Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data
|
|
- Monika Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data Morten Aabrink, moaa@transport.dtu.dk og Stefan L. Mabit, smab@transport.dtu.dk DTU Transport Abstrakt Artiklen undersøger data fra Test en elbil projektet. Husstandes kørsel i deres konventionelle bil og den lånte elbil sammenlignes. Derudover inddrages data fra transportvaneundersøgelsen (TU) for at sammenligne kørselsmønstrene med danskernes daglige kørsel. Resultaterne bekræfter en række gængse formodning, f.eks. at elbiler benyttes til kortere ture, samt at motorveje undgås med elbiler. Derudover viser resultaterne, at kun 12,1 % af turkæderne fra TU ikke kan klares med elbiler. Resultatet bestyrker, at elbilerne har et potentiale til dagligdags transport for mange danskere, såfremt der tilbydes passende opladningsmuligheder eller andre transportmuligheder for at dække de få turkæder, som ikke kan klares med elbiler. Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
2 Baggrund og formål Der er et generelt ønske om at gøre privattransporten mere grøn. I den forbindelse er elbiler et af mange virkemidler, som kan være med til at dæmme op for transportens negative miljømæssige konsekvenser. Der er tre barriere, som må anses for at være hovedbarriere for udbredelsen af elbiler til den danske bilpark: pris, rækkevidde og opladning. Vi vil i denne artikel beskæftige os med effekterne af den begrænsede rækkevidde på daglige rejsevaner. På baggrund af data indsamlet af Clever A/S i forbindelse med Test en elbil projektet undersøger vi, hvordan danske husstandes rejsemønstre påvirkes, hvis de får adgang til en elbil. Vi sammenholder resultaterne med data om danskernes rejsevaner indsamlet i transportvaneundersøgelsen (TU). Andre studier har tidligere analyseret samme data med henblik på andre aspekter af elbilsejerskab f.eks. Fetene et al. (2015), Andersen et al. (2014), samt Aabrink og Jensen (2014). Den første publikation fokuserer på hvordan batterier aflades, når elbiler benyttes. Den anden undersøger samme data mhp. at forstå danskernes kørsel i elbiler, men uden at koble analyserne til danskernes daglige rejsevaner i form af TU. Den tredje publikation omhandler elbilisternes rejsevaner sammenholdt med rejsevaner fra TU. Denne artikel fortsætter analyserne fra Aabrink og Jensen (2014) og opsummerer de samlede erfaringer, som er opnået omkring forholdet mellem rejsevaner baseret på GPS data og rejsevaner baseret på TU data. I næste afsnit præsenteres data, hvorefter vi diskuterer de forskellige analyser. Først de deskriptive baseret på GPS data, hvor vi undersøger forskelle på kørsel i husstandens konventionelle bil og elbilen i de måneder, hvor begge står til rådighed. Derefter præsenterer vi analyser, som inddrager både GPS data og TU data. Det sidste afsnit afslutter artiklen med en diskussion af resultaterne. Data Vi benytter to datasæt i artiklen, som begge bekrives nedenfor. GPS data GPS data stammer fra Test en elbil projektet, dækkende i alt enkeltture. Deltagerne fik installeret en GPS logger i deres konventionelle bil, som indsamlede data i to sammenhængende måneder. Efter den første måned fik deltagerne udleveret en elbil, som også havde fået installeret en GPS logger. Mens der i indsamlingens første måned kun var adgang til den konventionelle bil, havde deltagerne i den efterfølgende måned både adgang til den konventionelle bil og til elbilen. Opdelingen i de to perioder, med én måned kun med konventionel bil efterfulgt af én måned med både elbil og konventionel bil, giver mulighed for at undersøge deltagernes normale kørselsmønster i deres egen konventionelle bil og sammenligne det med kørselsmønstre, når de får adgang til elbilen. Perioden, hvor der ikke er adgang til elbil men kun adgang til konventionel bil, betegnes i det følgende konventionel ( EV). I perioden, hvor der har været adgang til både den konventionelle bil og elbilen bliver den konventionelle bil betegnet konventionel (+EV). Elbilen betegnes EV. At deltagerne i periode to har haft rådighed over to biler, og dermed mulighed for at flere medlemmer i husstanden samtidig har kunnet benytte bil, giver dog nogle udfordringer ved sammenligninger mellem de to perioder. Ideelt set burde deltagerne have afleveret nøglerne til den konventionelle bil i periode to, så vurderingerne ikke påvirkes af de nye transportmuligheder, som rådighed over to biler giver. Dette har ikke været praktisk gennemførligt, så analysens resultater mht. samlet kørselsomfang i de to perioder må primært tolkes som effekt af rådighed over den ekstra bil. Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
3 Til gengæld giver undersøgelsens set up mulighed for at analysere på forskelle i kørselsmønstre mellem konventionelle biler og elbiler, hvilket i sig selv er interessant. Data er i første omgang renset og en række antagelser har været benyttet for at afgrænse ture. Der var mulighed for at benytte tre forskellige metoder til afgrænsning af ture: 1. For elbilerne kan man benytte informationen om gearvælgers position til at afgøre, om en bil er i fart eller ej. Deraf kan man beregne turlængden fra den præcise position, hvor bilen bliver sat i gear, til den igen sættes i parkering ved turens slut. 2. Denne information er ikke til rådighed for konventionelle biler, så her må man forbehandle data med en særlig algoritme, hvor man i princippet fjerner alle GPS punkter, der ikke knytter sig til kørsel på selve vejnettet. 3. En tredje metode er den såkaldte map matching metode, hvor turene knyttes til vejmidterne i netværket, for bl.a. at kunne beregne hvilke vejtyper bilen har kørt på undervejs på en tur. Selvom den første metode har en række fordele, er det et problem i denne sammenhæng, at den ikke kan bruges til retvisende sammenligninger med konventionelle biler. Resultaterne i artiklen er derfor fremkommet ved at benytte metode 2 på tværs af biltyper med undtagelse af resultaterne, som vedrører gennemsnitshastigheder på tværs af vejtyper. Her har vi benyttet metode 3. Det giver en smule afvigende resultater på gennemsnitshastigheder. Afvigelserne kan forklares med forskelle i hvordan turene afskæres. Afvigelserne til trods er det vigtige, at vi benytter samme metode på tværs af biltyper, hvilket tillader konklusioner om forskelle mellem elbiler og konventionelle biler. TU data Transportvaneundersøgelser (TU) består af observationsdata, som beskriver rejseaktiviteter i løbet af den foregående dag for interviewpersonen. Vi benytter TU data som sammenligningsgrundlag, da det er et stort datasæt, som tillader konklusioner, der beskriver rejsevaner for danskerne generelt. De udtrukne TUnøgletal i denne rapport er baseret på landsgennemsnittet for førere af privatbil i alderen år. Deskriptive analyser Det samlede antal kørte ture i perioden jf. Tabel 1 udgør som nævnt Turene er fordelt over samlet potentielle turdage (dage, hvor GPS loggeren er installeret i køretøjerne), km og minutter. Tabel 1 Statistiske nøgletal for GPS data opsamlet for konventionel bil (konventionel ( EV)), konventionel bil hvor brugeren har haft adgang til elbil (konventionel (+EV)) og elbil (EV) 1. måned 2. måned Konventionel ( EV) Konventionel (+EV) EV Samlet TU Ture Potentielle turdage Ture per potentiel dag 3,2 2,0 4,0 6,1 Kørte dage af potentielle dage[1] 60% 42% 83% Tilbagelagt distance (kilometer) Gns. distance per tur 12,1 13,9 8,7 10,5 18,0 Gns. distance per dag 38,1 28,5 35,4 63,8 1 GPS-data for de kørte ture er indsamlet for 108 respondentfamilier, der har deltaget i projektet Test en elbil. Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
4 Tidsforbrug (minutter) Tidsforbrug per tur 13,5 15,0 11,8 12,8 18,5 Tidsforbrug per dag 42,5 30,6 47,7 78,2 Gns. hastighed 53,8 55,9 44,5 48,9 58,3 Antallet af ture per dag for konventionel ( EV) er 3,2 og 2,0 for konventionel (+EV). Der køres i gennemsnit 4,0 ture per dag i elbilen. Andelen af dage der køres på ud af de potentielle dage, er for konventionel ( EV) 60 pct., 42 pct. for konventionel (+EV) og 83 pct. for elbilen. Der køres dermed på flere dage og flere ture per dag i den konventionelle bil før adgang til elbil, end i den konventionelle bil når der er adgang til elbil, hvilket er helt forventeligt, da det jo netop var meningen, at konventionelle ture skulle erstattes af ture i elbil. Det ses samtidig, at der køres væsentligt flere ture i elbilen flere per dag end for konventionel ( EV) og dobbelt så mange som for den konventionelle bil (+EV). Det ses også, at der køres på markant flere dage i elbil i forhold til konventionel bil i begge perioder. Den betragtelige merkørsel i elbil kan tolkes som om, at der er en markant nyhedsværdi ved at få lov at prøve en elbil, samt at rådigheden over to biler skaber ekstra ture. For konventionel ( EV) er den gennemsnitlige distance per tur 12,1 km, hvor distancen per tur stiger til 13,9 for konventionelle bil (+EV). Den gennemsnitlige distance for elbilen er 8,7 km per tur. Turlængden for den konventionelle bil stiger en smule, når der er adgang til elbilen og elbilens turlængde er tydeligt mindre end for den konventionelle bil, når der ikke er adgang til elbilen. Landsgennemsnittet fra TU er en gennemsnitlig turlængde på 18,0 km. Der er derfor tendens til at respondenterne kører kortere ture end landsgennemsnittet for alle bilkategorier i respondentgruppen. Det er især udtalt for elbilen, hvor den gennemsnitlige turlængde er under halvdelen. Gennemsnitshastighed Tabel 1 viser også gennemsnitshastigheden for de forskellige biltyper på forskellige vejtyper. For den konventionelle bil (+EV) (55,9 km/t, hvilket er omtrent det samme som den konventionelle bil, når der ikke er adgang til elbil (53,8 km/t) og også sammenligneligt med TU landsgennemsnittet (58,3 km/t). Elbilens gennemsnitshastighed (44,5 km/t) er betydeligt lavere end de tre andre kategorier. Ved hjælp af DTU Transports map matching algoritme, er GPS punkterne matchet til vejnetværket. Beregnede gennemsnitshastigheder opdelt på vejtyper er vist nedenfor i Figur 1. Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
5 Konv (EV ) 40 Konv (EV+) EV 20 0 Motorvej National Hovedvej Regional vej Trafikvej km/t km/t km/t <=50 km/t Konv (EV ) Konv (EV+) EV Figur 1 Gennemsnitshastighed for konventionel bil ( EV), konventionel bil(+ev) og EV fordelt på vejtype. Det ses, at gennemsnitshastighederne, ikke overraskende, falder for alle tre bilkategorier i takt med faldende vejtype og hastighedsbegrænsning. Gennemsnitshastigheden for de to konventionelle bilkategorier er tæt ved ens på de forskellige vejtyper, og afvigelser kan til en vis grad skyldes at forskellige respondenter har forskellig kørestil. Gennemsnitshastigheden for elbil i forhold til de to konventionelle bilkategorier, er en anelse lavere for Regional vej og National hovedvej, men markant lavere for Motorvej. Den relativt store forskel på vejtyper med højere hastighed kan indikere, at elbilførerne ved motorvejskørsel fokuserer mere på energiforbruget end førere af konventionelle biler og/eller, at de kører forsigtigt i en ny biltype, som de ikke er vant til. Dette kan desuden underbygges af, at længere ture, der kræver mere energi at foretage, oftere foretages på vejtyper med højere hastighedsbegrænsning og derfor yderligere appellerer til en langsommere kørsel. Det ses, at elbilen har samme gennemsnitshastighed som de to konventionelle bilkategorier på Trafikvej, som er vejtypen med laveste hastighedsbegrænsning. Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
6 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% Konv (EV ) Konv (EV+) EV 5% 0% Motorvej National Hovedvej Regional vej Trafikvej km/t km/t km/t <=50 km/t Konv (EV ) 27% 40% 10% 22% Konv (EV+) 33% 39% 10% 18% EV 12% 44% 13% 31% Figur 2 Andele af kørt distance for henholdsvis konventionel ( EV), konventionel (+EV) og EV fordelt på vejtyper. Det ses, at der kommer en større andel af ture på motorvej og hovedvej for den konventionelle bil, når elbilen er tilgængelig. Omvendt viser andelene for elbilen, at den foretrækkes til ture, hvor motorvej kan undgås. Rejser ved fuld opladning En af de centrale overvejelser vedrørende skiftet fra konventionel bil til elbil, er hvor langt elbilen kan køre på en opladning. Ud fra information om elbilens batteriniveau ved starten af turen, batteriniveauet ved slutningen af turen og den rejste afstand for turen beregnes afstanden, der kan tilbagelægges på en fuld opladning beregnet. Beregningen er foretaget på månedsbasis for at give et billede af, hvad temperaturforskellene og andre vejrrelaterede påvirkninger betyder for elbilens rækkevidde. Resultatet ses på Figur 3 nedenfor. Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
7 Avg_Dist th_percenttile th_percenttile Avg 95 pct. fractil Avg_Dist 95th_percenttile 5th_percenttile Avg 95 pct. fractil Figur 3 Antallet af kilometer elbilen ifølge GPS data kan køre på en fuld opladning, opdelt per måned. Data er fra perioden august 2012 og frem til december Beregningen er behæftet med en vis usikkerhed, idet der dels er tale om et månedsgennemsnit og der derfor vil være fulde opladninger, som kan medføre længere og kortere distancer i den pågældende måned. Usikkerheden illustreres ved de store forskelle mellem 0,05 fraktilen og 0,95 fraktilen. Det skal dog bemærkes at usikkerheden overdrives, fordi den beregnes over forskellige husstande med forskellige kørselsmønstre. For en given husstand, der er bevidst om effekten af sin egen kørestils effekt på batteriforbruget må man forvente en lavere variation. Beregningen er desuden ikke baseret på det nøjagtige energiforbrug, da information om denne i data ikke var brugbart, men i stedet baseret på batteriets State of Charge, som er angivet i heltal mellem 0 og 100. Det ses, at den gennemsnitlige afstand per måned, det er muligt at tilbagelægge på en fuld opladning, varierer betydeligt over året. Generelt kan elbilen køre længst om sommeren og kortest om vinteren. Den korteste gennemsnitsafstand er i december og januar, hvor det er muligt at køre 75 km på en fuld opladning. Den længste gennemsnitlige afstand er i juli og august måned med 119 km. Altså er afstanden i juli og august måned halvanden gang så stor som den gennemsnitlige afstand i januar. Årsvariationen i rækkevidden for elbilen er ikke voldsomt overraskende, idet konventionelle biler også bruger mere brændstof om vinteren i forhold til om sommeren. Forskellene for elbilen er dog mere markante. Nedenfor er der opstillet fire scenarier, som behandler hvor stor en andel af turene, der med de i Figur 3 anførte gennemsnitsafstande kan tilbagelægges med en fuldt opladet elbil. Scenarierne er henholdsvis: Alle konventionelle ture foretaget af respondenterne Ture fra TU Turkæder fra TU I TU er en tur defineret ud fra formålet. Det kan være en indkøbstur eller en tur på arbejde. I TU er en turkæde kendetegnet ved et antal ture, hvor turkæden starter ved hjem og afsluttes næste gang Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
8 respondenten er ved hjem. Figur 4 nedenfor viser, hvor mange ture der i de tre første scenarier ikke kan gennemføres med elbil fordelt på måneder. For respondenternes vedkommende ses det, at en relativt lille del af turene ikke er mulige at gennemføre. Respondenterne har konsekvent flere mulige ture end befolkningen som helhed (TU), på nær for november. Det indikerer som forventet, at respondenterne, der har deltaget i projektet ikke er repræsentative for befolkningen som helhed. Det kan blandt andet forklares med, at respondenterne aktivt har søgt om at deltage i projektet og dermed på den baggrund må forventes at skille sig ud. Respondenterne har á priori sandsynligvis haft en forestilling om at deres kørselsbehov vil stemme godt overens med elbilen, hvilket også ses, da kun 1,6 pct. af respondenternes ture på årsbasis i konventionel bil ikke er mulige at foretage i elbil, jf. Tabel 2. For befolkningen som helhed kan 2,4 pct. af turene ikke foretages i elbil, under de nævnte forudsætninger. 18% 16% 14% 12% 10% 8% TU Ikke mulige delture TU Ikke mulige turkæder Konv Ikke mulige delture 6% 4% 2% 0% Figur 4 Andelen af ture per måned, som ikke kan foretages, fordi turene er længere end den mulige afstand på en fuld opladning. For befolkningen som helhed, udtrykt ved TU turene, ses det at andelen af ture, der ikke kan gennemføres, er nogenlunde konstant over året, jf. Figur 4, svingende fra 1,1 pct. i april og op til 3,7 pct. i februar. Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
9 Tabel 2 Andelen af ture i løbet af et år, baseret på månedsgennemsnit, som ikke er mulige at foretage med elbil uden opladning. TU, turkæder TU, ture Resp. konv. turkæder Resp. Konv. ture Ikke mulige ture 12,1 % 2,4 % 9,0 % 1,6 % I tabellen har vi tilføjet andelen af turkæder for respondenter, som ikke kunne gennemføres på et opladet batteri. Denne udregning er lavet på en mindre stikprøve, da den afhænger af kendskab til hjemadressen. Derfor har vi ikke tegnet fordelingen over måneder. Stikprøven er dog stor nok til at gennemsnittet på 9% er pålideligt og kan sammenlignes med de øvrige tal. Ofte er der dog ikke mulighed for at oplade elbilen efter hver tur. Det kan eksempelvis være aflevering af børnene i institution efterfulgt af en tur til bageren og til sidst besøg hos en ven. Selvom der måske er opladningsmuligheder ved turopholdet, er det ikke sikkert, at der er tid og lyst til at oplade og omvendt kan brugeren have tid, men ingen opladningsløsning til rådighed. Denne problemstilling kan belyses ved at analysere på samlede turkæder. Hvis det antages, at brugeren som minimum altid har mulighed for at lade op ved sit hjem, vil turkæden være den maksimale afstand brugeren kan tilbagelægge inden mulighed for opladning. Med forbehold for at der er tid til opladning. Jf. Figur 4 ses det, at for befolkningen som helhed er februar den måned, hvor flest turkæder ikke kan gennemføres med elbil (15,8 pct.). Samlet reflekterer grafen det faktum at elbilerne kører længere på batteriet om sommeren. Afvigelsen i juli skal ses i lyset af, at danskernes kørselsbehov og dermed turenes længde varierer over året eksempelvis i relation til fritid og ferie. På årsbasis er det ikke muligt at gennemføre 12,1 pct., jf. Tabel 2, af alle turkæder i elbil for befolkningen som helhed. Det ses, at tallet er en smule lavere for respondenterne, hvor det er nede på 9 %. En anden måde at anskue hvor mange ture elbilen kan dække, er ved at se på, hvor lang tid det tager at oplade elbilen. Der tages udgangspunkt i DTU Elektro s beregning, som viser, at elbilerne ved hurtig opladning kan oplades 80 pct. på ca. 30 minutter. Beregninger omsættes til hvor meget en elbil kan oplades på henholdsvis 15 og 60 minutter. Nedenfor på Figur 5 er vist, hvor mange ture det ikke er muligt at gennemføre, når distancen akkumuleres for ture, så længe der ikke er ophold på henholdsvis 60 og 15 minutter eller mere mellem turene. Tabel 3 Andelen af ture i løbet af et år, fraregnet juli, baseret på månedsgennemsnit, som ikke er mulige at foretage med elbil uden opladning. 60 min stop 15 min stop Ikke mulige ture 4,3 % 3,3 % Tabel 3 viser, at i et scenarie, hvor turkæden med et ophold på 60 minutter eller længere mellem turene tillader opladning af batteriet, er en endnu større del af turene mulige at foretage sammenlignet med scenariet uden opladning. Kun 4,3 pct. af turene på årsbasis er ikke mulige at foretage. Hvis der antages at der kan oplades ved stop på 15 minutter eller mere, hvor der tages hensyn til at batteriet evt. ikke oplades Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
10 fuldt, kan 3,3 pct. af turene ikke foretages. Begge tal kan sammenlignes med at 9 % af turkæderne ikke kunne gennemføres, hvis der ikke var mulighed for opladning undervejs. Figur 5 viser fordelingen henover månederne for de forskellige scenarier. 8.0% 7.0% 6.0% 5.0% 4.0% 3.0% 60 min stop 15 min stop 2.0% 1.0% 0.0% Figur 5 Andelen af konventionelle ture for respondenterne, der ikke er mulige at gennemføre i den pågældende måned, når det antages at den akkumuleret kørte distance overstiger afstanden elbilen kan køre på en fuld opladning og der ikke er ophold mellem turene på 60 og 15 minutter eller mere til opladning af batteriet. Diskussion I denne artikel har vi analyseret data fra Test en elbil projektet. Den deskriptive statistik viser, at når deltagerne får en ekstra bil, så genereres en del ekstra ture. Nogle af disse skyldes nyhedsværdien, mens andre skyldes, at en familie med to biler har flere muligheder. Det understreges også af, at en stor del af turene køres i et tidsrum, hvor den anden bil også er ude at køre. En anden konklusion er, at elbilen benyttes mest til kortere ture, samtidig med at motorveje undgås. Konklusion om andel af ture med fuldt opladt batteri viser, at en stor del af danskernes eksisterende rejsebehov med bil kan dækkes af elbiler. I analyserne antages, at bilerne kan køre deres gennemsnitsrækkevidde. Det er et væsentligt åbent spørgsmål om bilister i praksis vil begive sig ud på ture ud fra forventninger baseret på gennemsnitsrækkeviden. Muligvis vil det være mere fornuftigt at se på minimumsrækkevidden. Som vi har set er der stor forskel på gennemsnitsrækkevidden og minimumsrækkevidden. Så det vil betyde en kraftig reduktion. Omvendt vil en husstands kendskab til deres egen elbils mulige rækkevidde være mere præcis end den variation, som er præsenteret i artiklen, som er aggregeret over forskellige husstande. Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
11 Referencer Aabrink, M. og Jensen, C. (2014) Analyser af GPS data fra Test en elbil, Notat, Clever A/S. Andersen, O., Krogh, B., Torp, K. (2014) Analyse af elbilers forbrug, præsenteret på trafikdage, downloadet fra Fetene, G., Prato, C., Kaplan, S., Mabit, S., og Jensen, A. (2015) Harnessing big data for estimating the energy comsumption and driving range of electric vehicles, working paper, DTU Transport. Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN
Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data
Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data Morten Aabrink og Stefan L. Mabit Trafikdage, Aalborg d. 24. august 2015 Overblik Motivation Data GPS-data TU-data Analyser Deskriptiv sammenligning Kørsel
Læs mereNOTAT. Analyser af GPS-data fra Test en elbil. Alexander Schou Nielsen, Clever. moaa. Dataindsamling
NOTAT Til Alexander Schou Nielsen, Clever Vedr. Analyser af GPS-data fra Test en elbil Fra Morten Aabrink/Carsten Jensen 11. april 2014 moaa Analyser af GPS-data fra Test en elbil Dataindsamling Resultaterne
Læs mereEn model for elbilers energiforbrug baseret på GPS-data fra Test en elbil
En model for elbilers energiforbrug baseret på GPS-data fra Test en elbil Gebeyehu Fetene og Stefan L. Mabit Trafikdage, Aalborg d. 24. august 2015 Overblik Motivation Data GPS-data Analyser ECR vs. rækkevidde
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereAnalyse af elbilers forbrug Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAbstrakt. Baggrund og formål
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020
Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Nærværende præsentation indeholder resultater for undersøgelsen om potentialet og barriererne for privat elbilisme
Læs mereVed hjælp af Bootstrap metoden er der etableret en ramme for beregninger af varians og konfidensintervaller for Transportvaneundersøgelsen (TU).
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 163 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse
Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUndersøgelse af parkeringssøgende trafik i København
Udvidet resumé 90 Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereUdvikling i risiko i trafikken
Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne
Læs mereTEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHVORDAN SIKRES EN EFFEKTIV LADE INFRASTRUKTUR i DANMARK? Allan Olsen, 18. november 2014
HVORDAN SIKRES EN EFFEKTIV LADE INFRASTRUKTUR i DANMARK? Allan Olsen, 18. november 2014 Kørestil virkningsgrad fra batteri til elmotor 80-95 % (benzin 20 %) uøkonomisk kørsel / speeder i bund / mange opbremsninger
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs mereAnalyse af GPS data fra projekt ECO-driving
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2015 Analyse af GPS data fra projekt ECO-driving Aabrink, Morten Publication date: 2015 Document Version Publisher final version (usually the publisher pdf) Link
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKøretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data
Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen
Læs mereGPS data til undersøgelse af trængsel
GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i
Læs mereErhvervslivets adgang til kollektiv transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereINTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2
FREDERIKSBERG KOMMUNE DECEMBER 2018 INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs merebaner vejen for elbilen i Danmark
Analyse af kørsel i Sønderborg Kommune Land og by baner vejen for elbilen i Danmark Alexander Schou Nielsen, Projektchef - asn@clever.dk - +45 5219839 Besøg os på www.clever.dk, eller facebook.com/clever
Læs mereSuitability of commercial transport for a shift to electric mobility
Suitability of commercial transport for a shift to electric mobility Linda Christensen, LCH@Transport.dtu.dk DTU Transport Ole Kveiborg, COWI Jens Klauenberg and Christian Rudolph, DLR Institute of transport
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereDanskernes rejsevaner ved lange rejser. Mette Aagaard Knudsen
Danskernes rejsevaner ved lange rejser Mette Aagaard Knudsen Analyse af karakteristika for lange rejser Indledende analyse af danskeres rejser Baggrundsviden til overnatningsmodellen i NTM Grundlæggende
Læs mereLektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013
Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAnalyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,
Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt
Læs mereNotat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat
Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.
Læs mere60-punktstællinger. Hovedresultater 2012
60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereStatus for biler med alternative drivmidler
Til Miljø- og Energiudvalget Kopi til Fra Lars Michael Odgaard Sagsnr. 2015-020426 Miljø- og Energiplanlægning Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Init.: lo 14. september
Læs mereHURTIGSTE VERSUS MEST
HURTIGSTE VERSUS MEST BRÆNDSTOFØKONOMISKE RUTER Ove Andersen xcaliber@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Benjamin B. Krogh bkrogh@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mereAnalyse af markedspotentiale og ladestationer
Analyse af markedspotentiale og ladestationer Thomas C. Jensen og Linda Christensen, DTU Transport Anders Fjendbo Jensen, Sigal Kaplan, Stefan Røpke, Allan Olsen og Dansk Elbils Alliance har bidraget Spørgsmål
Læs mereVENTETIDSUNDERSØGELSE, NOVEMBER 2018
VENTETIDSUNDERSØGELSE, NOVEMBER 2018 AFRAPPORTERING AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT YDERNUMMERPSYKOLGER Indhold Indledning... 2 Indsamling og distribution... 2 Overordnede konklusioner... 3 1. Henvisningskategori
Læs mereHvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mereVognbaneskift. Bilisters anvendte tid til udførelse af vognbaneskift på motorveje. Puk Kristine Andersson Poul Greibe. Marts 2010
Bilisters anvendte tid til udførelse af vognbaneskift på motorveje Puk Kristine Andersson Poul Greibe Marts 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé... 3 Baggrund... 5 Manøvretid
Læs mereBy- og baneplanlægning i det østjyske bybånd
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af ITS
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePolitisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse
Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål
Læs mereDataindsamling til den nationale godsmodel
Dataindsamling til den nationale godsmodel Af Anders Tønning, Tetraplan og Christian Overgård Hansen, DTU Transport Indledning I forsommeren 2010 har Tetraplan A/S på foranledning af DTU Transport og Transportministeriet
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAfmærkning af vejarbejde
Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold
Læs mereTrafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011
Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...
Læs mereDanskernes boligpris i bedre match med indkomsten
30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,
Læs mereDanmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber
Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede
Læs mereNår butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse
Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereDerudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.
Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen
Læs mereAccelerations- og decelerationsværdier
Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...
Læs mereFN s Verdensmål: Virksomhederne er godt i gang, men mangler konkrete tiltag
FN s Verdensmål: Virksomhederne er godt i gang, men mangler konkrete tiltag Knap 40 pct. af virksomhederne arbejder med FN s Verdensmål. Det viser en undersøgelse foretaget blandt IDAs Toplederpanel. De
Læs mereArtikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Abstrakt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereFra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN
NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra
Læs mereFormålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.
NOTAT Projekt Evaluering af 2 minus 1 vej på Stumpedyssevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-12-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Evaluering af 2 minus
Læs mereFlere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse
Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader
Læs mereTransportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København
Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Baggrund Miljø- og Forsyningsforvaltningen er med ca.. ansatte en af de større virksomheder i København. Forvaltningen har i forbindelse
Læs mereVirksomhedspraktik til flygtninge
Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens
Læs mereVENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE
VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereBilag 1 Oversigt Hypoteser
Bilag Oversigt Hypoteser Bilag Oversigt hypoteser 0 0 0 - DRIFT.0 Det giver anledning til mindre CO udledning at køre elbil end at køre en tilsvarende benzinbil Hypotesen er nu testet, og resultatet vil
Læs mereProgression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1)
Leif Husted Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1) Anvendt KommunalForskning Danish Institute of Governmental Research Nyropsgade
Læs mereEnergi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner
Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner April 2013 2013 Side 1 Hypoteser: Transportvaner / bilens rolle 2013 Side 2 HYPOTESE TRANSPORTVANER/BILENS ROLLE: Flertallet af danskere føler sig dybt
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid
MOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid Rapport Dato: 19. marts 218 Indledning Baggrund I dag har Region Hovedstaden begrænset viden om konkurrenceforholdet mellem
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereDet er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereThe two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereI det følgende skal man være opmærksom på, at kategorien pædagoger ikke kun indeholder pædagoger, men også pædagogmedhjælpere m.m.
Notatark Sagsnr. 81.28.00-P05-1-15 Sagsbehandler Thomas Frank 6.2.2015 Analyse af udviklingen i sygefravær på skoleområdet i Hedensted Kommune 2013-2014 I det følgende præsenteres den overordnede udvikling
Læs mereEU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning
SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer
Læs mereREGISTRERING AF TRÆNGSEL
REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereDelebiler i småbyer Brugerinterviews i Fynshav. Hvad synes beboerne i Fynshav om delebilsordningen?
Delebiler i småbyer Brugerinterviews i Fynshav Hvad synes beboerne i Fynshav om delebilsordningen? Respondenter Respondent Køn Alder Personer i husstanden Indkomst ca. efter skat pr. måned (ikke for husstanden
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereBelønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet?
Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Emil Regin Brodersen 1. oktober 2017 Indledning Formålet med dette notat er, at undersøge om nyuddannede akademikere belønnes på arbejdsmarkedet for,
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereIkke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.
Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller
Læs mereBilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.
Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...
Læs mereN OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden
N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen
Læs mereEr der forskelle i resultaterne fra VISSIM og DanKap?
Af Civilingeniør Søren Olesen, Carl Bro as Er der forskelle i resultaterne fra og? Flere og flere er begyndt at anvende trafiksimuleringsprogrammet til kapacitets og fremkommelighedsanalyser idet programmet
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereForældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAnalyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter
Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter aaj Oktober 2008 Resume og konklusion: Formål: analysens formål er at belyse de faktiske ventetider til behandling i sygehusvæsenet for ti udvalgte
Læs mereKan elbiler dække bilisternes transportbehov?
Kan elbiler dække bilisternes transportbehov? Linda Christensen, DTU Transport, lich@transport.dtu.dk Elbiler er endnu ret sjældne køretøjer i Danmark og for den sags skyld i den øvrige verden. Der er
Læs mereNotat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC
Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereLars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.
Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mere