RESISTANCE IS FERTILE OM OVERVÅGNINGENS OLIGOPTISKE BLIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESISTANCE IS FERTILE OM OVERVÅGNINGENS OLIGOPTISKE BLIK"

Transkript

1 C H R I S T O P H E R G A D & L O N E K O E F O E D H A N S E N RESISTANCE IS FERTILE OM OVERVÅGNINGENS OLIGOPTISKE BLIK Overvågningen af Danmarks borgere begynder straks efter fødslen. I det øjeblik hvor den nyfødte borger udstyres med et CPR-nummer bliver det muligt for staten og andre instanser kan kontrollere og gribe ind på mange måder i dennes livs forløb. Overvågningen kan endog siges at starte langt tidligere, når det ufødte barns velbefindende regelmæssigt kontrolleres af sundhedssystemet, og det blandt andet screenes for uønskede sygdomme. Overvågning optræder samtidig i adskillige sammenhænge på tværs af borgernes liv: fra videoovervågning, fartkontrol og logning af internettrafik til paskontrol i lufthavne og registrering af købsmønstre i supermarkeder. Mange deltager endog frivilligt i overvågningen af sig selv og andre, når de benytter sociale netværkstjenester såsom Facebook. Overvågning kan således betragtes som et i mange henseender gennemtrængende fænomen i sam tiden. Mediekunstneren Jill Magids performative objekt Surveillance Shoe Legoland (Magid) er tilsyneladende et eksempel på en konkret iscenesættelse af en sådan penetrerende og allestedsnærværende overvågning. Objektet er en højhælet damesko, som har fået påmonteret videoovervågningsudstyr, der kigger op ad performerens ben. Man ser dermed verden fra et ekstremt frøperspektiv, hvor underbenet (og ofte lår og skød) er i konstant fokus. Magids objekt er et eksempel på, at overvågningspraksisser og deres udtryk også er et kunstnerisk og æstetisk udgangspunkt for samtidskunsten. I denne artikel vil vi analysere Magids videoovervågningssko med særligt fokus på objektets iboende problematisering af overvågningens komposition, rækkevidde og effekter. Det vil vi gøre ved at sætte det i dialog med aktør-netværksteoretikeren Bruno Latours begreb oligoptikon (Latour; Latour og Hermant), med hvilket overvågning betragtes som en effekt af en specifik komposition af socio-tekniske aktører og deres sampil. Oligoptikon-begrebet er udviklet i kritisk dialog med Foucaults begreb panoptikon, som han anvendte på divergerende og meget nuancerede måder. Efterhånden er panoptikon imidlertid blevet transformeret, så det nærmest er kommet til at henvise til en universel struktur en slags funktionel maskine, der altid har samme effekt på tværs af overvågningssituationer. Latours begreb om oligoptikon tilstræber en tilbagevenden til nuancerne gennem undersøgelse af, hvordan specifikke kompositioner af socio-tekniske aktører danner partikulære overvågningssituationer, hvor den enkelte overvåger (blandt mange forskellige

2 28 K&K Kultur&Klasse Figur 1: Fod med sko. Surveillance Shoe Legoland, Shoe: High heals, IR surveillance camera, battery pack, wireless transmitter in shoe sole. Video: B/W footage produced by Surveillance Shoe. 6 min. Jill Magid. Courtesy of the artist and Yvon Lambert Paris, New York. Figur 2: Billedet fra skoens kamera, når performeren går. Surveillance Shoe Legoland, Shoe: High heals, IR surveillance camera, battery pack, wireless transmitter in shoe sole. Video: B/W footage produced by Surveillance Shoe. 6 min. Jill Magid. Courtesy of the artist and Yvon Lambert Paris, New York. overvågere) kan se meget præcist, men med et skrøbeligt blik. Dette komponerede blik har to vigtige karakteristika: det fungerer for det første som medproducent af virkeligheden, og for det andet er den virkelighed, som produceres (og dermed den verden, der overvåges), afgrænset og partikulær. Vi har altså at gøre med en situation af multiple, og delvist forbundne virkeligheder (Mol), hvorfor det ikke giver mening at vurdere konkrete overvågningsfænomener ud fra en universel overvågningsmodel. Snarere end at søge at forklare overvågning generelt nu blot på en ny måde peger oligoptikonbegrebet i stedet på behovet for at følge, hvordan partikulære virkeligheder opstår, bygges, skabes og vedligeholdes. Dermed peges der også på behovet for større empirisk sensitivitet. Oligoptikonbegrebet er således et generisk og ikke et generelt koncept, der tager udgangspunkt i sagen selv og i, at vi ikke på forhånd kan afgøre eller definere, hvad de afgørende forhold i en overvågningssituation er, før denne er undersøgt og analyseret. (Gad og Lauritsen; Gad og Jensen On the Consequences of Post-Ant. ) På basis af Latours begreb og Magids kunstobjekt vil vi i det følgende argumentere for, at overvågningsfænomener kan begrebsliggøres som oligoptiske kom-

3 Christopher Gad & Lone Koefoed Hansen Resistance is fer tile 29 positioner. Både Magids objekt og Latours oligoptikon insisterer på, at bestemte overvågningsfænomener har en særlig og en afgrænset karakter, og de angiver dermed nødvendigheden af at tilgå overvågning som en mangfoldighed af specifikke situationer og fænomener. Dette peger ikke mindst på, at partikulære former for modstand, som den vi finder udtrykt i Surveillance Shoe Legoland, synes mere frugtbare end en generel kritik af overvågning som sådan. Oligoptikon-begrebet og Magids objekt peger samstemmende på, at generaliserede forestillinger om overvågning, der stadig har deres tag i os og danner baggrund for både dystopisk angst og utopisk jubel, løbende må bearbejdes. Udfordringen af traditionelle over vågningsforståelser Spørgsmålet er, om der overhovedet findes et livsområde, som i dag kan undslippe overvågningens blik? Ud fra en generel betragtning og i forlængelse af vores indledning er svaret et klokkeklart nej, og umiddelbart bidrager Magids objekt som sagt til netop dette svar. Men som vi vil vise her, er objektet samtidig ét blandt mange tegn på, at de fænomener, vi aktuelt vælger at betegne overvågning, udgør en broget og mangeartet forsamling. Overvågningsfænomenernes udbredelse og den forskellighed, der fremtræder, når man undersøger dem nærmere, er præcis det, der, ifølge overvågningsforskeren Kevin Haggerty, bør gøre os mistænksomme over for forestillingen om at udvikle en anvendelig model for overvågning, som kan gøres generel nok til at dække et nævneværdigt antal overvågningskontekster (Haggerty 39). Haggertys udsagn indgår i en debat, som har trængt sig på i forskningsfeltet overvågningsstudier (Lyon). Med udgangspunkt i en tværfaglig, men primært sociologisk, fagtradition har overvågningsstudierne været præget af en ambition om at udvikle et kritisk begrebsrepertoire bl.a. med henblik på at nuancere offentlighedens billede af overvågning. I en tid, hvor overvågning synes at udbrede sig med en grad og hastighed, som burde muliggøre, at forskningsfeltet kunne konsolidere sig, viser det sig imidlertid, at de begreber, man hidtil har benyttet, ofte er for generelle og dermed upræcise i forhold til at forstå konkret og mangeartet overvågning. Årsagen kan være, at feltet indtil for ganske nylig har været domineret af nogle få metaforer navnlig brødrene Benthams idé om panoptikon, som blev gjort berømt af Foucault (Foucault), og George Orwells idé om Big Brother fra romanen 1984 (Orwell). Forestillingerne har fungeret som en slags idealtyper af overvågning og konnoterer primært konsekvenser som (totalt) overblik, kontrol og (selv)dis ci pli ne ring (Gad and Lauritsen). I den offentlige debat trækker modstandere af overvågning på konnotationer til de to idealtyper og angiver dem som dystopiske endemål, mens tilhængere af overvågning nedtoner problemet og sætter fokus på overvågningens mere positivt ladede aspekter som sikkerhed og tryghed. Begge fløje tager dog som hovedregel udgangspunkt i en bekræftelse af idealtyperne, og dermed i en forståelse af, at man med sikkerhed kan vide noget generelt om overvågningens effekter.

4 30 K&K Kultur&Klasse Samme tendens finder vi i populærkulturen (Gad og Hansen) og i kunsten, hvor de fleste kunstneriske bearbejdelser tager udgangspunkt i idealtyperne, når de kritiserer den stigende overvågning og problematiserer vores manglende viden om og kontrol med de informationer, der genereres igennem overvågningssystemerne. Kunstnerkollektiverne Leipziger Kamera (Leipziger Kamera) og Space Hijackers (Space Hijackers) er eksempler herpå: I det interventionistiske værk HiJacking CCTV (se figur 3), som grupperne har skabt i fællesskab, tager de udgangspunkt i de overvågningsstrukturer, som de ser overvågningskameraerne manifestere. I HiJacking CCTV bevæger performerne sig gennem det offentlige rum, mens de med hjemmelavet teknologi opsnapper og interfererer i det signal, som trådløse overvågningskameraer sender til den modtagende monitor Figur 3: Billeder fra performancen (Leipziger Kamera og Space Hijackers). HiJacking CCTV, Århus, feb Performerne kan således dokumentere, Vi ser det i Synoptik monterede hvad det ellers utilgængelige kamera ser, overvågningskameras billed-feed på hhv. og vise det for dem, som kameraet peger et lille tv, der er opstillet på gaden og på, men de kan modsat også sende et på YouTube, hvor kunstnerkollektiverne billedsignal til monitoren ved at overdøve det signal, som kameraet sender, efterfølgende oploadede optagelse af det opsnappede feed. og således vise den, der betragter monitoren, et alternativt billede. Værket forskyder på den måde overvågningsblikket fra betragteren til den betragtede og peger med sin offentlige afsløring af de overvågende kameraers billede bogstaveligt talt på, at overvågning er grænseløs og trænger ind alle vegne. Evnen til at interferere indgår også i Jill Magids Surveillance Shoe Legoland, hvor skoen indeholder en lille trådløs sender, der muliggør, at skoens optagelser kan ende på den monitor, hvor det ellers er meningen, at et fast installeret overvågningskameras billede skulle vises. Sammenfaldet mellem de to værker virker umiddelbart stort, idet Magid tilsyneladende også problematiserer den stigende overvågning i nutidens samfund ved at vende overvågningskameraet mod de mest private dele af den kvindelige krop og sende dette signal ud i verden. Vi har fuld adgang til at kigge op under skørtet, og kroppens mest intime dele rammes af

5 Christopher Gad & Lone Koefoed Hansen Resistance is fer tile 31 kameraets afslørende og gennemborende blik intet er for privat for kameraet, og alt kan og vil blive afsløret. Der er dog afgørende forskelle på HiJacking CCTV og Surveillance Shoe Legoland, for overvågningsskoen har ikke til formål at forstyrre et allestedsnærværende overvågningsblik. I stedet for at være et kritisk indspil på linje med Hi- Jacking CCTV, kan Surveillance Shoe Legoland snarere forstås som et værk, der tematiserer overvågning som en afgrænset komposition. Kameraet opererer på den ene side tilsyneladende uden grænser for sin indtrængen (det peger på performerens mest intime dele), og på den anden side har det kun adgang til en særlig virkelighed, som værket medkomponerer og det oven i købet på en meget fastlåst måde (i kraft af kameraets position på foden). Vi kan dermed ikke forstå værket på tilstrækkelig nuanceret vis, hvis vi blot holder os til de idealtypiske metaforer, fordi de netop er baseret på en forestilling om, at alt ses, overskues og kontrolleres fra et centralt sted. Idéen, om at overvågningen har en central kilde, bidrager til en forestilling om, at vi kan bedømme, hvilke effekter overvågningen generelt har, og det er netop denne generaliserende tendens, som er genstand for Haggertys ovenfor citerede kritik. Denne kritik bekræftes af værker som Surveillance Shoe Legoland. Hermed er deres samstemmende udsagn, at overvågningsstudier bør forlade tanken om at forstå overvågning som et generalisérbart fænomen, der lader sig beskrive i lyset af idealtyperne. I stedet bør vi lede efter andre analytiske ressourcer, der tillader, at vi kan forstå overvågning som et nuanceret, specifikt og situeret fænomen. Latours begreb oligoptikon er netop et sådant bud på en alternativ konceptualisering af overvågningens karakter, og i det følgende vil vi beskrive udvalgte aspekter af begrebet med henblik på efterfølgende at lade Jill Magids overvågningssko indgå i dialog hermed. Det oligoptiske blik Begrebet oligoptikon (fra græsk oligoi (få) og optikos (syn)) er hos Latour først og fremmest et metodologisk sensitiverende begreb rettet mod at skabe en større åbenhed i forsøgene på at forstå konkrete overvågningsfænomener. I sagens natur definerer Latour derfor ikke begrebet entydigt, men benytter det i stedet til at associere empiriske eksempler til en række vigtige analytiske temaer. Oligoptikonbegrebet udvikles særligt på baggrund af Latours og fotografen Emilie Hermants studier af en række overvågende institutioner i Paris og fremstilles i bogen Paris, invisible city (Latour og Hermant). Ifølge Latour besidder institutionerne, trods deres minutiøse overvågning, hverken hver for sig eller samlet den panoptiske kraft til at disciplinere alle, endsige Big Brothers evne til at se alt, at være alle steder og at konvergere i et center. Snarere finder vi i Paris en række specifikke, overvågende instanser, der servicerer og muliggør en række forskellige, delvist krydsende, men aldrig totalt overlappende sociale flows i byen. Og det er netop den delvise og specifikke overvågning, der bevirker, at instanserne overhovedet

6 32 K&K Kultur&Klasse kan handle, idet de gennem overvågningen hver især konstruerer en afgrænset og præcis viden om dele af den parisiske virkelighed. Ja, faktisk medkomponerer de hvert deres eget Paris : I hvert tilfælde indfanger oligoptika forskellige materielle substanser, forskellige aggregater, forskellige væremåder, forskellige fysikker. Men disse aggregater er ikke indlejret i en fælles materiel substans, hvoraf hvert af dem så kunne siges at erobre et aspekt (Latour og Hermant 79). Latour og Hermant besøger således en lang række steder, hvor virkeligheden konstrueres i kraft af et bestemt slags overblik over Paris. De forskellige positioner og blik fanger ikke forskellige aspekter af det samme Paris, men medproducerer disse aspekter og dermed deres egen version af Paris uden på noget tidspunkt at konvergere eller ende i et totalt overblik. Hvert enkelt blik kan nemlig kun se noget specifikt og kan dermed kun konstruere sin virkelighed ved i samme ombæring at udelukke det meste af Paris fra sit synsfelt. Vand, elektricitet, telefoni, trafik, meteorologi, geografi, byplanlægning: alle har de deres oligoptikon, et kæmpe kontrolpanel i et aflukket kontrolrum. Herfra kan man på alle tidspunkter se meget lidt, men alt optræder meget præcist [ ] Ingen af disse kontrolrum eller synoptiske paneler sammenføjer alle [byens] flows på ét sted på noget som helst tidspunkt [ ] Intet fugleperspektiv kan med blot ét blik indfange stedernes multiplicitet, som tilsammen udgør Paris som helhed. Der findes hverken panoptika eller panoramaer, der findes kun farverige dioramaer med multiple forbindelser, ledninger på kryds og tværs under veje og fortove, langs metroens tunneler, på toppen af kloakrør. (Latour og Hermant 32). Et oligoptikons effektivitet er altså uløseligt forbundet med dets proportionelle blindhed (Latour og Hermant 28). Det er netop kun ved at konstruere en meget specifik viden, at oligoptika kan bidrage til at holde liv i byens flows; deres funktion er at fastholde en dynamisk middeltemperatur og forhindre, at byen koger over. Oligoptika gør planlægning mulig, men fastfryser ikke byen med deres blikke. Konkret starter et oligoptikon ifølge Latour altid med et bestemt rum, et bureaukratisk kontor, et laboratorium, et observatorium eller en anden form for kontrolrum, hvor der indsamles og behandles data, laves plancher, kategoriseres, og hvor forskellige typer input af information transformeres. Det er kun i kraft af transformationer af information, at vandselskabet eksempelvis kan træffe beslutning om at øge vandforsyningen i Paris på bestemte tidspunkter, f.eks. i pausen i fodboldfinalen, hvor store dele af Paris trækker ud i toilettet på omtrent samme tid. Et eksempel på et oligoptikon, som deltager i dette flow af transformationer, er et kontor på et universitet i Paris, hvor frøken Baysal styrer lokalernes allokering til undervisning. På en måde ved hun alt om universitetet og har et godt overblik, men Latour observerer polemisk, at hvis man forsøger at kigge ud ad hendes vindue og

7 Christopher Gad & Lone Koefoed Hansen Resistance is fer tile 33 derved søger at danne sig et samlet overblik, så kan man ikke se noget som helst. Hvis man vil se noget, der giver mening, må man helt afstå fra at forsøge på at kigge ud over hele universitetet. For i samme øjeblik man kigger ud ad vinduet, bliver man simpelt hen begrænset til sit eget perspektiv, i den forstand at perspektivet lukker sig om sig selv og ikke kan forbindes til kæden af transformationer. For at undgå denne absolutte begrænsning må man inddrage en række artefakter, udregninger og opsummeringer som en slags spor efter andre ting i omgivelserne. Tilsammen komponeres på den måde et oligoptikon. Overblikket findes altså på kontoret, men det er en helt bestemt type overblik: det er delvist, afgrænset og forbundet. Det, jeg ser, ser jeg ikke, medmindre jeg undlader at kigge udenfor, for så bliver jeg med det samme begrænset til mit eget synspunkt. [Man må derfor] skelne mellem personer, som kigger ud ad et vindue og ikke ser noget som helst, som ingen idé har om, hvem de er, eller hvad de skal gøre, fra de personer, som befinder sig i et kontinuert flow af spor, som samler et billede op, der både lærer dem noget om, hvem de er, og om den globale ramme, i hvilken de skulle være situeret. Enten kigger jeg, bogstaveligt talt, og ser ingenting, jeg er ingenting, og ellers ser jeg intet direkte, men jeg betragter et spor og begynder dermed at se noget, jeg bliver gradvist til nogen. (Latour and Hermant 11). Grunden, til at frøken Baysal kan se præcist, kan blive nogen, en ekspert og en central person i driften af universitetet, er netop, at hun ikke kigger ud ad vinduet, men drejer blikket ind i sit oligoptikon, mod registreringerne, tabellerne og computerskærmen. Platon tog således fejl ifølge Latour. Frøken Baysal kan kun handle i forhold til universitetet ved at sidde inde i hulen kun i kontrolrummet bliver skolen, dens brugere, dens tid og rum synlige samtidigt. Men det betyder ikke, at det, der foregår i et oligoptikon, er en illusion, eller at man i kontrolrummet er adskilt fra den virkelige verden. Snarere tog Platon, ifølge Latour, også fejl i at adskille idéernes rige fra den materielle verden. For i frøken Baysals praksis, og i andre oligoptika, gælder det, at vi aldrig forlader det virkelige til fordel for det formelle, vi glider altid fra noget til noget andet virkeligt (Latour og Hermant 26). Den måde, som Baysal har overblik på, skal dermed ikke forstås som et resultat af en formfuldendt repræsentation af virkeligheden i traditionel forstand. Snarere er hendes specifikke overblik et resultat af de cirkulerende referencer og relationer, der etableres mellem hendes kontor, tidstabellerne, undervisningslokalernes dørskilte, mv. Et oligoptikon som frøken Baysals producerer således ikke det panorama, som ville tilfredsstille panoptikon-inspektøren eller Big Brother, men snarere et diorama, som er en konkret miniaturemodel en skrumpet re-præsentation eller en gen-præsentation. For at kunne transformere information og kunne handle på noget af Paris, skal et udsnit først skrumpes til en model, en statistik, et kort etc. Disse repræsentationer sameksisterer som præsentationer af Paris, og kan endda gøre det i fuld fordragelighed, for som Latour påpeger, så kan referenceformer

8 34 K&K Kultur&Klasse sameksistere uden nogensinde at blive sammenblandet. Dette skyldes, at der ikke findes nogen egentlig virkelighed, som kan refereres til. I stedet for at forestille sig en verden, der eksisterer uafhængigt af vores perspektiv, og som vi derfor kan zoome ind og ud på og lave mere eller mindre præcise repræsentationer af, skabes virkeligheden i oligoptika i transformative zooms, og alle perspektiver er komponeret i kraft af de forbindelser, som de indgår i med deres omgivelser. Et transformativt zoom omkonfigurerer og komponerer en virkelighed og et perspektiv. Et oligoptikon producerer og indeholder dermed sin egen skala; det sameksisterer med andre oligoptika, men de konvergerer ikke, for de relaterer ikke til en universel skala. Dermed forstyrrer ethvert oligoptikon en udbredt forestilling om eksistensen af en almengyldig eller normal proportionssans det indeholder nemlig helt sin egen. Et meget centralt element i Jill Magids Surveillance shoe Legoland er netop også en forstyrrelse af vores normale proportionssans. Objektet fremviser, at en bestemt form for overvågning leveres med sine egne indbyggede skalaer og sine egne midtpunkter og begrænsninger. I den følgende analyse af Magids objekt vil vi derfor særligt lade os inspirere af Latours tanker om et oligoptikons proportionssans, dets transformative kraft og de perspektiver, som det (med)producerer. Om Sur veillance Shoe Legoland I Surveillance Shoe Legoland ser man som sagt (og som vist i (figur 2)) verden fra et ekstremt frøperspektiv, hvor det visuelle fikspunkt er underbenet (og dermed ikke mindst lår og skød). Værket giver således god mulighed for, at man hurtigt kan drage konklusionen, at man med dette specifikke overvågningskamera og denne specifikke overvågningssituation får adgang til at holde øje med et meget privat anliggende. Vi kan hele tiden bogstaveligt talt se, hvad der foregår mellem performerens ben, og intet skjules for os. Overvågningsskoen indbyder derfor umiddelbart til en kønsanalyse, som kan kobles nærmest gnidningsfrit til overvågningens idealtyper: Én analytisk vinkel kunne da være, at den højhælede sko som fetishobjekt italesætter et maskulint blik på den feminine krop, som dernæst forstærkes flerfold af det påmonterede kamera. Et maskulint blik som i det hele taget kan siges at have fundet sin ultimative manifestation i overvågningskameraet, hvorfra verden kan overskues og betragtes nøgternt, ingen betragtede kan undslippe, og alle må som konsekvens heraf underkaste sig både kameraets konkrete blik og den bagvedliggende lov og orden. Kameraet på Magids sko kan derfor ved første øjekast forstås som den logiske efterfølger til værker som HiJacking CCTV, fordi skoens kamera går hele vejen og holder øje med mandens ejendom, kvindens skød, fra sit panoptiske centrum, så hun som konsekvens heraf frivilligt underkaster sig selvdisciplineringens logik. Men samtidig bliver det også hurtigt klart, at denne konklusion ikke kan drages alligevel. For selvom kameraet tilsyneladende har den overvågede krop som midtpunkt, og selvom kroppen tilsyneladende ikke kan undslippe denne overvågning,

9 Christopher Gad & Lone Koefoed Hansen Resistance is fer tile 35 er det alligevel kroppen, der bestemmer kameraets blik. Tilslutningspunktet, foden, er så bevægeligt, at vi lige så let som at sige, at vi kan se alt kan sige, at vi ikke kan se noget som helst. Og kameraets blik er bundet til fodens position, så performeren kan så let som ingenting undslippe overvågningens diktatur ved at bøje benet og således sende betragterens blik ud i verden i stedet for ind Figur 4: Billedet fra skoens kamera når under sit skørt. performeren bøjer benet. Surveillance Shoe Det særlige ved den overvågning, Legoland, Shoe: High heals, IR som foregår i Surveillance Shoe Legoland, kan således bedst beskrives som transmitter in shoe sole. Video: B/W surveillance camera, battery pack, wireless noget, der på den ene side ser alt, men footage produced by Surveillance Shoe. 6 på den anden side ikke ser ret meget, min. Jill Magid. Courtesy of the artist and og dermed byder objektet sig snarere til Yvon Lambert Paris, New York. som en oplagt dialogpartner til oligoptikonbegrebet. På linje med oligoptikon, kan Surveillance Shoe Legoland læses som et kritisk indspil i debatten om selve muligheden for en altpenetrerende og allestedsnærværende overvågning. Snarere end blot at fremvise (betydningen af) en generel overvågningstendens arbejder Magids objekt med at afsøge og iscenesætte overvågningens muligheder og grænser, og det fremhæver gennem sin kunstneriske afsøgning desuden, hvordan idéen om det altpenetrerende og centralperspektiviske overvågningsblik nødvendigvis må lide sammenbrud. Med sit ekstreme perspektiv (fokus op ad indersiden af benet til skødet) og sin bevægelige base (foden), undersøger objektet nemlig også overvågningen som fænomen og peger ligesom Latour og Hermants oligoptikon-undersøgelser på, at minutiøse aspekter og den materielle gestaltning af overvågning er afgørende for dens kraft og rækkevidde, og at begge dermed må inddrages i undersøgelsen deraf. Vi vil nu se nærmere på, hvordan værket kan siges at have de for oligoptikon-begrebet centrale aspekter skala, perspektiv og transformation som fundament for sit udtryk. Det mest dominerende element i stillbillederne fra skoens overvågningskamera er performerens ben, som imidlertid ikke er i fokus rent fototeknisk set (se figur 2). Benet fylder mest i billedfladen og fremstår stort og hvidt, men det fremstår også ude af fokus og dermed en smule drømmeagtigt, hvor bygningerne står klart. Billederne viser verden set fra jordoverfladen og derfor også på hovedet : bygningerne vokser nærmest ud af billedets øvre kant, og som beskuer drejer man umærkeligt hovedet for at få bygningerne til at vende rigtigt i billedet, omend det så fører til, at benet vender forkert. Den fornemmelse forstærkes af, at perspektivet er forskruet grundet den ekstreme vidvinkel, og benet derfor virker til at være mange gange større end skyskraberne. Og idet billedets kompositoriske forsvindingspunkt ty-

10 36 K&K Kultur&Klasse pisk er kvindens skød og ikke et fjerntliggende punkt i horisonten, bliver forholdet mellem skyskrabere og ben ikke udlignet af centralperspektivets skalaforståelse. Skalaen, hvorudfra vi forstår forholdet mellem billedets enkeltelementer, er således ikke den samme, som et normalt centralperspektivisk billede anvender, hvilket betyder, at man som tilskuer perceptivt kæmper med at få de mange perspektiver til at stemme overens med den verden, vi kender, sådan at oppe er oppe, nede er nede og skyskrabere er større end ben. Stillbillederne giver imidlertid et ganske andet indtryk end filmen selv: På filmen vælter verden rundt og er i konstant bevægelse fra top til bund og fra side til side, idet kameraets position er bevægelig, da dens basis, foden, er i gang med at gå. Det mest stabile element inden for filmens ramme er således performerens ene underben, mens det andet ben og ikke mindst omgivelserne kun kan tilgås i flygtig, fragmenteret og dermed uoverskuelig form. Underbenets faste position giver samtidig en slags Verfremdungs-effekt, fordi det på den ene side virker helt normalt, men samtidig helt forkert, dels fordi det fremstår uskarpt, og dels fordi vi ikke er vant til at se gående ben, der er statiske, og statiske omgivelser, der er i konstant bevægelse. Så vi ser tilsyneladende kun klart og forståeligt, hvis vi fryser billedet og betragter videofilmen billede for billede. Normalt vil man i levende billeder netop have fordel af tidsligheden, fordi man i forløbet over tid får afklaring på de handlinger, som hvert billedelement foretager inden for billedfeltet. Stillbilleder bliver på den måde netop fastfrosne tidsbilleder, som peger på den mening, der skabes, når de ses i sammenhæng med andre af filmens billeder. I Surveillance Shoe Legoland forholder det sig anderledes her er det tilsyneladende det fastfrosne billede, som giver mest information fra sig, mens selve filmen fremstår nærmest uendeligt forvirrende. Vi mister umiddelbart enhver form for overblik, når vi ser outputtet fra overvågningsskoen som levende billeder, hvilket værkets følgetekst siger, vi skal (den er gengivet ordret i billedteksten til figur 1, 2 og 4). Men netop når man sammenligner filmen med det fastfrosne billede, ser man, at værket som konsekvens af de to modi indeholder en kritik af sig selv. Det tilsyneladende overblik på stillbillederne fungerer nemlig som parallel til det, som Latour betegner som den panoptiske fastfrysning af perspektiver: Billederne fremstår fastfrosne og med overblik, mens filmen fastholder det transformative flow, hvor man bevæger sig rundt i en situation, og hvor der er interaktion mellem de forskellige elementer i overvågningssituationen. Filmen viser dermed netop, at man, når man betragter filmen i stillbilleder, bliver fastlåst i netop et perspektiv. Det føles ganske vist, som om blikket først bliver effektivt, når det fastfryses, men filmens kaotiske forløb viser netop, at denne effektivitet så at sige er på skrømt og tilsyneladende. Værket fremviser således den panoptiske tendens, men i samme åndedrag bliver tendensen genstand for kritik, fordi det viser sig, at blikket ikke kan fast- og opretholdes. Sammenfattende kan Surveillance Shoe Legoland siges at italesætte og fremvise et udsagn om overvågning som sådan om overvågningens oligoptiske natur idet værket tydeligvis arbejder med overvågningens form og grænser; vi får adgang til at se noget og ikke noget andet, og det, vi ser, ser vi på en meget bestemt

11 Christopher Gad & Lone Koefoed Hansen Resistance is fer tile 37 måde. Ligesom med Latours oligoptikon-begreb er den generelle pointe, at overvågningsfænomener må forstås som særlige og afgrænsede, men stadig effektive kompositioner. Disse kompositioner er hverken hver for sig eller samlet i stand til at danne et centralt og alvidende perspektiv, men derimod udgør de partikulære og delvist forbundne størrelser. Oligoptikon som modgif t til generaliserende tendenser I lighed med Latours oligoptikon, fremviser Surveillance Shoe Legoland altså, at overvågning og analyser heraf langt fra blot handler om at identificere mere eller mindre effektive udgaver af den samme panoptiske maskine. Latour argumenterer eksplicit for, at hvis vi kigger nærmere på, hvad der er på spil i den enkelte overvågningssituation, så udviskes muligheden for at kunne forklare overvågning ud fra sådanne modeller hurtigt. Overvågning er på den måde ikke et generalisérbart fænomen, selvom det ofte kan se sådan ud, og den indsigt angiver én måde, som man kan forstå ordet Legoland på, hvis man forstår titlen som en henvisning til forlystelsesparkskonceptet Legoland. Igen er der her tale om, at værket indeholder en kritik af sit eget fundament: på den ene side peger det på, at ligesom forlystelsesparken indeholder nøjagtige miniaturekopier af konkrete steder, så viser også overvågningen af kvindens skød, hvordan der nøjagtigt ser ud i skødets og benets verden. Billeder lyver ikke, som man siger. Men på den anden side peger titlen i samspil med værkets udtryk på, at det, vi ser, blot er en simpel model, som på ingen måde kan forveksles med verdens multiperspektiviske virkelighed. Det, vi ser, er en fin om end meget forsimplet repræsentation af noget meget komplekst, men vi ser bare ikke ret nuanceret, hvis vi insisterer på, at verden kan generaliseres. Så én fortolkning af titlen Legoland kunne være, at den peger på, at selvom vi kan genkende verden, så er der ikke desto mindre tale om en stærkt forsimplet model. Lidt på samme måde som Latour med oligoptikonbegrebet påpeger, at det er nødvendigt at distancere sig fra overdrevent generaliserede kategoriseringer for i stedet at følge, forstå og forbinde sig til de multiple virkeligheder, som de mange forskellige oligoptika medproducerer. Begrebet indgår dermed i et opgør med et fokus på teori og model, som ifølge Latour har præget meget traditionel tænkning, herunder både traditionel sociologi og filosofi, hvor observationer og/eller analyse af konkrete empiriske eksempler, nok betragtes som væsentlige, men til stadighed bliver underordnet en generel kategoriseringsbestræbelse og -interesse (Gad og Jensen Philosophy of Technology as Empirical Philosophy ). Problemet er, at når man på den måde fokuserer på model, teori og struktur, medfører det en blindhed over for, at verden omkring os hele tiden er under ombygning og transformation. I forhold til sociologien har dette fokus desværre bevirket, at evnen til hele tiden at undre sig over og stille spørgsmål til, hvordan så mange af os kan eksistere sammen, er blevet stærkt svækket. (Latour og Hermant 5-6). Latour mener altså, at udfordringen er at stoppe med at forlade os på generelle

12 38 K&K Kultur&Klasse modeller som dem, der ofte bygges op om filosofiske kategorier, klasse, køn eller sociale strukturer. I stedet bør man følge de mange spor, som mangeartede aktører efterlader sig i deres konstante arbejde med at bygge samfund. I lyset af kunstobjekter som Surveillance Shoe Legoland kunne man videreføre Latours argument med, at store dele af den akademiske, analytiske tilgang til verden til en vis grad ville kunne skele til kunstens og kunstvidenskabens verden. Her er det nemlig netop en pointe, at den mest interessante forskning og de mest interessante værker er dem, der behandler konkrete koncepter og problemstillinger på en måde, hvor det anlagte perspektiv bibeholder sensitivitet for komplekse modstillinger. Dermed fører de an i en form for frugtbar og subtil modstand mod en given problemstilling frem for at udspy bombastiske og generaliserede udsagn derom. Konklusion Megalomaner forveksler kortet og landskabet og tror, at de kan dominere hele Paris, bare fordi hele Paris befinder sig foran deres øjne. De paranoide forveksler landskabet med kortet og tror, de bliver domineret, observeret og beskuet, blot fordi en blind person kigger halvhjertet på nogle utydelige tegn på et hemmeligt sted i et rum på fire gange otte meter. (Latour og Hermant 28). Tiltrækningen ved den modstand, som tilbydes i kunstobjekter som HiJacking CCTV er stor: Kunstnernes performative fremvisning af overvågningen i nutidens samfund spiller på kraftfulde kulturelle forståelser af personlig frihed og personligt handlerum. Og set i det lys rammer kunstnerne bag i lighed med andre kunstnere, der arbejder ud fra samme udgangspunkt (Hansen) plet med deres karakteristik. Men som Jill Magids Surveillance Shoe Legoland lige så kraftfuldt påpeger, så er den enkelte overvågningssituation altid fastlåst i sit eget, stærkt begrænsede perspektiv. Derfor har vi i artiklen her ikke tilgået Magids objekt som en simpel kunstnerisk problematisering af nutidens overvågningstendens eller som den potentielle opkomst af en altdominerende magtstruktur. Netop dette objekt tilbyder nemlig mere end en kritik af overvågning som sådan. Det tilbyder snarere et alternativ til, hvordan man kan konceptualisere, analysere og forstå overvågning og overvågningens effekter. Oligoptikon-begrebet og Magids værk understreger begge, at man i overvågning ser med et meget præcist, men samtidig meget skrøbeligt blik. Dette komponerede blik medproducerer for det første virkeligheden, og for det andet er den virkelighed, som produceres (og altså dermed den verden, der overvåges), afgrænset og partikulær. Dette tydeliggør, at etableringen af ethvert overvågningsblik altid er tilknyttet både et tab og en gevinst. Vi bliver i stand til at se noget og til at handle, men vi bliver samtidig blinde for det meste andet. Konsekvensen af at tænke i oligoptika, snarere end med panoptikon- og Big Brother-metaforerne, er dermed, at man taber både de dystopiske og de utopiske måder at forestille sig overvågningens rækkevidde og konsekvenser på. Overvågning vil simpelthen ikke længere automatisk få det til at løbe koldt ned ad ryggen på folk:

13 Christopher Gad & Lone Koefoed Hansen Resistance is fer tile 39 Vi vil helt sikkert miste den megalomanes og den paranoides perverterede lystfølelse, men dette tab vil blive opvejet af gevinsten (Latour and Hermant 28). Når den altomfattende forklaringsmodel forsvinder, mister man ganske enkelt smagen for den generelle og hurtige kritik af overvågning som sådan. Denne kan nemlig siges at bygge på ideen om muligheden for at realisere et fuldkomment perspektiv. Det er det, Latour polemisk diagnosticerer i citatet, der indleder denne konklusion, idet han angiver, at de mest udbredte forestillinger om overvågningens ubegrænsede rækkevidde bygger på denne vrangforestilling. Alle perspektiver, der forstår at se noget som helst klart, er derimod altid socio-tekniske, partielle, transformerende og forbundne, når vi ser nærmere efter. Gevinsten ved at forlade de idealtypiske metaforer er, set fra et akademisk synspunkt, blandt andet, at en større analytisk tålmodighed i forhold til overvågningsfænomener fremstår uomgængelig og passende. Og en sådan kan måske i bedste tilfælde også bevirke, at vi bliver bedre i stand til at lade os overraske af overvågningsfænomener. I forlængelse heraf kan gevinsten fra et kunstnerisk synspunkt være en større sensitivitet for overvågningens mange facetter. Her anviser Jill Magids Surveillance Shoe Legoland muligheden for at etablere en frugtbar modstand. Hun iscenesætter sit objekt i samspil med en konkret form for overvågning, der er på spil i samtiden. Hendes overvågningssko tager derfor et skridt væk fra at kritisere overvågning på baggrund af idealtypiske forestillinger. Ligesom Latour viser Magid, at man i studier af overvågning med fordel kan møde den analytiske udfordring, der består i at læse specifikke overvågningssituationer på deres egne præmisser. L I T T E R AT U R L I S T E Foucault, Michel. Overvågning og straf: fængslets fødsel. Frederiksberg: Det lille Forlag, 2002 [1975]. Gad, Christopher og Lone Koefoed Hansen. Præventive Potentialer. Slagmark, indleveret Gad, Christopher og Casper Bruun Jensen. On the Consequences of Post-Ant. Science Technology & Human Values 34 6 (2009). --. Philosophy of Technology as Empirical Philosophy Examining Technological Scales in Practice. New Waves in Philosophy of Technology. red. Selinger, Evan, Søren Riis and Jan-Kyrre Berg Olsen. Basingstoke & New York: Palgrave Macmillan, 2008: Gad, Christopher og Peter Lauritsen. Situated Surveillance an Ethnography of Fisheries Inspection. Surveillance & Society 7 1 (2009): Haggerty, Kevin D. Tear Down the Walls: On Demolishing the Panopticon. Theorizing Surveillance. The Panopticon and Beyond. Ed. Lyon, David. Portland: Willan Publishing, 2006: Hansen, Lone Koefoed In the Shadow of the Cell-Phone. DAC Digital Arts and Culture Ed. Penny, Simon. UC Irvine, CA, Latour, Bruno. Reassembling the Social: An Introduction to Actor-Network-Theory. Oxford: Oxford University Press, 2005.

14 40 K&K Kultur&Klasse Latour, Bruno og Emilie Hermant. Paris: Invisible City <http://www.bruno-latour.fr/livres/ viii_paris-city-gb.pdf>. Leipziger Kamera. <http://leipzigerkamera.twoday.net/>. Leipziger Kamera og Space Hijackers. Hijacking CCTV Actions Speak Louder Than Words <http://leipzigerkamera.twoday.net/topics/02+-+actions+speak+louder+than+words/>. Lyon, David. Surveillance Studies: An Overview. Cambridge: Polity Press, Magid, Jill. Surveillance Shoe Legoland Mol, Annemarie. The Body Multiple: Ontology in Medical Practice. Durham: Duke University Press, Orwell, George København: Gyldendal, 1956 [1948]. Space Hijackers. <http://www.spacehijackers.co.uk/html/welcome.html>.

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Skulpturen som mit redskab

Skulpturen som mit redskab Skulpturen som mit redskab I mine værker undersøger jeg grundvilkåret at være her i verden. Værkerne er ofte konkrete åbne strukturer. Aftryk og spor fra processen er en essentiel del af skulpturernes

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

De 5 klassiske fotofejl. Fejl 1 Du er for langt væk. Fejl 2 Du er for doven. Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt

De 5 klassiske fotofejl. Fejl 1 Du er for langt væk. Fejl 2 Du er for doven. Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt Indholdsfortegnelse De 5 klassiske fotofejl Fejl 1 Du er for langt væk Fejl 2 Du er for doven Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt Fejl 4 Du tjekker ikke hele motivet Fejl 5 Du bruger din flash forkert

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

Beskæring af et billede med Vegas Pro

Beskæring af et billede med Vegas Pro Beskæring af et billede med Vegas Pro Gary Rebholz Event Pan / Crop værktøj, som du finder på alle video begivenhed i dit projekt giver dig masser af power til at justere udseendet af din video. Du har

Læs mere

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012 Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Fraktaler Mandelbrots Mængde

Fraktaler Mandelbrots Mængde Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Indledning 3 2 Komplekse tal 5 2.1 Definition.......................................

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Publiceret på KUNSTEN.NU d. 04. juni 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?jorn+j+burmester+performer+stammtisch

Publiceret på KUNSTEN.NU d. 04. juni 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?jorn+j+burmester+performer+stammtisch Publiceret på KUNSTEN.NU d. 04. juni 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?jorn+j+burmester+performer+stammtisch Jörn J. Burmester i aktion, Galerie Einstellungsraum, Hamburg, 2011, (Foto: Johannes

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

XProtect-klienter Tilgå din overvågning

XProtect-klienter Tilgå din overvågning XProtect-klienter Tilgå din overvågning Tre måder at se videoovervågning på For at skabe nem adgang til videoovervågning tilbyder Milestone tre fleksible brugergrænseflader: XProtect Smart Client, XProtect

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE

HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE UGE 14 - UGE 22 Perry Kulper, Bleached out 1, Relational drawing HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE UGE 14 - UGE 22 OPGAVENS

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

KUNSTMUSEUM. Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06.2000. EXPO no. 2

KUNSTMUSEUM. Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06.2000. EXPO no. 2 EXPO E S B J E R G KUNSTMUSEUM EXPO no. 2 Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06. Claus Jensen RØD OG SORT Esbjerg Kunstmuseum 14.04.-12.06. FORORD 100 dage inden år besluttede Claus Jensen at skrive en

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Nogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende.

Nogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende. Nogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende. af Dinna Balling og Jørn Schmidt. Hæftet Lige og ulige sætter

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Nutidsscenarie af Samsø Af Line, Carsten, Claus og Anne-Marie

Nutidsscenarie af Samsø Af Line, Carsten, Claus og Anne-Marie NutidsscenarieSamsø Facts SamsøerenlilleøiKattegatudforØstjylland,denmåler114.26km²oghar4085 indbyggere. 1 Derfindes22landsbyerpåSamsø,hvorafTranebjerg,somliggerimidtenaf Sydsamsø,erdenstørste.MankommertiløenvedattagefærgenfraentenHoviJylland

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Bring lys over driften af belysningen

Bring lys over driften af belysningen Bring lys over driften af belysningen CityTouch LightPoint Asset Management system for belysning CityTouch LightPoint / Asset Management 3 Velkommen til den nye intelligens inden for belysning. Professionel

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

FINA REGLER FOR SVØMNING I ÅBENT VAND 2001-2002 INDHOLDSFORTEGNELSE

FINA REGLER FOR SVØMNING I ÅBENT VAND 2001-2002 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE REGEL EMNE SIDE Indholdsfortegnelse 01 OWS 1 Åbent vand svømning 02 OWS 2 Officials 03 OWS 3 Officials pligter 04-11 OWS 4 Starten 12-13 OWS 5 Konkurrenceområdet 14-15 OWS 6 Løbet 16-18

Læs mere

Nyhedsbrev for januar 2010

Nyhedsbrev for januar 2010 Nyhedsbrev for januar 2010 Indhold i denne udgave Velkommen 2010 1 Strategitanker 1 LIFT - en positiv kraft i alle situationer 2 Tilbud på profilanalyser 3 Lederudvikling = personlig udvikling 4 Trafikpolitik.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

En kort præsentation. Tegner og billedkunstner Grafisk designer Teknisk tegner. Lone Penstoft Skansen 12, st. tv. 8400 Ebeltoft

En kort præsentation. Tegner og billedkunstner Grafisk designer Teknisk tegner. Lone Penstoft Skansen 12, st. tv. 8400 Ebeltoft Tegner og billedkunstner Grafisk designer Teknisk tegner En kort præsentation Lone Penstoft Skansen 12, st. tv. 8400 Ebeltoft Tel 2097 8989 info@lonepenstoft.dk www.lonepenstoft.dk Lone Penstoft Tegner

Læs mere

Tekst, foto og design: Simon Erasmus Johansen. Kontant: +45 5133 5158 morduk87@gmail.com

Tekst, foto og design: Simon Erasmus Johansen. Kontant: +45 5133 5158 morduk87@gmail.com Note: igital foto Tekst, foto og design: Simon Erasmus Johansen. Kontant: +45 5133 5158 morduk87@gmail.com Udstyr: Nikon L810 CoolPix, Lens-shift VR Wide 26x zoom. Canon EOS 600D, 18-55 mm. Canon EOS 50D,

Læs mere

En Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard

En Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard En Adaptiv Struktur 25719 Ide til Filmen: Budbringeren - Manifest - Synopsis - Storyboard Manifest for Danmarks fremtid - En Adaptiv struktur Historien viser, at det nærmest er umuligt at forestille sig

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Bevægelses analyse med SkillSpector. Version 1.0 Sidste opdatering: 14/05-2008

Bevægelses analyse med SkillSpector. Version 1.0 Sidste opdatering: 14/05-2008 Bevægelses analyse med SkillSpector Version 1.0 Sidste opdatering: 14/05-2008 Hvad er SkillSpector SkillSpector er software program til video baseret bevægelses analyse. Der er følgende muligheder med

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Personsikringssystem fra Bosch

Personsikringssystem fra Bosch Personsikringssystem fra Bosch Ñ Håndtering af trusler og detektering af nødsituationer Ñ Personbeskyttelse: ulykker og risiko for aggressiv adfærd Ñ Manuel og automatisk alarm med lokationsoplysninger

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Websitet handler om websitet i sin helhed, dvs. hvor mange besøgende du har i alt osv.

Websitet handler om websitet i sin helhed, dvs. hvor mange besøgende du har i alt osv. Statistikmodulet. Statistikmodulet er et grundlæggende værktøj til at forstå og analysere trafikken på dit website, og det kan du benytte til mange ting, lige fra at se hvor mange besøgende du har, til

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Tips til kvinden der jagter drømmemanden.

Tips til kvinden der jagter drømmemanden. Tips til kvinden der jagter drømmemanden. Hvor er drømmemanden? Hvorfor falder jeg for den forkerte? Hvorfor bliver jeg såret? Hvorfor fungerer det ikke? Copyright 2012 www.denrigtigemand.dk Dette skrift

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse Holbæk Regionens Erhvervsråd Tilfredshedsundersøgelse September 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30. august 9. september 2010 Målgruppe: 413 virksomheder

Læs mere

PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign. Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina. 30. September 2015 Uge 40. Anslag: 12.

PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign. Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina. 30. September 2015 Uge 40. Anslag: 12. PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina 30. September 2015 Uge 40 Anslag: 12. 860 Indholdsfortegnelse Indledning Analyse af Stiftens skærm Nutids-

Læs mere