METODOLOGISK RETORIK I SURVEY PRAKSIS
|
|
- Birgit Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 METODOLOGISK RETORIK I SURVEY PRAKSIS et essay review af Henning Olsen (2001): Sprogforståelse og hukommelse i danske surveyundersøgelser. København: SFI af Ole Steen Kristensen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Survey er en almindelig forekommende undersøgelsestype, som vandt sin udbredelse især i 60 erne som svar på den stigende interesse for befolkningens holdninger og adfærd. Historisk ser vi den første survey i begyndelsen af 20 erne, hvor amerikanske socialforskere var interesserede i at undersøge, hvordan befolkningen reagerede på forbudet mod alkohol. De første undersøgelser af Thurstone m.fl. blev brugt som videnskabelige indlæg i debatten om alkoholforbudet. Karl Marx forsøgte ganske vist tidligere at anvende et spørgeskema dels til indsamling af oplysninger om arbejderklassens arbejdsvilkår, dels til bevidstgørelse af arbejdsklassen om deres arbejdsvilkår. Efter nutidens standarder vil man dog næppe henregne dette skema til survey, idet Karl Marx primært anvendte åbne spørgsmål om relativt komplekse fænomener, mens survey overvejende anvender afgrænsede spørgsmål med lukkede svarmuligheder. Denne særlige stilart stiller store krav til forskerens sproglige formåen. Om måleproblemer ved udspørgen af mennesker I sin nye afhandling påpeger Henning Olsen, at forståelse af spørgsmålsformuleringer og genskabelse af information, foranlediget af spørgsmål, kan give anledning til alvorlige målefejl. Henning Olsen baserer primært sin afhandling på amerikansk kognitionsforskning og konstaterer, at den viden, der findes her, sjældent anvendes i danske surveys, hvilket medfører en lang række måleproblemer. Dette kan indebære, at forskeren giver et skævt billede af det fænomen, som studeres, og dette indtryk bekræftes ved læsning af utallige danske survey-undersøgelser. Dermed placerer Olsen sig i forlængelse af amerikansk forskning vedrørende kunsten at stille spørgsmål (jfr. Sudman & Bradburn: Asking Questions. San Francisco: 1982). Debatten pro et contra survey synes imidlertid at rumme et betydelig større antal nuancer end debatten normalt viderebringer. Debatten om survey og det strukturerede interview trænger således til en revision, og Olsens nye afhandling er en glimrende anledning til denne revision. Olsen opstiller en lang række hypoteser i sin afhandling, som primært testes dels ved tekstanalyse og laboratorieinterviews baseret på lingvistiske og hukommelsesteoretiske begreber og dels ved såkaldte split-sample survey om sprogsensitivitetens udbredelse. Laboratorieinterviewene er kvalitative forskningsinterviews med 32 informanter, som bliver bedt om at forklare deres svar i et spørgeskema, mens split-sample survey undersøgelsen er en survey under- 56
2 søgelse blandt et sample, der er delt i to, og som besvarer et spørgeskema, der emnemæssigt er ens, men sprogligt formuleret forskelligt. Lad os følge Olsens argument lidt i det følgende. 1. Formuleringer af spørgsmål kan være spørgeskemaets skrøbeligste del. Det er et af udgangspunkterne for Olsens analyse. Den gængse måde at tackle problemet på prøveundersøgelser imødekommer ikke problemet, idet prøveundersøgelser ikke undersøger forskelle i opfattelsen af spørgsmål; forskelle, der er skabt af respondentens ord- og sprogforståelse. Alene forståelsen af ord i spørgsmål kan være en væsentlig fejlkilde i surveys, idet mennesker lægger flere betydninger i ord, end forskeren bryder sig om. Selv relativt enkle spørgsmål om afsluttet erhvervsuddannelse eller civilstand kan give anledning til forståelses- og/eller korttidshukommelsesproblemer hos respondenten, som kan have vanskeligheder med at forstå eller huske spørgsmålet og desuden have vanskeligheder med at bruge de afgrænsninger (f.eks. tidsgrænse), som spørgsmålet lægger op til, mens spørgsmål om f.eks. politik kan give anledning til en del fortolkning hos respondenten. Et spørgsmål om besøg hos lægen kan give anledning til en del målefejl, idet respondenten i sin besvarelse kun medregner lægebesøg ved sygdom og således ikke medregner et besøg hos lægen i forbindelse med graviditet (Olsen, 2001: 226). Olsen leverer i kapitel 7 et betydeligt antal eksempler af samme karakter. Tvetydige ord må følgelig reduceres, og der må stilles spørgsmål, der stiller få krav til korttidshukommelsen. 2. Når der spørges til bestemte episoder, vil respondenten søge at genskabe den information, der spørges om. Dette kan medføre et betydeligt antal fejlkilder og et betydeligt antal strategier for at huske konkrete begivenheder og især antallet af samme begivenheder, f.eks. antallet af lægebesøg, antal gange, man har været sammen med egne børn eller deltagelse i politiske møder. I flere tilfælde konstateres det, at respondenten skifter svar undervejs. På et spørgsmål om lægebesøg svarer respondenten først, at denne ikke har været hos lægen, men ved nærmere udspørgen viser det sig, at svarpersonen faktisk har besøgt en ørelæge fem gange (2001: 297). Olsen viser med dette og mange andre eksempler i kapitel 8, at det lader sig gøre at anvende informationsfremmende interviewteknikker, der får afdækket forhold, som et enkelt spørgsmål i en survey ikke afdækker. At respondenter således ændrer svar som følge af en grundigere udspørgen er ikke usædvanligt. Hvis begivenhederne, der spørges til, er relativt sjældne, skaber svarpersonen nogle gange særlige episoder og tilføjer elementer, som aldrig har fundet sted. Omvendt, hyppige og ensartede begivenheder modvirker episodisk genskabelse. For at sikre en rimelig korrekt genskabelse bør surveyen anvende hukommelsesvink, datering af hændelser, dagbøger, og andre spørgetilpassende teknikker. Situationen er den, at respondenten ofte svarer på noget andet end det, der bliver spurgt om, eller glemmer begivenheder, som har betydning for svaret. 3. Kontekst spiller en væsentlig rolle og kan forstyrre svarets korrekthed, idet svarpersonens baggrundsforståelse spiller en rolle i besvarelsen af spørgsmål. Et spørgsmål om deltagelse i politiske møder afføder et svar, der demonstrerer, at et politisk møde hos en og samme person forstås forskelligt: medlemskab af politisk parti, deltagelse i landsmøder, konferencer om politiske 57
3 emneområder og medlemskab af foreninger med politiske særinteresser (2001: ). De mange betydninger af et relativt enkelt spørgsmål viser, hvorledes definitioner stammer fra den baggrundsforståelse, som personen har af det givne fænomen. Mange andre tilsvarende eksempler på kognitive skemaer, som styrer personens svar, snarere end det, der spørges om, ses i kapitel 9. Som Olsen selv bemærker, så forsøger respondenten at forene det, som forskeren adskiller. For at undgå konteksteffekter bør survey forskeren reducere behagesvar, sproglige tvetydigheder og sammenhængende spørgeforløb. Det sidste er en normal anbefaling, som der også her sættes spørgsmålstegn ved. 4. Der viser sig at være en væsentlig forskel på sprogsensitivitet, forstået som spørgsmåls forskellige formuleringer. Varieres spørgsmålsformuleringer opnås forskellig svarhyppighed, hvilket illustreres af nedenstående tabel fra bilag V. Ved læsning af spørgsmålene er det klart, at der ikke er tale om samme spørgsmålsformulering, hvilket i sig selv kunne have medført en afvisning af sammenligning, idet spørgsmålene provokationsgrad (evnen til at fremkalde responser) er forskellig. Olsen mener imidlertid på grundlag af sin receptionsteoretiske forståelse, at dette ikke er en indlysende afvisning og bruger disse spørgsmål (og mange andre) til at demonstrere sprogsensitivitet; svarvirkninger af moderate sproglige transformationer af spørgsmål og kontekster (2001, bd. II: 17). 15B Er/var det nødvendigt at arbejde meget koncentreret? 14C: Skal/skulle De arbejde meget koncentreret (f.eks. arbejde årvågent, påpasseligt, lukke alt andet ude eller fordybe sig) Ofte Sommetider Sjældent/aldrig 7 16 I alt N P <.00 Uanset spørgsmålstype er survey målinger almindeligvis mangelfulde, og Olsen mener selv, at den basale opdagelse i afhandlingen er surveyundersøgelsens markante empiriske skrøbelighed. Olsen forsøger at undersøge sensitivitet og konteksteffekter blandt forskellige grupper af befolkningen og søger at bestemme biografiske baggrundsfaktorers (f.eks. bopæl og erhvervsgruppe) indflydelse på de sproglige fænomener, som han er interesseret i. At undersøgelsen derudover ikke har et emne i sig selv ud over det specifikt metodiske indikerer, at Olsen forudsætter, at emner som sprogforståelse, kontekst og sensitivitet eksisterer og kan studeres uafhængigt af sit emne. Variabler som bopæl og erhvervsgruppe giver imidlertid ringe information om variationer i sprogsensitivitet i den danske befolkning, men er snarere aggregerede betegnelser for grupper af mennesker. Individet bliver en betegnelse og et gruppefænomen, og der gives ingen forklaring på, hvordan individuelle fænomener i spørgeskemateknikker opstår. 58
4 Gennemgående viser det sig, at der er færre forståelses- og genskabelsesproblemer med faktuelle spørgsmål end med holdningsspørgsmål. Faktuelle spørgsmål er mindre påvirkelige af betydningsvidde, af genskabelsesstrategier, af kontekst og mindre sprogsensitive end holdningsspørgsmål. Spørgsmålsformulering er en uhyre skrøbelig affære, og med et spørgeskema er det næppe muligt at foretage en præcis måling. Afhandlingen kan tages til indtægt for det synspunkt, at surveys skal fokusere på faktuelle spørgsmål og undlade holdningsspørgsmål. Survey Univers For ti år siden kunne man i tidsskriftet Journal of Occupational and Organizational Psychology læse i en editorial (1992, Vol. 65, 1-3), at man efterlyser artikler, der udvider eller supplerer spørgeskemaet med andre typer data som f.eks. longitudinelle undersøgelser eller registeroplysninger 1. Forklaringen på denne efterlysning er muligvis, at man i spørgeskemaer forbliver i det univers, som spørgeskemaet og dermed forskeren selv skaber. Selv om Olsen inddrager kvalitative forskningsinterviews i sin undersøgelse, brydes der ikke grundlæggende med det univers, som survey'en sætter. Interviewene giver ganske vist indblik i kontekstuelle forhold, men dette indblik er forklaret af svarpersonen selv og dermed muligvis også behæftede med fejl. Olsen bestræber sig på at formulere entydige spørgsmål og undlader at tage stilling til modsigelser, dilemmaer og paradokser i menneskers oplevelser. Sådanne spørgsmål indebærer imidlertid en helt anden undersøgelsesstrategi, hvor spørgsmål relaterer sig til hverdagen, og hvor hverdagens modsigelser fremtræder i besvarelserne. Med prototype-teori argumenteres der for den opfattelse, at spørgsmål på basisniveau besvares lettere end spørgsmål på overordnet niveau. Det er lettere at spørge konkret om hverdagens fænomener basiskategorier har kognitiv forrang - end om de begreber, vi som mennesker gør os om disse fænomener (Olsen, 2001: 56). Dette synspunkt indebærer, at der er fænomener, som vi indirekte må udlede noget om ellers kan vi ikke vide noget. Principielt findes der to måder at reducere sin afhængighed af spørgsmålsformuleringer på: den første strategi handler om at lade enkelte spørgsmål indgå i en latent struktur tilgang, hvor hvert enkelt spørgsmål blot spiller den rolle at være indikator for en ikke observerbar størrelse. Den anden handler om at fokusere på det enkelte spørgsmål og søge at anvende sproglige analyser og opnå størst mulig præcision i formuleringen for at nå de oprigtige og oprindelige opfattelser. Olsen hælder klart til sidste anskuelse og berører slet ikke problemet med den latente struktur. Uanset nuancer i den statistiske diskussion om måling af menneskelige reaktioner har survey affødt den opfattelse, at survey splitter et socialt fænomen i atomer og efterlader det indtryk, at menneskers tilværelse består af en række enkeltfænomener uden indbyrdes sammenhæng, som det er forskerens opgave at stykke sammen i sin helhed. Denne analytiske stil er kernen i 1 Cross-sectional questionnaire surveys, based on single samples and where all variables are selfreported, tend to reveal interesting patterns of statistical relationships between variables, but advance understanding about behavior to only a very limited extent 59
5 forskning, baseret på surveys, og indebærer, at oplevede helheder af analytiske grunde deles og samles igen i helheder, skabt af forskeren. Denne proces er behæftet med muligheder for fejl og dermed med måleproblemer. En måde at komme omkring surveyens vanlige problemer på er ved at etablere en særlig teoretisk forståelse, som kan sikre, at de oplysninger, der samles sammen, bliver vurderet i den rette kritiske sammenhæng. Denne tankegang opstod under den såkaldte positivisme-kritik i 70 erne og blev bl.a. fremført af den kritiske skole, hvor det siden blev modificeret til, at de empiriske metoder kun er anvendelige til særlige formål, og når problemstillingen former sig på en særlig måde. Udgangspunktet for Olsen er, at teoretiske forudsætninger gør det muligt at se empirien som noget bestemt, og teoretisk forståelse opfattes som en grundlæggende vilkår for generalisering af empiriske resultater. Dermed lægger Olsen sig op af nyere tanker om almengørelse og den deraf følgende teoretiske gyldighed. Generaliseringer er empirisk underbyggede teoretiske konstruktioner, hvor man kun kan antage, at generaliseringer korresponderer med den objektive virkelighed. Den teoretiske viden, der bliver indsamlet, kan følgelig kun betragtes som en foreløbig viden om det værende, hvis objektive eksistens man kan beslutte sig for. Man opnår kun probabilistisk erkendelse ifølge Olsen - ved at sandsynliggøre viden via operationaliseringer og omhyggelige metodologiske procedurer. Olsen argumenterer således for en erkendelsesrelativisme, hvor det kun er muligt at sandsynliggøre abstrakte fænomeners eksistens, og hvor virkeligheden kun er noget, man kan gætte kvalificeret om. Og så gælder det om at have det bedste argument i forskersamfundet. Denne tilgang får betydning for Olsens tilrettelæggelse af sin egen undersøgelse. De undersøgelser, han gør til genstand for tekstanalyse, analyseres ikke i den kontekst, hvori de er skabt og anvendt, mens de til gengæld analyseres ud fra Olsens egen teoretiske forståelse. Dette medvirker til at gøre nogle af undersøgelsens resultater givne på forhånd. Et spørgeskema anvendes i en interaktion, hvor to personer (udspørger og adspurgt) gensidigt påvirker hinandens forståelse og motivation. Kommunikation følger ikke kausale lovmæssigheder, og der må tages hensyn til, at begge personer har deres udgangspunkt i en bestemt social baggrund og livshistorie. I den klassiske metodelære tages der kun i begrænset omfang højde for interaktionen; personlige forholds indflydelse på svarene opfattes mest som et teknisk problem, der kan standardiseres. Dette hviler på følgende forudsætninger, som ofte er blevet antastet af såvel kritikere som surveybrugere: 1) at spørgsmål kan formuleres entydigt og forstås entydigt, 2) at adspurgte er klar over formålet med spørgeskemaet og har samme interesse i dets gennemførelse, 3) at adspurgte har dannet sig en færdig, stabil mening om spørgsmålene, og 4) at den endimensionale reduktion forudsætter, at "genstanden" for en persons holdning er fri for modsigelser, og at den følelsesmæssige vurdering er fri for ambivalens. Skaber Olsen blot et billede af uklar sprogforståelse i befolkningen? Olsens eget billede af situationen er, at spørgsmål aktiverer relevant hukommelse og viden (p. 38, bd. I). Han undlader at diskutere måleproblemer, der skyldes social interaktion. Dermed skabes det billede, at viden blot skal genskabes via relevante spørgsmål, og at viden er repræsenteret i skemaer af forskellig type med forskellige facetter. Og med justerede spørgeteknikker kan det sandsynligvis lade sig gøre at få adgang til menneskers oprigtige og oprindelige holdninger og viden. Dermed 60
6 forbliver han i et survey univers med stor fokus på omhyggelighed i spørgeteknik, og dermed forbliver dette en retorisk disciplin. Henning Olsen har med sin afhandling tilvejebragt grundig dokumentation for de måleproblemer, som opstår i forbindelse med kunsten at stille spørgsmål i en survey. Henning Olsen har formået at tydeliggøre, hvor svært det er at formulere entydige og præcise spørgsmål i surveys, og dette grundige arbejde bør påskønnes. Svagheden er, at Henning Olsen ikke diskuterer, i hvor høj grad surveys med bedre spørgeteknik er i stand til at give os ny indsigt i menneskers vilkår. 61
AT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereGrundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling
Læs mere1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?
Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereInterviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008
Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereAlmen studieforberedelse. 3.g
Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet
Læs mereSygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund
Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,
Læs mered e t o e g d k e spør e? m s a g
d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.
Læs mereTil stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:
Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx
Læs mereMetoder og produktion af data
Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereknytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske
Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereIndledning og problemstilling
Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereDevoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME
Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014
Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mereOm besvarelse af skemaet
Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet
Læs mereMODEEFFEKTER WEB, PAPIR OG TELEFON. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1
MODEEFFEKTER WEB, PAPIR OG TELEFON 1 INDSAMLINGSMETODER Fokus på Webbaserede surveys: Skiller de sig (negativt) ud ift. traditionelle modes? Dårligere kvalitet grundet sløseri i besvarelserne? Hvad viser
Læs mereHistorie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?
Historie i SRP Hvordan får man fagligheden med? Det skal I kunne I bekendtgørelsen for SRP står: Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle
Læs mereBorgerundersøgelse om ny ældrepolitik
Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...
Læs mereGrundlæggende metode og. 2. februar 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil
Læs mereBilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune
Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereThomas Thomsen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCnordic. VIGTIGT
Læs mereFordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?
Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs merePsykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet
ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3
Læs mereQUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.
QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereInklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1
Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle
Læs merePersonlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles
Personlig rapport på Test Testesen Professional Styles Fremstillet den: 18-aug-2010 Side 2 2009 Saville Consulting. Alle rettigheder forbeholdes. Introduktion til Personlig rapport Tak for at du har besvaret
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereVALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi
VALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi BILAG TIL: STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I PSYKOLOGI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN
Læs mereNy metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup
Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Parterne bag Index Danmark/Gallup har med virkning fra 1. januar 2009 implementeret en række ændringer til optimering af metoden bag læsertallene i Index Danmark/Gallup.
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereOPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com
OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for
Læs mereOPQ Profil OPQ. Kandidatrapport. Navn Sample Candidate. Dato 21. maj
OPQ Profil OPQ Kandidatrapport Navn Sample Candidate Dato 21. maj 2014 www.ceb.shl.com INTRODUKTION Denne rapport er fortrolig og er udelukkende beregnet for den person, der har besvaret spørgerammen.
Læs mereNina Nielsen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCnordic. VIGTIGT
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereEgen rundspørge opgave til d. 31/1-2012 grp. 3 Casper Grud Nielsen og Lars Thyregod
Emnevalg: Journaliststuderendes generelle holdning til kommunikationsuddannelsen, og den anden vej rundt, de kommunikationsstuderendes holdning til de journaliststuderende. Målgruppe: Journaliststuderende
Læs mereSagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser
Læs mereBergen 15. dec 2011 dag 1 af 2
Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereFamilie ifølge statistikken
Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereEt psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet
Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende
Læs mereBYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015
CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING
Læs mere: At blande, integrere eller kombinere
Mixed Methods metoder? : At blande, integrere eller kombinere Morten Frederiksen Mixed methods som ny videnskabelig metode? At anvende forskellige typer data og teknikker til data indsamling i samme analyse?
Læs mereLÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed
LÆRERVEJLEDNING Fattigdom og ulighed KERNESTOF FAG 1: Samfundsfag På a-niveau lærer eleverne at: Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre
Læs mereDag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man
Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereProjekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet
Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereHans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.
Læs mereUDEVA - Set med andre øjne
UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereStofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012
Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereIntroduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design
UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereSkriftlig eksamen i samfundsfag
OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereSøren Sørensen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCnordic. VIGTIGT
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereArbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4
Læs mereWorkshop om udvikling af spørgeskemaer
www.eva.dk Workshop om udvikling af spørgeskemaer ESB-netværket, 20. juni 2017 Cecilie Juul Jørgensen, cjj@eva.dk og Mia Uth Madsen, mim@eva.dk www.eva.dk Hvad kan en spørgeskemaundersøgelse give svar
Læs mereS E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779
S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mere