BYPLAN NYT TEMA I SAMMENHÆNG. Ud over kommunegrænsen - Side 7. Urbaniseringen er på alles læber Byplan Nyt på Folkemødet - Side 14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYPLAN NYT TEMA I SAMMENHÆNG. Ud over kommunegrænsen - Side 7. Urbaniseringen er på alles læber Byplan Nyt på Folkemødet - Side 14"

Transkript

1 BYPLAN NYT 14. årgang juli TEMA I SAMMENHÆNG Ud over kommunegrænsen - Side 7 Urbaniseringen er på alles læber Byplan Nyt på Folkemødet - Side 14 Skab rammerne for den gode opførsel - Side 17

2 2 anlæg og drift af udearealer STIK FINGEREN I JORDEN Anlægs- og driftsopgaver kræver omhu. OKNygaard»stikker fingeren i jorden«og leverer ydelser, der er nøje tilpasset vores kunder. Landsdækkende anlægsgartner Lokal tilstedeværelse 10 lokationer Totalløsninger anlæg og drift af udearealer OKNygaard a/s T: KURSUSLEDER I BYPLANLABORATORIET Er du vores nye kollega? Da en af vores kursusledere er gået på pension, søger vi en ny, engageret medarbejder til vores tværfaglige team. Vi leder efter en kollega, der har en analytisk tilgang og brænder for formidling og udvikling af planlægningen. Vi forventer at du har Erfaring med fysisk planlægning Relevant uddannelsesmæssig baggrund Erfaring med procesfacilitering og innovation Gode kommunikative evner Læs det fulde stillingopslag på Spørgsmål kan rettes til direktør Ellen Højgaard Jensen, tlf Ansøgningsfrist: 18. august kl Dansk Byplanlaboratorium er en uafhængig institution, som arbejder med at udvikle og formidle dansk planlægning. Det sker gennem efteruddannelse, konferencer, faglige netværk og projekter, der skaber ny viden og udvikler planlægningen.

3 14. årgang juli 2014 Ud over kommunegrænsen - Side 7 Urbaniseringen er på alles læber. Byplan Nyt på Folkemødet - Side 14 Skab rammerne for den gode opførsel. - Side 17 3 INDHOLD TEMA I SAMMENHÆNG Ministeren siger det, forskeren siger det, folket siger det: Byerne kan ikke betragtes som selvstændige størrelser, de indgår i et netværk og samspil af byer, med forskellige roller og identitet. Og uanset om det er de små byer i landskabet, eller det er de større købstæder, så afhænger deres udvikling af, at man forstår den sammenhæng og forstår at planlægge i den Leder Kort nyt Kommune nyt Samarbejde skal styrke købstæderne Byer i landskabet I Byer i landskabet II Byplan Nyt på Folkemødet Kan byplanlægning mindske kriminaliteten? 3 myter om kriminalitet og planlægning Fem kommuner ændrer byen Byplanmødets planmesse Plankalenderen Foto: Andreas Hvidt BYPLAN NYT TEMA I SAMMENHÆNG 3 Redaktion Ellen Højgaard Jensen (ansv.) Ny W. Øhlenschlæger Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K Tlf.: Mail: Annoncer bestilles senest 4. august 2014 Layout Anne Solitander Bohlbro Forsidefoto Mathis Gallego Oplag 3600 Tryk Handy-Print A/S ISSN Signerede artikler står for forfatterens regning, usignerede for den ansvarshavende redaktørs regning. Byplan Nyt 4-14 udkommer i september 2014 og har fokus på innovation. BYPLAN NYT nr. 3 / 2014 (14. årgang)

4 4 Leder Allinge, Rio og København Byplanlaboratoriet har været til Folkemøde på Bornholm. Det var en fantastisk oplevelse. En gang om året kan folket møde deres politikere i øjenhøjde og diskutere stort og småt. Allinge var i 4 dage en tryg by, hvor alle hjalp til med at skabe den gode stemning og den ligeværdige dialog. Og det er ikke kun i Allinge. Jeg har den fornøjelse at cykle gennem Christiansborg til og fra arbejde og det glæder mig dagligt at støde ind i politikere, der ganske trygt færdes i vores by. Parkering, gule balloner og søpindsvin Søstjerner, søpindsvin og hummere skal forbedre vandkvaliteten mens gule balloner viser vejen til nærmeste ledige parkeringsplads. Fællesnævneren er parkeringsmuligheder over, under eller på gadeniveau. Rundt om i verden bruges behovet for parkering som en løftestang til klimatilpasningsprojekter eller til bedre byrum. Eksemplerne er samlet i publikationen parkering og bykvalitet, der sætter fokus på parkeringsløsningers betydning for bykvalitet og bymiljø. Se mere på Den trygge by skabes gennem møder og ikke gennem mure og pigtråd. Det har det kriminalpræventive råd øje for. De anbefaler planlæggere og politikere at planlægge for mange mennesker i byrummet og øjne på gaden. Det betyder at vi skal møde hinanden på kryds og tværs i det daglige. God byplanlægning kan skabe tæthed, liv i gaderne, boliger og butikker, der retter sig mod det offentlige rum samt mix af trafikformer. Men de fysiske greb gør det ikke alene. En tryg by fordrer en grundlæggende tillid og tryghed i samfundet. Den tillid skabes blandt andet når høj og lav møder hinanden i dagligdagen og når vi færdes i hinandens områder og Tillid skabes blandt andet når høj og lav møder hinanden i dagligdagen oplever, at mennesker vælger at indrette sig forskelligt. Sådan ser de fleste danske byer ud. Men hvis vi ikke passer på, så ender vi med, at byerne bliver opsplittet i enklaver, hvor frygt og mistillid kan trives. I disse dage behøver vi blot at tænde for fjernsynet for at se, hvordan Rio fungerer. Det er et skræmmebillede, der viser hvordan en utryg by ser ud. Flere turister til Vandkantsdanmark Nye badehoteller og campingpladser tæt på kysten kan blive resultatet af en ny forsøgsordning, der skal styrke turismen i kystområderne. Hvis kommuner kan indsende en samlet plan for udviklingen af turismen i deres område, er det muligt at få grønt lys til byggeri indenfor strandbeskyttelseslinjen eller kystzonen i områder, hvor der i forvejen er turistanlæg. Se mere på Folkemødet er alt det modsatte. Og når livsstilsmagasinet Monocle for 3. gang har kåret København som den bedste by at bo i, så tror jeg netop, at det handler om en blandet by med grundlæggende tillid og tryghed. Ved nomineringen blev bl.a. kriminalitetsrate, cyklisme og infrastruktur fremhævet. Som noget nyt har Monocle i år også set på, om den enkelte by har fundet en balance mellem styring og frihed. Byplanlægningen kan ikke tage hele æren, men jeg er overbevist om at den spiller en ganske væsentlig rolle. Ellen Højgaard Jensen Direktør

5 5 KORT NYT Fokus på en skrantende biodiversitet I et lille land som Danmark, med et intensivt dyrket landbrugsland, er biodiversiteten under pres. Danmark har tilsluttet sig EU s målsætning om at standse tabet af biodiversitet i Ønsket er at skabe større sammenhængende naturområder, hvor dyr og planter kan bevæge sig frit. Hvordan det rent faktisk kan lade sig gøre, kan man få et indtryk af i to eksempelsamlinger udgivet af Naturstyrelsen. Den ene handler om biodiversitet i byerne og den anden om hvordan man skaber sammenhængende naturområder i det åbne land. Biodiversitet og grønne byer og Mere sammenhæng i naturen kan downloades på Biodiversitet og grønne byer En eksempelsamling til byplanlæggere og beslutningstagere Hjælp til bymidter og handelsgader Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har afsat 30 mio. kr. til en ny pulje, der kan søges af kommuner med hensygnende bymidter og handelsgader eller til strategisk skrumpning af de mindste byer. Puljen kan kun søges sammen med en privat part og midlerne skal gå til nytænkende initiativer, der kan være med til at skabe liv og udvikling lokalt. Se mere på Fire kilometer og helst ingen bakker Skal flere danskere vælge cyklen frem for bilen, så skal der helst være mellem 1 og 4 kilometer til de fleste gøremål. Er der længere, vælger vi bilen er der for kort, vælger vi at gå. Det kan man læse i rapporten Vi cykler for at shoppe. Se mere på Bæredygtighedscertificering af byområder Green Building Council udbyder til efteråret en ny uddannelse i DGNB certificering af byområder. Kurset løber over fire dage med oplæg og casearbejde om den nye danske DGNB standard for byområder. Læs mere på Shared space hvad skal der til? Foto: Ny W. Øhlenschlæger Shared space er, når forskellige trafikanter benytter det samme areal. Det anvendes bedst i tætte byområder med mange lette trafikanter. Læs mere i en ny vejledning på Byplanlægning er forebyggelse Trafikkaostiske, smoggrå byer fyldt med triste betonkasser og uindbydende pladser ( ) er den største sundhedsrisiko i dag. Det udtaler den amerikanske forsker i livsstilssygdomme og global sundhed Alessandro Demaio. En udfordring både tænketanken Sustania og Novo Nordisk adresserer i hhv. Guide to CO-Creating Health og projektet Cities Changing Diabeties, der begge peger på, hvordan planlægningen af byen får konsekvens for folkesundheden. Læs mere i Mandag Morgen, nr. 19, Midler til byforskning om segregation og sociale medier Bevillinger fra Innovations Fonden sikrer dansk deltagelse i to europæiske forskningsprojekter. Det ene fokuserer på segregation i større byer. Det andet er en undersøgelse af muligheden for at udtrække og bearbejde information fra de sociale medier, og om disse kan være et redskab til at varetage flere gruppers interesser i kommunernes beslutningsprocesser. Læs mere på

6 6 KOMMUNE NYT Nærheden i tre versioner Med offentliggørelsen af tre bud på fremtidens forstad er Nærheden ved Hedehusene nået et skridt videre på vejen fra idé til virkelighed. Fælles for de tre projekter er vægtningen af bæredygtighed, aktiv livsstil og rum for fællesskab. Frem til 11. Juli kan alle interesserede komme med deres kommentarer til de tre projekter. Aalborg, Ballerup og Viborg har alle indgået en aftale med Naturstyrelsen og Realdania om at kickstarte en bæredygtig udvikling af forstaden. Byerne er udvalgt på baggrund af Realdanias initiativ Fremtidens Forstæder. Læs mere på Se forslagene på Klimaudfordringerne skaber nye synergier Illustration: Arkitema Architects Skovlundes nye nerve I februar 2014 udskrev Ballerup Kommune idékonkurrencen om Skovlunde Bymidtes fremtidige udviklingsmuligheder. Målet var en robust og langtidsholdbar helhedsplan, som tager afsæt i borgernes og kommunens vision om en bedre by frem for mere by. Tegnestuen Vandkunsten har vundet konkurrencen med et projekt, som blandt andet roses for at undgå bagsider og utrygge mellemrum. Bystrædet bliver byens nye nerve -et varieret byrumsforløb, der syr byens funktioner, stræder og pladser sammen. 6 NÆRHEDEN Se mere på Indvielsen af Vandledningsstien i Gladsaxe Kommune er endnu et eksempel på, hvordan kommunerne kombinerer klimatilpasning med løsningen af andre udfordringer i byen. Udover indretningen af flere vandløb og åbne regnvandsbassiner langs Vandledningsstien, er den ført under en stærkt trafikeret vej, så den udgør en sikker skolevej for områdets børn. Sidst men ikke mindst forvandler området langs Vandledningsstien sig til et rekreativt vådområde ved store regnskyl. Det opsamlede regnvand ledes derfra videre til Høje Gladsaxe Park vel at mærke uden om kloakkerne. Se mere på Dansk Verdensnaturarv Stevns klint og Vadehavet er kommet på den prestigefyldte UNESCO liste over verdens naturarv. Det er et kvalitetsstempel, der ofte betyder en fremgang i turismen på op til 50 %. Vadehavet er verdens største sammenhængende tidevandssystem. Det er levested for mere end dyre- og plantearter og mellemlanding for millioner af trækfugle. Stevns klint er en unik geologisk lokalitet, hvor man tydeligt kan se de forskellige aflejringer i klinten, der fortæller om jordens historie. Illustration: Tegnestuen Vandkunsten foto: Søren Vinding, Fanø Natur

7 7 Transformationen af købstæderne er i fuld gang, mener Carsten Hansen, minister for By, Bolig og Landdistrikter. Foto: Minsteriet for By, Bolig og Landdistrikter. Fokus på provinsen: Samarbejde skal styrke købstæderne Den tid er forbi, hvor den enkelte borgmester kunne nøjes med snævert at tænke på sin egen kommunes interesser. Hvis købstæderne skal holde på eller ligefrem tiltrække beboere og erhvervsliv, skal der samarbejdes regionalt, mener ministeren for By, Bolig og Landdistrikter. Af journalist Susanne Faber På den ø, jeg kommer fra, var det tidligere tit Odense mod resten af kommunerne. Den samme kamp udspiller sig mange andre steder herhjemme, for traditionelt har borgmestre mest været optaget af, hvad der er bedst for netop deres kommune. Men den holdning skal ændres, mener minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen (S). For den affolkningstendens, som i længere tid har præget mange landsbyer, er nu begyndt at vise sig i landets købstæder som i denne sammenhæng er ministeriets fællesbetegnelse for de cirka 80 mellemstore provinsbyer i Danmark, som har mellem og indbyggere. Skal fraflytningen stoppes, er der behov for at tænke mere regionalt og mindre lokalt, er hans vurdering: Man er nødt til at tænke på nye måder, nødt til at stå sammen regionalt og have en åben dialog om, hvor den enkelte by og kommunes svagheder og styrker ligger og på den baggrund finde frem til, hvad der skal satses på lokalt. Vi står midt i en transformation af købstæderne, hvilket er kommet hurtigere, er voldsommere og er mere omfattende, end de fleste havde forudset. Det kan f.eks. illustreres med den befolkningsudvikling, man forventer i Københavns Kommune. I løbet af en 14-årig periode, fra 2011 til 2025, regner man med at nå op på en tilvækst på indbyggere. Flytningen fra land til by er langt større end forventet. Alligevel mener Carsten Hansen, at der er tale om rettidig omhu i forhold til det netværksprojekt, ministeriet har sat i søen for at komme købstæderne til undsætning... traditionelt har borgmestre mest været optaget af, hvad der er bedst for netop deres kommune Man skal huske, at en lang række byer stadig har tilvækst. Billedet er langt mere nuanceret end den

8 8 TEMA Pulje til fornyelse I år har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afsat 30 millioner kr. fra byfornyelsesmidlerne til at gennemføre konkrete byfornyelsesforsøg, der skal skabe liv og udvikling i problemramte bymidter og handelsgader. gængse opfattelse af, at det står skidt til i provinsen som sådan, og jeg ser det som en del af min opgave at være med til at bringe de nuancer frem. Der er ingen grund til at male fanden på væggen. Centrale udfordringer At der er tale om solide udfordringer for mange købstæder er ministeren dog ikke i tvivl om: Krisen har været ret hård ved landdistrikterne og yderområderne, og samtidig er urbaniseringen taget til. En del købstæder oplever tab af arbejdspladser nogle tabes på grund af centralisering af både private og offentlige arbejdspladser. Måske har byen ikke længere en politistation og har også mistet en uddannelsesinstitution. Det betyder noget for byernes rolle og selvforståelse, konstaterer Carsten Hansen. Samtidig er byernes handelsgader under pres. Mange steder har man opført decentrale indkøbscentre, som trækker handelen ud af bymidten. Når beboerne samtidig i højere grad pendler for at komme på arbejde, bliver stadig mere handel lagt udenfor byen, og det opland, der før blev trukket ind til byen, kører også i centeret i stedet. Bymidten risikerer at miste mere og mere af sin funktion, måske er der i dag mest aktivitet omkring sportshallen, så der kan være behov for at diskutere, hvad man gør for at binde bymidten sammen og fremtidssikre den. Selvfølgelig kan vi ikke fra Christiansborg skabe udvikling, og det skal vi heller ikke byerne kan godt selv Det er blandt andet den diskussion, ministeren håber, kommer godt i gang med netværksprojektet: Jeg vil gerne i dialog med borgmestrene, så der kan debatteres og Nye billeder udvikles løsninger. Selvfølgelig kan vi ikke fra Christiansborg skabe udvikling, og det skal vi heller ikke byerne kan godt selv. Men vi vil gerne være med til at sætte fokus på udviklingen. Ti kommuner fra hele landet deltager i netværksprojektet med byer, der alle ligger udenfor de store vækstområder og samtidig repræsenterer forskellige størrelser og bystrukturer (se boks). Planlæggere fra de enkelte kommuner mødes løbende, og der trækkes eksperter ind til netværksmøderne, hvor man, på baggrund af erfaringerne fra byerne, diskuterer deres udfordringer og potentiale. Ideen er at skabe nye billeder af købstæderne, både mentalt og konkret, som kan bruges til at komme udviklingen i møde. Til september forventer ministeriet, at man Nye billeder på købstæderne er et netværksprojekt. Målet er at afprøve og diskutere forskellige strategier og redskaber for planlægningen af købstæder i forandring. At skabe nye billeder, for derigennem at skabe rum for at diskutere byernes udfordringer og potentialer, redskabernes anvendelighed og behovet for udvikling af nye instrumenter Omdrejningspunktet er 3 netværksmøder hvor købstædernes udfordringer og potentialer debatteres med udgangspunkt i erfaringerne fra de medvirkende byer/ kommuner. Projektet koordineres af Dansk Byplanlaboratorium for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Følgende 10 kommuner deltager i projektet: Lolland Kommune, Maribo, indbyggere. Hjørring Kommune. Hirtshals, indbyggere. Lemvig Kommune, Lemvig, indbyggere. Assens Kommune, Assens, indbyggere. Esbjerg Kommune, Bramming, indbyggere. Faxe Kommune, Haslev, indbyggere. Vordingborg Kommune, Vordingborg, indbyggere. Varde Kommune, Varde, indbyggere. Norddjurs Kommune, Grenå, indbyggere. Faaborg-Midtfyn Kommune, Faaborg, indbyggere.

9 9 vil være klar til at præsentere nogle af de idéer der er kommet frem på møderne på en konference. Byerne har forskellige sociologiske og kulturelle udfordringer, men vi håber at kunne samle en værktøjskasse med eksempler, metoder og strategier til, hvordan man kan komme godt gennem transformationen som købstad. Jeg oplever, at kommunerne har meget lyst til at være med og spille ind, og at mange er meget bevidste om behovet for at gøre noget ved udfordringerne, siger Carsten Hansen, der selv bor i Odense, arbejder i København og har sommerhus på Langeland. Man skal huske, at en lang række byer stadig har tilvækst. Billedet er langt mere nuanceret end den gængse opfattelse af, at det står skidt til i provinsen Et livgivende pust Blandt de købstæder, der har formået at få indbyggertallet til at vokse i en tid, hvor de fleste skrumper, er Varde, Vordingborg og Haslev. Sidstnævnte rummer således i dag godt indbyggere 500 sjæle mere end for otte år siden. Haslev var tidligere kendt som skolernes by og indremissionsk højborg, og det var også Indre Mission, der stod bag byens seminarium. Siden lukkede både seminariet og en del af de øvrige uddannelser, antallet af tomme bygninger steg, og der manglede tilbud til de unge. Kommunen satte sig i 2011 for at puste nyt liv i Haslev med en by-strategi, der er udviklet i samarbejde med borgergrupper. Den sætter fokus på forhold som byliv, torvedannelser, butikker, boligbyggeri og aktiviteter i byrum og rekreative områder. Alt sammen med det formål at gøre byen attraktiv at bo, arbejde og leve i. Om Haslev er et eksempel til efterfølgelse, er Carsten Hansen dog ikke klar til at give sin vurdering af. I det hele taget vil han ikke udpege hverken mønsterbrydere eller særligt hårdt belastede købstæder på nuværende tidspunkt: Det projekt, vi har sat i gang, skal være med til at kortlægge, hvordan man tackler udfordringerne rundt om i landet, så det er for tidligt i processen at gå ind og udpege, hvem der har gjort det godt. Vi har ikke alle svarerne på forhånd. Når vi har samlet resultaterne og analyseret dem, vil vi få en fornemmelse af, hvor man har fat i noget, der fungerer. Samarbejde gør forskel Selv om netværksprojektet ikke er afsluttet, er Carsten Hansen, som nævnt indledningsvis, ikke i tvivl om, at en vigtig ingrediens fremover bliver samarbejde på tværs i regionerne. Han henviser til, at man allerede ser det etableret med succes nogle steder som kommunerne på Fyn, der er gået sammen i et erhvervs- og turismesamarbejde. Hvis vi som danskere tager på ferie sydpå, tager vi heller ikke til en lille bitte by alene, vi tager til en region. Det er oplagt at samarbejde om turisme. Ministeren peger også på Aalborg Samarbejdet og samarbejdet i Business Region Aarhus som etablerede eksempler på samarbejde, der også kan gavne købstæderne. Aalborg Samarbejdet omfatter tre kommuner i Region Nordjylland og har blandt andet til formål at understøtte økonomisk vækst og beskæftigelse på tværs af kommunegrænserne, mens Business Region Aarhus vil det samme med sit samarbejde mellem 11 østjyske kommuner. Kommunerne er nødt til at stå sammen og lære at samarbejde i regionerne, hvis købstæderne skal komme godt igennem transformationen Kommunerne er nødt til at stå sammen og lære at samarbejde i regionerne, hvis købstæderne skal komme godt igennem den transformation, vi står midt i. Nogle steder er man allerede godt i gang, og har formået at vende udviklingen til vækst. Det giver erfaringer, som kan komme dem, der ikke er nået så langt med at udvikle løsninger, til gode. Debat Minister Carsten Hansen sætter Købstædernes fremtid til debat på konferencen Fra Købstæder til levesteder. Den afholdes i Assens 16. september. Se mere på

10 10 sæsonby P r o v i n s b y l e v e s t e d Foto: Ny W. Øhlenschlæger K ø b s t a d Befolkningstal Trafikale barrierer Landskab Menneskelige ressourcer Parkering D e m o g r a f i Mødesteder Bosætningsby Kulturarv Identitet

11 BYPLAN NYT Detailhandel Hverdagsby

12 12 Byer i landskabet I Nye paradigmer? Kære Byplanlaboratorium. Tak for det fine og gode blad Byplan Nyt 1+2, som jeg modtog i dag for første gang. Det er jo interessant læsning også for en pensionist. Især læste jeg med interesse artiklen Ikke mere der var engang..., som vist er en slags referat fra konferencen Byforskning uden grænser, hvor man har beskæftiget sig en del med de små byer med indbyggere. Af artiklen fremgår det, at der i de små stationsbyer på indbyggere foregår meget kraftige omstruktureringer. Seniorforsker Niels Boje Groth citeres bl.a. for, at der er et nyt paradigme på vej for bykernerne i disse små byer - og for byerne i det hele taget. Det lyder godt og fornuftigt at beskæftige sig med de hensygnende byer på indbyggere, for det er formodentlig endnu muligt at skabe den nødvendige opmærksomhed på netop denne bykategori. Det er nok på høje tid. Jeg hæfter mig imidlertid ved, at byer med et indbyggerantal på indbyggere tilsyneladende ikke behandles på konferencen. Det kunne skyldes, at man i byplankredse har opgivet disse meget små byer som samfund, der næppe kan revitaliseres i en moderne tid. Det kan jeg sådan set godt forstå, men det kan nu ikke være helt uinteressant, hvad der sker i disse små bysamfund forskellige steder i landet. I 2014 er der mere end dobbelt så mange småbyer med indbyggere, som der er byer med indbyggere (914 imod 442 efter Danmarks Statistik). I landskabet syner de en del nok mere, end deres faktiske størrelse fortjener, men jeg vil være tilbøjelig til at mene, at de hver for sig optræder ligeså meget i landskabet, som den enkelte by i den større kategori - og i hvert fald fremstår som byer. Disse småbyer visner faktisk hen med mindre de ligger i en betydeligt større bys interessesfære. Så kan der udmærket være stærke og vægtige - ønsker om både byudvidelse og byrenovering. Som eksempel kan nævnes Karlebo by i det velhavende Nordsjælland med aktive 232 indbyggere og et betydeligt politisk drive. I kommunalpolitisk sammenhæng betyder det et angreb på og kritik af landzonebestemmelserne, der ofte bliver beskrevet som fuldstændigt dræbende for ethvert initiativ på landet. Som alle ved, indebærer en liberalisering af landzonebestemmelserne risiko for uplanlagt og diffus bebyggelse af det åbne land uden nogen egentlig positiv virkning for de små bysamfunds overlevelse, men med en ofte uerstattelig konsekvens for landskabet. Jeg kunne derfor ønske mig, at det 10 år gamle Center for strategisk byforskning ville forske lidt mere i ud- og afvikling af de små byer med indbyggere med udgangspunkt i så vel de menneskelige som de landskabelige konsekvenser. F.eks. ved at undersøge, hvilke paradigmer for både af- og udvikling, der kan være relevante for den enkelte landsby afhængigt af byens placering i den samlede bystruktur. Men det har centret måske allerede gjort? Med venlig hilsen David Trier Frederiksen Nivå, april 2014 Foto: David Trier Frederiksen

13 13 Byer i landskabet II Se på sammenhængen Kære David Trier Frederiksen Det er rigtigt, at byer på indbyggere var konferencens omdrejningspunkt. Og blandt dem begrænsede vi os ofte til de kun 100 byer, som blev kommunecentre i 1970 men mistede rollen igen i Om disse byer har Center for Strategisk Byforskning skrevet en hvidbog for Realdania, som spurgte til, hvordan de mindre kommunecenterbyer vil klare sig efter tabet af rådhus, andre centerrelaterede arbejdspladser og den politiske kontrol over nærmiljøet, i en tid præget af centralisering. Det var begrundelsen for det snævre byvalg. Men hvad med fornuften? Netop de små tidligere kommunecentre er interessante mønsterbrydere. De er som knaster i den lineære forestilling om, at småt er skidt, og stort er godt. Fra 1970 til 1990 var det de hurtigst voksende byer i landet, og også i perioden efter 1990 klarer de sig bedre end både de lidt større byer og langt bedre end de små byer på indbyggere. De tidligere små kommunecentre fungerer stadig som centre for deres gamle opland, dvs også som centre for de mange små byer på indbyggere, som du foreslår, at CSB skal undersøge. CSB har ikke egne midler til at løfte en sådan opgave. Men skulle centret få sådan en opgave, vil jeg anbefale, at man ser på de små byer i deres funktionelle sammenhæng med nabobyerne og den større by i hvis opland, de ligger. Småbyernes fremtid ligger nemlig ikke i en udvikling som selvstændige byer, men som boligområder i en erhvervsmæssig sammenhæng, som er regional, og i en servicemæssig sammenhæng, som er lokal, rettet mod den nærmeste centerby. Det er kun i en sådanne helheder, de kan klare sig, med mindre særligt specialiserede erhvervs-, turist- eller servicefunktioner for et langt større opland bringer dem i en klasse for sig. Derfor er jeg også enig med dig i, at landsbyernes udviklingsperspektiver skal ses i forhold til deres placering i den samlede bystruktur. Det kunne føre til en genoptagelse af bymønsterplanlægningen, som i landsplanlægningen blev sat på stand-by i For mange kommuner presser en afklaring af det lokale bymønster sig på, især hvor to eller flere tidligere kommunecentre er bragt ind i et fællesskab uden klar rollefordeling. Til slut om bekymringen for det åbne land: Ja, udsigten er under pres. Boligbebyggelserne i de små byer sælges med udsigt. Men kunne det ikke tænkes, at et sådant pres vil bidrage til en skarpere definition af landskabsværdierne - som med vindmøllerne og skovrejsningen? En omhyggelig planlægning af boligbyggeri i de små byer kan vel næppe skade landskabet mere end jordbrugserhvervet har gjort med indførelsen af den industrielle monokultur. Med venlig hilsen Niels Boje Groth Frederiksberg, april 2014

14 14 Urbaniseringen er på alles læber Dansk Byplanlaboratorium deltog i Folkemødet i Allinge i juni. Adskillige debatter og arrangementer handlede nemlig om emner, der er relevante for planlægningen. Byplan Nyt har spurgt en række deltagere, hvad de fik ud af de debatter, de overhørte. Af Ny W. Øhlenschlæger Gitte W. Mathiesen, planlægger i Sønderborg Kommune Niels Erik Danielsen, medlem af Kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune (Ø) Ellen Højgaard Jensen, Direktør i Dansk Byplanlaboratorium Arkitekturpolitikken og fremtidens Danmark Det skævvredne Danmark kan man redde udkantsområderne? Opsplitning mellem rig og fattig i byerne er det et problem? Hvad var den vigtigste pointe i arrangementet? At kulturminister Marianne Jelved lovede at gå tilbage og se på, om der er for mange og for gamle regler, som står i vejen for at man kan eksperimentere og skabe arkitektur af høj kvalitet i Danmark. Hvad synes du er det vigtigste planlægningsspørgsmål at debattere på Folkemødet? Det er, hvordan vi skaber en god dialog mellem politikere, embedsfolk og borgere Arrangør: Dansk Arkitektur Center Hvad var den vigtigste pointe i arrangementet? Det vigtigste var, at der var enighed blandt de 5 borgmestre om, at man ikke vil spilles ud mod hinanden. Kommunerne og byerne skal ikke konkurrere med hinanden, for går det godt et sted, så spreder det sig. Og så var det selvfølgelig dejligt at høre venstrefolk tale om større lighed Hvad synes du er det vigtigste planlægningsspørgsmål at debattere på Folkemødet? Jeg synes vi bør diskutere, hvordan vi ønsker at leve med hinanden i fremtiden. Det handler i bund og grund om demokrati, og jeg synes faktisk at den diskussion foregår her på Folkemødet. Arrangør: KL, Politiken Hvad var den vigtigste pointe i arrangementet? Den vigtigste pointe var, at vores byer er ved at blive mere opdelte. Og desuden, at de store byer har brug for nye redskaber til at sikre, at der kan bygges billige boliger Hvad synes du er det vigtigste planlægningsspørgsmål at debattere på Folkemødet? Jeg synes det er vigtigt at debattere konsekvenserne af folkevandringen fra land til by. Danmarkskortet er i hastig forandring. Det kræver planlægning, men der er ingen lette løsninger. Jeg tror vi skal tænke i helt nye baner. Arrangør: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Foto: Andreas Hvidt

15 15 Per Sørensen, Kystteknisk chef, Kystdirektoratet Marie Louise Madsen, medlem af Dansk Byplanlaboratoriums bestyrelse, Vicekontorchef i KL Povl Gad, Spiludvikler, Gametools Bilerne ned, åen op og vandet ud af kældrene Hvad var den vigtigste pointe i arrangementet? Den vigtigste pointe var, at man faktisk kan løse flere problemstillinger på en gang både mht. klimatilpasning, trafik, rekreative områder osv. Men det kræver, at vi tænker virkelig langsigtet. Hvad synes du er det vigtigste planlægningsspørgsmål at debattere på Folkemødet? Hvordan vi planlægger for helheden. Altså, hvordan vi afvejer de løsninger der er attraktive lige nu og dem, som løser nogle problemer på meget lang sigt. Det kræver virkelig nogle prioriteringer. Vi bør udvikle nogle redskaber, som gør de prioriteringer lettere. Arrangør: Dansk Byggeri, Concito, Danske anlægsentreprenører, Danva, Fonden Teknologirådet, Greenpeace, Kystdirektoratet. Har Danmark og danske byregioner råd til at være grøn frontløber? Hvad var den vigtigste pointe i arrangementet? Det var, at der ikke nødvendigvis er en modsætning imellem det at skabe vækst og udvikling og det at tage hensyn til miljøet. Det er det, der er kernen i den grønne omstilling. Desuden var der en god pointe i, at vi skal arbejde med lukkede ressourcekredsløb af vand, affald osv. Hvad synes du er det vigtigste planlægningsspørgsmål at debattere på Folkemødet? Det vigtigste tema lige nu er urbaniseringen og (u)balancen mellem de kommuner som oplever befolkningstilvækst og dem, som oplever det modsatte. Arrangør: Dansk Arkitektur Center Nedrivning og udvikling i landsbyer Hvad var den vigtigste pointe i arrangementet? Det er, at samarbejdet er helt essentielt. Men samtidig virker nogle af de centrale aktører famlende overfor det. Kreditforening og Kommune er begyndt at snakke sammen i Hjørring, og det er jo godt. Men det virker også som en undtagelse, og en erfaring, der ikke sådan lige af sig selv lader sig overføre til andre områder. Hvad synes du er det vigtigste planlægningsspørgsmål at debattere på Folkemødet? Hele diskussionen om landdistrikterne er vigtig. Men hvad skal der ske dér, hvor alle menneskene flytter hen? Det er jo i byerne at alle mennesker samles, så der er endnu mere på spil med hensyn til fx økonomi, bæredygtighed, forurening, befolkning osv. Arrangør: Dansk Byggeri, Nykredit og Sbi, Aalborg Universitet

16 16 Det er en myte, at afspærringer, pigtråd og videoovervågning er det bedste værn mod kriminalitet. Men det benyttes alligevel i stor stil. Foto: Mathis Gallego Kan byplanlægning mindske kriminalitet? Ballerup Kommune satser på at øge trygheden og mindske kriminaliteten i Skovlunde bymidte, som er præget af bandeskyderier, hashhandel og utryghed. Redskabet er en ændring af det fysiske bymiljø. Af journalist Anne Mette Ehlers Skovlunde i Ballerup Kommune har indbyggere. Det er en typisk forstad med en rest landsbystruktur omkring et gadekær, store almene etageboliger, parcelhuskvarterer og et af landets første indkøbscentre i bymidten. Centret er nedslidt, samtidig er bymidten usammenhængende og skåret over af Ballerup Boulevard og S-banen. Det er karakteristisk, at de forskellige byfunktioner består af introverte bygninger, der vender bagsiden mod hinanden og er adskilt af et ingenmandsland. Det er velkendt, at området er belastet af hætteklædte bander og deres skyderier, og at arealerne omkring centret opleves som meget utrygge. De færreste tør gå der ned ved nattetide. Velkommen til. Konkurrence med tryghedskriterie Derfor udvikler Ballerup Kommune et nyt plangrundlag for bymidten med fokus på at fremme trygheden og mindske kriminaliteten. Det omdrejningspunkt er så stærkt, at det ganske usædvanligt er et bedømmelseskriterium i en udskrevet arkitektkonkurrence, der ved redaktionens afslutning ikke er afgjort. Konkurrencen om Skovlunde Bymidte er en af de få arkitektkonkurrencer i Danmark, hvor tryghedsforholdene og -ønskerne er gjort helt konkrete for deltagerne, fortæller arkitekt og lektor emeritus ved Arkitektskolen, Bo Grönlund, som har været rådgiver i udformningen af konkurrenceprogrammet og er formand for dommerkomiteen. Blandt andet ønsker kommunen at ændre de lukkede bygningers bagsider til forsider. Det vil skabe en en bedre sammenhæng med de andre byfunktioner samtidig med, at bagsiderne i dag er et oplagt sted at lave lyssky ting som graffiti, affaldsafbrænding eller uovervåget tyveri. Bedre belysning, mere sikker trafik og sammenhæng på tværs mellem stisystemer og passager indgår ligeledes i ønsket om øget tryghed. Tryghed handler om enkelhed og gennemskuelighed i kvarteret, for eksempel at det er nemt at afkode, hvad der er offentlige og private zoner. Vi ønsker også at kombinere boliger og erhverv bedre end i dag, siger Lone Schock, planchef i Ballerup Kommune. Meget er privatejet En af udfordringerne er, at en stor del af bebyggelserne er privatejede, derfor står en realisering ikke lige for, men afhænger af ejernes velvilje og investeringslyst. Der er på nuværende punkt etableret en dialog med beboere og ejere, ligesom kommunen allerede har gennemført tryghedsskabende tiltag så som at udtynde beplantning, så der nu er bedre overblik. Baggrunden for succes handler også om dialogen med menneskene, der bor i området. Vi har et stort samarbejde med politiet, og arbejder med det boligsociale og unge, der har risiko for at komme ud i kriminalitet. Byplanlægning kan ikke eliminere kriminalitet, men sammenlagt er det et godt bud, slutter Lone Schock.

17 17 3 myter om kriminalitet og planlægning Af journalist Anne Mette Ehlers Myte 1. Kriminalitet forhindres bedst med sociale og psykologiske indsatser. Nej, der skal mere til, og byplanlægning spiller en stor rolle. I Skandinavien har vi dog tradition for at fokusere meget på de sociale og psykologiske faktorer. Hvorimod vi ikke været tilstrækkeligt opmærksomme på de tre faktorer, der egentlig skaber kriminalitet. For det første: At en person er motiveret til at begå kriminalitet. For det andet: At der er nogen eller noget, det kan gå ud over. Sidst men ikke mindst: At der ikke er en kontrol af de almindelige normer for adfærd. Byplanlægning kan i høj grad få indflydelse på den tredje faktor, nemlig ved at skabe gode rammer for adfærd og opførsel gennem den måde byer er planlagt, udformet, bebygget og forvaltet på. Myte 2. Afspærring, lås og slå, video og plankeværk er de bedste værn mod kriminalitet Nej, tværtimod er det bedste værn mod kriminalitet vores færden og tilstedeværelse, som har en kæmpe kriminalpræventiv og tryghedsskabende funktion. Denne viden kan inddrages i byplanlægningen. Dette gøres eksempelvis ved at placere vinduespartier mod gaderne, blande byens funktioner i form af almene boliger, parcelhuse og industri eller åbne gågader for cykler om natten samt undgå at byerne breder sig for meget. Myte 3. Kriminalitet flytter bare sted Nej, over 100 forskningsprojekter viser, at der kun i mindre grad sker en overførsel til andre fysiske steder og kriminalitetsformer, når man forbedrer trygheden i et område via byplanlægning. Der er endda den effekt, at tiltagene for tryghed smitter positivt af på de omkringliggende bydele. Kilde: Karsten Nielsen, specialkonsulent og projektleder i Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden. Fem kommuner ændrer byen som et værn mod vold, tyveri og hærværk Af journalist Anne Mette Ehlers Ballerup Kommunes kriminalitetsforebyggende byplanlægning i Skovlunde Bymidte er en del af Det Kriminalpræventive Råd og TrygFondens projekt Tryghed og mindre kriminalitet via byplanlægning. Den primære strategi er at skabe bedre uformel eller naturlig overvågning af byen ud fra teorien om at overtrædelse af alment accepterede adfærdsnormer er vanskeligere, når der er større risiko for opdagelse. Den normdannende, gode adfærd virker demotiverende for normbrud. Udover Ballerup Kommune deltager fire andre eksempelkommuner: Aarhus, Esbjerg, Kalundborg og Guldborgsund. Find anbefalinger til at indarbejde tryghed i plandokumenter i Det Kriminalpræventive Råd og TrygFondens nye guide på hvor du kan læse mere om kriminalpræventiv byplanlægning. På en såkaldt tryghedsvandring gennem Skovlunde Bymidte fik repræsentanter fra Vestegns Politi, Ballerup Kommune, Centerforeningen, boligforeninger, lokalråd og arkitekter i projektets første fase et førstehåndsindtryk af kvarteret, dets stemninger og tryghed. Foto: Bo Grönlund

18 18 Foto: Dansk Byplanlaboratorium Smagsprøve på Byplanmødets planmesse Af Ny W. Øhlenschlæger I messebyen Herning afholder vi selvfølgelig også en planmesse, når vi besøger byen i forbindelse med Byplanmødet den september. Her har du mulighed for at sammensætte dit eget program og cirkulere blandt de 22 stande. Du kan besøge messen i pausen, eller melde dig til og bruge hele eftermiddagen på den. Her er en smagsprøve på, hvad du kan høre om. Se det fulde program for Byplanmødet og planmessen på Husk at tilmelde dig inden 4. august. Aabenrå - fremtidens købstad Ved denne stand har du mulighed for at diskutere købstædernes udvikling. Mange byer som Aabenraa står foran at miste deres roller som handelscentre og hvad skal så definere dem?, siger Bo Riis Duun, afdelingschef i Aabenraa Kommune. Vi arbejder med en strategi for, hvordan en by holder liv i den langsigtede plan langt ud over den aktuelle byrådsperiode I Aabenraa har man gennemført en visionsproces og en udviklingsplan for Fremtidens Aabenraa. Planen tager fat om alle byens lag; klima, trafik, byliv osv. Byens udfordringer bør ikke løses enkeltvist, men derimod på tværs, så der opnås synergi og merværdi. Udviklingsplanen er også innovativ fordi den arbejder med en strategi for, hvordan en by holder liv i den langsigtede plan langt ud over den aktuelle byrådsperiode. En strategi for at det bliver til virkelighed, siger Bo Riis Duun. Standholder: Aabenraa Kommune På tværs af Mjølnerparken På Lejerbos stand kan du høre, hvordan man skaber fælles fodslag mellem kommune og boligorganisation i et udsat boligområde. Vi er gået fra at være matrikelorienteret til at være mere byorienteret. Målet er, at få Lejerbos visioner til at spille sammen med de kommunale strategier for hele bydelen, siger projektleder Sara Nissen fra Lejerbo. Vi er gået fra at være matrikelorienteret til at være mere byorienteret Lejerbo er i gang med at udarbejde en fysisk helhedsplan for Mjølnerparken, og der er meget vægt på, at få det fysiske til at spille sammen med den boligsociale helhedsplan. Her er jobskabelse og tryghed eksempler på kerneindsatser og det er også noget, som kræver et tæt og godt samarbejde med kommunen, Siger Sara Nissen. Standholder: Lejerbo

19 PLANKALENDEREN JULI 19 The co-creation of public spaces in cities in transition Utrecht (NL), 10. juli / AUGUST New Urban Hybrids. IFHP Summer School Aalto (FIN), august / Økonomi i byudvikling Odense, 27. august / Making the City Roskilde, 29. august / Fremtidens erhverv i fremtidens bæredygtige byer Ved Miljøministeriets stand har du mulighed for at diskutere, hvordan erhvervsudvikling og bæredygtighed kan gå hånd i hånd. Byerne er nødt til at vise sig fra en ny side Erhvervslivets og virksomhedernes behov har ændret sig og virksomhederne har brug for nogle andre rammebetingelser i dag end for år siden. Byerne er nødt til at vise sig fra en ny side, siger Holger Bisgaard, som er kontorchef i Miljøministeriet. Virksomhederne er ofte mere afhængige af byernes servicestruktur og miljømæssigt er der ikke noget til hinder for, at de placerer sig i bymæssige omgivelser. Strukturudviklingen har også betydet, at der mange steder er tomme bygninger og overskud af erhvervsarealer. Det gør det nødvendigt at tænke nyt, mener kontorchefen: Vi skal sikre, at vi skaber byer der er effektive og attraktive og dermed giver virksomhederne de bedste vækstbetingelser. På standen præsenterer Miljøministeriet en håndbog, som skal inspirere til at nytænke erhvervsplanlægningen i kommunen. Standholder: Miljøministeriet Informationsteknologi, planlægning og borgerinddragelse Vejle, 9. september / Lokalplankvalitet og bykvalitet Vejle, september / Det 64. danske Byplanmøde Herning, september / SEPTEMBER International Young Planning Professionals Award (YPPA) Tours (FRA), september 2014 / Danske parkdage september, Roskilde / Fra købstæder til levesteder Assens, 16. september / Ekspropriation Silkeborg, 29. september / Det koster 1200 kr. om året at annoncere i kalenderen i Byplan Nyt. Kontakt redaktionen for yderligere information.

20 Udsendt af Dansk Byplanlaboratorium, Nørregade 36, 1165 København K ID-nr Magasinpost SMP Skab tryghed via byplanlægning De fleste kender det sikkert og har prøvet at opholde sig i utrygge omgivelser. Måske kan man ikke umiddelbart forklare, hvad utrygheden skyldes, men den er der. Ofte findes utrygheden i mennesketomme områder, hvor overskueligheden er minimal, eller hvor belysningen er dårlig. Det kan også være områder, der virker herreløse eller er dårligt vedligeholdte. I NIRAS anvender vi den store viden, der findes inden for forebyggelse af kriminalitet i byplanlægningen til at mindske utrygheden og skabe fx mere trygge og bedre boligområder. Vi rådgiver om tryghed via byplanlægning fra overordnede planer og strategier til detaljerede område- og lokalplaner. Vi kan også hjælpe dig med at: Skabe politisk opbakning og forståelse for en aktiv indsats på tryghedsområdet fx i planstrategiarbejdet, Tryghedsscreene jeres fysiske planer, Indarbejde tryghedsbestemmelser i fx helheds- og lokalplaner, Foretage antropologiske analyser af tryghedsoplevelser og udpege potentialer for tryghedsskabende adfærd, Finde de bedste tekniske sikringsløsninger. For mere info: arkitekt maa Lene Gundahl Sørensen eller arkitekt maa Hans Martin Skou udkast til annonce_lgs_maj 2014.indd :28:51 KONFERENCE Købstæder som levesteder Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter, inviterer kommuner, borgere, forskere, debattører og det lokale erhvervsliv til en ambitiøs konference, der sætter fokus på potentialer og løsningsmodeller for danske købstæder i forandring. Tid: Tirsdag d. 16 september 2014 kl Sted: Tobaksgaarden i Assens Tilmelding kan ske på fra 8. august til 6. september 2014 Købstæder som potentiale Danske købstæder og mellemstore handels- og provinsbyer har været afgørende dynamoer for liv, vækst og udvikling i hele landet igennem generationer. Det skal fastholdes og styrkes. Det kræver omstilling til fremtidens behov i øjenhøjde med borgerne og i samspil på tværs af kommuneskel. Med Hans Engell som ordstyrer, skal vi i fællesskab drøfte, hvordan fremtidens købstæder skal se ud, virke og udvikles. Sammen stiller vi skarpt på potentialer i forhold til detailhandlen, livet i bymidterne, demografiske forandringer og by-identiteter. På dagen Du vil blive inspireret af en lang række borgmestre med stærke holdninger i et levende debatformat. Mød bla: Arne Boelt, Hjørrings borgmester Erik Buhl Nielsen, Vardes borgmester Holger Schou Rasmussen, Lollands borgmester Knud Larsen, Vordingborgs borgmester Søren Steen Andersen, Assens borgmester Forskere og debattører vil bidrage med ny viden og nye perspektiver. Mød bl.a. Niels Boje Groth, Lars Goldschmidt, Christian Fumz, Martin Severin Frandsen samt få indsigt i en dugfrisk analyse af købstæderne fra Gehl Arcitechts Carsten Hansen åbner konferencen og afslutter dagen i en dialog med Hans Engell, hvor deltagernes indsigter omsættes til en politisk dagsorden.

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Vandet er Kokkedals fremtid

Vandet er Kokkedals fremtid Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

PRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER

PRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG FOLKEMØDET HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER Bornholm har med lanceringen af Folkemødet demonstreret, hvordan det er muligt at få succes

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

Fremtidens landsbyer Hobro 2. september 2013

Fremtidens landsbyer Hobro 2. september 2013 Det er dybt frustrerende at have en køber, som ikke kan få lån ( ) Jeg synes ikke, at det er rigtigt, at realkreditinstitutterne på den måde skal gå ind og lave boligpolitik, siger ejendomsmægler Hanne

Læs mere

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning

Læs mere

Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning

Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning Bo Grönlund, arkitekt maa, Kunstakademiets Arkitektskole, København Kommunale 1) Kommunens ansvar for tryghed i hele

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer

Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 20-10-2015 - Ændret bilag) ULØ Alm.del Bilag 15 Offentligt Møde med: Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer 20. oktober 2015 Formand Steffen

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030

Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030 Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030 Aftenens program Program 17:00-17:05 Ankomst 17:05-17:15 Velkomst ved borgmester Holger Schou Rasmussen 17:15-17:45

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E-08015-Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) 93 226 55 94 h10.itaca@h10hotels.com

Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E-08015-Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) 93 226 55 94 h10.itaca@h10hotels.com KTC - Studietur Barcelona 25. 27. maj 2016 Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E-08015-Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) 93 226 55 94 h10.itaca@h10hotels.com Barcelona Barcelona opfattes i dag som en global

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Professor Ole B. Jensen Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Arkitekternes Hus Strandgade 27A DK-1401 København K +45 3085 9000 aa@aa-dk.dk www.arkitektforeningen.dk CVR 62 57 23 10 Høringssvar

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Del A Indhold og vision Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg

Læs mere

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 - Niels Østergård, Miljøministeriet og Plan09 Planavdelingens seminar, Kongsvinger 29. august 2007 Det nye Danmarkskort 2007 Fra 271 til 98 kommuner

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Tryghedsvandringer er en metode til at skabe et bedre lokalmiljø.

Tryghedsvandringer er en metode til at skabe et bedre lokalmiljø. Tryghedsvandringer Tryghedsvandringer er en metode til at skabe et bedre lokalmiljø. Man går en tur i boligområdet for at finde utrygge steder, der kan forbedres. Man kigger efter steder, der er behagelige

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi?

Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi? Center for Strategisk Byforskning Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi? Frederiksberg 4.3.2011 Gertrud Jørgensen Forskningschef, professor Skov & Landskab Hvem er vi? Københavns Universitet Institut

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Dør byliv uden butikker? Dør butikker uden byliv? Urban Lab konference den 5. november 2015 Dorthe Bjerre. SYNERGII Når jeg er færdig, så skulle i helst sidde inde

Læs mere

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne!

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne! I l l us t r a t i on: Ka ppe rfi l mpr oduc t i ons INVITATION & INDHOLD VANDPLUS Når vi går sammen om vandet, kan vi skabe mere værdi for færre penge. Det viser erfaringerne fra de fire VANDPLUSprojekter.

Læs mere

Udviklingsstrategier for bymidter

Udviklingsstrategier for bymidter Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 En mellemstor by på Sjælland, september 2013 3 4 5 6

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. De vilde drenge og andre udfordringer - Strategier i Odense VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VELKOMMEN BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VANDPLUS-partnerskabet Et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen uddeles

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02

BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02 BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02 OPSAMLING Tema: Hvad er det værd? - modeller til beregning af værdistigninger Vært: Hillerød Kommune, Stationszonen Mødet blev afholdt torsdag den 12. juni 2008.

Læs mere

Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst

Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst Niels Ågesen, Kommunaldirektør i Vejle, 25.09.2014 Men hvad skaber samskabelse og vækst? Men hvad skaber samskabelse og vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?

Læs mere

NÅR VI GÅR SAMMEN OM VANDET

NÅR VI GÅR SAMMEN OM VANDET NÅR VI GÅR SAMMEN OM VANDET KLIMATILPASNING MED MERVÆRDI - HVAD VIRKER? Gratis konference VIBORG: 4. november 2015 GLADSAXE: 11. november 2015 Oplev Danmarks nye klimatilpasningsprojekter og mød menneskerne

Læs mere

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD LANDSKABET I BYEN RÅDGIVERGRUPPEN ADEPT Totalrådgiver Strategisk Byudvikling Urbant design Arkitektur og Miljø Bygningsdesign Klimatilpasning TOPOTEK1 Underådgiver Byudvikling

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Gode råd og erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde

Gode råd og erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde Gode råd og erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde Tryghed og naboskab Tryghedsvandringer Gå tur i jeres boligområde og find utrygge steder, der kan forbedres. Det er en god metode, der både skaber

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EUROPAN 12 EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Strandgade 27B 1401 København K www.dac.dk SEKRETARIATETET FOR EUROPAN

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere