Bladet. Samfundsbank Basisindkomst Fuld grundskyld. Se siderne Tidsskrift for bæredygtig økonomi 81. årgang Nummer 3 juli 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bladet. Samfundsbank Basisindkomst Fuld grundskyld. Se siderne 3-14. Tidsskrift for bæredygtig økonomi 81. årgang Nummer 3 juli 2011"

Transkript

1 Tidsskrift for bæredygtig økonomi 81. årgang Nummer 3 juli 2011 Bladet Samfundsbank Basisindkomst Fuld grundskyld Se siderne 3-14 Jord, Arbejde, Kapital bæredygtig økonomi siden 1931

2 I N D H O L D 2 JAk. bladet JAK medlemsblad for Landsforeningen Jord Arbejde Kapital Det er Landsforeningen JAKs formål gennem oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til gennemførelse af dette formål. Landsforeningens adresse er: Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf Kontortid: Mandag, tirsdag og onsdag kl Torsdag kl Ansvarshavende redaktør: Lis Poulsen Redaktionsudvalg: Lis Poulsen. Tlf Poul Busk Sørensen. Tlf./fax Uffe Madsen. Tlf Jakob Mikkelsen. Tlf Flemming Færge, Tlf Niels Erik Bach Boesen. Tlf Martha Petersen. Tlf Henvendelse til Landsforeningens ledelse: Formand: Jakob Mikkelsen, Broengvej 2, 6840 Oksbøl Tlf / Næstformand: Helle Munch Oldefar, Turkisvej 4 B, 5210 Odense NV Tlf Sekretær: Morten Schjøtt, Rødamsvej 30, 5856 Ryslinge Tlf Layout: Niels Erik Bach Boesen, Nygade 39 B 8600 Silkeborg, Tlf Leder Jakob Mikkelsen 4 Pengereformen Mikkel Klinge Nielsen 8 Det nye pengesystem Mikkel Klinge Nielsen 10 Basisindkomst en videreudvikling af velfærdssamfundet Erik Christensen 12 Fuld grundskyld Lars Bækgaard 15 Nyt fra Folkesparekassen 18 Lav en sparekasse! Chresten Heesgaard Ibsen 20 Uffe Madsen citater 21 Inside Job Filmanmeldelse Finn Bentzen 22 JAK pengeinstitutternes årsregnskaber for Hovedpunkter fra årsmødet, april 2011 Jakob Mikkelsen 25 Indkaldelse til repræsentantskabsmøde 25 Årsregnskab 2010 for Landsforeningen JAK 25 Sommerudflugt til Fiilsø 26 Økonomisk vækst. Fra svensk bog 27 Læserbrev: Fortid og fremtid Henry Nielsen Deadlines Nr. 4 udkommer primo oktober 2011 Deadline 15. august 2011 Eftertryk velkommen ved kildeangivelse. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis Landsforeningen JAKs holdning. Henvendelse ang. medlemskab, abonnement, artikler og annoncer: JAK bladet Redaktør Lis Poulsen, Drejergårdsvej 4, 8600 Silkeborg Tlf

3 JAK i samarbejde om en retfærdig samfundsstruktur Af Jakob Mikkelsen, formand for Landsforeningen JAk JAK arbejder for et retfærdigt økonomisk system. Det har vi altid haft som mål. Og sådan er det stadig! JAK har til stadighed søgt samarbejde med mennesker og organisationer, der vil betræde samme vej. Det er derfor, at vi befinder os rigtig godt i selskab med Grundskyldsbevægelsen og Basislønsbevægelsen. I dette blad præsenterer de to bevægelser deres ideer, der sammen med JAKs målsætning kan danne grundlaget for en helt ny tankegang omkring en retfærdig samfundsstruktur. I denne tid foregår der en opdeling af samfundet i dem, der har, og dem, der ikke har, og der tales meget om at gøre sig fortjent til dette og hint i vort samfund. Der er mangel på arbejde i vort samfund, og vi har indrettet os sådan, at det er den enkelte borgers pligt at være i arbejde eller forsikre sig mod ikke at være det, men efter en periode vil der ikke være mulighed for understøttelse mere, og den arbejdsløse udstødes og bliver gjort til klient i det sociale system. For mig at se harmonerer det ikke med JAKs værdier. Den helt grundlæggende værdi i JAK er næstekærligheden! Heraf må nødvendigvis følge, at JAK anerkender det enkelte individ som værdifuldt ikke for samfundet, men som en del af samfundet. Derfor smerter det mig at se, at vi i den omstrukturering, der lige nu foregår på vort arbejdsmarked, udstøder nogle og favoriserer andre. Vi bliver nødt til at se på denne omstrukturering som en fælles opgave. Den rigtige tilgang til dette vil ikke alene være at anerkende det enkelte menneske, og hvad det kan bidrage med til fællesskabet, men også at anerkende det ved at give det en indkomst, der skaber grundlag for et enkelt liv som en del af fællesskabet. På samme måde er tankegangen om, at jorden er et fælles gode, også nærliggende. Der er ingen, der har skabt jorden! Man har højst købt den og arbejdet i den. Skal man tale om, at nogen skabte jorden, må det være hedebønderne, og de betalte dyrt for deres skabelse af jorden i form af renter til kreditforeningerne, hvor de oftest ikke kom i nærheden af at betale deres gæld og renter, inden de var slidt op af det hårde arbejde. Og ikke nok med det: hver gang en ny generation skal Samfundsbank Basisindkomst Fuld grundskyld overtage jorden, begynder forrentningen forfra helt uden at der er skabt noget som helst. Der er heller ikke nogen, der har skabt kystlinjer, smukke naturområder eller attraktive placeringer ved havne og trafikknudepunkter i hvert fald ikke alene. Derfor vil det også være helt i tråd med JAKs tankegang, at man i stedet for at betale renter til en pengeudlåner betaler til samfundets kasse til fællesskabet i forhold til den fordel/værdi, man har/beslaglægger, så andre ikke kan bruge den. Det vil være en anerkendelse af ligeværd blandt samfundets borgere på samme måde, som udbetaling af en basisindkomst til alle vil være det. Ved at inddrage renten til samfundets kasse og udbetale den som dividende til alle borgere på lige fod, frisætter man store kræfter i stedet for at demontere dem i klientgørelsen. Derudover vil man også gøre det muligt at sænke skatten på arbejde ganske betragteligt, hvilket de fleste ser som et mål i sig selv, og dertil vil man kunne gøre op med et voldsomt kontrolsystem og kunne bygge på et helt nødvendigt bærende princip om ligeværd i et virkeligt demokrati. Et demokrati kendes ved, at det også tilgodeser mindretallene på samme måde, som det varetager flertallets interesser. Og så er der da grund til at erindre om, at ideen om grundskyld er gammelt JAK-tankegods! Vi siger igen og igen, at JAKs økonomiske system bygger på ideen om, at penge er et simpelt byttemiddel uden værdi i sig selv, og sådan er det. Derfor vil en indførelse af et retfærdigt økonomisk system, der ikke konstant overfører renter til pengeejerne, uden at de gør noget til gengæld, være en væsentlig del af et nyt økonomisk system et system, der udvikles i samarbejde med de to nævnte organisationer. Målet er et bedre samfund med en mere retfærdig fordeling af samfundets goder! Som JAK-mand vil jeg endog sige, at det er en forudsætning! Jeg vil ønske dig, kære læser, rigtig god fornøjelse med bladets indhold! JAK BLADET JULI

4 Pengereformen Af Mikkel klinge nielsen, ToVholder, ProJekT bæredygtig økonomi Hensigt Helt overordnet er hensigten med pengereformen at skabe et finansielt system, som muliggør øget trivsel for alle mennesker i Danmark og for naturen. Mere konkret skal pengereformen i sig selv bidrage til en mere stabil og velfungerende økonomi, samt skabe øget retfærdighed og miljømæssig bæredygtighed. Den øgede retfærdighed er dog vanskelig at opnå uden en samtidig indførelse af fuld grundskyld derfor skal pengereformen muliggøre den kompensation, der er nødvendig for at realisere grundskyldreformen. Desuden skal pengereformen muliggøre, at vi i Danmark kan foretage den nødvendige fysiske omstilling selv om det internationale samfund lader stå til. Det nye finansielle system skal derfor være modstandsdygtigt over for udenlandske påvirkninger. Vision Helt overordnet forestiller vi os det nye finansielle system sådan: Nationalbanken har eneret til at skabe penge såvel kontanter som elektroniske penge. Møntningsgevinsten (seigniorage) fra pengeskabelsen tilfalder staten. Nationalbanken driver betalingssystemet. Alle personer og juridiske personer har en transaktionskonto i Nationalbanken. Indestående på transaktionskonti er elektroniske penge. Nationalbanken opkræver overliggedagspenge (demurrage) af indestående på transaktionskonti over et vist beløb provenuet tilfalder staten. Den risikofri opsparing sker i Samfundsbanken. Alle har en opsparingskonto dér. Samfundsbanken udlåner på nonprofit-vilkår til bygninger, husholdningernes varige forbrugsgoder, offentlige organisationer og nonprofit-organisationer. Bortset fra Samfundsbankens finansiering af erhvervsbygninger foregår finansiering af virksomheder på profit-and-loss-sharing-vilkår. Som direkte investering i en virksomhed eller indirekte via en finansiel virksomhed. Plan Foreløbigt forestiller vi os, at pengereformen består af følgende tiltag: Nationalbanken, pengeskabelse og betalingssystemet. Alle bankkonti klassificeres som enten transaktionskonti eller investeringskonti. Et pengeinstitut råder over inden for den med den enkelte kunde aftalte periode det indestående, som dens kunder har indbetalt på investeringskonti i pengeinstituttet. Kontohaveren råder over indestående på sin transaktionskonto. Indestående på transaktionskonti svarer mindst til indestående på de nuværende anfordringskonti i alt 750 mia. kr. ultimo Alle transaktionskonti overflyttes til Nationalbanken. Derved ændres pengeinstitutternes forpligtelse over for transaktionskontohaverne til en forpligtelse over for Nationalbanken. Indestående på transaktionskonti får status af lovligt betalingsmiddel og kaldes elektroniske penge. Summen af fysiske penge (dvs. kontanter) og elektroniske penge udgør pengemængden. Der betales ikke rente af indestående på transaktionskonti. Nationalbanken overtager betalingssystemet fuldt ud. Den letter overførsler mellem transaktionskonti (ved hjælp af bl.a. betalingsterminaler, netbank og betalingsservice), forestår kontantforsyningen (hæveautomater og indsættelse af fysiske penge på transaktionskonti) samt håndterer de elektroniske valutatransaktioner (dvs. betalingerne i fremmed valuta til og fra bankkonti i udlandet). Fysiske penge kan udfases på sigt. Nationalbanken får eneret til at skabe penge. Da fysiske penge bringes i omløb mod træk på transaktionskonti, påvirker Nationalbankens fremstilling af mønter og sedler ikke pengemængden. De elektroniske penge skaber Nationalbanken over balancen ved at debitere Nationalbankens konto for pengeskabelse og kreditere statens transaktionskonto. Når Nationalbanken skaber elektroniske penge, øges pengemængden. Folketinget bestemmer Nationalbankens pengepolitiske mål og vælger dens bestyrelse. Nationalbanken er en selvejende offentlig institution og virker uafhængig i sine bestræbelser på at realisere de pengepolitiske mål. Såfremt Nationalbanken ikke formår at realisere disse, kan Folketinget straks udskifte Nationalbankens bestyrelse. Nationalbankens virke finansieres over finansloven, bortset fra de omkostninger, der knytter sig til valutatransaktionerne som finansieres med brugerbetaling. Nationalbankens vigtigste pengepolitiske instrument er dens eneret til at skabe penge og dermed direkte kontrollere udviklingen i pengemængden. Hvordan de nyskabte elektroniske penge, som Nationalbanken krediterer statens transaktionskonto, skal bruges, besluttes af Folketinget der enten kan lade pengene medgå til finansieringen af statens samlede udgifter (dvs. finansloven) eller overføre dem 4 JAK BLADET JULI 2011

5 samfundsbanken oprettes som en selvejende offentlig institution. folketinget bestemmer dens ind og udlånspolitik samt udlånsmængde. til Samfundsbanken. De af Nationalbanken krediterede penge på statens transaktionskonto har ikke karakter af lån, men er møntningsgevinst (seigniorage). Nationalbanken opkræver overliggedagspenge (demurrage) af indestående på transaktionskonti over et vist beløb og progressivt stigende, men afmålt i forhold til den enkelte kontohavers likviditetsbehov. Denne demurrage modvirker ophobning af elektroniske penge og mobiliserer idle savings på transaktionskonti til investeringer og finansiering via Samfundsbanken. Den kan ses som en afgift for misbruget af transaktionsmidlet som opsparingsmiddel afgiften tilfalder staten. Desuden modvirker den spekulation i danske kroner. Samfundsbanken, opsparing og udlån Samfundsbanken oprettes som en selvejende offentlig institution. Folketinget bestemmer dens ind- og udlånspolitik samt udlånsmængde. Samfundsbanken er opdelt i kommunale afdelinger. Af udlånsmængden specificerer Folketinget den andel, hver kommunal afdeling råder over. Kommunale afdelinger kan etablere samfinansiering. Bestyrelsen af en kommunal afdeling vælges af den pågældende kommunes kommunalbestyrelse og denne kommune dækker den pågældende kommunale afdelings tab. Nationalbanken overfører aktiver til Samfundsbanken for 796 mia. kr. Det drejer sig dels om Nationalbankens tilgodehavende hos pengeinstitutterne som følge af overflytningen af transaktionskonti (som nævnt mindst 750 mia. kr.), dels om Nationalbankens udlån og beholdning af realkreditobligationer og aktier (der ultimo 2010 beløb sig til samlet 46 mia. kr.). Samfundsbanken overtager for 796 mia. kr. af pengeinstitutternes udlån: alt vedrørende boliger (tallet for ultimo 2010 er ca. 357 mia. kr.), varige forbrugsgoder (højst 227 mia. kr.), offentlige organisationer og private non-profit-organisationer JAK BLADET JULI

6 (højst 84 mia. kr.), samt resten vedrørende erhvervsejendomme (mindst 128 mia. kr.). Samfundsbanken overtager al realkredit. Hver realkreditobligationsihændehaver afleverer sin realkreditobligationsbeholdning til Samfundsbanken, og værdien af beholdningen krediteres vedkommendes opsparingskonti i Samfundsbanken udenlandske ihændehavere modtager dog betaling fra Nationalbankens valutareserve. Herefter overtager Samfundsbanken realkreditinstitutterne og deres udlån ultimo 2010 var realkreditinstitutternes obligationsrestgæld mia. kr. Hvori kompensationen til realkreditinstitutejerne og realkreditobligationsihændehaverne skal bestå, er endnu uafklaret. Den statsstøttede lånefinansierede pensionsopsparing punkteres. Hver boligejer, der både har boliggæld og pensionsopsparing, får overdraget aktiver fra sit pensionsselskab svarende til vedkommendes boliggæld eller hvis den aktuelle værdi af vedkommendes pensionsopsparing er mindre end boliggælden, så overdrages aktiver svarende til hele pensionsopsparingen. Samlet vil det reducere pensionsformuen (som ultimo 2010 var på mia. kr.) og den til ejerboliger og fritidshuse knyttede boliggæld (der ultimo 2010 bestod af realkredit på mia. kr. og boligudlån i pengeinstitutterne på 278 mia. kr.) med ca. 978 mia. kr. dette er dog et ret usikkert og sandsynligvis overvurderet skøn. Således reduceres Samfundsbankens boligudlån med ca. 978 mia. kr. Præcis hvor meget punkteringen vil få det samlede indestående på opsparingskonti i Samfundsbanken til at falde, er endnu uafklaret men ultimo 2010 udgjorde beholdningen af realkreditobligationer i livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, firmapensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond samlet 609 mia. kr. Punkteringens konsekvenser for pengemængden mangler også at blive belyst. Samfundsbanken udlåner på nonprofit-vilkår. Det vil sige, at låntageren betaler de administrationsomkostninger, der knytter sig direkte til vedkommendes lån plus en passende andel af Samfundsbankens faste omkostninger. Tab på udlån dækkes dog af den kommune, som er ansvarlig for den tabsramte kommunale afdeling af Samfundsbanken. Hvad angår Samfundsbankens udlån til bygninger og husholdningernes varige forbrugsgoder, sker udlånet mod underpant i bygningen/det varige forbrugsgode, og der kræves udbetaling og løbende afdrag, således at restgælden til enhver tid ikke overstiger underpantets aktuelle markedspris. Fremkomsten af Samfundsbankens balance. De nærmere vilkår for Samfundsbankens udlån til offentlige organisationer og non-profit-organisationer mangler at blive bestemt. Samfundsbanken forestår den risikofri opsparing. Alle har en opsparingskonto dér. Der betales ikke rente af indestående på opsparingskonti men opkræves til gengæld heller ikke overliggedagspenge (demurrage). En nærmere specificering af forskellige typer af opsparingskonti og deres vilkår mangler. Finansielle virksomheder, investering og livsforsikring Pengereformens tiltag vedrørende pengeskabelse og betalingssystem reducerer pengeinstitutterne til rene finansielle formidlere. Og tiltagene vedrørende Samfundsbanken reducerer pengeinstitutternes virkefelt til virksomhedsfinansiering og endda kun den del, som Samfundsbanken ikke finansierer. Det kræves, at såvel pengeinstitutternes funding som deres finan- 6 JAK BLADET JULI 2011

7 siering af virksomheder baseres på princippet om profit-and-loss-sharing (PLS). Derved får finansieringen karakter af egenkapitalfinansiering og forholdet mellem investor og den virksomhed, vedkommende investerer i, af partnerskab. Investor tager fuldt ud andel i den risiko, der knytter sig til investeringen, og får tilsvarende andel i virksomhedens/ projektets profit. Hvad egenkapitalfinansieringen angår, så kan den dels foregå på ubestemt tid (fx i form af aktier), dels ydes for en afgrænset periode (hvilket således minder om nutidens lån). Vi mangler at afklare vilkårene for den sidstnævnte type egenkapitalfinansiering (close-ended equity financing) og redegøre mere generelt for PLS-vilkårene megen inspiration kan i den forbindelse hentes fra de seneste tre årtiers Islamic banking. Pengereformen gør i og for sig begrebet pengeinstitut overflødigt. Vi er dog ikke afklaret om, hvorvidt de rene finansielle formidlere, som yder virksomhedsfinansiering på PLS-vilkår (hvilket jo er det, pengereformen efterlader af pengeinstitutternes virkefelt), fuldt ud kan dækkes af betegnelserne investeringsforening, fondsmæglerselskab, erhvervskreditselskab, kapitalformidlingsselskab og investeringsselskab. Hvad de andre typer af finansielle virksomheder angår, så er den eneste direkte følge af pengereformen på skadesforsikringsselskaberne, at deres realkreditobligationsbeholdning bliver til indestående på opsparingskonti i Samfundsbanken. Med hensyn til livsforsikringsselskaberne, så ændrer pengereformen ikke på behovet for at forsikre pensionsopsparerne mod mistet opsparingsevne og høj levealder. Men pengereformen vil reducere livsforsikringsselskabernes balance betydeligt, da den risikofrie del af en pensionsopsparing finder sted på den pågældende pensionsopsparers egen opsparingskonto i Samfundsbanken. Kompensation og afdrag til Samfundsbanken Med indførelsen af fuld grundskyld falder grundenes handelsværdi til nul. Der er derfor brug for at yde kompensation til grundejerne dels fordi en del af grundene er belånt og pantsat, dels fordi (i hvert fald noget af) friværdien har karakter af (reel) opsparing. Ultimo 2009 var den offentlige vurdering af Danmarks samlede grundværdi mia. kr. Pengereformen skaber mulighed for uden at der opstår et inflationspres derved at Folketinget kan kompensere grundejerne med værdien af Samfundsbankens initiale egenkapital, der er lig værdien af de af Nationalbanken overførte aktiver (dvs. 796 mia. kr. plus valutaudlændinges beholdning af danske realkreditobligationer som, hvis vi antager, udgør 10 % af realkreditinstitutternes obligationsrestgæld, så beløber sig til 236 mia. kr.). Dette forudsætter dog dels, at kompensationen i tid og størrelse svarer til de afdrag, som Samfundsbanken modtager på sine udlån. Dels at den enkelte grundejer bruger kompensationen til at nedbringe sin gæld til Samfundsbanken i ejendommen og lader det tilbageværende af kompensationen stå på sin opsparingskonto i Samfundsbanken. At en sådan kompensation ikke er pengeskabende og ikke yder et inflationspres skyldes dels, at de penge, som Nationalbanken hen over tid skaber og overfører til Folketinget (og som derfra overføres til grundejernes opsparingskonti i Samfundsbanken), svarer til de penge, som Folketinget kan trække ud af Samfundsbanken og overføre til Nationalbanken. Dels at Samfundsbanken genudlåner indbetalingerne på grundejernes opsparingskonti, og disse netop svarer til de modtagne afdrag, hvorved Samfundsbankens udlånsmængde forbliver uændret. For Samfundsbanken medfører kompensationen, at den mister sin egenkapital. I så tilfælde er hele Samfundsbankens udlån genudlån af indskud på Samfundsbankens opsparingskonti. Staten kan dog til enhver tid overføre egenkapital til Samfundsbanken og dermed øge Samfundsbankens udlånsmængde. Debat Hvad synes du om det foreløbige udkast til pengereformen? Giv din mening til kende på: bæredygtigøkonomi.dk - eller send en til: mikkel. Kompensation og afdrag svarer til hinanden i tid og størrelse. JAK BLADET JULI

8 Det nye pengesystem sådan kan det fungere i praksis Af Mikkel Klinge Nielsen, tovholder, projekt Bæredygtig økonomi Institutioner De to vigtigste institutioner i det nye pengesystem er Nationalbanken og Samfundsbanken. Nationalbanken skaber pengene og driver betalingssystemet. Samfundsbanken udlåner til bygninger, husholdningernes varige forbrugsgoder, offentlige organisationer og non-profit-organisationer og forestår opsparingen. Derudover er der finansielle virksomheder, som modtager indskud fra investorer og finansierer virksomheder. Interaktion Lad os se på husholdningernes og virksomhedernes kontakt med det nye pengesystems institutioner. Husholdninger PENGE: Der findes fysiske penge og elektroniske penge. Førstnævnte er kontanter, dvs. Nationalbankens mønter og sedler. Sidstnævnte udgøres af indestående på transaktionskonti i Nationalbanken. Såvel fysiske som elektroniske penge er lovlige betalingsmidler. Hver person har en personlig transaktionskonto i Nationalbanken, som følger én hele livet. Via Nationalbankens netbank kan personer oprette fælles transaktionskonti og underkonti til den personlige og fælles transaktionskonti. Via netbanken kan personer også bestille Dankort til transaktionskonti, tilmelde og afmelde betalingsservice, samt foretage elektroniske betalinger og andre pengeoverførsler også til bankkonti i udlandet. Da alle transaktionskonti er en del af Nationalbankens balance og ligger på dets edb-system, som foretager øjeblikkelig clearing ved enhver elektronisk pengeoverførsel, er elektroniske penge mindst lige så sikkert et betalingsmiddel som kontanter. Nationalbankens kontantautomater letter hævning af fysiske penge og indsættelse heraf på transaktionskonti (kontanter kan afskaffes på sigt). Virksomheder står for håndteringen af mønter og sedler i fremmed valuta, samt betalings- og kreditkort, som kan bruges i udlandet og tager betaling herfor. Der betales ikke rente af indestående på transaktionskonti. Derimod opkræver Nationalbanken overliggedagspenge (demurrage) af indestående på transaktionskonti over et vist beløb og progressivt stigende, men afmålt i forhold til den enkelte kontohavers likviditetsbehov. Endvidere opkræver Nationalbanken et hævegebyr og subsidierer indbetaling af kontanter. Brugen af elektroniske penge og Nationalbankens elektroniske serviceydelser er gratis bortset fra de til valutatransaktionerne knyttede omkostninger, som finansieres med brugerbetaling. OPSPARING: Opsparing finder sted på opsparingskonti i Samfundsbanken. Hver person har en personlig opsparingskonto i Samfundsbanken, som følger én hele livet. Via Samfundsbankens netbank kan personer oprette fælles opsparingskonti og underkonti til den personlige og fælles opsparingskonti. Der betales ikke renter af indestående på opsparingskonti. Til gengæld er al opsparingen i Samfundsbanken helt risikofri og der er ingen pengesystemskabt inflation. Så længe pensionsopsparing subsidieres, er der brug for en særlig pensionsopsparingskonto. Pensionsopsparere benytter sig fortsat af livsforsikringsselskaber til at forsikre sig mod mistet opsparingsevne og høj levealder, men selve den risikofrie pensionsopsparing foretager pensionsopspareren selv i Samfundsbanken. INVESTERING.: Ønsker man at opnå et afkast, skal man investere i virksomheder hvilket også indebærer en risiko for tab. Afhængig af om man er risikosøgende eller risikoavers, vil en større eller mindre del af de penge, man lægger til Turister kan få et DKK Debet card, som de via omveksling indbetaler penge på, kan foretage betalinger med under deres ophold i Danmark, og som de ved udrejse kan få tømt og omvekslet (dette kort er selvfølgelig et must, hvis kontanter afskaffes). side (fx til sin pension), investeres i virksomheder resten indbetales på opsparingskonti (fx ens pensionsopsparingskonto) i Samfundsbanken. Man kan vælge at investere direkte i virksomheder (fx købe aktier) eller indirekte via finansielle virksomheder (fx en investeringsforening). I begge tilfælde vil der dog være tale om egenkapitalfinansiering, og ens udbytte (eller tab) vil være direkte knyttet til profitten (eller tabet) i de virksomheder, man direkte eller indirekte via fx en investeringsforening har investeret i. Dette princip om profit-and-loss-sharing ligger også til grund for fundingen af de finansielle virksomheder. Det bør understreges, at det finansieringsteoretisk set er mere fornuftigt at investere indirekte (via en in- 8 JAK BLADET JULI 2011

9 hørende opkrævningssystem, samt foretage elektroniske betalinger og andre pengeoverførsler også til bankkonti i udlandet. Ligesom for husholdningernes vedkommende opkræves demurrage og hævegebyr, og kontantindsættelse subsidieres. Nationalbankens elektroniske serviceydelser er gratis, dog er valutatransaktioner behæftet med brugerbetaling. vesteringsforening eller lignende typer af finansielle formidlere, som har investeringseksperter ansat, spreder risikoen og har andre stordriftsfordele) end selv at lege børshaj. Der kan dog være andre gode grunde til at vælge direkte investering. BOLIGLÅN: Samfundsbanken yder boliglån mod underpant i boligen og på non-profit-vilkår. Det vil sige, at låntageren betaler de til vedkommendes låns direkte knyttede administrationsomkostninger plus en passende andel af Samfundsbankens faste omkostninger. Tab på udlån dækkes dog af den kommune, som er ansvarlig for den tabsramte kommunale afdeling af Samfundsbanken. Efter at dømme på tal fra realkreditinstitutterne vil de årlige finansieringsomkostninger, som låntager skal betale til Samfundsbanken, blive 0,25 % af boliglånets restgæld. (Uden en samtidig indførelse af fuld grundskyld vil det føre til enorme grundværdistigninger og dermed voldsomt øget økonomisk ulighed det er derfor nødvendigt, at pengereformen får følgeskab af en grundskyldreform). De nærmere lånevilkår fx krav til udbetaling, afdrag og løbetid er endnu ikke afklaret. LÅN TIL VARIGE FORBRUGSGO DER: Samfundsbanken yder også lån til finansiering af varige forbrugsgoder mod underpant og på nonprofit-vilkår. De årlige finansieringsomkostninger hertil er noget højere end for boliglån men vi taler nok stadig promiller og ikke procenter. Det overordnede princip for udbetaling, afdrag og løbetid er, at restgælden til enhver tid ikke overstiger underpantets aktuelle markedspris. De mere konkrete lånevilkår er uafklaret. Virksomheder PENGE: Hver virksomhed har en CVR-transaktionskonto i Nationalbanken, som følger virksomheden gennem hele dens eksistens. Via Nationalbankens netbank kan virksomheden oprette underkonti, bestille Dankort til transaktionskonti, tilmelde og afmelde betalingsservice, og benytte det dertil OPSPARING: Hver virksomhed har en CVR-opsparingskonto i Nationalbanken, som følger virksomheden gennem hele dens eksistens. Via Samfundsbankens netbank kan virksomheden oprette underkonti. Ligesom for husholdningernes vedkommende betales der ikke renter eller opkræves demurrage af indestående på opsparingskonti. De øvrige vilkår er uafklaret. LÅN TIL BYGNINGER: Samfundsbanken yder lån til virksomhedens bygninger mod underpant heri og på non-profit-vilkår. De nærmere lånevilkår er uafklaret. Egenkapitalfinansiering tegner sig for den resterende virksomhedsfinansiering. Det kan både være finansiering på ubestemt tid (som fx ved aktier) og for en afgrænset periode (hvilket således minder om et lån uden dog at være det). De nærmere vilkår omkring egenkapitalfinansieringen mangler at blive beskrevet men der er meget inspiration at hente fra de seneste tre årtiers Islamic banking. Læs mere Se også artiklen Pengereformen på side 4. JAK BLADET JULI

10 Basisindkomst en videreudvikling af velfærdssamfundet Af Erik Christensen, cand. scient. pol., tidligere lektor i samfundsfag ved Aalborg Universitet I: Hvad er en ubetinget basisindkomst? Det er en ret til en indkomst på et beskedent niveau, hvilket vil sige et sted mellem folkepension og arbejdsløshedsunderstøttelse. Derfor navnet basisindkomst. Den er for alle individer (statsborgere eller mennesker med permanent ophold i en stat). At den er ubetinget betyder, at den tildeles alle uafhængig af indkomst og formue i modsætning til en række sociale ydelser, der tildeles efter behov eller opnås ved optjening. Det indebærer også, at der til en ubetinget basisindkomst ikke tilknyttet er nogen rådighedspligt eller aktiveringspligt, som der i dag er det ved arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. II: Hvorfor en ubetinget basisindkomst? Den konkrete problem beskrivelse og begrundelse: Klassesamfundet Vi lever i et hierarkisk klassesamfund med et permanent arbejdsfordelings- og arbejdsløshedsproblem med tilhørende klientgørelsesproblemer. En basisindkomst vil delvis kunne løse disse problemer og skabe større retfærdighed. Det nuværende samfund er domineret af lønarbejde. Øverst i dette nye klassesamfund befinder sig dem, der har et sikkert lønarbejde og aldrig oplever arbejdsløshed. Nederst befinder sig en relativ stor gruppe uden for arbejdsmarkedet, fordi de midlertidigt eller permanent ikke kan bruges på det normale arbejdsmarked. De får derfor forskellige former for overførselsindkomster. I de seneste 25 år har der konstant været Erik Christensen har blandt andet skrevet bogen Borger i tre verdener om Johannes Hohlenbergs økonomisk-politiske filosofi. ca. 25 % af de årige uden for arbejdstyrken, der får sociale ydelser (ca helårsmodtagere). Man har lavet arbejdsmarkedsreformer, socialreformer - og der har været højkonjunktur. Men ingen indgreb har hjulpet; der er kun blevet flyttet lidt rundt mellem de forskellige overførselsindkomstmodtagere. Blandt dem findes en særlig underklasse af flygtninge og indvandrere, som befinder sig på en lavere social ydelse end etniske danskere (starthjælp og introduktionsydelse). Reglerne for modtagelse af sociale ydelser bliver stadig mere indviklede. Staten stiller i stigende grad specifikke krav til modtagernes livsform og adfærd som betingelse for modtagelse. Det skaber retssikkerhedsproblemer og klientgørelsesproblemer. Den mere generelle problembeskrivelse og begrundelse: Videreudvikling af demokratiet Vi har et politisk demokrati og en vis form for et socialt demokrati i form af en ret til sociale ydelser, hvis man ikke kan forsørge sig selv. Men der hersker som ovenfor beskrevet alligevel stor ulighed på det økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige område. Selvom vi har politisk demokrati, lever vi i et lønarbejdssamfund, og ikke i et rigtig demokratisk borgersamfund. Indførelsen af en ubetinget basisindkomst kan ses som en ny fase i medborgerskabets historie, som en nødvendig videreudvikling af demokratiet. I demokratiets første fase blev de civile rettigheder skabt (i det 18. århundrede), i den anden fase de politiske rettigheder (i det 19. århundrede), og i den tredje fase de sociale rettigheder (i det 20. århundrede). Basisindkomst kan ses som skabelsen af den første reelle økonomiske rettighed, en basisrettighed (i det 21. århundrede). At en ubetinget basisindkomst er en basisrettighed betyder, at den er en forudsætning for udøvelsen af de øvrige rettigheder. Basisindkomst gør den faktiske udnyttelse af disse rettigheder mere lige. III: Basisindkomstens effekter Basisindkomstens konkrete fordele Basisindkomst vil skabe større fleksibilitet og frihed på arbejdsmarkedet og medvirke til at fordele lønarbejdet bedre. Den såkaldte fattig- 10 JAK BLADET JULI 2011

11 domsfælde, dvs. det at mindstelønnen er lavere end dagpengesatsen, vil ikke længere udgøre noget problem, da det, man tjener, ikke vil blive modregnet i basisindkomsten. Det vil altid kunne betale sig at arbejde. Basisindkomst vil derfor motivere til at påtage sig erhvervsarbejde, men også give bedre mulighed for at starte selvstændig virksomhed. Basisindkomst vil sikre den enkelte et eksistensminimum uden bureaukrati, kassetænkning og klientgørelse. Den vil derved frisætte borgerne fra tvungen deltagelse i aktivering, uddannelse og jobtræning - og gøre unge under uddannelse mindre afhængige af erhvervsarbejde. Basisindkomst vil endelig styrke det civile samfund, fordi det vil give frihed til helt eller delvis at fravælge betalt arbejde. Det vil skabe større rum for familien, for kunstnerisk aktivitet, for omsorgs- og miljøarbejde i lokalsamfund og for den generelle deltagelse i demokratiet. Samtidig vil basisindkomsten sikre individet mod en ufrivillig afhængighed af andre konkrete personer i det sociale netværk, det indgår i, og dermed sikre ligeværdighed og respekt som det bærende i de mellemmenneskelige forhold. Basisindkomstens generelle fordele Den skaber en frihed i forhold til markedet: Sætter grænser for varegørelsen af arbejdskraften. Den skaber en frihed i forhold til staten: Sætter grænser for klientgørelsen. Den skaber en frihed i forhold til familien: Sætter grænser for familieafhængigheden. IV: Indvendinger imod en ubetinget basisindkomst To grundlæggende moralske normer bliver ofte brugt imod en ubetinget basisindkomst. Det siges, at en basisindkomst bryder med normen: Man må yde for at nyde og normen: Med rettigheder følger pligter. Med en ret til en ubetinget basisindkomst får man en indkomst uden at yde noget (arbejde, aktivering til gavn for samfundet) til gengæld og får dermed en ret til en indkomst uden en modsvarende pligt til arbejde eller aktivering. Et svar på disse indvendinger er, at de to moralske normer bliver brudt i det nuværende samfund, ved at jordejere og banker i dag får arbejdsfri indtægter, fordi vi i dag ikke har en fuld grundskyld og giver de private banker den største del af gevinsten ved pengeskabelsen (seignorage). Det ville være mere retfærdigt, hvis samfundet opkrævede de arbejdsfri værdistigninger ved en fuld grundskyld og en offentlig pengeskabelse og herudfra finansierede en ubetinget basisindkomst til alle. Det er mere retfærdigt, at alle får del i samfundsskabte værdistigninger end en lille gruppe. En anden ofte fremført indvending imod en ubetinget basisindkomst er, at det er der ikke råd til, fordi det vil føre til en alt for høj skatteprocent. Beregninger viser, at en basisindkomst ville kunne gennemføres ved indførelsen af en negativ skat uden en skatteforhøjelse. Men det bedste svar ville være, at det kunne ske ved en omlægning af skattesystemet, hvor en fuld grundskyld indtager en central plads. Det ville kunne vise, at der er råd til en sådan reform, uden at det vil betyde forhøjelser af indkomstskatten. En skatteomlægning vil tværtimod betyde lettelser af indkomstskatten. Ofte fremføres det imod en basisindkomst, at det vil betyde, at mange vil holde op med at arbejde, hvilket vil være skadeligt for den økonomiske vækst. Det er usikkert, hvorledes en basisindkomst vil ændre arbejdsmarkedsfrekvensen. Nogle vil trække sig ud af arbejdsmarkedet, mens andre vil tage lønarbejde, fordi det bliver lettere. Men der er ikke noget, der tyder på, at en basisindkomst vil betyde en væsentlig reduktion i arbejdsmarkedsfrekvensen, fordi danskernes arbejdsmotivation er blandt de højeste i Europa. Endelig fremføres det imod en basisindkomst, at et sådant system vil være skadeligt for samfundsmoralen og sammenholdet i samfundet, fordi man kunne frygte, at nogle basisindkomstmodtagere mere eller mindre frivilligt permanent vil blive udelukket fra arbejdsmarkedet, at der derved vil kunne blive dannet skadelige subkulturer, samt at nogle ungdomsgrupper vil kunne få en dårlig arbejdsmarkeds- og uddannelsesmoral, fordi tvangen til arbejde og uddannelse er fjernet. Det kan være svært helt at tilbagevise disse indvendinger. Men indvendingen om, at nogle vil blive permanent udelukket fra arbejdsmarkedet, forekommer ejendommelig, i betragtning af at det jo netop er tilfældet med det bestående system. For at undgå en permanent udelukkelse fra arbejdsmarkedet kunne man tænke sig, at man samtidig med at sikre en ret til en basisindkomst kunne sikre alle retten til nogle timers lønarbejde på det etablerede arbejdsmarked. At der i fremtidens samfund kan opstå skadelige subkulturer og problemer med unges uddannelsesmoral bør ikke løses ved at fratage nogle muligheden for en ubetinget basisindkomst. Et basisindkomstsystem bygger på en tro på menneskets frihed og en afstandtagen fra brugen af tvang som det bedste middel til at løse kulturelle og moralske problemer. JAK BLADET JULI

12 Fuld grundskyld Af Lars Bækgaard, lektor ved Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, Aarhus Universitet Den private ejendomsret til jordens økonomiske værdi påvirker de økonomiske kredsløb som en gigantisk kraft, der desværre hverken har de dominerende politikeres eller økonomers opmærksomhed. En af konsekvenserne er en daglig omfordeling af store beløb, uden at det har noget at gøre med arbejdsindsats eller brug af teknologi. En anden konsekvens er en spekulationsøkonomi, der fører til økonomiske kriser og pres på naturgrundlaget. Formålet med denne artikel er at tydeliggøre jordens økonomiske betydning og se på konsekvenserne af, at private ud over brugsretten til jorden også har ejendomsretten til dens økonomiske værdi. Og formålet er at introducere fuld grundskyld som en metode til at skabe et økonomisk system med en mere retfærdig fordeling af goderne og færre indbyggede tendenser til at skabe økonomiske kriser. Jordrente De fleste ved, at jorden i dagens Danmark og mange andre lande er en vare, der kan købes og sælges. Jorden har en handelsværdi, der afhænger af dens beliggenhed og for landbrugsjordens vedkommende dens dyrkningsværdi. Hvis vi vil overtage et stykke jord for at bygge en bolig eller dyrke hvede, må vi betale ejeren et beløb for at afgive jordstykket. Det er imidlertid tilsyneladende kun ganske få mennesker, der er opmærksomme på, at jordens handelsværdi er baseret på det økonomiske fænomen, der kaldes jordrenten. De følgende eksempler illustrerer, hvad jordrente er. Eksempel 1. To lige dygtige og lige flittige landmænd dyrker hver sit stykke jord. De to jordstykker er lige store. Selv om deres arbejds- og kapitalindsats er ens, giver A s jord 500 hkg korn, mens B s jord giver kun 300 hkg korn. A s merudbytte på 200 hkg skyldes, at hans jord er bedre. Merudbyttet er en naturgiven jordrente. Eksempel 2. To personer driver hver sin kiosk. A s kiosk ligger i Københavns centrum B s kiosk ligger i en landsby. A har på grund af beliggenheden mulighed for at sælge langt flere aviser og ispinde end B ikke fordi han er flittigere eller dygtigere, men fordi jorden under hans kiosk har den bedste beliggenhed. Merudbyttet er en samfundsskabt jordrente. 12 JAK BLADET JULI 2011

13 Det meste af jordrenten skyldes i et moderne samfund jordens samfundsskabte beliggenhedsværdi. For jordejeren er jordrenten et arbejdsfrit merudbytte, der ikke skyldes hans egen indsats. Det er en sidegevinst ved produktionen, som er helt uafhængig af producentens indsats. Jo mere udviklet samfundet er, des større er sidegevinsten, og i de store bysamfund er det for længst blevet til den store hovedgevinst. Jordrenten kan opfattes som en årlig fordel ved at have brugsretten til et stykke jord. Ejeren af et stykke landbrugsjord kan dyrke jorden og inkassere en jordrente, der afhænger af jordens dyrkningskraft. Ejeren af et stykke boligjord kan udleje jorden og inkassere en jordrente, der afhænger af beliggenheden. Kapitalisering Når jordejerne kan inkassere og beholde jordrenten, bliver den til en handelsvare, der kan købes og sælges. Ingen jordejer vil uden kompensation give retten til at inkassere jordrenten på et stykke jord fra sig. Økonomiske fremskridt øger efterspørgslen efter velbeliggende jord. Den stigende efterspørgsel kan ikke modsvares af en tilsvarende stigning i udbuddet derfor stiger prisen på velbeliggende jord. Fremskridt i samfundet bliver kapitaliseret og bliver til større jordværdi, idet man beregner, hvor stor den forventede fremtidige årlige jordrente merudbyttet er ved at eje det pågældende areal. Dette beløb omregnes til en kapitaliseret værdi jordens handelsværdi. Ofte sker det med et stort tillæg for værdien af kommende fordele. I beregningen indgår en lang række faktorer: erhvervsmæssige, samfundsøkonomiske (skatter, renter, inflation, offentlige tilskud og sociale støtteordninger osv.) og lokale forhold - alle har de indflydelse på efterspørgselen efter jord. Men da der jo ikke kan produceres mere jord, har jordejerne fat i den lange ende, som sagt især i og omkring byerne og i de rekreative områder. Jordens handelsværdi er afledt af den jordrente, som jordejeren kan inkassere og beholde. Hvis jordejeren ikke kunne beholde jordrenten, ville det ikke være en fordel at sælge, og jordens handelsværdi ville være tæt på nul. I mange tilfælde kan jordejerne ikke beholde hele jordrenten. De fleste har optaget store lån med pant i jorden, som de via kreditforeningerne forrenter til private obligationsejere og til pengeinstitutterne. Disse inkasserer indirekte store dele af jordrenten sammen med private udlejere, forsikringsselskaber, pensionskasser, fonde, multinationale selskaber, investeringsforeninger og professionelle jordspekulanter. Og så naturligvis dem, der har en ubelånt friværdi af betydning i deres jord. Problemer Det eksisterende system hvor jorden og jordrenten er en handelsvare har en række problemer. Kapitaliseringen spiller væsentlige roller i forhold til disse problemer. Ulige fordeling Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregnede for nogle år siden, at værdistigningerne på ejendomsmarkedet i vid udstrækning jordprisstigninger var årsag til danmarkshistoriens største omfordeling af formuer mellem befolkningsgrupper. Kapitaliseringen og den private inkassering af jordrenten medfører en markant skævdeling af indtægter og formuer. Jordejerne kan ved at benytte jorden skabe en indtjening, der både indeholder arbejdsløn, kapitaludbytte og jordrente. Og som en tillægsgevinst får jordejeren friværdier, når samfundet udvikler sig, og efterspørgslen stiger. Både jordrenten og friværdierne tilfalder ejeren uden en tilsvarende modydelse. Jordejere, der bruger jorden til egen bolig, får jordrenten indirekte i form af sparet husleje. Som nævnt betales dele af jordrenten videre til kreditkapitalen, når jorden er belånt. Spekulation Kapitaliseringen af de forventede fremtidige jordrentestigninger skaber i fremgangstider forventninger om fremtidige jordprisstigninger. Der opstår derfor et kapløb om at købe værdifuld, velbeliggende og dyrkningskraftig jord, der sætter yderligere fart i prisstigningerne. Øget lånebehov Stigende jordpriser øger behovet for lån. Kapitaliseringen af jordrenten øger med andre ord lånebehovet i forbindelse med køb af jord. Kriser På et tidspunkt bliver jorden så dyr, at udgifterne til renter og afdrag overstiger de produktive muligheder. Jordrenten kan ikke længere dække omkostningerne, og en negativ spiral med tvangsauktioner, virksomhedslukninger og ledighed sættes i gang. Særligt for dem, der for første gang bliver jordejere, mens priserne er på toppen, er det svært at klare de økonomiske forpligtelser. Hvis krisen kommer udefra i form af faldende efterspørgsel eller af andre årsager end jordspekulation, vil gældsbyrden i form af betaling af renter og afdrag forblive på et højt niveau og forstærke krisen. Øget vækst Friværdier ubelånte jordværdier repræsenterer købekraft uden bagvedliggende realværdier. Via pantsætning og belåning kan friværdierne omsættes til købekraft, der øger det samlede forbrug og dermed bidrager til økonomisk vækst. Gældsforpligtelserne gør det nødvendigt for jordejerne at skaffe penge til renter og afdrag. Når jordpriserne og dermed gælden overstiger de produktive muligheder, skal der produceres mere, end der egentlig er behov for blot for at klare afdragsforpligtelserne. Mindre bæredygtighed Væksten øger presset på og belastningen af naturen og dens ressourcer. Fuld grundskyld Den skadelige kapitalisering af JAK BLADET JULI

14 jordrenten og de heraf afledte problemer kan forhindres ved at inddrage jordrenten gennem det, der kaldes fuld grundskyld en årlig jordleje, der af jordejerne skal betales til fællesskabet for brugsretten til jorden. Grundskyld er en løbende afgift, der skal betales af enhver, der har skøde på et stykke jord. Fuld grundskyld er en 100 % afgift på jordrenten. Det er en løbende afgift, der skal betales af alle, der har skøde på et stykke jord. Afgiften skal svare til jordrenten på det pågældende jordstykke. På det enkelte jordstykke skal afgiften med andre ord stå i passende forhold til jordstykkets beliggenheds- og dyrkningsværdi. Formålet er at skabe en mere retfærdig fordeling, at undgå jordspekulation og modvirke kriser, at mindske lånebehovet, at mindske presset på naturresurserne og at skabe grundlaget for et mere bæredygtigt samfund. Fuld grundskyld sikrer, at de naturgivne og samfundsskabte fordele kommer alle til gode. Jordrenten er ikke skabt af den enkelte, der dermed heller ikke har nogen moralsk ret til at beholde den. Fuld grundskyld indebærer, at hele jordrenten socialiseres den gøres til en fælles ressource for alle i samfundet. Fordele ved fuld grundskyld En væsentlig del af de skabte værdier er knyttet til jordens beliggenheds- og dyrkningsværdi. Hvis hele jordrenten inddrages af samfundet, vil det have en række samfundsmæssige fordele. Afkapitalisering Jordens handelsværdi vil være tæt på nul, fordi grundskylden udligner den økonomiske fordel ved at eje et stykke jord. Det bliver derfor billigere at etablere sig med bolig eller virksomhed. Mere lige fordeling Den private indkassering af jordrenten og kapitaliseringen medfører en markant skævdeling af indtægter og formuer. Ingen friværdier vil skævvride fordelingen af samfundets goder. Fordelingen af goderne bliver mere retfærdig og lige, fordi alle får del i den naturbetingede og samfundsskabte jordrente. Alle får dermed også del i værditilvæksten, når samfundsøkonomien går frem. Mindre spekulation Når jordrenten ikke længere kan kapitaliseres, er der ingen fremtidige prisstigninger at spekulere i. Jordspekulation vil ikke længere være mulig. Mindre lånebehov Når jordens handelspris er tæt på nul, falder lånebehovet kraftigt. Nye jordejere kan overtage jorden uden købspris mod til gengæld at forpligte sig til at betale den fulde grundskyld. Færre/mildere kriser Mange økonomiske kriser - der tilskrives mangler ved markedsmekanismen - er i virkeligheden et direkte resultat af jordspekulation, især i storbyerne, hvor jordpriserne som sagt er gigantiske. Jordspekulation vil blive afskaffet og kan derfor ikke længere være årsag til økonomiske kriser. Det bliver lettere at klare dårlige konjunkturer, fordi jordrenten og dermed grundskylden vil falde, hvis samfundsøkonomien går tilbage. Grundskylden vil følge konjunkturerne op og ned. Vækst Belåning af friværdier vil ikke længere kunne skabe en lånedrevet vækst. Bæredygtighed Det bliver lettere at undgå at presse naturen, når ingen personer og virksomheder skal forrente værdier, der er presset i vejret af spekulation. Hvis fuld grundskyld kombineres med en fornuftig forvaltning af naturresurserne, bliver det lettere at sikre en bæredygtig udvikling. Offentlige indtægter Grundskylden vil give det offentlige et stabilt indtægtsgrundlag i en globaliseret verden, hvor næsten alt andet end jord hurtigt kan flyttes fra det ene land til det andet. Det indkomne beløb kan bruges til at nedsætte skatten på arbejde, eller det kan uddeles til alle borgere i lige store portioner. Afrunding Der er en række udfordringer, der skal håndteres i forbindelse med indførelse af fuld grundskyld. Disse udfordringer handler først og fremmest om, at jordens handelsværdi stort set vil forsvinde, og at mange jordejere har gæld med pant i deres jord. Disse udfordringer kan for eksempel løses ved, at staten helt eller delvist overtager gældsforpligtelserne, eller ved at overgangen gennemføres over en årrække, hvor fuld grundskyld indføres gradvist. Jordrenten på det enkelte jordstykke skal vurderes mindst en gang hvert år. Spørgsmålet er, hvordan denne vurdering skal foregå. I dag vurderes jordens handelsværdi med udgangspunkt i gennemførte handler. Når jorden ikke længere har en handelsværdi, skal jordrenten vurderes direkte. Der findes forskellige indikatorer, der kan bruges til at vurdere jordrenten. Hvis der for eksempel er stor efterspørgsel efter jord i et bestemt område, kan det tyde på, at jordrenten er vurderet for lavt. Et samfund baseret på fuld grundskyld er et dynamisk samfund, hvor der skal betales en årlig afgift for brugsretten til et stykke jord. Dette sikrer, at alle borgere via samfundets opkrævning af grundskyld får jordens andel i jordens værdi. I periode med økonomisk fremgang vil grundskylden stige, og i perioder med økonomisk tilbagegang vil grundskylden falde. Dette vil gøre det lettere at klare de økonomiske forpligtelser i lavkonjunkturer. Til gengæld er skødehaverne forpligtede til at udnytte mulighederne for at kunne betale grundskylden i højkonjunkturer. 14 JAK BLADET JULI 2011

15 Nyt fra Folkesparekassen Folkesparekassen og Landsforeningen JAK indbyder til debataften i Odense og Aarhus Ny medarbejder i Silkeborg Odense: 13. september kl i Folkesparekassens lokaler, Kronprinsensgade 7 Aarhus: 27. september kl i Antroposofisk Selskabs Hus, Rosenvangsallé 251, Højbjerg Lars Bækgaard (medlem af Retsforbundet og lektor ved Aarhus Universitet) Erik Christensen (medlem af Borgerlønsbevægelsen og pensioneret lektor ved Ålborg Universitet) Mikkel Klinge Nielsen (tovholder for arbejdsgruppen) Første skridt mod et retfærdigt og miljømæssigt bæredygtigt samfund er en reform af det økonomiske system. Kom og hør hvorfor, hvori reformen består, hvad den vil betyde for dig og vær med i debatten. Reformen er udarbejdet af en arbejdsgruppe med tilknytning til JAK, grundskyldbevægelsen/retsforbundet og borgerlønsbevægelsen. Oplægsholderne er alle medlemmer af arbejdsgruppen. Kontakt: Folkesparekassens afdelinger i Odense og Aarhus Andre muligheder for at deltage i møder om emnet: 13/10 kl : Foredrag, AOF København/Frederiksberg 24/10 kl : Foredrag, AOF Birkerød 25/10 kl : Foredrag, AOF København/Frederiksberg 27/10 kl : Foredrag, AOF København/Frederiksberg 7/11 kl : Foredrag, AOF Aalborg 9/11 kl : Foredrag, AOF Slagelse Kontakt den lokale afdeling af AOF for at høre nærmere om, hvor det foregår! Tag med Folkesparekassen på ARoS I september 2011 arrangerer lokalrådet i Aarhus en fælles tur på kunstmuseet ARoS. Her er planen, at vi vil tage kunder og bekendte med en tur på taget. Nærmere betegnet i museets nyeste tilbygning og kunstværk, Your Panorama Rainbow skabt af den kendte islandske kunstner Olafur Eliasson. Panoramaet er en cirkelgang, der er bygget af glas i alle regnbuens farver. Her kan du nyde udsigten af Aarhus i præcis den farve, du ønsker. Datoen er endnu ikke fastlagt, men hold øje med Folkesparekassens nyheder på hjemmesiden eller spørg i din afdeling. Her kan du også finde mere info om tilmelding til arrangementet. Martin Jokumsen, Silkeborg Ny medarbejder i Silkeborg pr. 1. april Martin er uddannet bankassistent i 2007 i Spar Nords afdeling i Herning. Han er født og opvokset i Ikast. I aftjente han værnepligt ved telegraftropperne i Fredericia og blev derefter elev ved Merlin i Silkeborg. I 2001 flyttede Martin som færdiguddannet salgsassistent med speciale i foto til Merlins afdeling i Ryesgade (forlængelsen af strøget) i Aarhus. Her arbejdede han indtil I 2004 fik han tilsagn om elevplads i Spar Nords afdeling i Herning, og indtil han tiltrådte stillingen i august 2005, havde han et job som skolesekretær ved Tranbjerg Skole syd for Aarhus. I årene delte Martin lejlighed med en kammerat på Banegårdsgade. Lige ved Folkesparekassen. Med elevpladsen i Spar Nord flyttede Martin tilbage til Herning. I 2007 flyttede han med, da Spar Nord åbnede ny afdeling i Ikast. Han bor med kæresten Birthe. Parret bor i Herning og er naboer til Karina, der også arbejder i Folkesparekassens afdeling i Silkeborg Martin Jokumsens primære opgave i Folkesparekassen bliver rådgivning af kunder. JAK BLADET JULI

16 Nyt fra Folkesparekassen Medvind til de grønne energilån Med folkesparekassens nye grønne energilån kan du låne til renovering, der forbedrer både miljø og økonomi. i JAk bladet nr. 2 beskrev vi det nye lån, der ligger på 5,5 procent. Lige nu er der flere tiltag, som gør det billigere og mere attraktivt at komme i gang med at miljøforbedre. Den vigtigste er selvfølgelig at spare miljøet for unødvendigt udslip af CO². Den næstvigtigste er, at du kan spare penge på varmeregningen hvert år fremover. Du kan desuden sælge besparelsen til dit energiselskab. Hvad er nu det? Jo, landets energiselskaber har fået til opgave af staten at reducere CO²-udledningen. Derfor køber de energi-besparelser hos de kunder, der miljøforbedrer. Selskaberne kan ikke selv spare på forbruget. Det er kun dig, som energi-forbruger, der kan det. Derfor er selskaberne meget aktive for at sikre besparelser. For eksempel køber Energi Midt dine besparelser for 30 øre per sparet kwh. Når du har besluttet dig for at renovere - lad os sige, at du skifter isolering på loftet - skal du give besked til EnergiMidt. Så beregner du (på EnergiMidts hjemmeside) det, du kan få i tilskud. Beløbet får du udbetalt direkte fra EnergiMidt. Oven i miljøhatten har Folketinget netop vedtaget en forsøgsordning med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet. Ordningen betyder, at man kan få et ligningsmæssigt fradrag for op til kroner pr. person. Er man en familie med to forældre, betyder det, at I kan få fradrag for udgifter på for eksempel renovering op til kroner årligt. Den skattemæssige besparelse vil så være på cirka kroner. Ordningen træder i kraft fra og med den 1. juni i år og varer i første omgang til udgangen af Du skal være opmærksom på, at fradraget kun gælder til løn - desuden skal personen, som udfører arbejdet, enten have dansk CVR-nummer eller CPRnummer. Få mere at vide om energi-tilskuddet på: energimidt.dk. Du kan læse hele lovforslaget på Folketingets hjemmeside: aspx?/samling/20101/lovforslag/l208/index.htm 16 JAK BLADET JULI 2011

17 Aarhus afdelingen har fået make over folkesparekassens afdeling i Aarhus har i 2010 været under en større ombygning. renoveringen er nu slut, og resultatet er præcis, hvad afdelingsleder erik boesen ønskede. Vi har fået lejligheden på første sal integreret i ekspeditionslokalerne. Før havde vi kun fem arbejdspladser her i stueetagen, men med mødelokalet ovenpå har vi plads til to mere, fortæller Erik Boesen. Sidste etape af renoveringen var at få lagt gulvtæppe. Det er sort og i store kvadrater, som gulvet også er i hovedafdelingen i Silkeborg. - Vi har fået malet væggene hvide, hullet mellem de to rum i ekspeditionen er blevet udvidet. Der er åbnet op til førstesalen og sat en trappe op. Vi har fået klimaanlæg, og så er fordøren skiftet, fortæller Karen Thygesen om ombygningen. Arkivet på førstesalen er indskrænket til et enkelt smalt reolrum, mens de tidligere to lokaler ovenpå er lagt sammen til et fælles konferencerum. Der er anskaffet ny kasse med hæve-sænke-funktion, og så er den rykket ind midt for indgangsdøren. - Vi er rigtig glade for det. Og vi håber, at kunderne også bliver det. Det sidste, vi mangler, er nye skriveborde til medarbejderne. De kommer snart, forsikrer Erik Boesen. JAK BLADET JULI

18 Lav en sparekasse! Og du må ikke køre den i sænk, lød ordren, da Uffe Madsen i 1983 fik nøgler, tre medarbejdere, en tilladelse og sit skrivebord. Første måned med en balance på 14 millioner kroner. Fredag den 29. april 2011 var det slut. Uffe Madsen trådte tilbage og overdrog skrivebord, 22 medarbejdere og en balance på 480 mio. kroner til Folkesparekassens nye direktør, Martha Petersen. Af Chresten Heesgård Ibsen Her er bygningerne, en tilladelse til at drive sparekasse, tre medarbejdere på deltid og et skrivebord. Lav en sparekasse! Det var opgaven fra Funder Fælleskasse og formand, Kingo Carlsen til den da kun 34-årige Uffe Madsen. Året var lige før jul. Uffe Madsen boede i Grønland og var souschef i Bikubens afdeling i Nuuk. Afdelingen var en af Bikubens internt højt profilerede, og havde man løst opgaven - at tage sin treårige tørn i Grønland - var man så godt som sikret en lang og høj karriere hos Bikuben. Tror på rentefri Uffe Madsen havde skabt en ny uddannelse for grønlandske bankansatte og netop fået et tilbud om at blive direktør i Bikubens afdeling i Vejle efter opholdet i Grønland. Men han havde fået et anderledes og langt bedre tilbud, som han ikke kunne sige nej til. - Jeg synes, det er spændende at prøve at starte op med noget helt nyt. Og jeg har selv været dybt engageret i JAK (Jord, Arbejde og Kapital). Så jeg sagde ja til Funder Fælleskasse og Kingo Carlsen. For jeg har hele tiden troet på, at rentefrie penge er det rigtige, fortæller Uffe Madsen. Danmarks yngste sparekasse Funder Fælleskasse var i 1982 en fælleskasse - en økonomisk forening - for familier. Over hele Danmark var der masser af fælleskasser, men de manglede bankfunktioner. Derfor diskuterede fælleskasserne at starte en sparekasse. Funder Fælleskasse med stifteren, Kingo Carlsen, i spidsen ønskede handling og besluttede at lave den selv. I 1982 sendte de en ansøgning om tilladelse til at drive sparekasse til finanstilsynet, og i marts 1983 dukkede Folkesparekassen op som det sidste og yngste pengeinstitut i Danmark omfattet af sparekasseloven. Gammelt skrammel - Vi var Lis, Mona, Gerda og så mig. Jeg tog fat i Sparekasseforeningen og spurgte, hvad vi skulle bruge for at have den rigtige teknik. Jeg købte noget gammelt skrammel - altså billigt og brugt Edb-udstyr - af Jelling Sparekasse, og så var vi kørende fra februar 1983 med reception den 2. maj, fortsætter Uffe Madsen med et smil. Kunder i butikken Anden del af opgaven var at få nogle kunder i butikken: - Jeg rejste ud til fælleskasserne rundt om i landet. De var splittede. Nogle var vrede over, at vi bare havde startet en sparekasse. Andre var glade for, at de nu kunne få et pengeinstitut at være i. 20. februar 1985 var der kunder nok til, at Folkesparekassen foretog sin første ansættelse. Tre Gitte Hansen er - Det blev Gitte Hansen (nu Iversen). Det var det nok blevet under alle omstændigheder, for der var ikke færre end tre Gitte Hansen er til den samtale, erindrer Uffe Madsen. Gitte er stadig i Folkesparekassens afdeling i Silkeborg, og medarbejderstaben er i dag vokset til 22. Balancen er vokset fra 14 millioner kroner i 1983 til 480 millioner kroner i dag. Med hensættelser på kunder på blot kroner i regnskabsåret ud af samlet udlån på 260 mio. kroner - er Uffe Madsen godt tilfreds med Folkesparekassens økonomi. Finanskrisen slut - Jeg synes, det er en drømmesituation i en tid, hvor hver 3. sparekasse har givet underskud på grund af hensættelser, slår Uffe Madsen fast. Han ser finanskrisen som et overstået kapitel. Med en sikker styring af likviditet og solvens, god egenkapital og gode kunder overdrager han en sund forretning til efterfølgeren Martha Petersen. - Folkesparekassen har haft en god, løbende kurve. Sådan én, der 18 JAK BLADET JULI 2011

19 går fra venstre nederste til højre øverste hjørne i tabellen. Det er fedt, at vi er udvidet til to uddannelsesbyer, og det har været et af højdepunkterne for mig, da afdelingen i Aarhus og den i Odense begynder at løbe rundt, forklarer Uffe Madsen. Martha Petersen tager fat - Der er øgede krav til dokumentation og forretningsgange i finanssektoren. I mine øjne er de krav mest for omverdenens skyld og ikke for vores egen. Men det er en holdning, der er forældet. Den stemmer ikke med verden i dag. Martha (Petersen - ny direktør) tager fat i dem. Det er dejligt at se, at hun gider gå ind i den rolle. Martha har kvalifikationerne til at tage butikken, som den er i dag, og få rigtigt meget ud af den, vurderer Uffe Madsen. Uffe Madsen (født 1948) Job og udnævnelser 15. juli 1964: Første arbejdsdag i JAK Banken i Middelfart 1967: 9 måneders ansættelse i JAK Bankens afdeling i København 1968: Aftjening af værnepligt i civilforsvaret i 12 måneder 1969: Forskellige afdelinger af JAK Banken, herunder Silkeborg : Bankassistent i National Westminister Bank, Stoke on Trent, England 1970: JAK Bankens afdeling i Slagelse 1973: April - Bikuben, Hovedkontoret i Silkegade, København 1974: Udnævnes til fuldmægtig i Bikuben 1977: Januar - Souschef, Bikuben i Stege på Møn 1979: 20. Juni - Souschef, Bikuben, Nuuk (Godthåb) 1983: Direktør, Folkesparekassen, Silkeborg, 3 deltidsansatte, balance: 14 mio. kr. 2011: Afsked og overdragelse af Folkesparekassen, 22 ansatte, balance: 480 mio. kr. Uddannelse: 1964: Realeksamen (10. klasse) fra Fredericia Gymnasium. En elendig realeksamen, kalder Uffe Madsen selv sin præstation 1967: Handelsskoleeksamen. Uddannet assistent i JAK Banken i Middelfart 1975: Højere diplomuddannelse, HD, 1. del 1979: 19. juni - Eksamen, Højere diplomuddannelse, HD, 2. del Børnebørn og gamle biler Han sidder i redaktionsudvalget for JAK bladet og i arbejdsgruppen for bæredygtig økonomi - et tværgående projekt, der skal komme med bud på en bæredygtig samfundsøkonomi. Han fortsætter sit arbejde i de to grupper. - Mine børn vil måske sige, at jeg er vokset sammen med Folkesparekassen. Men jeg er mentalt klar til at sige farvel, siger Uffe Madsen, der står til rådighed for sparekassen indtil den 1. juli. Han vil bruge mere tid med familien - ikke mindst hans fem børnebørn. Og så er der lige de gamle biler. MG erne. Uffe Madsen sidder i bestyrelsen for MG klubben Jylland og Fyn, en forening med 1500 medlemmer. Desuden er han bestyrelsesmedlem i HMS - Historisk Motorsport. Han er den lykkelige ejer af to MG er. En MG B 67 er-model, som han købte i I 2007 kom endnu én til samlingen - en MG A fra Fritid: Den store fritidsinteresse er gamle sportsvogne og historisk motorsport JAK BLADET JULI

20 Finanskrisen Jeg synes, den er overstået nu. Min plan var egentlig, at jeg ville gå af som 60-årig. Men så kom finanskrisen, og jeg syntes, jeg blev nødt til at blive, til den var overstået. Uffe Madsen om: Kunderne i Folkesparekassen Vi er altid meget imødekommende over for alle kunder. Vi forsøger at forstå og sætte os i kundens sted. Forstå hver enkeltes behov, uanset om det kan lade sig gøre eller ej. Vores kunder er meget loyale over for os. Jeg tror blandt andet, det skyldes vores forrentningspolitik. Med et rentefrit lån skal du selv yde en indsats, og så lover vi dig noget til gengæld. Kunderne har noget til gode hos os. Og så flytter man jo ikke. Hvis du i stedet får rente af dine penge, så skylder dit pengeinstitut dig intet, og så er det nemt at flytte. I Folkesparekassen viser kunderne tillid til os ved, at de ikke får nogen rente. I stedet kan de få et lån en dag. Og hvis de ikke selv får brug for det, så kan de give det videre til deres børn og børnebørn. Regnskabsåret 2010 tab og hensættelser I 2010 har vi kun tabt kroner på kunder. Altså kroner ud af et samlet udlån på 260 millioner kroner. Jeg synes, det er en drømmesituation i en tid, hvor hver 3. sparekasse har givet underskud på grund af hensættelser. Bestyrelsen i Folkesparekassen Jeg forsøger at informere medlemmerne af bestyrelsen så meget som muligt. Altså hele tiden inddrage dem mest muligt. Også i de ting, der går godt. De får nyt om lovgivningen og mine forslag til, hvordan man løser opgaverne. Det har givet Folkesparekassen en meget aktiv bestyrelse. Det ser jeg på konferencer med andre sparekasser, hvor man kan mærke, at Folkesparekassens bestyrelsesmedlemmer er meget bedre klædt på end andre. De er med til at træffe flere beslutninger, end andre bestyrelser er, og de engagerer sig også mere. Medarbejderne For mig er det vigtigt, at medarbejderne synes, det er sjovt at komme på arbejde hver dag. Vi har en stor udstrækning af tillid og ansvar for egne arbejdsopgaver. Det opnår jeg ved at blande mig mindst muligt. I stor udstrækning opdager medarbejderne selv, når der er nye opgaver, de skal tage fat i. Det kan være kunder, der henvender sig med nye behov - eller interne organisatoriske opgaver, der skal løses. Medarbejderne finder selv ud af tingene. Det nyder jeg meget at se. For så engagerer de sig. De får medejerskab og er selv med til at påvirke deres dagligdag. Min største opgave har været som serviceorgan for medarbejderne. Finanskrisen Jeg synes, den er overstået nu. Min plan var egentlig, at jeg ville gå af som 60-årig. Men så kom finanskrisen, og jeg syntes, jeg blev nødt til at blive, til den var overstået. Folkesparekassens status og fremtid Nu går det fremad igen. Alene det, at vi havde så små tab på kunderne sidste år, et tilfredsstillende overskud og god styring på både likviditet og solvens er tegn på, at krisen er ovre. Vi er færdige med ombygningen, afdelingerne kører fint, så jeg synes, jeg afleverer et sundt pengeinstitut. Men der er også rigeligt at gå i gang med. Blandt andet de orga- 20 JAK BLADET JULI 2011

Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet

Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet 1 Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet Erik Christensen Hvad er borgerløn/ basisindkomst? Det er en ret til en basisindkomst, der har følgende kendetegn: 1. Den er til alle individer statsborgere

Læs mere

Et nyt syn på jord, arbejde og penge

Et nyt syn på jord, arbejde og penge Et nyt syn på jord, arbejde og penge Grundlæggende reformer af det økonomiske system Lars Bækgaard, Erik Christensen og Mikkel Klinge Nielsen Høringsoplæg af 20. september 2011 (til brug for høringen d.

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE INDLEDNING Grundejerforeningen Godthaabs Minde ("foreningen") har rettet henvendelse til Kromann Reumert

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Link

Investeringsbetingelser for Danica Link Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Sådan tilskrives afkast - Sådan vælger du en indbetalingsprofil - Hvis du har valgt udbetalingsgaranti - Sådan handler vi med investeringsforeningsbeviser

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen Opgavesamling til Rentesregning Institut for Regnskab, Finansiering og Erhvervsjura Syddansk Universitet 2001 Forord Nærværende opgavesamling er udarbejdet

Læs mere

Skatterabat. Et redskab til at skabe lige muligheder

Skatterabat. Et redskab til at skabe lige muligheder Skatterabat Et redskab til at skabe lige muligheder En politik for lige muligheder må have som mål at sikre en grundlæggende tryghed for alle, så enhver kan opleve frihed. Det gælder også økonomisk. Det

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

NR. 4 oktober 2015 24.årgang

NR. 4 oktober 2015 24.årgang NR. 4 oktober 2015 24.årgang 1 2 Kære medlem Betyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Lars Dalsgaard

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder)

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) 2006-2014 Februar 2014 BEDSTpension Finansiel Rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Overordnede resultater

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Indhold Artikel 1. Definitioner... 3 Artikel 6. Positioner... 5 6.1 Overskud... 5 Artikel 7. Risici og sikkerhedsværdier... 6 Artikel 8. Øjeblikkelig Betalingspligt...

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 93/13 13.05.2013 Puljeopsparing sker på en indlånskonto. Som kunde kan du tilmelde de beløb, du har stående på kapital-, ratepension og

Læs mere

ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld

ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Økonomiforvaltningen BUDGETNOTAT ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Tema: Vækst og beskæftigelse Baggrund Borgerrepræsentationen

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk 30-04-2014 NR. 4 MAJ 2014 Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk I 2013 blev der afdraget det højeste niveau af obligationsrestgælden siden 2006. Samlet set steg boligejernes afdrag for fjerde

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger. kapital. Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S

Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger. kapital. Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger vores kunders kapital Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S Kunderne kommer altid i første række Vores mission er at sikre dine investeringer

Læs mere

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer

1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer 1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer Udgivet af KonkurrenceRådet 1997 Indhold Indledning Pengeinstitutternes højrentekonti Obligationer Omkostninger ved individuel opsparing

Læs mere

BÆREDYGTIG DEMOKRATISK MARKEDSØKONOMI

BÆREDYGTIG DEMOKRATISK MARKEDSØKONOMI BÆREDYGTIG DEMOKRATISK MARKEDSØKONOMI Mikkel Klinge Nielsen, Erik Christensen, Uffe Madsen, Lars Bækgaard, Wolmer Møller, Jakob Mikkelsen og Poul Gerhard Kristiansen 1 Titel: Bæredygtig demokratisk markedsøkonomi

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a.

Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET GRØN ENERGI NÆSTVED HALLERNE A.M.B.A 1 Navn og stiftelse Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a. Stk. 2 Andelsselskabet er stiftet

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Hvordan ser fremtiden ud?

Hvordan ser fremtiden ud? 10 11 Hvordan ser fremtiden ud? Når du begynder at overveje et generationsskifte af din virksomhed, melder der sig en lang række spørgsmål, der ikke kun har med din virksomhed at gøre: Vil du kunne få

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET 2 DANICABALANCE DANICA BALANCE 3 DANICA BALANCE Mange finder det svært at tage stilling til deres tilværelse som pensionist,

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 4 Offentligt 8. december 2014 J.nr. 14-4371532 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 55 - Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Tidsskrift for bæredygtig økonomi 82. årgang Nummer 2 april 2012. En ny tid vindes ved Et ARbEJDE DERfOR!

Tidsskrift for bæredygtig økonomi 82. årgang Nummer 2 april 2012. En ny tid vindes ved Et ARbEJDE DERfOR! Tidsskrift for bæredygtig økonomi 82. årgang Nummer 2 april 2012 Bladet OptiMisME OMKRinG syntesetanken Man mærkede en optimistisk stemning, da næsten 150 mennesker deltog i konferencen pengemagt eller

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Selskabsgørelse af kommunale fjernvarmeafdelinger Artikel til Fjernvarmen 2012

Selskabsgørelse af kommunale fjernvarmeafdelinger Artikel til Fjernvarmen 2012 Kommunal omdannelse af fjernvarme-afdelinger til selvstændige selskaber Jess Møller Carlsen, Sekretariatet for Energitilsynet Indledning (beskrivelse af problemstillingen) Kommunale fjernvarmeforsyninger

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014 Økonomisk analyse af 15 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 214 2 Indholdsfortegnelse 4 5 6 9 1 13 14 Indledning Kommentar Rentabilitet Soliditetsgrad Likviditet Virksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

- Overslag II af 23/2 2012 med anskaffelsesudgifter, finansiering, budget og oversigt

- Overslag II af 23/2 2012 med anskaffelsesudgifter, finansiering, budget og oversigt 13-03-2012 Referat af Stiftende Generalforsamling A/B Bomhoffs Have År 2012 den 13. marts afholdtes på Frederiksberg Gymnasium, Falkoneer Plads 2, Frede-riksberg, stiftende generalforsamling for en andelsboligforening

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Klagerne. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V.

Klagerne. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har påført klagerne et

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere