DANSK VEJTIDSSKRIFT MEDLEMSBLAD FOR AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGEN I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK VEJTIDSSKRIFT MEDLEMSBLAD FOR AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGEN I DANMARK"

Transkript

1 BYGNING - KØBENHAVN Slamsugningstank Type ST 2 Septictanke, Sandfang o. I. Forlang Referencer og Demonstration. Specialprospekt tilsendes gerne. H. MEISNERJENSEN A/ DANSK VEJTIDSSKRIFT MEDLEMSBLAD FOR AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGEN I DANMARK til Tømning af Rendestensbrønde, beregnet for hurtig Oplægning paa Ladet at en al. mindelig Lastvogn. Rumfang 2000 eller 3000 Liter. Indbygget 300 Liter Vandtank til Renspuling af den tømte Tank. * CENTRAL BULOWSVEJ 3 - V. VEDLIGEHOLD Slamsugningstanke Alle Maskiner og Redskaber iii Gaders og Vejes NUMMER 9 SEPTEMBER ÀRGANG - RENGØRING

2 Veile- Herlev Den sikre Vejtil den gode Vej Vejmciterialer fra PHØNIX Fabriksanlæg i lejen Immervad pr. Hovslurid - kolding Hobro - Oddesund - Jord - Brejning pr. - Vor basse - Odense - Køben ovn - Frederikssund Sp 1old / TG P ÄPFBAIKK[N VEJEN

3 Motorlokomotiver originale DANSK VEJTIDSSKRIFT Tidsskriftets formål er at arbejde til gavn for de danske veje og at foroge interessen for vejspørgsmålets teknik og økonomi INDHOLDSFORTEGNELSE Amtsvejinspektorforeningens årsmøde i 27. maj 1952 (fortsat) Vejtræerne, endnu en gang Tonder den Side Forslag om ændringer i naturfredningsloven. Af landsdommer, dr. jur. E. A. Ahitz Nyt materiel Oversigt over amtsrådenes regler for meddelelse af tilladelser til overkorsler ved vejene (fortsat)... Kursus r i Hjulsæt Lejer L IWI Q Spiger og Bolte. Skinner Stampemaskiner og Dieselrambukke Alt Entreprenørmateriale Salg og Udlejning. I B R 0 Maskiner svenske. P1 Civilingeniør. Central Gothersgade 158. København K..J 0F & asfaltemulsion - vejtjære cutbacktjære - asfalttjære AKTIESELSKABET FOR KEMISK INDUSTRJ Amaliegade 15 - København K. - Central 6388 Kastrup Vejle Aalborg Nakskov Telf Telf Telf Telf I

4 A/s WRIGHT, THOMSEN & KIER Ingeniører og Entrepren ører AALBORG Telef K ø B E N H AV N Central 4160 AAR HUS Telef VEJBYGNING JORDARBEJDER JERNBETON SPILDEVANDSRENSNING II

5 Jævne, 5 f a b i I e, Sl i dsfærke Asfah- belægninger udlægges med fidens mesf moderne maskine LJJLfW HOLBÆK TELEFON * 1213 ROSKILDE TELEFON 2523 VALD. HANDBERG S Stenhuggerier & Stenbrud A/S HoedkoMor: DANTES PLADS 33 KØBENHAVN V Indehaver al Hammerens og Moseløkkens Granitværker, Bornholm Brosten - Kantsten - Skærver - Slenmel etc. Telefon C Telefon C Ill

6 ASFALT... N FABRIKSANLÆG: AALBORG BALLE ESBJERG BRANDE ROUST LEMVIG FAABORG ODENSE KINDERTOFTE NAKSKOV SAXKJØBING RØNNE FAXE LADEPLADS GRIBSKOV KØBENHAVN AKTIESELSKABET DANSK DAMMANN ASFALT Landets største leverandør at pulvoraslalt til amter og kommuner Amaliegade 15 Keben!ra trit K Central e..... IV

7 København K. - Telefon PAlæ Redaktionelle medarbejdere: Amtmand P. CHR. v. S T E M A N N og kontorchef i ministeriet for offentlige arbejder S. G A R D E E KS P E D I T I 0 N : Teknisk Forlag, V. Farimagsgade 31, København V. - Telefon BYen * 9288 NUMMER 9 SEPTEMBER ÅRGANG REDAKTION : Redaktør: Professor, civilingeniør H. H. RAVN, Øster Voldgade 10, forsamling, der er samlet her. er det betydningsfuldt at få nogle gode råd fra de folk, der i praksis den siger, den for ringe politiske indflydelse amtsvejinspektørforeningen arbejder med spørgsmålet til daglig. Inden jeg går over til sige noget om dette emne, vil jeg udtale min når formanden indleder med at give et hjertesuk over den, som forman Vi står midt i arbejdet, rent politisk, med motorpengenes anvendelse glæde over den beretning, der er forelagt her i dag, og som jeg i forvejen det er tilladt, gerne vil knytte nogle bemærkninger til. Det er forståeligt, I den meget interessante beretning er der enkelte ting som jeg, hvis i fremtiden, og det ser ud til, at arbejdet nu bliver ført til ende, og derfor Jeg vil gerne sige tak for indbydelsen til at indlede en diskussion ved mødet her i dag. Jeg har glædet mig til at kunne få nogle gode råd af den sagkyndige havde lejlighed til at læse. VEJPOLITIK PUNKT 4. FOLKETINGSMAND EDVARD SØRENSEN: (fortsat) Udarbejdet på grundlag af referater og manuskripter. i Tønder den 27. maj 1952 Amtsvejinspektørforeningens årsmøde MEDLEMSBLAD FOR AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGEN I DANMARK DANSK VEJTJDSSKRIFT

8 174 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1952 har. Jeg forstår udmærket tankegangen, men er den helt rigtig? For holdet mellem vejdirektoratet og amtsvejinspektørerne er så vidt jeg for stod, det allerbedste, det er mit indtryk, at vejdirektoratets embedsmænd gerne lytter til dem, der står ude i det praktiske arbejde. Og mon ikke de fleste også har forbindelse med rigsdagen, hvis man mener at have brug for dette. Jeg kender i alt fald en, som er jævnlig og kærkommen gæst på rigsdagen, og jeg tror også han i de fleste til fælde får resultater ud af de forhandlinger, han fører. Når der søges forhandling med rigsdagsmænd, er det vel mest lokale spørgsmål, det drejer sig om, det kan også være mere principielle ting, og det er kun rimeligt, at man fører sådanne forhandlinger, men det må normalt være på den linie som de vejmyndigheder, man repræsenterer, er enige i. Formanden var også i sin beretning inde på at tale om samarbejdet med befolkningen. Er det ikke sådan, at det samarbejde går langt bedre nu end for år tilbage. Det, der her bør tilstræbes, er det snævreste sam arbejde med sognekommunerne i amtsrådskredsen. De fleste steder er der vel et vist samarbejde, men efter min mening bør man arbejde for at få det udbygget. I Randers amt, hvor jeg kender forholdene bedst, står amtsvejvæsenets tekniske personale gratis til rådighed for sognekommunerne, det samme findes vel under lidt forskellige former i alle amter, og hvor det ikke er, eller ikke virker tilfredsstillende, bør for eningen her og de enkelte amtsvejinspektører arbejde for at et sådant samarbejde finder sted. Et sådant samarbejde betyder meget vejteknisk, og det betyder, at kommunerne får de beløb, der bevilges til vejene, brugt på en fornuftig måde. Mon ikke det er på dette område, at amtsvejinspektørerne får størst glæde af deres arbejde, og den største indflydelse, og ved siden af dette er de med til at styrke det kommunale selvstyre. Det samarbejde, der i de sidste år er blevet mellem amtskontorerne og sognerådene, må efterfølges af et lignende samarbejde mellem amtsvejinspektoraterne og sognekommunerne. Fra sognekommunernes side er vi dybt taknem lig for samarbejdet, vi føler det som samarbejde med venner, hvor målet er det samme: Styrkelse af det kommunale selvstyre, men med udnyt telse af den saglige viden og kunnen, der findes på amtskontorerne og amtsvejinspektoraterne. For organisationen her er der ikke tvivl om, at et sådant samarbejde vil bringe glæde og tilfredshed.

9 1952 DANSK VEJTIDSSKRIFT 175 Formanden havde endvidere en bemærkning i beretningen angående bivejene og var af den opfattelse, at sognekommunerne i de sidste år i hojere grad end amtskommunerne har haft rigsdagens bevågenhed. Tilsyneladende har en sådan betragtning været rigtig, men også kun tilsyneladende, hver gang beløbet til den almindelige fordeling er blevet hævet, betyder det 50 pct. af beløbet til amtskommunerne, og dertil kommer, at amtskommunerne sidste år havde en dækningsprocent på 73, og endelig dette, at amtskommunernes vejnet stort set er bedre ud bygget end sognekommunernes, det gælder for sognekommunerne særlig Jylland, og specielt Vestjylland. Noget andet er, at den fordelingsform vi har kendt i de sidste år, er uhoidbar i det lange løb, vi så det mest grelt ved fordelingen i år, hvor der i alt fald var en kommune, der fik 100 pct.s dækning. Dette nød vendiggor, at vi snarest maa have en ny lovgivning om anvendelse af motorafgifterne, og det er årsagen til, at jeg fremsatte forslag om en ny lov på dette område. Dette forslags fremsættelse har betydet, at det kommissionsarbejde, der har været standset i 3 år, er kommet i gang igen, og t der må tages positivt standpunkt til de hovedretningslinier, der er nedlagt i forslaget. Om det forslag, der kommer fra kommissionen, vil ligne det, jeg har fremsat, kan jeg ikke vide, men jeg tror, at hovedtrækkene i forslaget vil blive stående. Selv om mit forslag er kendt af forsamlingen, vil jeg gerne knytte nogle bemærkninger til hovedtrækkene deri. Det fastslås i forslaget, at alle de penge, der indgår i afgifter under alle forskellige former (bortset fra den bekendte benzinfemøre) skal bru ges til vejformål, og at de henlægges i en fond, der administreres af mi nisteren for offentlige arbejder. Kommunerne ved med sikkerhed, hvad de får i tilskud til de normale vejarbejder, inden de går i gang med arbejderne. Disse fordelingsregler mellem kommunerne er ganske na turligt det sværeste spørgsmål. Reglerne efter den gældende lov er ganske uholdbare, dels at tilskuddene fordeles efter afholdte udgifter for 3 6 år tilbage i tiden, dels dette, at en række indtægter, kommunerne har fået ind, kan anmeldes til refusion, og endelig fordi udviklingen har vist, at de tyndt befolkede egne med de lange vejstrækninger ikke kan magte opgaven på det foreliggende grundlag. Man havde længe drøftet en tre deling, nemlig, efter folketal, efter vejlængde, og jj efter regnskabs mæssige vejudgifter: men selv dette var ikke helt tilfredsstillende. Det er vejdirektøren. der har æren for at have opfundet de fordelings

10 regler, der nu arbejdes med. Det foreslås, at amterne får en dæknings to ting står fast, at samtlige kommunegrupper på nær amterne vil få enkelte kommune kan opnå. Ved skemaets udarbejdelse er der taget hensyn til, hvor mange meter vej, der i den enkelte kommune er pr. munegrupper er der udarbejdet et skema med de refusionsprocenter, den procent på 70 af sine udgifter i det foregående år. For de øvrige kom indb., og hvor stor udgiften for hver vej har været i det foregående år. Det skema, vejdirektøren har udarbejdet, har jeg i mit forslag æn dret på visse punkter. Inden forhandlingen i kommissionen og på rigs dagen er forbi, tror jeg, skemaet vil undergå yderligere ændringer. Men refusion efter det endelige skemas regler, og at denne refusion tages for de virkelige vejudgiter med tillæg af 5 pct. for administrationsudgifter op i forslaget, fordi jeg tror at pengene, der bevilges til dette formål, vil privat og offentlig side, være fradraget. Der kan ikke anmeldes andet end refusionsberettigede udgifter kan finde sted, må alle indtægter både fra samlede vejudgifter. med en mulighed for under ganske særlige forhold at kunne gå højere op. mål, der vil give anledning til stærk diskussion. Endelig er der over heldig løsning af spørgsmålet. Beskæftigelsesarbejder på vejene er taget gangsbestemmelserne, jeg er klar over, at de ikke er tilstrækkelige i den foreslåede form, og det er ikke mindst her, jeg vil bede om gode råd fra den sagkyndige forsamling, der er samlet her. den vil give ro om dette vigtige spørgsmål. til 100 pct.s dækning, hvad jeg for mit vedkommende er meget betæn Vejfondstilskuddet foreslås, som de gældende regler er nu, til 85 pct., Der er fra visse sider ønske om for visse hovedveje at kunne gå op få bedre vejmæssig anvendelse, når de administreres af det samme organ, Der foreslås indført et vejnævn som rådgiver for ministeren på visse områder. Sammensætningen af dette vil antagelig blive et af de spørgs på disse retningslinier, vil være fremmende for en sund vejpolitik, og slås fra under hensyn til den vejmæssige betydning, arbejdet har. og 5 pct. for udgifter til kloakering, altså 5 pct. på hvert område af de som de øvrige motorafgifter. Dækningsprocenten til disse arbejder fore tid, vi får en ny lovgivning på dette område, og en lovgivning bygget Ja, det er hovedtrækkene i forslaget. Efter min mening er det på høje kelig ved, det kan let føre til statsveje, hvad jeg ikke tror ville være en lods af vejfonden. Et andet hovedpunkt er dette, at før anmeldelse af 176 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1952

11 ANKA ASFALTSTEN EMU LSION VEJTJÆRE ASFALTPU LVER IPAN-BETON Kcistrupfabriken Hans Nlssensvej 12 Telefon: kastrup 1228 Nordhavnsfabriken: Stabbelebgade 20, ø Telefon: Ryvang 6227 Hovedkontor: HANS NISSENSVEJ - KASTRUP TELEFON KASTRUP 1228 v

12 TELEFON ASFALTOLIE FABRIKATION OG ASFALTPRÆPARATER TIL VEJBRUG - BITUMEN SALG AF HANS UULDMANN A/ (NEUCHATEL ASPHALTE COMPANY AIS) ASFALTFABRIK KØBENHAVN KONTOR: PUGGAARDSGADE 6. TLF RENOLD KRAFTOVERFDRING Enetorhandler tor The Renold and Coventry Chain Comp. Lid. ET. GREW RÅDMANDSGADE 43 - KØBENHAVN N. - Als ÆGIR 700 VI

13 måske og 2 men 1952 DANSK VEJTIDSSKRIFT 177 PUNKT 5. AMTSVEJINSPEKTØR KIRKEGAARD: VEJENES KILOMETRERING Emnet burde vist have været»vejenes nummerering og kilometre ring«, da disse ting er nøje forbundet. Emnet lyder ikke umiddelbart ophidsende, men jeg er ikke sikker på, at det ikke trods alt indeholder en del af stor interesse for ikke at sige sprængstof. Ser vi først på de nuværende forhold, er disse følgende. Efter metersystemets indførelse blev kilometersten efterhånden opsat (stort set ens) langs alle landeveje og desuden 200-m sten, idet de gamle milepæle ofte bibeholdtes af dekorative hensyn. Med den datidige langsomt kørende trafik var de nye kilometersten udmærket letlæselige, og da rejserne oftest var korte, spillede det ingen rolle, at kilometreringen de fleste steder havde nulpunkter i hver større by, så længere sammenhængende strækninger kunne fremvise ejendom melige forhold m. h. til kilometerstenenes afstandsangivelser. Med motortrafikkens gennembrud blev det svært i farten at aflæse kilometerstenenes tal, og med rejsernes større længde blev forholdet med de mange nulpunkter en hel urimelighed, og utallige artikler fremkom efterhånden i motor- og dagspressen, som skånselsløst gjorde nar af denne antikverede inddeling, der efterhånden kun er af interesse rent administrativt for amternes arbejder for trafikanterne synes helt urimelig og planlos! (Her skal kun tages et enkelt eksempel fra en artikel af oblt. F. 0. Jørgensen, chef for topografisk afd., i Dansk vejtidsskrift nr , hvor der angives, at på strækningen Krusaa Aabenraa, 24 km, findes 1 stk. 10 km-sten, Aabenraa Haderslev, 24 km, - 10 Haderslev Kolding 27 km, 2 10 Kommentarer er jo faktisk overflødige, enhver kan let finde lignende endnu værre eksempler!) Efterhånden blev der rundtom i landet påbegyndt opsætning af vejvisere med afstandsangvielser mellem større byer ganske uden samlet plan eller ensartethed i udstyr, godt var det ikke, og f. eks. i ovennævnte artikel af obit. F. 0. Jørgensen foreslås da også, at denne mangel skal søges afhjulpet ved en ensartet vejviseropstilling, kombineret -

14 Amtsvejinspektorforeningen nedsatte i 1928 et udvalg angående Jan stående af 3 amtsvejinspektører og 2 motorklubsrepræsentanter, og på årsmødet i Sorø 1931 forelagde formanden, amtsvejinspektør Ellert, dette udvalgs indstilling, (A. V. I. s 20. årsberetning, 1931) der går trafikken selv kortene. ud på følgende: værdi. landsdele. med 178 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1952 merering af visse hovedveje, der afmærkedes udmærket i marken (cir Kjærgaard (D.V. nr ). med en fortløbende nummerering af de vigtigste landeveje, hvilket ikke alene skulle angives tydeligt i marken, men også på færdsels kulære af 20/3 1937), medens en nummerering af andre veje stadig kun findes som noget af rent indreamtslig administrativ betydning. Også her kan man let konstatere ejendommelige forhold, idet den samme vej Vel tildels som følge af disse forslag gennemførtes inden sidste krig 18/3 1936) med opsætning af bynavnetavler og desuden en num Forslaget blev forelagt amtsrådsforeningen ved dennes generalfor samling 1934 af amtsvejinspektorforeningens formand, amtsvejinspektør endepunkt, og på den derpå vinkelrette flade angives vejens nr., gennemsnitlig afstand på 5 km, dog med hen syntagen til sideveje, og på stenene (af granit) angives på den mod vejen vendende flade afstanden til nærmeste by og til vejens idet der samtidig udarbejdes 1. De eksisterende km-sten bibeholdes som værende af administrativ 2. Der opstilles nye afstandssten langs landevejene til glæde for 3. et forslag til en nummerering af hovedveje indenfor de enkelte 4. Endelig udarbejdes et forslag til vejvisere og et til 5. bynavnetavler. i de fleste amter en nogenlunde ensartet vejviserordning (cirkulære af på kortere strækninger og indenfor samme amt devejenes afmærkning med afstandssten, vejvisere og bynavneskilte, be sådan nummerering vil være uden nogensomhelst færdselsmæssig værdi tværtimod. og 3 i Holbæk amt. Uden videre undersøgelse kan det fastslås, at en Sorø Holbæk, der på 36 km har 5 forskellige vejnumre, deraf 2 i Sorø kan have forskelligt nr. Her kan eksempelvis nævnes vejstrækningen

15 at og 1952 DANSK VEJTIDSSKRIFT 179 Kort resumeret er stillingen i dag da folgende: 1. Vor kilometrering er bekvem rent administrativt, men ganske uden færdselsvejledende betydning. 2. Kun hovedvejene er nummererede og afmærkede med nr. Alle andre vejes numre har kun administrativ værdi. 3. Vort vejvisersystem er ikke ensartet gennemfort overalt og lider af flere mangler, bl. a. mangler ved storre sideveje en angivelse af den storre vejs afstande til nærmeste by og til vejens endepunkt. Det kan nu meddeles det vil vej direktoratet selv udvikle nær mere på dette mode man fra vejdirektoratet onsker en ændring og udbygning af disse mangelfulde ordninger, groft skitseret gående ud på følgende: Alle landeveje gives et nr. (ikke som nu blot visse hovedveje), idet f. eks. de vigtigere veje får nr. 1 50, næste kategori nr o. s. fr., og dette afmærkes såvel i marken som på færdselskortene, idet særlige afstands- og nummersten f. eks. opstilles for hver 5 km ud ad vejene, hvis kilometrering skal nyordnes med nulpunkter gæl dende for meget lange strækninger. Fordelene ved en sådan ordning angives at ville blive følgende: 1. Trafikanterne vil såvel i marken som på kortene få en hårdt til trængt vejledning, og ikke mindst udlændinge savner den nu. 2. Vejdirektoratet vil rent administrativt opnå betydelige lettelser, ikke mindst ved landsplanlægninger, med arbejdet med kort over alle landets landeveje, f. eks. vil lv. nr. 7, km nu blive en ganske enstydig angivelse af et bestemt landevejsafsnit og let at lokalisere i et kartotek. 3. Justitsministeriet vil få samme simplifikation m. h. til opgivelse af uheldsstederne til den nye færdselsuheldsstatistik, som man står overfor at skulle gå i gang med. Da jeg regner med, at vejdirektoratets repræsentant vil redegøre nær mere for ovennævnte forslag og for planerne for dets praktiske gennem førelse, skal jeg indskrænke mig til et ganske kort forsøg på at se sagen fra en menig amtsvejinspektors side såvel m. h. til en nyordnings fordele og mangler som til konsekvenserne ikke mindst de økonomiske af dets gennemførelse.

16 ligesom stadig og 180 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1952 Først skal det lige siges, at for trafikanterne kan en nyordning med fortløbende (enstydig) nummerering og kilometrering ikke godt blive andet end et fremskridt og er derfor i sig selv ønskelig. Men konsekvenserne er ikke lette at overskue og vil i høj grad af hænge af, om nyordningen gennemføres 1) med bibeholdelse af nuværende admini trative nummerering og kilometrering i marken eller 2) med en afskaffelse af alt det nugældende på disse to områder. I første tilfælde kan nyordningen vel gennemføres rent administrativt i sin tid hovedvejsordningen og kan uden videre bekostes af staten, men ordningen vil medføre følgende mangler: 1. I marken vil vi få to forskellige afmærkningssystemer, vore store gamle kilometersten og nogel nye, mindre, som skulle være de faktisk gældende for trafikanterne disse to systemers mod strid vil givet vis ofte synes urimelig og uforståelig og let give anledning til misforståelse og kritik. 2. Alle planer i amter og ministerier vil nu få to forskellige beteg nelser for såvel numre som kilometrering, hvilket ganske givet vil mindske fordelen ved nyordningen, måske give anledning til misforståelser. I andet tilfælde synes det ialtfald for mig ikke uden videre klart, om ordningen kan gennemføres uden særlig lovhjemmel der dog lader staten betale alle udgifterne dertil, og de vil ikke blive helt små. Men for mig er der ikke nogen tvivl om, at dette er den absolut mest tiltalende losning, så er der i alt fald ikke mere nogen mulighed for forviklinger, hverken for trafikanter eller administrationerne men konsekvenserne: 1. Hele det gamle kilometreringssvstem må kasseres, bl. a. kan de gamle km-sten ikke >bære< større tal end tocifrede, og helt nyt system af afstandssten og vejvisere må opsættes, altsammen måske ikke helt billigt, men dog til at overskue og betale efter regning. 2. Alle de gamle brugte landevejsplaner i amternes arkiver må omnummereres og omstationeres, ligesom tilsvarende ændringer må indføres på utallige deklarationer vedr. overkorsler m. v., og landevejsplanerne vil nu ikke mere komme til at dække et område fra en hel«km til en anden og må derfor måske om-

17 det der her som så mange andre steder i landet udfører vejarbejdet er jo lige ud ad landevejen at gå til Jens Villadsens Fabriker, når man vil have bedre veje. I A HT E SE I. S HA SET JENS VILLADSENS FABRIKER København Farum Randers Sølsted Ringsted Troldhede Dortheasminde Viborg i VI

18 mere slidfasf mere elasfisk mere skridskkerf Ru b If Qwn og Stobeasfalt Pulverasfalt VIII GL. KONGEVEJ 3 - KØBENHAVN V - TELF. C L.NGREUTERS Eneforhandler: L_ If- BAIIB[fl- ll[[n[ Vej bane a frette r Tlf NYSTED AARHUS ODENSE 0sfre Teglgade - KØBENHAVN SV. - Tlf. *C Tlf Tlf A/ DANS K ASFALTFABRIK PULVERASFALT - STØBEASFALT - MACADAMASFALT

19 ningen nye og her 272 km + længden over Storebælt. Det vil her sikkert være naturligt at vejes nøje måske ganske få det gælder begge muligheder: kert nødvendigt, og da det må udføres ind imellem andet arbejde, staten og en sådan refusion er ganske rimelig. og nulpunkter vælges, og her skal vanskelighederne så ikke ved så indførelse da ikke hvis tegnes. Alt dette arbejde vil blive meget tidkrævende, men sik ulemperne værd. (fortsættes). kkert den eentydige ordning må absolut foretrækkes være stærkt tilrådelig. Problemer vil der blive nok af, og en meget nøje overvejelse vil her kan akkurat lige så godt udmåles fra den ene som fra den anden ende. For slet ikke at tale om alle de mange altid helt små Eller vejen Krusaa Skagen, hovedvej 10, 405 km. Det vil være naturligt at bibeholde nulpunktet i Krusaa, men skal nye fastslås i Århus og Aalborg, evt, også i Kolding? Og hvordan med kilometreringen af vejen udenom Århus, hvis der indlægges et nyt nulpunkt? 1952 DANSK VEJTIDSSKRIFT 181 bliver helt klar øver, øm nyordningen er bekøstningen og overgangs er det kun skitsemæssigt behandlet blive helt klar over, hvad fordelene og manglerne vil blive ved nyord i samråd med amtsrådene alt kan blive fuldt oplyst, så vi kan men da var alt simplere end nu. for fordelene ved den af vejdirektoratet ønskede ordning, og at ligeså vanskelighederne ved dens gennemførelse bliver alt før store. milepælene erstattedes af km-sten, har skiftet system, Vel er det rigtigt, at vi allerede engang før Og ialtfald: skal den ordning, der umiddelbart set må synes den absolut bedste, gennemføres, så må mange forhold undersøges og over metersystemets torbindelsesveje mellem de store gennemgående ruter, mange af disse i Nyborg og Kolding, eller skal vejen nu ende i Kolding? bibeholde et nulpunkt i København, men skal der så nye nulpunkter Som resumé vil jeg mene at turde fastslå, at ingen kan være blind Og endelig Når vi skal have fortløbende kilometrering over store afstande, må vil det blive vanskeligt at opgøre udgiften dertil til refusion fra nok melde sig i stort omfang, hvor standpunkt vil stå mod standpunkt. i en hurtigt arbejdende kommission og høj grad Tag f. eks. nuværende hovedvej 1, København Esbjerg, længde vi kørt sagt

20 182 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1952 Vejtræerne, endnu en gang. DK Det bliver vel nok ikke sidste gang, vi skal høre om vejtræer; men mon den evige strid for og imod vejtræer ikke for en tid vil blive mindre intens. Nu er der nemlig sket det, at trafikministeriets»træudvalg«har afgivet en betænkning, som måske netop er det kompromis, der kan skaffe ro om vejtræerne. Udvalget blev nedsat i marts 1950 efter tilskyndelse fra Danmarks Naturfredningsforening; det har altså været eet af de hurtigt arbejdende udvalg. Overvejingenior K. 0. Larsen var formand, og iøvrigt var trafik ministeriet, statsministeriet, forsvarsministeriet, naturfredningsforenin gen, rigspolitiet, amtsvejinspektørforeningen og motorklubberne repræ senteret ved hver eet medlem; desuden havde udvalget et særligt træ sagkyndigt medlem. Betænkningen behandler først de bestående forhold. Begrebet vejtræer har eksisteret her i landet i Ca. 200 år. Oprindelig var der tale om de æstetisk tiltalende alléplantninger, men da det er behageligt at færdes under og mellem træer, gik man over til de gængse vejplantninger, der jo ikke altid er nogen skønhedsåbenbaring. Udvalget har fundet ud af, at beplantningen oprindelig har haft to hovedformål: en forskonnelse af vejanlægget og en lettelse ved orien teringen i mørke, tåge og under snefog. Af nyere dato er træernes an vendelse som flyverskjul og som hindring for landende flyvemaskiner. Vejplantninger har flere ulemper: forringelse af trafikanternes udsyn, forurening af korebanen, forhaling af dennes udtørring og ikke mindst risikomomentet. Betænkningen nævner, at påkørsel af et træ med en hastighed af 80 km/time svarer til et styrt med vognen fra en højde på 25 m. I årene 1950 og 1951 blev der på landevejene dræbt 63 personer, alvorligt skadet 155 og lettere skadet 342 alene ved påkørsel af vejtræer eller andre faststående genstande uden for kørebanen. De samfundsmæssige udgifter i anledning af færdselsulykker på vejene beløber sig sandsynlig vis her i landet til sådan noget som 100 â 150 mill. kr. årlig. De mate rielle tab ved vejtræernes tilstedeværelse andrager mellem 6 og 9 mill. kr. årligt.

21 1952 DANSK VEJTIDSSKRIFT 183 Fig. 1. Når bil og træ nærmer sig hinanden mcd stor hastighed, skal den levende kraft i løbet af meget kort tid forbruges til at defor merc en del af bilen. Udralgets forslag Iii ændring af den bestående beplantning og til nj plantning: De sikkerhedsmæssige hensyn kræver at: 1. Beplantningen ikke må være en fare for færdselen. 2. Beplantningen ikke må formindske oversigten. Man har dog ikke turdet stille forslag om, at beplantning med træet langs vejene fremtidig helt skal undgås, idet træerne efter udvalgets op fattelse vil kunne placeres således, at faren ved deres tilstedeværelse ikke vil forringe færdselssikkerheden nævneværdigt. Det foreslås, at folgende afstande fra korebanekant til nærmeste side af træerne overholdes ved nvplantninger: For hovedveje 2,0 m For vigtigere landeveje 1,5 m For øvrige veje 1,0 m Eksisterende vejtræer anses for at være farlige, hvis de står nærmere korebanemidten end nedennævnte afstande: Tosporede veje Trespoi ede veje Hovedveje 5,5 m 7,25 m Vigtigere landeveje 5,0 m 6,75 m øvrige veje 4,0 m 6,25 ni dog må træerne ikke stå nærmere korebanekanten end 1,25 rn på hoved-

22 lægning: for bevoksning. der oversigtsarealet ved vejindmundinger, jernbaneskæringer og i inder 184 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1952 Fig. 2. Disse vejtræer er meget farlige. De står for tæt ved kørebanen, og afstanden i rækkerne er for lille. veje og 0,75 m på alle andre veje. Afstanden mellem træerne i samme række bor på veje med langsomt kørende færdsel af ringe intensitet være mindst 40 m og på veje med hurtigt kørende, tæt færdsel, mindst 60 m. Af hensyn til oversigten bør den del af et vejareal, der falder ind un siden af kurver (se >wejregler< afsnit VI. c. stk. 2.) som regel være fri TJdvalget har opstillet nogle retningslinier for en beplantnings tilrette 1. Beplantningen må normalt ikke hindre de vejfarendes frie udsyn over det omliggende landskab.

23 IX ÅR H US H CALCINERET FLINT NÆSTVED MOGENSTRUP ROSKILDE KØBENHAVN LU XÖVIT LUXOL KEMISKE FABRIKKER HOVEDKONTOR: NÆSTVED. TELEFON 1800* ER N I N G DEN LYSE KØREBANE

24 rus- & SlenhsLerloreninqen NAKSKOV Telf. 924 y Grus ø Sten Ral leveres omgaaende Speciale: Uddybning af Havne. Forlang Tilbud VILH. NIELSEN Entreprenør og Brolæggermester Skovvej 15 - Ballerup - Telefon 244 Træffes Kl A L K ø R SE L Udfører: Glacis Brolægning Tipvogne, Blokvogne, Jordarbejde Vejarbejde 7 Lastbiler indtil 14 Tons Maskinstodning af fly og gammel Brolægning Leverandør af Vejmaterialer Vognmand Oluf Petersen Skibinge Præstø A X.E L H A N S E N Al Kørsel fra 1 lo Tons Markedsgade 8 Holbæk Tlf. Præstø 272 Tlf. 99 x

25 .. w DANSK VEJTIDSSKRIFT 185 Fig. 3.\7ejtræerne er her anbragt i overensstemmelse med udvalgets forslag. 2. Det bor almindeligvis tilstræbes at anvende planter, som har et naturligt tilhorsforhold til vedkommende sted, eller som ikke vil virke direkte fremmedartet på stedet. 3. Beplantningen kan alt efter forholdene udformes efter arkitek Fig. 4. : :. i.t* 4. Moderne vej med gruppebeplintnin.

26 landskabelige linier tilstræbende en naturlig overgang til vejens om bor være eg, bøg, lind, poppel eller pil. Efter disse tildels æstetiske retningslinier gives anvisning på, hvilke træer og buske man passende kan bruge til plantning på skråninger eller For at modvirke den ved fældningen eventuelt forårsagede forringelse kunne amtsvejinspektørforeningens repræsentant ikke anbefale, at de ovennævnte afstande skulle anvendes på eksisterende beplantning. foreligger derfor mindretalsbetænkninger på nogle områder, således rabatter. Der nævnes hassel, syren, bukketorn, gyvel, hunderose, klit tom, slåen, tjørn, kræge, hæg og druehyld. Til træplantning i række an plantninger i overensstemmelse med de i betænkningen angivne retnings Inden for udvalget har der ikke været enighed på alle punkter; der ning. befales ask, birk, kastanie, elm og løn, medens enkeitstående træer oftest linier. 4. Beplantningen bør ikke kræve en omstændelig eller kostbar pas givelser. toniske linier til understregning af vejens tekniske karakter eller efter af vejenes udseende, anbefaler udvalget, at der samtidig foretages ny beplantning. Fig. 5. Moderne amerikansk vej med flade skråninger og gruppe 186 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1952

27 Bokul i nærheden af Gudhjem, som Bornholms amtsråd havde påbe De beføjelser, som naturfredningsmyndighederne efter den gældende det. Således blev der, som det også har været omtalt i dette tidsskrift, lovgivning har til at skride ind mod de af andre offentlige myndigheder Af landsdommer, dr. jur E. A. Abitz. DK. 719 Forslag om ændringer i naturfredningsloven DANSK VEJTIDSSKRIFT 187 i flere tilfælde givet anledning til vanskeligheder forskellige steder i lan i fjor gjort forsøg på at standse det arbejde på at anlægge en vej ved kunnet enes med naturfredningsforeningen i dets opfattelse af, hvad naturskonhedernes bevarelse krævede. Således udtalte amtsvejinspek tør Milner på sidste års generalforsamling om Bokulvejen, >at der ved denne vil blive skabt en enestående smuk vejstrækning, som uden over drivelse er den skønneste og mest ejendommelige på den pragtfulde få steder i landet, hvor man omfatter naturens skønheder med større interesse end Bornholm. Hvad specielt amtsrådet angår, tror jeg også, nået, ved hvilke man har bevaret de tilstedeværende naturskønheder, fredningen som sådan eller naturfredningslovens almindelige principper. tilrettelagte arbejder, herunder ikke mindst vejarbejder, har som bekendt bidraget til at forøge disse og lette befolkningens adgang til at nyde dem. hed til at besøge Bornholm enten på amtsrådsforeningens møder der forskellige andre amtsråd rundt omkring i landet, ikke altid helt har at dette i mange henseender kan henvise til resultater, som det har op ovre eller på anden måde, vil have haft rig lejlighed til at se, at der er gyndt. Denne sag har nu givet anledning til, at amtsrådet over for amts satte herunder følgende redegørelse for disse: søge at få gennemført visse ændringer i naturfredningsloven, således at dommer dr. jur. E. A. Abitz, der indtil februar i år var amtsrådssekretær på Bornholm, en drøftelse af de af amtsrådet stillede forslag og frem-. dannes bestemmelser kommer til at tage noget mere hensyn til kommu Ikke mindst de medlemmer af amtsrådsforeningen, som har haft lejlig nernes interesser, end det er tilfældet efter den nugældende lov. rådsforeningen har fremsat forslag om, at denne tager initiativet til at Det kan imidlertid ikke nægtes, at Bornholms amtsråd således som På amtsrådsforeningens generalforsamling i Esbjerg indledte lands I amtsrådets henvendelse indeholdes ikke nogen generel kritik af natur

28 sin tid vil give os ret i, at vi har gennemført vor vej uden at ødelægge de enestående naturskonheder, der rummes her«. Det er det samme, som naturfredningsforeningen i sin sidste årbog kalder»oprorende na også andre steder end på Bornholm; men da det ikke er muligt på nogen som helst objektiv måde at sige, hvem der har ret, er der jo ikke noget bornholmske østkyst. Jeg er sikker på, at praktisk talt alle mennesker til turødelæggelse«, men tilsvarende uenighed har, som det vil være de tilstedeværende bekendt, også af og til givet anledning til konflikter ulemper ved den gældende lovs bestemmelser, men først efter afslut ningen af sagen vedrørende Bokulvejen, har man fundet anledning til På generalforsamlingen i fjor blev der gjort rede for selve sagen, der kendte, at de medførte forbedringer af vejen i skønhedsmæssig hen at tage initiativ til en ændring af disse. nu er afgjort ved at amtsrådet fik medhold på alle punkter. Jeg skal derfor ikke komme nærmere ind på denne, men straks gå over til at gennemgå de enkelte bestemmelser, som amtsrådet mener at burde stille havde behandlet amtsrådets vejprojekt og godkendt det med enkelte ændringer, som amtsrådet med glæde havde bøjet sig for, idet man er overfredningsnævnet allerede i 1939, men ikke desto mindre behandlede have været afvist med henvisning til, at den sag var afgjort. Der er et henseende. naturfredriingsnævnet sagen igen. Efter amtsrådets opfattelse burde den gammelt ord, der siger, at når man har tabt sin sag ved højesteret, Det ville være naturligt, om det samme gjaldt for overfredningsnævnets dette ikke var tilfældet. råd har fremsat, vedrørende kommunernes stilling i erstatningsmæssig har man lov til at skælde ud i 3 dage, men så skal man herefter tie stille. II. Det andet af de forslag til lovændringer, som Bornholms amts forslag om ændring af. kendelser. Det fremgår af den skrivelse, som amtsrådsforeningens besty at gøre ved dette. Under de opståede konflikter har man imidlertid af og til følt visse at gøre, var, at sagen, da den blev rejst i , ikke på forhånd blev 188 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1952 I. Det, der forbavsede de mennesker, der havde med Bokulsagen afvist af naturfredningsmyndighederne, idet disse allerede i seende. Projektet var altså godkendt både af naturfredningsnævnet og relse i sin tid sendte amtsrådet om dette spørgsmål, at amtsrådsforenin gens bestyrelse var lige så forbavset som Bornholms amtsråd over, at

29 XI * IKAKi KØBENHAVNS ASFALTKOMPAGNI A,/ Støbeasfalt tro vormeisoleret silo Pulverasfalt * * Frederlkehoims Havnevej Kabenhavn SV Telefon Central 1383 o Asfaltemulsion

30 Kantvibratorer Pervibratorer Tlf. V I B RAT 0 R - B J Æ L K E HOFF & Co. VIBRATOR MACHINE WORKS MASKINFABRIK Maricodaisvej 25. Kzbenhavn E. Tlf. Gotli & Telegram Adr. Hofico. Fabrikerer: Elektriske Vibrator-Bjælker og elektriske Vibratorer for Beton-Vibration Bojelige Aksler Slibe- og Polermaskiner. Sorø Stakitfabriks Sneskærme bruges over hele Landet af Baner, Amter og Kommuner Fabrik for Havehegn Telefon Sorø 352 Type 3 4TI iii I Type 4 Filial for Træhegn i Vejen - Indgiv venligst 238 Patent No Fra 1/2 51 har vi overtaget Poul Tholstrups Halmsneskærmefabrik og andbefaler dette Hegn til alle saavel gamle som nye Kunder De res Ordre i god Tid Telefon 79 WILL. R. JENSEN Jyderup Cementvarefabrik leverer Telefon 79 Alt til Alt til Vej anlæg Kloakanlæg XII BETONVARER

31 ligheden ikke lide noget storre tab ved fredningen, for eksempel hvor private erstatning, fordi deres arealer blev fredede. Ofte vil de jo i virke det blev fastsat, at de ikke har lov til at anvende arealerne til andet, bliver fredede, og det er sikkert også det rigtigste og klogeste i de fleste end det, som de for tiden anvender dem til, og som de i virkeligheden gjort derhen, at de i princippet har ret til erstatning, når deres arealer 1952 DANSK VEJTIDSSKRIFT 189 også fremtidigt ville have anvendt dem til. Dette spørgsmål er imidlertid ved naturfredningsloven og den måde, den er blevet praktiseret på, af har fået anerkendelse af statsministeriet hertil, således som det for eksem nemlig ikke alene rejses af offentlige myndigheder, et ministerium, en kommunalbestyrelse, men som bekendt også af private foreninger, der danne hindring for eller vanskeliggøre sagens gennemførelse. Denne bestemmelse kan være farlig også på baggrund af, hvilke kredse, der efter naturfredningslovens 8 kan rejse disse spørgsmål. De kan færdselsret er rejst af fredningsnævnet eller indbragt for dette eller for III. Amtsrådets tredie forslag vedrører naturfredningslovens 22. amtsrådet da også ændret, som jeg senere skal vende tilbage til. Amtsrådet foreslår derfor, at der i hvert fald gives en vis mulighed for at tilkende kommuner erstatninger i tilfælde som disse. Hvis for eksempel et amtsråd ønsker at anlægge en vej over et bestemt areal, og naturfredningsnævnet modsætter sig dette, får amtsrådet ingen modsatte regel. erstatning herfor, selv om udgifterne til vejarbejdet derved fordyres For de offentlige mvndigheders vedkommende gælder stort set den Dette er en meget farlig regel. Den kunne friste naturfredningsmyn dighederne til at stille særlige krav netop til disse arbejder, hvor der ikke ningslovens erstatningsbestemmelser, i hvilket omfang der skulle ydes de tilfælde. måske med meget store beløb. serne sætte, og den har været årsag til de vanskeligste af de sager, som af og til er opstået. regel ganske vist ikke have tilstrækkelig betydning, idet amtsrådet nor I denne bestemmes det, at der, når et spørgsmål om fredning eller Det var i sin tid et stort stridssporgsmål ved tilrettelæggelsen af fred malt selv skal betale halvdelen af alle erstatninger. Denne regel foreslår er den begrænsning i naturfredningsindgrebene, som erstatningsbetingel øverfredningsnævnet, ikke må foretages nøgen foranstaltning, der kan Med de nugældende regler for erstatningernes udredelse ville en sådan

32 190 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1952 pel er givet Danmarks Naturfredningsforening og Turistforeningen for Danmark. Det er i og for sig en mærkelig regel, at en sådan henvendelse til fredningsnævnet fra en forening der trods sit smukke formål og trods sin offentlige anerkendelse ikke ganske kan sidestilles med alle de offent lige myndigheder, den kan gribe ind overfor, ved sin blotte henvendelse til fredningsnævnet kan bevirke, at en offentlig myndighed skal standse arbejder, som den har påbegyndt. Og her må man yderligere erindre bestemmelsen i 22, 2. punktum> hvoraf det fremgår, at der i den anledning kan blive tale om at betale erstatning, hvis sagen ikke bliver gennemført. Den private forening kan således blot ved en begæring til frednings nævnet påføre det offentlige udgifter, og det i praksis forekommende tilfælde, hvor erstatning må betales, er altså de tilfælde, hvor det senere viser sig, at foreningens begæring om standsning af arbejdet var umo tiveret. Ofte vil det selvfølgelig her kun kunne komme til at dreje sig om småbeløb, og myndigheden efter 22 vil naturligvis normalt blive udøvet med forsigtighed. I den sag, som man havde på Bornholm, blev denne bestemmelse imidlertid anvendt på en sådan måde, at amtsrådet på grundlag af de her indhentede erfaringer altså har fundet anledning til at fremsætte et konkret forslag om ændring af denne. Baggrunden for naturfredningsforeningens henvendelse til nævnet med krav om, at det igangværende vejarbejde skulle standses uden varsel, sålænge sagen blev behandlet, var følgende: 1. Amtsrådet havde fået tilladelse af alle fredningsmyndigheder til at gennemføre projektet. 2. Det var godkendt af ministeriet for offentlige arbejder. 3. Man havde ændret det efter naturfredningsmyndighedernes ønsker. 4. Overfredningsnævnet havde yderligere et halvt år for nægtet at genoptage sagen efter henvendelse fra privat side. 5. Naturfredningsforeningen havde i 10 år været bekendt med, at kendelsen forelå, og i mindst eet år været bekendt med, at amtsrådet nu stod i begreb med at bringe arbejdet til udførelse. 6. Amtsrådet havde, hvad naturfredningsforeningen vidste, bort liciteret arbejdet og sat dette i gang, hvad, som bekendt bevirker, at enhver standsning medfører store tab, erstatninger til entreprenører o. s. v. I dette tilfælde ville den blotte standsning af arbejdet, selv om det ganske kort tid efter korn i gang, betyde en udgift på mellem 10 og kr

33 1952 DANSK VEJTIDSSKRIFT 191 Ikke desto mindre rettede naturfredningsforeningen henvendelse til det lokale naturfredningsnævn og forlangte i henhold hertil vejarbejdet standset. Motiveringen for genoptagelsen var navnlig, at naturfrednings nævnet i 1939 burde have indhentet en udtalelse fra naturfrednings rådet. Da den kom, stottede den forovrigt ikke fredning på det nu foreliggende grundlag. Som forholdene lå, lykkedes det amtsrådet at hindre standsningen, omend med store vanskeligheder. Men under lidt ændrede forhold ville det måske ikke have været muligt, og en henvisning til det store tab, som en standsning ville medfore for amtsrådet, havde ingen virkning,! idet man blot henviste til, at eventuel erstatning skulle betales efter natur fredningslovens almindelige regler. På dette punkt har amtsrådet derfor foreslået den ændring i natur fredningslovens 22, at den heri omhandlede virkning altså pligt til standsning af arbejder, når en begæring om fredning er indgivet til fredningsnævnet forst indtræder, efter at det lokale fredningsnævn har besigtiget forholdene på stedet og på grundlag heraf har statueret en midlertidig standsning af en foranstaltning, som kan være til hinder for eller vanskeliggore en frednings gennemforelse. IV. Da man endnu ikke vidste, om arbejdet ville blive standset, og amtsrådet var klar over, at det eneste sikre, hvis det lykkedes, var, at amtsrådet ville få betydelige udgifter, satte man sig også grundigt ind i, hvorledes en sådan erstatning skulle betales, såfremt der blev tale om at tilkende amtsrådet en sådan, og man opdagede da, at amtsrådet, hvis lovens regler blev fulgt, selv skulle betale halvdelen af denne. I naturfredningsloven er der ganske vist en bestemmelse, hvorefter det kan pålægges statskassen at betale indtil % af fredningserstatnin gerne, hvor sagen har betydning for hele landet eller store dele deraf, men for det tilfælde, at et arbejde blev standset i nogen tid, og fred ningen ikke blev til noget, fordi naturfredningsnævnet måske netop! kom til det resultat, at en fredning hverken ville have betydning for hele landet eller for nogen overhovedet, er der i den nugældende natur fredningslov ingen hjemmel til at fordele erstatningen på anden måde end efter hovedreglen, altså med halvdelen til statskassen og halvdelen af kommunens kasse, det vil sige amtsfonden, hvis det er et vejarbejde på landet. Dette er jo en temmelig ejendommelig konsekvens, og amtsrådets forslag på dette punkt går da ud på, at naturfredningslovens 17, hvori

34 for staten. man havde ventet. nævnet til statsministeren, der afgør, om han vil fremme sagen ved at dende kommunale bestyrelser selv har lidt. betydning. Hattemager, og at forskellen ofte giver sig det modsatte udslag af, hvad tet det gamle ord om, at der er forskel på Kong Salomon og Jørgen op til 100 pct. i det tilfælde, hvor det drejer sig om tab, som de pågæl V. Når man læser naturfredningslovens 21, får man påny bekræf Det bestemmes nemlig her i første stykke, at hvis overfredningsnæv til et beløb af over 3000 kr., fremsendes kendelsen af overfrednings ligt at pålægge statskassen en væsentlig større andel af erstatnigen, helt kassen. disse erstatningsbestemmelser indeholdes, ændres således, at det er mu 192 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1952 kommende by- og amtskommuner forpligtet til at udrede deres andel af beløbet. Vi kender alle de regninger, der ankommer til amtsrådene, uden overfredningsnævnet, i hvilket statsmvndighederne er afgørende, selv bestemme, om han vil indstille til finansudvalget, og selv om han ind beslutning om, hvorvidt den ønsker at betale tilskud af en vis størrelse. at de på nogen måde er blevet spurgt i forvejen, uden at de måske har Jeg tror ikke, amtsrådet vil sige noget til det, hvis beløbet bliver fastsat til det samme som det der gælder for staten, selv om der i og for sig var grundlag for at sige, at beløbet for amtsrådet skulle være mindre end naturfredningslovens 21, stk. 2, således at kommunalbestyrelserne nets kendelse medfører udgift for det offentlige til erstatningsudredelse får samme adgang som staten til gennem sine myndigheder at træffe trods for, at en udgift for dem måske kan være af virkelig væsentlig sammenhæng og har stillet forslag om, at der foretages en ændring af haft lejlighed til blot at optage beløbet på deres overslag, og dette til står kort og godt, at når statens andel er bevilget, er dermed også ved stiller, kan finansudvalget derpå bremse sagen, altså en dobbelt sikring finansudvalget til trods for, at man skulle synes, at disse udgifter kun mod for store udgifter. Sagen kan standses både af statsministeren og søge finansudvalget til at udrede statskassens andel af beløbet. Det er undtagelsesvis vil være så store, at de har væsentlig betydning for stats altså den for Kong Salomon gældende regel. Han kan til trods for, at Også dette punkt har amtsrådet ment at burde tage op i denne I samme paragrafs 2. stk, har vi reglen for Jørgen Hattemager. Der

35 En Vælg den indbyggede, hurtiggående grusspreder, Grusgrav: 3850x Roskilde Telf. 681 Grus - Singels - Bundsten m. m. LEVERING al VEJMATERIALER fra LYSHOLMGÅRDS GRUSGRAV HARRY JENSEN (3 Lastvogne til 6 Tons) AL. KØRSEL Fabr, i Rudkøbing: Tlf. 461 Fabriken i Odense: Tlf Ringe TIL 331 R T A FLUXBETON (Tæppebelægning) ASFALTEMULSON V EJTJ ÆRE SPECIALFABRIK FOR VEJBYGNINGSMASKINER MEJLGADE 38. AARHUS TELEFON 139 h 4% AJGAARD Forlang demonstration. SPEED kan påmonteres såvel vogne med fast lad som med vippelad. 35 km i timen. SPEED s maksimale spredehastighed er SPEED er klar til omgående udrykning. rn;chdtilukencltcfrele revolutionerende nykonstruktion med L SPEED 1 hurtigspiederen XIII

36 VEJMATERIALER TIL ALLE FORMAAL VASKEDE STØBEMATERIALER RØR OG ANDRE BETONVARER EFTER DS G 19 VIG 250 XIV St. Heddinge Telefon AL KØRSEL STEN STEN og GRUS Tlf. 263 OG GRUS Egestr. 6 (5 Lastvogne til II Tons) R in g e Entreprenorkørsel ANTON NIELSEN Brdr. Christensen Betonveje Asfaltarbejde Entreprenørkørsel Brolægning Al Vejbygning Tlf Frisegade 16 Nykøbing Rosted pr. Slagelse 1. Entreprenør Vognmand Kloakarbejde Tlf. Duemose 24 Jernbeton JENS LARSEN AkseiKristensen Sten og Grus leveres Tlf. Nykøbing 320 Vejarbejder Tlf. Bromme 24 Munke-Bjærgby Leverandør af ALT I BETON VIGGO CHRISTIANSEN Nørregade 11 Nykøbing Sj. JENS NIELSEN Al Entreprenorkorsel Entreprenør BETONVARE- OG SKÆRVEFABRJKER NIELS HANSENS SØNNER, VIG

37 kr. og Ca kr. Det stemmer også med det indtryk, som man har fået fra anden fremgår af de oplysninger, som amtsrådsforeningen har indhentet om 1941/ /46 har svinget mellem Ca og kr., og at At amtsrådenes bekymringer på dette punkt ikke er ubegrundede, amtsrådenes udgiftninger til erstatninger i henhold til naturfredningsloven. Det fremgår af disse, at udgifter til en naturfredning i årene 1952 DANSK VEJTIDSSKRIFT 193 fentlige arbejder har taget konsekvensen heraf ved at ansætte en særlig sagkyndig i naturfredningssporgsmål, og der er ikke tvivl om, at kom det vejmæssige område. rvied de visse steder meget store vejarbejder, som iværksættes, er det af den største betydning, at naturfredningsmyndig Dette kunne, mener Bornholms amtsråd, gøres ved, at man i natur fredningsrådet indvalgte et medlem, som havde særlig sagkundskab på tilsvarende beslutninger. Hvis tendenserne indenfor staten en skønne dag side, at statsmyndighederne ønskede at holde igen med udgifterne på derne har kontakt med folk, som forstår betydningen heraf. Det er jo, stemmelse følge trop, og de kan intet gøre for at hindre en kraftig for skulle svinge i modsat retning, må amtsrådene med den nugældende be begyndt at blive betænkelig ved de store udgifter her, og i de 2 år, der de derefter i årene 1946/ /49 steg fra kr. til Ca kr. På dette punkt er man imidlertid formentlig fra statens side dette punkt. Amtsrådene er imidlertid ganske ude af stand til at træffe øgelse af deres udgifter på dette punkt. fulgte efter, gik udgifterne kraftigt ned, nemlig fra kr. til Ca. lig de arbejder, der foretages af andre offentlige myndigheder. Der munerne stort set er interesseret i dette, således at disse spørgsmål bliver kunne derfor måske være fare for, at vejene bliver genstand for en sær denserne indenfor statsstyret har foråget trangen til at gribe ind overfor lig interesse fra naturfredningsmyndighedernes side. Ministeriet for of de arbejder, som ikke krævede udgifter fra statskassens side, altså navn ville virke uheldigt, at der ikke er sikkerhed for, at naturfredningsmyndighederne på samme måde som ministeriet for offentlige arbejder mæssige område. modtager bistand fra personer, der har særlig sagkundskab på det vej disse spørgsmål blive særdeles aktuelle, det kunne da tænkes, at det overvejet på det tidligst mulige stadium af sagen. Med de store vejarbejder, som vi jo alle ved, må komme i gang før eller siden, vil alle VI. Jeg har berørt ovenfor, at man kunne tænke sig, at spareten

38 194 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1952 som det blev fremhævet stærkt i forbindelse med Bokulsagen, ikke til strækkeligt at lede vejene væk fra de naturskønne områder. Det er mindst lige så vigtigt, at de veje, der nu engang skal bygges, bliver placeret så ledes, at de i sig selv falder tilfredsstillende ind i landskabet, For eks empel kan en ny vej, der ikke følger terrænets kurver, men blot for at undgå at berøre et naturskønt område bliver lagt på grimme dæmninger eller brutalt gennemførte gennemskæringer, betyde en så stærk forrin gelse af den samlede landskabelige skønhed, at det eventuelt ganske opvejer den værdi, der bevares ved, at vejen føres væk fra et naturskønt område. Denne beslutning vil måske gennemføres uden ændring af natur fredningsloven, idet der bestemmes, at 3 medlemmer af naturfredningsrådets 7 udnævnes af statsministeren. Det er dog her fastsat, at den ene skal være arkitekt, og at naturfredningsforeningen og lignende for eninger kan få ret til at fremsætte forslag med hensyn til udnævnelse af disse medlemmer. Man ville derfor finde det mest hensigtsmæssigt, om der også her blev foretaget en lovændring, således at rådets med lemmers antal udvidedes med yderligere eet medlem, som efter loven skulle være i besiddelse af særlig sagkundskab i vejsporgsmål. De af amtsrådet fremsatte forslag til ændringer af naturfredningsloven går da ud på følgende: 1. Det fastsættes, for eksempel ved en tilføjelse til naturfredningslovens 9, at når en kommunalbestyrelse i henhold til lovens 9 har forelagt naturfredningsnævnet en af de i denne omtalte foranstalt ninger og dette eller overfredningsnævnet derefter har godkendt disse eventuelt med ændringer, vil spørgsmålet om sådanne foranstaltningers tilsidesættelse eller ændring af fredningshensyn ikke mere kunne rejses uden vedkommende kommunalbestyrelses samtykke. 2. Der gives hjemmel til at yde erstatning også til kommunalbesty relser, når de af dem påtænkte foranstaltninger må opgives eller for dyres på grund af ændringer, som kræves af naturfredningsmyndig hederne. 3. Naturfredningslovens 22 ændres således, at det deri indeholdte forbud mod at foretage foranstaltninger, som kan danne hindring for en fredning, først indtræder, når naturfredningsnævnet har fastslået, at denne virkning skal indtræde. 4. Ved ændring af naturfredningslovens 17 gives der en almindelig hjemmel til at pålægge staten den fulde udgift ved en fredning, navnlig

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Afgørelse klage over udgiftsfordeling Kong Valdemars Vej kommunens sagsnr. 2015-1697

Afgørelse klage over udgiftsfordeling Kong Valdemars Vej kommunens sagsnr. 2015-1697 Dato 28. oktober 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/13243-6 Side 1/6 Afgørelse klage over udgiftsfordeling Kong Valdemars Vej kommunens sagsnr. 2015-1697

Læs mere

Din klage Du klager over, at Kommunen den 27. februar 2014 har meddelt dig et påbud om at fjerne et træ placeret i vejareal ud for din ejendom, B 7.

Din klage Du klager over, at Kommunen den 27. februar 2014 har meddelt dig et påbud om at fjerne et træ placeret i vejareal ud for din ejendom, B 7. Dato 9. oktober 2014 Dokument 14/03405 Side Påbud om fjernelse af træ ud for B 7 Vejdirektoratet har behandlet din klage af 4. marts 2014, hvor du klager over Kommunens påbud af 27. februar 2014 om fjernelse

Læs mere

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE EKSPROPRIATION TIL FORBEDRING AF VEJE Pjecen beskriver, hvad der sker, når staten eksproprierer. Hvad ekspropriation betyder Hvorfor der er en Ekspropriationskommission,

Læs mere

Råden over vejareal på Skådevej. Kommunens sagsnr.: 14/000542

Råden over vejareal på Skådevej. Kommunens sagsnr.: 14/000542 Dato 17. juni 2015 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon 7244 3113 Dokument 14/07086-58 Side 1/5 Råden over vejareal på Skådevej Kommunens sagsnr.: 14/000542 I e-mail af 14. maj 2014

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Til bestyrelsen i grundejerforeningen Kløverholm v. formand Leif Krøyer, Stubmarken 12, 3230 Græsted.

Til bestyrelsen i grundejerforeningen Kløverholm v. formand Leif Krøyer, Stubmarken 12, 3230 Græsted. Robert Teddy Jensen Kornbakken 14, Esbønderup 3230 Græsted Esbønderup den 16. marts 2015. Til bestyrelsen i grundejerforeningen Kløverholm v. formand Leif Krøyer, Stubmarken 12, 3230 Græsted. Hermed fremsendes

Læs mere

Du har på vegne af dine klienter S og L, klaget over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014, om istandsættelse af den private fællesvej N vej 96-98.

Du har på vegne af dine klienter S og L, klaget over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014, om istandsættelse af den private fællesvej N vej 96-98. Dato 11. september 2014 Dokument 14/10156 Side Klage over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014 om istandsættelse Du har på vegne af dine klienter S og L, klaget over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014,

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

00133.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00133.00. Fredningen vedrører: Troense Kyst. Domme. Taksationskomm issionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

00133.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00133.00. Fredningen vedrører: Troense Kyst. Domme. Taksationskomm issionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 00133.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00133.00 Fredningen vedrører: Troense Kyst Domme Taksationskomm issionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 29-08-1924 Kendelser Deklarationer FREDNNGSNÆVNET>

Læs mere

KOPI. Fredningsnævnet for Vestsjælland. Sorø Kommune Fagcenter Teknik og Miljø Rådhusvej 8 4180 Sorø. Att. Janus Storland Høhne F 65/2013

KOPI. Fredningsnævnet for Vestsjælland. Sorø Kommune Fagcenter Teknik og Miljø Rådhusvej 8 4180 Sorø. Att. Janus Storland Høhne F 65/2013 Sorø Kommune Fagcenter Teknik og Miljø Rådhusvej 8 4180 Sorø Fredningsnævnet for Vestsjælland Vestensborg Allé 8 4800 Nykøbing F. Att. Janus Storland Høhne Tlf. 99 68 44 68 vestsjaelland@fredningsnaevn.dk

Læs mere

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen.

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen. 01970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00 Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfred ningsnævnet 28-01-1954 Fredningsnævnet 04-01-1953 Kendelser Deklarationer

Læs mere

18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni 2014.

18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni 2014. Dato 30. november 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/15375-5 Side 1/6 Afgørelse klage over påbud om beskæring Lyøvej 9 Vejdirektoratet har behandlet

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

00535.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00535.00. Fredningen vedrører: Strandvej Udsigt. Domme. Taksationskom missionen. Naturklagenævnet

00535.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00535.00. Fredningen vedrører: Strandvej Udsigt. Domme. Taksationskom missionen. Naturklagenævnet 00535.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00535.00 Fredningen vedrører: Strandvej Udsigt Domme Taksationskom missionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 10-08-1937 Fredningsnævnet 16-12-1936 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde Kommune under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel og kommunalfuldmagtsreglerne vil være afskåret fra at køre ambulancekørsel i tre andre

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

I forbindelse hermed beder I om at få oplyst, i hvilke situationer et oplag er til "ulempe for færdslen".

I forbindelse hermed beder I om at få oplyst, i hvilke situationer et oplag er til ulempe for færdslen. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juli 2008 08/07162 BIDRAG TIL VEJLOVENS 102 STK. 1 NR. 1, 102, STK. 2, SMH MED 112, STK. 1 OG 114, STK. 2. Bidrag til fortolkning af vejlovens 102, stk. 1 og

Læs mere

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) L 41 - Bilag 7 Offentligt Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Den 29. januar 2007 J.nr. 3947.274 [24.TEL.OTN] MR/ck DSI s høringssvar til høring

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således:

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således: Afsnit I Regulativet omfatter vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier, der i henhold til Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 432 af 31. maj 1991 administreres af Ballerup Kommune, samt

Læs mere

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune På baggrund af henvendelser fra nogle medlems foreninger, besluttede forretningsudvalget at emnet Vore veje skulle være indledning til delegeretmødet i Landliggersammenslutningen

Læs mere

Afgørelse i sagen om opstilling af en antennemast i Basballe, Ebeltoft Kommune.

Afgørelse i sagen om opstilling af en antennemast i Basballe, Ebeltoft Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. november 2006 NKN-31-00094 (03-31/700-0250) mam Afgørelse i sagen

Læs mere

Grundejerforeningen Bastebjerg

Grundejerforeningen Bastebjerg Grundejerforeningen Bastebjerg Delrapport II fra Trafikudvalget Resume over udvalgets arbejde, konklusion og indstilling Trafikudvalget under Grundejerforeningen Bastebjerg Marlene Dansøn Flemming Ravn

Læs mere

AAKIRKEBY KOMMUNE REG. NR.

AAKIRKEBY KOMMUNE REG. NR. 01183.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01183.00 Fredningen vedrører: Almindingen, skovparter, bøgetræer Domme Taksations kom m iss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 16-11-1948 Kendelser

Læs mere

Referat fra Avlegård Grundejerforenings ordinære generalforsamling søndag den 14. juni 2015 kl. 10:00 i Vejby Forsamlingshus

Referat fra Avlegård Grundejerforenings ordinære generalforsamling søndag den 14. juni 2015 kl. 10:00 i Vejby Forsamlingshus Referat fra Avlegård Grundejerforenings ordinære generalforsamling søndag den 14. juni 2015 kl. 10:00 i Vejby Forsamlingshus Formanden Kell Iisager bød velkommen. 22 stemmeberettigede (inkl. fuldmagter)

Læs mere

Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 om sten langs vejene i Jegum Ferieland

Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 om sten langs vejene i Jegum Ferieland Dato 25. februar 2015 Sagsbehandler Ivan Skaaning Hansen Mail ih5@vd.dk Telefon 7244 3112 Dokument 14/17548-5 Side 1/5 Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 om sten langs vejene i Jegum Ferieland

Læs mere

De indkomne bemærkninger, der kommenteres nedenfor, har ikke givet anledning til at ændre den foreløbige beslutning eller udgiftsfordeling.

De indkomne bemærkninger, der kommenteres nedenfor, har ikke givet anledning til at ændre den foreløbige beslutning eller udgiftsfordeling. Udkast til endelig afgørelse til endelig afgørelse om istandsættelse af den private fællesvej, Kildeager, i Snoldelev Til ejerne af Kildeager 1, 2, 3, 4, 5 og 7 LE34 Århus Ryhavevej 7 8210 Århus V Tlf

Læs mere

K E N D E L S E. Der kunne bydes på en eller flere fagentrepriser. Tildelingskriteriet var laveste pris.

K E N D E L S E. Der kunne bydes på en eller flere fagentrepriser. Tildelingskriteriet var laveste pris. Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud (Thomas Trier Hansen) K E N D E L S E 10 boliger i Tasiilaq Sagens faktiske omstændigheder Ved udbudsskrivelse af 15. november 2011

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2)

Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2) 9-4 b. Familieret 3.4. Forvaltningsret 12.1 12.4 13.1. Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2) (Se også sag 9-4 a foran denne sag) I to tilfælde har ombudsmanden taget stilling

Læs mere

Vores afgørelse Kommunens afgørelse af 11. marts 2015 er ulovlig. Vi skal derfor bede Aalborg Kommune om at tilbagekalde påbuddet.

Vores afgørelse Kommunens afgørelse af 11. marts 2015 er ulovlig. Vi skal derfor bede Aalborg Kommune om at tilbagekalde påbuddet. Dato 28. august 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 15/05373-29 Side 1/5 Fjernelse af granitgrus i rabatareal Vejdirektoratet har behandlet en klage af 23. marts 2015

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Forretningsorden for Regionsrådet

Forretningsorden for Regionsrådet Forretningsorden for Regionsrådet Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 51 i lov om regioner og om nedlæggelse

Læs mere

I din e-mail af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation fra vejbyggelinje.

I din e-mail af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation fra vejbyggelinje. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. oktober 2012 11/07286 AFSLAG PÅ DISPENSATION FRA VEJBYGGELINJE I din e-mail af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation

Læs mere

U D S K R F T af. dombogen for borgerlige sager D O M :

U D S K R F T af. dombogen for borgerlige sager D O M : c: c R E T T E N I Å R H U S U D S K R F T af dombogen for borgerlige sager D O M : afsagt den 13. januar 1993 af Retten i Århus, 4. afdeling, i sag BS 92 02413-4 Galten Vandværk v/f mod S Under denne

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen "Fuglevang"

Vedtægter for Grundejerforeningen Fuglevang Vedtægter for Grundejerforeningen "Fuglevang" 1. Grundejerforeningens navn er "Grundejerforeningen Fuglevang". Dens hjemsted er Kirke Såby. Dens værneting er Roskilde Herredsret. 2. Grundejerforeningen

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid 21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Grundlaget for Ordensudvalgets virke er Dansk Sejlunions vedtægter 15 (Bilag 1) samt Tillæg 1 (bilag 2).

Grundlaget for Ordensudvalgets virke er Dansk Sejlunions vedtægter 15 (Bilag 1) samt Tillæg 1 (bilag 2). Vejledning vedr. behandling af sager i DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG Formålet med denne vejledning er at give en fremstilling af, hvorledes en konkret sag behandles i DS Ordensudvalg, således at parterne

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse

Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse Indholdsfortegnelse LOVGRUNDLAG:... 3 I. OFFENTLIGE VEJE OG STIER.... 3 A. SNERYDNING... 3 Vejbestyrelsens opgaver... 3 Grundejernes forpligtelser....

Læs mere

00893.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00893.00. Fredningen vedrører: Sjørupgård Linde. Domme. la ksati ons kom m iss ionen.

00893.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00893.00. Fredningen vedrører: Sjørupgård Linde. Domme. la ksati ons kom m iss ionen. 00893.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00893.00 Fredningen vedrører: Sjørupgård Linde Domme la ksati ons kom m iss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 03-10-1943, 13-10-1953 Kendelser Deklarationer

Læs mere

kommunen tidligere i 2011 har afgjort spørgsmålet efter bestemmelsen i privatvejslovens 2 47

kommunen tidligere i 2011 har afgjort spørgsmålet efter bestemmelsen i privatvejslovens 2 47 Dato 17. juni 2014 Dokument 13/18712 Side Status for S og beskæring af hæk I e-mail af 23. september og 2. oktober 2013 har I klaget over Kommunens påbud af 6. september 2013 om at beskære jeres hæk langs

Læs mere

21.52 O.15 38/2015 Side 1. Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.15 38/2015 Side 1. Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Side 1 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid KL Forhandlingsfællesskabet Side 2 Under henvisning til tjenestemandsregulativets 32, stk. 1, er følgende aftale om

Læs mere

02403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 02403.00. Fredningen vedrører: Abenrå Fjordvej. Domme. la ksations kom miss ionen.

02403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 02403.00. Fredningen vedrører: Abenrå Fjordvej. Domme. la ksations kom miss ionen. 02403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 02403.00 Fredningen vedrører: Abenrå Fjordvej e Domme la ksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 16-12-1961 Fredningsnævnet 02-08-1958 Kendelser Deklarationer

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 8. februar 2013 12/06019 AFSLAG PÅ AFMÆRKNING PÅ PRIVAT FÆLLESVEJ I e-mail af 10. juni 2012 har Grundejerforeningen klaget over Kommunens afslag af 7. juni 2012

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 Randers Kommune Miljø og teknik Veje og trafik Laksetorvet 8900 Randers AFGØRELSE AF KLAGEN

Læs mere

Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier. Information til dig som grundejer

Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier. Information til dig som grundejer Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier Information til dig som grundejer Du kan få råd og vejledning ved at henvende dig til: Miljø og Teknik Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Telefon

Læs mere

Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen

Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen I medfør af 26, stk. 7, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 25. april 1994, som ændret ved lov nr. 1140 af 21. december 1994 fastsættes:

Læs mere

Efter hegnsloven kan enhver grundejer overfor sin nabo stille krav om fælleshegn, medmindre ejendommene allerede er tilstrækkeligt adskilt.

Efter hegnsloven kan enhver grundejer overfor sin nabo stille krav om fælleshegn, medmindre ejendommene allerede er tilstrækkeligt adskilt. Hvis du skal opsætte, ændre eller vedligeholde et hegn mellem din og din nabos grund er det vigtigt at have et overblik over reglerne. Det samme gælder i den situation, hvor beplantning på nabogrunden

Læs mere

Vi har senest modtaget jeres bemærkninger af 11. august 2014 til Kommunens udtalelse af 5. august 2014.

Vi har senest modtaget jeres bemærkninger af 11. august 2014 til Kommunens udtalelse af 5. august 2014. Dato 16. september 2014 Dokument 14/07355 Side Vejen Kommunes afslag på at nedlægge den private fællesvej Å vej 1-3 Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 21. maj 2014. Det fremgår af sagens oplysninger,

Læs mere

Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud

Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud KLAGENÆVNET FOR UDBUDS ÅRSBERETNING FOR 2011 I henhold til 27, stk. 4 i Inatsisartutlov nr. 11 af 2. december 2009 om indhentning

Læs mere

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1.

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1. Side 1 af 7 ARVID Stamoplysninger Titel Adir j.nr. 99-627-0338 Dokumenttype Dagpengeret, selvforskyldt ledighed AMA-afgørelse Dato(DD-MM-ÅÅ) 20-10-2000 Klassifikation Resumé Principiel Medlemmet havde

Læs mere

Vejdirektoratet har behandlet din klage af 14. juli 2014 over Kommunens tilladelse til K til at omlægge den private fællesvej på hans matr.nr. 11.

Vejdirektoratet har behandlet din klage af 14. juli 2014 over Kommunens tilladelse til K til at omlægge den private fællesvej på hans matr.nr. 11. Dato 9. september 2014 Dokument 14/10050 Side Afgørelse af klage over Kommunens afgørelse af 17. juni 2014 Vejdirektoratet har behandlet din klage af 14. juli 2014 over Kommunens tilladelse til K til at

Læs mere

Dirigenten må betragtes som forsamlingens tillidsmand og skal lede mødet i overensstemmelse med medlemmernes tarv. Dirigenten skal

Dirigenten må betragtes som forsamlingens tillidsmand og skal lede mødet i overensstemmelse med medlemmernes tarv. Dirigenten skal Dirigenten Inden vi går over til at se på dirigentens virke, skal det påpeges, at det er store krav, man stiller til en dirigent. Hvis et møde skal afvikles under ordnede forhold, må der være en dirigent.

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

Afgørelse af klage over Odsherred Kommunes udgiftsfordeling ved istandsættelse af Thorsvej

Afgørelse af klage over Odsherred Kommunes udgiftsfordeling ved istandsættelse af Thorsvej Dato 4. november 2014 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/13070-12 Side 1/6 Afgørelse af klage over Odsherred Kommunes udgiftsfordeling ved istandsættelse af

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane vil strække sig over 27 km fra Lyngby til Ishøj og er planlagt til at åbne i 2021. Den vil køre på tværs af S-togsnettet

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Referat af delegatmøde i DAU 22.10.2006. 01. Valgt til dirigent, Finn Pedersen, Langeland. Referant J. V. Bruun.

Referat af delegatmøde i DAU 22.10.2006. 01. Valgt til dirigent, Finn Pedersen, Langeland. Referant J. V. Bruun. Referat af delegatmøde i DAU 22.10.2006 01. Valgt til dirigent, Finn Pedersen, Langeland. Referant J. V. Bruun. 02. Til stede var Horsens, KA, KAK, Avedøre, Silkeborg, Ålborg, Århus, Randers, Viborg, Slagelse,

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SKIVE SØSPORTS HAVN

VEDTÆGTER FOR SKIVE SØSPORTS HAVN VEDTÆGTER FOR SKIVE SØSPORTS HAVN 1 FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er "SKIVE SØSPORTS HAVN". Foreningens hjemsted er Skive Kommune. Foreningens adresse er Strandvejen 26, 7800 Skive. 2 FORENINGENS

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Adgange. Regler for udførelse og vedligeholdelse

Adgange. Regler for udførelse og vedligeholdelse Adgange Regler for udførelse og vedligeholdelse 1 Istandsættelse af adgang Arbejder i forbindelse med eventuel forstærkning og vedligeholdelse skal ejeren udføre hurtigst muligt, dog senest 14 dage efter

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 17. maj 2011 blev der i sag 133-2010 KK v/ advokat AA mod Ejendomsmægler HH afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 1. juli 2010 har KK ved advokat AA, indbragt ejendomsmægler HH for Disciplinærnævnet

Læs mere

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune.

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Vedtægter 1 Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Formålet er at drive antenneforening for modtagning af tv- og radioprogrammer,

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0007516 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Trine H. Garde) 12. juli 2007

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0007516 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Trine H. Garde) 12. juli 2007 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0007516 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Trine H. Garde) 12. juli 2007 K E N D E L S E Dansk Høreteknik A/S (advokat Roberto Panada, København) mod Københavns Kommune

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Vejdirektoratet har behandlet selskabets klage af 6. juni 2007 over Frederikssund Kommunes afgørelse af 9. maj 2007.

Vejdirektoratet har behandlet selskabets klage af 6. juni 2007 over Frederikssund Kommunes afgørelse af 9. maj 2007. BONYT A/S Gl. Strandvej 209 3060 Espergærde Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 Fax 3393 4212 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk SE 60729018 Giro 7 09 40 00 EAN 5798000893450

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

Vedtægter. Navn, hjemsted og formål. Medlemmerne.

Vedtægter. Navn, hjemsted og formål. Medlemmerne. Vedtægter Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er "", og dens hjemsted er Albertslund kommune. Foreningens vedtægter skal godkendes af kommunalbestyrelsen for Albertslund kommune, ligesom senere

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97 202.885 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Kaj Kjærsgaard) 11. november 1998

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97 202.885 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Kaj Kjærsgaard) 11. november 1998 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97 202.885 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Kaj Kjærsgaard) 11. november 1998 K E N D E L S E Tømrermester Bent Mousten Vestergaard (advokat K.W. Schmith, Skive) mod Spøttrup boligselskab

Læs mere

Vejledning til lov om mark- og vejfred

Vejledning til lov om mark- og vejfred Vejledning til lov om mark- og vejfred Mark og Vejfredsloven (Husdyransvar og grundejerfred) (Se mark og vejfredsloven indsat under Love) Ifølge Mark og Vejfredsloven er det således, at en ejer skal erstatte

Læs mere

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL VEDTÆGTER 1 NAVN OG HJEMSTED 1.1 Foreningens navn er: Trædballe - Uhrhøj Antenneforening. 1.2 Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. 2 FORMÅL 2.1 Foreningens formål er at etablere, eje og drive fællesantenneanlæg

Læs mere

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune.

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing 23-02- 2009 TILSYNET STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Du har ved brev af 27. august 2007 rettet henvendelse

Læs mere

Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier

Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier Natur og Udvikling Information til dig som grundejer Beskæring af træer og buske langs veje og stier Mange steder i kommunen er der træer, hække

Læs mere

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter.

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 27. november 2002 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 26. november 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Vejle Sygehus. I rapporten bad jeg afdelingen og Vejle Amt om

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a.

Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a. (Varmeforsyning) Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a. Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand, professor, dr. polit.

Læs mere

05658.00. Afgørelser - Reg. nr.: 05658.00. Fredningen vedrører: Marienlyst Nord. Domme. Taksations kom miss io nen.

05658.00. Afgørelser - Reg. nr.: 05658.00. Fredningen vedrører: Marienlyst Nord. Domme. Taksations kom miss io nen. 05658.00 Afgørelser - Reg. nr.: 05658.00 Fredningen vedrører: Marienlyst Nord Domme Taksations kom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 09-07-1973 Kendelser Deklarationer FREDNNGSNÆVNET>

Læs mere

HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside. www.ejerlagetsletten.dk

HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside. www.ejerlagetsletten.dk Referat af Ejerlaget Sletten s Generalforsamlingen den 7. maj. 2011 HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside www.ejerlagetsletten.dk Forud for generalforsamlingen orienterede Natur- og Miljøchef Claus Borg,

Læs mere

A F G Ø R E L S E. (Varmeforsyning)

A F G Ø R E L S E. (Varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form 25. juli 2001 J.nr. 97-2311-0014 HJD A F G Ø R E

Læs mere