OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL

Transkript

1 OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

2

3 HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker om avlsmålene i dansk kvægavl? De mener formodentlig ikke ret meget Forskellige europæiske undersøgelser peger på begrænset viden om husdyravl at der ikke ses sammenhæng mellem avl og velfærd Samtidig er det en udbredt opfattelse, at problemerne med dyrevelfærd er mindre hos kvæg end hos svin og fjerkræ

4

5 HOLDNINGER TIL BRUG AF BIOTEKNOLOGI Takket været fåret Dolly har rigtig mange mennesker fået øjnene op for perspektiver i forhold til brug af bioteknologi på dyr Generelt er holdningen meget skeptisk Der har også været en offentlig debat vedrørende brugen af den såkaldte ovum-pick-up teknik om end i en noget snævrere kreds

6 UDTALELSER FRA DET DYREETISKE RÅD Det Dyreetiske Råd har i en række udtalelser forsøgt at tage stilling til, hvordan de etiske grænser skal trækkes for anvendelse af bioteknologi på dyr: Udtalelse om bioteknologi på dyr (1996) Udtalelse om anvendelse af Ovum-Pick-Up -teknik til opsamling af oocyter fra tamkvæg (1998) Udtalelse om kloning af dyr (2001) Tirsdag fremlægger Det Dyreetiske Råd en udtalelse om malkekvæg

7

8

9

10 HVAD SIGER LOVEN? Forbud mod at klone eller foretage genetiske modifikationer med mindre det tjener til at fremme vitale formål Den juridiske situation i forhold til almindelig avl er grumset : Den europæiske konvention om hold af dyr til landbrugsformål og det tilhørende EU-direktiv tager principiel stilling: Forbud mod fremavl af dyr, som ikke trives i produktionen I praksis er princippet ikke ført ud i livet

11 INITIATIVER I EUROPÆISK HUSDYRAVL Gennem tre EU finansierede forsknings- og udviklingsprojekter er der blevet sat fokus på bæredygtig husdyravl Kernen i øvelsen: Avlerne får større opmærksomhed på de forskellige værdier, som er på spil i avlen Man arbejder med at formulere en samlet vision, hvor man bevidst afvejer værdierne i forhold til hinanden Og på frivillig basis trækker etiske grænser

12

13

14 AVL AF MALKEKØER

15 AVL AF MALKEKØER - højere mælkeydelse kg mælk /ko/år

16 2500 Genetical and env. effects on milk yield of HF Kg Milk Total Breeding Environment Year

17

18 AVL AF MALKEKØER - det nordiske avlsmål I de nordiske lande forsøger man at forfølge et avlsmål, som ud over mælkeydelse tager højde for: sundhed kælvningsevne kvaliteten af yver og patter fertilitet Til gavn for både malkekøer og mælkeproducenter

19

20 AVL AF MALKEKØER - handling følger ikke helt ord De fastlagte mål er ikke blevet nået En del producenter og avlere har gennem import af tyresæd valgt at fokusere på ydelse på bekostning af sundhed - til skade for både køer og flertallet af mælkeproducenter

21 FÆLLES FODSLAG? Kvægavl er i modsætning til fx fjerkræavl ikke 100% topstyret Den enkelte landmand kan vælge at gå sine egne veje For de landmænd, som har mest styr på tingene, vil det kunne betale sig at satse på et højt genetisk potentiale for mælkeydelse og andre produktionsegenskaber Men effekten på populationen som helhed kan samtidig være negativ Der er derfor behov for fælles fodslag

22 ETISKE MÅL FOR FREMTIDENS HUSDYRAVL effektiv produktion sunde fødevarer spisekvalitet beskyttelse af det ydre miljø høj dyrevelfærd integritet / respekt for naturen

23 HVORDAN KAN MAN TACKLE ETISKE PROBLEMER I KVÆGAVLEN? Tre angrebsvinker: Lovgivning Markedet Frivillige initiativer De to første har man forsøgt sig med med større eller mindre succes

24 POSITIVE TENDENSER Dansk kvægavl er blevet samlet i ét selskab Styrkelse af det nordiske samarbejde Større fokus på sundhed i toneangivende kvægavlsnationer INTERBULL samarbejdet har udviklet indeks til vurdering af sygdomsresistens

25 VIGTIGE MÅL Fastholde og styrke fokus på sundhed og holdbarhed i avlen Fokus på selektion for adfærdsmæssige egenskaber, som passer til de produktionssystemer, som nu vinder frem

26 KONKLUSION Øget turbo i avlen kan medføre negative konsekvenser for dyrene Samtidig vil et målrettet avlsarbejde kunne yde et positivt bidrag til dyrenes livskvalitet Der er brug for at diskutere etiske grænser for at kunne forholde sig til de mangesidede krav til fremtidens avl Det er en god idé, hvis de, der har ansvaret for dansk kvægavl, indlader sig på en dialog om avlsmål med det omgivende samfund Synliggørelse er en vigtig udfordring