Helle Thornings Nytårstale 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helle Thornings Nytårstale 2012"

Transkript

1 Helle Thornings Nytårstale 2012 Hvis altså at jeg havde været statsministeren. Af Ole Egholm Kære Danmark, Det er en stor ære for mig i dag at holde min første nytårstale som statsminister for Danmark bliver ikke et let år at gå ind til. Ikke alene i Danmark, men i hele Europa, ja i hele verden, har vi igen i 2012 enorme udfordringer, der kræver en god og kompetent regeringsledelse at stå igennem. Fremtidsudsigten for Danmark ligger fortsat lunt, hvis vi sammenligner os med andre lande, og ikke mindst med vores EU-medlemmer i Sydeuropa. Men det gælder ikke om at sammenligne os med laveste fællesnævner, hverken indenfor eller udenfor EU. Danmark er også ramt af udsigten til recession i 2012, vi har også frygt for stigende arbejdsløshed, og ikke mindst, så har vi et budgetteret hul i finansloven på over 100 milliarder DKK. Et hul, vi muligvis godt kan give den tidligere regering en del af skylden for, men uanset ansvaret for fortiden, så er det nu vores ansvar at rydde op i økonomien fremadrettet, og selv om vi muligvis godt kan tåle at have dette enorme hul på 100 milliarder i 2012, så er det bestemt ikke et hul vi kan tåle ikke at gøre noget ved allerede nu. Vi har i løbet af den sidste og meget voldsomme krise, der startede med de såkaldte subprime-lån i efteråret 2007, og kulminerede med konkursen hos Lehman Brothers i september 2008 og et historisk lavt aktieindex i Danmark i marts 2009 lært mange ting. Ja for det første er vi slet ikke færdige med at rydde op efter krisen, hvilket vi især mærker idet vi fortsat har en række bankkonkurser i Danmark også her i Vi har lært fra erhvervslivet, at de, der hurtigt og præcist har lykkedes med at skære sine omkostninger også har lykkedes bedst med at ride krisen af. Ja mange af de dygtige virksomheder har endda lykkedes med at udvikle sig alt imens krisen har huseret. Vi har samtidig også konstateret, at de virksomheder, der fortsat har levet i forventningen om at det går nok og at vi skal nok få salget tilbage igen snart hører til den gruppe af virksomheder, der har klaret det værst, og det er også her, vi har set flest konkurser. Med andre ord, så kræver det en evne til at handle, og tage de kontroversielle beslutninger, hvis man vil overleve, eller bare klare sig nogenlunde igennem en krise som den, vi ser i internationalt erhvervsliv for tiden. Man kan ikke bare sidde ned og gøre ingenting og tro, at det går over. Man skulle tro, at det samme gjaldt for regeringsførelse rundt i verden. Sådan burde det nok være. Og her er problemet nøjagtig det samme, som alle har sagt, at der er så mange lande ikke mindst flere af vores mest udsatte EU-naboer i det sydlige Europa der ikke får gjort de nødvendige reformer der skal til for at rette op på landets økonomi.

2 Og man kan spørge sig selv, om vi i Danmark nu gør det samme som de andre ved at acceptere, at vi har et underskud på statens finanser i 2012 på 100 milliarder kroner. For har vi styr på 2013, 2014 og årene herefter? Er der i virkeligheden noget der tyder på, at vi får et bedre indtægtsgrundlag i den danske økonomi i 2013 eller 2014? Som landets statsminister vil jeg ikke acceptere en sådan laden-tingene-stå-til, og jeg vil ikke overlade det til min efterfølger at rydde op i et sådant underskud. Danmark har brug for en lang række reformer for tiden til en værdi af ikke mindre end 100 milliarder kroner for at finde balance på statens budget, og det er nu vigtigere end nogensinde før, at vi i Danmark kan håndtere denne situation. Vi ligger endnu lunt i svinget, men med den lille og udsatte økonomi vi har i Danmark er det mere end ualmindeligt vigtigt, at der internationalt er tillid til, at Danmark er et af de lande, der ligger helt i top hvad angår økonomisk embedsførelse. Vi skal kort sagt finde 100 milliarder DKK, som er udtrykket for vores aktuelle overforbrug. Vi skal lære, at det kan gå ned ad bakke, og vi skal acceptere at spænde bæltet ind, for vi HAR levet over evne. Men samtidig skal vi også sikre et sundt og velfungerende erhvervsliv, der kan skabe vækst og bidrage til hele Danmark, til beskæftigelse og til finansieringen af vores samfund, som jeg gerne vil have tilbage som blandt de rigeste og mest trygge steder at leve og vokse op. Danmark ligger netop nu som verdens 16.-mest velhavende nation, og vel lyder det da fint, men det bør kunne blive meget, meget bedre. Det kræver en række svære beslutninger at skære 100 milliarder i statens budgetter, men det er nødvendigt for at holde sammen på vores samfund. Og jo hurtigere og bedre vi får det gjort, jo bedre står vi selv og vores efterkommere i fremtiden. Det er ligesom hos tandlægen. Det gør ondt, det er ikke særligt rart, ej heller selvom tandlægen er flink, men det er altid bedre end at lade hullerne vokse! Vi kan ikke fortsætte uden at gøre noget. Vi har derfor udarbejdet en række forslag, som vi nu vil gå i grundigere forhandlinger med samtlige politiske partier om at få løst, og jeg vil kort skitsere tankerne og idéerne bag dem: Grundtanken i alle vores handlinger er 1) vi afskaffer en stor del af samfundets støtteordninger og mindre betydelige udgifter 2) vi vil skabe større åbenhed og bedre orden i det danske samfund 3) vi vil skabe et samfund, hvor de fattigste har det godt, og hvor de rigeste også har det godt, og ikke flygter fra Tankerne lyder for den udenforstående måske ikke direkte som socialdemokratisk politik, men som bekendt er det i den for vores land alvorlige situation ikke alene hensynet til vores vælgere alene vi skal tage, men hensyn til Danmark og vores nations langsigtede overlevelse, det drejer sig om. Med disse tre grundpiller er det tanken, at alle i Danmark skal profitere af vores tiltag, ja alle, men selvfølgelig kan der være visse privilegerede grupper, der ikke fremover vil have adgang til samme privilegier, og derfor nok vil råbe op for at bevare dem. Endvidere er det også tanken, at det i endnu mindre grad skal kunne betale sig at være kriminel i Danmark.

3 Lad os starte med at kaste nogle af de gode ting på bordet, som en del af samfundets deltagere, den del, der bidrager med allermest i skattebetalinger, nok vil sætte pris på: Vi vil nedsætte skatten på arbejde, og det til højst 50% i samlet skattetryk. Det vil for umiddelbart koste statskassen 12 milliarder DKK, hvis det da ikke medfører, at de, der tjener fleste penge, hermed kommer til at tjene endnu mere. Jeg vil endda gerne afsløre, at det ikke er 50%, der er målet på længere sigt, hvor vi gerne vil have marginalskatten ned på 40%. Men det er en skattenedsættelse, som vi kan iværksætte fluks i 2012, og selvom det lyder fantastisk, så bliver den mere end fuldt finansieret ja nærmest 100 milliarder kroner mere når vi har gennemgået hele forslagspakken. Vi vil også sænke afgifterne på personbiler på hvide plader, og det til allerhøjst 100% i registreringsafgift. På længere sigt vil vi eventuelt sænke registreringsafgiften yderligere til blot 50% af importprisen, men det vil komme i en senere lovpakke, når vi har set grundigere på effekten af første afgiftsnedsættelse og hele resten af vores budgetplaner. Denne afgiftsnedsættelse vil umiddelbart koste statskassen 3 milliarder DKK, hvilket vi dog vil tage igen andre steder i de nærliggende erhverv. Men hvor skal de 100 milliarder DKK komme fra? Der er flere steder, hvor vi skal gøre op med års, nogle steder generationers, irrationelle tilskudsordninger: Vi skal indenfor en kort årrække afskaffe landbrugsstøtten. På sigt er der besparelser på statsbudgettet på ikke mindre end 20 milliarder DKK, og vi skal i løbet af en kort årrække nå dertil. Med eller uden EU. Vi skal ikke tilpasse os EU i denne sammenhæng, og vi skal insistere på at få en ordning med EU der sikrer, at vi holder os udenfor det støttecirkus, som EU har oparbejdet gennem generationer, og som både gør vores egne landbrug overbureaukratiserede, som skævvrider konkurrencen, og som frådser med unødvendige skattekroner. Dansk Landbrug har masser af andre muligheder for at leve og levere konkurrencedygtige produkter, men i det omfang, at andre lande gerne vil finansiere, at vi kan få billige landbrugsvarer til Danmark for de andre landes skatteyderkroner, så kan jeg kraftigt opfordre vores landmænd til at søge næring fra jorden, som ikke er omfattet af tilskudsordninger som de får i andre lande. Det er målet, at landbrugsstøtten er afviklet indenfor 5 år. Vi skal også tage vores tropper hjem fra Afghanistan, og det bliver allerede i løbet af Vi skal ikke svigte vores internationale forpligtelser, men vi skal også anerkende, at netop vores troppers tilstedeværelse i Afghanistan reelt ikke bidrager med meget positivt. Det styre, vi hjælper til at blive på magten, er i forvejen blandt verdens mest korrupte regimer, og selvom vi bestemt ikke støtter taliban, er det ikke nogen fordel for verdens demokratiske udvikling at vi støtter et andet korrupt regime, hvor i øvrigt alt for mange af vores støttekroner havner i de forkerte lommer. Danmark har gjort en forrygende indsats i Libyen i kampen for at afskaffe en af verdens brutale diktatorer, og det er vigtigt at Danmark deltager i den slags opgaver. Så vi skal ikke opgive vores militære indsats, hverken i indland eller udland, men vi skal ikke sidde fast i formålsløse projekter, og vi må erkende, at vi ikke kan gøre nævneværdig forskel i Afghanistan. Jo længere vi bliver, desto flere milliarder spilder vi, og som var det ikke nok, så efterlader vi også dræbte landsmænd i snesevis og endnu værre måske så hundreder, tusinder af unge danskere med ar på sjælen af at have deltaget i en krig, som kan virke ganske formålsløs. Så udover de mentale besparelser vil vores tilbagetrækning fra Afghanistan spare

4 vores militær for omkring 3 milliarder DK om året samlet set og rent faktisk, så har vi jo heller ikke råd til at spille krigere i et meget fjernt udland. I samme drag og ikke fordi vi er nogle slemme nogle, men fordi vi ærligt talt ikke har råd til det skal vi reducere vores ulands-bistand voldsomt. Danmark har hvert år brugt over 15 milliarder DKK om året på ulandsbistand, og en stor del af denne bistand har ikke givet de forventede gevinster. Vi skal beskære vores ulandsbistand med 10 milliarder DKK om året, og fremover alene fokusere på projekter, der fremmer demokrati, uddannelse, sundhed og transparens. Med et ulandsbidrag på 5 milliarder DKK om året vil Danmark stadig stå som en af verdens store bidragydere relativt set og igen er udgangspunktet her, at samhandel med demokratiske nationer er bedre end simple bidragsordninger. En anden af dansk demokratis achilleshæle er vores folkekirke. Folkekirken er en institution i Danmark, som jeg godt kan forstå, at mange mennesker er imod. Der er noget paradoksalt i et moderne demokratisk samfund, der samtidig bekender sig til en særlig form for statslig religion troen på noget, som vi i alle vores andre videnskaber kort og godt kvalificerer som en god gang vrøvl. Men Folkekirken har også mange traditioner, og vi har stadig 80,3% af Danmarks befolksning, der er med i folkekirken og (mere eller mindre) frivilligt betaler kirkeskat. Det skal dog nævnes, at Staten fortsat finansierer visse præsteaflønninger og pensioner, og at denne nettoudgift er på omkring 1 milliard DKK, som vi skal spare fra 2013, da Folkekirken herefter alene skal finansieres af kirkeskatten, uden nogen for for bidrag fra skatteydere generelt. I samme åndedrag vil vi nedsætte en kommission for at se, hvordan vi eventuelt kan adskille stat og kirke yderligere, idet det stadig forekommer mig mærkeligt rent personligt at vi har et samfund, der tror på noget særligt frem for noget andet. Jeg har svært ved at se, at et samfund skal have en særlig religion, og med tanker på, hvor mange samfund der fortsat bruger religion til at undertrykke sin befolkning, vil det være et moderniserende fremskridt for Danmark helt at sige nej tak til at støtte, medlemskab eller aktiv deltagen i nogen form for religion. Af rent kulturelle årsager vil jeg derfor også bede udvalget om at se på muligheden for fortsættelse af en række af vores vigtigste kirkelige traditioner som dåb, bryllup og begravelse uden Guds deltagelse, for nu at sige det populært. Tilbage til skattenedsættelserne, for her kommer også en række stramninger, der netop åbner for den generelle skattenedsættelse: For det første kan vi fluks afskaffe de såkaldte forskerordninger, hvor vi tillader udlændinge at arbejde og leve i Danmark på bedre vilkår end os selv, fordi vi reducerer skattetrykket. Her ligger 100 mio DKK, men den dynamiske effekt vil være af langt, langt større betydning, jo lavere vores skattetryk bliver, idet vi dermed naturligt vil tiltrække alverdens veluddannede og kompetente udlændinge. I dagens Danmark har vi overordentligt svært ved at tiltrække højtuddannede og kompetence udlændinge, og det er en stor skam for vort samfund. For det andet så vil vi indføre nævneværdige afgiftsstigninger på arv. Her bliver udgangspunktet uanset hvem der er arving at arveafgiften modsvarer skatten på arbejde. Man skal ikke kunne arve sig billigere til penge end hvis man tjener dem ved hårdt arbejde. Endvidere er ideen med en væsentligt højere arveafgift et længe udbredt socialdemokratisk ønske om at skabe meget større lighed i Danmark. For de, der arver flest penge, har oftest i forvejen været begunstiget af forældre, der har haft tid og især råd til at tage sig godt af sine børn. Derfor bliver det dobbelt uretfærdigt, hvis ikke også de fattiges børn får del i den arv,

5 der efterlades når folk afgår ved døden. Konkret foreslår vi, at arveafgiften sættes op til 40% - uanset hvem der arver og at skattefriheden ved arv kun gælder de første ,- DKK. Det vil umiddelbart bidrage med 10 milliarder DKK til samfundet om året, og ligesom vi vil se dynamiske effekter af skattelettelser, må vi dog også forvente, at provenuet ender med at blive lidt lavere. Men det bliver et vigtigt signal om, at det er vigtigere at arbejde for at tjene penge, end at læne sig tilbage og arve. Og det er jo ikke sådan, at der ikke bliver noget tilbage til arvingerne. Det er stadig langt bedre for rige folks efterkommere at arve 60% end at arve ingenting. Og der er masser af andre afgifter vi tager fat på. Fra 2013 vil vi afskaffe gulpladebiler i Danmark. Dette betyder reelt en større udgift for erhvervslivet på godt 1 milliard DKK, som er en del af de penge vi giver til især børnefamilierne, der har brug for køretøjer med bagsæder. På den måde undgår vi de for samfundet og for miljøet tåbelige bagsædeudtag fra almindelige personbiler, som alene gøres for at undgå at betale skat. Endvidere skal vi indføre brændselsafgifter til alle brændselsbrugere. Vi har i Danmark tradition for at lægge store afgifter på benzin til bilister, mens vi afgiftsfritager tog, fly, færger og landbrugsmaskiner. Men de griser jo lige så meget i naturen, og derfor er det skævt, at det ikke er alle, der betaler det samme i afgifter for fossile brændstoffer. Andre brændselsforbrugere skal også beskattes, på samme måde som privatbilisterne bliver det, og dette vil umiddelbart indbringe yderligere 8 milliarder DKK i statskassen. På det erhvervspolitiske plan har vi en lang række stramninger og større krav til åbenhed i erhvervslivet, som bliver erhvervslivets pris for det lavere skattetryk. Vi er dog af den overbevisning, at denne pris som erhvervslivet betaler ved primært at udvise større åbenhed i virkeligheden er til direkte gavn for erhvervslivet selv, dels i form af et øget oplysningsniveau for alle i branchen, og dels i form af, at det dermed bliver sværere at begå lyssky forretninger i Danmark, hvilket også sikrer en mere fair og lige konkurrence. Den samlede erhvervspakke består først og fremmest af en offentlig regnskabspligt for alle erhvervsdrivende, uanset selskabsform. Endvidere tilfører vi væsentligt større krav til det indhold af årsrapporterne, som virksomhederne udviser, og hovedtrækkene er, at vi skal kende virksomhedernes præcise ejerforhold, deres omsætning, antallet af medarbejdere samt en række andre oplysninger, som ikke altid fremgår af de nuværende årsrapporter. Vi vil genindføre revisionskrav for alle anparts- og aktieselskaber, og vi vil også forlange revisionskrav fra samtlige andre virksomhedstyper. Kommanditselskabsformen har været uhensigtsmæssig, idet et kommanditselskab stort set alene etableres for at spare penge i skat, men samtidig har det vist sig som en møgfarlig selskabsform for de involverede, da der er solidarisk hæftelse. Vi vil per 01MAR12 ganske enkelt afskaffe muligheden for at etablere kommanditselskaber fremadrettet, og give de eksisterende kommanditselskaber 5 år til at organisere sig på anden vis. Endvidere vil vi sikre hurtigere opfølgning og bødekrav til virksomheder, der ikke lever op til disse åbenhedsprincipper. Vi vil også forlange, at virksomhederne laver et såkaldt socialt regnskab, hvor vi sikrer offentligt indblik i, hvor mange skattebetalinger virksomheden rent faktisk bidrager til samfundet med. Samlet set bidrager vækstpakken ikke med en øget beskatning for erhvervslivet, men det er vores klare vurdering, at en større orden i erhvervslivet også vil medføre et større

6 skatteprovenu, og på længere sigt som følge af den større åbenhed, som initiativerne medfører også bedre erhvervsmuligheder, der igen vil give større skatteprovenu. Vi kommer ikke til at røre ved erhvervslivets 25% beskatning, men vi vil reducere udbyttebeskatningen, sådan at det altid er marginalt mere attraktivt at tage udbytte frem for løn. Den sidste achilleshæl i beskatningen af danskere bliver en øget ejendomsbeskatning. Her vil vi over en 5-årig årrække - forøge beskatningen af fast ejendom til en årlig afgift på 2% af ejendommens offentlige vurdering uanset ejendommens værdi eller formål. Denne ejendomsbeskatning bliver fundamental for indtægterne i statskassen, og vil når den er endelig gennemført bidrage med over 40 milliarder DKK til statskassen årligt. Den endelige implementering af denne betyder også, at vi skaber et grundlag for yderligere reduktion af skat på arbejde, som bør kunne reduceres til40% når ejendomsbeskatningen er endeligt indført. Og vi er ikke færdige endnu: Vi skal også anerkende, at en af vores allerstørste aktiver i den danske natur er de store områder af kystnærhed, som vi har. Vi har dog via tidligere lovgivning og indrømmet endda især takket været Svend Auken lavet nogle lidt for restriktive love, der forbød nye bosættelser i Danmark i op til 3 kilometer fra kystlinjen. Loven er senest blevet blødt op for det område, der ligger fra 300 meter til 3 km fra kysten, men vi vil bløde det endnu mere op: Vi skal tillade mere kystnært byggeri også i det, vi kalder første række. Med sædvanlig respekt for, at kystlinjen tilhører alle danskere skal vi dog tillade, at hvis der er tale om ikke-fredet jord, eller jord, der gerne må dyrkes, så må jorden også bebos. De mest attraktive områder i Danmark er whiskybæltet og Risskov, og begge dele helst direkte til havet. Hvis vi skal sprede Danmarks velhavere ud over større områder skal vi inddrage mere af vores natur til skøn beboelse og glæde for danskerne. Vi skal naturligvis ikke indføre Franco-lignende tilstande fra dengang turismen startede i Spanien, men vi skal erkende, at de største aktiver netop er de kystnære områder, og at især Udkantsdanmark har masser af denne natur, og samtidig har stærkt brug for ressourcestærke beboere, der gerne vil bo kystnært. Det er ikke meningen, at vi skal se en fortsat affolkning i Udkantsdanmark. Vi vil gerne se en befolkningstilvækst her også, og derfor skal Udkantsdanmark have disse redskaber. I Samme åndedrag skal vi NATURLIGVIS også tillade udlændinge at købe sommerhuse i Danmark, og selvom vi næppe kan håbe på, at vi bliver overrendt af tyske købere, så giver det da muligheden for nogle højere huspriser i Danmark, og dermed for et højere skattegrundlag for den faste ejendom, som vi gerne vil gøre til en vigtigere del af vores skatteprovenu. Endelig er vores særregel om udlændinges køb af sommerhus i Danmark en torn i øjet på udlandets syn på Danmark, fordi vi som danskere hellere end gerne køber ødegårde i Sverige, haciendas i Spanien, lejligheder i Tyrkiet og Bulgarien eller i bedste fald fast ejendom i Schweiz eller på Rivieraen. Indtil videre har vi hermed skabt en nogenlunde balance på statens budgetter og dette ved uændret aktivitet allerede fra Effekten bliver mindst følsom for forbrugerne, men det er klart, at afgiftsomlægningen vil påvirke visse priser, også på fødevarer, mens det samtidig reducerer skattetrykket. Der vil dog være enkelte forbrugerpolitiske tiltag, som vi bliver nødt til at gøre for også at skabe mere rimelighed i Danmark.

7 For det første skal vi betale (lidt) for at gå til lægen. Et lægebesøg skal koste 100 kroner, og betales direkte fra patient til læge. Dette vil spare samfundet for 2 milliarder DKK men byrden lægges naturligvis direkte ud til den enkelte borger. Og ja, et sådant tiltræk rammer de syge hårdest, men det bliver ikke fundamentalt for den syges økonomi, og det vil lette adgangen til læger, og det vil også modsvare lidt bedre, at brugeren betaler for de ydelser som bruger har brug for. Af andre ting, som kommer til at bidrage til statskassen, men som vi ikke forventer de store gevinster ved er, at vi vil tillade prostitution og ikke mindst det, der så grimt hedder alfonseri. Det har tidligere ikke været lovligt at tjene penge på at andre sælger sin krop, men det eksisterer i udbredt omfang, og har gjort det i årtusinder. Vi vil hellere have ordnede forhold her, og derfor åbner vi op for, at man kan drive professionelle bordeller, på samme måde som andre driver sine erhverv. På sigt vil det give ordnede forhold for de prostituerede, deres kunder, og ikke mindst vil det skabe bedre rammer og arbejdsforhold for alle de stakkels kvinder, der lider under de ulidelige arbejdsbetingelser som vi desværre ikke er lykkedes med at få bugt med i den nuværende situation. I samme åndedrag vil vi legalisere salg og forbrug af hash, men forlange, at de handles under visse restriktioner i organiserede forretninger. På denne måde vil vi sikre, at dette erhverv, hvor der tilsyneladende forekommer et evigt behov, bliver et legalt og skattepligtigt erhverv, og på samme måde som med alkohol og rygning generelt vil vi naturligvis gøre en statslig indsats for at holde behovet nede på disse stoffer. Det vigtige er dog, at vi her taler om erhverv, som er illegale, men i princippet umulige at holde helt ude. Så hellere gøre tingene lovligt og få dem ind under ordnede forhold. Vi har ingen ambitioner om at gøre Danmark til en nation af hash-rygere, men med gammel tanke på alkoholforbuddet i USA i tyverne, der ikke førte stort andet med sig end at kriminalisere en hel befolkning og lægge store dele af erhvervslivet udenfor lovens kontrol, synes vi, at vi skal prøve at se om vi kan gøre forholdene bedre ved at gøre dem lovlige. Vi overvejer modeller for tilsvarende ordninger for andre euforiserende stoffer, men da disse er endnu skadeligere end hash vil vi starte med at se på de erfaringer vi vil få med at legalisere hash-markedet. På det kriminalpræventive område vil vi tillade offentlig videoovervågning på alle offentlige pladser og veje, ligesom vi vil tillade privat videoovervågning hos alle erhvervsdrivende og private på de erhvervsdrivendes arealer samt på de nærmest omkringliggende offentlige arealer. Vi konstaterer, at videoovervågning efterhånden er blevet så billig og så værdifuld i efterforskningen af kriminelle handlinger, at vi ikke har råd til at beskytte borgerne imod videoovervågning, men til gengæld har vi råd til at beskytte borgerne MED videoovervågning. Vi forventer med en sådan overvågning at reducere en del af den aktuelle kriminalitet, ligesom vi forventer større opklaringsprocenter for kriminalitet begået i det offentlige rum. Hvad angår vores trafikpolitik vil vi søge flertal for at øge hastigheden på motorveje til 150 km/t på særligt udvalgte strækninger, og ved fremtidig motorvejsbyggeri vil vi også sikre, at motorvejene bliver egnede til denne maksimumhastighed. Til gengæld vil vi skærpe strafferammerne for kriminelle handlinger foretage bag rattet, i særdeleshed ansvaret for trafikulykker, der påfører andre mennesker skade. Det er et stort ansvar at køre bil.

8 Jeg har allerede omtalt vores indsatsområde omkring større transparens i erhvervslivet. Vi har også ambitioner om at skabe større transparens i resten af det danske samfund, og vi vil gøre som i vores skandinaviske nabolande og i løbet af de næste par måneder offentliggøre både skatteforhold og formueforhold for vores skatteborgere. Det lyder nok voldsomt, men det har fungeret fortrinligt i vores nordiske nabolande i en lang årrække. Jeg vil gerne understrege, at vi gerne vil sætte pris på, at der findes danskere der er gode til at tjene mange penge, og som dermed er gode til at bidrage til det danske samfund i form af skatteindtægter og ofte også i form af at skabe arbejdspladser. Disse danskere belønner vi allerede med at reducere deres skattetryk væsentligt i fremtiden, og deres bidrag til samfundet bliver udover de store skattebetalinger at vi får større åbenhed om skat og formueforhold i Danmark. I dag ved vi ikke, om de rige har tjent pengene sort eller hvidt, og da SKAT s aktiviteter under den borgerlige regering har været omgærdet af så meget hemmelighedskræmmeri, har vi i dag en tilbøjelighed til at mistænke velhavere (og desværre nogle gange med rette) over mest at have bidraget med indtægter til sig selv. Men ud over at denne åbenhed vil give en større indsigt, så vil det også være en væsentlig barriere for at lave sorte penge i Danmark, og vi må derfor forvente, at der alene ved vores åbenhedspolitik vil være adskillige milliard-indtægter til samfundet som følge af, at man ikke længere kan nøjes med at snyde nogle få tavshedsbelagte skattemedarbejdere i Ringkøbing. Ja så på den måde tager jeg også luften ud af ballonen i den aktuelle sag omkring min egen mands skatteforhold, hvor jeg nogle gange må erkende det forrykte i, at vi er i gang med at straffe budbringeren i stedet for at følge bolden. Endelig vil vi sætte et arbejde i gang med også at gøre det samme på vores udgiftsside, hvilket igen kan lyde barskt. Men vi ser gang på gang til tider også takket være nogle meget aktive medier og dygtige journalister, at omkostninger til socialt udsatte grupper har tendenser til at vokse ukontrolleret, og at mange af de offentlige penge, der bruges på socialt arbejde, slet ikke kommer de nødlidende til gode, men havner i alverdens private lommer. Vi vil derfor også skabe en større transparens i de offentlige udgifter, og i den forbindelse tager vi i løbet af 2012 også skridtet og vil beregne og offentliggøre de sociale udgifter per borger, sådan at vi både får åbenhed omkring, hvem der bidrager med hvor meget, men også hvem der modtager hvilke direkte sociale ydelser, og hvad disse ydelser koster for samfundet. Det lyder igen barskt, men det vil nok sikre, at nogle uberettigede modtagere af sociale ydelser vil tænke sig om en ekstra gang, inden man stiller sig op i køen til fordeling af vores begrænsede ressourcer. Det skal understreges her, at på samme måde som det er fuldt legalt, og til gavn for samfundet, at der findes nogle, der tjener rigtigt mange penge, så tager vi også et ansvar for at sikre de svageste i samfundet. Vi skal anerkende, som vi altid har gjort, at det er en vigtig social opgave for det danske samfund at sikre ordentlige leveforhold for de svageste i det danske samfund, og det skal vi ikke ændre på. Men vi skal ikke have berøringsangst om at erkende, og kende til, hvilken pris vi betaler for det. Vi kan også se, at mennesker, der har fået en hjælpende hånd fra vores velfærdssamfund kan udvikle sig til fantastiske skattebetalere, og vi ved naturligvis også, at der altid vil være nogle i et samfund, der primært bidrager, mens andre primært modtager. Men uanset om det går den ene eller den anden vej, mener vi, at åbenhed er vejen frem for et moderne samfund. Åbenhed giver øget information til samfundet, der kan bruges af alle, og øget information giver øget velfærd, og vel nok også på sigt en øget følelse af, at vi lever i et retfærdigt og skønt samfund.

9 Vi ser mange samfund i den ganske verden, der slet ikke fungerer, og vi ser desværre også en række samfund, der fungerer på skrøbelige og især gældsplagede fundamenter, der kan kaste dem ud i tumult og uro. I Danmark har vi tradition for at have orden i sagerne og ro i gaderne. Med alle disse tiltag får vi meget at se til i 2012 og fremover, og selvfølgelig er det altid en stenet vej når man går i gang med alvorligere reformer, som vi vil i Men målet er, at vi i løbet af 2012 både får vækst og øget velstand, og at udviklingen i Danmark trods vores store afhængighed af det internationale samfund vil vise vækstrater der bliver nævneværdigt bedre end den generelle verdensudvikling, og at vi med vores mange tiltag på sigt kan blive foregangsland for mange andre lande i verden, der vil skabe velfærdssamfund og en tilfreds befolkning i et spirende åbent demokrati. I 2012 skal vi alle smøge ærmerne op og få noget fra hånden. Der bliver meget at bestille, og jeg har også min tiltro til, at vi får reduceret arbejdsløsheden til et mere naturligt leje på et par procenter, i løbet af de næste 24 måneder. Jeg vil ønske alle danskere et godt nytår og et godt 2012 og håber, at vi sammen kan sikre, at Danmark fortsat og i endnu højere grad end tidligere bliver et af verdens skønneste lande at leve i. GODT NYTÅR 2012

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale den 1. januar 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale den 1. januar 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale den 1. januar 2012 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. For tre måneder siden fik Danmark en ny regering. En regering, som er trådt til i en krisetid. Og som

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: Der er krige

Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: Der er krige Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: 1. maj har i over 100 år været arbejderbevægelsens internationale kampdag. Denne dag markeres det verden over, at vi IKKE er i samme båd. Det er første

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

1. maj 2007. Kære venner

1. maj 2007. Kære venner 1. maj 2007 /2VHNUHW U0DULH/RXLVH.QXSSHUW PDMWDOH Kære venner 1. maj kommer af sig selv! Det gør de forandringer, som kan skabe endnu bedre vilkår for fagbevægelsens medlemmer, ikke. Derfor har vi skabt

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 AFSKAF REGISTRERINGSAFGIFTEN SÆNK BENZIN- OG DIESELAFGIFTEN LAVERE ENERGIAFGIFTER BEDRE VILKÅR FOR TURISME AFGIFTER PÅ TYSK

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 ----------------------- DET TALTE ORD GÆLDER -------------------------- Socialdemokraternes og SFs topfolk siger,

Læs mere

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE Venstres reformer, før valget i 2011, har lagt grunden til 90 pct. af de samlede økonomiske effekter, som har sikret dansk økonomi. Og siden valget har Venstre

Læs mere

Samarbejdserklæring til borgerne

Samarbejdserklæring til borgerne Samarbejdserklæring til borgerne Det vil vi gerne Retssikkerhed i Skatteministeriet Retssikkerhed i Skatteministeriet Alt, hvad vi laver i Skatteministeriet, skal gerne give borgere og virksomheder oplevelsen

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Ifølge Indenrigsministeriets hjemmeside er udgifterne Lejre steget med 19,9 % siden 2007

Ifølge Indenrigsministeriets hjemmeside er udgifterne Lejre steget med 19,9 % siden 2007 Der er langt fra Lejre til Grækenland Men både politikere i Grækenland og Lejre kan godt lide at bruge penge og så lade de andre betale. I bund og grund er det jo det vi politikere gør. Vi kræver ind,

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2016

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2016 Orientering Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2016 19. november 2015 Regeringen indgik torsdag den 19. november aftale om finansloven for 2016 med Dansk Folkeparti,

Læs mere

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

REVISORDØGNET D. 14. SEPTEMBER KL. 9.00-9.20. Tak for invitationen til at komme og åbne Revisordøgnet 2015.

REVISORDØGNET D. 14. SEPTEMBER KL. 9.00-9.20. Tak for invitationen til at komme og åbne Revisordøgnet 2015. REVISORDØGNET D. 14. SEPTEMBER KL. 9.00-9.20 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme og åbne Revisordøgnet 2015. Erhvervsområdet har de seneste år været vant til at se

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Det talte ord gælder I dag fejrer vi vores Grundlov. Grundloven er de regler, vi har for vores politiske kampe. Grundloven giver den enkelte borger rettigheder.

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser

Læs mere

Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september 2013

Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september 2013 Enhedslisten Odense Byrådsgruppen Per Berga Rasmussen Egilsvej 54, 5210 Odense NV. Tlf. 20 97 32 55 E-mail: pbra@odense.dk Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september

Læs mere