Bladet. Samfundsbank Basisindkomst Fuld grundskyld. Se siderne Tidsskrift for bæredygtig økonomi 81. årgang Nummer 3 juli 2011

Transkript

1 Tidsskrift for bæredygtig økonomi 81. årgang Nummer 3 juli 2011 Bladet Samfundsbank Basisindkomst Fuld grundskyld Se siderne 3-14 Jord, Arbejde, Kapital bæredygtig økonomi siden 1931

2 I N D H O L D 2 JAk. bladet JAK medlemsblad for Landsforeningen Jord Arbejde Kapital Det er Landsforeningen JAKs formål gennem oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til gennemførelse af dette formål. Landsforeningens adresse er: Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf landsforeningen@jak.dk Kontortid: Mandag, tirsdag og onsdag kl Torsdag kl Ansvarshavende redaktør: Lis Poulsen Redaktionsudvalg: Lis Poulsen. Tlf jak-bladet@jak.dk Poul Busk Sørensen. Tlf./fax pbusks@mail.dk Uffe Madsen. Tlf UffeMadsen@mail.tele.dk Jakob Mikkelsen. Tlf Jakob.Mikkelsen@mail.dk Flemming Færge, Tlf flemming@faerge.dk Niels Erik Bach Boesen. Tlf neb@bachboesen.dk Martha Petersen. Tlf mmp@folkesparekassen.dk Henvendelse til Landsforeningens ledelse: Formand: Jakob Mikkelsen, Broengvej 2, 6840 Oksbøl Tlf / Jakob.Mikkelsen@mail.dk Næstformand: Helle Munch Oldefar, Turkisvej 4 B, 5210 Odense NV Tlf oldefar@usa.com Sekretær: Morten Schjøtt, Rødamsvej 30, 5856 Ryslinge Tlf m.schjoett@mail.dk Layout: Niels Erik Bach Boesen, Nygade 39 B 8600 Silkeborg, Tlf neb@bachboesen.dk 3 Leder Jakob Mikkelsen 4 Pengereformen Mikkel Klinge Nielsen 8 Det nye pengesystem Mikkel Klinge Nielsen 10 Basisindkomst en videreudvikling af velfærdssamfundet Erik Christensen 12 Fuld grundskyld Lars Bækgaard 15 Nyt fra Folkesparekassen 18 Lav en sparekasse! Chresten Heesgaard Ibsen 20 Uffe Madsen citater 21 Inside Job Filmanmeldelse Finn Bentzen 22 JAK pengeinstitutternes årsregnskaber for Hovedpunkter fra årsmødet, april 2011 Jakob Mikkelsen 25 Indkaldelse til repræsentantskabsmøde 25 Årsregnskab 2010 for Landsforeningen JAK 25 Sommerudflugt til Fiilsø 26 Økonomisk vækst. Fra svensk bog 27 Læserbrev: Fortid og fremtid Henry Nielsen Deadlines Nr. 4 udkommer primo oktober 2011 Deadline 15. august 2011 Eftertryk velkommen ved kildeangivelse. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis Landsforeningen JAKs holdning. Henvendelse ang. medlemskab, abonnement, artikler og annoncer: JAK bladet Redaktør Lis Poulsen, Drejergårdsvej 4, 8600 Silkeborg Tlf jak-bladet@jak.dk

3 JAK i samarbejde om en retfærdig samfundsstruktur Af Jakob Mikkelsen, formand for Landsforeningen JAk JAK arbejder for et retfærdigt økonomisk system. Det har vi altid haft som mål. Og sådan er det stadig! JAK har til stadighed søgt samarbejde med mennesker og organisationer, der vil betræde samme vej. Det er derfor, at vi befinder os rigtig godt i selskab med Grundskyldsbevægelsen og Basislønsbevægelsen. I dette blad præsenterer de to bevægelser deres ideer, der sammen med JAKs målsætning kan danne grundlaget for en helt ny tankegang omkring en retfærdig samfundsstruktur. I denne tid foregår der en opdeling af samfundet i dem, der har, og dem, der ikke har, og der tales meget om at gøre sig fortjent til dette og hint i vort samfund. Der er mangel på arbejde i vort samfund, og vi har indrettet os sådan, at det er den enkelte borgers pligt at være i arbejde eller forsikre sig mod ikke at være det, men efter en periode vil der ikke være mulighed for understøttelse mere, og den arbejdsløse udstødes og bliver gjort til klient i det sociale system. For mig at se harmonerer det ikke med JAKs værdier. Den helt grundlæggende værdi i JAK er næstekærligheden! Heraf må nødvendigvis følge, at JAK anerkender det enkelte individ som værdifuldt ikke for samfundet, men som en del af samfundet. Derfor smerter det mig at se, at vi i den omstrukturering, der lige nu foregår på vort arbejdsmarked, udstøder nogle og favoriserer andre. Vi bliver nødt til at se på denne omstrukturering som en fælles opgave. Den rigtige tilgang til dette vil ikke alene være at anerkende det enkelte menneske, og hvad det kan bidrage med til fællesskabet, men også at anerkende det ved at give det en indkomst, der skaber grundlag for et enkelt liv som en del af fællesskabet. På samme måde er tankegangen om, at jorden er et fælles gode, også nærliggende. Der er ingen, der har skabt jorden! Man har højst købt den og arbejdet i den. Skal man tale om, at nogen skabte jorden, må det være hedebønderne, og de betalte dyrt for deres skabelse af jorden i form af renter til kreditforeningerne, hvor de oftest ikke kom i nærheden af at betale deres gæld og renter, inden de var slidt op af det hårde arbejde. Og ikke nok med det: hver gang en ny generation skal Samfundsbank Basisindkomst Fuld grundskyld overtage jorden, begynder forrentningen forfra helt uden at der er skabt noget som helst. Der er heller ikke nogen, der har skabt kystlinjer, smukke naturområder eller attraktive placeringer ved havne og trafikknudepunkter i hvert fald ikke alene. Derfor vil det også være helt i tråd med JAKs tankegang, at man i stedet for at betale renter til en pengeudlåner betaler til samfundets kasse til fællesskabet i forhold til den fordel/værdi, man har/beslaglægger, så andre ikke kan bruge den. Det vil være en anerkendelse af ligeværd blandt samfundets borgere på samme måde, som udbetaling af en basisindkomst til alle vil være det. Ved at inddrage renten til samfundets kasse og udbetale den som dividende til alle borgere på lige fod, frisætter man store kræfter i stedet for at demontere dem i klientgørelsen. Derudover vil man også gøre det muligt at sænke skatten på arbejde ganske betragteligt, hvilket de fleste ser som et mål i sig selv, og dertil vil man kunne gøre op med et voldsomt kontrolsystem og kunne bygge på et helt nødvendigt bærende princip om ligeværd i et virkeligt demokrati. Et demokrati kendes ved, at det også tilgodeser mindretallene på samme måde, som det varetager flertallets interesser. Og så er der da grund til at erindre om, at ideen om grundskyld er gammelt JAK-tankegods! Vi siger igen og igen, at JAKs økonomiske system bygger på ideen om, at penge er et simpelt byttemiddel uden værdi i sig selv, og sådan er det. Derfor vil en indførelse af et retfærdigt økonomisk system, der ikke konstant overfører renter til pengeejerne, uden at de gør noget til gengæld, være en væsentlig del af et nyt økonomisk system et system, der udvikles i samarbejde med de to nævnte organisationer. Målet er et bedre samfund med en mere retfærdig fordeling af samfundets goder! Som JAK-mand vil jeg endog sige, at det er en forudsætning! Jeg vil ønske dig, kære læser, rigtig god fornøjelse med bladets indhold! JAK BLADET JULI

4 Pengereformen Af Mikkel klinge nielsen, ToVholder, ProJekT bæredygtig økonomi Hensigt Helt overordnet er hensigten med pengereformen at skabe et finansielt system, som muliggør øget trivsel for alle mennesker i Danmark og for naturen. Mere konkret skal pengereformen i sig selv bidrage til en mere stabil og velfungerende økonomi, samt skabe øget retfærdighed og miljømæssig bæredygtighed. Den øgede retfærdighed er dog vanskelig at opnå uden en samtidig indførelse af fuld grundskyld derfor skal pengereformen muliggøre den kompensation, der er nødvendig for at realisere grundskyldreformen. Desuden skal pengereformen muliggøre, at vi i Danmark kan foretage den nødvendige fysiske omstilling selv om det internationale samfund lader stå til. Det nye finansielle system skal derfor være modstandsdygtigt over for udenlandske påvirkninger. Vision Helt overordnet forestiller vi os det nye finansielle system sådan: Nationalbanken har eneret til at skabe penge såvel kontanter som elektroniske penge. Møntningsgevinsten (seigniorage) fra pengeskabelsen tilfalder staten. Nationalbanken driver betalingssystemet. Alle personer og juridiske personer har en transaktionskonto i Nationalbanken. Indestående på transaktionskonti er elektroniske penge. Nationalbanken opkræver overliggedagspenge (demurrage) af indestående på transaktionskonti over et vist beløb provenuet tilfalder staten. Den risikofri opsparing sker i Samfundsbanken. Alle har en opsparingskonto dér. Samfundsbanken udlåner på nonprofit-vilkår til bygninger, husholdningernes varige forbrugsgoder, offentlige organisationer og nonprofit-organisationer. Bortset fra Samfundsbankens finansiering af erhvervsbygninger foregår finansiering af virksomheder på profit-and-loss-sharing-vilkår. Som direkte investering i en virksomhed eller indirekte via en finansiel virksomhed. Plan Foreløbigt forestiller vi os, at pengereformen består af følgende tiltag: Nationalbanken, pengeskabelse og betalingssystemet. Alle bankkonti klassificeres som enten transaktionskonti eller investeringskonti. Et pengeinstitut råder over inden for den med den enkelte kunde aftalte periode det indestående, som dens kunder har indbetalt på investeringskonti i pengeinstituttet. Kontohaveren råder over indestående på sin transaktionskonto. Indestående på transaktionskonti svarer mindst til indestående på de nuværende anfordringskonti i alt 750 mia. kr. ultimo Alle transaktionskonti overflyttes til Nationalbanken. Derved ændres pengeinstitutternes forpligtelse over for transaktionskontohaverne til en forpligtelse over for Nationalbanken. Indestående på transaktionskonti får status af lovligt betalingsmiddel og kaldes elektroniske penge. Summen af fysiske penge (dvs. kontanter) og elektroniske penge udgør pengemængden. Der betales ikke rente af indestående på transaktionskonti. Nationalbanken overtager betalingssystemet fuldt ud. Den letter overførsler mellem transaktionskonti (ved hjælp af bl.a. betalingsterminaler, netbank og betalingsservice), forestår kontantforsyningen (hæveautomater og indsættelse af fysiske penge på transaktionskonti) samt håndterer de elektroniske valutatransaktioner (dvs. betalingerne i fremmed valuta til og fra bankkonti i udlandet). Fysiske penge kan udfases på sigt. Nationalbanken får eneret til at skabe penge. Da fysiske penge bringes i omløb mod træk på transaktionskonti, påvirker Nationalbankens fremstilling af mønter og sedler ikke pengemængden. De elektroniske penge skaber Nationalbanken over balancen ved at debitere Nationalbankens konto for pengeskabelse og kreditere statens transaktionskonto. Når Nationalbanken skaber elektroniske penge, øges pengemængden. Folketinget bestemmer Nationalbankens pengepolitiske mål og vælger dens bestyrelse. Nationalbanken er en selvejende offentlig institution og virker uafhængig i sine bestræbelser på at realisere de pengepolitiske mål. Såfremt Nationalbanken ikke formår at realisere disse, kan Folketinget straks udskifte Nationalbankens bestyrelse. Nationalbankens virke finansieres over finansloven, bortset fra de omkostninger, der knytter sig til valutatransaktionerne som finansieres med brugerbetaling. Nationalbankens vigtigste pengepolitiske instrument er dens eneret til at skabe penge og dermed direkte kontrollere udviklingen i pengemængden. Hvordan de nyskabte elektroniske penge, som Nationalbanken krediterer statens transaktionskonto, skal bruges, besluttes af Folketinget der enten kan lade pengene medgå til finansieringen af statens samlede udgifter (dvs. finansloven) eller overføre dem 4 JAK BLADET JULI 2011

5 samfundsbanken oprettes som en selvejende offentlig institution. folketinget bestemmer dens ind og udlånspolitik samt udlånsmængde. til Samfundsbanken. De af Nationalbanken krediterede penge på statens transaktionskonto har ikke karakter af lån, men er møntningsgevinst (seigniorage). Nationalbanken opkræver overliggedagspenge (demurrage) af indestående på transaktionskonti over et vist beløb og progressivt stigende, men afmålt i forhold til den enkelte kontohavers likviditetsbehov. Denne demurrage modvirker ophobning af elektroniske penge og mobiliserer idle savings på transaktionskonti til investeringer og finansiering via Samfundsbanken. Den kan ses som en afgift for misbruget af transaktionsmidlet som opsparingsmiddel afgiften tilfalder staten. Desuden modvirker den spekulation i danske kroner. Samfundsbanken, opsparing og udlån Samfundsbanken oprettes som en selvejende offentlig institution. Folketinget bestemmer dens ind- og udlånspolitik samt udlånsmængde. Samfundsbanken er opdelt i kommunale afdelinger. Af udlånsmængden specificerer Folketinget den andel, hver kommunal afdeling råder over. Kommunale afdelinger kan etablere samfinansiering. Bestyrelsen af en kommunal afdeling vælges af den pågældende kommunes kommunalbestyrelse og denne kommune dækker den pågældende kommunale afdelings tab. Nationalbanken overfører aktiver til Samfundsbanken for 796 mia. kr. Det drejer sig dels om Nationalbankens tilgodehavende hos pengeinstitutterne som følge af overflytningen af transaktionskonti (som nævnt mindst 750 mia. kr.), dels om Nationalbankens udlån og beholdning af realkreditobligationer og aktier (der ultimo 2010 beløb sig til samlet 46 mia. kr.). Samfundsbanken overtager for 796 mia. kr. af pengeinstitutternes udlån: alt vedrørende boliger (tallet for ultimo 2010 er ca. 357 mia. kr.), varige forbrugsgoder (højst 227 mia. kr.), offentlige organisationer og private non-profit-organisationer JAK BLADET JULI

6 (højst 84 mia. kr.), samt resten vedrørende erhvervsejendomme (mindst 128 mia. kr.). Samfundsbanken overtager al realkredit. Hver realkreditobligationsihændehaver afleverer sin realkreditobligationsbeholdning til Samfundsbanken, og værdien af beholdningen krediteres vedkommendes opsparingskonti i Samfundsbanken udenlandske ihændehavere modtager dog betaling fra Nationalbankens valutareserve. Herefter overtager Samfundsbanken realkreditinstitutterne og deres udlån ultimo 2010 var realkreditinstitutternes obligationsrestgæld mia. kr. Hvori kompensationen til realkreditinstitutejerne og realkreditobligationsihændehaverne skal bestå, er endnu uafklaret. Den statsstøttede lånefinansierede pensionsopsparing punkteres. Hver boligejer, der både har boliggæld og pensionsopsparing, får overdraget aktiver fra sit pensionsselskab svarende til vedkommendes boliggæld eller hvis den aktuelle værdi af vedkommendes pensionsopsparing er mindre end boliggælden, så overdrages aktiver svarende til hele pensionsopsparingen. Samlet vil det reducere pensionsformuen (som ultimo 2010 var på mia. kr.) og den til ejerboliger og fritidshuse knyttede boliggæld (der ultimo 2010 bestod af realkredit på mia. kr. og boligudlån i pengeinstitutterne på 278 mia. kr.) med ca. 978 mia. kr. dette er dog et ret usikkert og sandsynligvis overvurderet skøn. Således reduceres Samfundsbankens boligudlån med ca. 978 mia. kr. Præcis hvor meget punkteringen vil få det samlede indestående på opsparingskonti i Samfundsbanken til at falde, er endnu uafklaret men ultimo 2010 udgjorde beholdningen af realkreditobligationer i livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, firmapensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond samlet 609 mia. kr. Punkteringens konsekvenser for pengemængden mangler også at blive belyst. Samfundsbanken udlåner på nonprofit-vilkår. Det vil sige, at låntageren betaler de administrationsomkostninger, der knytter sig direkte til vedkommendes lån plus en passende andel af Samfundsbankens faste omkostninger. Tab på udlån dækkes dog af den kommune, som er ansvarlig for den tabsramte kommunale afdeling af Samfundsbanken. Hvad angår Samfundsbankens udlån til bygninger og husholdningernes varige forbrugsgoder, sker udlånet mod underpant i bygningen/det varige forbrugsgode, og der kræves udbetaling og løbende afdrag, således at restgælden til enhver tid ikke overstiger underpantets aktuelle markedspris. Fremkomsten af Samfundsbankens balance. De nærmere vilkår for Samfundsbankens udlån til offentlige organisationer og non-profit-organisationer mangler at blive bestemt. Samfundsbanken forestår den risikofri opsparing. Alle har en opsparingskonto dér. Der betales ikke rente af indestående på opsparingskonti men opkræves til gengæld heller ikke overliggedagspenge (demurrage). En nærmere specificering af forskellige typer af opsparingskonti og deres vilkår mangler. Finansielle virksomheder, investering og livsforsikring Pengereformens tiltag vedrørende pengeskabelse og betalingssystem reducerer pengeinstitutterne til rene finansielle formidlere. Og tiltagene vedrørende Samfundsbanken reducerer pengeinstitutternes virkefelt til virksomhedsfinansiering og endda kun den del, som Samfundsbanken ikke finansierer. Det kræves, at såvel pengeinstitutternes funding som deres finan- 6 JAK BLADET JULI 2011

7 siering af virksomheder baseres på princippet om profit-and-loss-sharing (PLS). Derved får finansieringen karakter af egenkapitalfinansiering og forholdet mellem investor og den virksomhed, vedkommende investerer i, af partnerskab. Investor tager fuldt ud andel i den risiko, der knytter sig til investeringen, og får tilsvarende andel i virksomhedens/ projektets profit. Hvad egenkapitalfinansieringen angår, så kan den dels foregå på ubestemt tid (fx i form af aktier), dels ydes for en afgrænset periode (hvilket således minder om nutidens lån). Vi mangler at afklare vilkårene for den sidstnævnte type egenkapitalfinansiering (close-ended equity financing) og redegøre mere generelt for PLS-vilkårene megen inspiration kan i den forbindelse hentes fra de seneste tre årtiers Islamic banking. Pengereformen gør i og for sig begrebet pengeinstitut overflødigt. Vi er dog ikke afklaret om, hvorvidt de rene finansielle formidlere, som yder virksomhedsfinansiering på PLS-vilkår (hvilket jo er det, pengereformen efterlader af pengeinstitutternes virkefelt), fuldt ud kan dækkes af betegnelserne investeringsforening, fondsmæglerselskab, erhvervskreditselskab, kapitalformidlingsselskab og investeringsselskab. Hvad de andre typer af finansielle virksomheder angår, så er den eneste direkte følge af pengereformen på skadesforsikringsselskaberne, at deres realkreditobligationsbeholdning bliver til indestående på opsparingskonti i Samfundsbanken. Med hensyn til livsforsikringsselskaberne, så ændrer pengereformen ikke på behovet for at forsikre pensionsopsparerne mod mistet opsparingsevne og høj levealder. Men pengereformen vil reducere livsforsikringsselskabernes balance betydeligt, da den risikofrie del af en pensionsopsparing finder sted på den pågældende pensionsopsparers egen opsparingskonto i Samfundsbanken. Kompensation og afdrag til Samfundsbanken Med indførelsen af fuld grundskyld falder grundenes handelsværdi til nul. Der er derfor brug for at yde kompensation til grundejerne dels fordi en del af grundene er belånt og pantsat, dels fordi (i hvert fald noget af) friværdien har karakter af (reel) opsparing. Ultimo 2009 var den offentlige vurdering af Danmarks samlede grundværdi mia. kr. Pengereformen skaber mulighed for uden at der opstår et inflationspres derved at Folketinget kan kompensere grundejerne med værdien af Samfundsbankens initiale egenkapital, der er lig værdien af de af Nationalbanken overførte aktiver (dvs. 796 mia. kr. plus valutaudlændinges beholdning af danske realkreditobligationer som, hvis vi antager, udgør 10 % af realkreditinstitutternes obligationsrestgæld, så beløber sig til 236 mia. kr.). Dette forudsætter dog dels, at kompensationen i tid og størrelse svarer til de afdrag, som Samfundsbanken modtager på sine udlån. Dels at den enkelte grundejer bruger kompensationen til at nedbringe sin gæld til Samfundsbanken i ejendommen og lader det tilbageværende af kompensationen stå på sin opsparingskonto i Samfundsbanken. At en sådan kompensation ikke er pengeskabende og ikke yder et inflationspres skyldes dels, at de penge, som Nationalbanken hen over tid skaber og overfører til Folketinget (og som derfra overføres til grundejernes opsparingskonti i Samfundsbanken), svarer til de penge, som Folketinget kan trække ud af Samfundsbanken og overføre til Nationalbanken. Dels at Samfundsbanken genudlåner indbetalingerne på grundejernes opsparingskonti, og disse netop svarer til de modtagne afdrag, hvorved Samfundsbankens udlånsmængde forbliver uændret. For Samfundsbanken medfører kompensationen, at den mister sin egenkapital. I så tilfælde er hele Samfundsbankens udlån genudlån af indskud på Samfundsbankens opsparingskonti. Staten kan dog til enhver tid overføre egenkapital til Samfundsbanken og dermed øge Samfundsbankens udlånsmængde. Debat Hvad synes du om det foreløbige udkast til pengereformen? Giv din mening til kende på: bæredygtigøkonomi.dk - eller send en til: mikkel. klinge.nielsen@gmail.com Kompensation og afdrag svarer til hinanden i tid og størrelse. JAK BLADET JULI

8 Det nye pengesystem sådan kan det fungere i praksis Af Mikkel Klinge Nielsen, tovholder, projekt Bæredygtig økonomi Institutioner De to vigtigste institutioner i det nye pengesystem er Nationalbanken og Samfundsbanken. Nationalbanken skaber pengene og driver betalingssystemet. Samfundsbanken udlåner til bygninger, husholdningernes varige forbrugsgoder, offentlige organisationer og non-profit-organisationer og forestår opsparingen. Derudover er der finansielle virksomheder, som modtager indskud fra investorer og finansierer virksomheder. Interaktion Lad os se på husholdningernes og virksomhedernes kontakt med det nye pengesystems institutioner. Husholdninger PENGE: Der findes fysiske penge og elektroniske penge. Førstnævnte er kontanter, dvs. Nationalbankens mønter og sedler. Sidstnævnte udgøres af indestående på transaktionskonti i Nationalbanken. Såvel fysiske som elektroniske penge er lovlige betalingsmidler. Hver person har en personlig transaktionskonto i Nationalbanken, som følger én hele livet. Via Nationalbankens netbank kan personer oprette fælles transaktionskonti og underkonti til den personlige og fælles transaktionskonti. Via netbanken kan personer også bestille Dankort til transaktionskonti, tilmelde og afmelde betalingsservice, samt foretage elektroniske betalinger og andre pengeoverførsler også til bankkonti i udlandet. Da alle transaktionskonti er en del af Nationalbankens balance og ligger på dets edb-system, som foretager øjeblikkelig clearing ved enhver elektronisk pengeoverførsel, er elektroniske penge mindst lige så sikkert et betalingsmiddel som kontanter. Nationalbankens kontantautomater letter hævning af fysiske penge og indsættelse heraf på transaktionskonti (kontanter kan afskaffes på sigt). Virksomheder står for håndteringen af mønter og sedler i fremmed valuta, samt betalings- og kreditkort, som kan bruges i udlandet og tager betaling herfor. Der betales ikke rente af indestående på transaktionskonti. Derimod opkræver Nationalbanken overliggedagspenge (demurrage) af indestående på transaktionskonti over et vist beløb og progressivt stigende, men afmålt i forhold til den enkelte kontohavers likviditetsbehov. Endvidere opkræver Nationalbanken et hævegebyr og subsidierer indbetaling af kontanter. Brugen af elektroniske penge og Nationalbankens elektroniske serviceydelser er gratis bortset fra de til valutatransaktionerne knyttede omkostninger, som finansieres med brugerbetaling. OPSPARING: Opsparing finder sted på opsparingskonti i Samfundsbanken. Hver person har en personlig opsparingskonto i Samfundsbanken, som følger én hele livet. Via Samfundsbankens netbank kan personer oprette fælles opsparingskonti og underkonti til den personlige og fælles opsparingskonti. Der betales ikke renter af indestående på opsparingskonti. Til gengæld er al opsparingen i Samfundsbanken helt risikofri og der er ingen pengesystemskabt inflation. Så længe pensionsopsparing subsidieres, er der brug for en særlig pensionsopsparingskonto. Pensionsopsparere benytter sig fortsat af livsforsikringsselskaber til at forsikre sig mod mistet opsparingsevne og høj levealder, men selve den risikofrie pensionsopsparing foretager pensionsopspareren selv i Samfundsbanken. INVESTERING.: Ønsker man at opnå et afkast, skal man investere i virksomheder hvilket også indebærer en risiko for tab. Afhængig af om man er risikosøgende eller risikoavers, vil en større eller mindre del af de penge, man lægger til Turister kan få et DKK Debet card, som de via omveksling indbetaler penge på, kan foretage betalinger med under deres ophold i Danmark, og som de ved udrejse kan få tømt og omvekslet (dette kort er selvfølgelig et must, hvis kontanter afskaffes). side (fx til sin pension), investeres i virksomheder resten indbetales på opsparingskonti (fx ens pensionsopsparingskonto) i Samfundsbanken. Man kan vælge at investere direkte i virksomheder (fx købe aktier) eller indirekte via finansielle virksomheder (fx en investeringsforening). I begge tilfælde vil der dog være tale om egenkapitalfinansiering, og ens udbytte (eller tab) vil være direkte knyttet til profitten (eller tabet) i de virksomheder, man direkte eller indirekte via fx en investeringsforening har investeret i. Dette princip om profit-and-loss-sharing ligger også til grund for fundingen af de finansielle virksomheder. Det bør understreges, at det finansieringsteoretisk set er mere fornuftigt at investere indirekte (via en in- 8 JAK BLADET JULI 2011

9 hørende opkrævningssystem, samt foretage elektroniske betalinger og andre pengeoverførsler også til bankkonti i udlandet. Ligesom for husholdningernes vedkommende opkræves demurrage og hævegebyr, og kontantindsættelse subsidieres. Nationalbankens elektroniske serviceydelser er gratis, dog er valutatransaktioner behæftet med brugerbetaling. vesteringsforening eller lignende typer af finansielle formidlere, som har investeringseksperter ansat, spreder risikoen og har andre stordriftsfordele) end selv at lege børshaj. Der kan dog være andre gode grunde til at vælge direkte investering. BOLIGLÅN: Samfundsbanken yder boliglån mod underpant i boligen og på non-profit-vilkår. Det vil sige, at låntageren betaler de til vedkommendes låns direkte knyttede administrationsomkostninger plus en passende andel af Samfundsbankens faste omkostninger. Tab på udlån dækkes dog af den kommune, som er ansvarlig for den tabsramte kommunale afdeling af Samfundsbanken. Efter at dømme på tal fra realkreditinstitutterne vil de årlige finansieringsomkostninger, som låntager skal betale til Samfundsbanken, blive 0,25 % af boliglånets restgæld. (Uden en samtidig indførelse af fuld grundskyld vil det føre til enorme grundværdistigninger og dermed voldsomt øget økonomisk ulighed det er derfor nødvendigt, at pengereformen får følgeskab af en grundskyldreform). De nærmere lånevilkår fx krav til udbetaling, afdrag og løbetid er endnu ikke afklaret. LÅN TIL VARIGE FORBRUGSGO DER: Samfundsbanken yder også lån til finansiering af varige forbrugsgoder mod underpant og på nonprofit-vilkår. De årlige finansieringsomkostninger hertil er noget højere end for boliglån men vi taler nok stadig promiller og ikke procenter. Det overordnede princip for udbetaling, afdrag og løbetid er, at restgælden til enhver tid ikke overstiger underpantets aktuelle markedspris. De mere konkrete lånevilkår er uafklaret. Virksomheder PENGE: Hver virksomhed har en CVR-transaktionskonto i Nationalbanken, som følger virksomheden gennem hele dens eksistens. Via Nationalbankens netbank kan virksomheden oprette underkonti, bestille Dankort til transaktionskonti, tilmelde og afmelde betalingsservice, og benytte det dertil OPSPARING: Hver virksomhed har en CVR-opsparingskonto i Nationalbanken, som følger virksomheden gennem hele dens eksistens. Via Samfundsbankens netbank kan virksomheden oprette underkonti. Ligesom for husholdningernes vedkommende betales der ikke renter eller opkræves demurrage af indestående på opsparingskonti. De øvrige vilkår er uafklaret. LÅN TIL BYGNINGER: Samfundsbanken yder lån til virksomhedens bygninger mod underpant heri og på non-profit-vilkår. De nærmere lånevilkår er uafklaret. Egenkapitalfinansiering tegner sig for den resterende virksomhedsfinansiering. Det kan både være finansiering på ubestemt tid (som fx ved aktier) og for en afgrænset periode (hvilket således minder om et lån uden dog at være det). De nærmere vilkår omkring egenkapitalfinansieringen mangler at blive beskrevet men der er meget inspiration at hente fra de seneste tre årtiers Islamic banking. Læs mere Se også artiklen Pengereformen på side 4. JAK BLADET JULI

10 Basisindkomst en videreudvikling af velfærdssamfundet Af Erik Christensen, cand. scient. pol., tidligere lektor i samfundsfag ved Aalborg Universitet I: Hvad er en ubetinget basisindkomst? Det er en ret til en indkomst på et beskedent niveau, hvilket vil sige et sted mellem folkepension og arbejdsløshedsunderstøttelse. Derfor navnet basisindkomst. Den er for alle individer (statsborgere eller mennesker med permanent ophold i en stat). At den er ubetinget betyder, at den tildeles alle uafhængig af indkomst og formue i modsætning til en række sociale ydelser, der tildeles efter behov eller opnås ved optjening. Det indebærer også, at der til en ubetinget basisindkomst ikke tilknyttet er nogen rådighedspligt eller aktiveringspligt, som der i dag er det ved arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. II: Hvorfor en ubetinget basisindkomst? Den konkrete problem beskrivelse og begrundelse: Klassesamfundet Vi lever i et hierarkisk klassesamfund med et permanent arbejdsfordelings- og arbejdsløshedsproblem med tilhørende klientgørelsesproblemer. En basisindkomst vil delvis kunne løse disse problemer og skabe større retfærdighed. Det nuværende samfund er domineret af lønarbejde. Øverst i dette nye klassesamfund befinder sig dem, der har et sikkert lønarbejde og aldrig oplever arbejdsløshed. Nederst befinder sig en relativ stor gruppe uden for arbejdsmarkedet, fordi de midlertidigt eller permanent ikke kan bruges på det normale arbejdsmarked. De får derfor forskellige former for overførselsindkomster. I de seneste 25 år har der konstant været Erik Christensen har blandt andet skrevet bogen Borger i tre verdener om Johannes Hohlenbergs økonomisk-politiske filosofi. ca. 25 % af de årige uden for arbejdstyrken, der får sociale ydelser (ca helårsmodtagere). Man har lavet arbejdsmarkedsreformer, socialreformer - og der har været højkonjunktur. Men ingen indgreb har hjulpet; der er kun blevet flyttet lidt rundt mellem de forskellige overførselsindkomstmodtagere. Blandt dem findes en særlig underklasse af flygtninge og indvandrere, som befinder sig på en lavere social ydelse end etniske danskere (starthjælp og introduktionsydelse). Reglerne for modtagelse af sociale ydelser bliver stadig mere indviklede. Staten stiller i stigende grad specifikke krav til modtagernes livsform og adfærd som betingelse for modtagelse. Det skaber retssikkerhedsproblemer og klientgørelsesproblemer. Den mere generelle problembeskrivelse og begrundelse: Videreudvikling af demokratiet Vi har et politisk demokrati og en vis form for et socialt demokrati i form af en ret til sociale ydelser, hvis man ikke kan forsørge sig selv. Men der hersker som ovenfor beskrevet alligevel stor ulighed på det økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige område. Selvom vi har politisk demokrati, lever vi i et lønarbejdssamfund, og ikke i et rigtig demokratisk borgersamfund. Indførelsen af en ubetinget basisindkomst kan ses som en ny fase i medborgerskabets historie, som en nødvendig videreudvikling af demokratiet. I demokratiets første fase blev de civile rettigheder skabt (i det 18. århundrede), i den anden fase de politiske rettigheder (i det 19. århundrede), og i den tredje fase de sociale rettigheder (i det 20. århundrede). Basisindkomst kan ses som skabelsen af den første reelle økonomiske rettighed, en basisrettighed (i det 21. århundrede). At en ubetinget basisindkomst er en basisrettighed betyder, at den er en forudsætning for udøvelsen af de øvrige rettigheder. Basisindkomst gør den faktiske udnyttelse af disse rettigheder mere lige. III: Basisindkomstens effekter Basisindkomstens konkrete fordele Basisindkomst vil skabe større fleksibilitet og frihed på arbejdsmarkedet og medvirke til at fordele lønarbejdet bedre. Den såkaldte fattig- 10 JAK BLADET JULI 2011

11 domsfælde, dvs. det at mindstelønnen er lavere end dagpengesatsen, vil ikke længere udgøre noget problem, da det, man tjener, ikke vil blive modregnet i basisindkomsten. Det vil altid kunne betale sig at arbejde. Basisindkomst vil derfor motivere til at påtage sig erhvervsarbejde, men også give bedre mulighed for at starte selvstændig virksomhed. Basisindkomst vil sikre den enkelte et eksistensminimum uden bureaukrati, kassetænkning og klientgørelse. Den vil derved frisætte borgerne fra tvungen deltagelse i aktivering, uddannelse og jobtræning - og gøre unge under uddannelse mindre afhængige af erhvervsarbejde. Basisindkomst vil endelig styrke det civile samfund, fordi det vil give frihed til helt eller delvis at fravælge betalt arbejde. Det vil skabe større rum for familien, for kunstnerisk aktivitet, for omsorgs- og miljøarbejde i lokalsamfund og for den generelle deltagelse i demokratiet. Samtidig vil basisindkomsten sikre individet mod en ufrivillig afhængighed af andre konkrete personer i det sociale netværk, det indgår i, og dermed sikre ligeværdighed og respekt som det bærende i de mellemmenneskelige forhold. Basisindkomstens generelle fordele Den skaber en frihed i forhold til markedet: Sætter grænser for varegørelsen af arbejdskraften. Den skaber en frihed i forhold til staten: Sætter grænser for klientgørelsen. Den skaber en frihed i forhold til familien: Sætter grænser for familieafhængigheden. IV: Indvendinger imod en ubetinget basisindkomst To grundlæggende moralske normer bliver ofte brugt imod en ubetinget basisindkomst. Det siges, at en basisindkomst bryder med normen: Man må yde for at nyde og normen: Med rettigheder følger pligter. Med en ret til en ubetinget basisindkomst får man en indkomst uden at yde noget (arbejde, aktivering til gavn for samfundet) til gengæld og får dermed en ret til en indkomst uden en modsvarende pligt til arbejde eller aktivering. Et svar på disse indvendinger er, at de to moralske normer bliver brudt i det nuværende samfund, ved at jordejere og banker i dag får arbejdsfri indtægter, fordi vi i dag ikke har en fuld grundskyld og giver de private banker den største del af gevinsten ved pengeskabelsen (seignorage). Det ville være mere retfærdigt, hvis samfundet opkrævede de arbejdsfri værdistigninger ved en fuld grundskyld og en offentlig pengeskabelse og herudfra finansierede en ubetinget basisindkomst til alle. Det er mere retfærdigt, at alle får del i samfundsskabte værdistigninger end en lille gruppe. En anden ofte fremført indvending imod en ubetinget basisindkomst er, at det er der ikke råd til, fordi det vil føre til en alt for høj skatteprocent. Beregninger viser, at en basisindkomst ville kunne gennemføres ved indførelsen af en negativ skat uden en skatteforhøjelse. Men det bedste svar ville være, at det kunne ske ved en omlægning af skattesystemet, hvor en fuld grundskyld indtager en central plads. Det ville kunne vise, at der er råd til en sådan reform, uden at det vil betyde forhøjelser af indkomstskatten. En skatteomlægning vil tværtimod betyde lettelser af indkomstskatten. Ofte fremføres det imod en basisindkomst, at det vil betyde, at mange vil holde op med at arbejde, hvilket vil være skadeligt for den økonomiske vækst. Det er usikkert, hvorledes en basisindkomst vil ændre arbejdsmarkedsfrekvensen. Nogle vil trække sig ud af arbejdsmarkedet, mens andre vil tage lønarbejde, fordi det bliver lettere. Men der er ikke noget, der tyder på, at en basisindkomst vil betyde en væsentlig reduktion i arbejdsmarkedsfrekvensen, fordi danskernes arbejdsmotivation er blandt de højeste i Europa. Endelig fremføres det imod en basisindkomst, at et sådant system vil være skadeligt for samfundsmoralen og sammenholdet i samfundet, fordi man kunne frygte, at nogle basisindkomstmodtagere mere eller mindre frivilligt permanent vil blive udelukket fra arbejdsmarkedet, at der derved vil kunne blive dannet skadelige subkulturer, samt at nogle ungdomsgrupper vil kunne få en dårlig arbejdsmarkeds- og uddannelsesmoral, fordi tvangen til arbejde og uddannelse er fjernet. Det kan være svært helt at tilbagevise disse indvendinger. Men indvendingen om, at nogle vil blive permanent udelukket fra arbejdsmarkedet, forekommer ejendommelig, i betragtning af at det jo netop er tilfældet med det bestående system. For at undgå en permanent udelukkelse fra arbejdsmarkedet kunne man tænke sig, at man samtidig med at sikre en ret til en basisindkomst kunne sikre alle retten til nogle timers lønarbejde på det etablerede arbejdsmarked. At der i fremtidens samfund kan opstå skadelige subkulturer og problemer med unges uddannelsesmoral bør ikke løses ved at fratage nogle muligheden for en ubetinget basisindkomst. Et basisindkomstsystem bygger på en tro på menneskets frihed og en afstandtagen fra brugen af tvang som det bedste middel til at løse kulturelle og moralske problemer. JAK BLADET JULI

12 Fuld grundskyld Af Lars Bækgaard, lektor ved Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, Aarhus Universitet Den private ejendomsret til jordens økonomiske værdi påvirker de økonomiske kredsløb som en gigantisk kraft, der desværre hverken har de dominerende politikeres eller økonomers opmærksomhed. En af konsekvenserne er en daglig omfordeling af store beløb, uden at det har noget at gøre med arbejdsindsats eller brug af teknologi. En anden konsekvens er en spekulationsøkonomi, der fører til økonomiske kriser og pres på naturgrundlaget. Formålet med denne artikel er at tydeliggøre jordens økonomiske betydning og se på konsekvenserne af, at private ud over brugsretten til jorden også har ejendomsretten til dens økonomiske værdi. Og formålet er at introducere fuld grundskyld som en metode til at skabe et økonomisk system med en mere retfærdig fordeling af goderne og færre indbyggede tendenser til at skabe økonomiske kriser. Jordrente De fleste ved, at jorden i dagens Danmark og mange andre lande er en vare, der kan købes og sælges. Jorden har en handelsværdi, der afhænger af dens beliggenhed og for landbrugsjordens vedkommende dens dyrkningsværdi. Hvis vi vil overtage et stykke jord for at bygge en bolig eller dyrke hvede, må vi betale ejeren et beløb for at afgive jordstykket. Det er imidlertid tilsyneladende kun ganske få mennesker, der er opmærksomme på, at jordens handelsværdi er baseret på det økonomiske fænomen, der kaldes jordrenten. De følgende eksempler illustrerer, hvad jordrente er. Eksempel 1. To lige dygtige og lige flittige landmænd dyrker hver sit stykke jord. De to jordstykker er lige store. Selv om deres arbejds- og kapitalindsats er ens, giver A s jord 500 hkg korn, mens B s jord giver kun 300 hkg korn. A s merudbytte på 200 hkg skyldes, at hans jord er bedre. Merudbyttet er en naturgiven jordrente. Eksempel 2. To personer driver hver sin kiosk. A s kiosk ligger i Københavns centrum B s kiosk ligger i en landsby. A har på grund af beliggenheden mulighed for at sælge langt flere aviser og ispinde end B ikke fordi han er flittigere eller dygtigere, men fordi jorden under hans kiosk har den bedste beliggenhed. Merudbyttet er en samfundsskabt jordrente. 12 JAK BLADET JULI 2011

13 Det meste af jordrenten skyldes i et moderne samfund jordens samfundsskabte beliggenhedsværdi. For jordejeren er jordrenten et arbejdsfrit merudbytte, der ikke skyldes hans egen indsats. Det er en sidegevinst ved produktionen, som er helt uafhængig af producentens indsats. Jo mere udviklet samfundet er, des større er sidegevinsten, og i de store bysamfund er det for længst blevet til den store hovedgevinst. Jordrenten kan opfattes som en årlig fordel ved at have brugsretten til et stykke jord. Ejeren af et stykke landbrugsjord kan dyrke jorden og inkassere en jordrente, der afhænger af jordens dyrkningskraft. Ejeren af et stykke boligjord kan udleje jorden og inkassere en jordrente, der afhænger af beliggenheden. Kapitalisering Når jordejerne kan inkassere og beholde jordrenten, bliver den til en handelsvare, der kan købes og sælges. Ingen jordejer vil uden kompensation give retten til at inkassere jordrenten på et stykke jord fra sig. Økonomiske fremskridt øger efterspørgslen efter velbeliggende jord. Den stigende efterspørgsel kan ikke modsvares af en tilsvarende stigning i udbuddet derfor stiger prisen på velbeliggende jord. Fremskridt i samfundet bliver kapitaliseret og bliver til større jordværdi, idet man beregner, hvor stor den forventede fremtidige årlige jordrente merudbyttet er ved at eje det pågældende areal. Dette beløb omregnes til en kapitaliseret værdi jordens handelsværdi. Ofte sker det med et stort tillæg for værdien af kommende fordele. I beregningen indgår en lang række faktorer: erhvervsmæssige, samfundsøkonomiske (skatter, renter, inflation, offentlige tilskud og sociale støtteordninger osv.) og lokale forhold - alle har de indflydelse på efterspørgselen efter jord. Men da der jo ikke kan produceres mere jord, har jordejerne fat i den lange ende, som sagt især i og omkring byerne og i de rekreative områder. Jordens handelsværdi er afledt af den jordrente, som jordejeren kan inkassere og beholde. Hvis jordejeren ikke kunne beholde jordrenten, ville det ikke være en fordel at sælge, og jordens handelsværdi ville være tæt på nul. I mange tilfælde kan jordejerne ikke beholde hele jordrenten. De fleste har optaget store lån med pant i jorden, som de via kreditforeningerne forrenter til private obligationsejere og til pengeinstitutterne. Disse inkasserer indirekte store dele af jordrenten sammen med private udlejere, forsikringsselskaber, pensionskasser, fonde, multinationale selskaber, investeringsforeninger og professionelle jordspekulanter. Og så naturligvis dem, der har en ubelånt friværdi af betydning i deres jord. Problemer Det eksisterende system hvor jorden og jordrenten er en handelsvare har en række problemer. Kapitaliseringen spiller væsentlige roller i forhold til disse problemer. Ulige fordeling Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregnede for nogle år siden, at værdistigningerne på ejendomsmarkedet i vid udstrækning jordprisstigninger var årsag til danmarkshistoriens største omfordeling af formuer mellem befolkningsgrupper. Kapitaliseringen og den private inkassering af jordrenten medfører en markant skævdeling af indtægter og formuer. Jordejerne kan ved at benytte jorden skabe en indtjening, der både indeholder arbejdsløn, kapitaludbytte og jordrente. Og som en tillægsgevinst får jordejeren friværdier, når samfundet udvikler sig, og efterspørgslen stiger. Både jordrenten og friværdierne tilfalder ejeren uden en tilsvarende modydelse. Jordejere, der bruger jorden til egen bolig, får jordrenten indirekte i form af sparet husleje. Som nævnt betales dele af jordrenten videre til kreditkapitalen, når jorden er belånt. Spekulation Kapitaliseringen af de forventede fremtidige jordrentestigninger skaber i fremgangstider forventninger om fremtidige jordprisstigninger. Der opstår derfor et kapløb om at købe værdifuld, velbeliggende og dyrkningskraftig jord, der sætter yderligere fart i prisstigningerne. Øget lånebehov Stigende jordpriser øger behovet for lån. Kapitaliseringen af jordrenten øger med andre ord lånebehovet i forbindelse med køb af jord. Kriser På et tidspunkt bliver jorden så dyr, at udgifterne til renter og afdrag overstiger de produktive muligheder. Jordrenten kan ikke længere dække omkostningerne, og en negativ spiral med tvangsauktioner, virksomhedslukninger og ledighed sættes i gang. Særligt for dem, der for første gang bliver jordejere, mens priserne er på toppen, er det svært at klare de økonomiske forpligtelser. Hvis krisen kommer udefra i form af faldende efterspørgsel eller af andre årsager end jordspekulation, vil gældsbyrden i form af betaling af renter og afdrag forblive på et højt niveau og forstærke krisen. Øget vækst Friværdier ubelånte jordværdier repræsenterer købekraft uden bagvedliggende realværdier. Via pantsætning og belåning kan friværdierne omsættes til købekraft, der øger det samlede forbrug og dermed bidrager til økonomisk vækst. Gældsforpligtelserne gør det nødvendigt for jordejerne at skaffe penge til renter og afdrag. Når jordpriserne og dermed gælden overstiger de produktive muligheder, skal der produceres mere, end der egentlig er behov for blot for at klare afdragsforpligtelserne. Mindre bæredygtighed Væksten øger presset på og belastningen af naturen og dens ressourcer. Fuld grundskyld Den skadelige kapitalisering af JAK BLADET JULI

14 jordrenten og de heraf afledte problemer kan forhindres ved at inddrage jordrenten gennem det, der kaldes fuld grundskyld en årlig jordleje, der af jordejerne skal betales til fællesskabet for brugsretten til jorden. Grundskyld er en løbende afgift, der skal betales af enhver, der har skøde på et stykke jord. Fuld grundskyld er en 100 % afgift på jordrenten. Det er en løbende afgift, der skal betales af alle, der har skøde på et stykke jord. Afgiften skal svare til jordrenten på det pågældende jordstykke. På det enkelte jordstykke skal afgiften med andre ord stå i passende forhold til jordstykkets beliggenheds- og dyrkningsværdi. Formålet er at skabe en mere retfærdig fordeling, at undgå jordspekulation og modvirke kriser, at mindske lånebehovet, at mindske presset på naturresurserne og at skabe grundlaget for et mere bæredygtigt samfund. Fuld grundskyld sikrer, at de naturgivne og samfundsskabte fordele kommer alle til gode. Jordrenten er ikke skabt af den enkelte, der dermed heller ikke har nogen moralsk ret til at beholde den. Fuld grundskyld indebærer, at hele jordrenten socialiseres den gøres til en fælles ressource for alle i samfundet. Fordele ved fuld grundskyld En væsentlig del af de skabte værdier er knyttet til jordens beliggenheds- og dyrkningsværdi. Hvis hele jordrenten inddrages af samfundet, vil det have en række samfundsmæssige fordele. Afkapitalisering Jordens handelsværdi vil være tæt på nul, fordi grundskylden udligner den økonomiske fordel ved at eje et stykke jord. Det bliver derfor billigere at etablere sig med bolig eller virksomhed. Mere lige fordeling Den private indkassering af jordrenten og kapitaliseringen medfører en markant skævdeling af indtægter og formuer. Ingen friværdier vil skævvride fordelingen af samfundets goder. Fordelingen af goderne bliver mere retfærdig og lige, fordi alle får del i den naturbetingede og samfundsskabte jordrente. Alle får dermed også del i værditilvæksten, når samfundsøkonomien går frem. Mindre spekulation Når jordrenten ikke længere kan kapitaliseres, er der ingen fremtidige prisstigninger at spekulere i. Jordspekulation vil ikke længere være mulig. Mindre lånebehov Når jordens handelspris er tæt på nul, falder lånebehovet kraftigt. Nye jordejere kan overtage jorden uden købspris mod til gengæld at forpligte sig til at betale den fulde grundskyld. Færre/mildere kriser Mange økonomiske kriser - der tilskrives mangler ved markedsmekanismen - er i virkeligheden et direkte resultat af jordspekulation, især i storbyerne, hvor jordpriserne som sagt er gigantiske. Jordspekulation vil blive afskaffet og kan derfor ikke længere være årsag til økonomiske kriser. Det bliver lettere at klare dårlige konjunkturer, fordi jordrenten og dermed grundskylden vil falde, hvis samfundsøkonomien går tilbage. Grundskylden vil følge konjunkturerne op og ned. Vækst Belåning af friværdier vil ikke længere kunne skabe en lånedrevet vækst. Bæredygtighed Det bliver lettere at undgå at presse naturen, når ingen personer og virksomheder skal forrente værdier, der er presset i vejret af spekulation. Hvis fuld grundskyld kombineres med en fornuftig forvaltning af naturresurserne, bliver det lettere at sikre en bæredygtig udvikling. Offentlige indtægter Grundskylden vil give det offentlige et stabilt indtægtsgrundlag i en globaliseret verden, hvor næsten alt andet end jord hurtigt kan flyttes fra det ene land til det andet. Det indkomne beløb kan bruges til at nedsætte skatten på arbejde, eller det kan uddeles til alle borgere i lige store portioner. Afrunding Der er en række udfordringer, der skal håndteres i forbindelse med indførelse af fuld grundskyld. Disse udfordringer handler først og fremmest om, at jordens handelsværdi stort set vil forsvinde, og at mange jordejere har gæld med pant i deres jord. Disse udfordringer kan for eksempel løses ved, at staten helt eller delvist overtager gældsforpligtelserne, eller ved at overgangen gennemføres over en årrække, hvor fuld grundskyld indføres gradvist. Jordrenten på det enkelte jordstykke skal vurderes mindst en gang hvert år. Spørgsmålet er, hvordan denne vurdering skal foregå. I dag vurderes jordens handelsværdi med udgangspunkt i gennemførte handler. Når jorden ikke længere har en handelsværdi, skal jordrenten vurderes direkte. Der findes forskellige indikatorer, der kan bruges til at vurdere jordrenten. Hvis der for eksempel er stor efterspørgsel efter jord i et bestemt område, kan det tyde på, at jordrenten er vurderet for lavt. Et samfund baseret på fuld grundskyld er et dynamisk samfund, hvor der skal betales en årlig afgift for brugsretten til et stykke jord. Dette sikrer, at alle borgere via samfundets opkrævning af grundskyld får jordens andel i jordens værdi. I periode med økonomisk fremgang vil grundskylden stige, og i perioder med økonomisk tilbagegang vil grundskylden falde. Dette vil gøre det lettere at klare de økonomiske forpligtelser i lavkonjunkturer. Til gengæld er skødehaverne forpligtede til at udnytte mulighederne for at kunne betale grundskylden i højkonjunkturer. 14 JAK BLADET JULI 2011

15 Nyt fra Folkesparekassen Folkesparekassen og Landsforeningen JAK indbyder til debataften i Odense og Aarhus Ny medarbejder i Silkeborg Odense: 13. september kl i Folkesparekassens lokaler, Kronprinsensgade 7 Aarhus: 27. september kl i Antroposofisk Selskabs Hus, Rosenvangsallé 251, Højbjerg Lars Bækgaard (medlem af Retsforbundet og lektor ved Aarhus Universitet) Erik Christensen (medlem af Borgerlønsbevægelsen og pensioneret lektor ved Ålborg Universitet) Mikkel Klinge Nielsen (tovholder for arbejdsgruppen) Første skridt mod et retfærdigt og miljømæssigt bæredygtigt samfund er en reform af det økonomiske system. Kom og hør hvorfor, hvori reformen består, hvad den vil betyde for dig og vær med i debatten. Reformen er udarbejdet af en arbejdsgruppe med tilknytning til JAK, grundskyldbevægelsen/retsforbundet og borgerlønsbevægelsen. Oplægsholderne er alle medlemmer af arbejdsgruppen. Kontakt: Folkesparekassens afdelinger i Odense og Aarhus Andre muligheder for at deltage i møder om emnet: 13/10 kl : Foredrag, AOF København/Frederiksberg 24/10 kl : Foredrag, AOF Birkerød 25/10 kl : Foredrag, AOF København/Frederiksberg 27/10 kl : Foredrag, AOF København/Frederiksberg 7/11 kl : Foredrag, AOF Aalborg 9/11 kl : Foredrag, AOF Slagelse Kontakt den lokale afdeling af AOF for at høre nærmere om, hvor det foregår! Tag med Folkesparekassen på ARoS I september 2011 arrangerer lokalrådet i Aarhus en fælles tur på kunstmuseet ARoS. Her er planen, at vi vil tage kunder og bekendte med en tur på taget. Nærmere betegnet i museets nyeste tilbygning og kunstværk, Your Panorama Rainbow skabt af den kendte islandske kunstner Olafur Eliasson. Panoramaet er en cirkelgang, der er bygget af glas i alle regnbuens farver. Her kan du nyde udsigten af Aarhus i præcis den farve, du ønsker. Datoen er endnu ikke fastlagt, men hold øje med Folkesparekassens nyheder på hjemmesiden eller spørg i din afdeling. Her kan du også finde mere info om tilmelding til arrangementet. Martin Jokumsen, Silkeborg Ny medarbejder i Silkeborg pr. 1. april Martin er uddannet bankassistent i 2007 i Spar Nords afdeling i Herning. Han er født og opvokset i Ikast. I aftjente han værnepligt ved telegraftropperne i Fredericia og blev derefter elev ved Merlin i Silkeborg. I 2001 flyttede Martin som færdiguddannet salgsassistent med speciale i foto til Merlins afdeling i Ryesgade (forlængelsen af strøget) i Aarhus. Her arbejdede han indtil I 2004 fik han tilsagn om elevplads i Spar Nords afdeling i Herning, og indtil han tiltrådte stillingen i august 2005, havde han et job som skolesekretær ved Tranbjerg Skole syd for Aarhus. I årene delte Martin lejlighed med en kammerat på Banegårdsgade. Lige ved Folkesparekassen. Med elevpladsen i Spar Nord flyttede Martin tilbage til Herning. I 2007 flyttede han med, da Spar Nord åbnede ny afdeling i Ikast. Han bor med kæresten Birthe. Parret bor i Herning og er naboer til Karina, der også arbejder i Folkesparekassens afdeling i Silkeborg Martin Jokumsens primære opgave i Folkesparekassen bliver rådgivning af kunder. JAK BLADET JULI

16 Nyt fra Folkesparekassen Medvind til de grønne energilån Med folkesparekassens nye grønne energilån kan du låne til renovering, der forbedrer både miljø og økonomi. i JAk bladet nr. 2 beskrev vi det nye lån, der ligger på 5,5 procent. Lige nu er der flere tiltag, som gør det billigere og mere attraktivt at komme i gang med at miljøforbedre. Den vigtigste er selvfølgelig at spare miljøet for unødvendigt udslip af CO². Den næstvigtigste er, at du kan spare penge på varmeregningen hvert år fremover. Du kan desuden sælge besparelsen til dit energiselskab. Hvad er nu det? Jo, landets energiselskaber har fået til opgave af staten at reducere CO²-udledningen. Derfor køber de energi-besparelser hos de kunder, der miljøforbedrer. Selskaberne kan ikke selv spare på forbruget. Det er kun dig, som energi-forbruger, der kan det. Derfor er selskaberne meget aktive for at sikre besparelser. For eksempel køber Energi Midt dine besparelser for 30 øre per sparet kwh. Når du har besluttet dig for at renovere - lad os sige, at du skifter isolering på loftet - skal du give besked til EnergiMidt. Så beregner du (på EnergiMidts hjemmeside) det, du kan få i tilskud. Beløbet får du udbetalt direkte fra EnergiMidt. Oven i miljøhatten har Folketinget netop vedtaget en forsøgsordning med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet. Ordningen betyder, at man kan få et ligningsmæssigt fradrag for op til kroner pr. person. Er man en familie med to forældre, betyder det, at I kan få fradrag for udgifter på for eksempel renovering op til kroner årligt. Den skattemæssige besparelse vil så være på cirka kroner. Ordningen træder i kraft fra og med den 1. juni i år og varer i første omgang til udgangen af Du skal være opmærksom på, at fradraget kun gælder til løn - desuden skal personen, som udfører arbejdet, enten have dansk CVR-nummer eller CPRnummer. Få mere at vide om energi-tilskuddet på: energimidt.dk. Du kan læse hele lovforslaget på Folketingets hjemmeside: aspx?/samling/20101/lovforslag/l208/index.htm 16 JAK BLADET JULI 2011

17 Aarhus afdelingen har fået make over folkesparekassens afdeling i Aarhus har i 2010 været under en større ombygning. renoveringen er nu slut, og resultatet er præcis, hvad afdelingsleder erik boesen ønskede. Vi har fået lejligheden på første sal integreret i ekspeditionslokalerne. Før havde vi kun fem arbejdspladser her i stueetagen, men med mødelokalet ovenpå har vi plads til to mere, fortæller Erik Boesen. Sidste etape af renoveringen var at få lagt gulvtæppe. Det er sort og i store kvadrater, som gulvet også er i hovedafdelingen i Silkeborg. - Vi har fået malet væggene hvide, hullet mellem de to rum i ekspeditionen er blevet udvidet. Der er åbnet op til førstesalen og sat en trappe op. Vi har fået klimaanlæg, og så er fordøren skiftet, fortæller Karen Thygesen om ombygningen. Arkivet på førstesalen er indskrænket til et enkelt smalt reolrum, mens de tidligere to lokaler ovenpå er lagt sammen til et fælles konferencerum. Der er anskaffet ny kasse med hæve-sænke-funktion, og så er den rykket ind midt for indgangsdøren. - Vi er rigtig glade for det. Og vi håber, at kunderne også bliver det. Det sidste, vi mangler, er nye skriveborde til medarbejderne. De kommer snart, forsikrer Erik Boesen. JAK BLADET JULI

18 Lav en sparekasse! Og du må ikke køre den i sænk, lød ordren, da Uffe Madsen i 1983 fik nøgler, tre medarbejdere, en tilladelse og sit skrivebord. Første måned med en balance på 14 millioner kroner. Fredag den 29. april 2011 var det slut. Uffe Madsen trådte tilbage og overdrog skrivebord, 22 medarbejdere og en balance på 480 mio. kroner til Folkesparekassens nye direktør, Martha Petersen. Af Chresten Heesgård Ibsen Her er bygningerne, en tilladelse til at drive sparekasse, tre medarbejdere på deltid og et skrivebord. Lav en sparekasse! Det var opgaven fra Funder Fælleskasse og formand, Kingo Carlsen til den da kun 34-årige Uffe Madsen. Året var lige før jul. Uffe Madsen boede i Grønland og var souschef i Bikubens afdeling i Nuuk. Afdelingen var en af Bikubens internt højt profilerede, og havde man løst opgaven - at tage sin treårige tørn i Grønland - var man så godt som sikret en lang og høj karriere hos Bikuben. Tror på rentefri Uffe Madsen havde skabt en ny uddannelse for grønlandske bankansatte og netop fået et tilbud om at blive direktør i Bikubens afdeling i Vejle efter opholdet i Grønland. Men han havde fået et anderledes og langt bedre tilbud, som han ikke kunne sige nej til. - Jeg synes, det er spændende at prøve at starte op med noget helt nyt. Og jeg har selv været dybt engageret i JAK (Jord, Arbejde og Kapital). Så jeg sagde ja til Funder Fælleskasse og Kingo Carlsen. For jeg har hele tiden troet på, at rentefrie penge er det rigtige, fortæller Uffe Madsen. Danmarks yngste sparekasse Funder Fælleskasse var i 1982 en fælleskasse - en økonomisk forening - for familier. Over hele Danmark var der masser af fælleskasser, men de manglede bankfunktioner. Derfor diskuterede fælleskasserne at starte en sparekasse. Funder Fælleskasse med stifteren, Kingo Carlsen, i spidsen ønskede handling og besluttede at lave den selv. I 1982 sendte de en ansøgning om tilladelse til at drive sparekasse til finanstilsynet, og i marts 1983 dukkede Folkesparekassen op som det sidste og yngste pengeinstitut i Danmark omfattet af sparekasseloven. Gammelt skrammel - Vi var Lis, Mona, Gerda og så mig. Jeg tog fat i Sparekasseforeningen og spurgte, hvad vi skulle bruge for at have den rigtige teknik. Jeg købte noget gammelt skrammel - altså billigt og brugt Edb-udstyr - af Jelling Sparekasse, og så var vi kørende fra februar 1983 med reception den 2. maj, fortsætter Uffe Madsen med et smil. Kunder i butikken Anden del af opgaven var at få nogle kunder i butikken: - Jeg rejste ud til fælleskasserne rundt om i landet. De var splittede. Nogle var vrede over, at vi bare havde startet en sparekasse. Andre var glade for, at de nu kunne få et pengeinstitut at være i. 20. februar 1985 var der kunder nok til, at Folkesparekassen foretog sin første ansættelse. Tre Gitte Hansen er - Det blev Gitte Hansen (nu Iversen). Det var det nok blevet under alle omstændigheder, for der var ikke færre end tre Gitte Hansen er til den samtale, erindrer Uffe Madsen. Gitte er stadig i Folkesparekassens afdeling i Silkeborg, og medarbejderstaben er i dag vokset til 22. Balancen er vokset fra 14 millioner kroner i 1983 til 480 millioner kroner i dag. Med hensættelser på kunder på blot kroner i regnskabsåret ud af samlet udlån på 260 mio. kroner - er Uffe Madsen godt tilfreds med Folkesparekassens økonomi. Finanskrisen slut - Jeg synes, det er en drømmesituation i en tid, hvor hver 3. sparekasse har givet underskud på grund af hensættelser, slår Uffe Madsen fast. Han ser finanskrisen som et overstået kapitel. Med en sikker styring af likviditet og solvens, god egenkapital og gode kunder overdrager han en sund forretning til efterfølgeren Martha Petersen. - Folkesparekassen har haft en god, løbende kurve. Sådan én, der 18 JAK BLADET JULI 2011

19 går fra venstre nederste til højre øverste hjørne i tabellen. Det er fedt, at vi er udvidet til to uddannelsesbyer, og det har været et af højdepunkterne for mig, da afdelingen i Aarhus og den i Odense begynder at løbe rundt, forklarer Uffe Madsen. Martha Petersen tager fat - Der er øgede krav til dokumentation og forretningsgange i finanssektoren. I mine øjne er de krav mest for omverdenens skyld og ikke for vores egen. Men det er en holdning, der er forældet. Den stemmer ikke med verden i dag. Martha (Petersen - ny direktør) tager fat i dem. Det er dejligt at se, at hun gider gå ind i den rolle. Martha har kvalifikationerne til at tage butikken, som den er i dag, og få rigtigt meget ud af den, vurderer Uffe Madsen. Uffe Madsen (født 1948) Job og udnævnelser 15. juli 1964: Første arbejdsdag i JAK Banken i Middelfart 1967: 9 måneders ansættelse i JAK Bankens afdeling i København 1968: Aftjening af værnepligt i civilforsvaret i 12 måneder 1969: Forskellige afdelinger af JAK Banken, herunder Silkeborg : Bankassistent i National Westminister Bank, Stoke on Trent, England 1970: JAK Bankens afdeling i Slagelse 1973: April - Bikuben, Hovedkontoret i Silkegade, København 1974: Udnævnes til fuldmægtig i Bikuben 1977: Januar - Souschef, Bikuben i Stege på Møn 1979: 20. Juni - Souschef, Bikuben, Nuuk (Godthåb) 1983: Direktør, Folkesparekassen, Silkeborg, 3 deltidsansatte, balance: 14 mio. kr. 2011: Afsked og overdragelse af Folkesparekassen, 22 ansatte, balance: 480 mio. kr. Uddannelse: 1964: Realeksamen (10. klasse) fra Fredericia Gymnasium. En elendig realeksamen, kalder Uffe Madsen selv sin præstation 1967: Handelsskoleeksamen. Uddannet assistent i JAK Banken i Middelfart 1975: Højere diplomuddannelse, HD, 1. del 1979: 19. juni - Eksamen, Højere diplomuddannelse, HD, 2. del Børnebørn og gamle biler Han sidder i redaktionsudvalget for JAK bladet og i arbejdsgruppen for bæredygtig økonomi - et tværgående projekt, der skal komme med bud på en bæredygtig samfundsøkonomi. Han fortsætter sit arbejde i de to grupper. - Mine børn vil måske sige, at jeg er vokset sammen med Folkesparekassen. Men jeg er mentalt klar til at sige farvel, siger Uffe Madsen, der står til rådighed for sparekassen indtil den 1. juli. Han vil bruge mere tid med familien - ikke mindst hans fem børnebørn. Og så er der lige de gamle biler. MG erne. Uffe Madsen sidder i bestyrelsen for MG klubben Jylland og Fyn, en forening med 1500 medlemmer. Desuden er han bestyrelsesmedlem i HMS - Historisk Motorsport. Han er den lykkelige ejer af to MG er. En MG B 67 er-model, som han købte i I 2007 kom endnu én til samlingen - en MG A fra Fritid: Den store fritidsinteresse er gamle sportsvogne og historisk motorsport JAK BLADET JULI

20 Finanskrisen Jeg synes, den er overstået nu. Min plan var egentlig, at jeg ville gå af som 60-årig. Men så kom finanskrisen, og jeg syntes, jeg blev nødt til at blive, til den var overstået. Uffe Madsen om: Kunderne i Folkesparekassen Vi er altid meget imødekommende over for alle kunder. Vi forsøger at forstå og sætte os i kundens sted. Forstå hver enkeltes behov, uanset om det kan lade sig gøre eller ej. Vores kunder er meget loyale over for os. Jeg tror blandt andet, det skyldes vores forrentningspolitik. Med et rentefrit lån skal du selv yde en indsats, og så lover vi dig noget til gengæld. Kunderne har noget til gode hos os. Og så flytter man jo ikke. Hvis du i stedet får rente af dine penge, så skylder dit pengeinstitut dig intet, og så er det nemt at flytte. I Folkesparekassen viser kunderne tillid til os ved, at de ikke får nogen rente. I stedet kan de få et lån en dag. Og hvis de ikke selv får brug for det, så kan de give det videre til deres børn og børnebørn. Regnskabsåret 2010 tab og hensættelser I 2010 har vi kun tabt kroner på kunder. Altså kroner ud af et samlet udlån på 260 millioner kroner. Jeg synes, det er en drømmesituation i en tid, hvor hver 3. sparekasse har givet underskud på grund af hensættelser. Bestyrelsen i Folkesparekassen Jeg forsøger at informere medlemmerne af bestyrelsen så meget som muligt. Altså hele tiden inddrage dem mest muligt. Også i de ting, der går godt. De får nyt om lovgivningen og mine forslag til, hvordan man løser opgaverne. Det har givet Folkesparekassen en meget aktiv bestyrelse. Det ser jeg på konferencer med andre sparekasser, hvor man kan mærke, at Folkesparekassens bestyrelsesmedlemmer er meget bedre klædt på end andre. De er med til at træffe flere beslutninger, end andre bestyrelser er, og de engagerer sig også mere. Medarbejderne For mig er det vigtigt, at medarbejderne synes, det er sjovt at komme på arbejde hver dag. Vi har en stor udstrækning af tillid og ansvar for egne arbejdsopgaver. Det opnår jeg ved at blande mig mindst muligt. I stor udstrækning opdager medarbejderne selv, når der er nye opgaver, de skal tage fat i. Det kan være kunder, der henvender sig med nye behov - eller interne organisatoriske opgaver, der skal løses. Medarbejderne finder selv ud af tingene. Det nyder jeg meget at se. For så engagerer de sig. De får medejerskab og er selv med til at påvirke deres dagligdag. Min største opgave har været som serviceorgan for medarbejderne. Finanskrisen Jeg synes, den er overstået nu. Min plan var egentlig, at jeg ville gå af som 60-årig. Men så kom finanskrisen, og jeg syntes, jeg blev nødt til at blive, til den var overstået. Folkesparekassens status og fremtid Nu går det fremad igen. Alene det, at vi havde så små tab på kunderne sidste år, et tilfredsstillende overskud og god styring på både likviditet og solvens er tegn på, at krisen er ovre. Vi er færdige med ombygningen, afdelingerne kører fint, så jeg synes, jeg afleverer et sundt pengeinstitut. Men der er også rigeligt at gå i gang med. Blandt andet de orga- 20 JAK BLADET JULI 2011