Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 133 2012. Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press"

Transkript

1 Samlaren Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång I distribution: Swedish Science Press Svenska Litteratursällskapet

2 REDAKTIONSKOMMITTÉ: Göteborg: Stina Hansson, Lisbeth Larsson Lund: Erik Hedling, Eva Hættner Aurelius, Per Rydén Stockholm: Anders Cullhed, Anders Olsson, Boel Westin Uppsala: Torsten Pettersson, Johan Svedjedal Redaktörer: Otto Fischer (uppsatser) och Jerry Määttä (recensioner) Inlagans typografi: Anders Svedin Utgiven med stöd av Magnus Bergvalls Stiftelse och Vetenskapsrådet Bidrag till Samlaren insändes digitalt i ordbehandlingsprogrammet Word till Konsultera skribentinstruktionerna på sällskapets hemsida innan du skickar in. Sista inlämningsdatum för uppsatser till nästa årgång av Samlaren är 15 juni 2013 och för recensioner 1 september Samlaren publiceras även digitalt, varför den som sänder in material till Samlaren därmed anses medge digital publicering. Den digitala utgåvan nås på: samlaren/index.html. Sällskapet avser att kontinuerligt tillgängliggöra även äldre årgångar av tidskriften. Uppsatsförfattarna erhåller digitalt underlag för särtryck i form av en pdf-fil. Svenska Litteratursällskapet tackar de personer som under det senaste året ställt sig till förfogande som bedömare av inkomna manuskript. Svenska Litteratursällskapet PG: Svenska Litteratursällskapets hemsida kan nås via adressen isbn issn Printed in Sweden by Elanders Gotab, Stockholm 2013

3 420 Övriga recensioner avsnitt i diktsviten. I detalj redogörs för Rilkes besvär med mage, svalg och munhåla; det visar sig så småningom att han led av en säregen form av blodcancer. Rilke avlider i december 1926 på sanatoriet Val-Mont. Efter elegierna och sonetterna tillkommer ett 70-tal dikter på tyska och 440 lyriska texter på franska i fyra diktsviter. De tyska dikterna är dels landskapsdikter, dels språkmagiska dikter som tycks peka fram mot den tidige Paul Celan. Landgren betonar starkt vikten av språkbytet till franska och den sista kreativa perioden under en lång Parisvistelse Det fanns flera skäl till språkbytet, enligt Manfred Engel och Dorothea Lauterbach: det intensiva arbetet med översättning av den beundrade Paul Valéry, gemenskapen med kretsen kring La Nouvelle Revue Française, skrivsvårigheterna efter 1922 års verk, vilka Rilke övervann genom att skriva på ett nytt språk, samt att franskan låg närmare till för att uttrycka kroppslig och själslig plåga. Rilkes förmåga att förföra per korrespondens leder till att han måste avvisa den ryska poeten Marina Zwetajeva-Efron, som vill inleda en erotisk förbindelse, när Rilke blivit för sjuk för dylikt. Rilke vägrar under sin sjukdomstid såväl mor och hustru som dotter, svåger och dotterdotter att besöka honom. Landgrens sista tolkningsdiskussion är en lång dialog med trettiotalet uttolkare av de tolv orden i Rilkes gravskrift, där särskilt Joachim Wolfs läsning, som utgår från epitafietradition och andra Rilketexter, granskas. Bengt Landgrens Mannen från Prag. Rainer Maria Rilke, hans liv och hans diktning är ett litteraturvetenskapligt storverk. Invändningar blir marginella. Man saknar ibland en distinktion mellan begreppen tysk och tyskspråkig. När Klaus Mann läser Rilke som tysk författare är det något annat än när politikerna inkorporerar honom. Källkritiken är minutiös, men skillnaden mellan epokgörande tolkningar som Peter Szondis och flyhänt litteraturkritiska som Fritz J. Raddatz kunde markeras. De många korrekturfelen Tintoretto blir Tintorello (s. 300) och spegelsymmetrisk blir segelsymmetrisk (s. 395) skall inte lastas författaren. Framställningen är beundransvärd tack vare dess strävan efter balans. En vilja att betona det radikala och det europeiska hos Rilke är tydlig, men de forskare som framhållit Rilkes beroende av den tyska traditionen kommer också till tals. Från Landgrens Ekelöfstudier känner vi igen den noggranna textanalysen och de lärda idé- och religionshistoriska utläggningarna, från hans studier i den svenska litteraturvetenskapens historia omsorgen om att återge äldre kollegers resonemang rättvist och i detalj, och från de sena monografierna om Sten Selander m.fl. förmågan att förmedla kunskapsstoff till en bildad läsekrets på ett engagerat sätt. Såväl den läsare som läser boken i dess helhet som den läsare som går ned i enskilda kapitel för att söka kunskap om bestämda texter får ett rikt utbyte av denna monografi. I en tid när inte längre alla svenska akademiker behärskar det tyska språket har vi nu fått en värdig introduktion på vårt eget språk till ett av den europeiska litteraturens viktigaste lyriska författarskap. Roland Lysell Grethe F. Rostbøll, Karen Blixen og Sverige. Museum Tusculanums Forlag. København En smuk bog om et nærliggende emne er det, som Grethe Rostbøll har givet os i hænde Karen Blixen og Sverige i forlængelse af tidligere skrifter om baronessen og storytelleren, bl.a. Mod er svaret (2005), der beskæftiger sig med udgivelserne i USA og England. Bogen beskæftiger sig løseligt sagt med tre svenske relationer. Flertallet af dens 16 kapitler vedrører den svenske udgivelseshistorie, begyndende med Bonnier-forlagets lancering af Sju romantis ka berättelser (efter offentliggørelsen i USA, men før offentliggørelsen i Danmark) og sluttende med det langstrakte, særdeles frugtbare samarbejde med agenten Lena Gedin, som rakte et tiår ud over Karen Blixens død. Ind i denne fremstilling føjer sig kapitler om en konflikt med C.A. Reitzels Forlag, dvs. svogeren Knud Dahl, om en planlagt dansk udgivelse af Bror Blixens Nyama, samt om brevene fra et Land i Krig, altså Blixens forsigtigt formulerede afstandtagen fra nazismen. To indledende kapitler fokuserer på den private alliance, ægteskabet med den skånske baron Bror Blixen-Finecke og dets ud- og afvikling. Og midt inde i bogen befinder sig to kapitler om Svenska Akademiens behandling af indkomne forslag om honorering af Karen Blixen med Nobelprisen af hvilke især det andet, Hvorfor fik Karen Blixen ikke Nobelprisen, er bogens svagest funderede. Hvad angår alliancen, så lægger Grethe Rostbøll sig i kølvandet på flere fremstillinger, især danske Tonni Arnolds (Bror Blixen. En eventyrer, 1992) og svenske Björn Fontanders (Blixen & Blixen, 2004), der modsiger den udbredte forestilling om

4 Övriga recensioner 421 Bror Blixen som en skurk, der formøblede kapitalen og smittede hende med syfilis. Ægteskabet er et fællesprojekt, der skal forlene deres tilværelse med større alvor, end det indestængt-småløsslupne og retningsløse liv i det lavadelige Näsbyholm-patriarkat og det højborgerlige Rungstedlund-matriarkat kunne tilbyde. Fællesonklen Mogens Friis inspirerede, og Tannes morbror Aage Westenholz finansierede, hvad der som bekendt blev en for højt beliggende kaffefarm i Britisk Østafrika. Selve det kedsommelige bryllup på ambassaden i Mombasa skildres omstændeligt med inddragelse af et par af de fire svenske vidners erindringer på samme vis, som der lidt længere fremme tærskes langhalm på skilsmisseformaliteterne. Hovedsagen er det mellemliggende, og her er spørgsmålet, om Bror var den rette mand for Tanne, og svaret, at det var han, således at forstå, at han levede op til hendes drøm og blev agtet og æret af hende som partner og som pioner (20) men at tabet af troskab og nærhed (21), psykisk betinget hos begge og befordret af koloniens generelle accept af mild promiskuitet, dog i det lange løb måtte ende med den skilsmisse, som ikke Tanne, men familierne begærede skønt de altså fik hende til officielt at begære den. Lennart Hagerfors har i en roman ladet hende sige, at Bror var en varm skurk og Denis en kall ängel (21). Kammeratskabet og den gensidige agtelse bestod, indtil affæren omkring Nyama fik filmen til at knække Bror skulle med sine skriverier ikke lukrere på hendes forfatterry. Men til døden dem skilte var hendes inder(lig)ste ønske igen engang at komme på safari med Bror i Afrika. Derned kom hun jo aldrig igen, eller kun i skriften. Hvad angår forlagsrelationen, så var Tor Bonnier på pletten, da det blev afsløret, at det var Karen Blixen, der skjulte sig bag pseudonymet Isak Dinesen. Torgny Segerstedt, en af Grethe Rostbølls helte, fordi han altid skrev positivt og kvalificeret om baronessens udgivelser, gødede jorden med en anmeldelse af den amerikanske udgave. Og BLMredaktøren Georg Svensson lod Karyatiderne fremkomme på dansk i det ærværdige tidsskrift. Kursen var lagt. Men Afrika-bogen volder bryderier, da Karen Blixen ikke rigtigt kan få sine brikker til at falde harmonisk på plads. Da det endelig lykkes, løses også titelproblemet, først for den engelske (og amerikanske) udgave, siden for den danske men da er produktionen af den svenske udgave så langt fremme, at den beholder titlen Afrikansk pastoral. Allerede her får vi glimt af besværet med at bestyre et forfatterskab, hvor flere versioner og oversættelser endda helst skal gå i takt ud på markederne. Alt sammen forhold, der skærpes betragteligt under Anden Verdenskrig, hvor til gengæld Karen Blixen aflastes for bryderierne i og med, at den tredje svenske nøglespiller, Lena Gedin, bliver hendes agent. Bryderier i småtingsafdelingen blev muligvis afværget i og med, at Cas parsson blev omdøbt til Emmanuelson; virkelighedsrefleksen måtte sløres af hensyn til en læsekreds, der jo kunne omfatte bekendte af denne vejfarende mand (55). Titeltemaet forfølges således ud på de kuriøse overdrev. (Pudsigt nok er Emmanuelson også highlighted i Fontanders bog, hvis undertitel Bror Blixen, kvinnorna och förlusterna dækker indholdet mere præcist end hovedtitlen.) Inden Lena Gedin kommer på banen, er der som antydet et mellemspil vedrørende Breve fra et Land i Krig, som faktisk bliver indfældet i temaet. Karen Blixen havde turneret med foredrag, der kan have vakt misnøje i de kredse i Sverige, som havde deres sympati deponeret hos gemene kolonister og i konservativt-nationalistiske miljøer og ikke kunne svinge sig op til at agte farvede folk nede i Afrika, for nu slet ikke at tale om jøder. Det var øjensynligt sværere at hidse sig op over den nazistiske terror end over udsigten til, at der kom jødiske flygtninge til Sverige, f.eks. akademikere, der kunne sætte etablerede miljøer under pres. I hvert fald i Uppsala fik debatten kulminerende på et stormøde i Bollhuset foruroligende racistiske overtoner. Per Gedin (søn af Lena Gedin) har i selvbiografien Förläggarliv (1999) pointeret, at många svenskar var fullblodsantisemiter av tysk slag (citeret af Rostbøll, 62). I en senere Karl Otto Bonnier-biografi, Litteraturens örtagårdsmästare (2003), kommer Gedin grundigere ind på det jødiske spørgsmål og den modbydelige smudskastning mod Bonnier-familien (jf. Rostbøll, 64). Grethe Rostbøll får nævnt, at der blandt Bollhus-aktivisterne ikke var medlemmer af Svenska Akademien! Til gengæld var pro tyske holdninger almindeligt udbredte i Karen Blixens svigerfamilie. Så da hun beslutter at besøge de europæiske hovedstæder for at tage deres ideologiske temperatur, og begynde med Berlin, indhenter hun anbefalinger i familien von Rosen, der mener at kunne bane vej for hende til von Ribbentrop, som måske kan introducere hende for selveste Hitler. Rejsen forsinkes som bekendt så meget, at Karen Blixen så at sige kommer hjem fra den med besættelsestropperne i hælene. I begyndelsen af 1945 etableres efter Gyldendaldirektøren Ingeborg Andersens tilskyndelse den

5 422 Övriga recensioner kontakt med Lena Gedin, som er bogens hovedanliggende, også fordi den dygtige og begavede agent efterhånden påtager sig snart sagt alle de opgaver, der knytter sig til publikationsvirksomheden: etablering af kontakter, indgåelse af kontrakter, udredning af rettigheder og inddrivelse af honorarer i den ene ende og hjælp og servicering f.eks. under Sverigesbesøg i den anden. Lena Gedin påtog sig endda at finde ud af, hvilke tekster tyskerne havde ladet oversætte under krigen, samt at sørge for blomster til Thorkild Bjørnvig, lommepenge til Aage Henriksen og hustru (på foredragsbesøg i Oslo) og årlige julepenge til Rungstedlundfolkene, så de kunne komme på udflugt til Hälsingborg. Efterhånden overtager Gedin også kontakten med de angelsaksiske forlag, som Blixen med god hjælp fra Bonniers ellers selv havde varetaget med stort besvær under krigen, naturligvis. Chokerende er det at erfare, at det i krigens sidste tid var fornødent for Lena Gedin at have dæknavn og hemmeligt arbejdssted. Ganske vist var hun, jødisk-gift og med jødisk familiebaggrund, flygtet fra Berlin og kosmopolitisk indstillet og imødekommende over for trængte kulturpersonligheder. Men alligevel, i det neutrale Sverige! Hvad angår kapitlerne om den udeblevne Nobelpris, fornemmer man under læsningen, hvordan Grethe Rostbøll identificerer sig med, hvad der vist efterhånden er blevet et nationalt traume: at kredse i Svenska Akademien forhindrede en indiskutabelt oplagt tildeling af Nobelprisen til Karen Blixen. Både Horace Engdahl og Per Wästberg har som nyudpegede akademisekretærer været i København for at understøtte traumet. Engdahl kaldte det i 1999 et mørkt punkt i prisens historie, at Karen Blixen ikke havde fået den, og Wästberg kaldte det i 2009 simpelthen en katastrofe. En sådan opfattelse eller myte kan bestyrkes gennem misforståelse og fortegning, og begge dele leverer fremstillingen markante eksempler på. Som vist efterhånden bekendt blev Karen Blixen af Nobelkomiteens majoritet indstillet til den prestigiøse pris i Det kom frem, da tidligere komiteformand Kjell Espmark i Svenska Dagbladet løftede sløret for hændelsesforløbet på den første avisdag i 2010, dvs. dagen efter, at de relevante dokumenter slap fri af deres sekretessbelagthed. Man kan læse artiklen som et PS til antydninger i hans bog Litteraturpriset. Hundra år med Nobels uppdrag (2001) om at man i Karen Blixen-sammenhæng hverken burde forstå forbigåelsen som en dom over hendes kvaliteter eller som et resultat af en enkelt mands manipulation (Espmark, 236). ( Jf. Aage Jørgensen, Vore Nobelpristabere hvor tæt på kom de egentlig?, Bogens Verden, 2009, 4, 35 44, spec. 41ff; i artiklen er indarbejdet den dokumentation, hvorpå Espmarks avisartikel af 2. januar 2010 bygger; det kan virke forvirrende, at min artikel fremkom i tidsskriftets 2009-årgang, altså tilsyneladende før Espmarks; hæftet var imidlertid stærkt forsinket.) Grethe Rostbøll udviser en eklatant ufølsomhed over for Espmarks påmindelse. Karen Blixen blev foreslået til Nobelprisen i 1950 af Dansk Forfatterforening, der også bragte andre navne i spil, hvilket som Grethe Rostbøll kryptisk bemærker klinger af efterkrigstid, og det har næppe gavnet Karen Blixens kandidatur (113). Det er ubestrideligt, at Per Hallström i sin sakkunnigutlåtande ikke vurderede de da foreliggende tre bøger specielt positivt, hvilket komiteindstillingen afspejler, uden at man dog kan sige, at dette fik indflydelse på Akademiets afgørelse. Bedømmelsen virker if. Rostbøll som en kollegial og mere intern refleksion (114) hvad de såkaldte sakkunnigutlåtandena egentlig også er; de videreformidles følgelig ikke til De Aderton, det gør kun selve komiteindstillingen. Forunderligt er det i øvrigt, at Rostbøll ligefrem går ud fra, at Hallström véd, at akademimedlemmerne har forbehold lige fra begyndelsen (129), at han så at sige går Fredrik Bööks ærinde. (I samme åndedrag opregner hun Bööks medkomiterede, og vel at mærke ikke i 1950, men ved hans indtræden i 1922 og jo, Hallström blev der til 1946, men Schück trådte ud i 1936, og Karlfeldt døde i 1931; Österling var der imidlertid (!), men var han Blixens fjende, før han blev hendes væbner?) At Österlings komite havde svært ved at komme igen med Karen Blixen, har en såre enkel forklaring: hun blev ikke bragt i forslag, ikke før i 1955! Da hun igen kommer med i feltet, er det på initiativ af akademimedlemmer, der må have følt, at det ikke var rimeligt, at en så betydelig forfatter ikke spillede nogen rolle i drøftelserne. De pågældende indstillinger var alle (skønt ophavsmændene tillægges stor ihærdighed ; 119) uargumenterede rene formaliteter. At Hallström i 1956 skrev et besynderligt notat formelt set en sakkunnigutlåtande om Spøgelseshestene, siger en del om hans kritiske formåen, men jo intet om, at Akademiet som sådant var uden elementær æstetisk følsomhed. Grethe Rostbøll undrer sig såre over, at Nobelkomiteen lader en sådan udredning gå igennem (121); men den gik jo ikke igennem, den blev tiet ihjel

6 Övriga recensioner 423 og fortjener ikke den stads, Rostbøll nu gør af den. Den rene og skære sandhed er og bliver, at Nobelkomiteen under Anders Österlings ledelse år for år rykker Karen Blixen frem i sit geled. Medlemmerne ved udmærket, at det vil vække universel forundring, om Akademiet i igen peger på en nordisk prismodtager efter Halldór Lax ness i 1955 (og Pär Lagerkvist i 1951 og Johannes V. Jensen i 1944). Men de udtrykte sympati for forslaget i 1955 og enig sympati i 1956 og fandt i 1957, at Blixen fortjente Akademiets särskilda uppmärksamhet. I 1958 endelig hvor to nye, tunge udgivelser havde lagt sig i vægtskålen: Sidste Fortællinger og Skæbne-Anekdoter dristede komiteen sig til at rykke hende op på tredjepladsen i sin superliga uden skelen til det penible problem om skandinavisk overrepræsentation blandt pristagerne. Endelig tog komiteen i 1959 skridtet fuldt ud og bragte hende i front. Blixens kandidatur bliver altså tydeligvis forbedret over årene. Ikke desto mindre anfører Rostbøll med indbygget modsigelse at hun både har været endog meget tæt på at blive tildelt prisen og langt fra det endelige mål (111). Om Österlings indsats bemærker hun blot, at han ikke havde kalkuleret med den uudtalte [!] modvilje i Akademiet mod Blixens kandidatur (124). Netop overrepræsentationsproblemet kom, desværre for Blixen, til at spille en afgørende rolle. Et af komitemedlemmerne, Eyvind Johnson, insisterede i et särskild yttrande på argumentet men havde han ikke gjort det, var det formentlig alligevel blevet aktualiseret under Akademiets behandling af sagen. Eftersom forhandlingerne ikke protokolføres, tjener det intet formål at spekulere over, hvor mange af De Aderton der stemte for, at prisen burde gå til Karen Blixen. Når Kjell Espmark noterer, at Salvatore Quasimodo, der endte med at få prisen, var et forsigtigt valg blandt de italienere, som netop i 1959 var bragt i forslag, tør man tilføje, at afgørelserne meget sjældent har været uforsigtige men jo nok i bagklogskabens lys overforsigtige. Og når han tillægger, at man ved at vælge Karen Blixen kunne have rådet en smule bod på kønsskævheden, nærmer han sig kvoteringssynspunktet at forestille sig det anlagt i Svenska Akademien i 1959 er ikke let! Man kunne med Grethe Rostbøll finde det suspekt, at Akademiet ikke fulgte majoritetsindstillingen, men lod sig overbevise af Eyvind Johnsons argumentation for at tildele Quasimodo prisen. Men ikke med rette! Sagen er, at Svenska Akademien suverænt og i princippet uafhængigt af den sagsforberedende komite vælger prismodtageren, og at det ganske ofte er sket, at resultatet er faldet ud i uoverensstemmelse med komiteindstillingen, hvad enten denne nu har været enstemmig eller behæftet med särskilda yttranden. Perioden og kan udvise adskillige pristildelinger, der ikke beroede på flertalsindstillinger fra Nobelkomiteen: Ivan Bunin, Eugene O Neill, Roger Martin du Gard, Pearl Buck, Frans Eemil Sillanpää og Hermann Hesse. Når Grethe Rostbøll pointerer, at uenighed blandt komitemedlemmerne var stik imod sædvane (124), er hun altså galt afmarcheret. Splidagtighed dér havde en glorværdig tradition! Grethe Rostbøll forestiller sig, at Per Hallströms 1950-sakkunnigutlåtande i realiteten afgjorde sagen én gang for alle. Således forholder det sig på ingen måde. Ganske vist var hans vurdering af de tre bøger, som på det tidspunkt udgjorde forfatterskabet, og som han læste i deres engelske versioner, ufølsom, men den indgik jo efter sagens natur ikke i komiteindstillingen, som lod De Aderton forstå, at Out of Africa i och för seg kunne fortjene at komme i betragtning, ganske vist med tilføjelse af, at medlemmerne forholdt sig mindre enhälligt positiv til de to bind fortællinger. Overvejelserne endte som bekendt med, at filosoffen Bertrand Russell fik prisen efter enstemmig indstilling fra komiteen. Russell var ligesom Blixen ny i feltet, der talte 54 forfattere, bl.a. otte, der siden fik Nobelprisen. På denne baggrund kan man ikke klandre hverken komiteen eller Akademiet. Og som pointeret kom Karen Blixen vitterligt i kridthuset, så snart hun på ny blev indstillet, i hvert fald så snart forfatterskabet fik større volumen endda på en måde, der både tilgodeså dets kvalitet og plejede geografiske hensyn. Grethe Rostbøll formoder, at akademiflertallet nærmest var bange for den kulturpolitiske dominans, som højrefløjen folk som Per Hallström, Sven Hedin og Fredrik Böök repræsenterede. Dette forekommer dog ikke rimeligt. Ganske vist rakte magten langt ud i det kulturelle landskab og over i forlags- og medieverdenen, men om en så overvældende entydighed, som Rostbøll fantaserer om, var der under ingen omstændigheder tale. Hun pointerer også, at Böök var det store dyr i åbenbaringen, men end ikke det synspunkt bør kunne få medhold i byretten. Hun tager udgangspunkt i en samtale, som skandinavisten George C. Schoolfield i 1960 havde med Böök bl.a.

7 424 Övriga recensioner om Karen Blixens udsigt til Nobelhonorering på et tidspunkt altså, da mulighederne måtte forekomme udtømte ( Might-Have-Beens. The North and the Nobel Prize, , World Literature Today, 62, 1988, ; den relevante passus citeres af Rostbøll, 110). Böök havde ikke for vane at stille sit lys under en skæppe, og det anes da også, at samtalen foregik i al rødvinsopstemt gemytlighed. Schoolfield nævner, at Thomas Mann engang skulle have omtalt Böök som Akademiets kongemager hvad der jo ikke er ensbetydende med, at han faktisk var det! Mann fik prisen i 1929, samme år, som Böök indtrådte i Nobelkomiteen, men prisen var i hvert fald ikke hans fortjeneste, snarere Anders Österlings. Og hvad angår Blixen, så virker det ikke troligt, at Böök udtrådt netop i 1950 ligefrem har været overdommer på Hallströms bedømmelse. I det hele taget er det svært at begribe, at Akademiet skulle være i lommen på en junta af magtfulde tyskorienterede traditionalister. Bööks nazismeforkærlighed havde i hvert fald marginaliseret ham i forhold til det kulturelle magtspil. Lad os se lidt nøjere på kongemagermyten. At Thomas Mann opfattede Böök som Akademiets kongemager, kan ikke betvivles (jf. Svante Nordin, Fredrik Böök. En levnadsteckning, 1994, ). Mere tvivlsomt er det, om det er Mann selv, der har lanceret udtrykket, eller om det er bragt i omløb af f.eks. Schoolfield. T.J. Reed, Mann and History, i Ritchie Robertson (red.), The Cambridge Companion to Thomas Mann, 2002, 20, note 10, er ikke i tvivl. At Buddenbrooks og ikke Der Zauberberg blev fremhævet i Akademiets motivering, er vitterligt, men at Böök som anført i Reeds note skulle have gennemtrumfet dette, er uhjemlet i komiteindstillingen (jf. Bo Svensén (udg.), Nobelpriset i litteratur. Nomineringar och utlåtanden , 2001, bind 2, 139f ). Grethe Rostbøll tillægger ham også stor indflydelse (129) i forhold til Sigrid Undsets og Sinclair Lewis priser i 1928 og 1930, ligeledes uhjemlet. Kongemagermyten er i det hele taget kun svagt funderet i de foreliggende aktstykker. I Bööks tid som komitemedlem ( ) bragte han følgende i forslag: Paul Ernst , Jules Romains 1935, Cecile Tormay 1937, Stijn Streuvels , Paul Valéry 1945, Ignazio Silone 1947 og Arnold Toynbee 1950; ingen af disse fik Nobelprisen. I komiteen promoverede han mod flertallet Ernst, Tormay, Streuvels og Valéry (førstog sidstnævnte også i 1933 og 1945, altså til posthum pristildeling!). Følgende blev af komiteen indstillet til prisen og fik den trods Bööks modstand: Ivan Bunin 1933, Roger Martin du Gard 1937, Pearl Buck 1938 og André Gide Medvind havde han egentlig kun i 1950, da komiteen indstillede Bertrand Russell til prisen og fik Akademiets tilslutning. Endelig kan nævnes, at Böök som grønskolling i Akademiet førte an i bestræbelserne i 1922 for at undergrave Georg Brandes kandidatur til Nobelprisen, bl.a. med ideologisk opbakning fra kritikeren Harald Nielsen (jf. Aage Jørgensen, Nærved og næsten. Danske Nobelpristabere fra Brandes til Blixen en dokumentation, 2009, 40 44). Nielsen yndede heller ikke Blixen hvilket Grethe Rostbøll da også med rette erindrer om: hans bog om baronessen, Karen Blixen. Studie i litterær Mystik (1956), fik f.eks. Johannes Rosendahl til at kalde ham et Stinkdyr (jf. Rostbøll, , samt 173, note 14). I øvrigt var akademikollegerne immervæk rimeligt begavede, kulturelt velbevandrede og pligtopfyldende og nok også helt på det rene med, at Karen Blixens værker fik positive svenske anmeldelser. Man kan skønne, at omtrent halvdelen af Akademiets medlemmer gouterede Karen Blixen som pristager nemlig som minimum komitemedlemmerne og de akademimedlemmer, der bragte hende i forslag. På den baggrund forekommer det gådefuldt, at Grethe Rostbøll kan mene, at Akademiet som helhed fra første færd i 1950 ikke bryder sig om forfatterskabet (120). At tilfældigheder og andre kandidaters navne skulle have forhindret pristildelingen, afvises. Dog nævnes et sted, at de fleste andre kandidater var fremragende og oplagte (124). Men det udelukker jo ikke, at akademimedlemmerne i samme åndedrag kan have haft både geografiske betænkeligheder og sympati for f.eks. Quasimodo som pristager. Hvad angår Eyvind Johnson, klassens nye dreng, forholder Grethe Rostbøll sig ikke til hans eksplicitte dagsorden, men antyder, at han måske simpelthen var imod en nordisk kandidat med en engelsksproget baggrund (127). Hvad man véd fra Espmarks bog er, at han generelt gik ind for, hvad man i debatten kaldte banebrydere. Reaktionens håndgangne mand var han i hvert fald ikke. Grethe Rostbøll synes også at lægge vægt på, hvilket nummer Karen Blixen optræder under på de årlige forslagslister. I 1955 og 1956 står hun f.eks. anført som nr. 24 og 22, men dette er rent tilfældigt, det dækker formentlig blot over, i hvilken rækkefølge forslagene er modtaget. Det vigtige er det samlede antal i feltet som jo siger noget om, hvor knivskarp konkurrencen kunne være. I 1955 og 1956 var der således 46 og 44. I 1950 havde der

8 Övriga recensioner 425 som nævnt været otte kommende Nobelpristagere blandt de indstillede foruden altså Karen Blixen og nok et par andre, som også burde have haft prisen. I øvrigt kan man (og det gør Grethe Rostbøll ikke) undre sig over, at der i de afgørende år ikke foreligger et eneste forslag fra dansk side om at hædre Karen Blixen med Nobelprisen. Når Rostbøll nævner, at rygterne om en Nobelpris til Karen Blixen var temmelig vedholdende i Danmark (97), mener hun formentlig i Rungstedlundkredsen, hvor man var så forhippet på, at hun skulle have den, at man tilmed besluttede, at pengene skulle være hendes egne og ikke indgå i Rungstedlundfonden. Det var nok også mest denne kreds, der lod sig opmuntre af Ernest Hemingways galante 1954-artighed om, at Blixen burde have haft prisen frem for ham (136). Hvorfor har for resten ingen bemærket, at han (der dog udholdt tilværelsen til 1961) aldrig benyttede sig af sin adkomst som Nobelpristager til at foreslå hende? Mindre forhippede var tilsyneladende de mulige forslagsstillere, danske som udenlandske. Grethe Rostbølls synspunkt hvad angår Nobelprisen kan sammenfattes således: Per Hallström slog i 1950 en stærkt kritisk tone an, som gjorde det svært for komiteen at skifte spor; man var i Akademiet ligeglad med, at kritikken var Blixen positivt stemt; og visse ældre komitemedlemmer med tyskkonservative sympatier ville for alt i verden undgå en kulturradikal kvindelig storyteller med angelsaksiske relationer. Pristildelingerne var subjektivt begrundet i sym- og antipatier hos Akademiets ledende personligheder fedtet ind i den samlede kulturpolitiske situation (116). Specielt Fredrik Böök kunne promovere sine svenske og tyske favoritter og fremhæve bestemte navne til Nobelkomiteen (116f ). Selvfølgelig nævner Grethe Rostbøll mit kapitel om Karen Blixen i Nærved og næsten. Teorien om, at Blixen er oppe imod en tyskvenlig junta ledet af Fredrik Böök, bestyrkes med henvisning til bogens kapitel om Jakob Knudsen altså til en 40 år gammel affære med Per Hallström som indstiller med opbakning fra Böök og Harald Nielsen (1913 og 1916) et årti før Böök blev indvalgt i Akademiet! Fremstillingen baserer sig således langthen på kandestøberier og konspirationsteorier. Over for den tysk-konservative fløj står i Grethe Rostbølls fremstilling det moderne, liberale Sverige (132), en noget konturløs størrelse omfattende Karen Blixen-beundrere, angiveligt Torgny Segerstedt, Harry Martinson, Knut Ahnlund og Per Wästberg. Kun Martinson, der foreslog Blixen til prisen i 1957, kan have deltaget i Akademiets sagsbehandling. Ahnlund og Wästberg blev indvalgt i hhv og Torgny Segerstedt, der som nævnt gav de tidlige Blixen-udgivelser fine anmeldelser med på vejen, døde allerede i 1945 men måske refereres hér til sønnen af samme navn, der blev indvalgt i Akademiet i Ahnlund har i Livet bakom verket (i Acta Gestrico-Helsingiæ, 5, , 79) antydet, at faderen Nils Ahnlund vist betragtede Karen Blixen som en heks (jf. at Böök i samtalen med Schoolfield skal have omtalt hende som that old witch ). Selv har han skrevet en lille håndfuld avisartikler om hende, tidligst i Dagens Nyheter 13. april 1960 og senest i Svenska Dagbladet 9. august Men alt dette ændrer ikke ved, at Grethe Rostbøll på det udgivelseshistoriske felt, hvor hun tilsyneladende har sin spidskompetence, leverer en gedigen indsats. Bonnier-familiens omsorg for forfatterskabet, forlagsmedarbejderen Georg Svenssons professionelle og private venskab med hende og ikke mindst Lena Gedins store dygtighed, sjældne lydhørhed og enestående hjælpsomhed på snart sagt alle områder får i bogen en fortjent og detaljeret belysning. Men også den svenske reception i eftertiden helliges et kapitel, før der bliver rundet af. Her bliver der igen mindet om Torgny Segerstedts imødekommende anmeldelser (18. juli 1934, 16. oktober 1937, 8. december 1942), men også om f.eks. Per Wästbergs artikler fra sidst i 1970 erne. I hundredåret 1985 redigerede Sigrid Combüchen et temanummer af Allt om böcker, et multiportræt, som Grethe Rostbøll refererer over tre sider. Combüchen sammenligner i en senere begejstret artikel Karen Blixen og Selma Lagerlöf, og Rostbøll standser op ved en passus i denne om, at Blixen ikke er skomagerrealist (161). Udtrykket blev i sin tid brugt om svenske gennembrudsfolk med fri tænkning og fri liderlighed på agendaen modsat idealnaturalisterne (jf. Valdemar Rørdam, Svensk Literatur, 1911, i omtalen af Selma Lagerlöf, ). Hvad angår den egentlige Blixen-forskning, fremhæves Hans-Göran Ekman, der jo i Karen Blixens paradoxer, 2002, analyserer de samme tre værker, som Per Hallström havde at forholde sig til i Derimod forvises Hans Holmbergs fine indsats gennem mange år i tidsskrifter og bøger helt og holdent til litteraturlisten, af hvilken grund en række af de fortællinger, han siden 1972 har analyseret indgående, passende kan nævnes hér:

9 426 Övriga recensioner Alkmene, Dykkeren, En Historie om en Perle, Fjerdingsfyrstens Vin, Fra det gamle Danmark, Heloïse, Karneval, Samtale om Natten i København og Storme. I øvrigt er Ivo Holmqvist ved at sammenstykke en forskningsantologi, der skal kaste yderligere lys over emnet for Grethe Rostbølls bog: Den främmande förförerskan. Svenska synpunkter på Karen Blixen med tanke egentlig på udgivelse i 50-året for hendes død. Bogen vil indgå i den skriftserie, som Centrum för Danmarksstudier vid Lunds Universitet ærefuldt har sat i verden. PS. Siden anmeldelsen blev skrevet, er det kommet frem, at Karen Blixen var bragt i forslag til Nobelprisen også i (af hhv. Günther Jungbluth, København, Rolf Westman, Åbo, og Henry Olsson, Stockholm, nyindtrådt i Nobelkomiteen). I 1960 lod komiteen forstå, at den havde lært lektien, men i 1961 dukkede Blixen igen op på tredjepladsen. I 1962, hvor komiteen havde udtaget hende til videre drøftelse, bortfaldt kandidaturen, idet hun afgik ved døden. Olsson fik det sidste ord i sagen, idet han i et yttrande vedlagt komiteindstillingen argumenterede imod at give hende prisen ganske uforståelig, med mindre meningen var at advare Akademiet mod posthum tildeling. Aage Jørgensen Lena Kåreland, Ett sällsamt dubbelliv. Gurli Linders memoarer om åren med S.A. Andrée. Carlssons. Stockholm Så är jag åter på väg från dig, du käraste! Och den lycka som väntade mig i går är faren i dag; endast minnet, det härliga återstår. Tack, August, för igår tack för platsen i din famn, tack för dina långa, varma kyssar, tack för ömhet och lycka! (s. 197) Så skriver Sveriges första barnbokskritiker Gurli Linder till ballongfararen Salomon August Andrée efter ett av deras hemliga kärleksmöten. En uppslukande kärlekshistoria som innehåller alla ingredienser, som varar ett helt liv, och samtidigt tilltalar romantiskt sinnade beskrivs i Lena Kårelands Ett sällsamt dubbelliv. I centrum för denna märkliga kärlekshistoria står de legendariska (kultur)personligheterna Gurli Linder och S.A. Andrée. Verket är både biografi och memoarer. Den biografiska delen utgörs av Kårelands ramberättelse, som inleds med Gurli Linders liv, och därefter presenteras S.A. Andrée. Markant är att medan Linder beskrivs från barndomsår till barnboksauktoritet, ringas Andrée in genom frågan vem var han?. Andrées ideologiska världsbild betonas, vilket avspeglas i bokens kärna, nämligen Linders memoarer och brev, som placerar honom i centrum. Det är hans gärning som ska ihågkommas och synliggöras, något som Linder gör med besked och i flera omgångar. Hon skriver egna artiklar om honom. Därtill har hon möjlighet att kommentera eventuella felaktigheter i andras versioner av ballongfararen eftersom hon recenserar deras verk för Dagens Nyheter. Brev och memoarer är införda i större textsjok, vilket får framställningen att bli nästan editionsfilologisk. De långa textsjoken, som kommenteras av Kåreland, ger läsaren möjlighet att själv tolka Linders skrifter. Eftersom memoarerna är arkivmaterial är det ett rimligt val att låta Linder föra sin egen talan. Det är ett gediget arbete som Kåreland utfört genom att låta den historiska bakgrunden och det omkringliggande samhället utgöra klangbotten för den hemliga kärlekshistorien. En väsentlig poäng är samtidens kvinnobild, som skapar kravet på hemlighetsmakeri kring den förbjudna kärleken. Samtidigt som det tydligt finns ett kvinnoideal som både Linder och Andrée betraktar som självskrivet. Kårelands uppdelning, där Linders liv skildras fram till ålderdomen i relation till Andrées förödande ballongfärd, understryker också kvinnobilden. Linders uppgift som hemlig väninna är att lyssna och understödja Andrée i hans manliga ambition. Linder står för kontinuiteten och minnet medan Andrée är ikonen och den manliga riktningen. Hans roll är att utföra det experiment han brinner för, att göra en ballongfärd till Nordpolen. År 1897 lyfter ballongen med Andrée, Nils Strindberg och Knut Fraenkel. Starten följs hängivet av nationen, därefter försvinner de spårlöst i 33 år. Resenärerna återfinns på Vitö 1930, sönderslitna och kringströdda av isbjörnar. Fyndet väcker än en gång liv i Gurli Linders minnen av kärleksaffären och hon börjar därför skriva på memoarerna. Minnesanteckningarna blir därmed som ett samtal med Andrée. Lena Kåreland disputerade 1977 på en avhandling om Linder: Gurli Linders barnbokskritik. Med en inledning om den svenska barnbokskritikens framväxt. Under avhandlingsskrivandet förvånades hon över kontakten mellan Linder och Andrée, ett ämne som Kåreland nu alltså har gett

Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 130 2009. Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press

Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 130 2009. Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press Samlaren Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 130 2009 I distribution: Swedish Science Press Svenska Litteratursällskapet REDAKTIONSKOMMITTÉ: Göteborg: Stina Hansson, Lisbeth Larsson

Læs mere

Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 127 2006. Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press

Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 127 2006. Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press Samlaren Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 127 2006 I distribution: Swedish Science Press Svenska Litteratursällskapet REDAKTIONSKOMMITTÉ: Göteborg: Stina Hansson, Lisbeth Larsson

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 132 2011. Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press

Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 132 2011. Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press Samlaren Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 132 2011 I distribution: Swedish Science Press Svenska Litteratursällskapet REDAKTIONSKOMMITTÉ: Göteborg: Stina Hansson, Lisbeth Larsson

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv Erindringer Skrevet af John Lykkegaard Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv udgivet marts 2008 e-bog udgivet september 2011 Forside: Maleri af af det

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 4

Nedslag i børnelitteraturforskningen 4 Nedslag i børnelitteraturforskningen 4 Torben Weinreich, Tom Jørgensen, Helene Høyrup, Kimberley Reynolds, David Rudd, Maria Lassén-Seger og Anette Øster Steffensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

KØBENHAVN. skildret af danske forfattere. En antologi redigeret af OLE LARSEN CARIT ANDERSENS FORLAG

KØBENHAVN. skildret af danske forfattere. En antologi redigeret af OLE LARSEN CARIT ANDERSENS FORLAG KØBENHAVN skildret af danske forfattere En antologi redigeret af OLE LARSEN CARIT ANDERSENS FORLAG Indhold Rastnus Ny er up: Danmark i Compendium*) 9 Fra»Kjøbenhavns Beskrivelse«, 1800 Jacob Paludan: Midnatsjunglen

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Litteratur kryds og tværs f

Litteratur kryds og tværs f Sven Hakon Rossel Litteratur kryds og tværs f Af digtere til alle tider fra B.S. Ingemann til James Joyce UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBiBLIOTHEK - Hovedland Indhold Indledning 11 "I Danmark er

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Du skal nu skrive din studieretningsopgave. Formålet med din SRO er formidling af faglig viden til dine læsere (lærere/vejledere). Derfor er det vigtigt, at

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Klage over 5 advokater -1-

Klage over 5 advokater -1- Klage over 5 advokater -1- Klage over 5 advokater Chr.gave 11 4220 Korsør E:mail Palle@flebo.dk Telefon 31 22 71 96 1 Klage over 5 advokater -1- Til Fra Advokatsamfundet Dato 23. marts 2013 Klage over

Læs mere

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 130 2009. Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press

Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 130 2009. Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press Samlaren Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 130 2009 I distribution: Swedish Science Press Svenska Litteratursällskapet REDAKTIONSKOMMITTÉ: Göteborg: Stina Hansson, Lisbeth Larsson

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

FIKTIONALITET I LITTERATUR

FIKTIONALITET I LITTERATUR KNUD ROMER, KARL OVE KNAUSGÅRD OG JONAS HASSEN KHEMIRI præsen TATION VÆRKER I GRÅZONEN IKKE-fiktion Fiktion Selvbiografi, dokumentar Etik (moral) Roman Æstetik (kunst, nydelse) 2 VÆRKER I GRÅZONEN Genrer:

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Uddrag af artikel fra Jyllandspostens JP Explorer magasin. I artiklen vender to journalister og en

Uddrag af artikel fra Jyllandspostens JP Explorer magasin. I artiklen vender to journalister og en Karen Blixens afrikanske farm, september 2004 Uddrag af artikel fra Jyllandspostens JP Explorer magasin. I artiklen vender to journalister og en fotograf tilbage til det område i Kenya hvor Karen Blixen

Læs mere

Er testamentet á jourført?

Er testamentet á jourført? - 1 Er testamentet á jourført? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har for nylig truffet afgørelse i en sag om et testamente, hvor arvingerne var meget uenige om testamentets gyldighed.

Læs mere

Men betyder i reglen nej. Du er sød, men Det vil sige, det er du ikke alligevel.

Men betyder i reglen nej. Du er sød, men Det vil sige, det er du ikke alligevel. Herfølge kirke, 2. s. e. trin, 14.6. 2015. Salmer: 745-396 - 292/320-722 369. Nå, så dumper denne Jesus fortælling da ned lige midt i en valgkamp, der er på sit højeste og hedeste netop nu. Hvilket besynderligt

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Team Grande Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Torstedskolen Type

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap ORDET 2 / 2015 Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Dansk-Svensk Forfatterselskab havde inviteret til møde mellem to danske og to svenske forfattere: Christel Wiinblad, Kristian

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

3.1 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne temaaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.1 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne temaaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 31 JESUS-PLANEN - TEMAAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 31 Jesus-planen Introduktion til denne temaaften Vi skal sætte fokus på Jesus som planen, der skulle genskabe menne- skets relation til Gud efter

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Arbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden.

Arbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden. Indvandring. Sveriges befolkning runder 9,5 millioner. Det er kun otte år siden, tallet nåede 9 millioner. En stor del af stigningen skyldes familiesammenføringer til flygtninge, der har opnået asyl. Befolkningstallet

Læs mere

Dansk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Dansk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: TES og ACH De ugentlige dansktimer vil bestå af: Dansk undervisningsplan - Kursus i analyse, stilskrivning, grammatik og genrearbejde - Frilæsning - Den resterende tid anvendes til hhv. selvstændigt

Læs mere

En lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen.

En lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen. Hjemmet uge 17 2015, af Anette Løkken Sørensen, foto: Anne Mette Welling Tina var udsat for vold og misbrug: Jeg lader mig ikke længere nøje Tina Marie-Louise Campbell er vokset op med en far der drak

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.

Læs mere

Starthjælp. til e-bogs- og bogprojekter via mybod

Starthjælp. til e-bogs- og bogprojekter via mybod Starthjælp til e-bogs- og bogprojekter via mybod mybod starthjælp Velkommen til mybod! Med din registrering har du fået adgang til alle vigtige funktioner og værktøjer, som du skal bruge for selv at udgive

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere