Ree Park - Ebeltoft Safari. Forslag til Helhedplan/Lokalplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ree Park - Ebeltoft Safari. Forslag til Helhedplan/Lokalplan 18.08.2010"

Transkript

1 Ree Park - Ebeltoft Safari Forslag til Helhedplan/Lokalplan

2 Indhold Indhold Indledning Konklusion 1. Lokalplans forhold 1.1 Oversigtskort over opdeling efter Lokalplan Ændringer i forhold til Lokalplan Trafikale forhold 2.1 Transport til og fra parken 2.2 Parkering 2.3 Arealudvidelse 3. Pladsforhold Oversigtskort over nuværende opdeling af landområde af dyr Oversigtskort over fremtidige opdeling af landområde af dyr Oversigtskort over nuværende bygninger og byggefelter i Ree park Oversigtskort over fremtidige bygninger og byggefelter i Ree park Kærager - område IV Stalde, dyrehuse og toilethuse Ændringer af areal behov til volierer Bygninger til administration og personale Undervisning Arrangementer og virksomheder Overnatning blandt dyrene Arkitektur i parken 4. Bæredygtighed 4.1 Energi - Klima - Miljø 4.2 Dyrknings arealer - område V 2

3 Indledning Indledning Ree Park - Ebeltoft Safari blev etableret i 1990 under den daværende lokalplan 234. I 2004 blev lokalplanen ændret til lokalplan 259, primært for at parken kunne holde større og flere forskelligartede dyr. Parken skiftede navn til Ree Park i forbindelse med ejerskifte til Karsten Ree i oktober Den nuværende ejer ønsker i dag at udvikle parkens potentiale yderligere; dels for at imødegå nutidens krav til adkomst og bæredygtighed, og dels for at sikre fyldestgørende forhold for parkens vigtigste interessentgrupper - dyr, personale og besøgende. Ree Parks vision og mål Ree Park er i dag et stort turistmål i SydDjurs kommune og besøges årligt af mange borgere fra hele Danmark. Således er besøgstallet fordoblet siden 2005, og parken har udviklet sig fra at være en lille lokalkendt safaripark til en alment kendt attraktion som naturpark. Denne udvikling skyldes i høj grad den høje standard Ree Park har været i stand til at holde for såvidt angår dyrevelfærd og oplevelser for de besøgende. Det er til stadighed Ree Parks vision og mål at sikre en høj standard på alle niveauer. Ikke mindst ønsker man fortsat at give de besøgende de bedst tænkelige rammer for samlet at få en spændende oplevelse, og samtidig sørge for, at alle har muligheden for at få et rigtigt godt indblik i, hvordan især truede dyrearter fra andre dele af verden lever og opfører sig i deres vante omgivelser. For også i fremtiden at kunne nå sine mål er det Ree Parks vurdering, at arealerne indenfor parken skal undergå en gennemgribende nystrukturering. Dyrenes rammer skal moderniseres, medarbejdernes arbejdsforhold opgraderes og de besøgendes måde at være og bevæge sig på i parken revideres. Parken skal med andre ord forvandles så den via sin standard, autenticitet og bæredygtighed kan møde interessentgruppernes forskellige behov - også i fremtiden. Ree Parks øvrige funktioner Ree Park er meget alsidigt fungerende og varetager således mange andre funktioner end den at være oplevelsespark for besøgende. A. Som sin fornemste opgave holder Ree park et konstant fokus på udryddelsestruede dyr, eksempelvis geparden, vildhunden og bongoantilopen. Det forbundne arbejde herved består primært i at samarbejde med andre nationale og internationale dyreparker om at få de truede dyr til at yngle, så man herved både kan opretholde den nuværende bestand samt sikre bevarelsen af dyrenes genetiske materiale for eftertiden. I forsøget på at bevare truede dyrearter spiller også de Europæiske zoologiske haver (European Association of Zoos and Aquaria - EAZA) en vigtig rolle. Blandt andet sørger de for, at truede dyrearter bliver klassificeret som sådan og siden for at de indlemmes i programmet for European Endangered Species. Ree Parks arbejde med truede dyrearter spiller en central rolle internationalt indenfor flere EEP-projekter i EAZA. Blandt andet er parken det største avlscenter i Danmark samt det næststørste i Europa inden for avl af geparder. B. Skoletjenesten i Ree Park er et tilbud til alle skoler og institutioner. Her kan elever fra 0. til og med 9. klasse få en relevant, nærværende og engageret undervisning om dyrenes liv og levned. Skoletjenesten er utraditionel i den forstand, at undervisningen foregår på stedet i parkens unikke omgivelser. Ud over at såvel lærere som elever sikres en anderledes oplevelse på nært hold bidrager dette væsentligt til at begge parter bedre kan huske det, de har lært. C. Ree Park afholder diverse arangementer for private gæster og virksomheder. Blandt andet er der blevet afholdt flere bryllupper og konfirmationer i parken. Ud over at agere uník ramme for disse arrangementer er Ree Parks formål med at afholde dem for at skabe et bedre og med tiden tilstrækkeligt økonomisk grundlag til at kunne varetage de forpligtelser parken har påtaget sig i forbindelse med arbejdet med og omkring de truede dyrearter. Ree Parks udfordring I samarbejde med parkens administration ønsker den nuværende ejer at videreudvikle og optimere Ree Parks potentiale. Dette skyldes en klar forventning fra ledelsens side om, at parken i sin nuværende udformning og med dens nuværende kapacitet ikke vil kunne modstå fremtidige interessentgruppers behov fyldestgørende. For at imødegå udfordringerne omkring fremtidige interessentgruppers behov ønsker Ree Parks ledelse og ejer at foretage ændringer i forhold til følgende: 1. Trafikale forhold; herunder adkomst via offentlige transportmidler samt udvidelse af parkeringsområder. 2. Bebyggelse og anlægsforhold; herunder modernisering af medarbejderlokaliteter og sanitære forhold, reetablering af gangstier, ny skolestue/foredragssal, ændring af dyrefolde, stalde og øvrige væresteder. 3. Bæredygtighed; herunder miljørigtighed, energiforbrug, åbningssæson, økonomi 3

4 Konklusion Konklusion Det er Ree Parks opfattelse, at de ændringer man ønsker at foretage er nødvendige. Foretager man dem ikke, kan parkens høje standardkrav samt dens vision og målsætninger blive afgørende kompromitteret, hvorved parken med tiden kan miste sin eksistensberettelse. For overhovedet at kunne implementere de tiltænkte ændringer i og omkring Ree Park, og idet det forudsættes at ovenstående forhold anerkendes og accepteres, må det konkluderes, at den nuværende lokalplan 259 skal ændres og tilpasses til at modsvare de fremtidige landskabsmæssige og arkitektoniske forhold. 4

5 1. Lokalplans forhold 1.1 Oversigtskort over opdeling efter lokalplan 259 Oversigtskort fra Lokalplan 259 Kortet ved siden af er taget fra nuværende lokalplan 259 med opdeling af områder og arealer. Område I - Publikumsområde med bygninger Område II - Søområde med publikumsadgang Område III - Søområde udlagt til naturpark uden publikumsadgang Område IV Gården Kærager Område V - Dyrkningsareal I nærværende dokument er der taget udgangspunkt i en tilsvarende opdeling af områder under en ny lokalplan, idet den tidligere lokalplan allerede medtager hovedparten af de mange og vigtige overvejelser, som ligger til grund for den nye opdeling. Det skal drøftes med Kommunen om nogle af de tidligere opdelinger enten kan ophæves, eller hvordan de kan revideres, idet Kommunen langt bedre kender de andre lokale instanser. Ønsket for fremtiden er at ændre små ting i de forskellige områder, som betyder meget for Ree Park, men som samtidig ikke skaber for store ændringer i forhold til Kommunen, naturfredningerne mv. 5

6 1. Lokalplans forhold 1.2 Ændringer til områder i lokalplan 259 Ændringer i forhold til den nuværende Lokalplan nr. 259 I forbindelse med udarbejdelse af en ny Lokalplan er der ændringer til de enkelte delområder, samt ønsker til, hvordan områderne kan bruges. Der er i dette oplæg gjort rede for de eksisterende forhold og de fremtidige planer/ ønsker Ree Park har. Område I - Centrale del af parken Område I udgør den største del af parken, og indeholder flest bygninger, folde, dyr mv. og dermed skal de fleste ændringer/tiltag foretages her. I dette område ligger den store udfordring i at flytte, forstørre og tilføje nye byggefelter, da der i dag ikke er tilstrækkeligt med byggefelter til at udføre de tiltag, parken ønsker. Derfor skal kvadratmeterantallet øges. Yderligere har parken i nær fremtid brug for en personalebygning og et repræsentativt indgangsparti. Sidstnævnte så de besøgende for alvor kan føle sig velkomne, førstnævnte for at dyrepassere og adminstrationspersonale kan få stillet opdaterede og fyldestgørende faciliteter til rådighed. Da det oveni er parkens ønske, at der i fremtiden kan bo en vagt fast i dyreparken, skal der i den nye lokalplan gives tilladelse til at opføre mindst to boliger inden for område I byggefelt 2. Der skal endvidere gives tilladelse til at benytte andre tagmaterialer, såsom træspån, sedummos samt andre facadematerialer i disse byggefelter. Lokalplanen skal samtidig redefineres omkring volierer, da Ree Park i dag har planer om at opføre nogle store volierer med et specielt net, der er en mere moderne måde at udføre et sådant byggeri på. Herved bliver de nye volierer ikke så skæmmende, som de faste volierer der p.t. findes flere af i parken. Forskellen på de to former for volierer er, at de faste syner af et hus og giver dyrene meget få udfoldelsesmuligheder, hvorimod de nye fastgøres til eksempelvis træer og pæle og dækker et langt større areal, samt at nettet for det meste er sort så det ikke ses af publikum. Endelig ønsker Ree Park i fremtiden at sammenlægge nogle folde og græsningsarealer for at kunne tilbyde et mere spændende miljø for dyrene og de besøgende. Område II - Den sydlige del af området, primært søer Det er Ree Parks ønske generelt at give besøgende forskellige nye oplevelser. Blandt andet er det planen at tilbyde en sørejse med en el-drevet Canadisk Postbåd, som for nærværende er tiltænkt at skulle sejle mellem centrum/ indgangs-zonen og videre ind i område II og område III. Det er idag tilladt at opholde sig i område II, men da området primært består af vand er det meget svært for besøgende at komme nær dyrene. Ved at anvende en el-båd med eksempelvis solceller undgår man motorstøj, og dermed at genere dyrene i Ree Park og i naturparken vest for området. På arealet mellem område II og III ligger et område, hvor Ree Park vil give besøgende mulighed for at opleve parken om natten. Det skal ske ved at bygge en Canadisk hytte på ca. 250 m2, der blandt andet kan bruges som skolestue i dagtimerne, samt et m2 overdækket areal, hvor de besøgende kan opholde sig imens de blandt andet vil kunne se postbåden passere forbi. Det ønskes at der på dette areal udlægges et byggefelt, der kan rumme dette byggeri. Området ligger inden for kystnærhedszonen, hvor der kun må planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Ree Park - Ebeltoft Safari er et eksisterende anlæg, og der er således ikke tale om etableringen af et nyt anlæg bortset fra mindre udvidelser af området til parkering foruden mindre arealer mod vest. Disse mindre arealudvidelser er imidlertid nært tilknyttet til og vil være et supplement til det eksisterende anlæg, hvorfor disse udvidelser anses for at være såvel planlægningsmæssigt og funktionelt begrundet. Det er ligeledes vurderet, at udvidelserne ikke vil være i modstrid med de nationale planlægningsinteresser, som planloven tilsigter at varetage, ligesom offentlighedens adgang til kysten ikke på nogen måde forringes som følge af udvidelserne. På denne baggrund finder udvidelserne at være ubetænkelige. Område III - Sydøstlige del af sø området I denne del af lokalplanen er der ikke adgang for publikum, da området er udlagt til naturpark. Det er Ree Parks ønske at skabe besøgsadgang hertil, da postbåden gerne skulle ind i denne del af parken også. Område IV Gården Kærager Det er Ree Parks ønske at bevare dette areal til det allerede udlagte formål. Dog bør der opføres en mødding hvor overfladevandet kan ledes over i et rodzone anlæg af pileplanter. Ved at anvende rodzoneanlægget med pil til at rense vandet, vil kommunen alt andet lige kunne opnå en besparelse og i øvrigt fremstå som en mere grøn og miljøbevist kommune. Område V - Mark- og dyrkningsarealer Området er i dag udlagt til dyrkningsarealer, hvilket er nødvendigt for at kunne bespise dyrene. Området forbliver dyrkningsareal for græs og pil til dyrene i parken. 6

7 1. Lokalplans forhold 1.2 Ændringer til områder i lokalplan 259 Øvrige forudsætninger og oplysninger Den gældende lokalplan nr. 259 var udarbejdet og myndighedsbehandlet af regionplanmyndigheden under forudsætning af, at antallet af dyreenheder ikke blev forøget, men bibeholdtes på det hidtidige niveau, dvs. på maksimalt 56,95 DE, jf. redegørelsen på side 12 og 13 i lokalplan nr På dette grundlag traf amtet dengang afgørelse om, at projektet for udvidelsen ikke var VVM-pligtigt, eftersom udvidelsen ikke vurderedes til at få væsentlig indvirkning på miljøet. - Det kan oplyses, at den nuværende udvidelse fortsat er baseret på den forudsætning, at antallet af dyreenheder ikke øges forholdsmæssigt i forhold til arealet. Med hensyn til de seneste års besøgstal kan til orientering oplyses, at besøgstallet i 2007 var på gæster. I 2009 var besøgstallet , og i 2010 forventes besøgstallet at ligger på I de senere år er der sket en rivende udvikling ved zoologiske havers indretning og formidling, som har afstedkommet nye tiltag og udformninger af anlæg, der fremmer dyrevelfærden og giver større udbytte for parkens gæster. Udviklingen af volierer fra tremmeagtige bure til store net ophængt i træer og master er et godt eksempel på en udvikling, der ikke kunne forudses ved den tidligere lokalplanudarbejdelse, men som har gavnet velfærden og styrket formidlingen afgørende. Der er ingen tvivl om, at der i fremtiden også vil ske en rivende udvikling på dette område, og at vi vil se nye former for indretninger og formidlinger, som ingen kan forestille sig i dag og som sikkert heller ikke indgår i de ønsker om ændringer, der i øvrigt fremgår af denne mappe. På denne baggrund er det Ree Parks håb, at den kommende lokalplan kan udarbejdes så robust, at den kan rumme og dermed også tage højde for en fremtidig og delvis ukendt udvikling. 7

8 2.Trafikale forhold 2.1 Transport til og fra Parken Transport til og fra safari parken I 2010 forventes det, at gæster vil besøge Ree Park. Trods det foreligger der en større trafikal udfordring i at få de besøgende frem, da der i dag ikke findes nogen form for offentlig transport til og fra parken. Det gør det svært for mange at komme hertil overhovedet, og afholder andre fra at gøre forsøget. Behovet herfor er således åbenlyst. For eksempel er der et større antal skoleklasser som gerne vil besøge parken men ikke kan komme hertil, da de ikke er gamle nok til at cykle på egen hånd. Andre har den udfordring at vejen ganske enkelt er for lang til at cykle. Det gælder for eksempel for skoleklasser fra Århus. I forbindelse med kommunens behandling af lokalplanen opfordres der derfor til, at man betænker og fremkommer med en offentlig trafikløsning til at få besøgende til og fra parken. Èn løsning kunne være at Syddjurs kommune etablerer en busrute med afgang fra Ebeltoft, som stopper ved parken. En offentlig busrute vil ikke kun være til glæde for Ree Park men også mindske trafikken og slidet på vejende omkring parken. For yderligere at generere trafik af besøgende bør man betænke en trafikal løsning, hvor naturstien (det gamle jernbane spor) kommer bedre i brug end tilfældet er i dag. Stien kan man med fordel gøre mere opmærksom på via skiltning på offentlig vej. Herved vil stien samtidig kunne addere til den besøgendes samlede naturoplevelse, da den gøres til en del af besøget og adkomsten i øvrigt foretages gående eller på cykel. Der kan yderligere ligge en idé i at gøre stien mere aktiv. 8

9 2. Trafikale forhold 2.2 Parkering mv. Parkeringsforhold Ree Park kan i dag parkere ca. 400 biler på egen jord. Yderligere findes der parkeringspladser på lejet jord til ca biler. På store besøgsdage ankommer ca personer til parken. Grundet manglen på offentlige trandsportmuligheder sker dette oftest via bil, hvilket resulterer i, at der holder biler parkeret i grøfterne langt ned af Stubbesøvej. Område D - Ekstra areal der i dag lejes til parkering i højsæsonen. Dette areals lejeperiode ophører inden for et år, hvorfor der skal findes nye parkeringsløsninger hertil. Arealet kan rumme ca biler. Hvis det antages at der gennemsnitligt er 3,5 personer pr. bil som ankommer til parken behøves der altså 1140 p-pladser på dage med 4000 besøgende og 1285 p-pladser på dage med 4500 besøgende. Da Ree Park fortsat forventer, at parken løbende vil få stadigt flere besøgende i fremtiden, er der således et stigende behov for at få oprettet flere parkeringspladser til parkens gæster. Mulighederne herfor bør overvejes ved kommunens behandling af lokalplanen (se nedenfor område C ). Med dette areal vil Ree Park kunne parkere lige under 2000 biler, hvilket ville dække parkens parkeringsbehov en rum tid fremad. På sigt kunne parkeringsarealet B droppes helt og anvendes til dyre folde og der kunne etableres en bro eller tunnel mellem område A og C for at undgå at få besøgende ud på vejen. Skulle det give anledning til overvejelser hos Kommunen bør det yderligere betænkes, at busparkering og afsætning af buspassagerer i dag foregår uhensigtsmæssigt. Der bør laves en permanent løsning i form af et busstoppested, og gerne således at parken slipper for den tunge trafik til hovedindgangen. For eksempel kunne busserne parkere på område C, og de besøgende kunne gå den sidste del af vejen til parken. Skulle parken mod forventning ønske at kunne tilbyde ankomne busser at køre helt ind til indgangen, kunne der i stedet anlægges en zone til af- og påsætning af gæster dér. Område A - Primær parkering, arealet kan i dag rumme ca. 150 biler. I dag er der afsætning af buspassagerer i indkørslen til parkeringsområde A, men det foregår ude ved vejen og foran hovedindgangen, hvor bussernes i dag har deres eneste parkeringsmulighed. Område B - Sekundær parkering, bruges når område A er fyldt. Området rummer ca biler. Område C - Muligt areal der kan tilkøbes og bruges til parkering. Arealet kan rumme ca biler. Det er ikke sikkert at Ree Park behøver at erhverve hele området for at opfylde sine parkeringsbehov, og muligvis kan parken ikke erhverve hele området, da det ejes af flere forskellige gårde i nærheden af parken. Da det kan være meget utiltalende at se på 2000 parkerede biler, kunne det være flot at etablere en æblelund på areal C der kunne fungere som parkerings areal. 9

10 2. Trafikale forhold 2.3 Arealudvidelse Udvidelse af Ree Parks areal I forbindelse med udarbejdelsen af den nye lokalplan vil det være muligt og oplagt at forøge det nuværende areal af Ree Park, idet der allerede ligger indtil flere arealer rundt om parken, som ejes af Karsten Ree. Parken udgør i dag et areal på ca. 56,3 ha incl. Kærager Areal A: Arealet øst for den gamle jernbane, der i dag er natursti, kunne indrages i lokalplanen da dette areal naturligt hører til parken. Arealet omfatter eng og mose, der er beskyttet iht. naturbeskyttelseslovens 3, foruden beplantninger i form af bl.a. elleskov. Arealet påregnes alene anvendt til dyrehold, der er forenelige med naturbeskyttelsen, idet opmærksomheden skal henledes på, at bevarelse og plejen af naturtyper som enge og moser ofte kun kan ske eller sker bedst, hvis der er dyrehold på arealerne. Arealet ejes i dag af Ree Park. Areal B: Arealet vest for dyreparken i nationalparken ud for den sydlige del af savannen ville kunne anvendes af parken. Arealet kunne lægges ind under lokalplanen, og anvendes som græsningsareal for Europæiske dyrearter eller lignende. Arealet ejes i dag af Ree Park. Arealet er omfattet af Stubbe Sø fredningen og ligger i habitatområde og inden for grænserne af Nationalpark Mols Bjerge. Arealet består af et højtliggende kuperet græsklædt plateau omgivet af en randbeplantning med status af fredsskov. - Det skal understreges, at det alene er hensigten at anvende græsningsområdet til dyrehold, der er forenelig med habitatområdets udpegningsgrundlag, fredningen og nationalparkinteresserne. Eftersom området ligger som et link mellem nationalparken og Ree Park Ebeltoft Safari, kunne dette link måske også anvendes som en vejviser for nationalparken. Ree Park Ebeltoft Safari indgår således gerne i en dialog og samarbejde med nationalparken om sådanne muligheder, hvis det måtte ønskes. Areal C: Som nævnt kommer parken til at få brug for mere parkeringsareal i fremtiden, og der ligger flere muligheder for tilkøb af dette på østsiden af parken, hvor der er parkeringsareal i forvejen. I dag i højsæsonen bruges arealet overfor indkørslen. Arealet er lejet, hvilket på sigt er en uholdbar løsning for parken, der derfor om nogle år står overfor udfordringen med at skulle finde en ny og mere permanent ordning. Ree Park er opmærksom på, at inddragelse af de pågældende arealer i område C til permanent parkering vil forudsætte, at man har adkomst til at anvende arealerne til parkering. En sådan adkomst vil blive søgt tilvejebragt i forbindelse med den videre planlægning samtidigt med en afklaring af forholdet til landbrugspligten. Areal D: Arealet syd for område IV/Kærager, kan tilkøbes såfremt der i fremtiden skulle blive mulighed for at få udvidet arealet til brug for lager, karantænestation eller rodzoneanlæg for overfladevand fra mødding og dyrkning af pil. Dette menes dog ikke at være nødvendigt p.t. 10

11 3. Pladsforhold Oversigtskort over nuværende opdeling af landområder af dyr Nuværende dyrefolde og verdensdele I dag beskæftiger man sig med 7-8 større grupper af dyr fra forskellige verdensdele. Alle verdensdele fungerer desværre ikke lige godt, hverken som publikumsmagnet eller med hensyn til de ansattes mulighed for at arbejde optimalt med de truede dyrearter. Det er Ree Parks vurdering, at man for at kunne have 7-8 større områder behøver mere plads, mere personale og ikke mindst flere besøgende. I fremtiden vil parken således ændre strategi og forsøge at diffe sidste linie flyttes oprentiere verdensdelene ressourcemæssigt alt efter de enkelte dyrearters behov. Signatur forklaring Afrika Asien Nord Amerika Abeøer Europa Nord Amerika 2 Syd Amerika Blandet dyr 11

12 3. Pladsforhold Oversigtskort over fremtidige opdeling af landområder af dyr Ændringer af dyrefolde og verdensdele Ree Park har til hensigt fremover at holde mere dominante dyrearter, hvilket kræver mere plads end hidtil. Dette medfører at parkens arealer omdisponeres for at realisere planen. Fremover vil parken således primært have fokus på 3 verdensdele: Afrika, Nordamerika og Asien. Den Afrikanske savanne vil således huse bl.a. giraf, sort næsehorn, struds, zebra, løve, gepard, antilope m.fl. Den Nordamerikanske del vil fortsat byde på bjørne, ulve, klovbærende dyr, traner, ørne m.fl. Den Asiatiske verdensdel rummer ligeledes markante arter inden for rovdyr, tykhuder, antiloper, aber, reptiler, fugle m.fl.. De eksisterende abeøer vil fortsat have en central placering i parken som oplevelses- og formidlingsområde. Den fremtidige opdeling i verdensdele, der er vist i dette materiale, er alene til almindelig orientering idet opdelingen som sådan hverken findes ønskelig eller planlægningsmæssigt relevant at fastlægge i lokalplanen. Signatur forklaring Afrika Asien Nord Amerika Abeøer 12

13 3. Pladsforhold Oversigtskort over nuværende bygninger og byggefelter i Ree park Bygninger og Byggefelter i Ree Park 2010 Der er i de senere år fundet en del bygge aktivitet sted i Ree Park. Der er blevet opført en hel del bygninger til dyr, stalde, læskure, foderanlæg mv. I dag findes der således flere typer af bygninger i parken alt efter hvilken funktion de varetager, og om det er mennesker eller dyr som benytter dem. Dog har det gennem denne periode på den ene side været svært for Ree Park at udvikle parken i et tempo som har kunnet modsvare den stadigt stigende publikumsinteresse parken har fået. Og på den anden side har det været meget omstændeligt for Kommunen at give de nødvendige tilladelser og dispensationer til alle de tiltag der har været ønsket fra parkens side. Ree Park er underlagt Byggeloven (BR08/10) og lokalplanen, hvilken ikke altid giver mening i en lukket park som denne. Det kan være vanskeligt at definere hvilken type bygning de forskellige bygnings typer skal kategoriseres under, f.eks. næste linie flyttes opindhegninger med fundament, menes at være en bygning men er i virkeligheden et hegn, som de mere farlige dyr ikke kan grave sig under og er holdbart nok hvis dyrene skulle finde på at gå til angreb på hegnet. Der findes mange eksempler på den forskellige form definitioner af bygninger og bygningsdele. Der skal mellem Ree Park og kommunen findes en løsning der indfrier begge parters interesse, og gør det enklere og mere fleksibelt at opføre, nedrive eller ombygge i parken. Det er med dette udkast til en ny lokalplan ønskeligt, at alle de sager, der ligger i dag, kan blive inkorporeret. Herved vil det fremover også gøres enklere for parken og kommunen at gennemføre nye projekter og tiltag sammen, da der ikke længere skal søges dispensation hertil, sådan som tilfældet er i dag grundet den nuværende lokalplans uklarheder og medfølgende begrænsninger. 13

14 Fremtidigt kort over bygninger og byggefelter 3. Pladsforhold Oversigtskort over fremtidige bygninger og byggefelter i Ree park Der er lavet et oplæg fra Ree Park s side, som beskriver hvilke tiltag, der optimalt kan blive brug for gennem de næste 10 år. De fremtidige tiltag Ree Park vil udføre, kræver mere plads og større byggefelter. Det er således ønsket at et byggefelt flyttes, og at der etableres et nyt i den nordligste del af parken, som er stort nok til at rumme en stald for tykhuder. Parken har brug for med de ændringer den har for øje, større byggefelter og stalde end tidligere. Der er brug for en staldbygning til hver fold, da de fleste dyr har brug for at kunne gå ind i de kolde vintermåneder. I den sydlige del af parken er det som nævnt ønsket at opføre en hytte der kan anvendes til skolebrug, undervisning og overnatning i vildmarken. De to tipier der i dag er placeret på stedet er meget populære, men en permanent og tidsvarende løsning foretrækkes således at sæsonen kan udvides til også at omfatte vintermånederne. Ree Park ønsker endelig at opføre en personalebygning og indgangsportal i nær fremtid, da der er et akut behov for et opholdssted til personalet, samt i det hele taget at få markeret parkens indgangsparti. For at kunne etablere ovennævnte bygninger er det vigtigt at m² antallet udvides, da der stort set ikke er flere m² tilbage til at opføre de fornødne bygninger, til de truede dyr parken ønsker at arbejde med. På sigt er der yderligere brug for at udvide og ombygge centeret i parken, hvor der i dag ligger bygninger, der indeholder køkken, café, lager, indgang og foyer til parken. I den nuværende lokalplan er der afsat 2800 m2 til bygninger i byggefelt 1 og 2, hviket passer meget fint overens med de fremtidige planer for parkens udvikling. Dog kunne det være gavnligt for parken at få hævet m2 for anvendelse til butiks- og kioskformål. 14

15 3. Pladsforhold Kærager - område IV Bebyggelse i Kærager - område IV Området står i dag meget forfaldent hen og der skal i nær fremtid bruges nogle kræfter på at få det gjort brugbart. Overvejelserne fra Ree Parks side går på at få optimeret servicefunktionerne i området, hvilket vil kræve renovering af de eksisterende bebyggelser, da de forskellige lader er ved at styrte sammen og det hele efterhånden trænger til en kærlig hånd efter manglende vedligeholdelse gennem mange år. I den nuværende lokalplan er området udlagt til drift- og serviceområde for dyreparken, og den må indeholde én bolig. Dette forhold ønskes bevaret i den nye lokalplan. Det er nemlig tilladt at bebygge arealet med m2, hvilket skønsmæssigt svarer til parkens fremtidige behov. Ree Park har samtidig planer om at ville opføre et hovedhus til beboelse, og 2-4 lader til lager, karantænestation, foder, og div. udstyr til brug i parken. Der bør gives tilladelse til, at der kan overnatte guider på Kærager, da parken benytter natguider i og omkring parken, når der er overnattende gæster i tipier eller i telt på savannen. Endvidere har man planer om at opføre en mødding på arealet, hvor det som nævnt er ønsket at overfladevandet skal kunne renses igennem et rodzoneanlæg syd for område IV - Kærager gård. 15

16 3. Pladsforhold Stalde, dyrehuse og Toilethuse Opførelse og renovering af diverse bebyggelser Ree Park ønsker at modernisere og nyopføre blandt andet stalde, dyrehuse, læskure, flytbare vinterhuse, fiskerhytter, foderanlæg og toilethuse. For eksempel er det vigtigt for dyrene/parkens overlevelse, at der kan etableres én større stald eller flere mindre stalde pr. dyrefold. I dag er det ikke muligt. I den nuværende Lokalplan 259 er det beskrevet, at der kan opføres 2000 m2 ny bebyggelse af ovenstående typer bygninger udenfor byggefelterne 1 og 2 i område I. Det har vist sig ikke at være tilstrækkeligt, idet de eksisterende bygninger af denne type allerede er ved at være oppe på det tilladte antal m2 efter at parken sidste år fik opført en løvestald, og i år er i færd med at bygge en næsehornstald. Det er derfor nødvendigt, at der i den nye lokalplan tages hensyn til at udlægge flere byggefelter, samt til at antallet af m² på de eksisterende byggefelter forhøjes. På modstående tegning ses, hvor de forskellige huse er placeret i dag, hvor der ønskes nye og mere fleksible/variable byggefelter og hvilken type bygninger, der ønskes opført herpå. Ved at finde en samlet løsning vil det fremtidige byggearbejde i parken blive lettet. Parken har en meget kort åbningssæson og vil meget gerne kunne fremvise dyrene hele året. Man har derfor behov for at kunne invitere de besøgende ind i staldenne, så de her kan få formidlet information under fornuftige forhold. Det er endelig vigtigt for parken, at der bliver mulighed for at etablere ordentlige toiletforhold ved diverse bygninger af hensyn til parkens besøgende og ansatte. Et behov som yderligere skærpes, når parken begynder at få besøgende i staldene. Et sidste ønske fra Ree Park omkring øvrige bebyggelser er at få mulighed for at anvende flere forskellige materialer end den nuværende lokalplan åbner mulighed for. I den nuværende lokalplan fremgår det, at der kun må anvendes træ og glas. Her ville det være fordelagtigt at kunne variere efter hvilken verdensdel, man befinder sig i, da det vil give en mere autentisk oplevelse for de besøgende. Da bygningsmyndigheden skal godkende de forskellige byggerier, kunne det tænkes, at lokalplanen kunne være mere åben i form af at kunne anvende andre og mere moderne, energi og miljø rigtige materialer, og istedet definere evt. farve holdinger og indpasning i parken og naturens helhed. 16

17 3. Pladsforhold Ændringer areal behov til volierer Ændring af areal til volierer Det er ikke kun landdyrene, Ree Park ønsker at fremvise autentisk. I forbindelse med udarbejdelsen af den nye lokalplan vil det derfor være ønskeligt at muliggøre fremvisning af diverse fuglearter i deres rette miljø. Dette gøres bedst ved at give fuglene et større område med træer, hvor der er plads til, at de frit kan flyve rundt. I modsætning til et gammeldags voliere, som det er beskrevet i Lokalplan 259, der mere virker som en bygning, er de nye måder at lave voliere på meget mere simple. Man udspænder blot et stormasket net mellem træerne, hvilket blandt andet har den fordel at det visuelle miljø ikke skæmmes som ved de tidligere. De nye former for voliere kræver flere m² end de nuværende tilladte max m² og 5 meter i højden. Der er i den nye lokalplan behov for at ændre teksten og arealmålene så det kan lade sig gøre at opsætte voliere af moderne karakter, således at fuglene får de bedst mulige levebetingelser og de besøgende får bedre mulighed for at opleve dem. I dette tilfælde er det svært at definere hvilken form for bygning et voliere er. 17

18 3. Pladsforhold Bygninger til administration og persionale Bygninger til administration og personale I og med Ree Park s vækst er der efterhånden kommet flere ansatte til, og det er derfor hensigten at opføre en personalebygning, som dels skal fungere som omklædningrum og dels som kantine for dyrepasserne. Ydermere skal bygningen fungere som nærlager for butikken og køkkenet. Det er et ønske at bygningen også skal indeholde møderum/skolestue. Der er i dag mulighed for én bolig i område I, og den benyttes p.t. enten af parkens ejer eller af gæster der kommer fra andre dyreparker i forbindelse med parkens internationale netværk. Idet man ønsker at oprette en permanent vagtordning på stedet til fordel for dyrenes trivsel samt gæsternes og parkens generelle sikkerhed, ville det være fordelagtigt for dyreparken, at der i den nye lokalplan blev mulighed for at have mindst 2 boliger i område I. Det er ønsket at opføre bygningen i byggefelt 2, hvor der i den nuværende Lokalplan 259 er afsat plads hertil. Dog ønskes det at kunne opføre bygningen så den indgår bedre i en helhed med en ny indgangspotal der lige så godt kunne være bygningen selv. For at disse ting kan forenes og blive en del af en større helhed bør man udvide byggefeltet til det andet byggefelt, som allerede eksisterer i dag, se tegning. For yderligere at skabe plads nok mellem det allerede eksisterende hus og en ny personalebygning og indgangsportal vil det være oplagt i samme omgang at udvide byggefeltet mod øst 5-10 meter ud på parkeringspladsen. Nuværende byggefelt Ønskede byggefelt 18

19 3. Pladsforhold Undervisning Undervisning Ree Park har som dyrepark og kulturinstitution undervisningspligt, hvilket gælder med hensyn til skolekasser, samt samarbejdet med andre zoologiske haver verden over. Ree Park afholder i dag en lang række skolearrangementer for børn der får lov til at opleve parken indefra, og hvor parkens medarbejdere øser af deres store viden indenfor truede dyrearter og avl af disse. Det kan dog konstateres, at der i dag er for få faciliteter til at afholde skolearrangementerne, da der ikke findes et ordentligt lokale til dette formål. Således anvendes dyrepassernes frokoststue/omklædningsrum eller et andet ledigt sted i den centrale del af bebyggelsen, hvilket ikke er optimalt. Ydermere vælger skoleklasser ofte at overnatte i parken for at få hele oplevelsen med, og forholdene hertil er heller ikke optimale. For at gøre denne del af Ree Park bedre er det væsentligt at få bygget en skolestue/undervisningslokalitet til samtidigt brug for undervisning af og dyrefremvisning for de andre zoologiske haver i danmark og den øvrige verden. En skolestue/undervisningslokalitet kunne evt. placeres i den nye personalebygning, da funktionen kobler sig til den mere administrative del af bygningerne. Den største udfordring er i dag at få skolekasserne til og fra parken, da der som nævnt hverken er busser eller andre former for offentlige transportmidler gående hertil. Det bevirker, at skoleklasseudflugter til parken bliver unødigt dyre at foretage, idet der skal lejes en bus for en dag, som dels skal køre dem til parken, og dels skal vente til eleverne skal hjem igen. Ree Park få således langt fra alle de skolekasser på besøg der gerne vil, hvilken er ærgeligt da det er en stor læringsoplevelse for børnene. 19

20 3. Pladsforhold Arrangementer og virksomheder Arrangementer, virksomheder og udstillinger I dag er der mulighed for at afholde mindre og større selskaber i Ree Park, og afholdelsen af diverse former for sammenkomster som børnefødselsdage, sølvbryllupper, julefrokoster, firmaudflugter og lignende er steget betydeligt gennem årene. Parken afholder også teambuildingskurser for virksomheder i SafariZone. Teambuilding i SafariZone er skræddersyede arrangementer, der tager udgangspunkt i virksomhedens behov, som kan bestå af alt fra hyggetur med kollegaerne til den mere hårde overlevelsestur. Dyrene og naturen er naturligvis allestedsnærværende. Ved selv at forsøge sig i dyrenes element opdager man, hvor imponerende adrætte dyr er og hvor fantastisk det er at kunne bevæge sig så let og naturligt, som dyrene rent faktisk gør. På billedet under ses to mennesker der forsøger sig som aber. Der er rigtigt mange som benytter sig af denne mulighed i dag. Men parken kan ikke bære arrangementer i stor skala. Det er dog et ønske at kunne dette i fremtiden. Der har allerede været forespørgsler på arrangementer med op til 1500 personer. Et arrangement i denne størrelse kræver større og bedre faciliteter end dem Ree Park kan tilbyde. En muliggørelse heraf skal medtænkes i hovedideen, når man enten anlægger en ny eller ombygge den eksisterende centrale del af bebyggelserne i område I byggefelt 1. Endvidere vil parkens ledelse bestræbe sig på at få flere sjældne og spektakulære udstillinger til parken, men det er ikke muligt i dag, da der hverken er egnede lokaler eller faciliteter til det. Der kræves også sikkerhedsforanstaltninger, som parken ikke kan overholde i dag. Dette kan gøres muligt i fremtiden ved at udvikle en løsning der indeholder fleksible storrumsfaciliteter, som kan bruges både til udstilling, fester og andre arrangementer for virksomheder eller private. Disse facililteter vil også kunne benyttes om vinteren og på den måde være med til at udvide besøgssæsonen. 20

21 3. Pladsforhold Overnatning i mellem dyrene Overnatning blandt dyrene De besøgendes mulighed for at overnatte imellem dyrene skal forbedres, idet mange af dyrene i Ree Park er yderst aktive om natten. I dag er der mulighed for at overnatte på savannen på nogle træplatforme i et safaritelt, og dyreparken tilbyder endvidere overnatning i tippier, hvilket er en stor oplevelse for mange af de besøgende. Dyreparken kunne dog godt tænke sig at udvide denne atraktion med yderligere lignende platforme ud til savannen, samt yderligere at opføre en nordamerikansk hytte til overnatning på grænsen mellem område I og III. 21

22 3. Pladsforhold 3.5 Arkitektur i Parken Arkitektur i Ree Park Arkitekturen i parken i dag er lidt sporadisk og har gennem de senere år været præget af de muligheder lokalplanen har dikteret. Der er således mange forskellige stilarter i parken, og det er ikke alt som er lige godt til en safari park. Flere af byggerierne bærer præg af levn fra tidligere bygninger og det landlige miljø parken ligger midt i. Den forrige ejer har bygget mange bjælkehytter med græstørv på taget, som står rundt i parken og falder forholdsvist naturligt ind i terrænet. Det gamle hovedhus er renoveret i egen stil, ganske som hallen/laden med den tilhørende western by. Yderligere er der bygget girafstald, løvehus og senest næsehornstald. Nordamerikansk fort der er udsigtsplatform og samtidig fungerer som stald. Parken har de senere år også bygget flere andre stalde, og har her valgt en stil, der forholder sig til de dyr som bruger stalden, og den verdensdel de kommer fra. Her kan nævnes fortet i den Nordamrikanske del med stald under, der er opført som et rigtigt fort fra de egne. I arkitekturen omkring staldene har parken fundet en god og naturlig måde at komme rundt om dels at tilføre gode forhold for dyrene, og dels at skabe synsmæssigt flotte oplevelser for de besøgende,der ikke skæmmer det flotte naturområde. Generelt har det været magtpåliggende for parken at gøre meget for at give dyrene det mest naturlige miljø for dem og samtidig indpasse sig selv i miljøet. Dette er løveklippen et godt eksempel på, idet klipperne fungerer som hegn og for eksempel toilet-hus. Opløsning af den store hal/lade i bedste western stil. Nyt løvehus med ny legeplads samt havltag, picnic og grill. 22

23 3. Pladsforhold 3.5 Arkitektur i Parken Arkitektur i Ree Park Som nævnt tidligere er der flere steder hvor arkitekturen bærer præg af det gamle landskab og landzonen området ligger i. For eksempel renoveringen af hovedhuset hvor det er forsøgt at tilpasse huset til parken ved at male det i en jordfarve uden at ændre på husets form og det udtryk det er født med. Problemstillingen omkring arkitekturen består I, at man på den ene side har en safari park med mange forskellige verdensdele, som på den anden side skal indpasses til Djursland, som er et gammelt dansk natur-/landbrugsområde - uden af nogen af delene bliver overset. Løsningskompromisset der indtil videre er valgt er, at administrationsdelen i område I byggefelt 2 godt kan skille sig ud fra resten af parkens stalde og bygninger. På den måde appellerer administrationsbygningerne heller ikke til publikum på samme måde, som de andre bygninger, der har mere med dyreparken at gøre, gør. En arkitektonisk udfordring fremad består i udtrykket på de næste bygninger der skal huse personalefaciliteter og være indgang til dyreparken samtidig. Yderligere ligger der en stor udfordring i den lade/hal der i dag anvendes til entré betaling, butik til salg afsouvenirs, samt café og køkken. Denne hal ligger uhensigtsmæssigt og er helt klart et levn fra tidligere tiders landbrug. På sigt er det intentionen at omskabe dette område så det kommer til at indeholde de fornødne og ønskede funktioner, men så det også skaber kobling mellem bondelandet og safariparken. På den måde kan man som besøgende skifte tilstand fra hverdagen til vildtjæger, og det er blandt andet denne transformation parken vil arbejde hen imod igennem arkitekturen, således at også den kan være med til at forstærke oplevelsen af at komme til, være i og opleve Ree Park. Foto af renoveret hovedbygning der i dag er bolig og adm. Møde med Ree Park i 2010 Indgang og entré - den central bebyggelse 23

24 4. Bæredygtighed 4.1 Energi - Klima - Miljø Energi - Klima - Miljø Både nu og måske endnu mere i fremtiden er energi, klima og miljø tre nøgleord som ikke er til at komme udenom og som vil få stor betydning for, hvordan vi ser på den verden vi lever i. I de fleste henseender kommer der således til at være et fremtidigt stigende fokus på den grønne linie. I mange tilfælde vil en grøn profil da også være billigere og bedre end den vi kender i dag. Ree Park interesserer sig allerede indgående for bevarelse og udvikling af truede dyrearter og forestår således med et godt eksempel. Men alle mål er endnu ikke nået, hvilket også gælder med hensyn til udvikling af klimarigtige løsninger i parken. Der ligger allerede et tiltag til at anvende et rodzoneanlæg til at rense vandet fra en møddingsplads og andre steder i parken. Rodzoneanlægget af pil skal også fungere som føde for dyrene i parken, hvilket gør at parken kommer til at forurene mindre, idet transporten fra mark til mund er utrolig kort, og der derfor ikke er behov for at bestille fødevarer fra eksterne leverandører. Dette kan gøres med en simpel udvælgelse af materialer til parkens bygninger, så man i sit materialevalg lægger vægt på, hvor meget iboende energi der er i materialet og om det kan anvendes til et andet formål efter det har været en del af Ree Park - Ebeltoft Safari Vind tulipan (turbine) der er ca. 2 meter høj og laver 5 KW, den forventes at blive udviklet til at kunne producere 20 KW. En anden løsning kunne være at anvende vindturbine der kan levere 200 KW. Ree Park har til dato også foretaget mange miljømæssige tiltag og er praktisk talt CO2-neutral på energisiden. Blandt andet har man etableret grønne tage på mange af parkens stalde og andre bygninger ude i terrænet. De grønne tage, der sørger for staldenes opvarmning, falder naturligt ind i parkens grønne miljø og er derfor blevet en del af parken. Kongstanken er, at de nye tiltag der fremover gøres i Ree Park, skal være fordelagtige i forhold til miljø og energibesparelser. For selvom parken består af et stort grønt areal, er der en betydelig drift i parken, og med en smule omtanke kan man spare til gavn for både miljøet og økonomien. Ree Park har på mange af deres stalde anvendt Sedum mos, hvilket ikke kun er smukt men også holder på regnvandet og derved ikke belaster kloaksystemet, yderligere har de grønne tag den fordel, at de optager CO2. Af tiltag der tænkes udført i fremtiden kan nævnes; sørejsen hvor der skal sejles med el-både, som bliver opladet med en solfanger på toppen af båden. Solfangeren gør desværre ikke jobbet alene endnu, men det kan være det kommer med tiden, løsningen er i al fald god i dette tilfælde, da bådturen primært foregår i sommerhalvåret. Yderligere påtænkes det at forsøge at opføre personalebygningen som et passivt hus, hvor regnvandet samles op og bruges til vaskemaskine og toiletskyld til dyrepasserne og de besøgende. Ree Park vil også bruge dyrene og naturen som eksempel til at forklare de besøgende vigtigheden af, at benytte de muligheder man har til at løse de miljømæssige udfordringer, man står overfor i fremtiden idet uvidenheden heromkring er stor. Verdens miljøregnskab er ikke i balance, og blandt andet derfor er det vigtigt som formidler omkring de truede dyrearter, at parken tager sit ansvar seriøst. 24

25 4. Bæredygtighed 4.2 Dyrknings arealer - Område V Dyrknings arealer - område V I dag anvendes området af Ree Park til at dyrke foder til dyrene i dyreparken. Dette areal er yderst vigtigt for parken, da parken selv kan levere en del af foderet og ikke behøver købe sig til så meget foder, hvilket er en stor besparelse. På arealet dyrkes der primært pil, som mange af dyrende lever fint af. Pilen er god fordi den vokser rimelig hurtigt og indeholder godt med næring. Det er parkens tanke at skåne miljøet og klimaet så meget som muligt, hvilket også dyrkningsområdet kan blive en del af. Ikke nok med at pilen renser luften, dets rødder kan være med til at rense overfladevandet fra parkens næste linie flyttes opmødding. Overfladevandet fra møddingen vil give god næring til pilen, så den gror bedre og hurtigere og kan anvendes som foder. Eksempel på rodzone anlæg Fakta omkring et rodzone anlæg: Et rodzoneanlæg er et anlæg, hvor spildevandet renses, ved at flyde gennem et lille vådområde, der er beplantet med tagrør eller lignende planter. Den bakteriologiske proces omkring planternes rødder nedbryder og omsætter så en del af de organiske materialer og næringsstoffer fra spildevandet. Fra vådområdet udledes vandet videre til naturen, sø, bæk eller drænafledning. Rodzone anlæg med pil 25

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003 Lokalplan nr. 104 - Furcentret December 2003 SUNDSØRE KOMMUNE Lokalplan nr. 104 - Furcentret. Indhold Lokalplanens baggrund...side 3 Lokalplanområdet...side 3 Lokalplanens indhold...side 4 Lokalplanens

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 278 RANDERS REGNSKOV EKSPANSIV

LOKALPLAN NR. 278 RANDERS REGNSKOV EKSPANSIV 1 LOKALPLAN NR. 278 RANDERS REGNSKOV EKSPANSIV EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Planen går ud på Ny kuppel, nyt indgangsparti Udvidelse af forplads og ny indgang Naturområde Området er omfattet af

Læs mere

Hovedargumenter fra ansøger:

Hovedargumenter fra ansøger: Hovedargumenter fra ansøger: 1) Projektet vil (i tråd med Overfredningsnævnets kendelse af 20/8 1973) forskønne området, fordi det nye byggeri er bedre tilpasset den omgivende natur (arkitektur, materialevalg,

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR.72 FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT o GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 72 Lokalplan for et område til campingplads på Anholt. l jss J E2 *S ' ' : ' -"^ 2J

Læs mere

Regionplan Etablering af ØKO-land ved Mørkøv, Tornved Kommune. Regionplan TILLÆG 7

Regionplan Etablering af ØKO-land ved Mørkøv, Tornved Kommune. Regionplan TILLÆG 7 1 Regionplan 2001-2012 TILLÆG LÆG 11 Etablering af ØKO-land ved Mørkøv, Tornved Kommune Februar 2003 Regionplan 2001-2012 TILLÆG 7 2 Indhold Indledning... 3 Regionplanretningslinier... 4 Retningslinier...

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Lokalplan nr. 107 SUNDSØRE KOMMUNE. - Thise Mejeri. Oktober 2005

Lokalplan nr. 107 SUNDSØRE KOMMUNE. - Thise Mejeri. Oktober 2005 Lokalplan nr. 107 - Thise Mejeri Oktober 2005 SUNDSØRE KOMMUNE Lokalplan nr. 107 - Thise Mejeri Indhold Lokalplanens baggrund...side 3 Lokalplanområdet...side 4 Lokalplanens indhold...side 4 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

LOKALPLAN 1.30. Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej. Ishøj Kommune 1999

LOKALPLAN 1.30. Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej. Ishøj Kommune 1999 1 LOKALPLAN 1.30 Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej Ishøj Kommune 1999 BAGGRUND OG FORMÅL 3 I forbindelse med udviklingen af Køge Bugtområdet til et attrakivt turistområde og som led i den

Læs mere

Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Fredericia, den 26. juli 2013

Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Fredericia, den 26. juli 2013 Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Fredericia, den 26. juli 2013 Ansøgning om etablering af solcelleanlæg på terræn på adressen Skovvangvej 18/Neesvej 11, Nees. Formål: På foranledning af lodsejer

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

DRAG0R KOMMUNE LOKALPLAN N R 38. for omddet omkring MagEebyhallen

DRAG0R KOMMUNE LOKALPLAN N R 38. for omddet omkring MagEebyhallen DRAG0R KOMMUNE LOKALPLAN N R 38 for omddet omkring MagEebyhallen DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN NR. 38 for området omkring Maglebyhallen Udarbejdet af Plan og Teknik, Planlægningsafdelingen, oktober 1993 INDHOLD

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have Lokalplan nr. 106 for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have November 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området mellem Virginiavej, Andebakkesti og

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

LOKALPLAN NR. 11-0007

LOKALPLAN NR. 11-0007 LOKALPLAN NR. 11-0007 Historiecenter Dybbøl Banke SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00 Fax 74 43 49 12 - E-mail raadhus@sonderborg.dk SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommune, landzonetilladelse fodboldgolfbane, Kattesletsvejen

AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommune, landzonetilladelse fodboldgolfbane, Kattesletsvejen Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. maj 2012 J.nr.: NMK-31-00522 Ref.: MILMA AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommune, landzonetilladelse fodboldgolfbane,

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

LOKALPLAN' NR. 034 FOR ET OMRÅDE TIL OFFENTLIGT FORMÅL (KIRKE OG KIRKEGÅRD) I HØJVANGEN LOKALPLANOMRÅDE

LOKALPLAN' NR. 034 FOR ET OMRÅDE TIL OFFENTLIGT FORMÅL (KIRKE OG KIRKEGÅRD) I HØJVANGEN LOKALPLANOMRÅDE LOKALPLAN' NR. 034 FOR ET OMRÅDE TL OFFENTLGT FORMÅL (KRKE OG KRKEGÅRD) HØJVANGEN LOKALPLANOMRÅDE SKANDERBORG KOMMUNE 1985 NDHOLDSFORTEGNELSE SDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold Lokalplanens

Læs mere

Plan og Kultur. Naturstyrelsen. Vedr. Naturstyrelsens indsigelse til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1-3.

Plan og Kultur. Naturstyrelsen. Vedr. Naturstyrelsens indsigelse til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1-3. Naturstyrelsen Vedr. Naturstyrelsens indsigelse til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1-3. På baggrund af drøftelse med Hanne Kaasgaard fra Naturstyrelsen, sender Assens Kommune hermed et opdateret

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 29. oktober 2013 J.nr.: NMK-33-01421 og NMK-501-00087 Ref.: LEVES AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund

Læs mere

Lokalplan nr. 143. Nyborg Kommune Teknisk Afdeling, juli 2006. P-plads ved Hotel Nyborg Strand

Lokalplan nr. 143. Nyborg Kommune Teknisk Afdeling, juli 2006. P-plads ved Hotel Nyborg Strand Lokalplan nr. 143 Nyborg Kommune Teknisk Afdeling, juli 2006 P-plads ved Hotel Nyborg Strand Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund...4 Forhold til anden planlægning...5 Forsyningsforhold...5

Læs mere

Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerge, Haarby

Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerge, Haarby Assens Kommune Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerge, Haarby Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et tillæg til kommuneplanen.

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Januar 2013 1 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej SKOVSGÅRSVEJ BRENELSIG Fremlagt fra den 10.11.2004 til den 05.01.2005 Endelig vedtaget den 02.02.2005 Hals Kommune :: 7.25 http://www.halskom.dk/dk/planer_visioner/find_planen/lokalplaner/725.htm?mode=...

Læs mere

INDLEDNING Lokalplanen omfatter et blandet landbrugs- og boligområde i kommunens sydøstlige del, beliggende umiddelbart op til Sønderskov.

INDLEDNING Lokalplanen omfatter et blandet landbrugs- og boligområde i kommunens sydøstlige del, beliggende umiddelbart op til Sønderskov. INDLEDNING Lokalplanen omfatter et blandet landbrugs- og boligområde i kommunens sydøstlige del, beliggende umiddelbart op til Sønderskov. Det naturskønne område som bl. a. indeholder flere mindre søer,

Læs mere

04-11-2014 14/32213. Lars Hansens Byggeforretning Sct. pauli 26 6310 Broager

04-11-2014 14/32213. Lars Hansens Byggeforretning Sct. pauli 26 6310 Broager 04-11-2014 14/32213 Lars Hansens Byggeforretning Sct. pauli 26 6310 Broager Landzonetilladelse til nyt lager- og kontorbebygning, ændret anvendelse af stald- og ladebygning, renovering af stuehus samt

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af sommerhus i Hals Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af sommerhus i Hals Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 11. april 2005 J.nr.: 03-31/800-0121 KBP Afgørelse i sagen om

Læs mere

LOKALPLAN NR. 078 for Kulturhuset og Byparken i Skanderborg. Næsset

LOKALPLAN NR. 078 for Kulturhuset og Byparken i Skanderborg. Næsset LOKALPLAN NR. 078 for Kulturhuset og Byparken i Skanderborg Næsset Skanderborg Kommune 1996 NDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 078 REDEGØRELSE Lokalplanområdet Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanens

Læs mere

Velkommen. som SamarbejdsPartner i Aalborg Zoo

Velkommen. som SamarbejdsPartner i Aalborg Zoo Velkommen som SamarbejdsPartner i Aalborg Zoo Som SamarbejdsPartner i Aalborg Zoo kan du og din virksomhed blive en naturlig del af en fælles vision, som har fokus på en bæredygtig fremtid, bevarelse af

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Plejecenter Solvang, Ore LOKALPLAN NR. B - 15.2. Pris kr. 20,-

VORDINGBORG KOMMUNE. Plejecenter Solvang, Ore LOKALPLAN NR. B - 15.2. Pris kr. 20,- VORDINGBORG KOMMUNE BOR N CHS VEJ E T OLE G O N R Æ E V V E S U N D V E J N Y V E J T JØ R N E J LOKALPLAN NR. B - 15.2 Plejecenter Solvang, Ore Vordingborg april 2002 Pris kr. 20,- Om kommune- og lokalplaner

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING JUNI 2005 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Lokalplanens formål 4 Lokalplanområdet i dag 5 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Teknik & Miljø Lone Zeuthen Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Farum, 25.3.2014 Bemærkninger til partshøring vedr. husstandsmølle, Nejrupvej

Læs mere

Landzonetilladelse Planloven

Landzonetilladelse Planloven Kim Lund Pedersen og Joan Helene Pedersen Elverdamsvej 242 4070 Kirke-Hyllinge Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Lærke Lundsten

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Slangerup kommune LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Redegørelse for lokalplanens baggrund og indhold Redegørelse for lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

Feriehotel på Vadumvej

Feriehotel på Vadumvej Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 Feriehotel på Vadumvej Viborg Amtsråd Juni 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-2-03 Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og

Læs mere

Gentofte Rideklub Nyt ridehus og stalde 18.08.2015

Gentofte Rideklub Nyt ridehus og stalde 18.08.2015 Gentofte Rideklub Nyt ridehus og stalde 18.08.2015 Sigtet og målsætning Sigtet med vores projekt er at skabe gode rammer for Gentofte Rideskoles brugere, medarbejdere og heste. Placeringen midt i et villakvarter

Læs mere

Landzonetilladelse Dispensation fra lokalplan Planloven

Landzonetilladelse Dispensation fra lokalplan Planloven Ove Lambert Larsen Mosevej 11 Kyndeløse 4070 Kirke-Hyllinge Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Chila Yunai Tlf. direkte: 4646

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

HVIDBOG - LOKALPLAN 145

HVIDBOG - LOKALPLAN 145 HVIDBOG - LOKALPLAN 145 INDKOMMEN BEMÆRKNING LOKALPLANENS TEKST INDSTILLING Der er kommet 34 bemærkninger både fra borgere i og uden for lokalplanområdet angående højden af byggeriet på Stevnsvej 3 (Vallø

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 10. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens

Læs mere

I NDHOLD 2. 2. 2. 3. 5. 5. 5. 5. 5. 6. fra B. andre myndigheder. Kort over lokalpianområdet 6. 7.~ 7. b. Eventuelle tilladelser eller dispensationer

I NDHOLD 2. 2. 2. 3. 5. 5. 5. 5. 5. 6. fra B. andre myndigheder. Kort over lokalpianområdet 6. 7.~ 7. b. Eventuelle tilladelser eller dispensationer I NDHOLD Området for lokaiplanen side 1. Nuværende forhold Indhold af lokalpl~nen Lokalplanens forhold til anden planlægning for området Lokalpianens retsvirkninger Afsnit 1. Lokalpianens formål 2. Område

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag d. 7. okt. vedr. udvikling af Byhallen i Kolind. - Kortlægning ideer der i fremtiden kan styrke Byhallens identitet

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg

Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg Idéoplæg til om- og tilbygning på Frederiksberg Privatskole 19.10.09 Frederiksberg Privatskole Idéopæg til om- og tilbygning i forbindelse med etablering af nyt lærerværelse,

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder

Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder Notat Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder Nærværende notat omhandler forskellige muligheder for en fremtidig udvikling af de nuværende idrætsfaciliteter beliggende

Læs mere

Landzonetilladelse Planloven

Landzonetilladelse Planloven Niels Jørgen Bjørnlund Karlebyvej 52 4070 Kirke-Hyllinge Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Chila Yunai Tlf. direkte: 4646 4939

Læs mere

Lokalplan nr. 85. for et landsstævnestadion. Torneværksvej. Porcelænsvej. 42t. 24a

Lokalplan nr. 85. for et landsstævnestadion. Torneværksvej. Porcelænsvej. 42t. 24a Porcelænsvej Lokalplan nr. 85 for et landsstævnestadion Torneværksvej 42t 24a Rønne Kommune juli 1999 1 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund...2 Lokalplanens indhold...2 Lokalplanens

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget mandag den 28. september 2009, kl. 16:00 i Udvalgsværelse 2

Teknik- og Miljøudvalget mandag den 28. september 2009, kl. 16:00 i Udvalgsværelse 2 Teknik- og Miljøudvalget mandag den 28. september 2009, kl. 16:00 i Udvalgsværelse 2 Åbent møde Tilstede Helle Tiedemann (A) - formand Birte Kramhøft (F) - næstformand Inger Christensen (A) Marianna Hesselholt

Læs mere

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Tillæg nr. 38 til Rammeområde 72.T1 Solfangeranlæg og Kølkær Varmecentral nord for Kølkær. Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Lokalplan nr. 77. for et sommerhusområde ved Brøndalstien. Hundested Kommmune

Lokalplan nr. 77. for et sommerhusområde ved Brøndalstien. Hundested Kommmune Lokalplan nr. 77 for et sommerhusområde ved Brøndalstien Hundested Kommmune Redegørelse, side 4 Indledning Lokalplanlægning Området for lokalplanen Forhold til anden planlægning Regionplanlægning Servitutter

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo KØGE KOMMUNE 1978 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-05 OMSORGSCENTER MØLLEBO REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ØVRIG PLANLÆGNING FOR OMRÅDET Områdets be liggenhed Dispositionsplanen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Beskrivelse af lokalplanområdet

Indholdsfortegnelse. Beskrivelse af lokalplanområdet Indholdsfortegnelse INDLEDNING Offentlig fremlæggelse og vedtagelse REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanområdet HIDTIDIG PLANLÆGNING Regionplanlægningen Kommuneplanlægningen Byplanvedtægter og lokalplaner

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Herning Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Solfangeranlæg til brug for supplering

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

Lokalplan 0611-22 2001-04-23 Redegørelse Foto 1 Lokalplanområdet set mod syd langs hegn mod eksisterende idrætsplads Eksisterende forhold Landskabet omkring Almind er et typisk østjysk morænelandskab.

Læs mere

Sebbersund Valsted Barmer

Sebbersund Valsted Barmer Sebbersund Valsted Barmer OVERSIGTSKORT OVER RAMMEOMRÅDER 3.T.2 Barmer 3.B.5 3.BE.5 3.B.7 3.OF.4 3.BE.4 Valsted 3.B.6 3.S.4 Sebbersund 3.F.3 1:25.000 Rammeområderne forudsættes overført til byzone gennem

Læs mere

Villa. Din drømmebolig? NORDIC. Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer

Villa. Din drømmebolig? NORDIC. Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer Villa NORDIC r Prise fra Din drømmebolig? 0.00 5 7.3 Kr. 1 rdig æ f le *) Nøg g i l bo *) Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer Villa Nordics boligkoncept Villa Nordic

Læs mere

Carl Nielsen Hallen. Udearealer. september 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Carl Nielsen Hallen. Udearealer. september 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling Carl Nielsen Hallen Udearealer september 2014 - Projektværksted og tegnestue Bo Fisker Projektleder tegnestuen Bo.Fisker@dgi.dk Finn Refslund Arkitekt MAA Finn.Refslund@dgi.dk Netværk tegnestuen Christine

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

LOKALPLAN 4-09 Rammelokalplan for Langagergård

LOKALPLAN 4-09 Rammelokalplan for Langagergård LOKALPLAN 4-09 Rammelokalplan for Langagergård KØGE KOMMUNE 1986 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 4-09 Rammelokalplan for Langagergård REDEGØRELSE LOKAPLANENS FORMÅL Denne lokalplan er udarbejdet for at sikre den

Læs mere

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej Lokalplan nr. 80 for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej September 1993 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at ændre den gældende lokalplan nr. 67, som udlægger hele området

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212 ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212 ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan nr, 212 Boligbebyggelse ved Ringstedvej 70-74, REDEGØRELSE FOR LOKALPLANEN: Lokalplanens baggrund: Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Oplæg til placering af byggeri

Oplæg til placering af byggeri Oplæg til placering af byggeri Nærværende er rådgiverteamets tilrettede forslag til placering af nyt byggeri. Tilretning er iht. mødereferat fra fællesmøde afholdt den 17.12.2014 Der er i indholdet ikke

Læs mere

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling Lokalplan 40 For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling November 1998 Lokalplanens retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger efter planloven Endegyldige retsvirkninger Når et forslag til lokalplan er

Læs mere

Lokalplan nr. L4. for et lege- og fritidsområde ved Marielyst

Lokalplan nr. L4. for et lege- og fritidsområde ved Marielyst Lokalplan nr. L4 for et lege- og fritidsområde ved Marielyst Indledning...3 Lokalplan nr. L.4...3 Beskrivelse af lokalplanområdet...3 Baggrunden for lokalplanens tilvejebringelse...3 Tilladelser fra andre

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - APRIL 2011 VEJLEDNING OPBYGNING Tillæg 13 til Kommuneplan 2010-2022 udgøres af en

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

Lokalplan nr. 2.2 for Idrætsanlæg i Kvistgård

Lokalplan nr. 2.2 for Idrætsanlæg i Kvistgård Lokalplan nr. 2.2 for Idrætsanlæg i Kvistgård INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...3 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER...4 LOKALPLANEN...5 1 - Områdets afgrænsning...6 2 - Lokalplanens formål...6 3 - Områdets status...6

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Halsnæs kommune, afslag på landzonetilladelse til opførelse af erstatningsbolig

AFGØRELSE i sag om Halsnæs kommune, afslag på landzonetilladelse til opførelse af erstatningsbolig Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 9. februar 2012 J.nr.: NMK-31-00342 Ref.: MILMA/ LIMBU AFGØRELSE i sag om Halsnæs kommune, afslag på landzonetilladelse

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

Resumé. Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Behandling af høringssvar fra den indledende høring om Roskilde Camping

Resumé. Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Behandling af høringssvar fra den indledende høring om Roskilde Camping Teknik- og Miljøudvalget Teknik og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 79003 Brevid. 1420166 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Behandling af høringssvar fra den indledende høring om Roskilde

Læs mere