10 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 10 / september 2010

Transkript

1 10 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 10 / september 2010 NYE VEJE TIL VELFÆRD, EFFEKTIVISERING OG INNOVATION HÅNDBOLD KRIDTER BANEN OP FOR IDRÆTSFORBUNDENE GØR DET MERE SYNLIGT AT RÅDGIVNING SKABER VÆRDI > SIDE > SIDE 06 > SIDE 13 Det går den rigtige vej - men langsomt Siden kommunalreformen i 2007 er antallet af offentlige udbud steget støt. Men potentialet er endnu større, vurderer Dansk Erhverv på baggrund af nye tal fra Udbudsvagten. Af Pernille Thorborg Jasper Det offentlige er blevet bedre til at sende opgaver i udbud, viser et nyt Udbudsbarometer, som Dansk Erhverv har udarbejdet på baggrund af tal fra Udbudsvagten. Især i forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, skete der en tydelig stigning i antallet af udbud. Men selvom tallene altså viser fremgang, kunne og burde det gå endnu hurtigere med at øge antallet af udbud, mener Dansk Erhverv: Det er selvfølgelig glædeligt, at antallet af udbud er steget så pænt siden Men vi så gerne, at det offentlige blev endnu bedre til at sende opgaver i Der er ret stor forskel på, hvor mange opgaver kommunerne sender i udbud. Derfor må der være et uforløst potentiale i nogle kommuner, mener Dansk Erhverv. (Tegning: Lars Andersen). udbud. Vi står over for en stor udfordring med at bevare et højt velfærdsniveau i de kommende årtier, samtidigt med at det offentlige skal spare over hele linjen. Her er inddragelsen af private aktører en betydelige del af løsningen, siger Marie Louise Løvengreen Rasmussen, chef for offentlig-privat samarbejde, Dansk Erhverv. Det støtter forskningsassistent Ole Helby Petersen, Anvendt KommunalForskning: Kigger man for eksempel på kommunerne, så er der ret stor forskel på, hvor meget de konkurrenceudsætter. Den kommune, der konkurrenceudsætter mindst, sender 16 % af opgaverne i udbud, mens den, der konkurrenceudsætter mest, sender 38 % af opgaverne i udbud. Det er mere end dobbelt så meget, så noget kunne tyde på, at der er et uforløst potentiale i nogle af kommunerne, siger han. Læs mere på side 3. Få et online overblik over jeres arbejdspladsvurdering med CRECEA T:

2 DANSK ERHVERV leder september 2010 S 2 Ingen vej uden om privat vækst Med maksimalt én politisk sæson før næste valg er opgaven for Folketingets partier lige så enkel, som den er vanskelig: Danmark har brug for ny økonomisk vækst. Netop nu forhandler partierne om næste års finanslov, og regeringen har meldt klart ud, at den offentlige sektor skal på smalkost. Regeringen har ydermere annonceret, at den hen over efteråret og vinteren vil spille ud med nye vækstinitiativer. I sidste uge så vi første udspil i form af Danmark i balance, der blandt andet skal tilføre risikovillig kapital til erhvervslivet i landets yderområder. Den korte opskrift på at få skabt en holdbar langsigtet udvikling i dansk økonomi lyder, at den offentlige sektor skal på skrump, og at væksten i den private sektor skal styrkes. Dansk Erhvervs forslag til næste års finanslov omfatter blandt andet ret til momsafløftning ved køb af hotel- og restaurantydelser, øget fokus på IT, øget produktivitet i transportsektoren og mere forskning i forbrugeradfærd. Alle forslag, der vil styrke den private sektor. Vi står nemlig over for den kendsgerning, at den offentlige sektor er vokset gennem kriseårene. Alene siden strukturreformen i 2007 er beskæftigelsen i den offentlige sektor vokset med fuldtidsbeskæftigede, svarende til 5 %. Dén udvikling er indlysende uholdbar - ikke mindst taget i betragtning, at private aktører på en række områder kan løse opgaverne mere effektivt end offentlige aktører. Dertil kommer, at virksomhederne om føje år - blandt andet som en uundgåelig følge af den demografiske udvikling - igen vil mangle arbejdskraft. Derfor nytter det ikke, at den offentlige sektor fortsætter sin kannibalisering af arbejdsmarkedet. Tiden er inde til et grundlæggende kursskifte i Danmark. UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T Af Christian T. Ingemann Direktør Dansk Erhverv Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kim Østrøm, Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Malene Billund, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, Kathrine Læsøe Engberg, lisa sandager design: 1508 layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: Udgives 16 gange i 2010 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Når Dansk Erhverv er bekymret for virksomhedernes indestående i bankerne, er det eksempelvis, fordi virksomheder inden for detailhandel og oplevelsesøkonomi nemt kan have mere end 1 million kr. stående på indlån fra de daglige indbetalinger fra kunderne. En garanti på 3 millioner kr. vil være passende Dansk Erhverv er bekymret for virksomhedernes indestående i bankerne, hvis indskydergarantien rulles tilbage til de oprindelige kr. Af Kristian Kongensgaard Inden 1. oktober skal forligspartierne bag Bankpakkerne tage stilling til, om den midlertidige, ubegrænsede indskydergaranti skal rulles tilbage til niveauet fra før finanskrisen - eller om der skal udarbejdes en mere lempelig overgangsordning. Dansk Erhvervs holdning er helt klar. Vi mener ikke, bankvæsenet og kreditgivningen er normaliseret tilstrækkeligt til, at vi her og nu kan vende tilbage til de regler, der gjaldt før finanskrisen, siger organisationens skattepolitiske chef, Bo Sandberg. Oprindeligt var indskudsgarantien på kr., og den blev så i første omgang i 2008 hævet til kr.. I forbindelse med Bankpakke II i januar 2009 blev der indført en midlertidig ordning med ubegrænset indskydergaranti. Det vil sige, at kunderne kan være sikre på at blive friholdt for hvilket som helst tab i forbindelse med eventuelle konkurser i pengeinstitutter. Weekenden giver højvande i kassen Sideløbende med de danske overvejelser har der været en EU-sag i høring om en fælles europæisk stillingtagen til indskudsgarantier. Her deler vi Europa-Kommissionens vurdering af, at tilliden til banksystemet vil blive væsentligt forøget med højere dækning, påpeger Bo Sandberg. Når Dansk Erhverv er bekymret for virksomhedernes indestående i bankerne, er det eksempelvis, fordi virk- somheder inden for detailhandel og oplevelsesøkonomi nemt kan have mere end 1 million kr. stående på indlån fra de daglige indbetalinger fra kunderne. Især mandag vil der efter omsætningen fredag, lørdag og søndag være "højvande" i kassen. Banker i akut nød har det som bekendt med ikke at åbne mandag morgen, hvis bankens dødsøjeblik alligevel ikke kan undgås, pointerer Bo Sandberg og fortsætter: Vi er opmærksomme på, at en udvidet indskydergaranti selvfølgelig ikke er gratis. Den må forventes at blive finansieret i en eller anden solidarisk model mellem alle banker og alle kunder, både virksomheder og forbrugere. Derfor skal vi selvfølgelig ikke stille ublu krav og forventninger til en videreførsel af den ubegrænsede dækning for tid og evighed. Vi har ikke lagt os fast på en konkret beløbsgrænse. Men vi finder et niveau på cirka 3 millioner kr. både realistisk og hensigtsmæssig i en overgangsfase. Administrative byrder og dårligere bankvilkår Hvis indskudsgarantien fra den ene dag til den anden igen sænkes til kr., frygter vi, at mange SMV ere bliver nødt til at sprede indlånene på flere forskellige banker for at mindske risikoen. En lille lokalt funderet servicevirksomhed har jo ikke forudsætninger for at vurdere en banks risiko - det er skam svært nok for de professionelle analytikere. Under alle omstændigheder vil der ske en koncentration i retning af de allerstørste banker, forudser Dansk Erhvervs skattepolitiske chef. Han forudser både administrationsbøvl og dårligere samlede indlånsbetingelser, hvis virksomhederne er nødt til at sprede bankforretningerne ud på flere forskellige pengeinstitutter: Det er jo en kendt sag, at indlånsvilkårene er proportionale med hvor meget af virksomhedens engagement, der er samlet i ét pengeinstitut, slutter Bo Sandberg.

3 DANSK ERHVERV offentlige udbud september 2010 S 3 Midtjylland med på udbudsvognen Antallet af udbud i Hovedstaden er uden sammenligning størst. Til gengæld er den procentuelle vækst i antallet af udbud størst i Midtjylland, viser nye tal fra Udbudsvagten, som Dansk Erhverv har analyseret. offentlige udbud Af Pernille Thorborg Jasper Potentialet er større end nogensinde Det er ikke nogen hemmelighed, at en stor del af den offentlige sektors arbejdsstyrke er gået på pension om 10 år. Samtidig står den på nulvækst og stærke sparekrav i kommunerne, så potentialet for at inddrage private leverandører i den offentlige opgaveløsning er større end nogensinde. Derfor er det godt at se, at Midtjylland nu også er kommet mere med på udbudsvognen, siger Marie Louise Løvengreen Rasmussen, chef for offentlig-privat samarbejde, Dansk Erhverv. Regionsformand Bent Hansen: Det er jo en del af økonomiaftalen med regeringen, at vi hele tiden tester, om vi får nok for pengene. Ole Helby Petersen, Anvendt Kommunal Forskning, er ikke imponeret over Region Midtjylland. Der er stor forskel på, hvor gode de offentlige myndigheder i de forskellige landsdele er til at sende opgaver i udbud. Det viser Dansk Erhvervs nye Udbudsbarometer, som er udarbejdet på baggrund af tal fra Udbudsvagten. Ifølge Udbudsbarometeret er det samlede antal af udbud fra kommuner, regioner og stat absolut størst i Hovedstadsområdet, mens Nordjylland skraber bunden. Til gengæld har Midtjylland haft den største procentuelle vækst i antallet af udbud siden kommunalreformen - det på trods af, at de andre landsdeles kommuner og regioner har oplevet sammenlignelige budgetstørrelser. Således er der i Midtjylland, som lå på et meget lavt niveau inden 2007, kommet 39 % flere udbud siden I hovedstadsområdet har man kun oplevet en stigning på cirka 20 %. Potentialet for at inddrage private leverandører i den offentlige opgaveløsning er større end nogensinde. Marie Louise Løvengreen Rasmussen, Dansk Erhverv Indekseret udvikling i samlet antal udbud fordelt på regioner Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Det er gået op og ned med antallet af offentlige udbud i regionerne i de sidste 6-7 år. Men det er dog trods alt gået fremad siden katastrofeåret 2006 i Jylland og på Fyn. (Kilde: Udbudsvagten). Får vi nok for pengene? I Region Midtjylland har regionsformand Bent Hansen et bud på, hvorfor Midtjylland har haft den største procentuelle stigning i antallet af udbud: I Midtjylland har vi arbejdet meget bevidst med en udbudsstrategi og har blandt andet samlet vores indkøbsorganisation. Det er jo en del af økonomiaftalen med regeringen, at vi hele tiden tester, om vi får nok for pengene, forklarer han og fortsætter: Generelt har vi et ønske om at udnytte de markedsmæssige fordele. Også på de mere bløde områder sender vi mere i udbud. Det gælder blandt andet MR-scanninger, der sendes i udbud, for at vi kan få det til den helt rigtige pris. Byområder driver udviklingen Forskningsassistent Ole Helby Petersen, Anvendt KommunalForskning, er dog ikke meget imponeret over den midtjyske udvikling: Tallene viser, at Midtjylland kom fra et meget lavt udgangspunkt. Det er derfor ikke overraskende, at det er her, vi ser de største vækstrater i antallet af udbud, påpeger han. offentlige udbud Ny messe i Danmark! På Værktøjsmaskiner 2011 har du som udstiller en fantastisk mulighed for at tilbyde dine kunder tid og nærvær til en faglig dialog om de muligheder og udfordringer, der er i forbindelse med metalbearbejdning. PRODUKTOMRÅDER Værktøjmaskiner til metalbearbejdning (spån og plade) Værktøjer (skærende og holdende) Cad/Cam CNC Styringer Køle-/Smøremidler Måleteknik Automatisering af værktøjsmaskiner (robotter) Tilmeld dig Værktøjsmaskiner og få direkte kontakt til dine kunder Ring eller send en mail til Tom Pedersen tope@ose.dk Den nye messe for metalbearbejdning! Udbudsbarometeret Dansk Erhverv har i samarbejde med Udbudsvagten lanceret et nyt Udbudsbarometer, der hvert halve år tager pulsen på udbudsområdet. Barometeret er baseret på alle nationale udbud samt EU-udbud og giver et overblik over udviklingen i det samlede antal af udbud fordelt på geografi og brancher.

4 DANSK ERHVERV ops september 2010 S 4 Også i år vil Søren Jakobsen, administrerende direktør for Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S, og direktør Katia K. Østergaard, Dansk Erhverv, være værtspar på OPS-konferencen. (Foto: Kaj Bonne). Find nye veje til velfærd, effektivisering og innovation Dansk Erhverv og Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S indbyder igen i år til konference om OPS - Offentlig-Privat Samarbejde. Torsdag den 23. september 2010 Kl Falconer Center, København konference OPexpo 2010 sætter fokus på det offentlig-private samarbejde med temaet "Nye veje til velfærd, effektivisering og innovation. Foruden indlæg i plenum, fordybelse i spor og aktiv deltagelse i workshops kan deltagerne igen i år møde en lang række udstillere med fokus på samspillet mellem det offentlige og det private erhvervsliv. Program Hvordan bygges bro mellem de offentlige indkøbere og de private leverandører. Præsentation af nye initiativer. v/søren Jakobsen, administrerende direktør, SKI. v/katia K. Østergaard, direktør, Dansk Erhverv. Regeringens strategi for offentlig-privat samarbejde. v/brian Mikkelsen, økonomi- og erhvervsminister. Konkurrence udsættelse - effekter og barrierer. v/agnete Gersing, direktør, Konkurrencestyrelsen. Foruden indlæg i plenum, fordybelse i spor og aktiv deltagelse i workshops kan deltagerne igen i år møde en lang række udstillere med fokus på samspillet mellem det offentlige og det private erhvervsliv. (Foto: Kaj Bonne). Paneldebat - OPS i praksis: Hvad bringer fremtiden, og hvordan kan vi konkretisere mulighederne? v/karsten Vrangbæk, forskningsleder, Anvendt KommunalForskning. v/kim Østrup, vicedirektør, IBM. v/jesper Zwisler, direktør, Greve Kommune. Udvikling og prioritering i den offentlige opgaveløsning. v/maarten van Engeland, administrerende direktør, ISS Facility Services A/S. Indkøb i et bredere perspektiv. Ordstyrer: Benedicte Strøm. Undervejs deles konferencen i forskellige spor om henholdsvis Velfærd, Effektivisering og Innovation: Velfærd Offentlig-privat samarbejde som katalysator for kvaliteten i fremtidens velfærd. v/morten Rand Jensen, koncerndirektør, Region Hovedstaden. v/inge Speiermann, innovationsdirektør, CSC. Finansiering af fremtidens velfærd v/thomas Børner, formand, ABT fonden. v/geir Lægreid, direktør, Aleris. Effektivisering Kompetenceudvikling med en reduceret arbejdsstyrke. v/steen Vidø, direktør, Mercuri Urval. v/henrik Kolin, direktør, Roskilde Kommune. De nye udbudsstrategier v/hugo Petersen, direktør, Høje Tåstrup Kommune. v/torben Mols, rådgivningschef, BDO Scanrevision. Innovation Innovation i den offentlige opgaveløsning - hvad skal der til? v/christian Bason, leder af Mindlab. v/rasmus Bo Bojesen, iværksætter, Bojesen. Innovation inden for drift og anlæg - Fra anlæg til drift og vedligeholdelse. v/michael Stisen, divisionsdirektør, Arkil. I fjor deltog der godt 700 indkøbere og udbydere fra henholdsvis det offentlige og det private i konferencen om offentlig-privat samarbejde. Lige som i år foregik dele af konferencen i forskellige spor og workshops. (Foto: Kaj Bonne). Desuden bliver der fire workshops: Fremtiden for OPS v/karsten Vrangbæk, forskningsleder, Anvendt KommunalForskning. OPS og det sociale område v/thomas Helt, formand, Brancheforeningen for sundhed og forebyggelse. Det offentlige som kunde v/claus Nordahl-Petersen, administrerende direktør, Institut for b2g. Den gode udbudsproces og grænserne for dialog v/jens Bødtcher-Hansen, partner, Kammeradvokaten.

5 DANSK ERHVERV ops september 2010 S 5 Fremtidens OPS-aktører skal også være skarpe på udvikling og innovation Forskningsleder Karsten Vrangbæk, Anvendt KommunalForskning, vil på OPexpo-konferencen den 23. september give sit bud på, hvem der bliver fremtidens nye aktører inden for Offentlig-Privat Samarbejde. ops Af Kristian Kongensgaard Bestræbelserne på at få flere og flere offentlige driftsopgaver sendt ud i konkurrence vil fortsætte. Men parallelt hermed vil der også vokse et behov for et tættere offentlig-privat samarbejde omkring udvikling og innovation af brede offentlige serviceområder. Det vil sige, at et OPS ikke først etableres, når den konkrete opgave er defineret og skal sættes i drift, men at også processen med at udvikle et serviceområde bliver et offentlig-privat samarbejde. Det er i hvert fald, hvad forskningsleder Karsten Vrangbæk, Anvendt KommunalForskning, ser konturerne af. Han vil gøre nærmere rede for sin viden om udviklingstendenser på nye områder og med nye aktører inden for OPS, når han på OPexpo-konferencen torsdag den 23. september vil lede deltagerne gennem workshoppen om Fremtiden for OPS og deltage i paneldebatten om OPS i praksis: Hvad bringer fremtiden, og hvordan kan vi konkretisere mulighederne? Fælles offentligt- og privatejede firmaer Karsten Vrangbæk henviser til udviklingen i de øvrige nordiske lande. Blandt andet har man inden for Finlands lokale og regionale struktur Forskningsleder Karsten Vrangbæk: Ikke mindst finanskrisen vil få danske kommuner og regioner til at udvide paletten med OPS. etableret fælles offentligt- og privatejede firmaer, hvis opgave er at produktudvikle det pågældende områdes sundhedsvæsen. I Finland har man også oprettet innovationsprojekter bestående af klyngesamarbejder mellem offentlige myndigheder og private virksomheder inden for eksempelvis skovbrug og energi. Ikke mindst finanskrisen vil få danske kommuner og regioner til at udvide paletten med OPS, og det vil også komme til at omfatte flere og flere bløde velfærdsopgaver. Det bliver ikke kun et spørgsmål om, hvem der kan løse en opgave bedst og billigt, men også om opgaven kan løses på en helt anden måde end hidtil. Derfor vil vi på længere sigt komme til at se mere og mere OPS omkring udvikling og innovation og dermed også andre måder for offentlig-privat samarbejde. Bagsiden er, at hvor vi i dag kræver stor gennemsigtighed i offentlig-privat samarbejde, så vil et udviklingssamarbejde være præget af større kompleksitet og mindre gennemsigtighed. Denne type samarbejde kræver længerevarende forløb end de driftskontrakter, vi normalt ser. Det kan blive et demokratisk problem, fordi det også binder fremtidige beslutningstagere længere, påpeger Karsten Vrangbæk. Mød de offentlige kunder Danmarks største konference og udstilling om OP samarbejde Du kan blandt mange andre høre: Tid: Torsdag den 23. september 2010 Pris: Heldagskonference og udstilling, DKK 1.695,00 ekskl. moms Sted: København, Falconer Center Økonomi- og Erhvervsminister, Brian Mikkelsen Kim Østrup, vicedirektør, IBM Inge Speierman, innovationsdirektør, CSC Nordic Center for Innovation Læs hele programmet med key notes, spor og workshops på Hovedsponsorer: Kinnarps, MedHelp Guldudstiller: Siminn Danmark Sølvudstillere: Atea, Eurocard, Fazer, Institut for Business to Government, TLS, Scan Office Bronzeudstillere: Bygma, CABINN Hotels, Carl-Ras, Dansk Firmagaver, De Forenede Dampvaskerier, Descom, Elbek & Vejrup, Granhøjen, Implement Consulting Group, Informi GIS, JAK Workwear, Jobindex, Meng & Company, Petersen-Bach, Plan B, Plum, RH Stolen Scandinavian Business Seating, Rosendahls Schultz Grafisk, Silvan E-shop, StepStone/Jobpublic, SundhedsDoktor, Visma Services Danmark, Wagawaga Konference arrangeret af Dansk Erhverv og Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S, SKI

6 DANSK ERHVERV medlemskab september 2010 S 6 Håndbold kridter banen op for idrætsforbundene Sporten bliver i disse år stadig mere kommerciel og står over for mange af de samme udfordringer som andre arbejdsgivere. Det skaber et behov for professionel sparring og rådgivning. Flere i sportens verden - senest Dansk Håndbold Forbund - har fået øjnene op for mulighederne i Dansk Erhverv. medlemskab Foto: Jan Christensen Af Malene Billund og Kristian Kongensgaard Dansk Håndbold Forbund - DHF har meldt sig ind i Dansk Erhverv. Forbundets direktør og generalsekretær, Morten Stig Christensen, lægger ikke skjul på, at han vil se det som en spændende udvikling, hvis flere sportsorganisationer følger trop: Jeg håber, at DHF kan være med til at slå hul, så andre idrætsforbund kommer med i Dansk Erhverv. Der er mange oplagte specialforbund, og DBU - Dansk Boldspil Union er særlig interessant, siger Morten Stig Christensen. Hos Dansk Erhverv byder markedsdirektør Morten Brustad DHF varmt velkommen: Vi er også erhvervsorganisation for idrættens og sportens verden, og vi er meget glade for at kunne tælle DHF blandt vores medlemmer, lyder det, og han fortsætter: Dansk Erhverv tilbyder blandt andet rådgivning om immaterielle rettigheder og selvfølgelig omkring de traditionelle lønmodtagerforhold, men også bonusaftaler. Desuden har vi et stærkt netværk blandt andet i kraft af vores oplevelsesudvalg, hvor blandt andre Brøndby IF sidder med ved bordet. Morten Stig Christensen, Dansk Håndbold Forbund: Som organisation er vi nu kommet op i en størrelse, hvor vi som arbejdsgiver har brug for rådgivning. Håndbold som arbejdsplads Med medlemskabet i Dansk Erhverv forventer DHF sparring og rådgivning inden for 3 hovedområder: Det arbejdsretlige, juridisk rådgivning på immaterielle rettigheder og uddannelse. Som organisation er vi nu kommet op i en størrelse, hvor vi som arbejdsgiver har brug for rådgivning. Vi ansætter mange forskellige typer medarbejdere, alt lige fra administrativt personale til landstrænere, læger og andre sundhedsmedarbejdere samt konsulenter. Det betyder, at vi har mange forskellige kontraktforhold i organisationen, forklarer Morten Stig Christensen. Han vurderer, at Dansk Erhverv bliver en stor hjælp og inspiration for DHF, der i høj grad beskæftiger sig med salg og markedsføring. Som en del af underholdningsindustrien ser vi Dansk Erhverv som et oplagt sted at søge juridisk sparring. For eksempel når det gælder immaterielle rettigheder, understreger håndboldforbundets direktør. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen: I eventuelle konfliktsituationer har idrætsforbundene som arbejdsgivere også behov for at stå så stærkt som muligt. Flere i sportens verden har fået øjnene op for mulighederne i Dansk Erhverv. Senest har Dansk Håndbold Forbund - DHF meldt sig ind i organisationen. På billedet er det Danmarks Lars Christiansen, der er i duel med schweizeren Marco Vukelic under en VM-kvalifikationskamp i sommer. (Foto: Jens Dresling/POLFOTO). Uddannelse som udviklingsområde En del af DHF s felt omfatter breddeidrætten, hvor mange unge mennesker hvert år tager en uddannelse. Morten Stig Christensen glæder sig til det fremtidige samarbejde med Dansk Erhverv på uddannelsesområdet. Jeg håber, at vi sammen kan sætte politisk fokus på uddannelsesområdet. Ambitionen er at gøre flere uddannelser kompetencegivende på samme måde, som Dansk Erhverv er lykkedes med at løfte fitnessuddannelsen til en kompetencegivende uddannelse, påpeger han. I krydsfeltet mellem sport, politik og erhverv I Dansk Erhverv ser markedsdirektør Morten Brustad positivt på ønskerne fra DHF: Vi har helt klart fælles interesser omkring uddannelse, og der er flere interessante sager i krydsfeltet mellem sport, politik og erhverv. I sommers blev der pludselig sat spørgsmålstegn ved, om forskerskatteordningen også skal være for sportsfolk: Markedsdirektør Morten Brustad, Dansk Erhverv: Der er flere interessante sager i krydsfeltet mellem sport, politik og erhverv. I Dansk Erhverv står vi vagt om forskerskatteordningen. Professionelle håndboldspillere - eller for den sags skyld alle andre professionelle sportsfolk - der kommer til landet, øger arbejdsudbuddet og skatteindtægterne på sigt. Det gør de på fuldstændig samme måde som nøglemedarbejdere inden for andre brancher, siger Morten Brustad og fortsætter: Vi må ikke ekskludere oplevelsesøkonomiens billetsælgere. Sportsbranchen og oplevelsesøkonomien er en af Danmarks fremtidige vigtige vækstmotorer. Derfor skal vi værne om branchens rammevilkår. Flere vil følge efter Ifølge professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, kan Dansk Erhverv meget vel regne med, at Dansk Håndbold Forbunds medlemskab af organisationen vil få følgeskab af andre idrætsforbund: I eventuelle konfliktsituationer, som kan have meget stor offentlig bevågenhed, har forbundene som arbejdsgivere også behov for at stå så stærkt som muligt over for deres modpart, de professionelle sportsudøvere. Det kan forbundene blandt andet opnå ved at knytte sig til en organisation som Dansk Erhverv, der har lang erfaring i professionelt at håndtere arbejdskonflikter, siger han.

7 DANSK ERHVERV transport september 2010 S 7 Chauffører må selv betale lovpligtig efteruddannelse transport Arbejdsretten har fastslået, at det er chaufførerne selv, der skal betale omkostningerne i forbindelse med at gennemføre den lovpligtige efteruddannelse. Arbejdsgiverne har fået medhold i, at det er chaufførernes eget ansvar at vedligeholde deres faglige kompetencer i forhold til den lovpligtige efteruddannelse. Reglerne om lovpligtig efteruddannelse på godstransportområdet fastsætter visse krav til erhvervschaufførers kvalifikationer og uddannelse, herunder at chaufføren er i besiddelse af et uddannelsesbevis for den lovpligtige efteruddannelse. I reglerne er blandt andet også fastsat, at efteruddannelsen skal have en varighed på mindst 5 dage hvert femte år. Reglerne tager derimod ikke direkte stilling til, hvem der skal betale omkostningerne i forbindelse hermed. Arbejdsgiveren skal hverken betale gebyr eller løn Der har mellem arbejdsgiversiden og 3F været uenighed om, hvorvidt arbejdsgiveren er forpligtet til at betale for uddannelsen og betale fuld løn til chaufføren under det lovpligtige efteruddannelsesforløb. Arbejdsretten fastslår i en dom, at hverken bekendtgørelsen eller de relevante overenskomster på området pålægger arbejdsgiveren en forpligtelse til at betale omkostningerne. Det gælder både uddannelsesgebyret og lønomkostninger under efteruddannelsen. En sådan forpligtelse ville kræve en konkret aftale herom, enten direkte i lovgivningen eller mellem overenskomstparterne, hvilket ikke er tilfældet. Arbejdsgiveren har alene pligt til at sikre sig, at chaufførerne er i besiddelse af et bevis for den lovpligtige efteruddannelse. Det kan ikke sidestilles med en forpligtelse til også at skulle betale. Godschauffører skal på efteruddannelse hvert femte år, og de skal selv betale - ikke arbejdsgiveren. Det har Arbejdsretten slået fast, og det er Dansk Erhverv ganske godt tilfreds med. Dommen var forventet Det er godt, at spørgsmålet om forpligtelserne ved efteruddannelsen nu er afklaret med denne afgørelse - og med det forventede resultat, siger underdirektør Morten Schønning Madsen, Dansk Erhverv, og tilføjer: Det havde været urimeligt, hvis indførelsen af efteruddannelsen automatisk medførte en betalingsforpligtelse for virksomheden - medmindre virksomheden indgår en konkret aftale med lønmodtageren herom. WELL, WHAT S WRONG WITH YOU? I DON T KNOW.. SOMETIMES I WOULD LIKE TO BRING A BIT OF PHILOSOPHY, CHARM OR CULTURE INTO MY LIFE OH, I SEE SOMETHING MODERN, BUT WITH PROVEN VALUES... DIVERSITY AND AUTHENTICITY THERE S A WORD FOR THAT... EUROPE YES, EUROPE I D LIKE TO WEAR THEIR COLOURS OF COURSE, THAT S EXACTLY WHAT I M GOING TO DO THERE YOU GO DINOSAUR VALUES ARE ALL ABOUT CHEWING BONES AND TEARING OFF LIMBS EASY YEAH... GET A.EU SITE BUT IN THE MEAN- TIME... WHAT ABOUT DINOSAUR VALUES? shows that you are European YOU D PROBABLY BETTER DEFINE YOURSELF AS A EUROPEAN

8 DANSK ERHVERV regional september 2010 S 8 Dansk Erhverv styrker sin re Gennem de seneste to år har Dansk Erhverv prioriteret det regionale/lokale arbejde og har etableret en mindre regional afdeling, som servicerer, professionaliserer og synliggør både Dansk Erhverv og organisationens over 300 repræsentanter regionalt. regional Af Liselotte Hohwy Stokholm De regionale repræsentanter er styrket både i antal og i tilgang til de regionale og lokale opgaver. Der er således på nuværende tidspunkt mere end 300 repræsentanter i følgende fora: De regionale vækstfora. Kommunale erhvervsråd. Væksthusbestyrelser. De regionale beskæftigelsesråd. De lokale beskæftigelsesråd. Erhvervsskolebestyrelser. Lokale uddannelsesudvalg. Regionale og kommunale ad hoc projekter og styregrupper. NORDFYN Alle repræsentanter er med til at præge erhvervsudviklingen, som er under forvandling både regionalt og kommunalt. De er med til at beslutte hvilke erhverv og hvilke brancher, der skal satses på i fremtiden. De er alle klar over og bevidste om, at fremtiden er i serviceerhvervene. Over 60 % af den samlede arbejdsstyrke er beskæftiget inden for disse erhverv, og det er et tal, der vil stige i de kommende år. En anden vigtig mærkesag for det regionale arbejde er, at kompetenceniveauet stiger. Nogle regioner har et mindre forspring i forhold til andre. Men samlet set er det en uhyre vigtig indsats, som kræver vedvarende fokus og justering af igangsatte initiativer for at sikre, at ambitionerne indfries. Lokale uddannelsesudvalg Det lokale uddannelsesudvalg rådgiver skolen i spørgsmål om en eller flere af de erhvervsuddannelser, som skolen udbyder. Udvalget bidrager blandt andet til: Formidling af kontakt og samarbejde mellem skolen og det lokale arbejdsmarked. Fastlæggelse af indholdet af den lokale undervisningsplan for grundforløb og efterfølgende skoleperioder. Det lokale efteruddannelsesudvalg rådgiver skolen om lokale efteruddannelsesbehov og virker for et samarbejde mellem skolen og det lokale arbejdsmarked, hvilket indebærer drøftelse af: Behovet for fornyelse og revision af de eksisterende efteruddannelseskurser. Indholdet af skolens lokale udbud af efter- og videreuddannelse. Nye efteruddannelsesbehov på lokalt eller regionalt plan. 5 regionale netværksmøder til efteråret Et tæt samarbejde mellem sekretariatet og de regionale/kommunale repræsentanter med hyppig dialog er afgørende. Både for den kvalitet, som Dansk Erhverv ønsker at levere til medlemmerne, og til at opretholde en stærk konkurrenceevne såvel for den Kommunale erhvervsråd Mange kommuner arbejder strategisk med erhvervsudvikling, og i den proces udpeger Dansk Erhverv flere og flere repræsentanter fra det kommunale erhvervsliv til at deltage i arbejdet omkring forbedring og udvikling af de kommunale rammevilkår. enkelte virksomhed som for den givne region eller kommune. Der er ingen tvivl om, at den globale konkurrence er steget de senere år, og Dansk Erhverv ønsker også gennem den regionale indsats at bidrage til en bedre konkurrenceevne - også globalt. Organisationen gennemfører her i efteråret 5 regionale netværksmøder, hvor repræsentanterne på tværs af de respektive fora kan mødes og drøfte udfordringerne regionalt og kommunalt. På møderne vil direktio-

9 DANSK ERHVERV regional september 2010 S 9 gionale synlighed markant Dansk Erhvervs repræsentation i regionerne Nordjylland Vækstfora (1) Regionale beskæftigelsesråd (1) Lokale beskæftigelsesråd (7) Erhvervsskolebestyrelser (7) Lokale uddannelsesudvalg (11) Kommunale erhvervsråd (1) Øvrige poster (2) Midtjylland Vækstfora (2) Regionale beskæftigelsesråd (1) Lokale beskæftigelsesråd (14) Erhvervsskolebestyrelser (18) Lokale uddannelsesudvalg (36) Kommunale erhvervsråd (1) Øvrige poster (4) Syddanmark Vækstfora (2) Regionale beskæftigelsesråd (1) Lokale beskæftigelsesråd (14) Erhvervsskolebestyrelser (14) Lokale uddannelsesudvalg (33) Kommunale erhvervsråd (1) Øvrige poster (3) Sjælland Vækstfora (2) Regionale beskæftigelsesråd (3) Lokale beskæftigelsesråd (15) Erhvervsskolebestyrelser (5) Lokale uddannelsesudvalg (18) Kommunale erhvervsråd (1) Væksthusbestyrelser (1) Øvrige poster (4) Hovedstaden Vækstfora (3) Regionale beskæftigelsesråd (3) Lokale beskæftigelsesråd (25) Erhvervsskolebestyrelser (10) Lokale uddannelsesudvalg (15) Væksthusbestyrelse (1) Øvrige poster (1) Bornholm Vækstfora (2) Lokale beskæftigelsesråd (1) Erhvervsskolebestyrelser (1) Lokale uddannelsesudvalg (1) Se navnene på: nen, markedsdirektører samt repræsentanter for den regionale afdeling deltage. Hjælper med at føre sager til tops Det regionale arbejde i Dansk Erhverv er væsentligt og er med til at synliggøre de politiske holdninger - både i dialogen med borgmestre Det regionale arbejde i Dansk Erhverv hjælper med at føre sager til tops i det politiske Danmark, påpeger organisationens repræsentant i Vækstforum Sjælland, Palle Svendsen. (Foto: Bjarke Ørsted). De regionale Vækstfora Danmark er opdelt i fem regioner med hver sit vækstforum - Bornholm har dog sit eget. Et vækstforum er et partnerskab mellem kommuner, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt regionen med i alt 20 medlemmer. Dansk Erhverv har 11 repræsentanter, som er fordelt på de 6 regionale vækstfora: Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland København Bornholm. Disse vækstfora varetager følgende opgaver: Overvåger lokale og regionale vækstvilkår. Igangsætter initiativer for virksomhedernes rammevilkår og konkurrenceevne. Udarbejder strategier for regionernes erhvervsudvikling og videncentre med afsæt i regionens erhvervsstruktur, kvaliteter og udfordringer. samt omkring øvrige lokale forhold - og hjælper med at føre sager til tops i det politiske Danmark. En vigtig indsats er internationalisering, som skal have fokus og bevågenhed hele tiden, for at vi kan sikre vores konkurrenceevne fremadrettet, siger Palle Svendsen, indehaver og administrerende direktør for IT-leverandørvirksomheden Delfi Technologies A/S i Køge og Dansk Erhvervs repræsentant i Vækstforum Sjælland. Regionale og lokale beskæftigelsesråd Dansk Erhverv udpeger en række repræsentanter til de regionale og lokale beskæftigelsesråd. Der er 4 regionale beskæftigelsesråd: Hovedstaden & Sjælland Midtjylland Nordjylland. Syddanmark. Rådene har følgende tre hovedopgaver: At overvåge udviklingen på det regionale arbejdsmarked. At medvirke til at sikre resultater af indsatsen i jobcentrene. At varetage en række tværgående opgaver, der mest hensigtsmæssigt løses på tværs af jobcentergrænser. For eksempel større virksomhedslukninger, specialistviden i forhold til integration, ligestilling og handicappede m.v. For Dansk Erhverv er det vigtigt, at den regionale overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet sikrer virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. De lokale beskæftigelsesråd har blandt andet til opgave at overvåge den samlede indsats i jobcentrene samt at rådgive de ansvarlige for indsatsen om tiltag til forbedringer. De overordnede mål for arbejdsgiverindsatsen er: At ledige i arbejdsstyrken og andre arbejdsmarkedsparate ydelsesmodtagere kommer i beskæftigelse så hurtigt som muligt. At flere modtagere af overførselsindkomst gøres parate til arbejdsmarkedet. Erhvervsskolebestyrelser Dansk Erhvervs regionale konsulenter Det regionale arbejde ledes af underdirektør Niels Milling, der primært varetager Region Hovedstaden, Bornholm og Nordjylland. Chefkonsulent Liselotte Hohwy Stokholm har ansvaret for Region Sjælland, Syddanmark og Midtjylland. De regionale konsulenters opgaver indbefatter blandt andet en tæt dialog med de regionale/lokale repræsentanter, indsigt i regionale forhold, drøftelse af relevante rapporter og beslutninger med politiske beslutningstagere samt presseaktivitet. Chefkonsulent Liselotte Hohwy Stokholm: lhs@danskerhverv.dk Telefon: / Erhvervsskolens bestyrelse har den overordnede ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens drift og økonomi. Bestyrelsen fokuserer på skolens uddannelsesaktiviteter og træffer beslutninger om: Skolens strategi og udbud af uddannelser. Udbygning af skolens netværk. Den lokale debat om uddannelsesspørgsmål. Skolens markedsføring, kursusaktiviteter og mødevirksomhed. Bestyrelsen varetager herudover en række opgaver, der bidrager til at gøre skolen til en aktiv del af lokalområdes uddannelsesaktiviteter. På den måde er bestyrelsesmedlemmerne med til at udforme og præge skolens udvikling. Samlet set giver den øgede indsats og det øgede antal repræsentanter Dansk Erhverv en større synlighed over for medlemmer, repræsentanter, politiske beslutningstagere og potentielle nye medlemmer. Det er med til at styrke den tætte dialog Underdirektør Niels Milling: nmi@danskerhverv.dk Telefon: / med de regionale og lokale beslutningstagere, og er én af årsagerne til at opnå mere indflydelse på de erhvervsområder, som Dansk Erhverv arbejder for at sikre endnu bedre konkurrenceevne, nemlig serviceerhvervene.

10 DANSK ERHVERV arbejdsmiljø september 2010 S 10 Arbejdsmiljø skal være en del af den daglige drift Den 1. oktober 2010 ændres reglerne, så der åbnes for en fleksibel organisering af det interne samarbejde om arbejdsmiljøet på virksomhederne. Dansk Erhverv bakker ændringerne op, men er utilfreds med de skrappe tidsfrister for en ny arbejdsmiljøuddannelse. Målet med de nye regler er at gøre arbejdsmiljøarbejdet på virksomhederne tidssvarende, enklere, mere effektivt og mindre tidskrævende. Det vil blive muligt for virksomhederne at organisere deres arbejdsmiljøarbejde, så det passer til ledelsesstrukturer og en række andre af virksomhedens behov. Det overordnede formål er at gøre arbejdsmiljøarbejdet til en mere integreret del af den daglige drift. Som noget nyt introduceres nærhedsprincippet, der er med til at afgøre, hvor mange arbejdsmiljøgrupper der skal være på virksomheden. For mange virksomheder vil det betyde færre grupper og arbejdsmiljørepræsentanter. arbejdsmiljø Virksomheder med under 10 ansatte Virksomheder med under 10 ansatte skal fortsat ikke oprette en arbejdsmiljøorganisation. Som noget nyt indføres en årligt arbejdsmiljødrøftelse, hvor arbejdsgiver i samarbejde med eventuelle arbejdsledere og ansatte skal drøfte, hvordan arbejdsmiljøsamarbejdet konkret skal foregå det kommende år og vurdere det tidligere års resultater. Virksomheder med ansatte Virksomheder med ansatte kan fremover nøjes med at etablere én arbejdsmiljøorganisation i ét niveau. For en del virksomheder vil de nye regler forenkle arbejdsmiljøarbejdet. Virksomheder med 35 eller flere ansatte For virksomheder med 35 eller flere ansatte skal arbejdsmiljøarbejdet fortsat opdeles på to niveauer - et arbejdsmiljøgruppeniveau og et arbejdsmiljøudvalgsniveau. Det daglige arbejdsmiljøarbejde skal varetages på gruppeniveau, mens de overordnede og koordinerende opgaver skal varetages af et eller flere udvalg. Årlig arbejdsmiljødrøftelse Som for små virksomheder indføres som noget nyt en pligt for alle virksomheder med over 10 ansatte til at gennemføre en årlig arbejdsmiljødrøftelse. Ny arbejdsmiljøuddannelse på 3 dage Alle nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdslederrepræsentanter, som ikke tidligere har gennemført en arbejdsmiljøuddannelse, skal fra 1. oktober gennemføre den nye Poul-Erik Pedersen skal hædre integrationens top-5 Dansk Erhvervs tidligere formand har på integrationsministerens opfordring sagt ja til at påtage sig opgaven som formand for dommerkomitéen, der skal uddele ministeriets fem integrationspriser i år. Af Kristian Kongensgaard Både som formand for Dansk Erhverv og som administrerende direktør for engrosvirksomheden Metro Cash & Carry Denmark var og er Poul-Erik Pedersen en ildsjæl i kampen for at gøre danske virksomheder så rummelige, at der på arbejdsmarkedet også er plads til nydanskere og andre ofte marginaliserede grupper. Det har endnu engang givet genlyd i regeringskontorerne. Poul-Erik Pedersen trak sig ganske vist tilbage som formand for Dansk Erhverv tidligere på året, men så let har Birthe Rønn Hornbech, minister for flygtninge, indvandrere og integration, ikke villet lade ham slippe. Hun har inviteret ham til at indgå i den dommerkomité, der skal vurdere ansøgningerne til Integrationsministeriets fem Integrationspriser og udvælge årets prismodtagere. Priserne vil blive uddelt i Cirkusbygningen i København tirsdag den 2. november Desuden har ministeren bedt Poul- Erik Pedersen påtage sig opgaven som formand for dommerkomitéen. Nomineret 2 gange og hædret 1 gang Integrationspriserne skal uddeles inden for følgende kategorier: En pris til offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner, en pris til foreninger, en pris for vækst gennem mangfoldighed, en pris til nydanske integration arbejdsmiljøuddannelse - også selvom de er valgt forinden, for eksempel den 1. juni Den nye arbejdsmiljøuddannelse er på 3 dage - mod tidligere 5 dage. Den skal dog kombineres med en løbende supplerende efteruddannelse, således at arbejdsmiljørepræsentanter og ledere udvikler relevante arbejdsmiljøkompetencer i hele deres funktionsperiode. De 3 dages basisuddannelse skal være gennemført inden 3 måneder efter, at den pågældende arbejdsmiljørepræsentant eller arbejdsleder er valgt eller udpeget. Vi har ytret utilfredshed med denne bestemmelse, da det naturligvis kan blive en udfordring for mange virksomheder at leve op til. Det har imidlertid ikke været muligt at få blødt op på dette krav, siger arbejdsmiljøkonsulent Thomas Fløcke, Dansk Erhverv. Læs mere på: Poul-Erik Pedersen er blevet udpeget som formand for den dommerkomité, der skal uddele Integrationsministeriets hæderspriser i år. Som det ses på billedet, har han selv tidligere modtaget en af dem. erhvervsledere og en pris til nydanske medarbejdere. Poul-Erik Pedersen modtog på Metro Danmarks vegne prisen for vækst gennem mangfoldighed i 2008, og virksomheden var nomineret i både 2006 og Han har med stor glæde sagt ja til opgaven som formand for juryen og ser frem til forhåbentlig mange og spændende ansøgninger: Et af kriterierne for at få en pris er, at der benyttes nye og anderledes metoder og anspores til nye måder at tænke på i integrationsarbejdet. Det giver os i dommerkomitéen visse frihedsgrader, men også nogle svære valg, siger Poul-Erik Pedersen. Han opfordrer også Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder til at ansøge: Det er en stor ære, både at blive nomineret og at modtage sådan en pris. Specielt for medarbejderne betyder det meget, og det er med til at hæve engagementet i virksomheden. Der er sket meget positivt for integrationen på arbejdsmarkedet i de senere år. Men der er stadig behov for en målrettet indsats i mange virksomheder, og der er alle steder brug for at holde fokus på integration. Læs mere om Integrationsprisernes kriterier og ansøgningsprocedure på: Foto: Kaj Bonne Mortensen

11 DANSK ERHVERV POLITIK september 2010 S års samarbejde med et frit Estland Fremover vil skattevæsenet sidde med ved bordet under mange parmiddage. To lys på et bord - skattefrit HORESTA: En middag for to på den lokale restaurant. Sådan kan flere julegaver på landets arbejdspladser komme til at se ud i år. Nu er det nemlig blevet skattefrit at give restaurantbesøg til medarbejderne. Det har virket urimeligt, at en medarbejder har kunnet modtage en kurv med vin, pølse og ost, men ikke mad på en restaurant. Nu er reglerne imidlertid blevet ens, og det er vi meget tilfredse med, siger direktør Jane Strange, Sørup Herregaard på Midtsjælland. Det var hende, der sammen med HORESTA bragte sagen op over for skattemyndighederne, som for nylig traf en endelige afgørelse. Med afgørelsen åbner der sig nu et helt nyt marked for restauranterne. Ifølge reglerne for medarbejdergaver kan en arbejdsgiver forære en gave skattefrit, hvis den koster under 700 kroner, og hvis der er tale om en fysisk gave. Skatterådet har nu lyttet til HORESTAs argument om, at en restaurantmiddag også er en fysisk gave. Skatterådet kræver dog, at arbejdsgiveren på forhånd har udvalgt en række menuer, som gavekortet giver adgang til. I sagen fra Sørup Herregaard var der tale om, at modtageren frit kunne vælge mellem 3 forskellige. Det er også en betingelse, at gavekortet ikke kan ombyttes eller refunderes. Skatterådet konkluderer, at et gavekort af denne karakter ikke kan sidestilles med et almindeligt - skattepligtigt - gavekort, fordi medarbejderen her kan vælge mellem 3 forskellige fysiske gaver. Dansk-Estisk Selskab: Det er ikke kun Dannebrog, der faldt ned fra himlen i 1219 under danskernes korstog mod esterne, der forbinder Danmark og Estland. I dag er det dog noget mere fredelige relationer, der kanaliseres gennem Dansk-Estisk Selskab. På mandag den 13. september 2010 fejrer selskabet sit 20 års jubilæum på Christiansborg. Den røde tråd i Dansk-Estisk Selskabs virke er at fremme relationerne mellem de to lande og at medvirke til at fremme udviklingen i Estland gennem forskellige tiltag, der spænder fra rent humanitære projekter til mere forretningsmæssige, politiske og kulturelle aktiviteter. En af pionérerne i foreningen og nuværende bestyrelsesmedlem er Jens Peen. Han er også medlem af Dansk Erhverv og administrerende direktør for JPbureau Group, som arbejder med marketing og forretningsudvikling og blandt andet har kontor i Moskva og kunder i Estland: Estland er naturligvis også hårdt ramt af finanskrisen, men til forskel fra de øvrige baltiske lande skete de økonomiske og politiske ændringer omkring selvstændigheden for 20 år siden forholdsvis hurtigt. Denne grundlæggende fleksibilitet og dynamik kommer også landet til gode i den nuværende situation. Det drager vi ikke mindst nytte af gennem Dansk-Estisk Selskab, som blandt andet giver et godt netværk for personlige relationer og er et godt værktøj for informationsudveksling, siger han. På jubilæumsmødet vil tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen blandt andet fortælle, hvad man ikke tidligere har kunnet sige omkring de spændende og dramatiske begivenheder, da Estland generhvervede sin selvstændighed. Også indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder vil trække tråden fra for 20 år siden og til i dag. For en af Dansk Erhvervs stiftende organisationer, Det Danske Handelskammer, var de baltiske landes løsrivelse fra Sovjetunionen også forbundet med dramatik. I perioden umiddelbart op til deres selvstændighed ville organisationen sende en delegation derover. Men den daværende formand, Klavs Olsen, blev nægtet visum af den sovjetiske ambassade i København. catering. Leaves you with a great feeling

12 DANSK ERHVERV POLITIK september 2010 S 12 Lige pa webben seminar INCOTERMS har fået 2 nye regler og 4 er forsvundet ICC Danmark - det internationale handelskammer - inviterer til seminar om de seneste ændringer af INCOTERMS, der er de globalt anerkendte standarder for internationale handels sædvaner. Følgende artikler kan i deres helhed læses på Dansk Erhvervs hjemmeside: Finanslov 2011 er godt grundlag for vækst Finanslovforslaget for 2011 er et gensyn med en ansvarlig fordelingspolitik. Forslaget er i økonomisk balance og lægger fundamentet til en solid vækstdagsorden, mener Dansk Erhverv, der giver detaljerede kommentarer. Nye EU handelsregler kan skade Danmark og EU EU-institutionerne er i fuld gang med at behandle et lovforslag om at udvalgte varer skal mærkes med oprindelsesland. Konsekvensen kan blive dyrere varer, en opbremsning i samhandlen med udlandet og tab af arbejdspladser. Vækst kræver flere hoveder Regeringens vækstmålsætning kræver flere på arbejdsmarkedet, viser analyse fra nyhedsbrevet Dansk Erhvervs Perspektiv. Udvid åbningstiderne i daginstitutionerne Fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked er øget de seneste årtier. Men den offentlige service på børnepasningsområdet halter langt efter, viser en ny undersøgelse fra Projekt Børnepasning. Verdens bedst uddannede husmødre vil ikke være ledere To virksomhedsledere, en politiker og en forsker gav på et netværksmøde, arrangeret af Dansk Erhverv og Charter for flere kvinder i ledelse, en række åbenhjertige bud på, hvorfor der mangler kvindelige ledere. København Tirsdag den 28. september 2010, kl Onsdag den 27. oktober 2010, kl Børsen, Slotsholmsgade, København K Odense Onsdag den 6. oktober 2010, kl Dansk Erhverv, Albani Torv 4, Odense C INCOTERMS 2010 tager hensyn til den seneste udvikling i handelspraksis og opdaterer og samler nogle af de tidligere regler, således at 13 regler nu er blevet til 11 regler. Der er forsvundet fire, og to nye er kommet til. INCOTERMS indgår som en del af købs- og salgsaftalen og er dermed et supplement til FN s konvention om aftaler om internationale løsørekøb. Uddrag af programmet Præsentation af INCOTERMS Anvendelsesområde og vedtagelse. Nyskabelser i forhold til Incoterms Oversigt over regler uden for Incoterms. Transportaftale. Levering og Betaling. Forsikring. Hvilken INCOTERMS 2010 regel skal man anvende? På seminaret udleveres et eksemplar af den danske oversættelse af INCOTERMS 2010 regler. Seminaret opfylder kravene til advokaters efteruddannelse med 5 moduler. Foredragsholdere Søren Theilgaard Advokat og tidligere juridisk direktør i Codan. Forfatter til Kommentaren om Incoterms og har oversat INCOTERMS 2010 til dansk. Ib Simonsen Tidligere skadechef i Codan Forsikring med erfaring inden for vareforsikring. Målgruppe Advokater, virksomhedsjurister, speditører, import- og eksportmedarbejdere, handelsskolestuderende og andre med interesse for emnet. Pris Kr ,- + moms for medlemmer af ICC Danmark. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. Yderligere oplysninger På netværksmødet om flere kvinder i ledelse talte professor Nina Smith, til venstre, om verdens bedst uddannede husmødre, mens ligestillingsminister Lykke Friis tordnede imod kønskvotering, og Dansk Erhvervs administrerende direktør, Jens Klarskov, holdt styr på den kvindedominerede forsamling. (Foto: Kaj Bonne). Tilmelding abu@danskerhverv.dk Angiv navn, telefonnummer, ICC-medlemsnummer og på hvilken af de tre datoer man ønsker at deltage. Fristen for tilmelding er onsdag den 15. september 2010.

13 DANSK ERHVERV vækst september 2010 S 13 Gør det mere synligt at rådgivning skaber værdi Dansk Erhvervs Rådgiverdag sætter i år fokus på rådgiverbranchens udfordringer og fremtidige rolle over temaet Vækst via rådgivning - værdiskabelse i fremtidens erhverv. vækst Onsdag den 15. september 2010 Kl Børsen, Slotsholmsgade, København K Rådgiverdagens målgruppe er branchens udøvere, og deres udbytte vil være ny viden om kundernes forventninger til den nye rådgiver. Rådgiverne vil gå hjem med redskaber til at synliggøre deres værdiskabelse og med øget kendskab til de forventninger og ønsker, som private og offentlige kunder har til rådgivere i dag. Igennem oplæg og workshops vil Rådgiverdagen tage fat på centrale spørgsmål som: Hvilke ændringer er der sket i kundernes indkøbsmønstre efter krisen? Hvad forventer kunderne ved brug af eksterne konsulenter? Hvordan kan rådgiverne blive bedre til at synliggøre værdien af egne ydelser? Hvad kan politikerne, kunderne og ikke mindst rådgiverbranchen selv gøre for at skabe bedre vilkår og øget vækst? Op til Rådgiverdagen gennemfører Dansk Erhverv en undersøgelse af kommunernes og regionernes brug af ekstern rådgivning og konsulentydelser. Undersøgelsen baseres på svar fra både rådgivningsvirksomheder og kommuner og regioner. Formålet er at gøre rådgivningsvirksomhederne til bedre partnere og leverandører. Uddrag af programmet Kundernes syn på indkøb af rådgivningsydelser - hvilke barrierer ser det private erhvervsliv og det offentlige ved brug af eksterne rådgivere? V/Lars Frederiksen, President & CEO, Chr. Hansen A/S. V/Gitte Bengtsson, regionalpolitisk direktør, Danske Regioner. V/Charlotte Münter, direktør, Økonomistyrelsen. Video-indspark fra: Lars Rhode, direktør, ATP. På Rådgiverdagen i fjor deltog over 300 personer fra branchen, samarbejdspartnere og den offentlige sektor. Christian Iversen, koncerndirektør, LEGO. Claus Juhl, administrerende direktør, Københavns Kommune. Preben Bialas, IT-direktør, SKAT. Workshop: Rådgivningsbranchens fremtidige rolle og udfordringer - hvilke udfordringer er mest presserende og hvordan løser vi dem? V/Workz A/S, kreativt forandringsbureau. Hvordan kan der fra politisk side skabes bedre vilkår for vækst? V/Brian Mikkelsen, økonomi- og erhvervsminister. Looking to the future: The changing shape of management consulting V/Fiona Czerniawska, Head of Research, The Management Consultancies Association - MCA. Ordstyrer: Erhvervskommentator Niels Lunde, Politiken. Dagen slutter uformelt med networking, jazzmusik og bar. Pris Kr. 450,- for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 650,- for ikke-medlemmer. Tilmelding kursus@danskerhverv.dk Online: Innovativ IT-virksomhed hædret for eksportsucces Kong Frederik den Niendes Hæderspris: Den danske IT-virksomhed Milestone Systems, Brøndby, var blandt de kun fem danske virksomheder, der i år har fået overrakt Kong Frederik den Niendes Hæderspris som anerkendelse for deres eksportsucces. Virksomheden har på kun 12 år udviklet sig til at være en af verdens mest innovative virksomheder inden for digital videoovervågning - og verdens førende inden for sin niche. Den beskæftiger cirka 200 medarbejdere og har datterselskaber i 10 lande samt salgs- og teknologipartnere i over 100 lande.en af hemmelighederne bag succesen har været Milestone Systems forudseenhed med hensyn til det kommende skift fra en analog til en digital verden. Eksportandelen er på over 94 %, og virksomheden dækker 26 % af verdensmarkedet. Vi håber, at hædersprisen også vil gøre vores virksomhed endnu mere tiltrækkende over for nye, kvalificerede medarbejdere i takt med, at vi vokser, siger administrerende direktør Lars Thinggaard, Milestone Systems. Det er Dansk Erhverv, der har indstillet Milestone Systems til Kong Frederik den Niendes Hæderspris, og organisationens administrerende direktør, Jens Klarskov, siger: Administrerende direktør Lars Thinggaard, Milestone Systems, modtog den kongelige hæderspris for virksomhedens succes på det internationale marked af Prins Henrik. Milestone Systems er et fremragende eksempel på, at også danske videnservicevirksomheder kan generere eksportindtægter i stor målestok og dermed vise, hvad det også er, Danmark skal leve af i fremtiden. Hæderspriserne blev overrakt af Prins Henrik ombord på kongeskibet Dannebrog. De øvrige prismodtagere var henholdsvis Henning Larsen Architects A/S, Guldmann Holding, Carl Hansen & Søn samt DAT-Schaub. Foto: Kaj Bonne.

14 DANSK ERHVERV e-handel september 2010 S 14 Kom godt i gang med e-handel Forbrugerne har taget nethandel til sig, og gentagne gode oplevelser på nettet øger forbrugertilliden til salgskanalen. Internettet har forandret de traditionelle salgskanaler markant, og der ligger et stort fremtidigt vækstpotentiale for detailhandlen på nettet. Af Tina Fruelund På blot ét år er dankortomsætningen på nettet steget med over 42 %, og onlinebetalinger med dankort udgør nu hele 10 % af den samlede dankortomsætning. Dansk Erhverv forventer, at denne stigning vil fortsætte. Organisationen opfordrer de virksomheder, der endnu ikke har en online butik, til at overveje mulighederne og potentialet i den fremadstormende salgskanal. Danskerne er et af de folkefærd i Europa, der køber flest varer på nettet. Ikke mindst fordi adgangen til internettet og brugen heraf er utrolig udbredt. Forbrugerne, unge som gamle, er blevet trygge ved at handle på nettet. De har opdaget de mange fordele og bekvemmeligheder ved online køb, der ikke er betinget af åbningstider og tilgængelighed. Halvdelen er på nettet Der er allerede mange danske butikker, der har fået øjnene op for de mange fordele ved online salg. Antallet af butikker med webshops er støt stigende, og mange af detailhandelskæderne har for alvor sat fokus på e- handel. Det er dog langt fra alle danske virksomheder, der udnytter internettets potentiale. Rigtig mange butikker er kommet på nettet de seneste år. Vi forventer, at over halvdelen af butikskæderne vil være online inden udgangen af Men det betyder samtidig, at omkring halvdelen af butikkerne ikke udbyder deres varer på nettet. De butikker, som undlader at forholde sig til e-handel, risikerer at miste markedsandele og omsætning til de konkurrenter, der er på nettet, siger chefkonsulent Mette Feifer, Dansk Erhverv. Dansk Erhverv forventer, at over halvdelen af butikskæderne vil være online inden udgangen af Men hvad med den anden halvdels markedsandele og omsætning? Udfordring for de fysiske butikker Den kraftige stigning i transaktioner på nettet og den stigende forbrugertillid til online handel er naturligvis en udfordring for detailhandlens fysiske butikker. Men det er også en mulighed for butikkerne i forhold til at videreudvikle deres koncept og udbygge deres kundekreds. Der vil altid være fordele ved at handle i fysiske butikker, som nethandlen ikke kan tilbyde. Det kan være selve oplevelsen af at gå ind i en butik, at tale med ekspedienten, røre ved og dufte til varerne. De fysiske butikker kan adskille sig fra onlinehandlen ved at fokusere på de værdier, forbrugerne sætter pris på ved at handle i den virkelige verden - og så kan man supplere med en onlinebutik til de kunder, der foretrækker det, forklarer Mette Feifer. Nethandel kan ændre butiksstrukturen Erfaringen viser, at når en forbruger først én gang har haft succes med nethandel, vil den pågældende højst sandsynligt blive ved med at handle stadig mere over nettet i takt med, at mulighederne opstår. Den økonomiske krise har givet nethandel et ekstra rygstød. Men vi forventer, at e-handlen vil fastholde og øge sin markedsandel i de kommende år, når konjunkturerne vender. Den stigende nethandel kan i sidste ende få betydning for butiksstrukturen herhjemme. Det er derfor utrolig vigtigt, at flere butikker overvejer, om de også skal sælge deres varer online, siger Mette Feifer. E-handelskonferencen 2010 Torsdag den 30. september på IT Universitetet Giv din netbutik en vitaminindsprøjtning Få inspiration og værktøjer til at skabe vækst og optimere onlineforretningen og hør blandt andre Englands førende kæde inden for kosmetik og håndkøbsmedicin, Boots.com og den succesrige og verdensomspændende markedsplads ebay fortælle om deres erfaringer inden for online vækst og udvikling. Det får du blandt andet indblik i på konferencen: - Vækst- og multichannelstrategier for netbutikker - Forretning i sociale medier - Kundeservice og loyalitet Tilmeld dig online på - Pris: Medlemmer af FDIH og Dansk Erhverv kr andre kr (ekskl. moms) I samarbejde med:

15 DANSK ERHVERV fakta september 2010 S 15 seminar Kom godt i gang med e-handel København Tirsdag den 14. september 2010, kl Dansk Erhverv, Slotsholmsgade 3, København K Århus Torsdag den 16. september 2010, kl FRÜD, Toldbodgade 6, Århus C I samarbejde med FDIH, Foreningen for Distance- og Internet Handel, gennemfører Dansk Erhverv et seminar, der klæder virksomheden på til at starte egen online-butik med praktisk og brugbar information, der er lige til at gå hjem og bruge: Hvordan udnytter netbutikker bedst muligt potentialet og skaber mersalg - og hvordan gør man? Få insider tips og viden til, hvordan man skaber en netbutik med succes. På seminaret vil du blandt andet høre om: Dansk e-handel anno Samspil mellem offline og online handel. Løsningsmuligheder for forskellige typer af virksomheder. Hvordan din virksomhed kommer godt i gang med e-handel rent praktisk. De gængse faldgruber for opstart af e-handel. Hvad koster det? Det er gratis for Dansk Erhvervs medlemmer at deltage i seminaret. Målgruppe Beslutningstagere i virksomheder der påtænker at implementere e- handel. Tilmelding og yderligere oplysninger For mere information Kontakt erhvervspolitisk konsulent Tina Fruelund, Dansk Erhverv, på: tlj@danskerhverv.dk Fedt møde med skatteministeren Torsdag den 30. september 2010, kl Børsen, Slotsholmsgade, København K På et lukket møde får Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder snart muligheden for at komme direkte i dialog med skatteminister Troels Lund Poulsen om afgiften på mættet fedt i fødevarer. Afgiften er en del af regeringspartiernes og Dansk Folkepartis skatteaftale Forårspakke 2.0, som skal indbringe cirka 1,4 milliard kr. årligt til statskassen. Regeringen forventer, at afgiften vedtages i år og skal træde i kraft medio Afgiften vil administrativt være meget byrdefuld, ikke mindst for importører. De sundhedsmæssige effekter står ikke mål med de administrative byrder, samtidigt med at afgiften er vilkårlig i sundhedsmæssig sammenhæng. Det er påpeget af en lang række ernæringseksperter, siger fødevarepolitisk chef Lotte Engbæk Larsen, Dansk Erhverv. Hun vil især gerne vide, hvordan en ny særafgift vil påvirke danske virksomheders konkurrencekraft? Tilmelding kursus@danskerhverv.dk Senest onsdag den 29. september. Tjen penge på dit medlemskab Dansk Erhverv har blandt andet rabataftaler med følgende selskaber TDC Fastnet > Indlandssamtaler og opkaldsafgift % > Udlandssamtaler % > Opkald til mobiltelefon 6-7 % Mobil > Indlandssamtaler og opkaldsafgift % > Udlandssamtaler % > Abonnement % > sms % Tillæg > Ekstrarabat på opkald fra eget TDC fastnet til TDC mobilnet Bredbånd > TDC Bredbånd Professionel 12 % Statoil Detail > Benzin kontokort - inkl. moms 0,28 kr. rabat + 0,02 kr. bonus pr. l > Diesel kontokort - inkl. moms 0,90 kr. rabat + 0,10 kr. bonus pr. l > Diesel Routex/Truckkort - inkl. moms 0,90 kr. rabat + 0,15 kr. bonus pr. l > Mulighed for attraktiv ekstrarabat til storkunder, som forhandles individuelt. En gros > Miljødiesel - ekskl. moms 460,- kr ,- kr. pr. m 3 > Fyringsolie - ekskl. moms 470,- kr ,- kr. pr. m 3 Dansk Erhverv tilbyder flere rabatter på andre teleprodukter, og vi tilbyder også rabatter på for eksempel forskellige forsikringer samt kvalitetskontrol fra SGS Danmark. For yderligere oplysninger eller tilmelding: Eller kontakt: > Nat Valente, telefon: > Mette Herskind, telefon: > medlemsrabatter@danskerhverv.dk Dansk Erhvervs nye salgschef Jesper Juul-Jensen, 43 år, tiltrådte for nylig stillingen som salgschef og leder af Dansk Erhvervs Salgsafdeling. Han har dermed fået ansvaret for organisationens markedsføring og akkvisition samt medlemsvedligeholdelse og -fastholdelse. Den nye salgschef er uddannet cand.scient.pol. og kommer fra en stilling i DI. Her har Jesper Juul-Jensen haft flere forskellige funktioner, herunder seks år som chef for organisationens medlemsforhold. Jesper Juul-Jensen.

16 DANSK ERHVERV prisuddeling september 2010 Magasinpost UMM ID-nr Fra venstre Henry S. Meyer - formand for Dansk Principalforening, Tina Nedergaard - undervisningsminister, Jannich Hammer Marker - vinder af 2. præmien, Ghita Mølgaard - vinder af 1. præmien, og Ida Rasmussen - vinder af 3. præmien. Detailhandlens talenter hædret med kr. Foto: Kaj Bonne Dansk Erhverv og Dansk Principalforening har for 12. gang uddelt Detailhandlens Fagprøvepris til landets tre dygtigste elever, som præmieres med henholdsvis kr., kr. og kr. prisuddeling Af Pernille Thorborg Jasper og Kristian Kongensgaard 1. præmien på kr. - Ghita Mølgaard Hun fik prisen for sin fagprøve Introduktion af nyt mærke i en specialforretning. Ghita er oplært i Butik 0334 i Silkeborg og uddannet på Århus Købmandsskole. Hun tog selv initiativ til at kontakte producenten af tøjmærket Global Funk. Målet var at øge omsætningen med 20 %, men hun når 25 %. Det er godt set at oprette en facebook profil, at gennemføre en make-over kundekonkurrence i samarbejde med andre butikker i byen, at vælge gratisavisen i forhold til målgruppe og deres præferencer samt opsætte plakater og uddele flyers i byen, lød begrundelsen fra dommerkomitéen. 2. præmien på kr. - Jannich Hammer Marker Han blev præmieret for fagprøven Pulsure i Sportsmaster i Rønne på Bornholm og er uddannet på Handelsfagskolen i Odder. Jannich skabte opmærksomhed for produkterne ved at møde hans målgruppe og kunder på deres egen hjemmebane og både arrangere og deltage i deres aktiviteter, såsom klubaften med den lokale løbeklub, løbeevent og aftale med et fitnesscenter. Samlet set har Jannich bevist, at han behersker de købmandsmæssige discipliner, men også evner at tænke nyt. Fra normalt at sælge fem pulsure på en måned øgede Jannich salget til 38 styk på tre uger, lyder dommerkomitéens begrundelse. I er symbolerne på detailhandlens muligheder for at udvikle sig. Med blandt andet disse ord glædede undervisningsminister Tina Nedergaard sig over at være med til at overrække Detailhandlens Fagprøvepris 2010 til landets tre dygtigste elever. Det skete i forbindelse med en konference om Fremtidens detailhandelsuddannelse hos Dansk Erhverv, der sammen med Dansk Principalforening står bag Fagprøveprisen. Den samlede præmiesum på kr. kommer fra principalforeningens fond. Detailhandlen uddanner årligt godt elever målt på indgåede uddannelsesaftaler. Formanden for Dansk Principalforening, købmand Henry S. Meyer, der også er formand for Fagprøveprisens dommerkomité, kunne i år glæde sig over fremgang for uddannelsesaftaler: 2009 var et vanskeligt år. Men situationen er væsentligt bedre i år, idet der på nuværende tidspunkt er indgået 23 % flere uddannelsesaftaler end på samme tidspunkt i fjor, sagde han blandt andet. Detailhandlens Fagprøvepris blev uddelt første gang i 1999, og chefkonsulent Gorm Johansen, Dansk Erhverv, siger: Der er utrolig mange dygtige elever med i konkurrencen hvert eneste år. Jeg er overbevist om, at prisen er med til at skabe et godt image og en øget opmærksomhed om butiksfaget og detailhandelsuddannelserne. Formålet med prisen er ikke mindst at anerkende elevuddannelsens betydning for at få kvalificeret arbejdskraft, der kan stå mål med fremtidens udfordringer i detailhandelen. 3. præmien på kr. - Ida Rasmussen Hun blev hædret for fagprøven Beauté Pacifique i Matas i Skive. Ida er ligeledes fra Handelsfagskolen i Odder. Hun ønskede at sætte fokus på produktserien Beauté Pacifique og opnå en betydelig fremgang i både omsætning og indtjening på blot 6 dage. Det er sket ved at arrangere en række aktiviteter som en kundeaften, aktiviteter i butikken med blandt andet hudscanning, konkurrencer samt markedsføring og pressedækning. Ida s opgave er et glimrende eksempel på hvilke unikke resultater, der kan opnås, når man kombinerer godt købmandskab og rollen som eventmager, lyder begrundelsen fra dommerkomitéen. DANSK ERHVERV. BØRSEN KØBENHAVN K.