Beretning 2011 Brancheudvalget for Frø København, april 2012

Transkript

1 Beretning 2011 Brancheudvalget for Frø København, april

2 Brancheudvalget for Frø c/o Landbrug & Fødevarer Axeltorv København Tlf: nem@lf.dk Forord Beretningen for 2011 er en beskrivelse af de vigtigste aktiviteter og spørgsmål, som Brancheudvalget for Frø har beskæftiget sig med i beretningsåret. Beretningen indeholder desuden oversigter over strukturer, lovgivning og fonde. Bagest er der samlet en række tabeller med nøgletal for frøbranchen. Vi håber at årsberetningen er til nytte for alle, der søger oplysning om frøbranchens forhold og virksomhed inden for græs-, kløver- og havefrø. Anders Mondrup Formand 2011 Thor Gunnar Kofoed Næstformand 2011 Nils Elmegaard Sekretariatschef Forsidebilleder af Nils Elmegaard og Lars Magnus Lund Christensen 2

3 Indhold FORORD DEN DANSKE FRØBRANCHE I BERETNINGSÅRET I HOVEDTRÆK DET DANSKE AREAL OG UDBYTTE AF GRÆS- OG KLØVERFRØ AREALET MED HAVEFRØ SAMT ANDET MARKFRØ FORBRUGET AF GRÆSFRØ OG FRØ AF GRÆSMARKSBÆLGPLANTER I DANMARK ØKOLOGISK FRØAVL LAGERUDVIKLINGEN AFREGNINGSPRIS TIL AVLER DANMARKS EKSPORT AF KLØVER- OG GRÆSFRØ PRODUKTIONSUDVIKLINGEN I EU DANSK GRÆSFRØAVL I GLOBALT PERSPEKTIV ARBEJDET I ESA MOD ILLEGALE AKTIVITETER PÅ FRØMARKEDET LANDBRUGSPOLITISKE FORHOLD MED RELATION TIL FRØ FORSKNING OG FORSØG ADMINISTRATION, FONDE M.M FRØAFGIFTSFONDEN PLANTEFORÆDLINGSFONDEN ERSTATNINGSFONDEN FOR MARKFRØ SØGÅRD-FONDEN BRANCHEUDVALGETS LEDELSE OG SEKRETARIAT BILAG

4 1 DEN DANSKE FRØBRANCHE I Beretningsåret i hovedtræk Brancheudvalget for Frø (BFF) har i 2011 haft fokus på flere sager, bl.a. omkostningerne til certificering mv. af frø, udsigten til ny frølov i EU, pesticidafgifterne og kampen mod illegale aktiviteter på det europæiske frømarked. BFF prioriterer sager, der har betydning for den danske frøbranches samlede udviklingsmuligheder i konkurrence med frøbrancher i andre lande på kort og på lang sigt. Høstarealet i 2011 for græs- og kløverfrø var på det laveste niveau i mands minde. Produktionen blev gennemsnitlig på trods af svære høstbetingelser for de sidste arealer. Det samlede høstudbytte for markfrø blev gennemsnitligt. Rajgræsser gav mere end 10 års gennemsnittet, mens en række arter lå under gennemsnittet. Eksporten i markedsåret 2010/2011 var langt bedre end året før, og endte faktisk med den næsthøjeste eksporterede mængde nogensinde. Første halvdel af markedsåret 2011/2012 ser fornuftig ud, men set over hele markedsåret forventes en noget mindre eksport. Afregningspriserne til frøavlerne for høsten 2010 blev gennemsnitlige efter lavpunktet året før. Priserne for høstårene 2011 og 2012 forventes at blive rigtigt pæne som følge af god efterspørgsel og mindre lagre. Havefrøproduktionen, hvor spinat til frø udgør langt den største del, fik i 2011 rimelige udbytter, og arealet er heldigvis igen på vej op. Generelt er der igen optimisme på både mark- og havefrøområdet for de kommende år både med hensyn til priser og med hensyn til produktionsomfang. Branchen håber meget at forventningerne bliver indfriet. 1.2 Det danske areal og udbytte af græs- og kløverfrø Udviklingen i det danske areal med græs- og kløverfrø kan ses i figur 1. Det samlede græs- og kløverfrøareal i 2011 blev med kun ha det laveste siden Græsfrøarealet blev med ha det laveste areal siden Kløverfrøarealet på ha skal man tilbage til 2002 for at finde på samme lave niveau blev derfor - ligesom i et lavpunkt i det danske græs- og kløverfrøareal. Høstareal fastlægges hvert år af firmaerne ud fra forventninger om den fremtidige efterspørgsels- og prisudvikling. Efterspørgslen er efter finanskrisen og det følgende forbrugsfald, igen steget markant, og der er positive signaler for den nærmeste fremtid. Frøproduktionen skal planlægges 1-3 år før man faktisk skal sælge frøet, så det forsøger frøfirmaerne at gøre ud fra kendte lagermængder, kendte og forventede produktionsmængder både i Danmark og i de vigtigste konkurrentlande. Desuden er udbytterne af græs- og kløverfrø noget svingende fra år til år. 4

5 Areal af græs- og kløverfrø i Danmark Græsfrø Græs- og kløverfrø * Figur 1: Udviklingen i det danske græs- og kløverfrøareal i ha (2011 er foreløbige tal) - se også tabel 1. Når man ser på de enkelte arter er det især arealet med alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs, der tæller i det samlede regnestykke. Alle arter med få undtagelser havde i 2011 et høstareal, der lå klart under 10 års gennemsnittet. For lucerne, rajsvingel og stivbladet svingel steg høstarealet dog noget, men arealmæssigt er der tale om relativt små arter. Græs- og kløverfrøarealet opgøres artsvis. Der opgøres for 14 græsarter og 5 græsmarksbælgplantearter (især kløver). Alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs er de mest betydende i Danmark. De tre arter tilsammen udgjorde i 2011 hele 82 % af græs- og kløverfrøarealet i Danmark. Høstarealet i 2011 faldt marginalt sammenlignet med Den forholdsvise fordeling mellem arterne er nogenlunde konstant. Dog faldt arealet med hundegræs til et historisk lavt niveau på kun ha, ligesom arealet med strandsvingel med kun ha var laveste i mange år. I 2011 var høstarealet fordelt, som det ses af figur 2 (i ha): 5

6 Artsfordeling 2011 i Danmark for udvalgte arter i ha Figur 2: Størrelsesfordelingen i ha af de vigtigste græs- og kløverfrøarter i Danmark i 2011 Det samlede høstudbytte af græs- og kløverfrø blev i 2011 med tons det laveste siden I 2010 var høstudbyttet på tons. Udbyttet i 2011 blev altså 16 % lavere end året før, selvom arealet kun faldt med 3 % Dette skyldes især det forholdsvis lille høstareal i 2011, en vanskelig høst og ret usædvanlige vejrforhold. Alm. rajgræs udgjorde i 2011 hele 50 % af den samlede danske græs-og kløverfrøhøst, nemlig tons. De tre største arter: alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs udgjorde med tons næste 89 % af den samlede græs- og kløverfrøhøst. I figur 3 ses frøgræsarternes betydning opgjort i høstet mængde. Som det ses af figuren var alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs langt de betydeligste igen i Det samlede høstudbytte for hvid- og rødkløver, samt for humlesneglebælg blev med tons blev halveret i forhold til året før, og blev således det laveste siden den elendige hvidkløverhøst i

7 Udbytte i tons for de vigtigste arter i 2011 i Danmark Hvidkløver Alm. rajgræs Ital.rajgræs Hundegræs Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Rajsvingel Engrapgræs Figur 3: Udbytte i tons for de vigtigste arter i Udbytte i alm. rajgræs i Danmark i kg/ha i perioden * Figur 4: Udviklingen i udbytte for alm. rajgræs i perioden Den indlagte tendenslinje viser en årlig stigning på 12 kg/ha 7

8 Kun alm. rajgræs, italiensk rajgræs og rajsvingel ligger over 10 års gennemsnittet. Der er grund til at glæde sig over de gode udbytter i alm. rajgræs i 2010 og 2011, da der er mangel på denne art for tiden. Udbyttet af rajgræs er forholdsvist stabilt og viser en svag stigning i 10 års perioden på ca. 1 % pr. år (se figur 4). Udbytterne i kg/ha i både græsfrø- og i kløverarterne blev i 2011 ret svingende med nogle få arter, der gav over 10 års gennemsnittet mens de fleste gav mindre. Dette ses af figur 5. Udbytte pr. ha i procent i 2011 i fht. 10 års gennemsnit 107% 113% 99% 93% 91% 89% 84% 101% 96% 92% 70% 72% 69% 69% 73% 70% 19% Figur 5: Relativt udbytte for udvalgte græs- og kløverfrøarter dyrket i Danmark i 2011 i forhold til 10 års gennemsnitsudbyttet for den enkelte art. 1.3 Arealet med havefrø samt andet markfrø Arealet med havefrøafgrøder, som især består af spinat til frø, er igen på vej op efter et fald i 2010 og Faldet i 2010 skyldtes især den gode høst i 2009, samt det høje danske prisniveau, som medførte en del udflytning til udlandet. Høstarealet blev i 2011 på ha mod kun ha i 2010, som var et lavpunkt. Den danske produktion i 2011 af spinatfrø, som i gennemsnit tegner sig for ca. 3/4 af verdensproduktionen, udgjorde ha mod ha året før. Meget tyder på, at arealet med spinat til frø vil stige stille og roligt. Arealet, der lægges i Danmark, er stærkt afhængig af adgangen til brugbare herbicider og de generelle erhvervsvilkår. 8

9 Arealet med spinat til frø udgør 83 % af havefrøarealet i Danmark. Der er ca. 20 andre havefrøarter, der dyrkes til frø i Danmark, hvor Pak Choi /kinakål, (urte-)krysantemum, radise, purløg, karse og blomsterfrø er de vigtigste. Det godkendte areal til certificering af andre markfrøarter til udsæd (markært, raps, gul sennep mv.) faldt i 2011 til kun ha mod ha året før. Der er især faldet i arealet med markært der trækker ned. Se detaljer i tabel Forbruget af græsfrø og frø af græsmarksbælgplanter i Danmark Eksporten dominerer produktionen af både græs- og kløverfrø. Alligevel er det danske hjemmemarked et vigtigt marked for frøfirmaerne. I bilaget (tabel 5) ses udviklingen i forbruget af græs- og kløverfrø på hjemmemarkedet. Der skelnes ikke mellem økologisk og konventionelt frø. Forbruget i 2010/2011 blev med tons normalt og på niveau med året før. Alm. rajgræs, rødsvingel og rajsvingel udgør næsten ¾ af forbruget af græs og kløverfrø i Danmark. Rajsvingel er den eneste græsfrøafgrøde, hvor forbruget i Danmark er større end eksporten. Hjemmemarkedet for græs- og kløverfrø udgør almindeligvis 6 % af produktionen, mens hele 94 % eksporteres. For havefrø, dvs. spinatfrø etc., eksporteres hele produktionen en eksportandel på 100 % 1.5 Økologisk frøavl Udviklingen i arealet med økologisk græs- og kløverfrø er vist i tabel 6 1. Arealet med økologisk frø i 2011 blev det hidtil højeste med ha, hvilket er en stigning på over 10 % i forhold til året før. Græsfrøarealet steg kraftigt da især arealet med alm. rajgræs og rajsvingel steg og begge nåede det højeste niveau i perioden. Arealerne med hvid- og rødkløver til frø faldt til normalt niveau i Økologisk frø udgjorde i 2011 ca. 6 % af det samlede areal, hvor det normalt udgør ca. 3 %. Der er stor forskel på, hvor stor andel det økologiske areal udgør af det samlede areal - se figur 6. Det er især rødkløver, timothe, engsvingel og rajsvingel, der dyrkes økologisk. Høstmængden opgøres ikke, men udbytterne opgjort på baggrund af mængden af certificeret frø er generelt lavere end konventionelt markfrø. Udbyttet i økologiske græs- og kløverfrø ligger typisk på % af konventionelt dyrket. Der er eksempler på at økologisk kløver har givet 0 i udbytte. Dette skyldes især at skadedyr ikke kan kontrolleres. Produktionen/mængden af økologisk frø opgøres ikke særskilt. Økologisk frø udgør en lille del af den samlede produktion. Målt i mængder af certificeret frø udgjorde den økologiske andel af den samlede produktion ca. 2,75 % i markedsåret 2010/ Arealet indgår i det samlede areal og i det samlede udbytte i tabellerne 1 og 3. 9

10 Areal med økologisk frø i Danmark som procent af total areal 2010 og % 62% 63% 42% 35% 36% 30% 29% 24% 21% 19% 6% 7% 2% 9% 7% 3% 6% 0% 0% 2% 6% Figur 6: Andel af økologisk frø af det samlede areal med græs- og kløverfrø i Danmark i procent. Som det ses af figuren var f.eks. 62 % af rødkløverarealet i Danmark i 2011 økologisk. EU-landene kan give dispensation fra brug af økologisk frø til økologiske bedrifter, hvis der ikke er økologisk frø til rådighed. I Danmark er der i lighed med mange andre EU-lande oprettet en database, hvor man som økolog kan se, hvilke økologiske frø der tilbydes ( Det er den danske branches opfattelse, at der gives for mange dispensationer i EU bl.a. fordi der endnu ikke findes en fælles database med økologisk frø i EU. 1.6 Lagerudviklingen Hvert år ved begyndelsen af markedsåret (1. juli) opgøres lagrene i de enkelte EU-lande på artsniveau. Udviklingen i lagrenes størrelse i Danmark er vist i bilaget (tabel 7). Lagrene i Danmark faldt kraftigt til tons efter rekordniveauet året før. Lagrene i EU faldt ligeledes i 2011 til ca tons, hvilket er et fald på ca. 25 % i forhold til Der forventes yderligere fald i lagrene som følge af den relativt lavere produktion i de kommende år. Lagre er nødvendige for at kunne imødekomme efterspørgslen, men tynger samtidig firmaernes finanser. Derfor planlægges produktionen ud fra den forventede efterspørgsel, lige som man i branchen er meget afhængige af vejret (især omkring høst), samt de seneste års vigende markedsforhold i forbindelse med finanskriserne. 10

11 Lagersituationen sammenholdt med produktionen i Danmark kan ses af figur 7. Som det ses stikker især 2010 og 2011 ud som år, hvor lagrene er tæt på at svare til et helt års produktion. Lageret i Danmark som procentdel af dansk produktion % 83% 62% 69% 55% 39% 44% 26% 22% 23% Figur 7: Dansk lager som procent af dansk produktion samme høstår 1.7 Afregningspris til avler I figur 8 ses udviklingen i de gennemsnitlige afregningspriser til danske frøavlere 2 for høstårene Totalt set blev den vægtede afregningspris for 2010 høståret på 7,02 kr. pr. kg. Prisstigningen fra 2009 til 2010 høståret blev på 22 % i vægtede priser. Alle arter undtagen alm. rapgræs blev afregnet til højere kg-pris i 2010 i forhold til året før. Prisstigningerne blev størst for engsvingel som steg med 45 %, mens alm. rajgræs steg med 28 % Rødsvingel og engrapgræs steg med henholdsvis 11 % og 23 % 2 Bemærk, at seneste opgørelse gælder for høsten 2010, som er endelig afregnet i juni Bemærk også, at tallene er gennemsnitstal for hver enkelt art og er uden evt. bonus, lagerleje, transport eller lignende tillæg/fradrag. Den enkelte avler modtager et á conto beløb svarende til ca. 75 % af slutafregningen hvert år i december i høståret. Den endelige afregning kendes først i juni året efter høst, hvor restudbetalingen finder sted. I Brancheudvalget for Frø indsamles ultimo året afregningspriserne for foregående høstår, hvorefter en gennemsnitlig afregningspris på artsniveau offentliggøres på Frøsektionens årsmøde i januar (altså ca. 1½ år efter høst). 11

12 Det ser ud til, at afregningsprisen for høsten 2011 bliver endnu bedre, dog vides endnu ikke hvor meget. Udviklingen i afregningspriser til frøavler for 3 største arter, samt vægtet gennemsnit høstårene (kr. pr. kg) Alm. rajgræs Rødsvingel Engrapgræs Vejet gns. 16,00 14,49 14,00 12,78 12,00 10,00 11,77 10,12 10,19 11,41 9,68 9,07 8,94 11,01 8,00 6,00 4,00 2,00 4,42 4,45 5,49 6,22 4,89 6,63 6,85 6,10 7,06 6,71 6,96 7,43 5,52 5,41 6,39 5,13 5,40 6,14 7,56 7,64 8,64 8,06 7,68 9,06 5,30 4,89 5,74 6,80 5,44 7,02 0, / / / / / / / / / /11 Figur 8: Den vægtede afregningspris til avlerne for alle indberettede arter i høstårene 2001 til 2010 samt udviklingen for de tre største arter, alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs. 1.8 Danmarks eksport af kløver- og græsfrø Eksporten i markedsåret 2010/11 blev på tons mod tons året før. Det var for andet år i træk en pæn stigning på ca tons. Målt i mængde blev markedsåret 2010/2011 det tredje bedste nogensinde for den danske markfrøbranche. I figur 9 ses udviklingen 2001/02 til og med 2010/2011. Talmaterialet ligger i tabellerne 9 og 10. Alm. rajgræs er som sædvanlig langt den vigtigste art med 46 % af den eksporterede mængde, mens rødsvingel med 27 % er den næst vigtigste. Engrapgræsfrø udgør lige som strandsvingel mængdemæssigt 7 % af eksporten. De fire arter alene udgør altså over 87 % af den eksporterede mængde fra Danmark. 12

13 Danmarks eksport 2001/02 til 2010/11 for 4 største arter samt andre græs-og kløverfrøarter i tons Alm. Rajgræs Rødsvingel Strandsvingel Engrapgræs Andre græs- og kløverarter / / / / / / / / / /11 Figur 9: Dansk eksport 2001/02 til 2010/11 af græs- og kløverfrø i tons Figur 10 viser, hvor frøet eksporteres til. Tyskland er fortsat langt det vigtigste eksportmarked for dansk græs- og kløverfrø med tons i markedsåret. Tysklands andel alene udgør over 32 % af eksporten, hvilket er nogenlunde den sædvanlige andel af eksporten. Eksporten til Tyskland blev den næsthøjeste nogensinde målt i tons. UK (10 %), Holland (10 %) og Polen (3 %) steg i markedsåret 2010/2011 til nye højder. Faktisk er der tale om rekordmængder til de tre lande. Frankrig er den næststørste aftager og nåede i 2010/2011 markedsåret tilbage til niveauet for 3 år siden. Italien og Irland er faldet lidt tilbage, mens alle andre markeder enten er steget eller er på samme niveau for forudgående markedsår. Eksporten til lande udenfor EU steg i beretningsåret ganske pænt til hele tons, hvilket er det hidtil højeste niveau. Det er især Rusland, der står for denne betragtelige stigning. 13

14 Eksport fra Danmark i tons i 2010/2011 Frankrig; Andre lande; ,1 Holland; Italien; Polen; UK; Tyskland; Figur 10: Dansk eksport af græs- og kløverfrø til vigtigste markeder 2010/2011 opgjort i tons 1.9 Produktionsudviklingen i EU-27 3 Danmark stod i 2011 for ca. 35 % af græsfrøarealet i EU. Danmarks andel af EU arealet for udvalgte arter kan ses af figur 11. Danmark står fortsat meget stærkt på arter som alm. rajgræs, engrapgræs, hvidkløver, rajsvingel og naturligvis rødsvingel. På arter som timote og italiensk rajgræs står Danmark derimod svagt i billedet. Danmark står for ca. ¾ af både hvidkløver- og engrapgræsarealet i EU, mens vi står for ca. 60 % af rødsvinglen. Alm. rajgræs har vi nær ved ½ af. Det er værd at bemærke, at udbytterne i Danmark ofte er højere end vore konkurrentlande, hvilket giver Danmark en større andel målt i tons. Vækstpotentialet for frøavl i Danmark er stort, men det kræver at frøavlerne kan anvende de samme hjælpemidler og har de samme rammebetingelser som i konkurrentlandene. 3 Hermed forstås de 27 lande, som er medlemmer af EU 14

15 Danmarks andel af arealet med udvalgte arter % 72% 60% 51% 44% 37% 32% 16% 17% Alm. rajgræs Hybrid rajgræs Hundegræs Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Rajsvingel Engrapgræs Hvidkløver Figur 11: Dansk andel af arealet med udvalgte arter i EU. Danmark står stærkest på hvidkløver og engrapgræs, hvor vi har ca. ¾ af det samlede areal i EU med frøproduktion af disse arter. I figur 12 ses artsfordelingen og EU-arealet med græs- og kløverfrø. I 2011 oplevede EU et mindre fald på ca. 2 % i arealet med græs- og kløverfrøareal i EU til ha fra ha året før. Græsfrøarealet blev med ha det samme som sidste år. Det samlede areal med græs- og kløverfrø er det laveste i EU siden Arealet forventes igen at stige i EU i de kommende år. Danmark forventes fortsat at spille førsteviolin i denne periode. 4 EU har nu 27 medlemslande. I 1994 var bl.a. Sverige, Finland og de 12 nye østeuropæiske lande ikke med i statistikken, men når dette tages i betragtning, ses at arealet med græs- og kløverfrø faktisk er ganske lavt. 15

16 Artsfordeling 2011 for hele EU i ha Hundegræs; Andet kløver; Hvidkløver; Rødkløver; Hvene, Draphavre, Lundrapgr.& alm. rapgr.; 918 Strandsvingel; Stivbl. svingel; Engsvingel; Rajsvingel; Rødsvingel; Engrapgræs; Timothe; Hybrid rajgræs; Ital. rajgræs; Alm. rajgræs; Figur 12: Fordelingen i EU af vigtigste arter (ca ha) i 2011 Frøproduktionen i EU faldt meget kraftigt i 2011 sammenlignet med året før og nåede således det laveste niveau i 10 år. Produktionsfaldet kan forklares med en kombination af det lavere høstareal, en svær høst mange steder, samt at de lave priser har fået mange frøavlere i EU til at vælge kornproduktion i stedet og dykket i efterspørgsel/kriserne. Produktionen faldt ligesom året før igen i 2011 med 12 % og er således kun på ca. 2/3 niveau af årene 2004 og 2005, som jo var rekordår. Græsfrøproduktionen blev i 2011 på tons mod tons året før. Udbyttet af hvidog rødkløver blev kun på ca tons mod året før. Faldet skyldes især en meget lille høst af rødkløver. Rødkløver dyrkes fortrinsvist i Frankrig, Tjekkiet og i Tyskland. I tabel 14 ses EU's frølagre Som det ses af tallene og af figur 13, faldt lagrene til et mere normalt niveau på tons for de betydende arter. Lagerene af de fleste arter var lavere end året før. For arterne rødsvingel og engrapgræs, som har særlig betydning for Danmark, var lagrene lidt mindre end året før, men stadig på et betydeligt niveau. 16

17 Lagerudvikling i EU for græs- og kløverfrø Andre græsser Ialt bælgplanter Engrapgræs Rødsvingel Ital.rajgræs Alm. rajgræs Figur 13: EU's lagre med græs- og kløverfrø pr. 1. juli i årene Dansk græsfrøavl i globalt perspektiv Figur 14: Med rødt markeret er den geografiske placering af produktionen af tempererede græsser og kløverfrø tegnet ind. USA og EU er nogenlunde lige store, mens Canada, New Zealand, Australien samt Sydamerika også har betydende produktion. 17

18 USA er verdens største græsfrøproducent foran Danmark, mens Danmark er verdens største eksportør af tempererede græsser. Dette var også tilfældet i med USA på andenpladsen. USA eksporterede rekordmængder til EU, dels på grund af visse mangelsituationer i EU, dels på grund af den for USA gunstige dollarkurs. Som det ses af figur 15 er importen i 2010/2011 markedsåret rekordhøj på ca tons hvis man medregner blandinger og rødsvingel mv. Desværre er det for mange arter vanskeligt at få præcise tal, fordi toldmyndighederne for en del år siden valgte at lægge flere toldpositionsnumre sammen. Branchen arbejder på at få større detaljeringsgrad i handelstallene Import af vigtigste arter til EU , , Engrapgræs Timothe, Hundegræs, Hvene Andet svingel Alm. rajgræs Ital. rajgræs , / / / / / / / / / /11 Figur 15: Import af vigtigste arter til EU. Alm. rajgræs er fremhævet med mængde. Foruden disse arter importeres blandinger, rødsvingel mv., hvilket i 2010/2011 blev tæt på tons. Se tabel 15 for talmateriale. Andet svingel udgøres især af strandsvingel. 2 Arbejdet i ESA mod illegale aktiviteter på frømarkedet ESA (European Seed Association) nedsatte i 2008 et udvalg under græsfrøsektionen for at begrænse mængden af illegalt frø på markedet. Brancheudvalget for Frø fik formandsposten i udvalget, som desuden har repræsentanter fra de største aktører inden for frø i EU herunder DLF-TRIFOLIUM, EUROGRASS (Hunsballe Frø), Barenbrug, RAGT, Limagrain, samt de italienske og de spanske frøhandlerforeninger. 18

19 Det er i branchen almindeligt kendt, at der foruden det legale marked også er en illegal del, som der selvsagt ikke findes statistikker for. Kilder i branchen anslår den illegale import (fra især USA hvad græsfrø angår) til til tons om året. Desuden er der svindel med pakninger/etiketter og lignende. Det er ulovlige og uacceptable aktiviteter, som forstyrrer markedsbalancen i EU. Udvalget har dels arbejdet med konkrete svindelsager, dels med generelle retningslinjer for, hvordan frøfirmaer forventes at agere på markedet (se mere: Code of Conduct). I 2011 etablerede en række af de største græsforædlingsvirksomheder i Europa samarbejde med Breeders Trust Denne virksomhed kan forfølge enkelte sager helt til retssalene, mens ESA ikke har denne mulighed. ESA har derfor besluttet at alle deciderede sager skal overgives til Breeders Trust. Udvalget arbejder derfor videre med bl.a. at undersøge om sorter, der sælges i EU, nu også er sortsægte. Ind til videre har udvalget via en officiel forsøgsstation i UK fundet to sorter, som ikke lever op til renhed eller sortsægthed. ESA vil derfor forfølge disse sager til dørs og arbejde for at disse sorter ikke må markedsføres i EU. Dette arbejde fortsættes i Landbrugspolitiske forhold med relation til frø Produktionen og omsætningen af frø er især på grund af frøets natur som reproduktivt materiale underkastet et omfattende EU-regelsæt. Hovedbestanddelene er markedsordningen for frø, handelsdirektiver samt sortslistedirektivet, EU s sortsbeskyttelse og lovgivningen omkring planteforædlerrettigheder. EU-lovgivningen og implementeringen i Danmark på tilgrænsende områder påvirker også mark- og havefrøproduktionen. Det gælder den fælles landbrugspolitik, GMO- og pesticidlovgivningen. Siden 2007, hvor Kommissionen iværksatte en omfattende evaluering af EU s 12 handelsdirektiver, har Brancheudvalget for Frø samt internationale kontakter fulgt dette arbejde nøje. Et egentligt forslag til ny frølov fremlægges formentlig først i 3. kvartal i 2012, hvorefter både Europaparlamentet og Ministerrådet skal behandle den ny frølov. Frøloven skal behandles sammen med Plantesundhedslovgivningen og Kontrolforordningen. I Danmark er det især miljølovgivningen og Grøn vækst, der giver frøsektoren udfordringer. I 2011 har frøbranchen afventet udspillet til de nye pesticidafgifter. Frøbranchen har kæmpet for at frøproduktionen ikke skal rammes for hårdt. Selv små omkostningsstigninger kan medføre udflagning af dele af den danske produktion. I starten af 2012 kom pesticidafgiftsforslaget så, og for de afgrøder som især fik afgiftsforhøjelser (hvidkløver, engrapgræs og en række havefrøafgrøder) arbejdes der fortsat for en løsning. På den hjemlige scene har BFF desuden arbejdet for at gamle frøgræsmarker kan tælles med som mellemafgrøder. Det er nu lykkedes! Vores særlige position som verdens førende eksportland af græs- og kløverfrø, samt det absolut vigtigste eksportland af spinat til frø, freder på ingen måde branchen. Branchen har derfor konstant fokus på de rammebetingelser som frøsektoren må leve under i Danmark. 19

20 4 Forskning og forsøg Brancheudvalget for Frøs Udvalg for Forskning og Forsøg varetager frøbranchens interesser på mark- og havefrøområdet. I beretningsåret har BFF besluttet, at evaluere frøbranchens forsknings- og forsøgsindsats. Dette er bl.a. en konsekvens af universitetsreformen og af de organisatoriske ændringer, som Aarhus Universitet gennemgår. Hovedvægten af branchens indsats har i mange år været lagt i Flakkebjerg, som gennem årene har opnået et betydeligt frøfaglig niveau som branchen nyder godt af. Fra frøbranchens side er vi meget interesseret i, at frøforskningen i Danmark er på et internationalt højt niveau, og som kan komme med løsninger på både kortsigtede problemstillinger og på de langsigtede udfordringer. Denne indsats er sammen med den indsats som Videncenter for Landbrug udfører helt nødvendig for at frøbranchen har en fremtid i Danmark. Det væsentligste element i frøforskningen er Forskningsprogram Frøavl IV ( ) som støttes af den nu nedlagte Innovationslov. 50 % af programmets omkostninger dækkes af Innovationsloven, mens branchen dækker 29,5 % og Aarhus Universitet Flakkebjerg, Agroøkologi, selv dækker 20,5 %. Branchens bidrag ydes i overvejende grad ved direkte bidrag via Frøafgiftsfonden, men også gennem (indirekte) dokumenterede bidrag i form af projekt- og mødedeltagelse, frørensning, frø, markobservationer mv. Det samlede budget for forskningsprogrammet i 5-års perioden er kr. 24,8 mio., hvoraf frøbranchens andel udgør kr. 7,3 mio. Forskningsprogrammet gennemføres af Institut for Agroøkologi (tidl.det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet) under Århus Universitet. Programmet er opdelt i 5 delprojekter 4 for markfrø og 1 for havefrø. Se Frøafgiftsfonden, hvor der er links til de enkelte støtte projekter under punktet Tilskud til projekter. På fondens hjemmeside er der desuden links til de andre støttede projekter år for år. Her kan man altså se, hvordan de opkrævede produktionsafgifter på 0,2 % er anvendt. 5 Administration, fonde m.m. Brancheudvalget for Frø har i beretningsåret administreret Frøafgiftsfonden, Planteforædlingsfonden, Erstatningsfonden for Markfrø, samt Søgård-fonden. Brancheudvalget for Frø er desuden sekretariat for Foreningen af Danske Havefrøgrossister og for Dansk Frøhandlerforening. 20

21 5.1 Frøafgiftsfonden Brancheudvalget for Frø administrerer fonden og er i den forbindelse en såkaldt særlig myndighed. Frøafgiftsfondens lovgrundlag kan findes i Landbrugsstøtteloven. Bestyrelsen bestod i beretningsåret af 12 personer, heraf repræsenterer 8 erhvervet og 4 repræsenterer offentlige interesser. Frøbranchen arbejder på at mindske antallet af bestyrelsesposter i Frøafgiftsfonden til kun 9. Der skal udpeges ny bestyrelse fra Landbrugsstøtteloven foreskriver, at erhvervet har ⅔ af pladserne, mens de offentlige interesser har ⅓. I henhold til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 1 af 3. januar 2005 opkræves 2 promille i produktionsafgift for frø. Afgiften opkræves for græs-, kløver- og grøntsagsfrø, der avles her i landet på grundlag af det samlede afregningsbeløb, der kontraktmæssigt tilkommer frøavleren inden fradrag af omkostninger til tørring og rensning, men før tillæg af merværdiafgift. I regnskabsåret 2011 havde Frøafgiftsfonden et afgiftsprovenu på kr. 1,230 mio. i forhold til kr. 1,527 mio. året før. Hertil kom et tilskud fra Promilleafgiftsfonden på kr. 1,760 mio. På grundlag heraf og en overførsel fra foregående år samt en renteindtægt, havde Frøafgiftsfonden i alt ca. kr. 3 mio. til støtte til forsknings-, medfinansiering af EU programmer og rådgivningsaktiviteter. Se for detaljer om de anvendte bevillinger fra fonden i beretningsåret. 5.2 Planteforædlingsfonden Brancheudvalget for Frø administrerer fonden og er i den forbindelse en såkaldt særlig myndighed. Frøafgiftsfondens lovgrundlag kan findes i Landbrugsstøtteloven. Planteforædlingsfondens bestyrelse består af 3 personer. Bestyrelsen er sammensat af 2 repræsentanter for erhvervet og 1 for offentlige interesser. I henhold til Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 303 af 29. april 1997 opkræves der en forædlerafgift ved salg af certificeret frø og handelsfrø af markfrøarter til forbrug her i landet. Afgiftspligten påhviler den registrerede virksomhed, idet enhver virksomhed, der erhvervsmæssigt sælger markfrø, skal anmeldes og registreres i Planteforædlingsfonden. Forædlerafgifterne udgør følgende beløb: 1. For frø af græsmarksbælgplanter og græsser 1,25 kr./kg 2. For ubehandlet og slebet frø af bederoer til foderbrug 2,34 kr./kg 3. For frø af kålroe og turnips 6,24 kr./kg 4. For frø af lupin, vikke og andre grøntfoderplanter 0,17 kr./kg 5. For pilleret frø af bederoer til foderbrug 14,08 kr./unit á stk. frø 6. For pilleret frø af kålroe 16,21 kr./unit á stk. frø 7. For majs 2,34 kr./unit á kerner I regnskabsåret 2011 blev der indbetalt forædlerafgifter for i alt tkr Fondens midler fordeles pro rata til de respektive danske eller udenlandske sortsejere. Se mere på fondens hjemmeside: 21

22 5.3 Erstatningsfonden for Markfrø Brancheudvalget for Frø har siden 1993 varetaget administrationen af Erstatningsfonden for Markfrø. Erstatningsfondens formål er at opkræve og udbetale erstatninger ved kvalitetsmangler i forbindelse med handel med frø og at administrere erstatningsreglerne for markfrø samt yde tilskud til projekter vedrørende markfrø. Fonden opkræver erstatninger fra virksomheder, som ifølge erstatningsreglerne er pligtige til at indbetale erstatningsbeløb til Fonden. I 2011 indbetaltes intet i erstatninger til fonden, da der ikke fandtes erstatningspligtige partier. Fondens indtægter anvendes principielt til udbetaling af erstatningsbeløb til køberne af det erstatningspligtige frø, og endvidere kan der ydes tilskud til projekter vedrørende markfrø. Der er renteindtægter fra fondens grundkapital. Efter kontrolhonorar til Plantedirektoratet og administration og revision, blev der ikke udloddet midler til forskning eller lignende i Erstatningsreglerne har tidligere været baseret på markfrøbekendtgørelsen, men da Plantedirektoratet (nu: NaturErhvervstyrelsen) ønskede erstatningsordningen privatiseret, besluttede De Danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug og Dansk Frøhandlerforening i slutningen af 1997 at videreføre ordningen på et privatretligt grundlag. I 1998 godkendte Civilrets- Direktoratet Erstatningsfondens nye fundats. Erstatningsfondens bestyrelse består af 4 personer, hvoraf 2 medlemmer udpeges af Landbrug & Fødevarer, Frøsektionen og 2 medlemmer af Dansk Frøhandlerforening. Brancheudvalget varetager sekretariatet, og Brancheudvalgets sekretariatschef er udpeget som sekretær for fonden. 5.4 Søgård-fonden Kirsten og Sigurd Andersen oprettede i 1995 af egne midler Søgård-fonden til støtte for Folkekirkens Nødhjælp og dansk frøproduktion. Fonden reguleres af vedtægterne og styres af bestyrelsen. Brancheudvalget for Frø har siden 2001 vederlagsfrit varetaget administrationen af Søgård-fonden. Udlodninger fra fonden gives til forsøg med græsser eller kløver, publikation af resultater, rejseomkostninger og deltagergebyr til kongresser indenfor frøproduktion samt til Folkekirkens Nødhjælp. Der er i beretningsåret udloddet kr ,- til ansøgninger inden for formålsparagraffen, samt 6.545,- til Folkekirkens Nødhjælp. 22

23 6 Brancheudvalgets ledelse og sekretariat. I henhold til Brancheudvalget for Frøs vedtægter går formandsposten på skift mellem en repræsentant for henholdsvis handel og produktion for ét år ad gangen. I var 2011 direktør Anders Mondrup formand og næstformand var gårdejer Thor Gunnar Kofoed. På Brancheudvalgets hjemmeside: kan sammensætning ses. Brancheudvalget har 3 medlemmer og 9 repræsentanter: Forening/organisation Antal repræsentanter Landbrug & Fødevarer, Frøsektionen 4 Dansk Frøhandlerforening 4 Foreningen af Danske Havefrøgrossister 1 Under Brancheudvalget er der nedsat et udvalg for forskning og forsøg, som udarbejder oplæg og indstilling til Brancheudvalget med henblik på den overordnede koordinering og planlægning af forskning og forsøg indenfor frøproduktion. Udvalget er sammensat af Brancheudvalgets formandskab samt ét medlem fra hhv. Landbrug & Fødevarer, Frøsektionen, Foreningen af Danske Havefrøgrossister, Dansk Frøhandlerforening og DLF-TRIFOLIUM. Landbrug & Fødevarer, Frøsektionen, besætter formandsposten i udvalget, med mindre udvalget i fuld enighed bestemmer andet. Brancheudvalget har aftale om sekretariatsbetjening i Landbrug & Fødevarers (L&F) Forenings- og Udviklingsservice. Brancheudvalget for Frø 2011: Anders Mondrup (formand), Thor Gunnar Kofoed (næstformand), Torben Hansen, Truels Damsgaard, Lars Hvidtfeldt, Steen Aarup, Claus Christiansen (fungerende afløser Per Funch Clausen), Carsten Jørgensen og Christian Høegh-Andersen. Thomas Holst og Barthold Feidenhans l er observatører. Niels Peter Christiansen, som har været medlem af Brancheudvalget for Frø i over 13 år, trådte ud og Chr. Høegh-Andersen trådte ind. Sekretariatets opgaver blev i beretningsåret udført af chefkonsulent Nils Elmegaard, konsulent Martin Bach Andersen (statistik mv.), chefkonsulent Hanne Elkjær (Frøafgiftsfonden), sekretær Jette Leth mens Birgitte Newton og Jens Kramer tog sig af bogføring. 23

24 7 Bilag. Bilag (tabeller 1-15) de følgende sider: Datasæt med arealer, produktion, lager, import- og eksport, forbrug, priser mv. 24

25 Danmarks areal med græsmarksbælgplanter og græsfrø, ha. Tabel 1 Gennemsnit * sidste 10 år Rødkløver Hvidkløver Lucerne Alsikekløver Humlesneglebælg Bælgplantefrø i alt Alm. rajgræs Ital.rajgræs Hybrid rajgræs Timothe Knoldrottehale Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Rajsvingel Hvene Alm.rapgræs Engrapgræs Græsfrø ialt Total Brancheudvalget for Frø * Foreløbige tal

26 Danmarks areal med havefrø og andet markfrø til certificering, ha. Tabel 2 Gennemsnit sidste 10 år Spinat Andet havefrø I alt Markært Hestebønne Lupin Vikke Roer Vårraps Vinterraps Oliehør Gul sennep Kommen I alt Total Brancheudvalget for Frø 26

27 Danmarks høstudbytte af græsmarksbælgplanter og græsfrø, tons Tabel 3 Gennemsnit * sidste 10 år Rødkløver Hvidkløver Humlesneglebælg Bælgplantefrø i alt Alm. rajgræs Ital.rajgræs Hybrid rajgræs Timothe Knoldrottehale Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Rajsvingel Hvene Alm.rapgræs Engrapgræs Græsfrø ialt Total Brancheudvalget for Frø * Foreløbige tal 27

28 Dansk gennemsnitsudbytte af græs- og bælgplantefrø, kg pr. ha. Tabel 4 Gennemsnit * sidste 10 år Alm. rajgræs Ital.rajgræs Hybrid rajgræs Timothe Knoldrottehale Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Rajsvingel Hvene Alm.rapgræs Engrapgræs Rødkløver Hvidkløver Humlesneglebælg Brancheudvalget for Frø * Foreløbige tal 28

29 Forbrug i Danmark græs- og bælgplantefrø, tons Tabel 5 Gennemsnit 2001/ / / / / / / / / /11 sidste 10 år Alm. rajgræs Ital.rajgræs Hybrid rajgræs Timothe Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Rajsvingel Hvene Alm.rapgræs Engrapgræs Græsser ialt Rødkløver Hvidkløver Lucerne Bælgplantefrø i alt Total Brancheudvalget for Frø 29

30 Udviklingen i arealet med økologisk græs- og kløverfrø, ha. Tabel 6 Gennemsnit * sidste 10 år Rødkløver Hvidkløver Bælgplantefrø i alt Alm. rajgræs Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Timothe Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Strandsvingel Rajsvingel Engrapgræs Alm. rapgræs Græsser i alt Totalt Brancheudvalget for Frø * Foreløbige tal 30

31 Udviklingen i de danske frølagre pr. 1. juli Tabel 7 Gennemsnit sidste 10 år Rødkløver Hvidkløver Alsike Lucerne Alm.Kællingetand 3 3 Humlesneglebælg Ialt bælgplanter Alm. rajgræs Ital.rajgræs + WW Hybrid rajgræs Timothe Knoldrottehale Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Rajsvingel Hvene Alm.rapgræs Engrapgræs Andre græsser Ialt græsser Total Brancheudvalget for Frø 31

32 Tabel 8 Udviklingen i priser til danske avlere for græs- og græsmarksbælgplantefrø, kr. pr. kg Gennemsnit 2001/ / / / / / / / / /11 sidste 10 år Rødkløver 17,09 22,80 24,04 23,96 21,68 24,02 32,15 34,88 35,13 39,80 27,55 Hvidkløver 15,09 19,01 20,93 26,21 23,69 19,53 28,32 26,65 17,78 20,47 21,77 Humlesneglebælg 19,08 20,49 10,64 12,79 10,62 12,99 15,98 14,23 12,10 12,84 14,18 Alm. rajgræs 4,42 6,22 6,85 6,71 5,52 5,13 7,56 8,06 5,30 6,80 6,26 Ital.rajgræs 4,23 5,42 6,51 6,52 4,90 4,63 6,55 7,40 5,00 6,05 5,72 Hybrid rajgræs 4,28 6,05 7,52 8,14 6,17 5,68 8,09 8,35 5,68 6,28 6,62 Timothe 7,00 7,53 8,12 8,83 9,27 9,16 14,63 13,81 11,83 12,30 10,25 Knoldrottehale 14,04 15,84 17,62 23,79 26,02 27,36 30,15 23,96 21,78 23,65 22,42 Hundegræs 5,95 6,46 5,08 5,50 6,34 7,81 11,00 10,50 5,21 5,57 6,94 Engsvingel 6,12 6,42 7,21 8,53 8,83 8,12 10,29 9,26 6,37 9,22 8,04 Rødsvingel 4,45 4,89 6,10 6,96 5,41 5,40 7,64 7,68 4,89 5,44 5,89 Bakkesvingel (stivbl.) 4,82 4,77 6,00 8,09 7,15 6,89 10,30 11,00 7,01 8,52 7,45 Strandsvingel 5,09 4,94 5,17 6,10 6,36 6,73 8,82 7,90 4,53 4,74 6,04 Rajsvingel 7,16 7,85 6,85 7,52 6,71 6,54 9,10 10,05 6,97 7,89 7,66 Alm.rapgræs 10,91 9,63 9,49 10,42 9,75 10,94 14,53 14,94 11,85 11,05 11,35 Engrapgræs 11,77 10,12 10,19 11,41 9,68 9,07 12,78 14,49 8,94 11,01 10,95 Hvene 17,68 19,68 18,33 24,26 21,29 21,15 25,55 27,06 22,84 26,07 22,39 Vejet gns. 5,49 6,63 7,06 7,43 6,39 6,14 8,64 9,06 5,74 7,02 6,96 Brancheudvalget for Frø - årlig indberetning af afregning. Tallene er uden evt. bonus, lagerleje, transport o.lign. 32

33 Tabel 9 Danmarks eksport af græs- og græsmarksbælgplantefrø fordelt på arter, tons Gennemsnit 2001/ / / / / / / / / /11 sidste 10 år Rødkløver Hvidkløver Andre bælgplanter* Lucerne Sneglebælg I alt bælgplanter Alm. rajgræs Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Timothe Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Bakkesvingel (stivbl.) Strandsvingel Rajsvingel Hvene Alm. rapgræs Engrapgræs Andre græsser** I alt græsser Total Brancheudvalget for Frø * Fra 2008/09 inklusiv Sneglebælg ** Fra 2008/09 inklusiv hvene 33

34 Danmarks eksport af græs- og plantefrø fordelt på lande, tons Tabel 10 Gennemsnit Land 2001/ / / / / / / / / /11 sidste 10 år Belgien/Lux Finland Frankrig Holland Irland Italien Litauen Polen Portugal Rumænien Slovenien Spanien Sverige Tjekkiet Tyskland UK Ungarn Østrig Andre EU-lande EU-27 I ALT heraf EU heraf EU Norden Øvrige Europa Nordamerika Sydamerika Asien lande i alt TOTALT Brancheudvalget for Frø 34