ARKÆOLOGISK BERETNING 2013 ARCHAEOLOGICAL REPORT

Transkript

1 KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN ARKÆOLOGISK BERETNING 2013 ARCHAEOLOGICAL REPORT Jarmers plads Vestervold Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KBM 1660 Rikke Simonsen

2 Københavns Museum Vesterbrogade København V Telefon: Fax: museum@kff.kk.dk Københavns Museum 2013

3 Indholdsfortegnelse 1 Undersøgelsens forhistorie Administrative data Arkivmateriale Målesystem Kulturhistorik baggrund Udgravningens resultater Litteratur Bilag Udgravningstegninger

4 Fig. 1. Oversigtskort over København. Det røde punkt angiver beliggenheden af udgravningen ved Jarmers plads. 4

5 1 Undersøgelsens forhistorie Formålet med undersøgelsen var at undersøge voldforløbet ved ruinen af Jarmers Tårn. Der var ikke tale om en nødudgravning efter museumsloven, men en gravning motiveret af forskningsmæssige interesser. Fig. 2. Udgravningens beliggenhed er markeret med et rødt kryds på kortet. 5

6 2 Administrative data Undersøgelsen blev udført af Leif Plith Lauritzen i november 1996 med Bi Skaarup som udgravningsansvarlig og initiativtager. Beretningen er udfærdiget af Rikke Simonsen i 2013 efter samtale med Leif Plith Lauritzen. 2.1 Arkivmateriale Sagens dokumentationsmateriale opbevares på følgende vis: Beretningen findes i papirformat i det arkæologiske beretningsarkiv samt i en digital udgave på Københavns Museums server. Der forefindes 6 folietegninger i A3-format fra udgravningen, hvoraf de 4 er rentegnet. Alle tegninger er fremstillet i snit, dækkende henholdsvis nord- og sydprofil af traceet, samt endeprofilerne, jf. bilag. Originaltegningerne opbevares i Antikvarisk afdelings topografiske arkiv, Stort format. Desuden er de, ligesom 25 dias taget under udgravningen, indscannet og findes i museets digitale arkiveringssystem for afsluttede udgravninger (i skrivende stund på kommunens O-drev). Af opmålingsdata findes en oversigtstegning (se Fig. 5) og en koordinatliste. Oversigtstegningen foreligger også elektronisk i AutoCad-format (dwg-fil) på en floppydisk. Materialet opbevares i Antikvarisk afdelings topografiske arkiv. 3 Målesystem Udgravningen blev indmålt af landinspektørfirmaet Tvilum. Herfra eksisterer en oversigtstegning over matriklen med et omrids af tårnet samt det udlagte trace, se Fig. 5. 6

7 4 Kulturhistorik baggrund Jarmers tårn er opført sandsynligvis i årene som led i byens forsvar. Det antages på baggrund af skriftlige kildeudsagn, at byen allerede i 1200-tallet har været omgivet af vold og grav. Befæstningen menes at have udgjort en halvkreds beliggende omtrent langs nuværende Gothersgade, Nørre Voldgade og Vester Voldgade. Formentlig har byen, i hvert fald på strækninger, været omgivet af palisade (byens planker) og i løbet af tallet forsynes den med en bymur af tegl. I 1259 angreb den vendiske fyrst Jaromar København, og det menes, at han brød gennem volden i dette hjørne af befæstningen. Og at dette er årsagen til, at det senere tårn opkaldes efter fyrsten, Jarmers tårn. I 1606 påbegyndte Christian 4. en modernisering af byens middelalderlige befæstning i form af en ny vold og grav efter det nye bastionære design. Fæstningsarbejderne var tilsyneladende ikke så omfattende på strækningen mellem Vesterport og Nørreport: Den gamle bymur blev revet ned og erstattet af græstørv. Selve voldene blev stående, men blev forhøjede i 1623 og Også de gamle befæstningstårne blev i et vist omfang revet ned, og der blev opført bastioner i stedet (Lassen 1885, s. 37), som blev opkaldt efter tårnene. Den første var Jarmers skanse, senere kaldet Helmers bastion. Helmer menes at være en forvanskning af Jarmer, som er en fordanskning af Jaromar (Dahl 1996, s. 84, Skaarup 1996, s. 28). Tårnet blev stående i bastionen og brugt til magasin (Bang 1956, s. 76). I 1618 bestilte kongen en hvælvet gang fra Skt. Pederstræde igennem volden ind til tårnet (Lassen 1885, s. 39), se Fig. 4. Jarmers tårn Vesterport Nørreport Fig. 3. Udsnit af det ældste bevarede kort over København fra slutningen af 1500-tallet. Her ses København med den middelalderlige befæstning få år før Christian 4. påbegyndte opførelsen den bastionære befæstning. 7

8 Graven mellem Helmers bastion og Nørreport blev uddybet Det fremgår af regnskaberne, at Jørgen Drycker det første år blev betalt "for et Stykke Jord udenfor Nørreport, han har antaget sig at skulle føre ud af Graven paa Pladsen derudenfor" (Lassen 1885, s ). Der er ikke oplysninger i regnskaberne om, at arbejdet med at opføre Jarmers Skanse er overdraget til nogen ingeniør eller voldmester, hvilket er angivet for de øvrige dele af befæstningen. Lassen mener, dette er udtryk for, at kongen tidligt havde bestemt, at denne bastion skulle udføres af byens borgere. Dette understøttes af nogle breve, der vidner om, at borgerne har været pålagt betalingen for dette arbejde og så sent som i 1633 anmoder byen om at få eftergivet et beløb, som kongen i 1609 lagde ud til Jarmers Skanse (Lassen 1885, s. 38). Således har der på udgravningslokaliteten ligget det middelalderlige tårn, hvis ruiner stadig er bevaret (se Fig. 4 og 6), med den middelalderlige voldgrav foran. Denne er senere fyldt op, og der er bygget en bastion oven på med en ny voldgrav foran. Fig. 4. Fra anlæggelsen af boulevardbanen i begyndelsen af 1900-tallet, hvor Jarmers tårn blev gravet frem. Øverst til højre ses Christian 4. tunnel, der førte gennem volden ind til magasinet i det gamle tårn. 8

9 5 Udgravningens resultater Udgravningen bestod af et enkelt trace med udgangspunkt ved tårnets vestside, strækkende sig 16,5 m i sydvestlig retning, jf. Fig. 5. Traceets dybde nåede visse steder 3,5 m. Fig. 5. Opmålingstegning udført af landmåler. Grundridset af Jarmers tårn Undersøgelsen foregik af to omgange. Første korte etape var ca. 5 m lang og sluttede ved den store nedgravning AQ (jf. de indscannnede profiltegninger). Laget AN blev i første omgang tolket som undergrund, men ved nærmere undersøgelse viste det sig, at det var et opfyldslag, således at forstå, at lagene ABC, ABD, ABE, ABF og ABG alle var enten opfyld eller aflejrede i den store nedgravning, der formodentlig udgjorde den middelalderlige voldgrav. Udgravningsgrøften ABC kunne være påfyldningslag, mens de øvrige lag herunder til ABN (undergrund) formentlig var dannet på stedet. Fælles for lagene ABC-ABF og ABG var, at de alle var humøse og indeholdt flere forskellige elementer, der viser menneskelig aktivitet som fx teglnister eller knoglestumper. Det er nærliggende at tolke disse lag som aflejret under vand i voldgraven gytje dannet på siden af voldgraven i stilleflydende vand iblandet tilfældigt affald blæst ned i voldgraven fra omgivelserne. Der er ikke udtaget nogen jordprøver, som kan af- eller bekræfte denne tolkning. Vedrørende anlæggene AS og AT, så var der ikke struktur i stenene, og de virkede som opfyld el.lign. Stenene var ikke pakket fast, og der var ingen tydelige vidnesbyrd om, at det var en vej, der var blevet snittet, hvilket ellers umiddelbart kunne synes som en oplagt tolkning. Området, der bestod af lagene AAO, AAQ, AAS, AAF, AG, AAV, AAX, AAY (profil 2), syntes at være gravet ind til tårnet. Muligvis en reparation af fundamentet el.lign. Dette på trods af, at den var næsten 2 m bred. Det ville være forventeligt, at en sådan grøft til fundament var smallere, også ved en mulig udbedring af skade. De to store nedgravninger repræsenteret ved bundlag ABG/ABM og AAL (AAK-AAC-AAD-AAF) tolkes som henholdsvis den middelalderlige og den bastionære voldgrav opført af Christian 4. Desværre er nedgravning AQ placeret lige der, hvor den gamle og nye voldgrav skærer hinanden, så lagenes indbyrdes relation ikke kan erkendes. Ud fra boreprøver ses det, at undergrundens overflade er vandret, hvorimod de overliggende lag skråner noget opad væk fra tårnet. Disse skrånende lag er skåret af den mest moderne, dvs. den seneste, aktivitet i profilen. 9

10 Fig. 6. Jarmers tårn omgivet af trafik på alle sider. Fra Krak.dk Litteratur Bang T. 1959: Københavns Befæstning under Svenskekrigen. Et vendepunkt i Københavns historie. Historiske meddelelser om København. København. Dahl, B.W. 1996: De bastionære fæstninger I: P. T. Christensen. Guide til Københavns befæstning. 900 års befæstningshistorie. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Lassen, G.F. 1855: Documenter og Actstykker til Kiöbenhavns Befæstnings Historie. København. Thieles Bogtrykkeri. Skaarup, B. 1996: Middelalderbefæstningerne I: P. T. Christensen. Guide til Københavns befæstning. 900 års befæstningshistorie. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 10

11 7 Bilag 7.1 Udgravningstegninger OBS: Tegningerne er indscannet, så de tilpasses papirformatet. De indscannede kopier er således ikke målfaste. 11

12 12

13 13

14 14