Hvilken udvikling. med vand? Birgitte Hoffmann Aalborg Universitet
|
|
- Knud Therkildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvilken udvikling. med vand? Birgitte Hoffmann Aalborg Universitet
2 Design for robusthed Håndtere effekter af klimaforandringer Sikre vandforsyning og miljøbeskyttelse Udvikle bykvalitet udvikling, grøn vækst Spændende visoner men behov for konkret model
3 Vandet i byerne hvor vil vi hen? Denmark Brown, Keath and Wong (2009). Water Science & Technology 59 (5),
4 Vandforsyningsbyen Effektiv forsyning med rent vand Udvikling af teknologi og central forsyning Ubegrænset adgang til rent vand Central vandforsyning vs. Decentral Drivere Kobling til hygiejne og renhed Udvikling af vandingeniører
5 Den kloakerede by Udvikling af bortskaffelse af spildevand og regnvand Opbygning af regulering Drivere - Hygiejne og fremskridt / vækst - Udvikling af fælleskloakering i byer
6 Den drænede by Udvikling af den tekniske infrastruktur Styring dræning, udretning af vandløb, vandløb lægges i rør, kystsikring mv. Standarder for sikring af huse og veje Drivere: - Vækst efter krigen parcelhuset, haven og bilen udvikler vores bystruktur - Udvikling af hydrologien teknikker og modeller til at få vandet ud af byen
7 Vandets veje byen Udfordrer progressionen, der har medført overudnyttelse og forurening af vandressourcerne Miljøomkostninger tænkes ind lokalt og globalt Drivere: Vand begynder at blive tænkt ind i planlægningen i forhold til rekreation Faglige miljøer og teknologier til at håndtere miljøproblemer Vejledninger og kapacitetsopbygning på disse områder
8 Eksempler
9 Udfordringer for vandets veje byen Håndtering af stigende mængder regnvand et komplekst problem, som ikke kan håndteres af de centraliserede teknologier og reguleringer Udvikling af erfaringer med decentrale og integrerede løsninger Behov for nye forretningsmodeller Samarbejde og fordeling af ansvar med borgere/brugere og lokalsamfund
10 Vandkredsløbsbyen Respons på begrænsningen i vandressourcer og miljøproblemer Fokus på vandcirklen og næringscirkler på forskellige skalaer bevaring og sekundavand til nye brug Drivere - Stigende accept af bæredygtighed - Forskere & praktikere arbejder med mere integreret tilgang
11 Eksempler Stenløse Syd Lokal afledning og genbrug af regnvand Silkeborg faunapassage
12 Udfordringer for vandkredsløbsbyen Stadig mest en vision på papiret Behov for at udvikle co-management mellem virksomheder, lokalsamfund og myndigheder Behov for at udvikle lokalt tilpassede, fleksible løsninger Kræver samarbejde på tværs Central og decentral forsyning / teknologier
13 Den robuste by - findes ikke endnu Integration af Miljøforbyggelse og opretning Sikkerhed og oversvømmelseskontrol Sundhed, Bykvalitet (liveability) og økonomisk bæredygtighed Normativ opbakning blandt professionelle og borgere/brugere Teknologier, infrastruktur og bystruktur er fleksible og mangfoldige designet til at styrke bæredygtig praksis Erkender den tætte kobling mellem teknologi og samfund At tilgange, regulering og løsninger løbende må udvikles
14 Robusthed Kapacitet til at håndtere forstyrrelse og reorganisere Sociale netværk og institutioner er afgørende (e.g. Olsson et al. 2004)
15 The Three Points Approach (Fratini et al., 2010) Cost Danger to life and structures Extreme rain 2. Urban resilience (cooperation water and urban planners) Damage Design rain 1. Technical optimization of water system (meeting standards) Nuisance Little rain 3. Day-to-day values (balancing awareness with pleasure) 0, Flood Return Period
16 Eksempler?
17 Eksempler?
18 Andre myndigheder Social Natur og Miljø Vand Forsyning Kommune Kultur og unge Trafik Politikere Lokale organisationer Plan Borgere/ Brugere Erhvervs -liv Rådgiver Selskab Lokalitet Leverandører Boligselskab, parcelhusomr, skoler Kunder, Brugere Borgere Forbrugerorg. Interesseorg. Natur Regn
19 Spørgsmål til diskussion Diskuter jeres kommune Hvad kendetegner netop jeres kommune? Hvilke kvaliteter i forhold til de forskellige trin? Hvor vil I gerne hen? Hvilke skridt skal I tage? I klimatilpasningsplanlægningen her og nu? Gennem at etablere nye relationer og samarbejdsformer til det lange seje træk?
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal
Læs mereBirgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand
Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens
Læs mereKlimatilpasning - bedre byer & øget innovation. Birgitte Hoffmann DTU Management
Klimatilpasning - bedre byer & øget innovation Birgitte Hoffmann DTU Management Nuværende og fremtidigt problem: For meget vand de forkerte steder (Københavns Kommune, 2009) Udfordringen Fremtidens byer:
Læs mereAktivitet 6 Øget innovationskapacitet. April 2010 Vand i byer
Aktivitet 6 Øget innovationskapacitet April 2010 Vand i byer A6 MÅL: Innovationskapacitet Klimarobuste & kreative byer & Innovative organisationer - Der er topgearet til nye udfordringer og udviklingskrav
Læs mereBirgitte Hoffmann. Ny grønne dagsordener - Innovativ klimatilpasning med borgere
Birgitte Hoffmann Ny grønne dagsordener - Innovativ klimatilpasning med borgere Center for Design, Innovation and Bæredygtig Omstilling[www.cdist.dk] Kompleksiteten og udfordringerne i bæredygtig omstilling
Læs mereVand i Byer, temamøde 3 Teknologisk Institut, 17. september 2010
Vand i Byer, temamøde 3 Teknologisk Institut, 17. september 2010 2010 2014, DKR 50 mio, 60 partnere, Klimatilpasning og Innovation Formiddag (videndeling) Eftermiddag (Innovation i triple-helix) 1 De omvendte
Læs mereByer i Vandbalance Rørcentret 17. maj 2011. Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance. Dias 1
Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj 2011 Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance Dias 1 Presserende udfordringer knyttet til byers vandbalance Dansk agenda Global agenda Håndter et mere
Læs mereCenter for Design, Innovation and Sustainable Transitions [www.cdist.dk]
Velkommen Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions [www.cdist.dk] Kompleksiteten og udfordringerne i bæredygtig omstilling og udvikling kalder på ny forståelse af samfundets socio-tekniske
Læs mereIdeen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab
Skov og Landskab Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Præsentation til FIF-møde 22.marts 2012 Rosalina Wenningsted-Torgard Skov & Landskab afd.6
Læs mereInvesteringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig?
Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Nedsamling Grønne områder er forskellige og skaber væsentlig forskellig værdi. Vi kan komme med et kvalificeret bud på værdien af de forskellige
Læs mereVision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision
Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af
Læs mereInnovativ klimatilpasning med borgere Håndbog i bæredygtig omstilling
Innovativ klimatilpasning med borgere Håndbog i bæredygtig omstilling Birgitte Hoffmann Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions [www.cdist.dk] Kompleksiteten og udfordringerne i bæredygtig
Læs mereFORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING
FORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING Præsentation ved Danske Vandværkers konference: Regulering af drikkevandet på Christiansborg den 21. februar 2018 KENDER I FRI? BRANCHEORGANISATION
Læs mereVandkredsløbet og håndtering af sekundavand muligheder og begrænsninger
Vandkredsløbet og håndtering af sekundavand muligheder og begrænsninger Anvendelse af sekundavand Industrielle symbioser (vand) Ref.: GEUS 1 Hvorfor skal vi arbejde på hele vandets kredsløb? Fordi vi skal
Læs mereVelkommen til Vand i byer!
Velkommen til Vand i byer! Klima- tilpasning Ca. 150 partnere: - Private og offentlige virksomheder og organisationer - Videns-institutioner - Tværfaglige gerne mere endnu Innovation By- kvalitet 2010-14:
Læs mereGRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV
GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.
Læs mereRENT VAND OG SANITET
RENT VAND OG SANITET Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og ved at halvere andelen af ubehandlet
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereSamarbejde med borgerne hvorfor?
Samarbejde med borgerne hvorfor? Birgitte Hoffmann Anja Wejs. Udfordring 1: forandring er et vilkår Velfærd under pres Globalisering Finanskrise Miljøkrise Vand Opgør med rational planlægning af samfundets
Læs mereInnovativ klimatilpasning med borgerne. Birgitte Hoffmann og Lene Alsbjørn
Innovativ klimatilpasning med borgerne Birgitte Hoffmann og Lene Alsbjørn Borgere og de professionelle Hvordan kan borgeren inddrages som innovativ ressource og aktiv part i klimatilpasningen? Hvordan
Læs mereInnovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management
Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?
Læs mereImplementering af FN s verdensmål i Aarhus Kommunes vandsektor
Implementering af FN s verdensmål i Aarhus Kommunes vandsektor Gitte Normand, Teamleder Aarhus en by i vækst 5000 nye indbyggere og 2000 nye arbejdspladser om året Sætter krav til klog planlægning og bæredygtig
Læs mereLAR hvad er det og hvad kan det?
LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er
Læs mereHyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur
A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile
Læs mereBæredygtig håndtering af regnvand
OPGAVEEKSEMPEL Bæredygtig håndtering af regnvand Indledning: Formålet med opgaven er, at blive lidt mere konkrete om, hvordan lokal afledning af regnvand på forskellige måder kan bruges og indarbejdes
Læs mereVand i Byer stormøde
Vand i Byer stormøde Klimatilpasning, regnvand og digitalisering hvordan gør vi det? Tirsdag den 20. marts 2018 kl. 9.30 16.00, Konferencesalen, Indgang 1 Gregersensvej, 2630 Taastrup Hvad betyder digitalisering
Læs mereINDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB. Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013
INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013 DISPOSITION Forsyningsstrukturen i HOFOR Vandkredsløbet i byerne Fælledparken Afslutning HOFOR er en fusion
Læs mereIntroduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt
Læs mereDANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide
DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,
Læs mereNETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket
Læs mereKLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN
KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN ATV Jord og Grundvand Helhedsorienteret vandforvaltning 28. November 2018 VANDKREDSLØBET Nedbør Nedbør Havet Havet Vand på terræn
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereMiddelfart Spildevand
Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være
Læs mereStrategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S
Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereMange klimatilpasningsplaner i et lille ensartet land hvad kan vi lære af hinanden (og udlandet!) før og under implementering?
Mange klimatilpasningsplaner i et lille ensartet land hvad kan vi lære af hinanden (og udlandet!) før og under implementering? Karsten Arnbjerg-Nielsen Summe ved bordene i 10 min: Hvor mange klimatilpasningsplaner
Læs merePolitikerseminar om Klimatilpasning på Sjælland. Aktører - Hvem gør hvad og hvem betaler? Ved Philip Hartmann Gate 21
Politikerseminar 2019-01-31 om Klimatilpasning på Sjælland Aktører - Hvem gør hvad og hvem betaler? Ved Philip Hartmann Gate 21 Aktørerne på Sjælland og Øerne Hvem er de? Hvad er deres roller og opgaver?
Læs mereNordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development
Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne
Læs mereStrategi for Frederiksberg Forsyning A/S
Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere
Læs mereAKTIVITETER I EN ROBUST VANDBALANCE. Berit Godskesen ErhvervsPhD og Formand for Udvikling & Innovation
AKTIVITETER I EN ROBUST VANDBALANCE Berit Godskesen ErhvervsPhD og Formand for Udvikling & Innovation VANDBALANCE Emner - Vandproduktion i dag - Sekundavand som middel til en robust vandbalance - Sekundavands-cases
Læs mereLAR og klimasikring af bygninger
LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Læs mere2) Vurderingskriterier og løsningsformat for din løsning, som skal udfyldes og sendes til senest 26. oktober.
Kære Innovatør, Her kan du læse mere om: 1) Udfordringen stillet af Fors A/S og Boligselskabet Sjælland 2) Vurderingskriterier og løsningsformat for din løsning, som skal udfyldes og sendes til karolina@corolab.dk
Læs mereET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY
ELEVVEJLEDNING REGNEN KOMMER! ET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse af forløbet Regnen
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereDanvas grønbog om Fremtidens vandsektor
Danvas grønbog om Fremtidens vandsektor Agenda Hvad er Danvas grønbog om fremtidens vandsektor? Grønbogens 4 scenarier Fællestræk ved scenarierne Hvad er Danvas grønbog om fremtidens vandsektor? Èt af
Læs mereOdense Bæredygtighedspris
Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat
Læs mereHvad kan vi? hvilke rammer har vi?
Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? - Og hvad betyder politik i en forsyningshverdag? V. Jan Hvidtfeldt-Andersen, direktør Halsnæs Forsyning medlem af DANVA s bestyrelse DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg
Læs mereIntegreret forvaltning af vand i byer - et projekt under Vand i Byer samarbejdet
Integreret forvaltning af vand i byer - et projekt under Vand i Byer samarbejdet Projektets rationale Det er organisering mere end teknik, der er udfordringen i forhold til optimal håndtering af oversvømmelser
Læs mereHVORDAN KAN KTC BRUGE/FORMIDLE PROJEKTETS RESULTATER? v/ Allan Bach Laursen KTC faggruppe Veje, Trafik- og Trafiksikkerhed Odense Kommune
HVORDAN KAN KTC BRUGE/FORMIDLE PROJEKTETS RESULTATER? v/ Allan Bach Laursen KTC faggruppe Veje, Trafik- og Trafiksikkerhed Odense Kommune DISPOSITION FOR OPLÆGGET Præsentation af KTC Hvorfor engagerer
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs merePlads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune
NATUR OG MILJØPOLITIK - Temamøde Miljø- og Planudvalget Den 28. januar 2015 på Foerlev Mølle NATUR OG MILJØPOLITIK - Opgaven er at skabe en samlet politik på natur- og miljøområdet Processen skal indeholde
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs mereStrategi og FN s 17 verdensmål
Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN
Læs mereLokal Afledning af Regnvand - LAR
Ole Fryd og Marina Bergen Jensen Lokal Afledning af Regnvand - LAR SDU temadag om vandplanernes virkemidler 7. Juni 2011, Odense Udledning af urenset spildevand til vandløb og kyster Regnvandsudfordringen
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereInnovative klimaløsninger
Innovative klimaløsninger - udfordringer og samarbejder set fra en kommunal synsvinkel Danish Water Forum, tirsdag den 30. april Ved Philip Hartmann, By- og Miljødirektør, Gladsaxe Kommune Agenda Hvad
Læs mereKlimatilpasning og kommuneplanlægning
Klimatilpasning og kommuneplanlægning Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan - ultrakort Klimatilpasning i forhold til
Læs mereLAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel
LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende
Læs mereKlimatilpasning Vejle midtby Udfordringer og status
Klimatilpasning Vejle midtby Udfordringer og status Klimatilpasningsprojekter Vejle midtby Områder til forsinkelse af vand i Grejs Å systemet Klimatilpasningsprojekt i Østbykvarteret Symposium Dialog om
Læs mereLandbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land
Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:
Læs mereSådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder
Sådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder Adjunkt Peter Stubkjær Andersen Københavns Universitet Plantekongres 2016 Herning Kongrescenter 21. januar 2016 Dias 1 Overblik over indlæg
Læs mereRUDERSDAL PLANSTRATEGI Dialogmøde 8. november 2018 De smukke omgivelser & Vand som et aktiv
RUDERSDAL PLANSTRATEGI 2019 Dialogmøde 8. november 2018 De smukke omgivelser & Vand som et aktiv PROGRAM FOR DIALOGMØDET Velkomst og introduktion 19.00 Oplæg om De smukke omgivelser og Vand som et aktiv
Læs merePlads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune
Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Dialogmøde med Vandrådet Den 3. marts 2015 Skanderborg Kommune Vandrådets emner Vandforsyningsplanen Fokusområder Proces Tidsplan Grundvandsbeskyttelse
Læs mereDDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling
DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber
Læs mereLandbruget i landskabet
Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,
Læs mereSekundavand i Nordhavn. Martin Rygaard
Sekundavand i Nordhavn Martin Rygaard mryg@env.dtu.dk Nordhavn 2037 40.000 indbyggere 40.000 job Vandforbrug: 90 L/d = 33 m 3 /person/yr (2012: 105 L/person/d) Vandforbrug erhverv: 30 L/job/dag Totalt:
Læs mereRegnvand skaber udvikling og værdi i Vejle
Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle Søren Ahle Hansen, direktør, ØsterBO Michael Sloth, direktør, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Kokkedal 26. september 2017 Vejle med Vilje Vejle og Vækst Klimatilpasning
Læs mereKlimatilpasning og byens blå-grønne struktur
Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Klimatilpasning og byens blå-grønne struktur E. Vandet og det grønne Det 63. Danske Byplanmøde 26. september, 2013, Rolighedsvej 23, auditoriet Marina Bergen
Læs mereBirgitte Hoffmann, Innovativ klimatilpasning med borgere - Internationale erfaringer
Birgitte Hoffmann, Innovativ klimatilpasning med borgere - Internationale erfaringer Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions [www.cdist.dk] Kompleksiteten og udfordringerne i bæredygtig
Læs mereBæredygtighedsstrategi
Bæredygtighedsstrategi 2016-20 Bæredygtighedsstrategiens vision: Sammen skaber vi et grønt og stærkt Aalborg, hvor mennesker trives! Økonomi / Stærk Social / Trivsel Miljø / Grønt Bæredygtighedsstrategiens
Læs mereVisionsseminar Visionsseminar, marts 2019 :: Dag 1
Visionsseminar 2019 Visionsseminar, 13.-14. marts 2019 :: Dag 1 Velkommen Velkommen Morgendagens program Eksterne oplæg Visionsseminar, 13.-14. marts 2019 :: Dag 1 Paneldebat og spørgsmål Visionsseminar,
Læs mereDobbeltporøs filtrering i Ørestad
i Ørestad Rørcenterdagene 2009 Marina Bergen Jensen, KU Dias 1 Kan DK bidrage til at skabe mere lukkede vandsystemer? Rain, snow Stormwater runoff Water supply Wastewater discharge Dias 2 Infiltration
Læs mereKlimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline
Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i
Læs mereGodsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities
Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS
Læs mereAt tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen
At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed
Læs mereKlimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann
Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering
Læs mereLAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel
LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål
Læs mereKORT FORTALT KOMMUNEKREDIT FINANSIERER LOKAL UDVIKLING OG VÆKST
KORT FORTALT KOMMUNEKREDIT FINANSIERER LOKAL UDVIKLING OG VÆKST OM KOMMUNEKREDIT HVEM ER KOMMUNEKREDIT? CASE UDLÅN PÅ LIGE VILKÅR UANSET HVOR I DANMARK KR Kommuner og regioners kreditforening Omkostningseffektive
Læs mereSDSD CLEAN. Innovating Green Solutions
SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster
Læs mereBlå Plan Kolding Kolding Kommunes Spildevandsplan. Kolding Kommune
Blå Plan Kolding s Spildevandsplan Hvad er spildevandsplanen for en størrelse? Formalia: (Miljøbeskyttelseslovens 32) Kommunen skal udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand! Konkrete krav til
Læs mereMegatrends i forhold til vandsektoren
Megatrends i forhold til vandsektoren Megatrends er stærke udviklingstendenser i samfundet. Tendenser, der er så kraftige, at de højst sandsynligt kommer til at påvirke mennesker, samfund, virksomheder
Læs merePROJEKT REGNVAND TIL VEJLEN. SEPARATKLOAKERING
PROJEKT REGNVAND TIL VEJLEN. SEPARATKLOAKERING Langeland Kommune og Langeland Forsyning er i gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør vi bl.a. ved at forny kloaksystemet. Dit nærområde
Læs mereSamskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen
Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog
Læs mereAfkobling og rensning af vejvand
Afkobling og rensning af vejvand Om Byer i Vandbalance på Vejforum den 5. december 2012 ved Ulrik Hindsberger, 1 Hvad kan vejene bidrage med i forhold til klimatilpasning? Nye metoder til vejafvanding
Læs mereETABLERING AF PILOTPARTNERSKAB GENANVENDELSE AF VAND OG BRUG AF SEKUNDAVAND I FØDEVAREINDUSTRIEN
ETABLERING AF PILOTPARTNERSKAB GENANVENDELSE AF VAND OG BRUG AF SEKUNDAVAND I FØDEVAREINDUSTRIEN 2 OVERORDNEDE FORMÅL Industrielle løsninger til besparelse af vandressourcer Nuværende forbrug af drikkevand
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereBæredygtig Udvikling i Grundfos. Stig Koust Sustainable Product Specialist Aarhus Tech
Bæredygtig Udvikling i Grundfos Stig Koust Sustainable Product Specialist Aarhus Tech 28-09-18 Mig Grenå Gymnasium Matematisk Student 2004:2007 Aarhus Universitet Nanoscience 2009:2017 Bachelorprojekt
Læs mereNotat. Vedr. SMARTE løsninger
Notat Dato: 08.05.2016 Center for Teknik Team Plan horsholm.dk Vedr. SMARTE løsninger Vedlagte notat beskriver mulige spørgsmål og tilgange, der kan inspirere til hvordan parallelopdragets visioner og
Læs mereOpsamlingsnotat for netværksarrangementet afholdt 21. oktober på Teknologisk Institut
28. oktober 2014 Opsamlingsnotat for netværksarrangementet afholdt 21. oktober på Teknologisk Institut Side 1/7 Formålet med netværksarrangementet Det Grønne Iværksætterhus, Innobyg og Smith Innovation
Læs mereSekundavand i Nordhavn. Martin Rygaard mryg@env.dtu.dk
Sekundavand i Nordhavn Martin Rygaard mryg@env.dtu.dk Projektorganisation Projektdel Sammenfatning Hovedforfatter, øvrige bidragydere DTU Miljø, alle 1. Konceptbeskrivelser HOFOR, Grontmij, Grundfos 2.
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller
Læs mereFORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY
FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE
Læs mereKøbenhavn. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012
Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.
Læs mereKONFERENCE OM SEKUNDAVAND. HOFOR`s erfaringer med sekundavand
KONFERENCE OM SEKUNDAVAND HOFOR`s erfaringer med sekundavand Maj-Britt Poulsen, Planafdelingen 28 januar 2013 KORT OM OS Vi er kommunalt ejet Københavns Kommune ejer 73 procent af selskabet Vores forsyninger
Læs mereStrategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Læs mereDen moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard
Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk
Læs mere17-09-2009. Findes klimaænderinger?
Kloakker og mere vand fra oven, fra neden og fra begge sider Findes klimaændringer? Hvad dimensionerer vi egentlig for? Hvorfor mere vand?! Hvornår skal vi tilpasse os? Hvilke muligheder har vi som samfund?
Læs mere