BYPLAN NYT TEMA I SAMMENHÆNG. Ud over kommunegrænsen - Side 7. Urbaniseringen er på alles læber Byplan Nyt på Folkemødet - Side 14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYPLAN NYT TEMA I SAMMENHÆNG. Ud over kommunegrænsen - Side 7. Urbaniseringen er på alles læber Byplan Nyt på Folkemødet - Side 14"

Transkript

1 BYPLAN NYT 14. årgang juli TEMA I SAMMENHÆNG Ud over kommunegrænsen - Side 7 Urbaniseringen er på alles læber Byplan Nyt på Folkemødet - Side 14 Skab rammerne for den gode opførsel - Side 17

2 2 anlæg og drift af udearealer STIK FINGEREN I JORDEN Anlægs- og driftsopgaver kræver omhu. OKNygaard»stikker fingeren i jorden«og leverer ydelser, der er nøje tilpasset vores kunder. Landsdækkende anlægsgartner Lokal tilstedeværelse 10 lokationer Totalløsninger anlæg og drift af udearealer OKNygaard a/s T: info@oknygaard.dk KURSUSLEDER I BYPLANLABORATORIET Er du vores nye kollega? Da en af vores kursusledere er gået på pension, søger vi en ny, engageret medarbejder til vores tværfaglige team. Vi leder efter en kollega, der har en analytisk tilgang og brænder for formidling og udvikling af planlægningen. Vi forventer at du har Erfaring med fysisk planlægning Relevant uddannelsesmæssig baggrund Erfaring med procesfacilitering og innovation Gode kommunikative evner Læs det fulde stillingopslag på Spørgsmål kan rettes til direktør Ellen Højgaard Jensen, tlf Ansøgningsfrist: 18. august kl Dansk Byplanlaboratorium er en uafhængig institution, som arbejder med at udvikle og formidle dansk planlægning. Det sker gennem efteruddannelse, konferencer, faglige netværk og projekter, der skaber ny viden og udvikler planlægningen.

3 14. årgang juli 2014 Ud over kommunegrænsen - Side 7 Urbaniseringen er på alles læber. Byplan Nyt på Folkemødet - Side 14 Skab rammerne for den gode opførsel. - Side 17 3 INDHOLD TEMA I SAMMENHÆNG Ministeren siger det, forskeren siger det, folket siger det: Byerne kan ikke betragtes som selvstændige størrelser, de indgår i et netværk og samspil af byer, med forskellige roller og identitet. Og uanset om det er de små byer i landskabet, eller det er de større købstæder, så afhænger deres udvikling af, at man forstår den sammenhæng og forstår at planlægge i den Leder Kort nyt Kommune nyt Samarbejde skal styrke købstæderne Byer i landskabet I Byer i landskabet II Byplan Nyt på Folkemødet Kan byplanlægning mindske kriminaliteten? 3 myter om kriminalitet og planlægning Fem kommuner ændrer byen Byplanmødets planmesse Plankalenderen Foto: Andreas Hvidt BYPLAN NYT TEMA I SAMMENHÆNG 3 Redaktion Ellen Højgaard Jensen (ansv.) Ny W. Øhlenschlæger Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K Tlf.: Mail: nwo@byplanlab.dk Annoncer nwo@byplanlab.dk, bestilles senest 4. august 2014 Layout Anne Solitander Bohlbro Forsidefoto Mathis Gallego Oplag 3600 Tryk Handy-Print A/S ISSN Signerede artikler står for forfatterens regning, usignerede for den ansvarshavende redaktørs regning. Byplan Nyt 4-14 udkommer i september 2014 og har fokus på innovation. BYPLAN NYT nr. 3 / 2014 (14. årgang)

4 4 Leder Allinge, Rio og København Byplanlaboratoriet har været til Folkemøde på Bornholm. Det var en fantastisk oplevelse. En gang om året kan folket møde deres politikere i øjenhøjde og diskutere stort og småt. Allinge var i 4 dage en tryg by, hvor alle hjalp til med at skabe den gode stemning og den ligeværdige dialog. Og det er ikke kun i Allinge. Jeg har den fornøjelse at cykle gennem Christiansborg til og fra arbejde og det glæder mig dagligt at støde ind i politikere, der ganske trygt færdes i vores by. Parkering, gule balloner og søpindsvin Søstjerner, søpindsvin og hummere skal forbedre vandkvaliteten mens gule balloner viser vejen til nærmeste ledige parkeringsplads. Fællesnævneren er parkeringsmuligheder over, under eller på gadeniveau. Rundt om i verden bruges behovet for parkering som en løftestang til klimatilpasningsprojekter eller til bedre byrum. Eksemplerne er samlet i publikationen parkering og bykvalitet, der sætter fokus på parkeringsløsningers betydning for bykvalitet og bymiljø. Se mere på Den trygge by skabes gennem møder og ikke gennem mure og pigtråd. Det har det kriminalpræventive råd øje for. De anbefaler planlæggere og politikere at planlægge for mange mennesker i byrummet og øjne på gaden. Det betyder at vi skal møde hinanden på kryds og tværs i det daglige. God byplanlægning kan skabe tæthed, liv i gaderne, boliger og butikker, der retter sig mod det offentlige rum samt mix af trafikformer. Men de fysiske greb gør det ikke alene. En tryg by fordrer en grundlæggende tillid og tryghed i samfundet. Den tillid skabes blandt andet når høj og lav møder hinanden i dagligdagen og når vi færdes i hinandens områder og Tillid skabes blandt andet når høj og lav møder hinanden i dagligdagen oplever, at mennesker vælger at indrette sig forskelligt. Sådan ser de fleste danske byer ud. Men hvis vi ikke passer på, så ender vi med, at byerne bliver opsplittet i enklaver, hvor frygt og mistillid kan trives. I disse dage behøver vi blot at tænde for fjernsynet for at se, hvordan Rio fungerer. Det er et skræmmebillede, der viser hvordan en utryg by ser ud. Flere turister til Vandkantsdanmark Nye badehoteller og campingpladser tæt på kysten kan blive resultatet af en ny forsøgsordning, der skal styrke turismen i kystområderne. Hvis kommuner kan indsende en samlet plan for udviklingen af turismen i deres område, er det muligt at få grønt lys til byggeri indenfor strandbeskyttelseslinjen eller kystzonen i områder, hvor der i forvejen er turistanlæg. Se mere på Folkemødet er alt det modsatte. Og når livsstilsmagasinet Monocle for 3. gang har kåret København som den bedste by at bo i, så tror jeg netop, at det handler om en blandet by med grundlæggende tillid og tryghed. Ved nomineringen blev bl.a. kriminalitetsrate, cyklisme og infrastruktur fremhævet. Som noget nyt har Monocle i år også set på, om den enkelte by har fundet en balance mellem styring og frihed. Byplanlægningen kan ikke tage hele æren, men jeg er overbevist om at den spiller en ganske væsentlig rolle. Ellen Højgaard Jensen Direktør

5 5 KORT NYT Fokus på en skrantende biodiversitet I et lille land som Danmark, med et intensivt dyrket landbrugsland, er biodiversiteten under pres. Danmark har tilsluttet sig EU s målsætning om at standse tabet af biodiversitet i Ønsket er at skabe større sammenhængende naturområder, hvor dyr og planter kan bevæge sig frit. Hvordan det rent faktisk kan lade sig gøre, kan man få et indtryk af i to eksempelsamlinger udgivet af Naturstyrelsen. Den ene handler om biodiversitet i byerne og den anden om hvordan man skaber sammenhængende naturområder i det åbne land. Biodiversitet og grønne byer og Mere sammenhæng i naturen kan downloades på Biodiversitet og grønne byer En eksempelsamling til byplanlæggere og beslutningstagere Hjælp til bymidter og handelsgader Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har afsat 30 mio. kr. til en ny pulje, der kan søges af kommuner med hensygnende bymidter og handelsgader eller til strategisk skrumpning af de mindste byer. Puljen kan kun søges sammen med en privat part og midlerne skal gå til nytænkende initiativer, der kan være med til at skabe liv og udvikling lokalt. Se mere på Fire kilometer og helst ingen bakker Skal flere danskere vælge cyklen frem for bilen, så skal der helst være mellem 1 og 4 kilometer til de fleste gøremål. Er der længere, vælger vi bilen er der for kort, vælger vi at gå. Det kan man læse i rapporten Vi cykler for at shoppe. Se mere på Bæredygtighedscertificering af byområder Green Building Council udbyder til efteråret en ny uddannelse i DGNB certificering af byområder. Kurset løber over fire dage med oplæg og casearbejde om den nye danske DGNB standard for byområder. Læs mere på Shared space hvad skal der til? Foto: Ny W. Øhlenschlæger Shared space er, når forskellige trafikanter benytter det samme areal. Det anvendes bedst i tætte byområder med mange lette trafikanter. Læs mere i en ny vejledning på Byplanlægning er forebyggelse Trafikkaostiske, smoggrå byer fyldt med triste betonkasser og uindbydende pladser ( ) er den største sundhedsrisiko i dag. Det udtaler den amerikanske forsker i livsstilssygdomme og global sundhed Alessandro Demaio. En udfordring både tænketanken Sustania og Novo Nordisk adresserer i hhv. Guide to CO-Creating Health og projektet Cities Changing Diabeties, der begge peger på, hvordan planlægningen af byen får konsekvens for folkesundheden. Læs mere i Mandag Morgen, nr. 19, Midler til byforskning om segregation og sociale medier Bevillinger fra Innovations Fonden sikrer dansk deltagelse i to europæiske forskningsprojekter. Det ene fokuserer på segregation i større byer. Det andet er en undersøgelse af muligheden for at udtrække og bearbejde information fra de sociale medier, og om disse kan være et redskab til at varetage flere gruppers interesser i kommunernes beslutningsprocesser. Læs mere på

6 6 KOMMUNE NYT Nærheden i tre versioner Med offentliggørelsen af tre bud på fremtidens forstad er Nærheden ved Hedehusene nået et skridt videre på vejen fra idé til virkelighed. Fælles for de tre projekter er vægtningen af bæredygtighed, aktiv livsstil og rum for fællesskab. Frem til 11. Juli kan alle interesserede komme med deres kommentarer til de tre projekter. Aalborg, Ballerup og Viborg har alle indgået en aftale med Naturstyrelsen og Realdania om at kickstarte en bæredygtig udvikling af forstaden. Byerne er udvalgt på baggrund af Realdanias initiativ Fremtidens Forstæder. Læs mere på Se forslagene på Klimaudfordringerne skaber nye synergier Illustration: Arkitema Architects Skovlundes nye nerve I februar 2014 udskrev Ballerup Kommune idékonkurrencen om Skovlunde Bymidtes fremtidige udviklingsmuligheder. Målet var en robust og langtidsholdbar helhedsplan, som tager afsæt i borgernes og kommunens vision om en bedre by frem for mere by. Tegnestuen Vandkunsten har vundet konkurrencen med et projekt, som blandt andet roses for at undgå bagsider og utrygge mellemrum. Bystrædet bliver byens nye nerve -et varieret byrumsforløb, der syr byens funktioner, stræder og pladser sammen. 6 NÆRHEDEN Se mere på Indvielsen af Vandledningsstien i Gladsaxe Kommune er endnu et eksempel på, hvordan kommunerne kombinerer klimatilpasning med løsningen af andre udfordringer i byen. Udover indretningen af flere vandløb og åbne regnvandsbassiner langs Vandledningsstien, er den ført under en stærkt trafikeret vej, så den udgør en sikker skolevej for områdets børn. Sidst men ikke mindst forvandler området langs Vandledningsstien sig til et rekreativt vådområde ved store regnskyl. Det opsamlede regnvand ledes derfra videre til Høje Gladsaxe Park vel at mærke uden om kloakkerne. Se mere på Dansk Verdensnaturarv Stevns klint og Vadehavet er kommet på den prestigefyldte UNESCO liste over verdens naturarv. Det er et kvalitetsstempel, der ofte betyder en fremgang i turismen på op til 50 %. Vadehavet er verdens største sammenhængende tidevandssystem. Det er levested for mere end dyre- og plantearter og mellemlanding for millioner af trækfugle. Stevns klint er en unik geologisk lokalitet, hvor man tydeligt kan se de forskellige aflejringer i klinten, der fortæller om jordens historie. Illustration: Tegnestuen Vandkunsten foto: Søren Vinding, Fanø Natur

7 7 Transformationen af købstæderne er i fuld gang, mener Carsten Hansen, minister for By, Bolig og Landdistrikter. Foto: Minsteriet for By, Bolig og Landdistrikter. Fokus på provinsen: Samarbejde skal styrke købstæderne Den tid er forbi, hvor den enkelte borgmester kunne nøjes med snævert at tænke på sin egen kommunes interesser. Hvis købstæderne skal holde på eller ligefrem tiltrække beboere og erhvervsliv, skal der samarbejdes regionalt, mener ministeren for By, Bolig og Landdistrikter. Af journalist Susanne Faber På den ø, jeg kommer fra, var det tidligere tit Odense mod resten af kommunerne. Den samme kamp udspiller sig mange andre steder herhjemme, for traditionelt har borgmestre mest været optaget af, hvad der er bedst for netop deres kommune. Men den holdning skal ændres, mener minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen (S). For den affolkningstendens, som i længere tid har præget mange landsbyer, er nu begyndt at vise sig i landets købstæder som i denne sammenhæng er ministeriets fællesbetegnelse for de cirka 80 mellemstore provinsbyer i Danmark, som har mellem og indbyggere. Skal fraflytningen stoppes, er der behov for at tænke mere regionalt og mindre lokalt, er hans vurdering: Man er nødt til at tænke på nye måder, nødt til at stå sammen regionalt og have en åben dialog om, hvor den enkelte by og kommunes svagheder og styrker ligger og på den baggrund finde frem til, hvad der skal satses på lokalt. Vi står midt i en transformation af købstæderne, hvilket er kommet hurtigere, er voldsommere og er mere omfattende, end de fleste havde forudset. Det kan f.eks. illustreres med den befolkningsudvikling, man forventer i Københavns Kommune. I løbet af en 14-årig periode, fra 2011 til 2025, regner man med at nå op på en tilvækst på indbyggere. Flytningen fra land til by er langt større end forventet. Alligevel mener Carsten Hansen, at der er tale om rettidig omhu i forhold til det netværksprojekt, ministeriet har sat i søen for at komme købstæderne til undsætning... traditionelt har borgmestre mest været optaget af, hvad der er bedst for netop deres kommune Man skal huske, at en lang række byer stadig har tilvækst. Billedet er langt mere nuanceret end den

8 8 TEMA Pulje til fornyelse I år har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afsat 30 millioner kr. fra byfornyelsesmidlerne til at gennemføre konkrete byfornyelsesforsøg, der skal skabe liv og udvikling i problemramte bymidter og handelsgader. gængse opfattelse af, at det står skidt til i provinsen som sådan, og jeg ser det som en del af min opgave at være med til at bringe de nuancer frem. Der er ingen grund til at male fanden på væggen. Centrale udfordringer At der er tale om solide udfordringer for mange købstæder er ministeren dog ikke i tvivl om: Krisen har været ret hård ved landdistrikterne og yderområderne, og samtidig er urbaniseringen taget til. En del købstæder oplever tab af arbejdspladser nogle tabes på grund af centralisering af både private og offentlige arbejdspladser. Måske har byen ikke længere en politistation og har også mistet en uddannelsesinstitution. Det betyder noget for byernes rolle og selvforståelse, konstaterer Carsten Hansen. Samtidig er byernes handelsgader under pres. Mange steder har man opført decentrale indkøbscentre, som trækker handelen ud af bymidten. Når beboerne samtidig i højere grad pendler for at komme på arbejde, bliver stadig mere handel lagt udenfor byen, og det opland, der før blev trukket ind til byen, kører også i centeret i stedet. Bymidten risikerer at miste mere og mere af sin funktion, måske er der i dag mest aktivitet omkring sportshallen, så der kan være behov for at diskutere, hvad man gør for at binde bymidten sammen og fremtidssikre den. Selvfølgelig kan vi ikke fra Christiansborg skabe udvikling, og det skal vi heller ikke byerne kan godt selv Det er blandt andet den diskussion, ministeren håber, kommer godt i gang med netværksprojektet: Jeg vil gerne i dialog med borgmestrene, så der kan debatteres og Nye billeder udvikles løsninger. Selvfølgelig kan vi ikke fra Christiansborg skabe udvikling, og det skal vi heller ikke byerne kan godt selv. Men vi vil gerne være med til at sætte fokus på udviklingen. Ti kommuner fra hele landet deltager i netværksprojektet med byer, der alle ligger udenfor de store vækstområder og samtidig repræsenterer forskellige størrelser og bystrukturer (se boks). Planlæggere fra de enkelte kommuner mødes løbende, og der trækkes eksperter ind til netværksmøderne, hvor man, på baggrund af erfaringerne fra byerne, diskuterer deres udfordringer og potentiale. Ideen er at skabe nye billeder af købstæderne, både mentalt og konkret, som kan bruges til at komme udviklingen i møde. Til september forventer ministeriet, at man Nye billeder på købstæderne er et netværksprojekt. Målet er at afprøve og diskutere forskellige strategier og redskaber for planlægningen af købstæder i forandring. At skabe nye billeder, for derigennem at skabe rum for at diskutere byernes udfordringer og potentialer, redskabernes anvendelighed og behovet for udvikling af nye instrumenter Omdrejningspunktet er 3 netværksmøder hvor købstædernes udfordringer og potentialer debatteres med udgangspunkt i erfaringerne fra de medvirkende byer/ kommuner. Projektet koordineres af Dansk Byplanlaboratorium for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Følgende 10 kommuner deltager i projektet: Lolland Kommune, Maribo, indbyggere. Hjørring Kommune. Hirtshals, indbyggere. Lemvig Kommune, Lemvig, indbyggere. Assens Kommune, Assens, indbyggere. Esbjerg Kommune, Bramming, indbyggere. Faxe Kommune, Haslev, indbyggere. Vordingborg Kommune, Vordingborg, indbyggere. Varde Kommune, Varde, indbyggere. Norddjurs Kommune, Grenå, indbyggere. Faaborg-Midtfyn Kommune, Faaborg, indbyggere.

9 9 vil være klar til at præsentere nogle af de idéer der er kommet frem på møderne på en konference. Byerne har forskellige sociologiske og kulturelle udfordringer, men vi håber at kunne samle en værktøjskasse med eksempler, metoder og strategier til, hvordan man kan komme godt gennem transformationen som købstad. Jeg oplever, at kommunerne har meget lyst til at være med og spille ind, og at mange er meget bevidste om behovet for at gøre noget ved udfordringerne, siger Carsten Hansen, der selv bor i Odense, arbejder i København og har sommerhus på Langeland. Man skal huske, at en lang række byer stadig har tilvækst. Billedet er langt mere nuanceret end den gængse opfattelse af, at det står skidt til i provinsen Et livgivende pust Blandt de købstæder, der har formået at få indbyggertallet til at vokse i en tid, hvor de fleste skrumper, er Varde, Vordingborg og Haslev. Sidstnævnte rummer således i dag godt indbyggere 500 sjæle mere end for otte år siden. Haslev var tidligere kendt som skolernes by og indremissionsk højborg, og det var også Indre Mission, der stod bag byens seminarium. Siden lukkede både seminariet og en del af de øvrige uddannelser, antallet af tomme bygninger steg, og der manglede tilbud til de unge. Kommunen satte sig i 2011 for at puste nyt liv i Haslev med en by-strategi, der er udviklet i samarbejde med borgergrupper. Den sætter fokus på forhold som byliv, torvedannelser, butikker, boligbyggeri og aktiviteter i byrum og rekreative områder. Alt sammen med det formål at gøre byen attraktiv at bo, arbejde og leve i. Om Haslev er et eksempel til efterfølgelse, er Carsten Hansen dog ikke klar til at give sin vurdering af. I det hele taget vil han ikke udpege hverken mønsterbrydere eller særligt hårdt belastede købstæder på nuværende tidspunkt: Det projekt, vi har sat i gang, skal være med til at kortlægge, hvordan man tackler udfordringerne rundt om i landet, så det er for tidligt i processen at gå ind og udpege, hvem der har gjort det godt. Vi har ikke alle svarerne på forhånd. Når vi har samlet resultaterne og analyseret dem, vil vi få en fornemmelse af, hvor man har fat i noget, der fungerer. Samarbejde gør forskel Selv om netværksprojektet ikke er afsluttet, er Carsten Hansen, som nævnt indledningsvis, ikke i tvivl om, at en vigtig ingrediens fremover bliver samarbejde på tværs i regionerne. Han henviser til, at man allerede ser det etableret med succes nogle steder som kommunerne på Fyn, der er gået sammen i et erhvervs- og turismesamarbejde. Hvis vi som danskere tager på ferie sydpå, tager vi heller ikke til en lille bitte by alene, vi tager til en region. Det er oplagt at samarbejde om turisme. Ministeren peger også på Aalborg Samarbejdet og samarbejdet i Business Region Aarhus som etablerede eksempler på samarbejde, der også kan gavne købstæderne. Aalborg Samarbejdet omfatter tre kommuner i Region Nordjylland og har blandt andet til formål at understøtte økonomisk vækst og beskæftigelse på tværs af kommunegrænserne, mens Business Region Aarhus vil det samme med sit samarbejde mellem 11 østjyske kommuner. Kommunerne er nødt til at stå sammen og lære at samarbejde i regionerne, hvis købstæderne skal komme godt igennem transformationen Kommunerne er nødt til at stå sammen og lære at samarbejde i regionerne, hvis købstæderne skal komme godt igennem den transformation, vi står midt i. Nogle steder er man allerede godt i gang, og har formået at vende udviklingen til vækst. Det giver erfaringer, som kan komme dem, der ikke er nået så langt med at udvikle løsninger, til gode. Debat Minister Carsten Hansen sætter Købstædernes fremtid til debat på konferencen Fra Købstæder til levesteder. Den afholdes i Assens 16. september. Se mere på

10 10 sæsonby P r o v i n s b y l e v e s t e d Foto: Ny W. Øhlenschlæger K ø b s t a d Befolkningstal Trafikale barrierer Landskab Menneskelige ressourcer Parkering D e m o g r a f i Mødesteder Bosætningsby Kulturarv Identitet

11 BYPLAN NYT Detailhandel Hverdagsby

12 12 Byer i landskabet I Nye paradigmer? Kære Byplanlaboratorium. Tak for det fine og gode blad Byplan Nyt 1+2, som jeg modtog i dag for første gang. Det er jo interessant læsning også for en pensionist. Især læste jeg med interesse artiklen Ikke mere der var engang..., som vist er en slags referat fra konferencen Byforskning uden grænser, hvor man har beskæftiget sig en del med de små byer med indbyggere. Af artiklen fremgår det, at der i de små stationsbyer på indbyggere foregår meget kraftige omstruktureringer. Seniorforsker Niels Boje Groth citeres bl.a. for, at der er et nyt paradigme på vej for bykernerne i disse små byer - og for byerne i det hele taget. Det lyder godt og fornuftigt at beskæftige sig med de hensygnende byer på indbyggere, for det er formodentlig endnu muligt at skabe den nødvendige opmærksomhed på netop denne bykategori. Det er nok på høje tid. Jeg hæfter mig imidlertid ved, at byer med et indbyggerantal på indbyggere tilsyneladende ikke behandles på konferencen. Det kunne skyldes, at man i byplankredse har opgivet disse meget små byer som samfund, der næppe kan revitaliseres i en moderne tid. Det kan jeg sådan set godt forstå, men det kan nu ikke være helt uinteressant, hvad der sker i disse små bysamfund forskellige steder i landet. I 2014 er der mere end dobbelt så mange småbyer med indbyggere, som der er byer med indbyggere (914 imod 442 efter Danmarks Statistik). I landskabet syner de en del nok mere, end deres faktiske størrelse fortjener, men jeg vil være tilbøjelig til at mene, at de hver for sig optræder ligeså meget i landskabet, som den enkelte by i den større kategori - og i hvert fald fremstår som byer. Disse småbyer visner faktisk hen med mindre de ligger i en betydeligt større bys interessesfære. Så kan der udmærket være stærke og vægtige - ønsker om både byudvidelse og byrenovering. Som eksempel kan nævnes Karlebo by i det velhavende Nordsjælland med aktive 232 indbyggere og et betydeligt politisk drive. I kommunalpolitisk sammenhæng betyder det et angreb på og kritik af landzonebestemmelserne, der ofte bliver beskrevet som fuldstændigt dræbende for ethvert initiativ på landet. Som alle ved, indebærer en liberalisering af landzonebestemmelserne risiko for uplanlagt og diffus bebyggelse af det åbne land uden nogen egentlig positiv virkning for de små bysamfunds overlevelse, men med en ofte uerstattelig konsekvens for landskabet. Jeg kunne derfor ønske mig, at det 10 år gamle Center for strategisk byforskning ville forske lidt mere i ud- og afvikling af de små byer med indbyggere med udgangspunkt i så vel de menneskelige som de landskabelige konsekvenser. F.eks. ved at undersøge, hvilke paradigmer for både af- og udvikling, der kan være relevante for den enkelte landsby afhængigt af byens placering i den samlede bystruktur. Men det har centret måske allerede gjort? Med venlig hilsen David Trier Frederiksen Nivå, april 2014 Foto: David Trier Frederiksen

13 13 Byer i landskabet II Se på sammenhængen Kære David Trier Frederiksen Det er rigtigt, at byer på indbyggere var konferencens omdrejningspunkt. Og blandt dem begrænsede vi os ofte til de kun 100 byer, som blev kommunecentre i 1970 men mistede rollen igen i Om disse byer har Center for Strategisk Byforskning skrevet en hvidbog for Realdania, som spurgte til, hvordan de mindre kommunecenterbyer vil klare sig efter tabet af rådhus, andre centerrelaterede arbejdspladser og den politiske kontrol over nærmiljøet, i en tid præget af centralisering. Det var begrundelsen for det snævre byvalg. Men hvad med fornuften? Netop de små tidligere kommunecentre er interessante mønsterbrydere. De er som knaster i den lineære forestilling om, at småt er skidt, og stort er godt. Fra 1970 til 1990 var det de hurtigst voksende byer i landet, og også i perioden efter 1990 klarer de sig bedre end både de lidt større byer og langt bedre end de små byer på indbyggere. De tidligere små kommunecentre fungerer stadig som centre for deres gamle opland, dvs også som centre for de mange små byer på indbyggere, som du foreslår, at CSB skal undersøge. CSB har ikke egne midler til at løfte en sådan opgave. Men skulle centret få sådan en opgave, vil jeg anbefale, at man ser på de små byer i deres funktionelle sammenhæng med nabobyerne og den større by i hvis opland, de ligger. Småbyernes fremtid ligger nemlig ikke i en udvikling som selvstændige byer, men som boligområder i en erhvervsmæssig sammenhæng, som er regional, og i en servicemæssig sammenhæng, som er lokal, rettet mod den nærmeste centerby. Det er kun i en sådanne helheder, de kan klare sig, med mindre særligt specialiserede erhvervs-, turist- eller servicefunktioner for et langt større opland bringer dem i en klasse for sig. Derfor er jeg også enig med dig i, at landsbyernes udviklingsperspektiver skal ses i forhold til deres placering i den samlede bystruktur. Det kunne føre til en genoptagelse af bymønsterplanlægningen, som i landsplanlægningen blev sat på stand-by i For mange kommuner presser en afklaring af det lokale bymønster sig på, især hvor to eller flere tidligere kommunecentre er bragt ind i et fællesskab uden klar rollefordeling. Til slut om bekymringen for det åbne land: Ja, udsigten er under pres. Boligbebyggelserne i de små byer sælges med udsigt. Men kunne det ikke tænkes, at et sådant pres vil bidrage til en skarpere definition af landskabsværdierne - som med vindmøllerne og skovrejsningen? En omhyggelig planlægning af boligbyggeri i de små byer kan vel næppe skade landskabet mere end jordbrugserhvervet har gjort med indførelsen af den industrielle monokultur. Med venlig hilsen Niels Boje Groth Frederiksberg, april 2014

14 14 Urbaniseringen er på alles læber Dansk Byplanlaboratorium deltog i Folkemødet i Allinge i juni. Adskillige debatter og arrangementer handlede nemlig om emner, der er relevante for planlægningen. Byplan Nyt har spurgt en række deltagere, hvad de fik ud af de debatter, de overhørte. Af Ny W. Øhlenschlæger Gitte W. Mathiesen, planlægger i Sønderborg Kommune Niels Erik Danielsen, medlem af Kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune (Ø) Ellen Højgaard Jensen, Direktør i Dansk Byplanlaboratorium Arkitekturpolitikken og fremtidens Danmark Det skævvredne Danmark kan man redde udkantsområderne? Opsplitning mellem rig og fattig i byerne er det et problem? Hvad var den vigtigste pointe i arrangementet? At kulturminister Marianne Jelved lovede at gå tilbage og se på, om der er for mange og for gamle regler, som står i vejen for at man kan eksperimentere og skabe arkitektur af høj kvalitet i Danmark. Hvad synes du er det vigtigste planlægningsspørgsmål at debattere på Folkemødet? Det er, hvordan vi skaber en god dialog mellem politikere, embedsfolk og borgere Arrangør: Dansk Arkitektur Center Hvad var den vigtigste pointe i arrangementet? Det vigtigste var, at der var enighed blandt de 5 borgmestre om, at man ikke vil spilles ud mod hinanden. Kommunerne og byerne skal ikke konkurrere med hinanden, for går det godt et sted, så spreder det sig. Og så var det selvfølgelig dejligt at høre venstrefolk tale om større lighed Hvad synes du er det vigtigste planlægningsspørgsmål at debattere på Folkemødet? Jeg synes vi bør diskutere, hvordan vi ønsker at leve med hinanden i fremtiden. Det handler i bund og grund om demokrati, og jeg synes faktisk at den diskussion foregår her på Folkemødet. Arrangør: KL, Politiken Hvad var den vigtigste pointe i arrangementet? Den vigtigste pointe var, at vores byer er ved at blive mere opdelte. Og desuden, at de store byer har brug for nye redskaber til at sikre, at der kan bygges billige boliger Hvad synes du er det vigtigste planlægningsspørgsmål at debattere på Folkemødet? Jeg synes det er vigtigt at debattere konsekvenserne af folkevandringen fra land til by. Danmarkskortet er i hastig forandring. Det kræver planlægning, men der er ingen lette løsninger. Jeg tror vi skal tænke i helt nye baner. Arrangør: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Foto: Andreas Hvidt

15 15 Per Sørensen, Kystteknisk chef, Kystdirektoratet Marie Louise Madsen, medlem af Dansk Byplanlaboratoriums bestyrelse, Vicekontorchef i KL Povl Gad, Spiludvikler, Gametools Bilerne ned, åen op og vandet ud af kældrene Hvad var den vigtigste pointe i arrangementet? Den vigtigste pointe var, at man faktisk kan løse flere problemstillinger på en gang både mht. klimatilpasning, trafik, rekreative områder osv. Men det kræver, at vi tænker virkelig langsigtet. Hvad synes du er det vigtigste planlægningsspørgsmål at debattere på Folkemødet? Hvordan vi planlægger for helheden. Altså, hvordan vi afvejer de løsninger der er attraktive lige nu og dem, som løser nogle problemer på meget lang sigt. Det kræver virkelig nogle prioriteringer. Vi bør udvikle nogle redskaber, som gør de prioriteringer lettere. Arrangør: Dansk Byggeri, Concito, Danske anlægsentreprenører, Danva, Fonden Teknologirådet, Greenpeace, Kystdirektoratet. Har Danmark og danske byregioner råd til at være grøn frontløber? Hvad var den vigtigste pointe i arrangementet? Det var, at der ikke nødvendigvis er en modsætning imellem det at skabe vækst og udvikling og det at tage hensyn til miljøet. Det er det, der er kernen i den grønne omstilling. Desuden var der en god pointe i, at vi skal arbejde med lukkede ressourcekredsløb af vand, affald osv. Hvad synes du er det vigtigste planlægningsspørgsmål at debattere på Folkemødet? Det vigtigste tema lige nu er urbaniseringen og (u)balancen mellem de kommuner som oplever befolkningstilvækst og dem, som oplever det modsatte. Arrangør: Dansk Arkitektur Center Nedrivning og udvikling i landsbyer Hvad var den vigtigste pointe i arrangementet? Det er, at samarbejdet er helt essentielt. Men samtidig virker nogle af de centrale aktører famlende overfor det. Kreditforening og Kommune er begyndt at snakke sammen i Hjørring, og det er jo godt. Men det virker også som en undtagelse, og en erfaring, der ikke sådan lige af sig selv lader sig overføre til andre områder. Hvad synes du er det vigtigste planlægningsspørgsmål at debattere på Folkemødet? Hele diskussionen om landdistrikterne er vigtig. Men hvad skal der ske dér, hvor alle menneskene flytter hen? Det er jo i byerne at alle mennesker samles, så der er endnu mere på spil med hensyn til fx økonomi, bæredygtighed, forurening, befolkning osv. Arrangør: Dansk Byggeri, Nykredit og Sbi, Aalborg Universitet

16 16 Det er en myte, at afspærringer, pigtråd og videoovervågning er det bedste værn mod kriminalitet. Men det benyttes alligevel i stor stil. Foto: Mathis Gallego Kan byplanlægning mindske kriminalitet? Ballerup Kommune satser på at øge trygheden og mindske kriminaliteten i Skovlunde bymidte, som er præget af bandeskyderier, hashhandel og utryghed. Redskabet er en ændring af det fysiske bymiljø. Af journalist Anne Mette Ehlers Skovlunde i Ballerup Kommune har indbyggere. Det er en typisk forstad med en rest landsbystruktur omkring et gadekær, store almene etageboliger, parcelhuskvarterer og et af landets første indkøbscentre i bymidten. Centret er nedslidt, samtidig er bymidten usammenhængende og skåret over af Ballerup Boulevard og S-banen. Det er karakteristisk, at de forskellige byfunktioner består af introverte bygninger, der vender bagsiden mod hinanden og er adskilt af et ingenmandsland. Det er velkendt, at området er belastet af hætteklædte bander og deres skyderier, og at arealerne omkring centret opleves som meget utrygge. De færreste tør gå der ned ved nattetide. Velkommen til. Konkurrence med tryghedskriterie Derfor udvikler Ballerup Kommune et nyt plangrundlag for bymidten med fokus på at fremme trygheden og mindske kriminaliteten. Det omdrejningspunkt er så stærkt, at det ganske usædvanligt er et bedømmelseskriterium i en udskrevet arkitektkonkurrence, der ved redaktionens afslutning ikke er afgjort. Konkurrencen om Skovlunde Bymidte er en af de få arkitektkonkurrencer i Danmark, hvor tryghedsforholdene og -ønskerne er gjort helt konkrete for deltagerne, fortæller arkitekt og lektor emeritus ved Arkitektskolen, Bo Grönlund, som har været rådgiver i udformningen af konkurrenceprogrammet og er formand for dommerkomiteen. Blandt andet ønsker kommunen at ændre de lukkede bygningers bagsider til forsider. Det vil skabe en en bedre sammenhæng med de andre byfunktioner samtidig med, at bagsiderne i dag er et oplagt sted at lave lyssky ting som graffiti, affaldsafbrænding eller uovervåget tyveri. Bedre belysning, mere sikker trafik og sammenhæng på tværs mellem stisystemer og passager indgår ligeledes i ønsket om øget tryghed. Tryghed handler om enkelhed og gennemskuelighed i kvarteret, for eksempel at det er nemt at afkode, hvad der er offentlige og private zoner. Vi ønsker også at kombinere boliger og erhverv bedre end i dag, siger Lone Schock, planchef i Ballerup Kommune. Meget er privatejet En af udfordringerne er, at en stor del af bebyggelserne er privatejede, derfor står en realisering ikke lige for, men afhænger af ejernes velvilje og investeringslyst. Der er på nuværende punkt etableret en dialog med beboere og ejere, ligesom kommunen allerede har gennemført tryghedsskabende tiltag så som at udtynde beplantning, så der nu er bedre overblik. Baggrunden for succes handler også om dialogen med menneskene, der bor i området. Vi har et stort samarbejde med politiet, og arbejder med det boligsociale og unge, der har risiko for at komme ud i kriminalitet. Byplanlægning kan ikke eliminere kriminalitet, men sammenlagt er det et godt bud, slutter Lone Schock.

17 17 3 myter om kriminalitet og planlægning Af journalist Anne Mette Ehlers Myte 1. Kriminalitet forhindres bedst med sociale og psykologiske indsatser. Nej, der skal mere til, og byplanlægning spiller en stor rolle. I Skandinavien har vi dog tradition for at fokusere meget på de sociale og psykologiske faktorer. Hvorimod vi ikke været tilstrækkeligt opmærksomme på de tre faktorer, der egentlig skaber kriminalitet. For det første: At en person er motiveret til at begå kriminalitet. For det andet: At der er nogen eller noget, det kan gå ud over. Sidst men ikke mindst: At der ikke er en kontrol af de almindelige normer for adfærd. Byplanlægning kan i høj grad få indflydelse på den tredje faktor, nemlig ved at skabe gode rammer for adfærd og opførsel gennem den måde byer er planlagt, udformet, bebygget og forvaltet på. Myte 2. Afspærring, lås og slå, video og plankeværk er de bedste værn mod kriminalitet Nej, tværtimod er det bedste værn mod kriminalitet vores færden og tilstedeværelse, som har en kæmpe kriminalpræventiv og tryghedsskabende funktion. Denne viden kan inddrages i byplanlægningen. Dette gøres eksempelvis ved at placere vinduespartier mod gaderne, blande byens funktioner i form af almene boliger, parcelhuse og industri eller åbne gågader for cykler om natten samt undgå at byerne breder sig for meget. Myte 3. Kriminalitet flytter bare sted Nej, over 100 forskningsprojekter viser, at der kun i mindre grad sker en overførsel til andre fysiske steder og kriminalitetsformer, når man forbedrer trygheden i et område via byplanlægning. Der er endda den effekt, at tiltagene for tryghed smitter positivt af på de omkringliggende bydele. Kilde: Karsten Nielsen, specialkonsulent og projektleder i Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden. Fem kommuner ændrer byen som et værn mod vold, tyveri og hærværk Af journalist Anne Mette Ehlers Ballerup Kommunes kriminalitetsforebyggende byplanlægning i Skovlunde Bymidte er en del af Det Kriminalpræventive Råd og TrygFondens projekt Tryghed og mindre kriminalitet via byplanlægning. Den primære strategi er at skabe bedre uformel eller naturlig overvågning af byen ud fra teorien om at overtrædelse af alment accepterede adfærdsnormer er vanskeligere, når der er større risiko for opdagelse. Den normdannende, gode adfærd virker demotiverende for normbrud. Udover Ballerup Kommune deltager fire andre eksempelkommuner: Aarhus, Esbjerg, Kalundborg og Guldborgsund. Find anbefalinger til at indarbejde tryghed i plandokumenter i Det Kriminalpræventive Råd og TrygFondens nye guide på hvor du kan læse mere om kriminalpræventiv byplanlægning. På en såkaldt tryghedsvandring gennem Skovlunde Bymidte fik repræsentanter fra Vestegns Politi, Ballerup Kommune, Centerforeningen, boligforeninger, lokalråd og arkitekter i projektets første fase et førstehåndsindtryk af kvarteret, dets stemninger og tryghed. Foto: Bo Grönlund

18 18 Foto: Dansk Byplanlaboratorium Smagsprøve på Byplanmødets planmesse Af Ny W. Øhlenschlæger I messebyen Herning afholder vi selvfølgelig også en planmesse, når vi besøger byen i forbindelse med Byplanmødet den september. Her har du mulighed for at sammensætte dit eget program og cirkulere blandt de 22 stande. Du kan besøge messen i pausen, eller melde dig til og bruge hele eftermiddagen på den. Her er en smagsprøve på, hvad du kan høre om. Se det fulde program for Byplanmødet og planmessen på Husk at tilmelde dig inden 4. august. Aabenrå - fremtidens købstad Ved denne stand har du mulighed for at diskutere købstædernes udvikling. Mange byer som Aabenraa står foran at miste deres roller som handelscentre og hvad skal så definere dem?, siger Bo Riis Duun, afdelingschef i Aabenraa Kommune. Vi arbejder med en strategi for, hvordan en by holder liv i den langsigtede plan langt ud over den aktuelle byrådsperiode I Aabenraa har man gennemført en visionsproces og en udviklingsplan for Fremtidens Aabenraa. Planen tager fat om alle byens lag; klima, trafik, byliv osv. Byens udfordringer bør ikke løses enkeltvist, men derimod på tværs, så der opnås synergi og merværdi. Udviklingsplanen er også innovativ fordi den arbejder med en strategi for, hvordan en by holder liv i den langsigtede plan langt ud over den aktuelle byrådsperiode. En strategi for at det bliver til virkelighed, siger Bo Riis Duun. Standholder: Aabenraa Kommune På tværs af Mjølnerparken På Lejerbos stand kan du høre, hvordan man skaber fælles fodslag mellem kommune og boligorganisation i et udsat boligområde. Vi er gået fra at være matrikelorienteret til at være mere byorienteret. Målet er, at få Lejerbos visioner til at spille sammen med de kommunale strategier for hele bydelen, siger projektleder Sara Nissen fra Lejerbo. Vi er gået fra at være matrikelorienteret til at være mere byorienteret Lejerbo er i gang med at udarbejde en fysisk helhedsplan for Mjølnerparken, og der er meget vægt på, at få det fysiske til at spille sammen med den boligsociale helhedsplan. Her er jobskabelse og tryghed eksempler på kerneindsatser og det er også noget, som kræver et tæt og godt samarbejde med kommunen, Siger Sara Nissen. Standholder: Lejerbo

19 PLANKALENDEREN JULI 19 The co-creation of public spaces in cities in transition Utrecht (NL), 10. juli / AUGUST New Urban Hybrids. IFHP Summer School Aalto (FIN), august / Økonomi i byudvikling Odense, 27. august / Making the City Roskilde, 29. august / Fremtidens erhverv i fremtidens bæredygtige byer Ved Miljøministeriets stand har du mulighed for at diskutere, hvordan erhvervsudvikling og bæredygtighed kan gå hånd i hånd. Byerne er nødt til at vise sig fra en ny side Erhvervslivets og virksomhedernes behov har ændret sig og virksomhederne har brug for nogle andre rammebetingelser i dag end for år siden. Byerne er nødt til at vise sig fra en ny side, siger Holger Bisgaard, som er kontorchef i Miljøministeriet. Virksomhederne er ofte mere afhængige af byernes servicestruktur og miljømæssigt er der ikke noget til hinder for, at de placerer sig i bymæssige omgivelser. Strukturudviklingen har også betydet, at der mange steder er tomme bygninger og overskud af erhvervsarealer. Det gør det nødvendigt at tænke nyt, mener kontorchefen: Vi skal sikre, at vi skaber byer der er effektive og attraktive og dermed giver virksomhederne de bedste vækstbetingelser. På standen præsenterer Miljøministeriet en håndbog, som skal inspirere til at nytænke erhvervsplanlægningen i kommunen. Standholder: Miljøministeriet Informationsteknologi, planlægning og borgerinddragelse Vejle, 9. september / Lokalplankvalitet og bykvalitet Vejle, september / Det 64. danske Byplanmøde Herning, september / SEPTEMBER International Young Planning Professionals Award (YPPA) Tours (FRA), september 2014 / Danske parkdage september, Roskilde / Fra købstæder til levesteder Assens, 16. september / Ekspropriation Silkeborg, 29. september / Det koster 1200 kr. om året at annoncere i kalenderen i Byplan Nyt. Kontakt redaktionen for yderligere information.

20 Udsendt af Dansk Byplanlaboratorium, Nørregade 36, 1165 København K ID-nr Magasinpost SMP Skab tryghed via byplanlægning De fleste kender det sikkert og har prøvet at opholde sig i utrygge omgivelser. Måske kan man ikke umiddelbart forklare, hvad utrygheden skyldes, men den er der. Ofte findes utrygheden i mennesketomme områder, hvor overskueligheden er minimal, eller hvor belysningen er dårlig. Det kan også være områder, der virker herreløse eller er dårligt vedligeholdte. I NIRAS anvender vi den store viden, der findes inden for forebyggelse af kriminalitet i byplanlægningen til at mindske utrygheden og skabe fx mere trygge og bedre boligområder. Vi rådgiver om tryghed via byplanlægning fra overordnede planer og strategier til detaljerede område- og lokalplaner. Vi kan også hjælpe dig med at: Skabe politisk opbakning og forståelse for en aktiv indsats på tryghedsområdet fx i planstrategiarbejdet, Tryghedsscreene jeres fysiske planer, Indarbejde tryghedsbestemmelser i fx helheds- og lokalplaner, Foretage antropologiske analyser af tryghedsoplevelser og udpege potentialer for tryghedsskabende adfærd, Finde de bedste tekniske sikringsløsninger. For mere info: arkitekt maa Lene Gundahl Sørensen eller arkitekt maa Hans Martin Skou udkast til annonce_lgs_maj 2014.indd :28:51 KONFERENCE Købstæder som levesteder Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter, inviterer kommuner, borgere, forskere, debattører og det lokale erhvervsliv til en ambitiøs konference, der sætter fokus på potentialer og løsningsmodeller for danske købstæder i forandring. Tid: Tirsdag d. 16 september 2014 kl Sted: Tobaksgaarden i Assens Tilmelding kan ske på fra 8. august til 6. september 2014 Købstæder som potentiale Danske købstæder og mellemstore handels- og provinsbyer har været afgørende dynamoer for liv, vækst og udvikling i hele landet igennem generationer. Det skal fastholdes og styrkes. Det kræver omstilling til fremtidens behov i øjenhøjde med borgerne og i samspil på tværs af kommuneskel. Med Hans Engell som ordstyrer, skal vi i fællesskab drøfte, hvordan fremtidens købstæder skal se ud, virke og udvikles. Sammen stiller vi skarpt på potentialer i forhold til detailhandlen, livet i bymidterne, demografiske forandringer og by-identiteter. På dagen Du vil blive inspireret af en lang række borgmestre med stærke holdninger i et levende debatformat. Mød bla: Arne Boelt, Hjørrings borgmester Erik Buhl Nielsen, Vardes borgmester Holger Schou Rasmussen, Lollands borgmester Knud Larsen, Vordingborgs borgmester Søren Steen Andersen, Assens borgmester Forskere og debattører vil bidrage med ny viden og nye perspektiver. Mød bl.a. Niels Boje Groth, Lars Goldschmidt, Christian Fumz, Martin Severin Frandsen samt få indsigt i en dugfrisk analyse af købstæderne fra Gehl Arcitechts Carsten Hansen åbner konferencen og afslutter dagen i en dialog med Hans Engell, hvor deltagernes indsigter omsættes til en politisk dagsorden.

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE

NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket

Læs mere

Nye billeder på provinsbyerne

Nye billeder på provinsbyerne Nye billeder på provinsbyerne -Opsamling fra et netværksprojekt Disposition Om projektet og baggrunden Udfordringer og potentialer i provinsbyerne De 7 strategier (output 1) Anbefalinger (output 2) Projekt

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Plan09 og den nye planstrategi! Svend Erik Rolandsen Sekretariatsleder, Plan09. Temamøde i Fredensborg Kommune 18. juni 2007

Plan09 og den nye planstrategi! Svend Erik Rolandsen Sekretariatsleder, Plan09. Temamøde i Fredensborg Kommune 18. juni 2007 Plan09 og den nye planstrategi! Svend Erik Rolandsen Sekretariatsleder, Plan09 Temamøde i Fredensborg Kommune 18. juni 2007 Plan09: Fornyelse af plankulturen Vision - at udvikle plankulturen fokus på værdifulde

Læs mere

UDVIKLINGSPOLITIK

UDVIKLINGSPOLITIK UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn

Læs mere

Stine Lea Jacobi Programchef, Realdania Landsbyernes Fremtid Horsens den 25. april 2019

Stine Lea Jacobi Programchef, Realdania Landsbyernes Fremtid Horsens den 25. april 2019 Nye aktiviteter og indsatser i yderområder og landdistrikter Stine Lea Jacobi Programchef, Realdania Landsbyernes Fremtid Horsens den 25. april 2019 Filantropidirektør Anne Skovbro fra Realdania Fremtidens

Læs mere

DIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING

DIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING DIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING OPLÆG VED TEKNOLOGIRÅDETS KONFERENCE BORGERINDDRAGELSE OG NÆRDEMOKRATI Teamleder Peder Lind Pedersen, Realdania By Nyborg, 4. september 2014 Dialog

Læs mere

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsudvikling Kort fortalt 1 Cortex Park er et af Odenses nye byomdannelsesområder. Et område med et stærkt idéskabende miljø og plads til videnserhverv tæt på Odense centrum,

Læs mere

Velkommen til virkeligheden: Den regionale by! Begreberne

Velkommen til virkeligheden: Den regionale by! Begreberne Velkommen til virkeligheden: Den regionale by! Begreberne Per Riisom, Bymekaniker Direktør og stifter af Nordic City Network i 2003 Arkitekt, urbanist og erhvervsrådgiver gennem 50 år Arbejdet som konsulent

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Vandet er Kokkedals fremtid

Vandet er Kokkedals fremtid Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset

Læs mere

Turisme som udviklingsstrategi. Velkommen

Turisme som udviklingsstrategi. Velkommen Turisme som udviklingsstrategi Velkommen Dagens program 9.40 Planloven, kyster og turisme. Ellen Højgaard Jensen, Byplanlaboratoriet 10.10 Stedbunden turismeudvikling. Lea H. Laursen og Ida G. Lange, AAU

Læs mere

Hovedbyer på forkant. Baggrundsdata

Hovedbyer på forkant. Baggrundsdata Hovedbyer på forkant Baggrundsdata Introduktion Dette notat samler en række baggrundsdata, som anvendes i Realdanias indsats Hovedbyer på forkant. Notatet er baseret på frit tilgængelige data hentet fra

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Danske stationsbyers udfordringer

Danske stationsbyers udfordringer Danske stationsbyers udfordringer Christian Fertner Niels Boje Groth Udvikling i de små og mellemstore byer: XS, S M Center for Strategisk Byforskning og Dansk Byplanlaboratorium Frederiksberg 06. marts

Læs mere

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Vejen Byråd Politikområder

Vejen Byråd Politikområder Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden

Læs mere

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker

Læs mere

Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning

Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning Bo Grönlund, arkitekt maa, Kunstakademiets Arkitektskole, København Kommunale 1) Kommunens ansvar for tryghed i hele

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden

ALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Tæt Tæt på hinanden på hinanden Tæt Tæt på naturen på naturen 1 Høringsoplæg VISIONEN 2031 Fordi vi kan mere i fællesskaber Tæt på hinanden Tæt på naturen Fordi vi ønsker en

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Referat Grønlandskarbejdsgruppemøde Det Nordatlantiske Hus // den 31. oktober

Referat Grønlandskarbejdsgruppemøde Det Nordatlantiske Hus // den 31. oktober Referat Grønlandskarbejdsgruppemøde Det Nordatlantiske Hus // den 31. oktober Deltagere: Sakarine, Karl, Ivalo, Gerth, Bent og David (Fra sekretariat Nancy og Tobias) Ordstyrer: Nancy Referent: Tobias

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

Forslag til Landsplanredegørelse 2013

Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 11. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold påvirker mere end før, ikke mindst globale markeder og klima

Læs mere

Planloven: Kommunernes holdning 1. Bech-Bruun Intelligence Planloven: Kommunernes holdning

Planloven: Kommunernes holdning 1. Bech-Bruun Intelligence Planloven: Kommunernes holdning Planloven: Kommunernes holdning 1 Bech-Bruun Intelligence Planloven: Kommunernes holdning Analyse Maj 2016 2 Planloven: Kommunernes holdning Indhold Baggrund 3 Overordnede resultater 4 Data 7 Bech-Bruun

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Fremtidens landsbyer Hobro 2. september 2013

Fremtidens landsbyer Hobro 2. september 2013 Det er dybt frustrerende at have en køber, som ikke kan få lån ( ) Jeg synes ikke, at det er rigtigt, at realkreditinstitutterne på den måde skal gå ind og lave boligpolitik, siger ejendomsmægler Hanne

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013

PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013 PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013 1 Lene Schaumburg arkitekt og indehaver 2 INDHOLD POTENTIALEANALYSE PRÆSTØ INDRE BY 2013 indledning 1 Baggrund og rammer 2 Præstø i dag 3

Læs mere

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter

Læs mere

Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030

Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030 Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030 Aftenens program Program 17:00-17:05 Ankomst 17:05-17:15 Velkomst ved borgmester Holger Schou Rasmussen 17:15-17:45

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer

Læs mere

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...

Læs mere

PRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER

PRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG FOLKEMØDET HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER Bornholm har med lanceringen af Folkemødet demonstreret, hvordan det er muligt at få succes

Læs mere

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer

Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 20-10-2015 - Ændret bilag) ULØ Alm.del Bilag 15 Offentligt Møde med: Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer 20. oktober 2015 Formand Steffen

Læs mere

Planlægning i Danmark år V. kontorchef Holger Bisgaard, Naturstyrelsen

Planlægning i Danmark år V. kontorchef Holger Bisgaard, Naturstyrelsen Planlægning i Danmark år 2020 V. kontorchef Holger Bisgaard, Naturstyrelsen » så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og

Læs mere

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Danmark

Befolkningsudviklingen i Danmark Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

side 1 Ansøgningsvejledning 28. oktober 2014 Yderområder på forkant

side 1 Ansøgningsvejledning 28. oktober 2014 Yderområder på forkant side 1 Ansøgningsvejledning Danmark står midt i den største omstilling i nyere tid. Mens Danmarks befolkning som helhed og specielt i de større byer vokser, oplever mange yderområdekommuner faldende befolkningstal,

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E-08015-Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) 93 226 55 94 h10.itaca@h10hotels.com

Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E-08015-Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) 93 226 55 94 h10.itaca@h10hotels.com KTC - Studietur Barcelona 25. 27. maj 2016 Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E-08015-Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) 93 226 55 94 h10.itaca@h10hotels.com Barcelona Barcelona opfattes i dag som en global

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Borgermøde Helhedsplan Skørping

Borgermøde Helhedsplan Skørping Borgermøde Helhedsplan Skørping Velkommen Program 18:00 Velkomst og mad 18:05 Oplæg om baggrunden for helhedsplanen 18:20 Hvad har man gjort andre steder? 18:40 Oplæg til gruppearbejde 18:45 Gruppearbejde

Læs mere

Program Velfærd. Boligsociale indsatser bidrager til fremtidens velfærdsløsninger! / Centralværkstedet i Aarhus

Program Velfærd. Boligsociale indsatser bidrager til fremtidens velfærdsløsninger! / Centralværkstedet i Aarhus Program Boligsociale indsatser bidrager til fremtidens velfærdsløsninger! Centralværkstedet i Aarhus Årskonferencen handler om velfærd. Vi sætter fokus på hvordan de boligsociale indsatser bidrager til

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

ERFA-møde. Integration af fysiske og sociale indsatser

ERFA-møde. Integration af fysiske og sociale indsatser ERFA-møde Integration af fysiske og sociale indsatser Sammentænkning af fysiske og sociale indsatser? Almenboligloven 6 b. Boligorganisationen skal drage omsorg for, at de almene boligafdelinger er økonomisk

Læs mere

Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By

Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By Borgerpanelundersøgelse Forholdene i Indre By Gennemført 24-27. februar 2017 Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By Sammenfatning: Indre By som helhed Prioriteringer med hensyn

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

VELKOMMEN MERVÆRDI I BYUDVIKLING

VELKOMMEN MERVÆRDI I BYUDVIKLING VELKOMMEN MERVÆRDI I BYUDVIKLING VELKOMST v. Programchef Jørgen Dreyer, Fredensborg Kommune PROGRAM 11.15 KOMMUNEN SOM FACILITATOR OG MEDSPILLER v. direktør ELLEN HØJGAARD JENSEN, Dansk Byplanlaboratorium

Læs mere

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Debatmøde om forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 9. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Professor Ole B. Jensen Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune Landdistriktspolitik Nordfyns Kommune 2017-2021 Forord Kære læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer dig for Nordfyns Kommunes landdistriktspolitik. Der tales meget om land og by, hovedstad og provins,

Læs mere

HVOR OG HVORDAN VIL VI BO? BYUDVIKLING OG BOSÆTNING I VEJLE

HVOR OG HVORDAN VIL VI BO? BYUDVIKLING OG BOSÆTNING I VEJLE HVOR OG HVORDAN VIL VI BO? BYUDVIKLING OG BOSÆTNING I VEJLE Henrik Børsting Aagaard Leder Kommuneplan og Udvikling, Vejle Kommune 26. November 2010 VEJLE I TAL Stigende befolkningstal (2007/104.101, 2010/106.603)

Læs mere

BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN

BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN Af Hans Peter Svendler, direktør, Realdania, og Steen Hvass, direktør, Kulturarvsstyrelsen Realdania og Kulturarvsstyrelsen har igennem

Læs mere

Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde?

Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde? Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde? 1 De kommunale visioners betydning 2 Snapshot: Rebild Kommune 3 Sådan laver man en vision 4 Serviceeftersyn: Styrkepositionerne dur de? Visioner gør en forskel Også

Læs mere

Elisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle

Elisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle Navn Adresse By E-mail Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive hørinssvar til? Høringssvar - skriv eller kopier dit/jeres høringssvar ind her Vi vil

Læs mere

Kunsten at skabe by - eller Byudvikling i Aalborg v. Peder Baltzer Nielsen Stadsarkitekt, Aalborg.

Kunsten at skabe by - eller Byudvikling i Aalborg v. Peder Baltzer Nielsen Stadsarkitekt, Aalborg. Kunsten at skabe by - eller Byudvikling i Aalborg v. Peder Baltzer Nielsen Stadsarkitekt, Aalborg. Debatoplæg fra Nordic City Network 2018 Demokratisk byudvikling Byplanlægning er lederskab. Politik og

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere