Søndermarkskolen AFTALE JUNI 2010

Transkript

1 Søndermarkskolen AFTALE JUNI

2 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byråd til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås inden for rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder fra 1. august 2010 til 31. juli 2012, og aftalen er indgået mellem Søndermarkskolen og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Folkeskolerne drives i henhold til folkeskolelovens 2. Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte skoles udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Den overordnede børn og ungepolitik En god dag i skolen - sektorpolitikken for skoleområdet Mål og indholdsbeskrivelse for SFO I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov I skolernes kvalitetsrapport fra 2009 anbefales det, at skolerne ud fra interessefællesskaber udarbejder deres aftaler indenfor disse temaer: Tværfagligt samarbejde Læringsmiljøer og undervisningsmetoder Sundhed Denne aftale er udarbejdet inden for temaet sundhed. 2

3 3. Præsentation af skolen Elever Søndermarkskolen har pr 1. august ? elever og skolens fritidsordning benyttes af 206 børn. Af skolens elever er ca. 3 % tosprogede. Generelt lykkes det skolen godt at fastholde elever fra skoledistriktet lige som en del elever fra andre distrikter kommer hertil. Organisering Skolen er to sporet med tre spor på 3 årgange. Skolen har 23 normalklasser, 3 klasser for børn med svære tale-/sprogvanskeligheder og 3 klasser for børn med specifikke indlæringsvanskeligheder. Børnehaveklasselederne, lærerne og det pædagogiske personale i SFO indgår i et fælles pædagogisk samarbejde. Afhængig af opgaverne planlægges der i klasse team, årgangsteam eller skolestartteam. I SFO er børnene fordelt på årgange efter deres tilførsforhold til klasserne. 1 dag om ugen er der værksteder med aktiviteter på tværs af årgangene. Til hver klasse knyttes en pædagog, som den Røde Tråd i samarbejdet. Denne pædagog er med i en del undervisningstimer i løbet af skoleåret. Pædagogens deltagelse vil være afhængig af klassens aktiviteter. Deltagelsen i klassens undervisning vil derfor variere fra uge til uge. Personale Der er på skolen ansat: 44 lærere 3 børnehaveklasseledere, 10 pædagoger, 3 pædagogmedhjælpere, 2 sekretærer, 4½ andre personaler 1 SFO-leder 1 viceleder 1 leder Pædagogisk / faglig profil Skolen har delehold i sløjd og håndarbejde i 4. og 5. årgang for at tilgodese elevernes kreative kompetencer. P-fagsordning på 6. årgang i anden halvdel af skoleåret, hvor eleverne kan vælge mellem forskellige praktiske og musiske fag. For at sikre at 7. klasserne har et fornuftigt tilbud om praktisk/kreative fag, deltager de i valgfagsordningen, som ifølge lovgivningen udelukkende er tiltænkt 8. og 9. klasserne. Vi har gennem de senere pr uddannet vores personale, indenfor de områder vi har udviklet på. Det betyder at vi har 1 uddannet AKT person, 1 læsekonsulent, 1 læsevejleder og 1 som går i gang med uddannelsen i september Vi har 2 matematikvejledere under uddannelse samt 2 som er i gang med specialpædagogisk grunduddannelse. Desuden har hele personalet deltaget i 2 pædagogiske dage om Cooperative Learning. 3

4 4. Udviklingsmål for skolen - sundhed (Fælles udviklingsmål for Nørrevangsskolen, Oust Mølleskolen, Vestervangsskolen, Gjerlev- Enslev Skole og Søndermarkskolen) Mål Målet er at fremme elevernes sundhed ved at tænke sundhedsfremme ind i skoledagen og undersøge om, det kan have indflydelse på skolernes læringsmiljøer og den generelle trivsel på skolen, og se på i hvor høj grad elevernes sundhed påvirker deres læring og trivsel? Udgangspunktet for arbejdet og initiativerne, der iværksættes for at fremme elevernes sundhed er WHOs definition af sundhed, der beskrives som et dynamisk stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære. Sigtet er at arbejde med det brede sundhedsbegreb, selvom der udvælges et eller flere konkrete fokusområder og iværksættes initiativer på baggrund deraf. Skolens begrundelse for valg af tema I bestræbelserne på at skabe de bedst mulige rammer for elevernes læring ønsker vi på Søndermarkskolen at sætte sundhed i fokus. Fysisk aktivitet og sund kost i skolen skulle gerne resultere i elever, der er raske og friske, og som derfor vil få mest mulig ud af undervisningen. Initiativer Hver skole vælger egne initiativer og tilhørende succeskriterier i forhold til at arbejdet med det fælles udviklingsmål. Bevægelse Fysisk aktivitet er vigtigt for børns og unges udvikling og sundhed. Idræt, leg og bevægelse udvikler børn og unges motorik, selvopfattelse, kognitive funktioner og sociale kompetencer. Videnskabelige undersøgelser har vist sammenhænge mellem børns og unges fysiske aktivitet og deres evne til at koncentrere sig og lære nye ting, dog er der en usikkerhed omkring, hvorvidt den fysiske aktivitet alene er årsag til en forbedret koncentrationsevne (Ole Fendinge Olsen). Fysisk aktivitet og bevægelse er tæt knyttet til udviklingen af en positiv selvopfattelse, og det har derfor stor betydning for børnenes læringsstrategier, deres håndtering af positive og negative oplevelser og deres motivation og lyst til at lære nye ting. Skolen herunder skolefritidsordningen spiller en vigtig rolle, idet børn og unge tilbringer en stor del af deres tid på skolen, og skolen har kontakt med alle børn og unge, herunder de fysisk inaktive børn og unge. Inddragelse af bevægelse og fysisk aktivitet i undervisningen kan være med til, at alle elever kommer til at bevæge sig mere i løbet af skoledagen, ligesom det kan være med til at øge elevernes koncentrations- og indlæringsevner. Skolerne kan prioritere tid til inddragelse af bevægelse i undervisningen og planlægge fysiske aktiviteter, der passer til de forskellige aldersgrupper, således det på sigt bliver en naturlig del for eleverne at bevæge sig enten som supplerende aktiviteter til indholdet i undervisningen eller som separate aktiviteter. Bevægelse og fysisk aktivitet i frikvartererne kan være med til at give børnene og de unge energi til at tage fat på de efterfølgende undervisningstimer, ligesom det kan være med til at skabe fællesskab og gode oplevelser. For at sikre at alle elever kommer ud og bevæger sig i frikvartererne kan der etableres legepatruljer, og der kan gives mulighed for, at børnene kan deltage i forskellige slags aktiviteter ved at åbne for hal eller gymnastiksal, 4

5 samt ved at indkøbe simple redskaber til leg i skolegården som sjippetorve, tennisbolde, kridt m.v. til de enkelte klasser. Omgivelser, der giver plads og inspirerer til bevægelse og fysiske aktiviteter kan være med til at understøtte, at der sker en øget inddragelse af fysiske aktiviteter i undervisningen, samt understøtte at eleverne generelt bevæger sig mere. Dette kan ske ved, at der i udvalg drøftes, hvordan de eksisterende omgivelser kan udnyttes endnu bedre, samt hvilke forbedringer af omgivelserne, der kan føre til mere bevægelse og fysisk aktivitet. Forbedringer af omgivelserne kan ligeledes tænkes sammen med udvikling af muligheder for bevægelse og fysiske aktiviteter i skolefritidsordninger og juniorklubber. Kost Mad og måltider spiller en vigtig rolle i forhold til børns og unges vækst, sundhed og trivsel, hvor specielt sammensætningen af maden, og valget af madvarer har betydning for børnenes og de unges sundhed. Derudover er måltiderne med til at danne en ramme om børnenes og de unges sociale og kulturelle liv, da det kan fungere som et miljø for samtaler og være et sted, hvor kammeratskaber kan opstå. Påvirkningen af børnenes og de unges madvaner sker i mange forskellige sammenhænge eksempelvis i familien, i skolen, i fritidslivet, gennem medierne og blandt kammeraterne. Det handler om at etablere gode normer og værdier omkring spisesituationer og madvaner allerede tidligt i barndommen. Tilbud og inspiration til sunde madvaner i madordninger kan være med til at understøtte, at flere elever får et sundt måltid eller flere sunde måltider i løbet af skoledagen. Det handler i høj grad om at finde nogle sunde madvarer og retter, som elever finder attraktive og som de godt kan lide. Dette kan ske ved at etablere kantiner eller skoleboder, der tilbyder sunde måltider, samt ved at inddrage eleverne i beslutningerne omkring sammensætning af tilbud og måltider i madordningerne, således der tages hensyn til elevernes egne prioriteringer og smagsoplevelser. På skoler, hvor der er madordninger, og hvor eleverne er til stede hele dagen, er der stor mulighed for at påvirke elevernes madvaner og for at sikre, at de i løbet af dagen får sunde måltider. Dette giver ligeledes mulighed for at udvikle elevernes handlekompetencer i forhold til valg af madvaner også udenfor skoletiden. Nogle skoler vil gerne arbejde med sunde madvaner, som en mere socialorienteret indsats eksempelvis ved at tilbyde gratis morgenmad til alle elever. Dette sker både som et led i at forbedre elevernes sundhed, og som et led i at skabe bedre indlæring og trivsel hos eleverne. Dialog med forældrene omkring sundhed og sunde madvaner er nødvendig, hvis de sunde madvaner skal videreføres udenfor skoletid, og hvis forældrene skal medvirke og føle ejerskab i forhold til at fremme deres børns sundhed og sunde madvaner. Dette kan ske ved, at skolerne arbejder med at indføre en praksis, hvor det bliver mere naturligt at drøfte elevens sundhed med forældrene og aktivt komme med forslag til, hvordan de i fællesskab kan understøtte elevens sundhed, trivsel og læring. Dialogen kan ligeledes ske ved at gennemføre debataftener evt. med eksterne oplægsholdere, hvor forældrene får inspiration til, hvordan det er muligt at fremme børnenes sundhed, samt hvor forældre og medarbejdere har mulighed for at drøfte emnet i fællesskab. Det handler i høj grad om, at forældre og medarbejdere drøfter, hvad de forstår ved sundhed og sunde vaner, og hvordan de kan fungere som rollemodeller i forhold til børnene og de unge. 5

6 Kultur Når der arbejdes med at fremme elevers sundhed, er det vigtigt at tænke hele sundhedsbegrebet ind både hos elever og medarbejdere, og det kan ske ved at kigge på de normer og værdier, der præger hverdagen. Ofte handler det om vaner, som elever og medarbejdere ikke er bevidste om, men som kan have en stor betydning, hvis de ændres eller justeres, således der i højere grad tænkes sundhedsfremme ind. Ejerskab hos medarbejdere og elever er ofte det første skridt mod at ændre normer og værdier i hverdagen. For at medarbejdere og elever kommer til at føle ejerskab, skal de inddrages i processen. Dette kan ske ved at etablere sundhedsudvalg, hvor medarbejderrepræsentanter og elevrepræsentanter bliver de koordinerende og nytænkende kræfter på skolen. For at skabe ejerskab hos alle, kan der gennemføres processer eller arrangementer, hvor alle skal være med til at komme med idéer til, hvilke tiltag der kan medvirke sundhedsfremmende i hverdagen. Idéer, der kan være med at påvirke kulturen og holdninger i forhold til at tage det sunde valg i hverdagen, og som kan være identitetsskabende, således det giver status at vælge sunde tiltag. I denne proces er det vigtigt at være opmærksom på, at der skabes eller udvikles en kultur, hvor der er plads til forskellighed og en nuanceret forståelse af sundhed og sunde vaner. Succeskriterier Bedre koncentration hos eleverne og mere ro i klasserne. Større lyst hos eleverne til at bevæge sig og dyrke sport Bedre faglig indlæring og anvendelse af bevægelse i undervisning blandt andet i forhold til arbejdet med de mange intelligenser. Bedre koncentrationsevne hos eleverne sidst på dagen. Større trivsel hos eleverne og færre konflikter i frikvartererne og i skolefritidsordningen. Bedre kondition og styrkelse af elevernes motoriske evner. Større fokus og motivation hos medarbejdere og elever til at inddrage bevægelse og fysiske aktiviteter og til at foretage det sunde valg eksempelvis i forhold til madvaner, søvnvaner m.v. Succeskriterierne skal betragtes som parametre, der vil blive evalueret i forhold til. En del af evalueringen vil foregå i skolens teams og være baseret på eksempler og iagttagelser fra skoledagen og fra undervisningen. Derudover vil der blive foretaget målinger af eksempelvis elevernes hoppehøjde, forsøg med skridttællere via SundSkoleNettet, ligesom der vil blive gennemført interviews med udvalgte elever med henblik på at få deres oplevelser med som en del af evalueringen. 6

7 5. Evaluering Evaluering af skolens udviklingsmål vil ske i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten for folkeskolerne i Randers Kommune, idet evalueringen af skolens udviklingsmål indgår som kvalitetsrapportens afsnit om de pædagogiske læreprocesser. Der vil derfor på skoleområdet ikke blive udarbejdet en selvstændig evaluering af den enkelte skoles udviklingsmål. Formålet med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle skolens processer, resultater og effekter af arbejdet med skolens udviklingsmål. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt på skolen og med forvaltningen om de opnåede resultater i forhold til skolens opstillede udviklingsmål. Tidshorisont for skolens 2-årige aftale: Tidspunkt Aktivitet Juni 2010 Dialogmøde mellem aftaleenhederne og børn og skoleudvalget 1. august 2010 Aftalerne træder i kraft Foråret 2012 Evaluering af aftalerne. Evalueringen skal også indgå i skolernes kvalitetsrapport for 2012 Juni 2012 Dialogmøde mellem aftaleenhederne og børn og skoleudvalget 1. august 2012 Aftalerne træder i kraft 7

8 6. Økonomi Tabel over indtægter og udgifter for Søndermarkskolen: 2010-priser Budget 2010 I alt Undervisningsdel Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Materialer til svømme/skolehaller Indtægter 0 SFO-del Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger 0 Total Tabellen viser budgettet for 2010 opdelt på skole og SFO. Budgettet består af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger samt eventuelle indtægter, som primært kommer fra skolens eventuelle kantinedrift. Desuden er den samlede budgetramme for skolen opgjort. 7. Gensidige aftaleforhold Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 8