VERDENS SKOVE. Tema: Fremtid og visioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VERDENS SKOVE. Tema: Fremtid og visioner"

Transkript

1 VERDENS SKOVE Medlemsblad for VERDENS SKOVE 28. årgang - 1 / 2011 Tema: Fremtid og visioner Nepenthes bliver til Verdens Skove Skovbevarelse skal være en folkesag Rewilding: Erfaringer fra Sydafrika Ensom kamp for dansk vildmark Udfordringer og visioner for skovene Skov&Folk nr. 1 april

2 HVAD VIL DU GIVE VIDERE? Bevarelse af regnskov Støtte til indfødte folk En indsats for naturskov i Danmark FSC-miljømærkning af træ Formidling og oplysning FORSIDEFOTO Foto: Verdens Skove REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER Erik Højerslev (ansv. redaktør) og Kristian Jørgensen LAYOUT Cebrina Rasmussen TRYK Frederiksberg Bogtrykkeri A/S FLYTTER DU? Så HUSK at give Nepenthes din nye adresse. Ring på tlf eller send et flyttekort. ADRESSER Hovedkontor, generel information: Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Århus C Tlf Fax Kontortid: Mandag til fredag kl Lokalkontorer: Verdens Skove København Økologihuset Blegdamsvej 4B, 2200 København N Tlf.: Lokal afdeling: Verdens Skove Møn Skolegade 6, 4780 Stege Tlf PBS-STØTTEMEDLEMSKAB 50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden Beløbet er frit mindstebeløb dog 25 kr. BASIS-MEDLEMSKAB Alm. medlemskab kr. 300,- Studenter og pensionister kr. 300,- Institutioner kr. 370,- Abonnement kr. 195,- Indbetales på giro OPLAG Tilsendes alle medlemmer og abonnenter. ISSN Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/ lottomidler. Statsministeren, af Carsten Graabæk Foto: WWFXXXXX Tema: Fremtid og visioner Med dette nummer af Skov & Folk forsøger vi at pejle ud i fremtiden mhp. at kortlægge, hvor vi som forening er på vej til at bevæge os hen. Lancering af nyt navn og logo fylder en del i bladet ikke mindst foreningens retning, mål og ambitioner fremadrettet. Hertil stiller vi skarpt på rewilding, som nu og fremover er en af Verdens Skoves vigtige mærkesager. Endelig tager vi pulsen på den globale klimadagsorden, hvor Antonio Ruiz, direktør for vores partnerorganisation i Nicaragua Fundación del Rio, vurderer, hvordan vi i Verdens Skove bør tænke og målrette vores projekter i Latinamerika set i lyset af den internationale klimakontekst efter COP Nepenthes bliver til Verdens Skove 6 Skovbevarelse skal være en folkesag 8 Rewilding: Erfaringer fra Sydafrika 10 Ensom kamp for dansk vildmark 12 Udfordringer og visioner for skovene Rewilding handler om at genskabe den vilde natur, som mennesker har ødelagt. En af grundtankerne ved rewilding er at genetablere hele den originale flora og fauna. Der er mange internationale erfaringer med, hvordan man kan lave rewilding-projekter i stor skala, i Danmark har vi ingen. Atiklerne "Rewilding: Erfaringer fra Sydafrika" og "Ensom kamp for dansk vildmark" forsøger at stille skarpt på rewilding, ikke mindst med fokus på, hvordan vi kan arbejde med området i Danmark. Læs mere på side 8-11 SKOV&FOLK PÅ NETTET Vil du gerne have artikler fra Verdens Skoves medlemsblad Skov&Folk, har du mulighed for at downloade dem fra > Pressecenter FORMANDEN HAR ORDET Internationalt år for Verdens Skove Over for den samlede elite inden for miljø- og naturfaglig videnskab og forvaltning åbnede miljøminister Karen Ellemann (V) Biodiversitetssymposiet på Aarhus Universitet i slutningen af januar med ordene: For mig er biodiversitet ikke bare en vigtig, politisk dagsorden. Det er den vigtigste dagsorden, der ligger på mit bord som miljøminister. Samme dag lancerede DMU en ny rapport, der igen fastslår, at den danske biodiversitet er presset langt ned under gulvbrædderne. Ministerens udmelding klinger dog hult for os, der ved, hvad der ligger af planer på hendes bord. Regeringens masterplan Grøn Vækst rummer meget få initiativer målrettet mod den truede natur og er desværre i alt for god tråd med tidligere ført politik med store hensyn til landbruget. Det kommer derfor heller ikke som en overraskelse, at naturen selv skal finansiere naturindsatsen, idet ministerens vandmiljøplaner skal betales ved et brandudsalg af statsskovene. Din og min skov solgt for at finansiere landbrugets spildevandsforanstaltninger. Hvad pokker er meningen?! skovejers naturindsats. Baseret på, hvor mange af disse, der har tilsluttet sig FSC s bæredygtighedskriterier for selve driften, så har vi meget lidt, at bygge vores forhåbninger på. Indtil for et år siden var sølle 331 hektar privatskov FSC-certificeret, hvilket svarer til arealet for et middelstort landbrug. Med ministerens brandudsalg er det sandsynligt, at den begrænsede naturbeskyttelse, en certificering rummer, helt falder bort. Hertil følger spørgsmålet om, hvad et salg af statsskove så skal bruges til. Svaret er entydigt nemlig til bedre skov, hvor vi, der elsker at færdes i skovene, har samme tilgængelighed. Imidlertid eksisterer der ikke en masterplan for skovnaturen, der kun stadig eksisterer som en ren tilfældighed uden anden beskyttelse end en produktionslov. Den samlede skare fra biodiversitetssymposiet pegede netop på skovene som det absolut bedste og mest omkostningseffektive område, når det kommer til bevarelsen af biodiversitet. Lad os derfor her i FN s Internationale Skovår få en ordentlig plan på bordet, Karen Ellemann! til Verdens Skove. Men skønt denne transformation går over mod det mere transparente og let forståelige, så bliver der ikke pillet ved den skarphed, der altid har kendetegnet foreningen, som helt fra start har indtaget rollen som skovenes vagthund. Det er en fælles opgave at sikre, at det nye navn og logo høster samme anerkendelse som det gamle, og at vi udnytter potentialet i det nye navn til, at Verdens Skove får nye støtter og endnu mere opbakning. Det er mig en fornøjelse, at vi over for vores medlemmer med dette blad, kan lancere Verdens Skoves nye udtryk. Jeg vil opfodre alle til at bidrage med det, de nu kan og lyster, så foreningen får en frisk start på dette nye kapitel. Velkommen til, Verdens Skove! Kristian Jørgensen Formand for Verdens Skove Plan på bordet! Vi kan godt sælge statsskov, men det kræver som minimum, at samme beskyttelse følger med. Nu hvor staten ikke har ambitioner for skovene, kunne man forestille sig, at private løftede en del af opgaven. Dog er der på intet tidspunkt igangsat politiske initiativer, der kan stimulere private Frisk start Som denne sag med al tydelighed viser, har vi som foreningen vores absolutte berettigelse. Skov er en afgørende vigtig mærkesag i miljødebatten, og som forening har vi en vægtig og nødvendig stemme på området. Vi har ændret på indpakningen ved at omdøbe Nepenthes 2 Skov&Folk nr. 1 april 2011 Skov&Folk nr. 1 april

3 10 hurtige spørgsmål til formanden om, hvorfor Nepenthes bliver til Verdens Skove Af Tim Whyte, kommunikationsmedarbejder i Verdens Skove 1 Vi vil gerne have et navn, der klart fortæller folk, hvem vi er, og hvad det er vi kæmper for. Vi oplever, at der er rigtig mange mennesker, der gerne vil være med til at bevare verdens skove, men har svært ved at forstå, huske eller stave til navnet Nepenthes, når de vil søge kontakt med os. Foreningens nye navn, Verdens Skove, fortæller meget enkelt, hvad det er, vi arbejder med og kæmper for. Og budskabet er, at når du støtter os, så støtter du bevarelsen af verdens skove. Navnet har i forvejen længe indgået som en del af den måde, vi har præsenteret os selv på. Vores gamle tagline var således ansvarlig indsats for verdens skove. Nu trækker vi det bare helt op foran. 2 Hvorfor skifter I navn til Verdens Skove? Hvorfor er navnet vigtigt, folk husker jer vel for det I laver? I løbet af de sidste år har vi haft større sager, som kom igennem i medierne såsom Nordeas investeringer i skovrydning, Statoils tvivlsomme reklamer for såkaldt grøn benzin og kæmpe sejre for regnskovsbevarelse i samarbejde med Panamas oprindelige folk. Folk husker som regel sagen, men mange glemmer, hvem det var, der førte sagen frem. For os er sagen altid vigtigst, men vi er afhængige af, at folk kan huske os. Vi har brug for støtte os i at føre sagerne videre. 3 Der vil selvfølgelig altid være noget forvirring, når en mere end 25 år gammel organisation skifter navn. Men vi vil jo forsat markere os kraftigt omkring skovsagen, som vi altid har gjort det. Så vi er ret sikre på, at folk hurtigt vil komme til at kende os under det nye navn. Vi lancerer også nogle nye tiltag i år for at nå ud til de danskere, der har købt et regnskovscertifikat af os gennem tiden. Her vil vi fortælle dem, at vi nu hedder Verdens Skove. Og så giver vi selvfølgelig besked om navneskiftet direkte til medlemmerne, blandt andet her i Skov & Folk. Vore samarbejdspartnere og andre interessenter bliver også orienteret. 4 Hvad med alle de mennesker der, kender jer som Nepenthes, hvordan skal de finde jer nu? Er navneskiftet tegn på andre forandringer i foreningen? Nej, grundlæggende kæmper vi stadig for den samme sag, som vi altid har gjort, nemlig bevarelsen af verdens skove. Men vi er vokset som forening i de sidste år og har med vores programaftale med Danida fået mulighed for at opprioritere vores kommunikation. Således lancerer vi også en ny hjemmeside med blogs og masser af muligheder for at deltage aktivt i skovsagen. Vi vil gerne gøre det lidt nemmere for folk, der gerne vil støtte bevarelsen af verdens skove, at finde frem til os. 5 Når folk vælger at købe et regnskovscertifikat, er det, fordi de gerne vil sikre, at regnskoven består i fremtiden. De ser regnskoven forsvinde med enorme tab af artsrigdom, globale klimaforandringer og øget flygtningestrømme og fattigdom til følge. De vælger at gøre noget for at skabe en anden fremtid. Det er med andre ord folk, der stopper op i den travle hverdag og spørger sig selv, hvilken verden de ønsker at give videre til deres børn og børnebørn. Verdens Skove tilbyder folk en koordineret handling for at skabe den fremtid, de gerne vil have. Derfor spørgsmålet Hvad vil du give videre? 6 Hvorfor Den gamle kandebærer refererede meget specifikt til vores gamle navn, så vi havde brug for et nyt logo til foreningen. Vi har valgt et enkelt logo, som er vores nye navn med et træ integreret inde i O et. Det har vi gjort, fordi det er vigtigt at bruge vores energi på at få gjort navnet kendt. Samtidig kan cirklen med træet bruges særskilt, f.eks. på T-shirts, tryksager og andet. Man siger at et godt logo kan tegnes i sandet med en pind. Træet er tegnet i abstrakt form for at skabe et enkelt udtryk. Samtidig er det en meget stærk visuel form, der skaber associationer, som passer til os. Stammen kan både være vejen ind i skoven eller også kan hele billedet ses som et billede på befrugtning, som er et meget fint symbol ift. skovens værdi for livet på planeten, men også i forhold til taglinen Hvad vil du give videre? Efter navnet er der et.org Det er dels for at fortælle folk, hvor de kan finde os på nettet og dels for at signalere, at vi er en organisation. er dog også en indgang. 7 Sammen med Verdens Skove skriver I Hvad vil du give videre? Hvorfor har I valgt den tagline? har I valgt et nyt logo? Det koster tid og penge at skifte navn og logo. Var det ikke bedre at bruge penge på at redde regnskoven end på smarte kommunikationsprojekter? Det kunne man godt sige, men et kommunikationsprojekt er kun smart for os, hvis det netop bidrager til at redde mere skov. I sidste ende er det jo et spørgsmål om, hvorvidt kommunikationen hjælper os med at komme i kontakt med flere danskere, der gerne vil støtte sagen. Vi ville ikke skifte navn, hvis ikke vi mente, at navneskiftet ville bidrage til netop det. Hvis du opdager, at du har et fladt baghjul, kan det jo som regel godt betale sig at stoppe og pumpe cyklen, selvom du har travlt. Vi er overbeviste om, at navneskiftet er den rigtige investering netop nu. Desuden er der adskillige brancher, som gerne vil støtte vores sag med penge eller professionel bistand, Advance, et af de førende PR-bureauer i landet, er et godt eksempel. De har gratis lavet logo og hjulpet til med lanceringen af det nye navn og de tilhørende kampagner. Det er en fuldstændig uvurderlig hjælp, både målt i kroner og øre og i selve resultatet, som jeg synes klæder vores forening. Også tegnere, grafikere og almindelige medlemmer i foreningen har også arbejdet gratis for at støtte vores sag. Så det har ikke været en særlig dyr proces for foreningen. 8 Hvem har truffet beslutningen om, at I skulle have et nyt navn? I foreningen har der været en holdning til, at tidspunktet har været rigtigt til et navneskifte, og navnet Verdens Skove blev da også stemt hjem med det nødvendige to tredjedeles flertal ved seneste generalforsamling. 9 Risikerer I ikke at miste opbakning fra folk, der støttede Nepenthes og synes, det er fjollet at skifte til noget andet? Vi tror på, at vores medlemmer støtter os, fordi de gerne vil støtte bevarelsen af verdens skove, herunder livsgrundlaget for de mennesker og dyr, der lever i skoven, samt et bedre klima for os alle. Det er sagen, det drejer sig om, og den er jo stadig den samme. 10 Hvorfor er det overhovedet vigtigt at nå bredt ud? Er det ikke bedre at være en lille organisation med stor troværdighed? Det er for mig at se meget enkelt: Jo flere der støtter bevarelsen af verdens skove og bakker op om os med penge, viden, engagement og handling, jo mere skov kan vi bevare. I øvrigt har vi jo ikke altid har været en lille organisation. Nepenthes startede i sin tid med en regnskovskampagne, der nåede ud til danskere. Vi er stolte af den troværdighed vi har og mener ikke, at der er et modsætningsforhold i at nå bredere ud og have troværdighed. Tværtimod. Vores troværdighed er det, som gør, at folk gerne vil støtte os, samt at forbrugere og virksomheder gerne vil samarbejde med os. 4 Skov&Folk nr. 1 april 2011 Skov&Folk nr. 1 april

4 Skovbevarelse skal være en folkesag Af Tim Whyte, kommunikationsmedarbejder i Verdens Skove I 80 erne og 90 erne var der omkring danskere, der købte et regnskovscertifikat. Skoleklasser havde projektuger om regnskoven og sparede sammen til et stykke regnskov, og der blev afholdt over 200 foredrag på et enkelt år. Der var arbejdspladser og sågar hele kommuner, der valgte at støtte sagen. Siden da har Nepenthes og ikke mindst sagen mistet momentum. Styrket kommunikation og kampagner skal sammen med foreningens nye navn, Verdens Skove, hjælpe foreningen med at gøre skovbevarelse til en folkesag. Red Regnskoven-kampagnen er stadig det, som vores forening bliver husket for. Men det er desværre mest noget, der bliver snakket om i datid: Var I ikke dem, der solgte regnskovscertifikater engang? Hvis man ikke fulgte med i Skov & Folk kunne man ligefrem komme til at tro, at det rent faktisk lykkedes at få regnskoven reddet. Faktum er imidlertid, at regnskoven og verdens skove i det hele taget har mere brug for at blive bevaret i dag end nogensinde før. Vi står over for en dramatisk fremtid. Et barn, der fødes i dag, vil inden for dets levetid opleve voldsomme klimaforandringer med havstigninger, flygtningestrømme og miljøødelæggelse til følge. Det vil være vidne til, at over halvdelen af de plante- og dyrearter, vi kender i dag, uddør. Skattekammeret til udvikling af ny medicin og nye afgrøder til vores marker vil også forsvinde. En anden fremtid Skovbevarelse er nøglen til at vælge en anden fremtid. Hvis vi stopper rydningen af regnskoven nu, kan vi nedsætte verdens CO2-udslip med op til en femtedel. Det er mere end det samlede udslip fra alle verdens biler, lastbiler og flyvemaskiner. Vi kan bevare levesteder for en stor del af de dyr og planter, der er truede i dag. Vi kan sikre en anden fremtid for vores børn. Og ikke mindst kan vi være med til at sikre anstændige levevilkår for de mange mennesker, der har skoven som livsgrundlag. I særdeleshed oprindelige folk i regnskoven. Vi arbejder intensivt med lokale folk i skovområder i flere lande og har kontakt til endnu flere, som er klar til at gøre en ekstra indsats for bevarelse af skoven i deres nærområde. Men de har brug for hjælp. Bevarelse af verdens skove er selvsagt en international sag og vil kun lykkes i det omfang, vi arbejder målrettet sammen med folk i de pågældende områder. Det er det budskab, vi skal ud med til danskerne i de kommende år. Så skal der kommunikeres! Udfordringerne er store. Mediebilledet har ændret sig en del siden Red Regnskoven-kampagnen først rullede ud over Danmark for godt 20 år siden. Den gennemsnitlige dansker konfronteres i dag med over daglige tilbud om alt fra billige sodavand til sult og hungersnød. Det er ikke længere godt nok at have en god sag. Man skal også kunne gøre sagen nærværende og vedkommende for folk, der har travlt og har høretelefoner på. Derfor har vi som forening valgt at styrke vores kommunikationsindsats væsentligt over de kommende år. Vi har taget det drastiske skridt at udskifte det gamle, karakterfulde navn Nepenthes med det mere mundrette og sigende navn, Verdens Skove. Vi satser kraftigt på den elektroniske kommunikation med en spritny hjemmeside og langt mere engagement på nye medier såsom Facebook og Twitter. Og så vil vi relancere Red Regnskoven-kampagnen senere på året. Alt sammen med det formål at give danskere mulighed for at engagere sig i en af de største udfordringer, vi står over for i dette århundrede, nemlig at bevare verdens skove. Det nye navn skal gøre det nemmere for folk, der ikke kender os, at finde frem til os og se, hvad det er, vi arbejder for. Det er vores oplevelse, at der er mange danskere, der gerne vil støtte skovbevarelse, men som har svært ved at huske det lidt besværlige navn. Selvfølgelig er et navneskift i sig selv ikke garanti for, at vi trænger igennem i den nye medievirkelighed. Navneskiftet er et element, der skal bruges sammen med kampagner og kommunikation med den ambition at være til stede lige dér, hvor folk er i forvejen, og som gør, at folk overhovedet har noget at huske os for. Hvis internettet ikke kommer til skoven, må skoven Samme dag, vi lancerede vores nye navn, lancerede vi også en ny hjemmeside på Ambitionen er, at siden skal blive et mødested for folk med interesse for skovbevarelse, med nyheder, debat og kampagner. Siden indeholder blandt andet en blog- og debatside under overskriften Fremtidens Skove, hvor foreningens aktive debattører og ressourcepersoner vil stille skarpt på de udfordringer, vi står overfor i regnskoven og i Danmark. Den nye hjemmeside vil også byde på flere små film samt et billedgalleri med billeder fra vores medlemmer. Vores nye Facebook-side har været oppe at køre nogle måneder nu og er allerede ved at blive et aktivt sted, hvor man kan følge med i, hvad der sker i Verdens Skove. Facebook er efterhånden blevet et vindue til verden som rigtig mange af os kigger ud igennem hver dag. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at skovene er med i udsigten derude. Samtidig er Facebook også et sted, hvor medlemmer og andre støtter kan hjælpe til med at sprede budskabet midt i en travl hverdag. Derudover vil vi også starte et månedligt elektronisk nyhedsbrev til medlemmer og andre interesserede, hvor vi samler op på de vigtigste historier fra skoven. Du kan melde dig til nyhedsbrevet fra forsiden af den nye hjemmeside. Red Regnskoven igen Verdens Skove er drevet af en grundlæggende tro på, at det er muligt at stoppe regnskovsrydningen. Vi kan gøre noget ved udfordringerne, hvis vi vil. Men der skal handles nu, og vi skal have engageret familie, venner og kollegaer i arbejdet, hvis det skal lykkes. Senere på året relancerer vi Red Regnskoven-kamapagnen. Store områder af regnskov i Costa Rica og Ecuador er allerede blevet bevaret som resultat af danskernes indsats, og hvert år er der trofaste støtter, der bidrager til det vigtige arbejde. Men kampagnen har levet sit stille liv igennem de seneste år, hvor foreningen har sparet sammen til at gå ind i et nyt område i Latinamerika. Nu er der taget en beslutning om, at det næste skovbevarelsesprojekt skal foregå i Nicaraguas regnskov. Samtidig bliver indsatsen videreudviklet, så vi i stigende grad udfører bevaringsarbejdet gennem de mennesker, der bor i og omkring regnskoven. Vores tidligere projekter i området har vist, at der er stor interesse blandt lokale i at samarbejde med danskerne om at bevare skoven. De er klar. Udfordringen nu er at engagere danskerne i at støtte arbejdet. Hvis Red Regnskoven-kampagnen og vores grundlæggende mål om at gøre skovbevarelse til et folkesag skal blive en succes, har vi brug for alle hænder. Bliv ven med os på Facebook. Meld din søster og venner ind i foreningen. Kom og deltag i kampagnerne. Verdens Skove har brug for din hjælp! Følg med i skoven på facebook og del din kærlighed for skoven med dine venner Verdens-Skove/ Del dine skovbilleder med andre medlemmer på vores nye flickr gruppe. Se vores youtube kanal: Her kan du se små film fra vores projekter som vi løbende lægger op på siden. Hjemmesiden den vil være på men du kan se the work in progress her: På vores blog side kan du blandt andet følge debat og diskussion om fremtidens skove.

5 Rewilding: Erfaringer fra Sydafrika Rewilding handler om at genskabe den vilde natur, som mennesker har ødelagt. En af grundtankerne ved rewilding er, at man ved at genetablere hele den originale flora og fauna opnår et økosystem, der er i en selvregulerende, dynamisk balance, som kræver et minimum af bekostelig pleje,men samtidig huser nær maksimal biodiversitet. Rewilding kræver imidlertid plads og en række ydre faktorer spiller ind, bl.a. politisk klima, økonomiske incitamenter og forvaltning af store dyr. Af Kenneth Buk, Vildtøkolog, Rewilding som koncept blev første gang fremført af amerikaneren Dave Foreman, som var medstifter af organisationen Earth First, der siden oprettede Wildlands Network og The Rewilding Institute. Michael Soulé og Reed Noss beskrev i en artikel i 1998 grundstenene i rewilding som KKK, som står for Kerneområder, Korridorer og Kødædere (på engelsk CCC, cores, corridors, and carnivores). Rewilding handler om at genoprette større stykker vild natur ved at oprette fredede kerneområder uden produktion, genetablere sammenhæng mellem kerneområderne i netværk og indføre rovdyr og andre økologiske nøglearter. De økologiske argumenter for rewilding er bredtfavnende, men centrerede om økosystemtjenester og bevarelse af biodiversitet både arter, processer og habitater. Hertil er der økonomiske argumenter for rewilding, idet der er grundlag for indtægter fra natur og jagtturisme og salg af dyr samt gunstigt afkast i form af økosystemtjenester som genetiske og medicinske ressourcer, sikring af drikkevands- og kunstvandingsressourcer, spildevandsfiltrering, fiksering af CO2, rekreative værdier m.m. Rewilding-projekter i Sydafrika Sydafrika indtager en særlig gunstig position i forhold til rewilding. I modsætning til meget af Afrika er størstedelen af jorden på private hænder i Sydafrika, og den enkelte lodsejer har ejendomsret til dyrelivet på hver jordlod. Det betyder, at afkast i investeringer i rewilding tilfalder investor. Dette har i kombination med andre specielle forhold har ført til, at Sydafrika har været særligt aktiv i rewilding i både offentligt og privat regi, før rewilding overhovedet blev defineret som begreb. Pilanesberg Nationalparken er et eksempel på rewilding helt fra bunden, dvs. uden større dyr til stede. I 1979 besluttede præsident for det daværende sorte hjemland Bophuthatswana, Mangope, at en 1,2 milliarder år gamle vulkan skulle være nationalpark. Den såkaldte Operation Genesis betød, at Pilanesberg landsby blev fjernet og 52 kvægfarme opkøbt, hvorefter vilde dyr fra bl.a. Krüger og Namibia blev udsat på 572 km2 ved siden af casino- og hotelkomplekset Sun City. Parken indeholdt 14 år senere alle de hjemmehørende arter af stort vildt. Enkelte offentligt ejede parker med rewilding fra bunden fulgte. Operation Phoenix startede i Madikwe (750 km2) i 1991 og indførte vilde dyr af 28 arter på blot 6 år. Marakele (670 km2) oprettedes på lignende vis i Mens de fleste sydafrikanske nationalparker indeholdt en del større dyreliv ved oprettelsen, har de nu næsten alle fået genindført flere arter. De fleste genopretninger til vild natur har fundet sted på græsningsarealer, men i Entabeni er tidligere opdyrkede marker blevet til naturligt udseende græs og buskland med løver og elefanter på ca. 10 år, og i Isimangoliso er eukalyptusplantager blevet til kystskov og græsland med leoparder og næsehorn på 20 år. Aktiv rehabilitering af klitskov efter udvinding af ædle metaller er mere langsigtet, men håbefulde biologer mener at kunne genoprette den oprindelige artssammensætning efter 45 år, mens andre indikatorer som biomasse kan tage over 100 år. Privat rewilding De mest bemærkelsesværdige rewilding-projekter i Sydafrika har fundet sted på privat jord. Et af de mere kendte eksempler er Lapalala i Limpopo s Waterberg bjerge. Naturfredningsmand Clive Walker og forretningsmand Dale Parker opkøbte i 1981 en 50 km2 jagtfarm, som de udvidede gennem 20 år til 360 km2 og gradvist udsatte næsehorn og andre vilde dyr på. De oprettede også en vild natur-skole, som børn fra meget forskellige baggrunde har haft glæde af. Et andet eksempel er Shamwari i den østlige Kapprovins. Her købte den lokale forretningsmand Adrian Gardiner i 1992 en kvægfarm, der havde ganske få vilde dyr, med en drøm om at gøre den til vild natur. I år 2000 var Shamwari vokset til 250 km2 med alle hjemmehørende planteædere og rovdyr og havde 325 ansatte til at betjene kendte gæster på luksussafari. Der er utallige andre eksempler, også nogle med danske ejere. Én af dem er Maremani i Limpopo, der blev købt af Aage V. Jensens Fonde i 1999, og nu er udvidet til 410 km2. Det sydafrikanske diamantfirma De Beers har også en stribe ejendomme på op til km2, der drives som naturreservater. Alternative ejerskabsformer Med mulig inspiration fra Clive Walker (herover) ønskede Pienkes du Plessis i 1987, at hans 260 km2 kvægfarm Welgevonden i Limpopo s Waterberg kunne omdannes til et privat naturreservat. Han fik den ide til finansiering, at han kunne sælge farmen i lodder af 500 ha med en særlig klausul på hvert skøde. Klausu- len foreskriver, at jorden forbliver naturreservat, at man kun kan opføre et hus med plads til maksimum 10 personer på et forudbestemt sted og med et passende design, og at man evt. skal betale et gebyr afhængig af reservatets samlede årsregnskab. Til gengæld har lodsejerne gratis adgang til 260 km2 naturreservat, og man er medlem af reservatets styrekomité. Med støtte fra sin bank realiserede du Plessis sin idé på mindre end 10 år inklusive udsætning af næsehorn, elefanter, løver og krokodiller. Denne ide om vild natur på andel har siden fundet anvendelse flere andre steder. En lignende ide er et conservancy. Her slår flere jordejere sig sammen om at oprette et naturreservat. De opnår herved stordriftsfordele, og får bedre plads til store planteædere og rovdyr. Mindre vildtfarme er begrænsede til at udbyde mere almindelige arter til jagt eller levende salg, mens større ejendomme kan udbyde sjældne arter eller skifte til fototurisme. Også lokale stammer har andel i vild natur. I 1969 blev personer fra Makuleke-folket flyttet fra deres jord i Pafuri for at give plads til en udvidelse af Krügerparken. I 1996 fik Makuleke folket tilkendt de 198 km2 igen, men de valgte at fortsætte området som nationalpark og høste udbytte af turismen i parken. Et andet eksempel er Phinda, som i 1991 var et overgræsset område i KwaZulu Natal. Det opkøbtes af Conservation Africa (nu & Beyond ), der etablerede et 230 km2 naturreservat. I 2007 vandt de lokale Makhasa- og Mnqobokazi-folk imidlertid retten til 188 km2 af jorden. De indgik en langsigtet aftale med & Beyond om at lade firmaet beholde driften af naturreservatet mod bl.a. en leje på 3 millioner rand pr. år. Også staten lejer jord til conservation, som det er tilfældet i Richtersveld en hot spot inden for plantebiodiversitet, der lejes fra Nama-folket. I andre tilfælde lejer staten brugsretten til en del af en park ud til en fotosafari-udbyder. I Sydafrikas nabolande lejer staten også jord ud til jagt. Endnu et eksempel på nye ejer og forvaltningsmodeller er det Sydafrikanske firma African Parks Network, der nu forvalter fem parker i Zambia, Malawi, Congo og Rwanda på vegne af og i tæt samarbejde med de pågældende landes myndigheder. I parken i Malawi er en tredje partner en NGO, der har et avlsprogram for sjældne arter. Kerneområder, korridorer og kødædere I dag er der 19 statsejede nationalparker i Sydafrika, der dækker km2. Hertil kommer andre nationalparker og andre typer fredede områder, som dækker yderligere ca. 3 procent af landarealet. I 2005 var der private vildtområder med et areal på km2 eller 8,5 procent af Sydafrika. I alt er ca km2 svarende 14,5 procent af Sydafrika altså genoprettet til mere eller mindre vild natur. I Sydafrika er der ikke plads til store bufferzoner, og derfor er hvert stykke jord med store, vilde dyr indhegnet. Heldigvis bliver conservancies mere og mere udbredte kerneområder. Et eksempel er The Waterberg Conservancy hvor 25 vildtfarme har slået sig sammen til et areal på mere end km2 og beskæftiger mere end personer. Waterberg Conservancy gik i 2001 sammen med Marakele National Park, Welgevonden og andre i Waterberg Biosphere Reserve, der i samarbejde med de omgivende landbrug og byer skal forvalte landskabet og sikre korridorer. Flere nationalparker forsøger også at vokse til reelle kerneområder. Addo Elephant Nationalpark blev oprettet i 1931 for at beskytte en bestand på 11 elefanter isoleret på landets sydkyst. Længe var parken kun omkring 50 km2, men den begyndte i 1990erne en storstilet vækst til km2 på land plus marine km2. Kerneområderne åbner mulighed for kødædere. F.eks. er geparder nu genudsat i 38 reservater i Sydafrika, og løver i endnu flere. Men bestandene er små og kræver intensiv forvaltning. Behovet for korridorer er åbenlyst, og mange initiativer er undervejs i Sydafrika. Flere store korridorer og parksammenlægninger over grænserne i det sydlige Afrika koordineres af Peace Parks Foundation (www. peaceparks.org) i Cape Town. Peace Parks flagskib er KavangoZambezi, der kommer til at omfatte km2 i Angola, Botswana, Namibia, Zambia og Zimbabwe et område mere end fem gange større end Danmark! Hvad DK lære af Sydafrika om genopretning af vild natur? Det kan lade sig gøre at genoprette vild natur i et landbrugsland på meget kort tid, når viljen er til stede. Det bedste udgangspunkt er ekstensivt jordbrug (græsning, naturnær skovdrift, naturreservat el. lign.), men også plantager, landbrug og minedrift kan genoprettes over længere tid. Vild natur lader sig bedst genoprette på områder fra ca. 100 km2 (10 x 10 km) afhængigt af jordens bæreevne, men tilløb kan startes på mindre arealer. Naturturisme eller jagt være økonomiske drivkræfter for privat genopretning af vild natur, især på marginaljord. Der er mangfoldige muligheder for ejerskab af vild natur. I Danmark kan conservancies og natur på andel (Welgevonden-modellen) vise sig at være en fornuftig måde at sikre ikke-offentlige investeringer. Vild natur kan bestå af en blanding af både privat og offentligt ejerskab, og både ejet og lejet jord. Med store, vilde dyr i intensive landskaber er hegn nærmest uundgåelige for at sikre økonomiske interesser på begge sider af hegnet, og de økologiske interesser inden for hegnet.

6 Ensom kamp for dansk vildmark Af Karsten Thomsen, Verdens Skove Tanken om stor, vild natur i Danmark er ikke ny, men gennem mange år har kun meget få villet kæmpe for den. De største af naturforeningerne i Danmark vil bevare eller næstbedst genskabe landskaber. Det skal ske med afsæt i det kulturskabte land med stort naturindhold. Ikke i vilde økosystemer, der forvalter sig selv, som det er idealet for Verdens Skove. Danmarks Naturfredningsforening afviste allerede i 1960 erne nationalparker i Danmark med den begrundelse, at man ikke ville have landet opdelt i en såkaldt A- og B-natur, hvor B-naturen ikke ville være tilstrækkeligt beskyttet. Dette absurde argument lever fortsat i de gamle foreninger til trods for det åbenlyse, at Danmark i dag reelt ikke blot har A- og B-natur, men nærmest hele alfabetet på nær A! Zoologen Jan Dyck rejste i 1981 ved en af de første store konferencer om bevarelse af Danmarks vilde arter spørgsmålet: Skal vi have store urørte naturområder i Danmark? Det førte til fem debatsider i slutningen af en bog, der hed Status over Danmarks dyre- og planteverden Dyck foreslog, at man kunne udlægge et stort område ét sted i Danmark, hvor der skulle skabes en naturtilstand, der så meget som muligt lignede dét, der ville have været, hvis mennesket aldrig var indvandret i landet. Området kunne for eksempel være på 100 kvadratkilometer. Her skulle udryddede arter genindføres. Dyck mente, at ulven ville være for vanskelig at have med at gøre, men at lossen kunne gøre fyldest i en sådan naturpark. Kun to journalister omtalte ideen og kun i små, nedladende avisindlæg. En overskrift lød: Zoologen vil have lossepladser med ironisk henvisning til Dycks tanke om at genindføre lossen. Fri for skov- og landbrug I 1960 erne havde den danske fagkundskab ingen fantasi til at forestille sig, at naturlandskaber kunne friholdes for skovbrug og landbrug. Så sent som i 1991 var det vildeste, Naturfredningsrådet kunne foreslå, 5 hektar store parceller med skove friholdt for hugst. Vores forening har derfor kæmpet en forbløffende ensom kamp for at få standset motorsave og plove for at overlade naturudvikling til træer, hjorte, vildokser og andre økologiske nøglearter, der hører til i vores økosystemer i fri udfoldelse. I 1991 gik vi således for første gang ind i dansk naturdebat med forslag om at udlægge ti skove på 500 hektar til fri udvikling uden skovhugst. Den vilde skov kom igen på dagsordenen i 1992 forud for den første internationale biodiversitetskonference i Rio de Janeiro, da daværende miljøminister Per Stig Møller indså, at Danmark stod med et moralsk problem ved ikke selv at have egentligt naturbeskyttede skove, skønt danskerne gennem Nepenthes regnskovsopkøb havde vist deres store omsorg for skovnaturen. Nepenthes argumenterede sammen med DOF og WWF for, at 10 procent svarende til over hektar af vore skove skulle friholdes for hugst. Desværre fik Naturfredningsforeningen travlt med at argumentere for gamle driftsformer i skovene, og resultatet blev en udvandet naturskovsstrategi, som først i 2040 ville udlægge 10 procent af skovene til urørthed ELLER drift med særlige naturhensyn. I alt er kun hektar statsskov blevet lagt urørt, og for privat skov under hektar. Nye naturbeskyttelsesideer Nepenthes udarbejdede i 1990 erne flere bøger, der skulle påvirke de fastlåste naturbeskyttelsesideer, blandt andet Danmarks naturskove, Alle tiders urskov og Dansk skovnatur. Hvor det ikke lykkedes at få ret mange træer beskyttet, havde Nepenthes større succes med at kæmpe for at genindføre økologiske nøglearter, dvs. arter med stor betydning for en rig naturudvikling i landskaberne. Efter årtiers modstand mod at flytte arter accepterede de etablerede naturforeninger ideen, så vi i 1999 fik bæveren genindført efter 2000 års fravær her i landet. Da OECD i 1999 påpegede, at Danmark manglede egentlige nationalparker, nedsattes Wilhjelm-udvalget, som foreslog udlæg af store, sammenhængende naturområder. Den dengang nye VKregering sagde i 2002, at vi skulle have nationalparker, og Nepenthes involverede sig selvsagt stærkt i dette spørgsmål. Vi foreslog Gribskov lagt urørt med genindførte krondyr, bisoner og evt. andre store planteædere, der kunne skabe en fantastisk vildmark. Tilsvarende foreslog vi, at Møn, Thy, Mols Bjerge og Vildmosen tog tankerne om fri naturudvikling med store genindførte dyrearter op. Men ingen andre kæmpede for disse ideer. Ingen nationalparker Friluftsrådet, Naturfredningsforeningen, DOF og WWF sluttede sig sammen om et fælles udspil, der accepterede nationalparker, der slet ikke levede op til den internationale forståelse af begrebet. Resultatet blev, at vi har fået nationalparker, der kan indeholde al mulig form for produktion, helt i strid med den internationale naturbevarelsesunion IUCN s anbefalinger. I 2003 lykkedes det os at få sat gang i et projekt med Nordjyllands Amt og Åge V. Jensens Fonde om at få en flok danske urokser og et par vildheste i Lille Vildmose-området. Dette avlsprojekt er fortsat siden og har tiltrukket stor interesse. Bisonens genindførelse i dansk natur har vi også argumenteret utrætteligt for, og omsider synes der at komme bevægelse, idet statsskovene på Bornholm planlægger udsætning næste år. I vildmosen planlægges elge udsat. Dycks vision Lille Vildmose er ikke blevet udpeget efter den indholdsløse nationalparklov, men er det eneste område, der reelt ligner en nationalpark efter IUCN-kriterier. Nepenthes nu Verdens Skove er aktivt involveret i flere rådgivende organer i områdets forvaltning og udvikling. Måske vil dette sted med tiden komme til at få karakter af Jan Dycks og Nepenthes vision om et stort område med dansk natur i fri og vild udfoldelse. Vilde Visioner: Sådan får vi vild natur i Danmark Verdens Skoves Dansk Natur-Gruppen arbejder på at genoprette vild natur i Danmark. Vi forstår vild natur som områder: hvor der som udgangspunkt ikke høstes fysiske produkter af nogen art, f.eks. afgrøder, kød, træ og honning med genetablering af hjemmehørende vegetation og dyreliv, herunder ingen jagt i kerneområdet, ingen fodring, ingen gødskning, ingen pløjning og ingen plantninger med udbredt anvendelse af naturlige processer såsom afgræsning, stormfald, brande, oversvømmelser brande og naturlig succession i forvaltningen flerartsgræsning med store græssere bag hegn og uden hegn, hvor det er muligt. Verdens Skove og Dansk Natur-gruppen arbejder med følgende målsætninger og visioner for genindførsel af vild natur: 20 procent af Danmarks skove skal være urørte om 20 år. Der skal etableres 5 områder større end 100 km 2 inden for 10 år med vild natur uden produktion, herunder et antal marine områder uden kommercielt fiskeri. I løbet af 20 år skal antallet af områder fordobles til 10. Der skal etableres 2 landområder større end100 km 2 med vild natur uden produktion og fuldt laug af hjemmehørende planteædere undtaget globalt uddøde samt los eller ulv. I løbet af 20 år skal antallet af områder fordobles til 4. Der skal indføres bison, bæver, elg, vildhest, vildokse og vildsvin i Jylland, og 3 ud af de 6 arter skal indføres på alle store, brofaste øer inden for 20 år. Midler til at indfri visioner og målsætninger: Offentlig finansiering vha. eksisterende landdistriktsmidler. Offentlig finansiering vha. af muligheden for at bruge op til 20 procent af den direkte landbrugsstøtte til natur- og miljøformål Offentlige-private partnerskaber. Conservancies og natur på andel (jf. artiklen Rewilding: Erfaringer fra Sydafrika) Muligheder for brugerbetaling: Entré, guidede ture, jagt på tilstødende områder.

7 Udfordringer og visioner for skovene i Latinamerika Antonio Ruíz under plenum om REDD på andendagen under COP16 Af Jesica Murcia López med tak til Rebecca Guacan Carlosamoy, Jeanne Svalebech og Rebecca Ettlinger for hjælp med oversættelse. Hverken COP15 i København eller COP16 i Cancún i december sidste år gav konkrete svar på, hvordan verdenssamfundet vil sikre skovbevarelse som en del af løsningen på de globale klimaproblemer. Verdens Skove har snakket med Antonio Ruiz, direktør i partnerorganisationen Fundación del Rio i Nicaragua, for at høre ham, hvad han mener, at udfordringerne er og visionerne bør være for skovområderne i Latinamerika, hvor Verdens Skove opererer. Endnu en gang er udsigterne dystre. Det er i hvert fald den oplevelse, Antonio Ruíz har haft efter hvert af de tre klimatopmøder, han har deltaget i. Han frygter samme udfald af COP17, som afholdes i Sydafrika i år. Alligevel understreger han, at det for Verdens Skove og vores allierede i Mellemamerika er vigtigt at følge forhandlingerne. Kun på den måde vil NGO'er være i stand til at påvirke skovenes hovedrolle i den nye polemik omkring kulstofsmarkedet. Kun sådan kan NGO'erne kæmpe for, at de beslutninger, der vedtages ved topmøderne, tager hensyn til skovenes biodiversitet og harmonerer med lokalbefolkningernes behov. Antonio forklarer, at han deltog i Cancún for både at observere, analysere og indvirke på forhandlingerne. Ifølge ham er en af de vigtigste fortjenester, ved at han og andre NGO'er har deltaget i rækken af klimamøder de seneste år, været dannelsen af The Accra Caucus on Forests and Climate Change, som er en koalition af civilsamfundsgrupper fra 15 lande. Koalitionen arbejder sammen om at foreslå ændringer til forhandlingsteksterne ud fra deres erfaringer med skovbevaring i deres hjemlande. Gennem dialog med forhandlerne fra hvert enkelt land forsøger de at få vedtaget konkrete forslag eksempelvis til teksten om oprindelige folks rettigheder eller til en præcisering af værdien af skovenes biodiversitet ud over deres vigtighed for klimaet. Skovpolemik og dobbeltspil Et af de mest foruroligende forhandlingsemner under klimakonventionen er REDD+, fortæller Antonio. REDD+, der står for Reducing Emission from Deforestation and Degradation med mere, er et led i forsøget på at begrænse CO2-udslip i atmosfæren ved at forstærke initiativer til bevarelse af skove. At REDD+ skulle indgå som vigtigt element i klimaindsatsen, blev vedtaget allerede på klimatopmøde i Indonesien i 2007, men det er endnu ikke besluttet, hvordan det skal finansieres. Om finansieringen bliver via fonde og støttemidler eller gennem lån og markedsmekanismer, hvor rettigheder til udledning af CO2 sælges til rige lande i bytte for bevaring af CO2 i skovene i ulandene, er et spørgsmål, som optager både NGO'er og regeringer i ulandene meget. Og som der er stor uenighed om. Antonio fortæller, at mange af ulandenes regeringer og selv NGO'erne spiller en form for dobbeltspil. De regeringer der deltager i partskonferencen udtrykker sig alle tvetydigt, siger han. Regeringer som Nicaraguas stiller store spørgsmålstegn ved dele af indholdet i forhandlingsteksterne om REDD+, men modtager alligevel pengemidler for at promovere REDD+. Ofte som del af programmer, der skal lede frem mod salg af kreditter til det kulstofmarked, de har erklæret sig imod. I Mellemamerika har multinationale selskaber med regeringernes velsignelse travlt med at indgå i REDD+ projekter sammen med skovejere. Bitre erfaringer gør, at Antonio og andre NGOrepræsentanter har svært ved at tro på disse projekter, som ikke overvåges af regeringerne, som de burde. Og erfaringerne viser, at mange virksomheder ikke holder deres løfter om at tage hensyn til natur eller lokalbefolkning. Tværtimod tvinges familier ofte bort fra landområder, hvor andre multinationale selskaber ønsker at opføre plantager, mens hensyn til sikring af f.eks. vandressourcer tilsidesættes. Generelt har de latinamerikanske NGO'er lave forventninger til REDD+, fordi mange af de lokale projekter og nationale og internationale programmer for REDD+, som udarbejdes i disse år, mangler social ansvarlighed og ikke fokuserer på at sikre den biologiske mangfoldighed i skovene. Magtbalancen mellem beslutningstagerne på den ene side og lokalbefolkningen og skovene selv på den anden er fundamentalt ulige, fastslår Antonio. Derfor er det vigtigt, at civilsamfundsorganisationer som vi fortsætter med at forsøge at indvirke på regeringerne. Vi må sætte vores præg på alle facetter af disse processer. Rettigheder og biodiversitet Hele REDD+ debatten såvel som den større debat om skovenes fremtid drejer sig i virkeligheden om behovet for selvbestemmelse blandt de folk, som berøres direkte af implementeringen af REDD+, mener Antonio. Det er disse folk, det vil gå ud over, hver gang en regering tager en forkert eller uretfærdige beslutning for at få en bid af kagen fra de internationale REDD+-finansieringsmekanismer, der er ved at blive etableret. Latinamerikanske NGO er har længe enigt fokuseret på lokalsamfunds og oprindelige folks interesser og arbejdet for at skabe ægte positive sociale, økonomiske og miljømæssige forandringer for disse samfund gennem konkrete projekter. I kontrast hertil, fortæller Antonio, har de latinamerikanske NGO er ikke en klar position om skovenes og klimaets tilstand for slet ikke at tale om en klar holdning til klimaforhandlingerne eller REDD+. Men i lande såsom Colombia, Mexico, Bolivia og Nicaragua er dog en spirende opmærksomhed blandt miljøorganisationer om vigtigheden af skovenes betydning for det globale klima og den deraf følgende internationale interesse for skovbevaring. Af denne opmærksomhed vokser et ønske om at være med til at påvirke kritiske fremgangsmåder til skovebevaring, f.eks. kulstofmarkedet. Bevaring af økosystemer Antonio ser et stort behov for REDD+ projekter, der skaber størst muligt udbytte for lokalsamfundene, samtidig med at skovenes eksistens, brug af skovene og den biologiske mangfoldighed sikres. Han mener, at der nationalt og internationalt bør etableres generelle rammer for denne type projekter. Disse skal sikre bevaring af alle de forskelligartede skovøkosystemer, der findes i ulandene. Økosystemer, der sikrer den biologiske forbindelse, skal restaureres. Skovenes ressourcer skal generelt udnyttes mere skånsomt, og projekter til bevarelse af skovene under Verdensbankens innovative program for betaling for økosystemtjenester skal fortsat opretholdes. Og de økosystemer, der fungerer som levested for truede arter, skal naturligvis bevares. Den biologiske forbindelse I Fundación del Rios samarbejde med Verdens Skove fremover ønsker Antonio at fortsætte indsatsen for at udvikle lokale skovsamfunds forståelse for årsager til skovrydning og konsekvenser heraf. Han ønsker også at forbedre deres muligheder for at påvirke lokal, national og international skovpolitik. Han foreslår, at flere skovbrugsfællesskaber udvikles med henblik på Udveksling af ideer med andre uddelegerede fra Nicaragua at bekæmpe fattigdom, samt at lokalsamfundene rustes til at kunne tilpasse sig klimaforandringerne. Et konkret projektforslag fra Antonio er at sikre den biologiske forbindelse mellem de skovområder, der tilhører landsbyerne nær Rio San Juan i det sydøstlige Nicaragua, hvor Fundación del Rio hører hjemme. Det vil være med til at bevare de hektar tropisk skov, som knytter sig til Reserva Biològica Indio-Maíz s kerneområde. Her er landejerne, oprindelige folk fra landsbyerne og de lokale og nationale myndigheder nødt til at arbejde sammen for at finde løsninger, der kan fremtidssikre skovens eksistens. Her skal der, med Antonios ord, iværksættes bæredygtige driftsformer, alternative former for skovbevarelse (f.eks. betaling for økosystemtjenester), uddannelse og miljømæssig kvalificering og social og deltagende organisering. For de kommende år udtrykker Antonio alt i alt en vision, som ikke ligger langt fra Verdens Skoves egen om at være med til at vise hvordan REDD+ kan se ud i praksis til gavn for både natur og lokalbefolkning i Mellemamerika. Samtidig handler det om at blive ved med at påvirke de internationale forhandlinger, som former de store linjer for fremtiden for verdens skove. 12 Skov&Folk nr. 1 april 2011 Skov&Folk nr. 1 april

8 Forårs generalforsamling i Grenå Forårets generalforsamling bliver i år afholdt i weekenden d. 29. april til 1. maj på Naturcenter Norddjurs ved Grenå. Vi skal i år overnatte i sekspersonershytter. For de garvede naturmennesker er det også muligt at overnatte i shelters. Naturcenter Norddjurs er beliggende tæt på Grenå Plantage, som er kommunalt ejet til rekreativ benyttelse. Således drives der ikke kommerciel skovdrift i plantagen, som indeholder både skovbevoksning og hedearealer Sted Naturcenter Norddjurs Klitten Grenaa Læs mere på: Transport: Molslinien sejler mellem Odden-Ebeltoft og turen tager 45 minutter. Er man ikke i bil kan man tage Abildskou Bussen, der på Sjælland kører fra København, Roskilde og Holbæk og stopper i Grenå. Abildskou Bussen kan også tages fra jyske byer. Praktisk: Der er dyner og puder i hytterne, medbring sengelinned. Hvis man vil overnatte i det fri, så skal liggeunderlag og sovepose medbringes foruden praktisk tøj til søndagens skovtur. Tilmelding: Kan ske til Kristian Jørgensen, mail: Tlf.: med lyng og enebevoksning. Disse arealer bliver afgræsset af får. Naturcentret ligger nær kysten, hvor der blandt andet findes klinter med aflejringer af bryozokalk, der geologisk kan henføres til kvartærtiden. Klinterne indeholder mange fossiler med blandt andet koraller og kiselsvampe. Således findes der også en del forstenede søpindsvin i området. Foreløbigt program for generalforsamlingen: Fredag d. 29. april Ankomst fra kl 17 Lørdag d. 30. april Kl Generalforsamling Kl Frokost Kl Generalforsamling fortsat Kl Program følger Aften: Verdens Skoves-fest Søndag 1. maj Efter morgenmad tager i på tur i den danske natur Endeligt program følger på hjemmesiden. Dagsorden for generalforsamling i henhold til vedtægterne: 1. Valg af dirigent og referent 2. Formandens beretning 3. Godkendelse af regnskab 4. Valg af formand 5. Valg af næstformand 6. Valg af 5 øvrige bestyrelsesmedlemmer + 5 suppleanter 7. Indkomne forslag 8. Eventuelt Internationalt Skovår 2011 er FN s Internationale Skovår eller International Year of Forest, som det hedder på engelsk. Formålet er at øge opmærksomheden på skovens betydning for verden og på alt det, skoven giver os mennesker. Med Skovåret opfordres verdens lande til at forstærke indsatsen for at fremme bæredygtig skovdrift, beskyttelse og udvikling af alle typer skove til gavn for Logo use Guidelines and nuværende og fremtidige generationer. Skovåret Waiver indledtes of Liability officielt i FN's Forms hovedkvarter februar 2011 med deltagelse af statsoverhoveder og ministre. I løbet af 2011 vil være en række arrangementer og aktiviteter, der skal gøre opmærksom på de trusler, som mange skove står overfor. Samtidig vil det handle om at få formidlet de succeshistorier, der findes. Læs mere om Skovåret på FN's officielle hjemmeside: International Year of Forests 2011: Her findes blandt meget andet en kalender over internationale aktiviteter. På kan du følge med i de aktiviteter, Verdens Skove vil stå bag mhp. at markere året. Fest I anledningen af navneskiftet til Verdens Skove her i foråret arrangerer foreningen en stor fest, hvor vi vil fejre vores nye navn. Festen vil blive afholdt fredag d. 17. juni på Global på Nørrebro i København. Alle er velkomne, så invitér jeres kæreste, familie og venner med til en stor aften med live bands og billig bar. Hold øje med hjemmesiden for mere information. AnnoncorSkabelon.indd 1 18/01/11 16:53:21 SPISER DU REGNSKOV? Hvis du spiser svinekød, så gør du det indirekte! Svin i Danmark bliver fodret med soja fra Sydamerika, hvor de oprindelige skove bliver fældet til fordel for sojaproduktion. Det har store konsekvenser for miljø og mennesker, da det ud over tab af vigtige økosystemer er med til at øge klimaforandringerne. Verdens Skove anbefaler, at du nedsætter dit forbrug af svinekød for at bremse skovfældningerne. for Verdens Skove Indkomne forslag sendes, senest 3 uger inden generalforsamlingen til Formand Kristian Jørgensen på Vi glæder os til at fejre navneskiftet sammen med jer! 14 Skov&Folk nr. 1 april 2011

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø BILAG 5-2-7 UDKAST TIL HB Dato: 11. november 2014 Til: Repræsentantskabet på mødet 22.-23. november 2014 Sagsbehandler: Michael Leth Jess, mlj@dn.dk, 31 19 32 41 Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015:

Læs mere

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Formål... 2 Ansøgt beløb... 3 Lille Vildmosecentret...

Læs mere

Frivillig håndbog. Den ultimative guide til Verdens Skove

Frivillig håndbog. Den ultimative guide til Verdens Skove Frivillig håndbog Den ultimative guide til Verdens Skove Indhold 3 3 4 5 5 7 8 10 12 Frivillighed og Verdens Skove Hvad kan jeg gøre for Verdens Skove i dag? Vigtige begivenheder i Verdens Skove: Har du

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK STRATEGI FOR VERDENS SKOVE 2015-2021

SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK STRATEGI FOR VERDENS SKOVE 2015-2021 SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK STRATEGI FOR VERDENS SKOVE 2015-2021 FORORD I 2012 vedtog Verdens Skove sin første samlede strategi for foreningens arbejde, der dækkede perioden fra 2012-2014. Her fokuserede

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Tree Hugger? FSC design award 2009

Tree Hugger? FSC design award 2009 Tree Hugger? FSC design award 2009 Vinder af FSC Design Award 2008 Jonas Pedersen arbejder på sin protype på værkstedet i Nicaragua konkurrenceoplæg FSC design award 2009 Har du tænkt over, at dine designs

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Nationalpark Mols Bjerge

Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge omfatter 180 km 2 på det sydlige Djursland. Nationalparken omfatter med andre ord en hel del mere end lige netop Mols Bjerge. Den røde linje markerer nationalparkens

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 42 marts 2013

Nyhedsbrev nr. 42 marts 2013 Tirsdag d. 5. marts 2013 Nyhedsbrev nr. 42 marts 2013 Jan Skriver s fotoudstilling på Nordkraft blev en stor suces: Udstillingen åbnede officielt med fernisering søndag d. 10. februar kl. 16.00. Mange

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse?

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse? Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras NEPENTHES GRATIS! Vil du ud at rejse? Læs mere om rejser i udviklingslande, og hvordan du ved at rejse

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution Din REgnskov Undervisningsforløb biiodiversitet og evolution BIO / NATGEO Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

SKOV klima og mennesker

SKOV klima og mennesker SKOV klima og mennesker Undervisningsmateriale til at-forløb, samfundsfag, naturgeografi og biologi i gymnasiet og HF Indhold SKOV klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING Naturgeografi / samfundsfag

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Generelt: Så er det atter blevet tid til at mødes til generalforsamling og bl.a. gøre status over det året som nu er gået.. 2011 er et lidt specielt år for

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Dagens program 13.00-13.15: Kaffe og registrering 13.15-13.25: Velkomst ved 13.25-13.45: Introduktion til og FSC-ordningen 13.45-14:05:

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Mathilde i Mellemamerika Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Indhold Mathildes dagbog fra Costa Rica Side 4 Costa Rica Side 18 Mathildes dagbog fra Nicaragua Side 38 Nicaragua Side 50 Stikord Side

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! REFERAT GENERALFORSAMLING D. 26.4.2015 1. Valg af stemmetællere Ingen valgt, da der ikke mentes at være behov for det. 2. Valg af dirigent/ordstyrer Kjeld Holm 3.

Læs mere

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 GENERALFORSAMLING Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse Lørdag den 26. april 2014 kl. 16.30, Nørre Allé 29, 8000 Aarhus C BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 PP1: Ceci n est pas une pipe For

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4

Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4 Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4 Spørgsmål fra husejerne og tilhørende svar fra Bestyrelsen: 2. Bestyrelsens beretning for år 2015 v/formand John Bünger Svar: Spørgsmål fra salen:

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Holbæk Middelalder Dage (HMD) Af 24-09-2014

Vedtægter for Foreningen Holbæk Middelalder Dage (HMD) Af 24-09-2014 Vedtægter for Foreningen Holbæk Middelalder Dage (HMD) Af 24-09-2014 Indholdsfortegnelse Vedtægter... 2 1 Foreningens navn, formål og hjemsted:... 2 2 Medlemmer:... 2 3 Foreningens indtægter og deres anvendelse:...

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø Beslutningsforslag nr. B 103 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. marts 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL) og Johanne Schmidt Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om etablering af

Læs mere

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Ting, der holder længe, giver langt mindre miljøbelastning end ting, der kræver løbende udskiftning. Og de giver som regel større brugsglæde og mere

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 02. 2009.

Nyhedsbrev nr. 02. 2009. Generalforsamling. Dagsorden: søndag den 29-03- 09 1. Valg af ordstyrer.: Søren Torense Nyhedsbrev nr. 02. 2009. 2. Valg af referent.: Henrik Rasmussen 2. Beretning ved formanden, (er vedlagt). Godkendt.

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Kommunikation. Og information. V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden

Kommunikation. Og information. V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden Kommunikation Og information V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden 2 Energi Horsens Fonden Hvem vi er Vi investerer i innovative projekter, virksomheder, iværksættere inden for: Energi

Læs mere

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Side 1/5 Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Før selve referatet

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

NYHEDSBREV NYT FRA FORMANDEN JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN

NYHEDSBREV NYT FRA FORMANDEN JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN NYHEDSBREV JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN GENERALFORSAMLINGEN NY CAFÈ +35 I ÅRS NY PÅRØRENDEGRUPPE FACEBOOKGRUPPER BØRN/UNGEGRUPPER HALVÅRLIGT PROGRAM NYT FRA FORMANDEN Kære medlemmer. Godt nytår til jer

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Bilag 2 Marts 2012 Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Med udpegningen af de hidtidige fem danske nationalparker er der skabt fokus på nogle af de største og mest karakteristiske

Læs mere

Anden etape af trægangsti

Anden etape af trægangsti Anden etape af trægangsti Etape 4 og 5 Der bliver nu taget hul på anden etape af trægangstien omkring Hulemosesøen. Trægangstien bliver bygget for at forbedre adgangsforholdene, så man fremover kan gå

Læs mere

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Hvem er vi og hvad vil vi? Growing Trees Network er en socialøkonomisk virksomhed, hvis almennyttige formål er plantning

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Fra top-downtil bottom-up

Fra top-downtil bottom-up Fra top-downtil bottom-up inddragelse af lodsejere og frivillige i et handlingsorienteret natur-og vildtforvaltningsprojekt Niels Søndergaard, Afdelingschef/Jagtfagligchef Danmarks Jægerforbund, Rådgivnings-

Læs mere

Medarbejderens guide til profitabel kreativitet

Medarbejderens guide til profitabel kreativitet Ulrik Merrild Medarbejderens guide til profitabel kreativitet INNOVATION SÅDAN! Ulrik Merrild INNOVATION SÅDAN! INNOVATION SÅDAN! Medarbejderens guide til profitabel kreativitet 1. udgave, 1. oplag 2011

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN:

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE GENERALFORSAMLING I DANSK TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent og referent 2. Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 18. FEBRUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Traditionen

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Henrik. September 2008 Side 3

Henrik. September 2008 Side 3 Der er mennesker, der har brug for dig - og måske har du brug for dem! Flere i vores fællesskab oplever at timerne bliver lange, når den ene dag efter den anden går uden at tale med nogen. For dem er det

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

Referat af generalforsamling i Venskabsforeningen Danmark- Mali.

Referat af generalforsamling i Venskabsforeningen Danmark- Mali. Referat af generalforsamling i Venskabsforeningen Danmark- Mali. Mandag den 26. maj 2014 kl 19.00 i Danafrika Kultur, Ndr. fasanvej 192-194. kld. 2000 Frederiksberg med dagsordenen: 1) Valg af dirigent

Læs mere

Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje

Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje J.nr. (udfyldes af CISU) Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje A. Basale informationer om ansøger og aktivitet Navn på den ansøgende organisation Adresse Foreningen Retro Knabrostræde 26, 1210 København

Læs mere

Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30. Vær en del af verdens største klimakampagne

Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30. Vær en del af verdens største klimakampagne Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30 Vær en del af verdens største klimakampagne Sluk lyset Foto: Kim Vadskær Earth Hour er verdens største klimakampagne, hvor mennesker over hele kloden står sammen, viser deres

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Referat af generalforsamling 25. februar 2014 i Foreningen af Danske Vinimportører

Referat af generalforsamling 25. februar 2014 i Foreningen af Danske Vinimportører Vedbæk, 14. januar 2015/bbr Nyhedsbrev Februar 2014 Kære medlem af Foreningen af Danske Vinimportører, Referat af generalforsamling 25. februar 2014 i Foreningen af Danske Vinimportører 12 medlemmer af

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening ORDINÆR GENERALFORSAMLING I FAARBORG BYS ANTENNEFORENING MANDAG DEN 22. APRIL 2013 KL.1900 på Hotel Faaborg Fjord Svendborgvej 175 5600 Faaborg Bestyrelsens beretning for året 2012 I henhold til foreningens

Læs mere

Save Valley Conservancy Sango Lodge & Sango Tented Camp Zimbabwe

Save Valley Conservancy Sango Lodge & Sango Tented Camp Zimbabwe Save Valley Conservancy Sango Lodge & Sango Tented Camp Zimbabwe Save Valley Conservancy ligger i det syd-østlige Zimbabwe, ikke langt fra grænsen til Mozambique. Området er det største privatejede vildtreservat

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30.

Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30. Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30. Medborgerhuset, Kapelvej 44, 2200 København N Dagsorden 1) Valg af dirigent og referent 2) Formandens beretning 3) Godkendelse af regnskab

Læs mere