Sodavand, kager og fastfood
|
|
- Tobias Thor Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013
2 Sodavand, kager og fastfood. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Copyright 2015 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Grafisk design: Trefold Gengivelse af uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig gengivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Elektronisk udgave: ISBN Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1353 København K Rapporten kan downloades fra Sodavand, kager og fastfood. Statens Institut for Folkesundhed 1
3 Sodavand, kager og fastfood Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Sammen med fysisk aktivitet spiller sunde kostvaner en vigtig rolle i forhold til opretholdelse og fremme af et godt helbred og i forhold til forebyggelse af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme, type 2- diabetes, kræft samt muskel- og skeletsygdomme. Kostvaner spiller ligeledes en central rolle i forhold til overvægt og tandsundhed (1). En rapport fra 2006 konkluderer, at dødsfald hvert år kan relateres til indtagelse af for meget mættet fedt. Det svarer til 4 % af alle dødsfald i Danmark. Et utilstrækkeligt indtag af frugt og grønt kan relateres til et tilsvarende antal dødsfald (2). Endvidere er det anslået, at 17 % færre danskere ville dø af hjerte-karsygdomme, hvis befolkningens indtag af frugt og grønt øges til 500 gram pr. dag, og 9 % færre, hvis befolkningen nedsatte indtaget af fedt i kosten til anbefalingen om højst 30 % af energiindtaget (1). I Danmark anbefaler Fødevarestyrelsen følgende 10 kostråd (3): Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grøntsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand Kostundersøgelser gennemført af DTU Fødevareinstituttet viser, at der overordnet er sket en positiv udvikling i danskernes gennemsnitskost. Generelt er indholdet af fedtstoffer i kosten faldet, og der er sket en stigning i indtaget af frugt, grønt, fisk samt postevand. Endvidere er indtaget af sukkersødede sodavand faldet. Der ses dog en negativ udvikling i form af en stigning i indtaget af fuldfed ost samt sukker og slik og et fald i kostens indhold af kartofler (4). Mad og måltider er ligeledes et tema i en af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Forebyggelsespakken om mad og måltider skal hjælpe kommunerne i arbejdet med at gennemføre indsatser til fremme af sund mad og gode måltidsvaner for hele befolkningen (5). Denne temarapport omhandler befolkningens indtag af sodavand, læskedrikke eller frugtsaft, kager, chokolade, is eller slik samt snacks og fastfood. Fastfood er defineret som kost med et højt indhold af energi og fedt. Det drejer sig om burgere, shawarma, toasts, pølser, pizza og lignende. Tabel 1 viser svarfordelingen for spørgsmålene vedrørende sodavand, læskedrikke eller frugtsaft, kager, chokolade, is eller slik samt snacks og fastfood. Det fremgår, at én ud af otte danskere (12,3 %) drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker mindst 5-7 gange om ugen. I alt 41,2 % drikker det sjældent eller aldrig. Det ses endvidere, at 12,8 % spiser kager, chokolade, is eller slik mindst 5-7 gange om ugen. I alt 11,1 % spiser det sjældent eller aldrig. Derudover angiver mere end hver fjerde (26,6 %), at de ugentligt spiser snacks (chips, popcorn m.m.). I alt angiver fire ud af 10, at de spiser det sjældent eller aldrig. Desuden angiver 13,3 %, at de ugentligt spiser fastfood (pizza, burger, pølser, shawarma m.m.), mens 39,9 % angiver, at de spiser det sjældent eller aldrig. Sodavand, kager og fastfood. Statens Institut for Folkesundhed 2
4 Tabel 1. Indtag af sodavand, kager, snacks og fastfood. Procent Mere end gang gange om gange om gange om gange om om dagen ugen ugen ugen måneden Sjældnere/ aldrig I alt Antal svarpersoner Sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker 5,8 6,5 8,4 18,4 19,7 41,2 100, Sodavand, læskedrik eller frugtsaft uden sukker 6,3 6,4 7,3 13,3 14,8 52,0 100, Kager, chokolade, is, slik 3,0 9,8 19,6 36,4 20,2 11,1 100, Snacks (chips, popcorn m.m.) 0,6 1,1 3,9 21,0 32,6 40,7 100, Fastfood (pizza, burger, pølser, shawarma m.m.) 0,3 0,4 1,2 11,4 46,8 39,9 100, I de følgende opslagstabeller gives en mere detaljeret beskrivelse af andelen, der mindst; fem gange om ugen drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker én gang om ugen spiser fastfood (pizza, burger, pølser, shawarma m.m.) fem gange om ugen spiser kager, chokolade, is eller slik. Referencer 1. Groth M, Fagt S. Kost. I: Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F. Folkesundhedsrapporten Danmark København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, Tetens I, Andersen LB, Astrup A, Gondolf UH, Hermansen K, Jakobsen MU et al. Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet. Søborg: DTU Fødevareinstituttet, Pedersen AN, Fagt S, Groth MV, Christensen T, Biltoft-Jensen A, Matthiessen J et al. Danskernes kostvaner Søborg: DTU Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke - Mad og måltider. København: Sundhedsstyrelsen, Sodavand, kager og fastfood. Statens Institut for Folkesundhed 3
5 Tabel 2. Drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker mindst fem gange om ugen Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År , år 24,9 2,30 (1,78;2,98) år 21,2 1,87 (1,42;2,46) år 16,5 1,37 (1,05;1,80) år 12,6 1, år 10,7 0,83 (0,63;1,09) år 11,4 0,89 (0,67;1,18) år 16,3 1,35 (1,00;1,82) 567 Alle mænd 16, år 10,8 2,09 (1,49;2,93) år 12,7 2,51 (1,78;3,54) år 8,8 1,65 (1,18;2,31) år 5,5 1, år 5,2 0,94 (0,64;1,37) år 4,8 0,86 (0,59;1,26) år 15,4 3,14 (2,26;4,38) 685 Alle kvinder 8, Uddannelse Under uddannelse 15, Grundskole 18,3 3,51 (2,70;4,55) Kort uddannelse 14,4 2,23 (1,82;2,73) Kort videregående uddannelse 9,2 1,15 (0,83;1,60) 989 Mellemlang videregående uddannelse 7,2 1, Lang videregående uddannelse 5,8 0,67 (0,49;0,92) Anden uddannelse 14,1 2,12 (1,48;3,02) 584 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 11,3 1, Arbejdsløs 18,3 1,69 (1,21;2,36) 519 Førtidspensionist 15,4 2,12 (1,54;2,91) 450 Andre uden for arbejdsmarkedet 19,8 2,00 (1,43;2,81) 361 Efterlønsmodtager 5,7 518 Alderspensionist 11, Samlivsstatus Gift 9,6 1, Samlevende 15,4 1,32 (1,09;1,60) Enlig (separeret, skilt) 10,0 1,21 (0,93;1,58) 842 Enlig (enkestand) 13,9 1,50 (1,14;1,98) 834 Enlig (ugift) 16,5 1,28 (1,05;1,57) Etnisk baggrund Dansk 12,2 1, Anden vestlig 9,5 0,73 (0,50;1,07) 400 Ikke-vestlig 17,0 1,36 (1,02;1,80) 438 Region Hovedstaden 10,8 0,80 (0,71;0,89) Sjælland 14,1 1,17 (1,02;1,33) Syddanmark 12,4 0,97 (0,87;1,09) Midtjylland 11,6 0,87 (0,78;0,98) Nordjylland 15,7 1,27 (1,10;1,46) Sodavand, kager og fastfood. Statens Institut for Folkesundhed 4
6 Sodavand, læskedrik eller frugtsaft Køn og alder: I alt 12,3 % af den voksne befolkning angiver, at de drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker mindst fem gange om ugen. Andelen er markant større blandt mænd (16,1 %) end blandt kvinder (8,6 %). I alle aldersgrupper er andelen større blandt mænd end blandt kvinder. Andelen er størst i de yngste aldersgrupper og i den ældste aldersgruppe for både mænd og kvinder. Uddannelse: Der ses en klar sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og forekomsten af personer, der drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker mindst fem gange om ugen. Jo højere uddannelsesniveau desto lavere forekomst. Erhvervsmæssig stilling: Andelen, der drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker mindst fem gange om ugen, er mindre blandt beskæftigede (11,3 %) end blandt arbejdsløse (18,3 %), førtidspensionister (15,4 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (19,8 %). Etnisk baggrund: Andelen, der drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker mindst fem gange om ugen, er større blandt personer med ikke-vestlig baggrund (17,0 %) end blandt personer med anden vestlig (9,5 %) og dansk (12,2 %) baggrund. Region: I forhold til landsgennemsnittet er der en større andel, der drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker mindst fem gange om ugen, i Region Sjælland og Region Nordjylland, mens der er en mindre andel i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland. Udvikling: Spørgsmålet er ikke medtaget i de tidligere Sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker mindst fem gange om ugen, er lavere blandt gifte (9,6 %) end blandt samlevende (15,4 %), enlige (enkestand) (13,9 %) og enlige (ugifte) (16,5 %). Figur 1. Andel, der drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker mindst fem gange om ugen, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent % Sodavand, kager og fastfood. Statens Institut for Folkesundhed 5
7 Tabel 3. Spiser fastfood (pizza, burger, pølser, shawarma m.m.) mindst én gang om ugen Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År , år 36,3 3,18 (2,51;4,02) år 30,3 2,43 (1,89;3,11) år 24,4 1,79 (1,41;2,29) år 15,2 1, år 8,4 0,51 (0,38;0,68) år 5,0 0,29 (0,21;0,41) år 5,9 0,35 (0,24;0,53) 569 Alle mænd 19, år 19,0 3,88 (2,85;5,27) år 12,3 2,33 (1,64;3,29) år 9,5 1,73 (1,23;2,43) år 5,7 1, år 2,4 0,41 (0,26;0,64) år 1,4 0,24 (0,13;0,44) år 2,0 0,33 (0,17;0,63) 684 Alle kvinder 7, Uddannelse Under uddannelse 25, Grundskole 8,7 1,32 (0,95;1,85) Kort uddannelse 12,9 1,36 (1,11;1,65) Kort videregående uddannelse 11,7 1,06 (0,78;1,43) 989 Mellemlang videregående uddannelse 9,3 1, Lang videregående uddannelse 14,3 1,19 (0,93;1,52) Anden uddannelse 14,3 1,89 (1,30;2,76) 585 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 14,5 1, Arbejdsløs 15,4 0,91 (0,62;1,36) 519 Førtidspensionist 13,6 1,74 (1,22;2,47) 449 Andre uden for arbejdsmarkedet 16,7 1,18 (0,80;1,74) 361 Efterlønsmodtager 2,9 519 Alderspensionist 3, Samlivsstatus Gift 8,8 1, Samlevende 15,3 1,04 (0,85;1,27) Enlig (separeret, skilt) 9,7 1,53 (1,14;2,05) 841 Enlig (enkestand) 4,1 1,79 (1,08;2,97) 835 Enlig (ugift) 25,2 1,66 (1,38;2,01) Etnisk baggrund Dansk 12,4 1, Anden vestlig 15,0 1,19 (0,85;1,66) 400 Ikke-vestlig 25,1 1,87 (1,43;2,44) 438 Region Hovedstaden 14,6 1,09 (0,97;1,21) Sjælland 11,3 0,93 (0,80;1,08) Syddanmark 12,5 0,95 (0,84;1,07) Midtjylland 12,7 0,92 (0,81;1,03) Nordjylland 14,7 1,14 (0,97;1,33) Sodavand, kager og fastfood. Statens Institut for Folkesundhed 6
8 Fastfood (pizza, burger, pølser, shawarma m.m.) Køn og alder: I alt 13,3 % af befolkningen spiser fastfood (pizza, burger, pølser, shawarma m.m.) mindst én gang om ugen. Blandt mænd er andelen 19,0 % mens den er 7,7 % blandt kvinder. I alle aldersgrupper er andelen større blandt mænd. Andelen falder overordnet med stigende alder. Uddannelse: Når der tages højde for køns- og aldersforskelle mellem grupperne er forekomsten af personer, der spiser fastfood mindst én gang om ugen, højest i grupperne med en kort uddannelse og anden uddannelse. Erhvervsmæssig stilling: Procentvist er der færrest, der spiser fastfood mindst én gang om ugen, blandt førtidspensionister, men tages der højde for køns- og aldersforskelle mellem grupperne, er forekomsten højest i denne gruppe. Etnisk baggrund: Andelen, der spiser fastfood mindst én gang om ugen, er størst blandt personer med ikke-vestlig baggrund (25,1 %). Blandt personer med dansk baggrund er andelen 12,4 %, og blandt personer med anden vestlig baggrund er andelen 15,0 %. Region: Der ses ikke forskel i andelen, der spiser fastfood mindst én gang om ugen, mellem regionerne. Udvikling: Spørgsmålet er ikke medtaget i de tidligere Sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Samlivsstatus: Når der tages højde for køns- og aldersforskelle mellem grupperne, er forekomsten af personer, der spiser fastfood mindst én gang om ugen, højest blandt enlige. Figur 2. Andel, der spiser fastfood (pizza, burger, pølser, shawarma m.m.) mindst én gang om ugen, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent % Sodavand, kager og fastfood. Statens Institut for Folkesundhed 7
9 Tabel 4. Spiser kager, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År , år 10,2 0,81 (0,60;1,10) år 12,6 1,03 (0,76;1,40) år 14,0 1,17 (0,88;1,54) år 12,3 1, år 9,7 0,77 (0,58;1,02) år 11,2 0,90 (0,68;1,19) år 14,7 1,23 (0,91;1,68) 568 Alle mænd 12, år 13,1 0,96 (0,74;1,25) år 17,8 1,38 (1,07;1,78) år 16,4 1,25 (0,99;1,57) år 13,6 1, år 9,6 0,68 (0,53;0,87) år 10,0 0,71 (0,55;0,91) år 14,0 1,04 (0,78;1,37) 681 Alle kvinder 13, Uddannelse Under uddannelse 11, Grundskole 11,8 0,89 (0,70;1,14) Kort uddannelse 11,8 0,87 (0,75;1,02) Kort videregående uddannelse 10,5 0,77 (0,59;1,00) 989 Mellemlang videregående uddannelse 13,8 1, Lang videregående uddannelse 17,4 1,30 (1,07;1,57) Anden uddannelse 14,0 0,99 (0,73;1,35) 585 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 13,9 1, Arbejdsløs 10,7 0,73 (0,51;1,06) 519 Førtidspensionist 12,6 1,04 (0,76;1,42) 449 Andre uden for arbejdsmarkedet 15,4 1,12 (0,80;1,58) 361 Efterlønsmodtager 7,0 518 Alderspensionist 12, Samlivsstatus Gift 12,4 1, Samlevende 14,0 1,08 (0,90;1,29) Enlig (separeret, skilt) 10,5 0,86 (0,66;1,11) 842 Enlig (enkestand) 14,0 1,20 (0,95;1,52) 832 Enlig (ugift) 13,0 1,09 (0,90;1,32) Etnisk baggrund Dansk 12,8 1, Anden vestlig 13,6 1,03 (0,75;1,42) 400 Ikke-vestlig 12,2 0,90 (0,66;1,23) 438 Region Hovedstaden 14,7 1,21 (1,10;1,33) Sjælland 13,5 1,14 (1,00;1,29) Syddanmark 12,2 1,00 (0,89;1,11) Midtjylland 11,3 0,91 (0,81;1,01) Nordjylland 10,1 0,81 (0,69;0,94) Sodavand, kager og fastfood. Statens Institut for Folkesundhed 8
10 Kager, chokolade, is eller slik Køn og alder: I alt 12,8 % af den voksne befolkning angiver, at de spiser kager, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen. Overordnet ses der ingen nævneværdig forskel i andelen blandt mænd (12,0 %) og blandt kvinder (13,5 %). Andelen er relativ stor blandt kvinder i aldersgrupperne år (17,8 %) og år (16,4 %). Uddannelse: Forekomsten af personer, der spiser kager, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen, er relativt høj i gruppen med en lang videregående uddannelse. Erhvervsmæssig stilling: Der ses ingen nævneværdig forskel i andelen, der spiser kager, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen, mellem de forskellige grupper af erhvervsmæssig stilling. Etnisk baggrund: Der ses ingen nævneværdig forskel i andelen, der spiser kager, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen, mellem de forskellige grupper af etnisk baggrund. Region: I forhold til landsgennemsnittet er der en større andel, der spiser kager, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen, i Region Hovedstaden og en mindre andel i Region Nordjylland. Udvikling: Spørgsmålet er ikke medtaget i de tidligere Sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Samlivsstatus: Der ses ingen nævneværdig forskel i andelen, der spiser kager, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen, mellem de forskellige grupper af samlivsstatus. Figur 3. Andel, der spiser kager, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. % Sodavand, kager og fastfood. Statens Institut for Folkesundhed 9
5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning
Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
Læs mereSodavand, slik, chokolade og fastfood
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sodavand, slik, chokolade og fastfood Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon
Læs mereOla Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling
Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereBoligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mere4.4 Alternativ behandling
Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mere4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Læs mereTabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mere5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin
Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereTabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.
Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereBoligmiljø. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed
Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Caroline Holt Udesen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Kolofon
Læs mereDANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Læs mereUdvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 26.3.8 Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge Af cand. Brom. Sisse Fagt Afdeling
Læs mereBrug af medicin. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Brug af medicin Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013
Læs mere5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller
5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Materiale og metode
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Materiale og metode Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Materiale og
Læs mere3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann
3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &
Læs mereFigur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).
Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø
Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets
Læs meresundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen
9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereSundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis
Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereDANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereHelbredstjek: Blodtryk, kolesterol og syn
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Helbredstjek: Blodtryk, kolesterol og syn Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017
Læs mereDANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereWebtabel SR 5.1 Sundt kostmønster
Webtabel SR 5.1 Sundt kostmønster Personer 13 10 Region Hovedstaden 2.0 Køn Mand Kvinde 1.500 3. Alder år 34 år 34 år år 5564 år 69 år 80+ år.700.100 50.100.500.0.000 10.700 Uddannelse Under uddannelse
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereSociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet
Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,
Læs mereSundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis
Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital
Læs mereDANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereDanskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet
Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring, DTU www.food.dtu.dk Den nationale
Læs mere8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen
8. Arbejds- og boligmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen Kapitel 8.1 Arbejdsmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Der er i de senere år kommet større fokus på arbejdsmiljøets
Læs mereHjertekarsygdomme i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereHvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013
Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,
Læs mereHvordan har du det? 2017
Knud Juel Social ulighed i sundhed blandt syddanskerne Hvordan har du det? 2017 Middelfart, 12. marts 2018 Der er artikler i ulighed Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt
Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereMette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereSundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Læs mereSpørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!
Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereHvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?
Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereSammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereSundhed og sygelighed. i Danmark
Sundhed og sygelighed 2010 i Danmark & udviklingen siden 1987 Anne Illemann Christensen, Ola Ekholm, Michael Davidsen, Knud Juel 1 Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden 1987 Anne Illemann
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,
Læs mereTale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereSocial ulighed og alkohol
Social ulighed og alkohol Knud Juel Reykjavik, 26. august 2010 Mit program Danmark og andre lande Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereFaktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt
Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereHvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra?
Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra? Sisse Fagt, seniorrådgiver Afdeling for risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet Disposition Datakilder om sukker Danskernes indtag
Læs mereSkal kostrådene ændres? DMA januar 2008
Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Else Molander s Ernæringskontor De officielle kostråd: Grundlaget for kostrådene Videnskabelig dokumentation Nordiske Næringsstof Anbefalinger Regelmæssige undersøgelser
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereKapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag 2011-2012
Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs merePSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10
Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 03, 2015 Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Sørensen, Mette Rosenlund; Groth, Margit Velsing; Fagt, Sisse Publication date: 2012 Document
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereMarkedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018
Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereDen nationale sundhedsprofil 2010
Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet
Læs mereForord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål...
Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål... 7 Population og metode... 8 Resultater... 10 Kostens ernæringssammensætning
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,
Læs mere