I slutningen af rapporten foreslås der nogle mulige ændringer af Danmarks udviklingspolitik overfor Afrika. Baggrunden for udviklingsbistand til Afrika Afrika er på mange måder dårligt stillet mht. mulighederne for vækst og udvikling. (Kilder 8, 31, 32, 34, 35 og 37). Historisk har der ikke været nogen vilde dyr der kunne tæmmes som husdyr, og der var ligeledes kun meget få vilde planter der egnede sig til forædling som kulturplanter; derfor var der ingen trækdyr og ingen husdyrgødning til jorden. Kun langs Nilen var der regelmæssige oversvømmelser der berigede jorden og gav grundlag for en højkultur. På grund af Sahara var Afrika isoleret indtil år 500. Afrika har også meget få vandveje i form af floder eller kysttransport. Adgangen til vandtransport ligger bag Vesteuropas fremgang siden Tropisk klima er ligeledes ikke specielt gunstigt for udvikling; der er mange sygdomme både for dyr og mennesker, fx malaria, sovesyge og bilharzia. Det er for varmt til hårdt arbejde og for let at leve uden, humus i jorden forbrænder hurtigt, og næringsstoffer udvaskes let. Ukrudt holdes ikke nede af vinterfrost, men vokser enormt hurtigt i regntiden. Afrika blev allerede fra 1000 tallet og indtil 1919 udplyndret for slaver; i alt 13 mio. blev sendt til de arabiske lande. Slavekøberne fremmede et system med opdeling i stammer og høvdinge der satsede på indbyrdes krige og tilfangetagelse at modstandere, der solgtes som slaver; det fortsatte officielt helt til 1919, i enkelte lommer som Sudan og Mauretanien helt til i dag. Vesten deltog i udplyndringen i perioden , hvor i alt 11 mio. slaver blev eksporteret. Slavehandlen medførte at Afrikas befolkning i 1830 kun udgjorde 50 mio., hvilket er for tyndt befolket til at skabe udviklede kulturer. Af denne indfødte befolkning var pct. slaver. Afrika var koloniseret i perioden 1850 til 1960; kolonimagterne satsede ikke på udvikling af Afrika, kun på udnyttelse af naturrigdomme og plantager bemandet med tvangsarbejdere, samt på soldater til hærene. 1 Med Afrika menes i det følgende hvor intet andet er nævnt Afrika syd for Sahara, ASS

3 Side 3 af 3 Man fortsatte udnævnelse af høvdinge og opdeling i stammer, og systemet med at det er kvinderne, der udfører 80 pct. af arbejdet i Afrika syd for Sahara (herefter ASS), især ved at dyrke de små jordlodder med en hakke. Reelt er mange kvinder på landet slaver der købes (brudepris), og man(d) kan de fleste steder uanset religion officielt have 4 koner. Efter uafhængigheden i 1960 erne var politikken overfor Afrika bestemt af den kolde krig hvor både Øst og Vest støttede diktatorer som var henholdsvis socialistiske eller kapitalistiske, mens den anden part boykottede regimer, der ikke udtrykte støtte til deres politik. Især USA og Østblokken støttede kun klientlande, og en stor del af USA's støtte var fødevarehjælp fra egne overskudslagre. De nye eliter ønskede at erstatte kolonitidens eliter, mens den store befolkning af bønder var dømt til at forblive bønder og tjene de nye herrer. Derfor virkede den grønne revolution, som eller var et mirakel i Asien og Latinamerika, ikke i Afrika. Tribalisme som identitet blev fremmet; derfor mangler loyalitet mod staten, hvilket fører til korruption og nepotisme. Efter 1990 tabte resten af verden interessen for Afrika; stater der ikke kunne klare sig blev reddet af IMF og Verdensbanken mod at liberalisere, privatisere og begrænse deres sociale ydelser. De overlevende diktatorer udsugede deres befolkninger; det er opgjort at diktatorerne har plyndret Afrika for 300 mia $. Der kom mange borgerkrige og kup i forsøg på at vælte dem. Kupmagerne hævdede at ville bekæmpe korruptionen, men de blev snart lige så korrupte. Næppe noget sted i Afrika har den nye elite prioriteret øget lighed. Den globale opvarmning, som er forårsaget af industrilandene vil især gå ud over landbruget i Afrika. UNDP(Kilde 29) har beregnet at den manglende regn og andre ændrede klimaforhold hvert år vil koste især afrikansk landbrug ca. 350 mia. kr. Efter princippet om at forureneren skal betale har ulandene krav på at ilandene betaler denne klimagæld. Siden 2000 har nogle afrikanske ledere søgt at skabe en afrikansk renæssance ved oprettelse af den Afrikanske Union, AU efter EU modellen; målet er harmonisering, økonomisk integration og en central afrikansk fredsbevarende styrke, der dog kun foretaget en indsats i få tilfælde. IMF og Verdensbanken har ændret strategi(kilde 14) og viser større social forståelse og tager individuelle hensyn 2. Situationen i Afrika i dag Afrika er den næststørste verdensdel med et landareal på 30,3 mio. km², hvilket udgør 20 pct. af landmassen på jorden. Verdensdelen har flere stater end noget andet kontinent med sine 47 kontinentale stater og seks østater. Afrikas samlede befolkningstal er anslået til 1 mia. Det udgør 14 pct. af verdens befolkning. Den samlede indkomst, BNP, i ASS med undtagelse af Sydafrika er kun mia. kr (500 mia. $). Til sammenligning er Danmarks BNP mia. kr. (300 mia. $). Indkomsten er faldende pga. recessionen i verdensøkonomien 3 2 World Bank, 2008: Agriculture in Africa offers great promise for growth, poverty reduction and environmental services, but realizing this promise also requires the visible hand of the State providing core public goods, improving the investment climate, regulating natural resource management and securing desirable social outcomes 3 ActionAid vurderer, at Afrika samlet vil miste 49 mia. $ i indtægt som følge af den finansielle krise og den globale recession. Afrikanske lande mister i gennemsnit 10 pct. af deres indtægt.

4 Side 4 af 4 Afrikas andel af verdenshandelen falder fra 6 pct. i 1960 til 3,1 pct. i dag. Den er koncentreret omkring råstoffer: 62 pct. af Afrikas eksport udgøres af olieprodukter, mens kun 24,9 pct. udgøres af industrivarer. På verdensplan er de tilsvarende tal hhv. 15 og 70 pct., og produkter fra nederst i værdikæden udgør en stor del af Afrikas eksport. Kun ca. 9 pct. af Afrikas handel sker med andre afrikanske lande. Den lave leveringskapacitet bunder i et spredt produktionsapparat, elendig infrastruktur, problemer med finansiering og med anskaffelse af produktionsinput samt mangel på ekspertise. Det er problemer der betyder, at Afrikas billige arbejdskraft ikke resulterer i lave priser (kilde 7). Under kolonitiden blev der kun satset på plantager der kunne producere tropiske produkter til eksport (kaffe, kakao, the, sisal, bomuld). Efter uafhængigheden blev mange af plantagerne overtaget af jordløse og bønder uden uddannelse til at drive dem, og de nye regeringer og de fleste udviklingsøkonomer favoriserede en hurtig industrialisering. Landbrug blev anset for ude af stand til at skabe vækst. Men heller ikke industrialiseringen lykkedes: de mange statsejede firmaer blev udsat for korruption og nepotisme, og de private firmaer blev kvalt af bureaukrati og ineffektivitet(kilde 37). Afrika er derfor primært et landbrugsland: UNCTAD, FNs organisation for handel og udvikling, har følgende analyse af ASS eksportmuligheder for eksport af landbrugsprodukter: Mange afrikanske lande var på tidspunktet for uafhængighed, for omkring 50 år siden, netto landbrugsprodukt-eksporterende lande. Afrikas andel i Verdens landbrugseksport er faldet støt fra 5,4 pct i 1985 til 3,2 pct i Sydafrika er det eneste land i Afrika syd for Sahara, som i perioden var blandt de 20 førende eksportører af landbrugsprodukter. Der var ingen afrikanske lande syd for Sahara blandt de førende eksportører af forarbejdede landbrugsprodukter i denne periode. I 1973 blev Afrika netto fødevareimportør. Siden dengang har fødevareproduktionen ikke holdt trit med den hastigt voksende befolkning, og import af fødevarer er vokset hurtigt. Alle afrikanske stater, undtagen Sydafrika, er i de sidste to årtier blevet lav indkomst fødevareunderskudslande, LIFDCs, dels som følge af underinvestering i landbruget, herunder i forskning og udvikling og udvidelse af tjenesteydelser, og dels som et resultat af afskaffelsen af statslige institutioner. Efter at uduelige ledere havde kørt deres lande i sænk måtte IMF og Verdensbanken redde landene med lån, men Verdensbanken og IMF var styret af liberalistisk fundamentalisme, og stillede som betingelse at støtte til landbruget blev stoppet. Fjernelse af subsidier førte til skarpe prisstigninger, og afviklingen af marketingboards resulterede i bortfald af gødnings distributionssystemer og reduktion af kreditmuligheder. (kilde 21) Der er en meget væsentlig kulturel skillelinje mellem afrikanere som lever en traditionel livsstil i landsbyerne, og de som lever i byerne og grundlæggende set er moderne 4. Til den moderne verden hører også farmerne på de ca 30 pct. af landbrugsjorden, der dyrkes kommercielt, samt turistsektoren og minedriften. Ifølge World Development Report 2008 (kilde 1) var antallet af bønder og deres familier i regionen ASS ca. 600 mio.ioner, og andelen af fattige i landdistrikterne var 82 pct. i Det skal derfor i næste afsnit analyseres om der er behov for og udbytte af udviklingsbistand til denne grundlæggende sektor, som stort set omfatter alle de fattige i Afrika. 4 Det ses tydeligt og afspejles også i meget afrikansk litteratur, fx Jan Michael: Leaving Home; Whole Soyinka:You must set forth at Dawn; V.S.Naipul: A bend in the river, Moses Isegawa: The Abyssinian Cronicle.

5 Side 5 af 5 2. Udviklingen i landbruget i Afrika syd for Sahara (ASS). Regionen ASS har et samlet areal på 2455 mio. hektar, hvoraf 41 pct. er klassificeret som landbrugsjord, dvs. der er 1,6 ha landbrugsjord pr indbygger i landdistrikterne, hvilket internationalt set er lavt, men beregnet pr indbygger i alt har Afrika meget landbrugsjord: 1.3 ha mod 0,5 ha i fx Danmark, som med dette areal eksporterer 2/3 af produktionen. Kornudbytterne i Afrika var selv i , hvor der ikke var store naturkatastrofer, mindre end halvdelen af udbytterne i Sydasien, en tredjedel af udbytterne i Latinamerika, og 1/20 af udbytterne i Danmark. Ca. 60 pct. af den dyrkede jord i ASS dyrkes med en primitiv hakke; en person kan kun dyrke ½ ha med denne teknik. Agerdyrkerne holdt traditionelt ikke kvæg, og selv om tidligere kvægavlende nomader (nilfolk) er blevet fastboende og er begyndt at dyrke jorde, mener de at deres kvæg er for fint til at trække en plov (kilde 22). Derfor er der faktisk mangel på arbejdskraft i mange egne i Afrika, og store dyrkbare arealer i mange lande udnyttes ikke. Patrick Oketa, chief investment officer, African Agricultural Capital, Uganda siger: Individual farmers are less likely to gain from economies of scale. For example, in Uganda I would confidently say over 60 per cent of the land has not been fully utilised; we can make use of this land and produce cereals and commodities that we can sell. Der er alt i alt et enormt behov for støtte til udvikling af landbruget i Afrika. Afrikansk landbrug er så alvorligt underfinansieret med mange landmænd fanget i lav produktivitet og fattigdom at injektion af eksterne ressourcer er en ufravigelig betingelse for at øge landbrugets produktivitet og vækst. FAO (kilde11) oplyser at selv om Afrika havde det største landbrugsareal pr. indbygger blandt udviklingslandene, havde det relativt set det mindste vandede areal (3,7 pct. mod 23 pct.) og det laveste gødningsforbrug (12,6 kg pr hektar agerjord, mod 109,0 kg som gns for ulande). Følgelig har meget af afrikansk landbrug ikke oplevet de strukturelle transformationer, der fandt sted i andre udviklingsregioner som følge af liberaliseringer og den grønne revolution. De fleste bønder i Afrika har mellem 0,3 og 2,0 hektar jord. I Danmark er gennemsnitsstørrelsen over 100 ha. Kvinder står for omkring halvdelen af arbejdsstyrken og producerer de fleste af de fødevarer, som forbruges direkte af familien (subsistenslandbrug). I dette miljø har bønderne ikke meget incitament eller mange ressourcer til at gå over til intensivt landbrug og tage risici med nye afgrøder eller sorter. På grund af fattigdom har de fleste familier hverken penge til ordentlig udsæd, gødning eller ordentlige redskaber, fx bare en spade, en okseplov eller en trillebør. Derfor er der faktisk mangel på arbejdskraft i landbruget i store dele af Afrika, (Kilde 31) De mest udbredte dyrkningssystemer i Afrika er baseret på forskellige varianter af svedjebrug hvor jorden i en brakperiode frigør næringsstoffer, før den efter afbrænding udnyttes til landbrug, indtil udbyttet atter bliver for lavt og processen gentages. Befolkningstilvækst og deraf følgende udvidelse af landbrugsarealet har imidlertid medført at brakperioderne i visse områder er blevet stadig kortere. Ofte er konsekvensen derfor faldende udbytter, forringelse af jordens frugtbarhed og erosion(kilde 31). De fleste afrikanske jorder har i dag selv uden denne udpining et meget lav indhold af kvælstof og er mangelfuld på fosfor, svovl, magnesium og zink (Grant 1981 kilde1). Det skyldes at Afrika er verdens ældste landmasse, hvor mineralerne er afgivet. Jorden er også stærkt udvasket og har et højt syreindhold og et lavt organisk indhold (Donovan og Casey 1998, kilde 1). Alligevel har det lave forbrug af gødning været næsten stagnerende i de sidste årtier.

6 Side 6 af 6 De fleste bønder i Afrika står over for ublu gødningspriser, utilstrækkelig frøproduktion, dårlig transport, og begrænset kredit adgang. IFAD og IFPRI (kilde 9) foreslår at de fattigste bønder får adgang til genmodificerede planter, der fx er resistente over for tørke og skadedyr. Bønderne har også langt til markeder, og der er næsten ingen afsætnings- og forarbejdningsorganisationer. En indikation af sværhedsgraden af bøndernes isolation ses af Hine og Rutter (kilde11) der anslår, at for 51 pct. af landsbyer i Ghana og 60 pct. af landsbyer i Malawi er gåafstanden til nærmeste pickup punkt for motoriseret transport mere end 2 kilometer, og det var over 10 kilometer i 10 pct. af ghanesiske landsbyer og 19 pct. af Malawis landsbyer. Trods det enorme behov for konsulentbistand har de fleste fremgangsmåder der har været prøvet, haft begrænset succes. Det skyldes til dels at en stor del af landbrugsproduktionen varetages af kvinder (ifølge traditionen er mænd jægere og fisker), og de fleste konsulentsystemer har ikke har tilpasset deres rådgivning til kvinders specifikke behov ofte fik kvinderne slet ikke lov til at møde konsulenterne (ibid). Jord er også en central patronage ressource, dvs. ejerskab til jord bruges til at belønne politiske venner ; de færreste bønder har traditionelt haft skøde på den jord de har dyrket (IFPRI kilde10). Det betyder at de ikke kan anvende jorden som pant for kredit. Støtten til landbrug i ASS er ifølge FAOs analyse (kilde11) ubetydelig i forhold til behov identificeret ved NEPAD; flere ressourcer er af de udviklede lande tildelt til fødevarehjælp end til landbrug og udvikling af landdistrikter, mens analyser viser at investering i landbrug vil mindske behovet for at ty til fødevarehjælp i fremtiden. 3. Status for udviklingsbistanden til Afrika I 2005 udgjorde bistanden fra alle kilder til ASS 3,7 mia $ eller 5,7 pct. af regionens BNP; udenlandske direkte investeringer i Afrika udgjorde 2,5 mia $ svarende til 2,3 pct. af BNP i disse lande(kilde15). Af udenlandske direkte investeringer (FDI) i udviklingslandene som helhed, gik mindre end 1 pct. til Afrika i begyndelsen af 2000'erne (IFPRI kilde10). Investeringerne går især til råvarerige lande, mens bistanden går til de fattigste lande. Den globale udviklingsbistand er faldende, og med finanskrisen og recessionen i de kommende år må det desværre frygtes at den falder endnu mere. Priserne for Afrikas råvarer falder, hvorved væksten går i stå, og staterne får endnu mindre offentlige budgetter. Endelig medfører recessionen fald i udenlandske investeringer. ODA (kilde22) opgør den samlede overførsel, inkl. gældseftergivelse, til ASS 22 mia $ i Til sammenligning af beløbsstørrelser har vestlige regeringer indtil sat over mia. $ på højkant i verdenshistoriens største redningspakker til deres egne banksektorer. Bistanden har stort set ikke skabt vækst i Afrika. I var den gennemsnitlige vækst i ASS 2,0 pct., en stigning fra 0,7pct. i Der har næsten kun været vækst i lande med råvare ressourcer, som fx Nigeria og Sudan (kilde 12), men udnyttelsen af olie og andre råvarer som kobber og kobolt kommer ikke befolkningen til gode. Fx er der netto tjent 350 mia $ ved olieudvinding i Nigeria siden 1965, men i samme periode er antallet af fattige steget fra 19 til 90 mio., og BNP pr. indbygger er faldet (kilde 14). Ofte giver regeringen der behersker hovedstaden, udvindingsret til et stort udenlandsk selskab der kommer med egne ansatte herunder egne sikkerhedsvagter. Betalingen foregår ofte til regeringsmedlemmers egne konti.

7 Side 7 af 7 Der er heller ikke sket en reel omfordeling eller en reduktion af fattigdommen, og 2015 målsætningerne vil slet ikke blive nået i ASS. The Economic Commission for Africas analyse er således: About 46 percent of Africans live on less than a dollar a day and more than two-thirds of those people live in rural areas where they depend on agriculture and agriculture-related non-farm activities for their livelihoods. While Africa is spending $25 billion annually on food and agriculture imports, and receiving $2 billion yearly in food aid, nearly one-third of the total population still suffers from chronic hunger. (Kilde 13). Bilateral og multilateral støtte til udviklingen af afrikansk landbrug faldt fra $ mio. i 1981 til $ 997 mio. i 2001 (i 2001 $) (kilde 14). I perioden 2002 til 2007 var støtten til afrikansk landbrug godt 1,1 mia. $ pr år (kilde 15), dvs. under 2$ om året pr indbygger på landet i ASS. Ganske vist kan landsbybeboere teoretisk set få gavn af støtte til andre sektorer end landbruget, fx støtte til kvinder og til sundhed, mens det er tvivlsomt om subsistensbønder får gavn af forbedret infrastruktur i form af veje mellem byerne og de vigtigste turistområder. Et højt prioriteret mål har været at skaffe rent vand til Afrikas landdistrikter. En ny rapport (kilde 33) oplyser at en støtte på 250 mio. $ er spildt, idet de vandboringer ikke virker fordi de ansvarlige myndigheder ikke vedligeholder dem. De 250 mio. $ er investeret over 25 år, og udover at det er typisk at regeringerne ikke prioriterer landdistrikterne, er beløbet til 600 mio. mennesker over 25 år jo endnu en dråbe i havet. Også indsatsen for landbrugsforskning har været faldende siden 90 erne, og i forhold til målet om en 10 pct. årlig stigning frem mod 2015 går det den gale vej. Der bruges i hele ASS kun 1,5 mia $ på landbrugsforskning og forsøg. Heller ikke deres egne regeringer prioriterer landbruget; regionens samlede offentlige udgifter til landbrug er kun 4 procent af de samlede offentlige udgifter, og sektoren er fortsat beskattet på et relativt højt niveau (kilde22). Fødevarepriserne har også været holdt nede. Formålet har været at undgå oprør fra bybefolkningerne, mens der ifølge UNCTAD ikke har været prestige i at udvikle landbruget The Economic Commission for Africa s analyse er: that in spite of the strong evidence of the role of agriculture for spurring economic growth and reducing poverty in Africa, the sector has been neglected, if not undermined over the last 3-4 decades (kilde 17). Siden 1960'erne, umiddelbart efter uafhængigheden, har regeringerne i flere afrikanske lande betragtet landbrug primært som en kilde til indtægter for industrialisering. ODA (kilde 8) oplyser: In recent decades there has been less emphasis on agriculture and rural development in PRSs 5 and other initiatives. There are two reasons for this. First, was a shift in the global orthodoxy on development which, driven by the Washington Consensus, led powerful donors to focus attention on market liberalisation and the development of the private sector, and to moves to liberalise agriculture markets and reduce government involvement in the agriculture sector. Second, there was a significant reduction in public investment in agriculture, and an increased emphasis on non-farm rural livelihoods 5 Joint World Bank/IMF 2005 PRS Review: The poverty reduction strategy (PRS) approach, begun in 1999, redefines the relationship of aid--empowering governments to set their priorities (and holding them accountable for results), and encouraging donors to provide predictable, harmonized assistance that is aligned with country priorities.

8 Side 8 af 8 Også UNDP, FNs udviklingsorganisation, synes at have glemt støtte til landbruget i Afrika, 6 de bruger 1 mia. $ om året på at administrere sig selv og lave rapporter; ingen af deres rapporter eller programmer vedrører landbrug i Afrika. Den del af udviklingsbistanden der er omlagt til budgetstøtte går heller ikke til udvikling af landbruget, idet de afrikanske regeringer ikke prioriterer dette (kilde 18). Fx i Uganda, hvor præsident Museveni mener at landet kan gå direkte fra subsistenslandbrug til at konkurrere med I- lande på industriprodukter. Den centrale konklusion af Verdensbankens undersøgelser er, at landbrugssektoren er blevet forsømt af både regeringer, donorlandene, herunder Verdensbanken selv og Ngoér (kilde 1). Til trods for at Danmark har lang erfaring og ekspertise vedrørende landbrugsudvikling har Danida stort set stoppet støtten til udvikling af landbruget i Afrika De danske Ngoér må heller ikke give støtte til udvikling af landbrug længere. Nu skal de primært støtte opbygning af demokrati (kilde 19) 4. Andre problemer i Afrika Et andet problem udover forsømmelserne af de 600 mio. glemte bønder i ASS er korruption, nepotisme og andre former for dårlig regeringsførelse; der er en stærk korrelation mellem korruptionsgrad og fattigdom. En regressionsanalyse 7 viser at lande med høj korruption generelt er fattige; det er logisk at ingen vil investere i et korrupt land, og at dårlig regeringsførelse og korrupte ledere medfører lav effektivitet og fattigdom. Der er derimod ikke for de seneste år en korrelation mellem vækst og lav korruption. Det skyldes at nogle af de mest korrupte lande har råvarer og derfor har oplevet vækst i deres BNP. Mange afrikanske regeringer afviser handelsliberalisering (kilde 20) fordi de med nationale importregler har større mulighed for at tilgodese vennerne. Den Afrikanske Union, AU vedtog i 2002 NEPAD (New Partnership for African Development). Den går ud på God Regeringsførelse, overholdelse af menneskerettighederne og stop for interne krige (kilde 21). Men som Guy Arnold (kilde 8) konkluderer (p965) er det ikke sket, de afrikanske regeringer har bare lært at synge en ny sang for af få udviklingsbistand, og (p970) Nepad is not the answer. Det kan således ikke påvises at lande med dårlig regeringsførelse får mindre støtte eller at øget støtte reducerer korruptionen. 6 Den eneste sætning om emnet er fra januar 2004 hvor generaldirektøren udtaler: And internationally, we have to recognize that with 70 per cent of the livelihoods of the world's poor dependent on agriculture compared to 1 per cent of those in the rich countries, a one billion dollar a day subsidy system to farmers in rich countries, that is seven times the size of ODA is a man-made barrier that the MDGs cannot overcome - a barrier that must be dismantled. Det er typisk tro at Afrika kan reddes ved at EU og USA afskaffer deres landbrugsstøtte; dels er den stort set afviklet og dels har subsistensbønder ingen gavn af markedsadgang. 7 Mellem Transparency International s Corruption Perception Index (CPI) og Human Development Index (HDI), which is acomposite measure of three dimensions of human development: (i) life expectancy, (ii) educational attainment and (iii) standard of living, measured by income in terms of its purchasing power parity. Transparency International (2006). Global Corruption Report United Nations Development Programme (UNDP), Human development report 2005

9 Side 9 af 9 I de vestlige lande fokuseres der i disse år på dårlig regeringsførelse som hindringen for udvikling i Afrika; derved gøres fattigdommen i Afrika til deres eget problem. ODA, en af verdens førende tænketanke for udvikling, anfører at (kilde 22): A moral economy of corruption exists in much of SSA. When a ruler s wealth was not separated into public and private coffers historically, any leader who was not generous with his resources was considered illegitimate. So today the act of stealing government funds and handing out some to favourites is not necessarily viewed as corrupt or illicit. In recent years it has been recognised that transformational processes, such as democratisation and privatisation, may actually lead to more corruption. At korruption og nepotisme har rod i afrikansk kultur gør det ikke mere acceptabelt for Afrikas fattige, men det gør det svært at bekæmpe, især da noget tyder på at demokrati og privatisering ikke alene fjerner korruption og nepotisme. Visse demokratiske midler, fx frie valg, der fungerer isoleret fra andre midler, er utilstrækkelige til at kontrollere korruption. Når der er en formindskelse i korruptionen på 1 standardafvigelse, fører det i det lange løb til en 300 procent forbedring i indkomsten pr. indbygger, eller fx en stigning fra $ til $ (kilde 22). En rapport fra Den Afrikanske Union (kilde 28) viser hvordan korruptionen rammer de fattige ved at omdirigere ressourcer og bremse udviklingen. Rapporten anslår, at korruptionens omkostninger for Afrikas økonomier er mindst 148 mia. $ om året. De fleste af disse omkostninger falder på de fattige. De indirekte virkninger omfatter at omdirigere offentlige ressourcer væk fra de sociale sektorer og de fattige og begrænsning af investeringer og vækst. Infrastrukturinvesteringer vil være prioriteret over projekter der støtter de fattige. I en tilstand hvor korruption er udbredt, vil offentlige projekter blive udformet således at de giver større muligheder for bestikkelse og mindsker chancen for afsløring. Et tredje hovedproblem er at handelsliberalisering ikke alene kan skabe udvikling i Afrika. Den begrænsede virkning for landbrugsproduktion og -eksport af handelsliberaliseringen tyder på, at der er behov for andre midler til at øge Afrikas eksport af landbrugsprodukter (kilde 21). Der er ifølge DIIS (kilde 25) en stigende tvivl om, hvorvidt Afrika som kontinent står til at vinde eller måske endda tabe på en øget handelsliberalisering som følge af WTO s Doha udviklingsrunde. De primære årsager er præferenceerosion, dvs. at de fordele, afrikanske lande har i forhold til andre ulande (fx Kina, Indien, Brasilien og Argentina) kræves udlignet af disse lande, hvilket vil underminere de afrikanske fordele, og at de afrikanske lande er nettofødevareimportører med en lav produktiv kapacitet. Det er en gængs policy anbefaling fra OECD, Verdensbanken mfl., at regionale handelsaftaler i Afrika er vigtige for øget eksport og vækst i Afrika og et skridt på vejen mod øget global økonomisk integration. Men deres succes er ikke givet - en dybere økonomisk integration er nødvendig. De Økonomiske Partnerskabsaftaler, kan få stor positiv betydning, men gode præferenceaftaler afskaffer ikke udbudssideproblemerne, så både i relation til generel handelsliberalisering og præferenceaftaler bliver det nødvendigt med handelsrelateret bistand. I betragtning af at 80 pct. af befolkningen i ASS er bønder som primært er selvforsynende og ikke har fået mulighed for udvikling, og at især store strukturprojekter er hæmmet af korruption, er det ikke overraskende at selv de meget gunstige præferenceaftaler ( Alt undtagen våben og partnerskabsaftaler, hvor alle lande i ASS har fri adgang til EU's marked) ikke har skabt udvikling.

10 Side 10 af 10 Et fjerde hovedproblem er at ydelse af udviklingsbistand fra både Danmark og mange andre donorer hidtil har været ineffektiv. Dansk bistand har været spredt på mange lande og sektorer, om end der er besluttet visse koncentrationer. 8 Dansk bilateral bistand er især formidlet af et stort antal Ngoér som alle har skullet markere sig overfor mulige bidragydere i Danmark, ikke mindst da regeringen har standset bevillingerne til Ngoérnes oplysningsarbejde. Også fra andre donorer er udviklingsbistanden fragmenteret. 9 En stor del af Danidas budget går til formål der ikke er egentlig udviklingsbistand og forholdsvis lidt går gennem EU, FN og andre internationale organisationer. Mange af de internationale udviklingsorganisationer, fx UNDP; FAO, UNFPA og WHO er blevet ineffektive og bureaukratiske; alle verdens lande er medlemmer, og korruption og nepotisme har bredt sig til visse FN organisationer. FNs nye koordineringsenhed ONE UN kaldes af mange bistandsarbejdere for ONE MORE UN. Koordineringen mellem de mange danske udviklingsorganisationer, andre lande og internationale organisationer har været for dårlig eller manglende. Man følger ikke i fuldt omfang Paris-erklæringen fra eller EU Code of Conduct on Division of Labour and Complementarity vedtaget i Modtagerlandene tvinges derfor til at opbygge parallelsystemer for at kunne rapportere til de mange donorlande og Ngoér; fx skal det stærkt underbemandende sundhedspersonale i Tanzania bruge 25 pct. af deres tid på at rapportere til deres 20 forskellige donorer. Der tales om at omlægge til budgetbistand, hvor man satser på udvikling af landenes egne systemer, men kun 4 pct. af Danmarks bilaterale støtte ydes som budgetstøtte. Især Kina står udenfor koordineringen og giver bistand specielt til infrastruktur uden betingelser om god regeringsførelse, og kun for at få ulandets støtte til i FN at holde med Kina mod Taiwan. Fordelen ligger desuden i at Kinas virksomheder kan tjene på af få udvindingskoncessioner. 8 Danmark har p.t. ca. 52 sektor- og tværgående programmer i de ni samarbejdslande i Afrika. Hovedvægten er aktuelt på sektorerne miljø, uddannelse, vand og sundhed, hvilket afspejler de danske udviklingspolitiske prioriteter. Danmark har en balanceret tilgang til generel budgetstøtte og yder p.t. generel budgetstøtte til fem samarbejdslande i Afrika, baseret på en vurdering af regeringens ti kriterier herfor. De samlede udbetalinger til budgetstøtte svarede til mindre end 11 pct. af den samlede bilaterale programbistand til Afrika i I 2008 ydede DK ca 50 mio. $ i bilateral støtte til landbrugssektoren i Afrika. Programmerne planlægges reduceret til ca. 40 indsatser bestemt af modtagerlandenes prioriteter og Danmarks komparative fordel i det enkelte land. Regeringen vil inden for hvert samarbejdsland satse på en eller to sektorer, hvor Danmark skal spille en ledende rolle blandt donorerne, samt arbejde for at styrke donorkoordinationen under ledelse af modtagerlandene, herunder aktiv fremme af fælles landestrategier. i alle ni programarbejdslande med inddragelse af alle donorer, herunder Kina 9 In its Development Co-operation Report (DCR) for 2009, released on Feb 19,2009 the OECDs Development Assistance Committee (DAC) concludes that the ever-growing number of donors and aid agencies and mechanisms across the world is making "aid increasingly fragmented and reducing its effectiveness". As a result, the DCR 2009 says, "the international development effort now adds up to less than the sum of its parts". The DAC, a forum for major bilateral aid donors, is the principal body through which the OECD deals with issues related to cooperation with developing countries. The forum releases a DCR once a year. The DCR defines fragmentation of international development cooperation as aid "that comes in too many small slices from too many donors, creating high transaction costs and making it difficult for partner countries to effectively manage their own development". 10 Paris-erklæringen, hvor donorerne har forpligtet sig til at tilrettelægge deres bistandsindsatser efter modtagerlandenes prioriteringer og i højere grad bruge modtagerlandenes administrative systemer i forbindelse med bistandsindsatserne 11 The purpose of which is to induce a more equal donor support to different sectors within countries and across countries to avoid donor darlings and aid orphans

11 Side 11 af 11 EU's udviklingsbistand har fattigdomsbekæmpelse i centrum og gennemførelsen er decentraliseret ud til EU's repræsentationer i ulandene. Den er langt større end donorers indsatser, og udgør 60 pct. af den globale udviklingsbistand. EU forsøger at koordinere sin og medlemslandenes udviklingshjælp; den er derfor mere effektiv end bilateral udviklingsbistand. 5. Forslag til udviklingsstrategier fra eksperter og udviklingsorganisationer Der har i tidens løb været fremsat og afprøvet mange forslag til fremme af den økonomiske udvikling i Afrika, spændende fra fuldstændig afvikling af bistanden aktuelt ved økonomen fra Zaire, Dambisa Moyo, (kilde 36), som tror at afrikanske ledere så ville begynde at bekymre sig om deres befolkninger til fordobling af udviklingsbistanden, fx ved Bono, Bob Geldorf og Tony Blair som mener, at penge alene er løsningen. Den pt. fremherskende ideologi i udviklingsverdenen er støtte til god regeringsførelse, herunder opbygning af ekspertise og kapacitet i de afrikanske landes administration, således at afrikanske myndigheder kan få ejerskab og ansvar for udviklingen. Alle kan være enige om at dette er den første betingelse for at skabe udvikling. Der er også blandt mange eksperter og udviklingsorganisationer enighed om den mest effektive udviklingsstrategi, nemlig at starte med den basale og samtidig fattigste og mindst udviklede del af befolkningen, nemlig de 600 mio. glemte bønder. Landbruget i ASS har ikke nydt godt af produktivitetsstigningen opnået for en række afgrøder, herunder majs, sojabønner, sukker og ris. Disse fordele kombineret med mekanisering (dvs. i første omgang udskiftning af hakken som eneste redskab), har resulteret i væsentlige stigninger i produktionen af landbrugsprodukter i nogle råvare-eksporterende lande, som Brasilien og Vietnam. Nogle af disse lande har vist sig at være mere effektive producenter end de afrikanske lande, fx for kakao (Malaysia) eller kaffe (Indonesien og Vietnam) (UNCTAD kilde 21). En undersøgelse af nogle af de mere vellykkede landbrugsprojekter i ASS viser at de vigtigste faktorer, der ligger til grund for deres præstationer, er resultat af bevidst indsats fra regeringer til at udvikle landbrugssektoren, fx Elfenbenskysten, Ghana og Malawi. FNs økonomiske kommission for Afrika og Den Afrikanske Union anbefaler at der bruges mindst 10 pct. af de afrikanske staters budgetter til landbrug, at der sørges for rimelige priser for gødning, samt at der etableres et afrikansk fællesmarked for basisfødevarer. I en fælles udtalelse understreges det: the overall economy of most African countries, and their potential for achieving the MDGs (2015 målene), depend significantly on how seriously they take agriculture (kilde 17). I en analyse fra 2008 siger FNs landbrugsfond IFAD (kilde 28): Success in reducing mass poverty in low-income countries initially depends on progress in farm yields and employment, and later on a transition towards employment-intensive non-farm products alongside a fall in the number of people engaged in agriculture, and increasing urbanization. IFPRI (kilde 16) anbefaler a substantial funding increase for African agricultural research by 2015 at an average rate of 10 pct. per year. In view of the low, and often declining, level of agricultural R&D investments in Africa attaining this goal will be extremely challenging.

12 Side 12 af 12 Dorosh og Haggblade (kilde1) fandt i en analyse for Verdensbanken, at investeringer i landbruget generelt hjælper Afrikas fattige mere end lignende investeringer i fremstillingssektoren. Hartmann (kilde 1) er gået så langt som til at konstatere at hvis et udviklingssamfund er nødt til at vælge netop en aktivitet for at afhjælpe det første årtusinde udviklingsmål (at nedbringe ekstrem fattigdom og sult) i Afrika, bør det være at producere mere mad. The Comprehensive Africa Agriculture Development Programme, som er resultatet af en fælles institutionel indsats fra FAO, World Food Programme, Verdensbanken og Forum for Landbrugsforskning i Afrika omfatter tre søjler, der gensidigt forstærker hinanden: (a) at udvide området under bæredygtig arealforvaltning og pålidelige vand kontrolsystemer, (b) forbedring af landdistrikternes infrastruktur og handelsrelaterede kapacitet for bedre markedsadgang, og (c) at øge fødevareforsyning og reducere sult. Den indeholder også en langsigtet "søjle" for landbrugs-forskning, teknologisk formidling og behandler andre spørgsmål såsom institutionelle reformer, kapacitetsopbygning og kvindernes rolle i landbruget (Kilde 10). Erfaringer fra den rige del af verden fra to århundreder af modernisering af landbruget vil være nyttige i forståelsen af hvordan ændringer kan gennemføres i udviklingslandene. Af særlig interesse vil være forståelse af migration til de europæiske byer i det 19. og 20. århundrede: hvilke politikker der muliggør en hurtig forbedring i landbruget produktiviteten, den rolle den private sektor spiller i overgangsperioden og betydningen af sociale politikker til at afbøde de omkostninger der er forbundet med forandringer af de sociale og økonomiske strukturer. Løsningen af disse problemer vil kræve en betydelig offentlig støtte både i form af yderligere ressourcer og politiske reformer. Udfordringen er stor, men det er muligt at overvinde dem. Det fremgår af FAOs analyse (kilde11), at der er betydelige muligheder for at udvide jord under dyrkning, at øge udbyttet gennem bedre forvaltning af de enorme vand og jord ressourcer og gennem anvendelse af forbedret teknologi. FAO anbefaler derfor øget bistand til de mindst udviklede afrikanske lande syd for Sahara og med høj prioritet til programmer til fordel for øget og mere stabil landbrugsproduktion. Specifikt anbefales det at regeringerne i ASS tilpasser deres institutioner til nye udfordringer ved at øge den tekniske kapacitet, forbedre deres forvaltning og rette dem mod at fremme dialogen mellem regeringen og interessenter, samt vedtage mere integrerede og koordinerede udviklingsprogrammer. En række faktorer skal komme på samme tid, eller i det mindste i en optimal sekvens, herunder forbedret produktion af frø, vandforvaltning, kreditmuligheder, adgang til markeder, god rådgivning og passende afkast gennem ufordrejede priser for input og output. 6. Kritik af Afrikakommissionens anbefalinger I Afrikakommissionens rapport anbefales fem indsatsområder: Finansiering af små og mellemstore virksomheder, forbedret uddannelse efter 7. klasse, lettelser for afrikanske iværksættere, adgang til bæredygtig energi og et indeks for afrikanske landes konkurrencedygtighed. Til finansiering af indsatsen foreslås at der hvert af de kommende 3-5 år overflyttes ca. 200 mio. kr. fra andre områder indenfor Danidas budget.

13 Side 13 af 13 To tredjedele af disse midler går til at bringe bæredygtig energi til nogle få af de nye små og mellemstore virksomheder. Ganske vist puster regeringen indsatsen op til 2 mia kr. til denne sektor, men det er over 5 år; dvs. 400 mio. kr. pr år, og heraf bruges allerede 200 mio. kr. pr år til privat sektoren. Dansk udviklingsbistand er i forvejen fragmenteret og spredt på mange lande og sektorer og uden ordentlig koordination med andre donorer eller med de mange Ngoér. De nye anbefalinger fortsætter denne punktvise indsats, og der er et svælg mellem ambitionerne, som prætenderer at redde næsten hele Afrika, og de 200 mio. kr der flyttes fra en kasse til en anden i Danidas budget. Hverken i den hidtidige bistand eller som af følge den nye strategi ydes der væsentlig støtte til de 600 mio. glemte bønder og deres familier. Mange projekter og forslag synes isoleret set gavnlige; fx støtte til små virksomheder der principielt også kan vedrøre forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter. Men hvis bønderne ikke kommer ud over subsistensstadiet bliver der ikke meget at forarbejde eller sælge. Resultatet af den stort anlagte Afrikakommission er altså ikke nyskabende. Målet er at skabe beskæftigelse for unge. Det er rigtigt at der er stor arbejdsløshed blandt de 25 pct. af de unge, der lever i byerne, men Afrikakommissionen har tilsyneladende ikke tænkt på at der er pga. den manglende udvikling af landdistrikterne reelt er mangel på arbejdskraft på landet (kilde 26), og at store dele af Afrikas jord derfor ikke dyrkes. MS/Action Aid har ramt præcist med deres kritik af privatsektorstøtten: Erfaringerne fra de sidste tredive års 30 års privat- og erhvervssektorprogrammer er nemlig langt fra positive. Konklusionen fra evalueringen af Danidas privatsektorprogram i Ghana var, at betydningen for samfundet som helhed var stort set ikke-eksisterende. Fra evalueringen af privatsektor programmet i Mozambique lød det, at programmet slet ikke var relevant i en mozambikansk sammenhæng, idet privatsektorens barrierer ikke blev adresseret. Endvidere sagde evalueringen, at det var uklart, hvordan programmet skulle kunne reducere fattigdom gennem økonomisk vækst, da dette formål slet ikke var tænkt ind i programmets design og aktiviteter. Med andre ord har dansk privatsektorbistand skabt økonomisk vækst for de direkte involverede virksomheder, men ingen generel samfundsmæssig vækst. Dermed har fattigdomsorienteringen været totalt tilsidesat. (Kilde 38) Regeringen har med Afrikakommissionens anbefalinger givet indtryk af at arbejde seriøst med det store problem som den manglende udvikling i Afrika udgør. Nu tror man åbenbart at privat initiativ kan redde Afrika. Som det fremgår af denne Cevea-analyse har hverken Danmark eller andre donorer gjort en nævneværdig indsats for at skabe udvikling i Afrika. Der er primært ydet sporadisk afhjælpning af den manglende indsats fra de afrikanske regeringers side for at gøre noget for deres befolkningers velfærd. Resultatet er at 80 % af denne befolkning lever under fattigdomsgrænsen og ikke har mulighed for af løfte sig ud af den og få et anstændigt liv. For mange af de unge på landet er de eneste muligheder at gå ind i en oprørsbevægelse eller med livet som indsats forsøge at smugle sig til Europa (kilde 27). Stillet overfor dette kæmpeproblem foreslår Afrika kommissionen med skiftende statsministre som formand kun at overflytte 200 mio. kr. fra en kasse til en anden i Udenrigsministeriets bistandsbudget, mens stort set alle eksperter peger på at udviklingsbistand til landbrug i Afrika er mest effektiv både mht. at skabe vækst og bekæmpe fattigdom.

14 Side 14 af Forslag til en fællesskabsorienteret udviklingspolitik Danmark bør i solidaritet med de fattige i Afrika arbejde for global støtte til en samlet og koordineret udviklingsstrategi for Afrika. Strategien bør tage udgangspunkt i udviklingen af det basale Afrika, som udgøres af de 600 mio. glemte bønder. Støtten bør i første omgang være tilpasset det lavteknologiske behov for fx spader, små plove, udsæd, gødning og oplysning om hvordan de bruges. Det betyder, at der bør satses på udvikling af forsyning af bønderne med disse produktionsmidler, sundhed og uddannelse på landet, samt når der opstår et overskud til salg, udvikling af små virksomheder til forarbejdning og afsætning heraf. Danmark bør ligeledes arbejde for globalt fællesskab, således at den samlede udviklingsbistand for alle udviklede lande forøges op til mindst 1 pct. af staternes BNP. Tendensen mod at give budgetstøtte som fører til medansvar og ejerskab for ulandenes regeringer bør fortsættes. Budgetstøtten bør gøres betinget af god regeringsførelse, herunder bekæmpelse af korruption, fx ved at vestlige virksomheder straffes for at anvende bestikkelse, og at banker straffes for at hvidvaske eller opbevare penge der er tjent ved korruption. Projekter bør også udformes på en sådan måde at korruption og nepotisme vanskeliggøres. Danmark bør arbejde for fællesskab i ydelse af udviklingsbistand, dvs koordineret med andre donorer og i højere grad ydet gennem EU og senere gennem reformerede FNorganisationer. Desuden bør donorerne fordele indsatsen mellem sig og blive enige om hvem der tager ansvar og føring i forskellige sektorer i hvert af ulandene. Det betyder også, at Danmark muligvis skal specialisere sig på nogle få områder hvor man etablerer en helt speciel kompetence. Det kunne fx være landbrugsudvikling og styrkelse af de politiske partier og civilsamfundet. Danmark bør derudover genoptage støtten til Ngoérnes oplysningsarbejde i DK, dels for at rette op på den stigende uvidenhed om udviklingsbistand og ulande, og dels for at kompensere for at Ngoérne ikke får lov til at markere sig med populære projekter. Danmark bør arbejde for at Doha udviklingsrunden under verdenshandelsorganisationen genoptages og afsluttes med indrømmelser til de fattigste udviklingslande uden krav om modydelser fra deres side. Dog bør de tvinges til at fjerne bureaukratiske regler og andet der giver mulighed for korruption og nepotisme, samt respektere menneskerettigheder og retsstaten. Da LDC landene (dvs alle lande i ASS undtagen Sydafrika) allerede har fri adgang til EU via Alt Undtagen Våben aftalen bør de kompenseres for, at de mere konkurrencedygtige ulande får samme afgang. For EU-doneret Aid for Trade er det vigtigt, at den gøres uafhængig af modtagerlandenes indgåelse af en EPA-aftale, og at landene støttes i at opbygge deres leveringskapacitet før deres markeder åbnes for varer fra EU. Yderligere oplysninger Rapporten er udarbejdet af Anders Buch Kristensen, agronom, civiløkonom, Ph.d., analytiker for Cevea. tlf Yderligere spørgsmål vedrørende rapporten kan rettes til: Jens Jonathan Steen, direktør for Cevea, tlf

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

EU som udviklingsaktør

EU som udviklingsaktør EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

TEKSTIL TIINTELLIGENS

TEKSTIL TIINTELLIGENS TEKSTIL TIINTELLIGENS MAGASINET OM INTELLIGENTE TEKSTILER HANNE TROELS JENSEN -KVINDER BAG TEKSTILER VIETNAM I FORANDRING BLIVER DET NOGENSIDEN DET SAMME AT PRODUCERE I ASIEN ET INTELLIGENT MILITÆR Prospekter

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Sagsnr. Ref. Bruxelles-kontoret Den 13.03.05

Sagsnr. Ref. Bruxelles-kontoret Den 13.03.05 Sagsnr. Ref. Bruxelles-kontoret Den 13.03.05 (8CVYHM,QGOHGQLQJ I 2000 lancerede EU et ambitiøst program for kvalitativ vækst og fuld beskæftigelse, den såkaldte Lissabon-strategi. Målet er i 2010 at blive

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

Hvor blev verdens fattige lande af?

Hvor blev verdens fattige lande af? Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. sa EUU alm. del - Bilag 160,FLF alm. del - Bilag 149 Offentligt Hvor blev verdens fattige lande af? Oplæg ved Folketingets høring om EU s

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Vækst gennem eksport LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Verdensmarkederne Fødevareklyngen (2012) Mia. kr. EUROPA 100,3 AMERIKA 7,7 ASIEN 33,5 AFRIKA 2,4 OCEANIEN 2,0 Hvad gør

Læs mere

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS Er Danmarks indsats mod aids grin? i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Doha: Hvad står der på spil?

Doha: Hvad står der på spil? SPEECH/06/407 Peter Mandelson EU-kommissær for handel Doha: Hvad står der på spil? Canada-UK Chamber of Commerce London, den 23, juni 2006 EU-kommissær Peter Mandelson giver i denne tale en nøgtern vurdering

Læs mere

Sudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark

Sudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark IBIS Analyse juli 2011 Sudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark Af: Jens Mattias Clausen og Lars Koch Sudans eksterne gæld er på $38 milliarder dollars svarende til 57 % af landets samlede BNP.

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

EU s landbrugspolitik under forandring 1992-2013

EU s landbrugspolitik under forandring 1992-2013 1 EU s landbrugspolitik under forandring 1992-2013 Carsten Daugbjerg Professor of Public Policy Director, Policy and Governance Program, Crawford School of Public Policy, The Australian National University

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden?

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Vestermølle Tirsdag den 29. januar 213 Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk Indhold

Læs mere

Nye markeder, nye muligheder

Nye markeder, nye muligheder Peter V. Helk 29 04. 13 Nye markeder, nye muligheder BRIKs, Next Eleven, De Afrikanske Løver og andre vækstøkonomier Økonomierne forskubbes BNP 2010, % af Global BNP 2030, % af Global Japan 10% RAV 6%

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Mælk og menneskerettigheder. Irene Quist Mortensen, Head of CSR, Consumer International

Mælk og menneskerettigheder. Irene Quist Mortensen, Head of CSR, Consumer International Mælk og menneskerettigheder Irene Quist Mortensen, Head of CSR, Consumer International Agenda Kort om Arla Arla s vækststrategi i Afrika Et Wake-Up call En aftale med ActionAid Human Rights Assessment

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Skat på finansielle transaktioner

Skat på finansielle transaktioner IBIS Analyse November 2010 Skat på finansielle transaktioner en Robin Hood skat til de fattige En minimal skat på 0,05 % af finansielle transaktioner vil kunne rejse cirka 700 milliarder dollars årligt.

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2008) XXX MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Læs mere

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager. 2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvad vil jeg snakke om Oversigt hvad er family farming og hvor meget fylder det Energiomsætningen i industrielt landbrug

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000

Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000 Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000 Opdatering af tabeller s. 156, Gennemsnitlig årlig vækst i BNP, faste priser 1999 USA 4,1% Japan 2,1% Tyskland 1,7% Storbritannien 1,1% Frankrig 2,4% Kilde: Statistisk

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

En verden uden sult Notat om den globale fødevarekrise fra Folkekirkens Nødhjælp til FAO-topmødet i Rom

En verden uden sult Notat om den globale fødevarekrise fra Folkekirkens Nødhjælp til FAO-topmødet i Rom En verden uden sult Notat om den globale fødevarekrise fra Folkekirkens Nødhjælp til FAO-topmødet i Rom Fakta - Hvert femte sekund dør et barn under 10 år af sult eller sultrelaterede sygdomme - Flere

Læs mere

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen Søren Kierkegaard Ikke at prioritere er også en prioritering! Offentligt sundhedsvæsen Politisk ledelse Demokratisk prioritering (ideal

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

fokus på Tyskland 2. juni 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin & helle Meinertz, konsulatet München

fokus på Tyskland 2. juni 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin & helle Meinertz, konsulatet München fokus på Tyskland 2. juni 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin & helle Meinertz, konsulatet München Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021

Læs mere

Hvad bestemmer prisen på landbrugets produkter?

Hvad bestemmer prisen på landbrugets produkter? Hvad bestemmer prisen på landbrugets produkter? Den 1. november 2012 v. Niels Dengsø Jensen, bestyrelsesformand DLG 1 Kort om DLG Blandt Europas største landbrugsselskaber Lokaliseret i 25 lande Blandt

Læs mere

Økologisk og konventionelt landbrug i Egypten

Økologisk og konventionelt landbrug i Egypten Økologisk og konventionelt landbrug i Egypten Eksportsamarbejdsmuligheder for danske frugt- og grønsagsproducenter Af Dr. Paul Rye Kledal Slide 1 Globalisering af økologisk jordbrug: WWW.GLOBALORG.DK (2006-2010)

Læs mere

Konference arrangeret af DI 20. januar 2005

Konference arrangeret af DI 20. januar 2005 Konference arrangeret af DI 20. januar 2005 Emne: Sydøstasien tilbage i sigtekornet ram plet og ikke ved siden af Af: Ambassadør J. Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København.

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi Indledning Det diskuteres ofte, om globaliseringen er positiv eller negativ,

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere