Opdag esperanto. et medrivende sprog.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opdag esperanto. et medrivende sprog. www.ikso.net"

Transkript

1 Opdag esperanto et medrivende sprog

2 Grundlæggende informationer om esperanto Esperanto er et sprog i lighed med andre sprog. På esperanto kan man udtrykke følelser og tanker, ligesom man gør på ethvert andet sprog. Man kan synge på esperanto, skabe poesi, skændes, elske, sladre, spøge, diskutere videnskabeligt, trøste, lege osv. Grundlæggende informationer om esperanto Esperanto kan også skrives, her er nogle eksempler: Esperanto estas lingvo. (= Esperanto er et sprog) Ni havas revon. (= Vi har en drøm) La suno brilas. (= Solen skinner) Ĉu vi vidas min? (= Ser du mig?) Jes, mi vidas vin. (= Ja, jeg ser dig) Mi amas vin! (= Jeg elsker dig) De nationale eller etniske sprog tilhører bestemte grupper mennesker. For eksempel tilhører det ungarske sprog ungarerne, portugisisk tilhører brasilianerne og portugiserne, japansk tilhører japanerne osv. Sådan er det ikke med esperanto, det tilhører ikke en bestemt nation eller noget bestemt folk, det tilhører alle som har lært det, uanset nationalitet, opholdssted osv. Esperanto er ikke et nationalt sprog, men et internationalt sprog der tales i alle verdensdele. Hovedmålsætningen med esperanto er at lette kontakten og kommunikationen mellem mennesker som ikke har et fælles modersmål eller samme nationalsprog. Efter vores erfaring er esperanto særlig egnet til international kommunikation mellem "almindelige mennesker" som interesserer sig for andre lande og folkeslag. "For mig er esperanto et glimrende sprog til at holde kontakt med venner fra mange lande og til at arbejde med internationale projekter." Peter Baláž koordinator for Esperantos grundlag er udarbejdet af én mand, L.L. Zamenhof. Gennem ca. 10 år arbejdede han kreativt og omhyggeligt, idet han brugte de nationale sprog som basis og inspiration. Først da han følte at sproget havde fået sin "egen ånd", ønskede han at fremlægge det for offentligheden. Det gjorde han i 1887 med udgivelsen af en brochure med titlen Lingvo Internacia (Internationalt sprog). I brochuren brugte han pseudonymet "Doktoro Esperanto" (= den håbende doktor), men senere blev ordet esperanto navn på sproget selv. I de efterfølgende år blev brochuren udbredt i adskillige lande blandt sproginteresserede og idealister, som lærte sproget og brugte det i international kommunikation. På den måde udviklede esperanto sig lidt efter lidt fra at være én mands projekt til et levende internationalt sprog. I dag er der hundredtusinder, måske et par millioner, der bruger og værdsætter esperanto verden over. Det kan lyde temmeligt utroligt at det lykkes for én mands sprogprojekt at udvikle sig til et levende internationalt sprog, som bruges og værdsættes af så mange mennesker, ikke også? Denne brochure forklarer i korte træk hvordan og hvorfor det kunne ske. Brochuren fortæller også om hvordan esperanto bruges i dag verden over. Læs videre og få mere at vide om Lingvo Internacia (det oprindelige navn for esperanto). Esperantos anvendelsesområder Hver dag bruger folk esperanto på forskellig vis, for eksempel på rejser, konferencer, på nettet, på arbejdet eller i familiens skød. "Jeg bruger serbisk med mine børn, engelsk i mine studier, svensk i samfundet og esperanto i mit arbejde og sammen med min mand. Hvert sprog har sine fordele og ulemper. Af de fire sprog som jeg bruger dagligt er esperanto det mest fleksible, og det sprog hvor jeg føler mig bedst tilpas." L.L. Zamenhof ( ), der tog initiativet til esperanto Sonja Petrović Lundberg, koordinator på Normalt bruger man esperanto med folk der ikke har samme modersmål som én selv. I disse kontakter fungerer esperanto som "brosprog" mellem mennesker med forskellige sprog. Esperantos force er netop at det virker godt som "bro" eller som en slags "lim" mellem mennesker i internationale kontakter. Én måde at bruge esperanto på er at rejse til et internationalt esperanto-arrangement, hvor folk fra flere lande mødes. At deltage i sammenkomster med mennesker fra forskellige lande og diskutere med dem, udveksle ideer, synge, danse, tage på udflugter osv. er noget mange esperantotalende holder af. (Eksempler på sådanne arrangementer kommer senere.) 2 OPDAG ESPERANTO

3 Internationale esperantoarrangementer Her er nogle eksempler på populære internationale esperanto-arrangementer: En anden måde at bruge esperanto på er at rejse til et fremmed land og være gratis gæst hos esperantotalende. Når man bor hos ganske almindelige mennesker i et fremmed land får man som regel et klarere billede af landets levevilkår og sædvaner, end hvis man boede på hotel. Der findes et net af gæstfrie esperantotalende som hedder "Pasporta Servo". Det indeholder ca adresser i over 90 lande. Det bedste ved Pasporta Servo er nok at det ikke er nødvendigt at planlægge så meget, man kan spontant tage hen hvor man har lyst til. Amanda Higley, USA, som rejste gennem Europa i 16 måneder og kun betalte for 3 overnatninger. En tredje måde at bruge esperanto på er at korrespondere med esperantister med brev eller via internettet. På den måde får man hurtigt og let kontakt med mennesker fra andre lande. Internettet fjerner den fysiske afstand og esperanto fjerner den sproglige afstand. Så internettet og esperanto virker fortrinligt sammen i international kommunikation! Henning Sato von Rosen, medstifter af Andre måder er at være aktiv i esperantobevægelsen, at arbejde for en bedre/fredeligere verden, at læse nyheder fra forskellige lande, skrevet af folk der selv bor der, eller nyde bøger som er skrevet på mindre udbredte sprog og som ikke er oversat til éns modersmål, men til esperanto. HIMALAYA-MØDET Himalaya-mødet har en udpræget turistet karakter. Deltagerne får et indblik i livet og seværdighederne i Nepal, med lokale esperantister som førere. Sædvanligvis tager man på en flerdages udflugt ind i landet fra Kathmandu, hvor de nepalesiske og udenlandske esperantister har mulighed for at leve sammen, lære hinanden at kende og praktisere sproget i et eksotisk miljø. DEN INTERNATIONALE UNGDOMSKONGRES IJK Alletiders sted at tage hen hvis man er ung og interesseret i esperanto. Takket være den uformelle og livlige stemning er det let at finde nye venner fra andre lande og lære den internationale ungdomsbevægelse at kende. Der plejer at deltage nogle hundrede deltagere fra omkring tredive lande. Kongressen foregår hvert år i et andet land. Grundlæggende informationer om esperantoesranto ET MEDRIVENDE SPROG 3

4 UNGDOMMENS E-SEMINAR JES Grundlæggende informationer om esperanto En festlig og underholdende uge omkring nytår et sted i Europa. Byder på seriøse programpunkter om dagen, men folk kommer især for at møde vennerne, danse og holde natteroderi. NORDAMERIKANSKE SOMMERKURSER NASK NASK afholdes over tre sommeruger på et af USA's universiteter og består af intensive kurser i esperanto på flere niveauer. På NASK er både lærerstaben og eleverne meget internationale. FÆLLESSEMINAR KS Et samarbejsseminar som afholdes skiftevis i Kina, Japan og Sydkorea, især for ungdomsdeltagere i disse lande. Det afholdes hvert år og fungerer som forbindelsesled mellem unge esperantotalende i Asien. DEN KULTURELLE E-FESTIVAL KEF En flerdagsfestival med et bredt kulturelt program for alle aldre. Musikerne og kunsterne kommer hovedsageligt, men ikke kun fra Europa. Om eftermiddagen og aftenen er der teater, foredrag, diskussioner og koncerter med esperanto-bands. Om natten er der dans, bar og "gufujo" ("uglekammer" - et roligt hjørne hvor man kan snakke og drikke te). Festivalen finder sted i Norden med ujævne mellemrum. ESPERANTOKONGRESSEN FOR AMERIKA TAKE TAKE's målsætning er at styrke solidariteten mellem esperantister fra Nord-, Mellem- og Sydamerika, at udvikle esperantobevægelsen og studere dens problemer. Ud over arbejdsmøderne indeholder kongressen også mange dannende og underholdende indslag, der tjener til at uddanne deltagerne og gøre det enkelte værtsland kendt blandt esperantisterne. VERDENSKONGRESSEN UK Det største årlige esperanto-arrangement. Universala Kongreso er en kongres med forskelligartede programpunkter, hovedsageligt foredrag og møder, men også koncerter, teater, udflugter, dans m.m. Sædvanligvis deltager mellem 2000 og 4000 personer fra ca. 50 lande. Kongressen finder sted hvert år i et nyt land. 4 OPDAG ESPERANTO

5 Hvordan blev esperanto et levende sprog? Det kan lyde temmelig usandsynligt at en enkelt mands sprogprojekt med tiden udvikler sig til et levende internationalt sprog. Det er ikke desto mindre det som er sket med esperanto. (Det ved vi, fordi vi bruger sproget dagligt). Her er de vigtigste faktorer som var medvirkende til at esperanto blev et levende sprog: Zamenhof havde talentet til at skabe et sproggrundlag Allerede som barn begyndte Zamenhof at tænke over et internationalt sprog, og som ung besluttede han at virkeliggøre sine ideer. Da han var 17 år gammel viste han det første resultat til sine skolekammerater. Gennem de følgende 10 år ændrede og forbedrede han sit sproggrundlag og i 1887 fremlagde han det under navnet Lingvo Internacia. Esperanto fik hurtigt brugere i adskillige lande Kun få år efter lanceringen havde esperanto et sprogsamfund i flere lande, hvor sproget blev brugt, plejet og værdsat. Mange korresponderede med esperanto-talende fra andre lande og mødtes med dem. Derfor blev esperanto lige fra starten brugt til international kommunikation i forskellige sammenhænge. Zamenhof lod brugerne bestemme esperantos udvikling På den første store esperantokongres, i 1905, erklærede Zamenhof at han fra da af ikke længere ville stå i spidsen for sprogets udvikling, men at esperantos udvikling kunne påvirkes at enhver sprogbruger. Det viste sig at være en meget vigtig beslutning, for på den måde føler mange sig som en del af sprogets udviklingsproces og er derfor mere engagerede. Esperanto har en stabil kerne som forebygger pludselige reformer For at undgå konflikter om sproglige reformer, foreslog Zamenhof at der skulle være en uforanderlig sprogkerne, som han fremsatte i dokumentet La Fundamento de Esperanto (Esperantos grundlag). Forslaget blev vedtaget i 1905, og endnu i dag har Fundamento en stabiliserende indflydelse på sprogets udvikling. Esperanto er både et naturligt sprog og et plansprog Kilden til esperanto er nationale/ etniske sprogs ordrødder og grammatiske principper. Når man taler esperanto, føler man derfor at det er et naturligt sprog. Samtidig er esperanto forholdsvis nemt at lære p.g.a. den regelrette grammatik og et smart orddannelsessystem, som begge er et resultat af det meget omhyggeligt udarbejdede sproglige grundlag. La interna ideo Et fælles, men frivilligt idégrundlag Esperanto er forbundet med en mængde tanker om fred og broderskab mellem alle folkeslag, en ideologi som sædvanligvis kaldes la interna ideo (den indre idé). Denne "indre idé" giver stor inspiration til mennesker som drømmer om en fredeligere og bedre verden engang i fremtiden. Det er ikke mindst takket være denne idé at så mange mennesker gerne bruger tid og kræfter på esperanto-bevægelsen. Esperanto er ikke bare et europæisk sprog Ordene i esperanto stammer hovedsageligt fra europæiske sprog, men grammatikken og måden man sammensætter ordene på har adskillige ligheder med kinesisk, tyrkisk og andre ikke-indoeuropæiske sprog. Syntaksen og stilen i esperanto er meget påvirket af slaviske sprog. Uanset modersmål kan man lære esperanto i løbet af nogle måneder til nogle år, og derefter føle det som ens eget sprog. Et bevis på at det er lykkedes esperanto at udvikle sig til et levende internationalt sprog, er at det i dag har et stabilt sprogsamfund i alle verdensdele. De fleste lærer sproget som unge eller voksne, men der findes også dem der taler det som modersmål som et af sprogene i familien. "Jeg mener fortsat at esperanto er den mest værdifulde arv, som mine forældre efterlod mig". Carlo Minnaja fra Italien, som talte esperanto hjemme med sine forældre og sin bror. Grundlæggende informationer om esperantoesranto ET MEDRIVENDE SPROG 5

6 Grundlæggende informationer om esperanto Internationale esperantoorganisationer For at gøre det lettere for esperantos brugere at organisere sig og handle på internationalt niveau, findes der en række internationale esperantoorganisationer. Her følger en kort gennemgang af nogle af dem. Uddannelse på internettet er en international arbejdsgruppe som ansporer til samarbejde og kommunikation verden over. Arbejdsgruppen organiserer uddannelsesprojekter og arrangementer til støtte for interkulturel læring, samt brug af flere sprog og af internetteknikker. Et eksempel på et vellykket er (en hjemmeside med esperantokurser på mange sprog). Hjemmeside (flersproget): www. ikso.net Lærernes internationale esperantoforbund ILEI ILEI er det vigtigste samlingssted for lærere og pædagoger der taler esperanto. ILEI har afdelinger i mere end 30 lande og medlemmer i mere end 45. Organisationen arbejder bl.a. med undervisning af esperanto på skoler og universiteter, den organiserer også eksaminer som tester for sproglig og kulturel viden om esperanto. Hjemmeside (på esperanto): Esperantic Studies Foundation ESF ESF giver støtte til at forske og undervise i esperanto og relaterede emner inden for kommunikation mellem sprog, især i forbindelse med højere uddannelse i Nordamerika. Det vigtigste spørgsmål for ESF, som det undersøger på forskellig vis, er: "Er det muligt at have en verden hvor mange sprog, store som små, sameksisterer nogenlunde ligestillet, og hvor kommunikation på verdensplan er tilgængelig for både rige og fattige?" Hjemmeside (på engelsk): Verdens-esperantoforeningen UEA UEA blev stiftet i 1908 som en organisation af individuelle esperantister. I dag er UEA den største internationale organisation for esperanto-talende, og den har medlemmer i 117 lande. UEA virker ikke kun for at udbrede esperanto, men også for at vække diskussion om de globale sprogproblemer og for at gøre opmærksom på nødvendigheden af ligeværd mellem forskellige sprog. Hjemmeside (flersproget): Hejmpaĝo (multlingva): Verdens-esperantoorganisationen for unge) TEJO TEJO er en international NGO (ikkestatslig organisation), som er stiftet i 1938, og som arbejder for at fremme fred og interkulturel forståelse blandt unge verden over gennem esperanto. Den arbejder aktivt med unges aktuelle problemer og emner, især med hensyn til sproglige og kulturelle anliggender. Fra sit hovedsæde i Holland koordinerer den arbejdet mellem mere end 40 landssektioner og medlemmer i mere end 80 lande. Hjemmeside (flersproget): Den Europæiske Esperantounion EEU EEU kæmper for sprogligt ligeværd og magfoldighed i Europa. EEU betragter sprogligt ligeværd som en uomgængelig del af et ægte demokrati, og sproglig mangfoldighed som ligeså vigtig som mangfoldigheden af dyr og planter er for økologien. Desuden går EEU ind for at udvikle en europæisk identitet i harmoni med de nationale og regionale identiteter. Hjemmeside (på esperanto): Cyklisternes internationale esperantobevægelse BEMI Her er noget for dem der kan lide at cykle og tale esperanto samtidig! BEMI gennemfører regelmæssigt diverse cykelkaravaner, oftest i sammenhæng med et arrangement for ungdommen. Hjemmeside (flersproget): Eurokka Eurokkas virkefelt er verden somfattende og har til målsætning at udbrede musikkulturen på esperanto både inden for og uden for esperantobevægelsen, ved at promovere de musikgrupper og kunstnere som synger på esperanto. Hjemmeside (på esperanto): Den nationalitetsløse verdensforening SAT Hovedmålsætningen for SAT er oplysning gennem esperanto, især af arbejderklassen. SAT betragter esperanto som et redskab, ikke et mål. Organisationen har en almindelig socialistisk tendens, men inkluderer alle socialistiske fraktioner, på betingelse af at de accepterer principperne for fri og åben debat. Ordet "nationalitetsløs" angiver at organisationen, til forskel fra størsteparten af den internationale arbejderbevægelse, kun har individuelle medlemmer. Hjemmeside (flersproglig): www. satesperanto.org 6 OPDAG ESPERANTO

7 Velegnet til international kommunikation Når du er kommet hertil, har du måske tænkt noget i retning af det her: "Esperanto, internationalt sprog... Jamen, vi har jo allerede et internationalt sprog. Engelsk er det internationale verdenssprog, og næsten alle taler det." Engelsk er ganske rigtigt det mest brugte sprog i internationale sammenhænge. Omkring 7% af menneskeheden taler engelsk som modersmål, og yderligere 7% har opnået et højt niveau i engelsk ved at lære det som ung eller voksen. Men de der opnår et højt niveau i engelsk er gennemgående dem hvis modersmål ligger tæt på engelsk, for eksempel tyskere, hollændere og svenskere. For mange andre, f.eks. ungarere, kinesere, japanere, tyrkere og koreanere, hvis modersmål er meget forskelligt fra engelsk, er det ofte meget vanskeligt og særdeles tidskrævende at opnå et tilfredsstillende niveau i engelsk. Også mange andre sprog bruges i mellemfolkelig kommunikation inden for geografisk begrænsede områder. For international kommunikation findes der mange varianter og muligheder. Vi mener at flersprogethed i høj grad er værd at støtte, og esperantobevægelsen arbejder også for at støtte brugen af mindre sprog og minoritetssprog i forskellige sammenhænge. Det bør dog huskes at ikke alle lærer fremmedsprog lige let, og ikke alle orker at bruge sin tid til at lære flere sprog. Blandt andet for dem der godt kunne tænke sig at lære et fremmedsprog, men som det ikke er lykkedes for i skolen, kan esperanto være et interessant alternativ. Vores erfaring er at esperanto er meget velegnet til international kommunikation, bl.a. af følgende grunde: 1) Det er nemmere For alle som både har lært esperanto og et nationalt/etnisk sprog som fremmedsprog, står det klart at esperanto er nemmere at lære end de nationale/etniske sprog. Esperanto er forholdsvis nemt, fordi sproget har få regler og ingen undtagelser fra reglerne. Desuden er der færre ord at lære end hos de nationale sprog, for det er nemt at danne nye ord ved at tilføje for- og efterstavelser til ordrødderne. Man kan ikke med sikkerhed sige hvor meget lettere esperanto er at lære, for det afhænger bl.a. af det sprog som man sammenligner med og af niveauet. Generelt kan man sige at man lærer esperanto på mellem en femtedel og en tredjedel af den tid, som man bruger til at opnå det samme niveau på andre sprog. 2) Det er mere neutralt Da esperanto ikke tilhører nogen bestemt nation eller et bestemt folkeslag, er det mere neutralt til international kommunikation end de nationale/etniske sprog. Esperanto er ikke forbundet med nogen bestemt national eller etnisk kultur, hvilket er en stor fordel for et sprog som skal bruges som brosprog mellem de forskellige folkeslag i verden. (Esperanto er dog ikke et sprog uden kultur, men har sin egen internationale kultur). 3) Mere retfærdigt Alle som lærer esperanto har gode chancer for at tilegne sig sproget på et højt niveau og siden kommunikere sprogligt med andre på samme niveau, helt uafhængigt af sproglig baggrund. Dette gælder alle folkeslag, ikke kun de vestlige. Desuden har alle som taler esperanto samme mulighed for at opnå et højt sprogligt niveau (de modersmålstalende taler generelt ikke bedre esperanto end dem der har lært det ved egne anstrengelser). Derfor er esperanto mere retfærdigt som internationalt sprog end nationalsprogene, som nogle kan tilegne sig uden det helt store besvær, mens andre har meget svært ved at lære dem til et tilfredsstillende niveau. "Efter min mening har kinesere meget lettere ved at lære esperanto end europæiske sprog. Oven i købet har de kinesere, som har lært sig esperanto, en stor fordel i sammenligning med andre, når de skal til at lære et europæisk sprog". XIAO Peiliang, Kina For alle som mener at det er vigtigt at et internationalt sprog er letlært, neutralt og retfærdigt, kan esperanto være meget interessant. Engelsk er det mest brugte sprog i international kommunikation i dag. Men hvem ved, engang i fremtiden kan det være at flere og flere opdager hvor velegnet esperanto er til international kommunikation, og at både engelsk og esperanto kommer til at fungere parallelt som store internationale sprog. Dette vil betyde meget for de millioner af mennesker som har store vanskeligheder med at lære sig engelsk på højt niveau. "Jeg er en iransk student, der studerer i Paris for at få en videnskabelig doktorgrad. I mine studier har jeg altid brugt engelsk, og siden, da jeg kom til Frankrig, lærte jeg fransk. Jeg har også lært esperanto, og jeg må indrømme at det er det eneste sprog, ud over mit modersmål, hvor jeg føler mig helt tilpas; der er intet andet fremmedsprog hvor jeg føler mig hjemme. Efter min mening kan esperanto fint bruges af alle mennesker, herunder asiater.". Behrouz Soroushian, Iran Grundlæggende informationer om esperantoesranto ET MEDRIVENDE SPROG 7

8 Grundlæggende informationer om esperanto Kultur på esperanto Der findes sange, film, digte, romaner, noveller, teater, revy, viser, rock, pop, rap osv. på esperanto. Der findes altså kultur på esperanto. (Ordet "kultur" kan betyde meget mere end det nævnte, men her har vi valgt at begrænse os til det). Allerede i den første esperanto-brochure var der digte. Lige fra begyndelsen blev det bemærket hvor rigt og smukt man kan udtrykke sig op esperanto. Det er jo et sprog hvor man kan føle sig fri, bl.a. pga. den relativt frie ordstilling og muligheden for at skabe nye ord gennem for- og efterstavelser. "Jeg opdagede hvor fantastisk esperanto er til at skrive sange på, og jeg ønskede at blive ved med det på grund af fornøjelsen ved at skrive på sproget". Martin Wiese, forsanger i esperanto-bandsene Persone og Martin & la talpoj Hvert år udkommer der mange nye bøger forfattet på esperanto. Hvert år udkommer ligeledes nye sange på esperanto samt cd'er med kunstnere i mange genrer. På nettet findes der radioudsendelser og podcasts på esperanto. Af og til finder kulturfestivaler sted hvor man kan nyde forskellige sider af esperantokulturen. Hvis du kunne tænke dig at høre sange på esperanto, kan du finde nogle på com/. "At synge på esperanto er som at synge på portugisisk, og sjovere end at synge på engelsk.". Rogener Pavinski, Brasilien, sanger i rockbandet Supernova Esperanto fungerer også som bro mellem nationale/etniske kulturer. Et eksempel herpå er de tusindvis af bøger som er oversat til esperanto fra de nationale/etniske sprog. Mellem dem findes såvel store klassikere som ukendte "litteraturperler", originalt skrevet på mindre sprog. Der findes utallige blade på esperanto med forskellige temaer og målgrupper. To af dem er Monato og Beletra Almanako: Monato (Måned) er et månedsblad om små og store hændelser i verden. Det særlige ved det er at artiklerne ikke skrives af udsendte korrespondenter, der alligevel sjældent har noget dybere indblik i det lokale samfund, men af folk som selv lever i landet og oplever de begivenheder som de beskriver. Beletra Almanako (Skønlitterær Almanak) er et litteraturblad med digte, fiktions- og sagprosa, essays, anmeldelser, teater m.v., både i original og oversættelse. Der findes også nogle film og teaterstykker på esperanto, f.eks. flere af Shakespeares store værker. Et andet eksempel er forfatteren Harold Brown, som har skrevet teaterstykker på esperanto, hvoraf nogle er oversat til nationale sprog - Nogle vigtige oplysninger Esperantobevægelsen går meget ind for sproglig mangfoldighed, sproglige rettigheder osv. Alle sprog er værdifulde, og det er vigtigt at de store sprog ikke fortrænger de lokale sprog og mindretalssprogene. At lære esperanto er en god forberedelse, ikke blot for børn, men også for voksne, til lettere og hurtigere at tilegne sig andre sprog. I øvrigt får de, der lærer esperanto, ofte lyst til at give sig i kast med flere sprog. Esperanto er ikke perfekt. Det er hverken fuldstændigt neutralt eller fuldstændigt retfærdigt. Alligevel er det, efter vores erfaringer, mere neutralt og retfærdigt end de nationale sprog i international kommunikation. "Esperanto er ikke et nationalt sprog, har ikke et nationalsprogs formål eller funktion, så kriteriet for dets godhed er ikke om det kan dét som de nationale sprog kan, men i hvor høj grad det udfylder sin funktion: at være en formidler mellem folkeslag." Fra bogen La Bona Lingvo (Det gode sprog) af Claude Piron 8 OPDAG ESPERANTO

9 Hyppigt stillede spørgsmål om esperanto I denne sektion kan man få svar på nogle almindelige spørgsmål om esperantoo. Hvorfor hedder sproget esperanto? I begyndelsen brugte man navnet Lingvo Internacia - det internationale sprog. Da Zamenhof fremlagde sproget, brugte han som pseudonym Doktoro Esperanto (som betyder: doktoren der håber). Derfor blev det sommetider omtalt som "dr. Esperantos sprog", senere blot "esperanto", og det blev så det almindelige navn på sproget. Hvor mange mennesker taler esperanto? Det er ikke klart hvordan man skal optælle de esperantotalende, for langt fra alle esperanto-talende er medlemmer af en organisation. Desuden afhænger definitionen på "at tale esperanto" af om kun tæller dem med der bruger sproget regelmæssigt og på højt niveau, eller om man også tager dem med der har en basisviden om esperanto, selv om de bruger sproget meget lidt. Derfor er der stor variation i skønnene over antallet af esperanto-talende i verden, lige fra nogle titusinder til et par millioner. Under alle omstændigheder er der tilstrækkeligt med esperanto-talende på verdensplan til at understøtte et levende og internationalt fælleskab. Hvilke sprog er beslægtede med esperanto? Størsteparten af rodordene kommer fra de europæiske sprog,især fra den romanske gruppe, men esperantos grammatik har flere træk, som ikke er typiske for de europæiske sprog, og som nærmer det til f.eks. tyrkisk, swahili og sågar kinesisk. Er det nemt at lære esperanto? Hvis man sammenligner med de nationale sprog, er svaret ja. Men som altid afhænger meget af individet, og af hvor mange andre sprog man kan i forvejen. At lære et nyt sprog er altid en udfordring og aldrig "pærelet", efter vores erfaring. Det gælder også esperanto, selv om det langtfra er så svært som de nationale/etniske sprog som regel er. Esperanto er også til at lære for dem det aldrig rigtig er lykkedes at lære et fremmedsprog ordentligt! Men selvfølgelig er det nødvendigt med flid og øvelse, hvis man ønsker at kunne sproget flydende og fejlfrit. Hvorfor lære esperanto? Folk finder på at lære esperanto af mange forskellige grunde. De der er sprogligt velfunderede, er til nysgerrige på esperantos grammatik og lærer sig sproget på den måde. Andre interesserer sig for esperanto fordi det ikke lykkedes dem at lære et fremmedsprog, og derfor vil de prøve et sprog der er mere tilgængeligt. Nogle har hørt om "den indre idé" og lærer esperanto for derigennem at støtte en fredeligere og mere forenet verden. Unge er ofte interesserede i at rejse til andre lande for der at søge nye venner, og her passer esperanto fint ind. Hvor kan man lære esperanto? Hvis man har adgang til internettet, anbefaler vi at starte på hvor der er adskillige interaktive begynderkurser på mange sprog. Hvis du foretrækker et kursus i bogform, kan dette bestilles hos Esperantoforeningen for Danmarks bogtjeneste via Her finder du også oplysning om afholdelse af esperanto-kurser. Når man først kan lidt esperanto, er det godt at komme i gang med at bruge sproget, enten over nettet eller på esperanto-møder. Har esperanto symboler? Ja, der findes nogle. Den grønne stjerne er det ældste og mest benyttede, bl.a. på esperanto-flaget. Den grønne farve er et symbol på "håb", og den femtakkede stjerne står for de fem verdensdele. Desuden findes det såkaldte "jubilæumssymbol", som stammer fra en konkurrence i forbindelse med esperantos hundredårs jubilæum. Hvorfor har visse sprogforskere udtalt sig så negativt om esperanto? De der allerbedst forstår hvor komplekst sproget er, er sprogforskerne. Det er måske netop derfor at mange af dem, som ellers er meget kompetente personer, har svært ved tro at esperanto kan fungere som en helstøbt levende sprog, og som sådan værd at lægge mærke til og undersøge. Sprog er så kompleks en størrelse, og så fintfølende, at det virker helt usandsynligt at der kunne fremstå et sandt, righoldigt og levende sprog på grundlag af en enkelt ung mands projekt(zamenhof var 27 år gammel da han Hyppigt stillede spørgsmål om esperanto ET MEDRIVENDE SPROG 9

10 Hyppigt stillede spørgsmål om esperanto fremlagde esperanto, efter 10 års intenst arbejde). Skepsis er på sin plads. Men hvis man undersøger realiteterne, finder man ud af at esperanto virker forbløffende godt i international kommunikation. Det ville være en god ting hvis flere sprogvidenskabsfolk og forskere ville lave studier og undersøgelser om esperanto i fremtiden. Kan man lære esperanto på universiteter og skoler? Det kan man i nogle lande. Mange esperantister argumenterer for at indlæring af esperanto i grundskolen kan hjælpe eleverne til lettere at lære sig andre fremmede sprog, fordi eleverne ville få selvtillid i sprogindlæring ved at lære det relativt lette esperanto, og at de ville få bedre forståelse af grammatiske strukturer takket være esperantos gennemskuelige grammatik. Der er flere ting der peger i den retning, og det ville være interessant at se mere forskning i esperantos studieforberedende (propædeutiske) potentiale. Kan man høre fra hvilket land den enkelte esperatotalende kommer fra? Man kan tit høre på accenten hvor den enkelte esperantotalende kommer fra, men ikke altid. Der findes også dem som har en "neutral" udtale. Hvor mange har esperanto som modersmål? Der findes sandsynlingvis omkring 1000 personer, der er vokset op med esperanto som et af sprogene i familien. Tit er det sådan at forældrene forældrene har mødt hinanden på et esperanto-arrangement og kommer fra hver sit land. De bruger esperanto med hinanden hjemme, og det vil de gerne fortsætte med når de får børn. Den mest almindelige model er nok den hvor den ene forælder altid bruger esperanto med barnet, mens den anden, som er tilflytter, bruger sit modersmål med barnet, som så ude i samfundet anvender det lokale/nationale sprog. På den måde bliver barnet tresproget fra starten. Ville det ikke være bedre at opfinde et nyt og endnu mere retfærdigt sprog til international kommunikation? Det er ikke nogen ligetil opgave at opbygge et solidt sproggrundlag. Sprogforskere, som kender mest til sprog, har ikke nødvendigvis talent for at skabe sprog, deres speciale drejer sig jo om at analysere sprog. At skabe og at analysere er to ret så forskellige ting. Adskillige mennesker har fremlagt forslag til sprog, engang har endog en gruppe af sprogforskere forsøgt sig, men indtil nu er der ikke fremkommet noget der kunne måle sig med esperanto. Man kan sammenligne med Mozart inden for musikken, sjældent støder man på et sådant talent! Noget lignende gør sig gældende med Zamenhof. Hans talent for sprogskabelse var noget ud over det sædvanlige, og det lykkedes ham at opbygge et sproggrundlag, som har vist sig alle andre forsøg overlegent. Dertil kommer at det ville kræve global anvendelse gennem længere tid før der ville komme liv i et nyt sproggrundlag. Og uden et ideologisk grundlag der kan sammenlignes med det som Zamenhof skaffede esperanto, ville det ikke have mange chancer for at blive et virkeligt levende sprog og skaffe sig det nødvendige brugerfællesskab. Med esperanto er processen allerede fuldført og sproget står klar. Ikke fordi det er "perfekt", men fordi det er velegnet til international og ligeværdig kommunikation. Er det ikke nok med engelsk til international kommunikation? I mange situationer er engelsk meget brugbart til international kommunikation. Det er imidlertid en kendsgerning at ikke alle opnår et højt niveau på engelsk, selv efter års indlæring. Især for dem, hvis modersmål er forskelligt fra engelsk, er det vanskeligt at opnå et højt niveau. (Har du f.eks. været i Korea eller Tyrkiet, ved du hvad der menes). Esperanto er lettere at lære end de etniske sprog, når det drejer sig om indlæring af et fremmedsprog som ung eller voksen. Endvidere er esperanto ikke bundet til en bestemt national kultur, hvad der er en stor fordel for et sprog som fungerer som brosprog mellem alle folkeslag, som derfor kan kommunikere på lige fod. Har esperanto ikke haft sin chance? Der er rigtigt at esperanto i begyndelsen af tyverne var tæt på at blive valgt af Folkeforbundet (en forløber for FN) som et af organisationens arbejdsprog, og at flere politikere interesserede sig for esperanto i trediverne og fyrrerne. I dag er der ikke mange politikere der interesserer sig for esperanto. Det kan være at esperanto aldrig får chancen igen at blive arbejdssprog i en stor international organisation. Det kan også være at situationen vil skifte engang i fremtiden og at esperanto bliver mere og mere populært hos folk der interesserer sig for at skabe et nyt verdenssamfund med mere venskabelige og nære forhold mellem folkeslagene. Det er svært at spå om fremtiden. Men man kan håbe... Netop det er vi som esperantister ret gode til! (Ordet "esperanto" betyder netop en person som håber.) 10 OPDAG ESPERANTO

11 Information om esperanto i Danmark Landsorganisation og klubber Esperantoforeningen for Danmark (DEA) har medlemmer i hele landet og er medlem af Universala Esperanto- Asocio (UEA). Den har også en ungdomssektion, DEJO. Der findes lokale esperantoklubber i de større byer Kurser Der arrangeres kurser som løbende annonceres på hjemmesiden Arrangementer Arrangementer annonceres løbende på hjemmesiden under "aktiviteter", med links til de større arrangementer der har egne hjemmesider. Esperanto estas... Bøger om esperanto på dansk Preben Bagger: Sprog og sprog imellem : om interkulturel kommunikation på lige fod (1986) John Wells: Esperanto lingvistisk set: en beskrivelse og en vurdering (1982). Bogsalg Bliv bekendt med det internationale sprog esperanto gennem seks korte, livlige videofilm! Esperanto estas... (Esperanto er...) Esperantoforeningens Bogsalg kan kontaktes gennem hjemmesiden (klik på "service"). Kontaktinformation Esperantoforeningen for Danmark Tomsgårdsvej 35, København NV tlf.: lernu! er en portal på mange sprog, hvor netsurfere kan få oplysning om esperanto og begynde at lære det. Det er ganske enkelt og helt gratis. Portalen indeholder kurser på forskellige niveauer, ordlister til og fra mange sprog, grammatikoversigt, indtalte beretninger med billeder, chat, forum og meget andet!... et sprog der kan bruges til alt (Del 1-01:43 min.)... et sprog med mange karaktertræk (Del 2-08:01 min.)... et sprog som anvendes på mange måder (Del 3-06:23 min.)... værd at lære og til at lære for alle (Del 4-13:22 min.)... et sprog med en mangfoldig bevægelse (Del 5-04:12 min.)... et sprog for fremtiden (Del 6-09:31 min.) Information om esperanto i Danmark Teksterne er taget fra en længere brochure som kan downloades fra Denne brochure er lavet af - Copyright Alle rettigheder forbeholdes. ET MEDRIVENDE SPROG 11

12 Esperanto er et internationalt sprog, som anvendes i alle verdensdele "Min hovedinteresse er esperantos kulturelle side" Rogener Pavinski, Brasilien "Takket være esperanto har jeg ofte nære kontakter i udlandet" Satoo Reiko, Japan "Jeg føler mig som en del af verden" Erin Piateski, USA "Esperanto har gjort mig til verdensborger" Jean Codjo, Kanada/Benin "De sidste 7 år har esperanto været min hovedbeskæftigelse" Katalin Kováts, Holland/Ungarn "Esperanto fik mig til at se tingene på en ny måde" "Esperanto er en del af mit normale liv" Renato Corsetti, Italien "Esperanto har i høj grad forstærket min interesse for andre lande og kulturer" Marcos Cramer, Tyskland Trinh Hong Hanh, Vietnam "Esperanto førte mig til en ny del af verden" Russ Williams, Polen/USA "Esperanto finder man selv i byer uden elektricitet"" Vlaďka Chvátalová, Belgien/Tjekkiet "Esperanto formidler internationalt venskab til mig" Li Jianhua, Kina "Esperanto letter i høj grad international udveksling" Kong Kil-yoon, Korea "Jeg blev begejstret over esperantos indre logik" Zsófia Kóródy, Tyskland/Ungarn "Esperanto er en stor inspirationskilde for mig" Hokan Lundberg, Sverige I denne brochure kan du læse om esperanto og hvorledes det anvendes af mennesker fra forskellige lande 12 OPDAG ESPERANTO

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2014/15 Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2014 UNGDOMSSKOLEN

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia US AARH Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia Land: Spanien Periode: Fra: Februar 2012 Til: Juni 2012

Læs mere

Lokal hjælp gør de første dage meget lettere. Her har min landlady beskrevet hvordan jeg kan finde et marked med brugte cykler.

Lokal hjælp gør de første dage meget lettere. Her har min landlady beskrevet hvordan jeg kan finde et marked med brugte cykler. Lokal hjælp gør de første dage meget lettere. Her har min landlady beskrevet hvordan jeg kan finde et marked med brugte cykler. Foråret i Washington er utrolig smukt. Her er de berømte cherry blossoms

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Konsonantproblemerne er i høj grad bundet til modersmålet. Men de store problemer er:

Konsonantproblemerne er i høj grad bundet til modersmålet. Men de store problemer er: Konsonanter Konsonantproblemerne er i høj grad bundet til modersmålet. Men de store problemer er: blødt d alle undtagen islændinge r alle minus hollændere, franskmænd, tyskere, arabere r alle l slavisk

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales Land: Australien Periode: Fra: juli 2012 Til: november 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

VALGFAG i Ungdomsskolen

VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2015/16 i Ungdomsskolen Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2015/16

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Valgfag på C-niveau Kontaktpersoner: Theodor Willibald Harbsmeier (Kinesisklærer) th@thisted-gymnasium.dk, tlf. 61316543 Søren Christensen (Rektor) sch@thisted-gymnasium.dk,

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B

Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B Cæcilie, Gitte og Christa Katutura State Hospital Vi har i ti

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,

Læs mere

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj. So - London Reklame Af Jacob, Morten & Nicolaj. Indhold: 1. Storyboard 2. Branding af storby 3. Kravspecifikation 4. Målgruppeanalyse 5. Filmteknik 6. Overvejelser omkring vinkling og områder 7. Refleksioner

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

IT læring. - lidt som at lære at cykle LÆRING. projekt

IT læring. - lidt som at lære at cykle LÆRING. projekt IT læring - lidt som at lære at cykle projekt IT LÆRING Projekt IT Læring At blive fortrolig med IT er som at lære at cykle. Man har brug for hjælp til at komme i gang, og man risikerer at vælte i starten.

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Luiss Guido Carli.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Luiss Guido Carli. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Luiss Guido Carli Land: Italien Periode: Fra: September 2012 Til: December 2012 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 Valgfag på Sct. Ibs Skole Kære elever og forældre Igen i år udbyder vi en del forskellige frivillige valgfag, som supplement til de obligatoriske fag. Der er valgfag som

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Udveksling til: Málaga, Spanien Navn: Tine Hollendsted Hjem-institution: Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Holdnummer: Sep11B

Udveksling til: Málaga, Spanien Navn: Tine Hollendsted Hjem-institution: Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Holdnummer: Sep11B Rejsebrev Tines rejsebrev fra Málaga, Spanien - modul 6 Udvekslingsperiode 28. januar 28. april 2013 Udveksling til: Málaga, Spanien Navn: Tine Hollendsted Hjem-institution: Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Antropologi Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid Land: Spanien Periode: Fra: 16/1/12 Til: 23/5/12 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Introduktion til Esperanto

Introduktion til Esperanto Introduktion til Esperanto Indhold Om lernu! Om Esperanto Sprogpræsentation Nogle sætninger 2 6 13 17 Flersproget hjemmeside til at blive informeret om Esperanto og til at lære det. 1 Pri Lernu Indledning

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions LÆSEVEJLEDNING I denne FAQ finder du de oftest stillede spørgsmål med tilhørende svar. På bagsiden af brochurerne; Opstart af Skoleskak hvorfor, hvordan og hvorledes? og Børn spiller skak! finder du telefonnumre

Læs mere

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Shohei og Ryo fra min tennisklub og jeg Gennem en udvekslingsaftale mellem min egen uddannelsesinstitution, Det Informationsvidenskabelige Akademi, og Graduate

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

GLOBALE KOMPOSITIONER

GLOBALE KOMPOSITIONER www.verdensmusikbanken.dk GOBAE KOMPOSITIONE GOBAE KOMPOSITIONE Musiker og komponist une Thorsteinsson rejste i 2011 rundt i verden i 6 mdr. for at komponere, indspille, og producere musik og musikvideoer

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Eksklusivt tilbud fra din Pro

Eksklusivt tilbud fra din Pro Eksklusivt tilbud fra din Pro I samarbejde med The Mental Scorecard Academy, er vi 4 PGA-proer der tilbyder dig 6 dage på et fantastisk golf ressort i det nordlige Spanien, hvor du kommer til at arbejde

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Et mere flydende spil Et lavere handicap En større glæde ved golfen

Et mere flydende spil Et lavere handicap En større glæde ved golfen Blot 2½ time i luften og du er sikker på godt golfvejr og en udviklende golfoplevelse. Et mere flydende spil Et lavere handicap En større glæde ved golfen Vore workshops har kun et formål: at give dig

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Fund raising til VolNepal

Fund raising til VolNepal Fund raising til VolNepal 1. INTRODUKTION Hvis du læser dette tænker du nok på at lave et fund raising event og støtte VolNepal Tak! Events er en god måde at give din støtte til vores rbejde på. De hjælper

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Årsplan 7. klasse Engelsk - 2010/11 Ugenr.

Årsplan 7. klasse Engelsk - 2010/11 Ugenr. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Hvad skal der ske Ingen engelsk i uge 32, da onsdag er Opstartsdag for hele skolen. Uge 33

Læs mere

2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio.

2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio. MULIGHEDER 2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio. Det er 5,5% højere end i 2013, og det højeste nogensinde

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Arrangementeksempel: Den store ridderturnering

Arrangementeksempel: Den store ridderturnering Vi skræddersyr firmafester, events og teambuildingforløb til dine behov. Du og din virksomhed kan vælge alt fra arrangementer af nogle timers varighed til længerevarende engagementer. Vi har plads fra

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

SKRIV DIN BOG - ROCK DIN FORRET- NING!

SKRIV DIN BOG - ROCK DIN FORRET- NING! SKRIV DIN BOG - ROCK DIN FORRET- NING! FØRST TAGER 5 VI LIVET AF SEJLIVEDE VRANG- FORESTILLIN- GER 2 GÅR DU RUNDT MED EN BOG I MAVEN? Drømmer du om at løfte din karriere med en bog? Kan du ikke få det

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015 Sprogtur til Canada i sommerferien 2015 Da sprogskolen blev slået op på forældreintra, tilbød mine forældre mig at komme med og høre om Destination Canada, der er en sprogskole på Carleton University i

Læs mere

Idéerne skal kunne virkeliggøres

Idéerne skal kunne virkeliggøres Idéerne skal kunne virkeliggøres Om Ritzau Management Mere end blot planlægning og praktisk ekspertise 2 Ritzau Management er et event- og marketingbureau, der står for mere end blot planlægning og praktisk

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere