METODOLOGISK RETORIK I SURVEY PRAKSIS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "METODOLOGISK RETORIK I SURVEY PRAKSIS"

Transkript

1 METODOLOGISK RETORIK I SURVEY PRAKSIS et essay review af Henning Olsen (2001): Sprogforståelse og hukommelse i danske surveyundersøgelser. København: SFI af Ole Steen Kristensen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Survey er en almindelig forekommende undersøgelsestype, som vandt sin udbredelse især i 60 erne som svar på den stigende interesse for befolkningens holdninger og adfærd. Historisk ser vi den første survey i begyndelsen af 20 erne, hvor amerikanske socialforskere var interesserede i at undersøge, hvordan befolkningen reagerede på forbudet mod alkohol. De første undersøgelser af Thurstone m.fl. blev brugt som videnskabelige indlæg i debatten om alkoholforbudet. Karl Marx forsøgte ganske vist tidligere at anvende et spørgeskema dels til indsamling af oplysninger om arbejderklassens arbejdsvilkår, dels til bevidstgørelse af arbejdsklassen om deres arbejdsvilkår. Efter nutidens standarder vil man dog næppe henregne dette skema til survey, idet Karl Marx primært anvendte åbne spørgsmål om relativt komplekse fænomener, mens survey overvejende anvender afgrænsede spørgsmål med lukkede svarmuligheder. Denne særlige stilart stiller store krav til forskerens sproglige formåen. Om måleproblemer ved udspørgen af mennesker I sin nye afhandling påpeger Henning Olsen, at forståelse af spørgsmålsformuleringer og genskabelse af information, foranlediget af spørgsmål, kan give anledning til alvorlige målefejl. Henning Olsen baserer primært sin afhandling på amerikansk kognitionsforskning og konstaterer, at den viden, der findes her, sjældent anvendes i danske surveys, hvilket medfører en lang række måleproblemer. Dette kan indebære, at forskeren giver et skævt billede af det fænomen, som studeres, og dette indtryk bekræftes ved læsning af utallige danske survey-undersøgelser. Dermed placerer Olsen sig i forlængelse af amerikansk forskning vedrørende kunsten at stille spørgsmål (jfr. Sudman & Bradburn: Asking Questions. San Francisco: 1982). Debatten pro et contra survey synes imidlertid at rumme et betydelig større antal nuancer end debatten normalt viderebringer. Debatten om survey og det strukturerede interview trænger således til en revision, og Olsens nye afhandling er en glimrende anledning til denne revision. Olsen opstiller en lang række hypoteser i sin afhandling, som primært testes dels ved tekstanalyse og laboratorieinterviews baseret på lingvistiske og hukommelsesteoretiske begreber og dels ved såkaldte split-sample survey om sprogsensitivitetens udbredelse. Laboratorieinterviewene er kvalitative forskningsinterviews med 32 informanter, som bliver bedt om at forklare deres svar i et spørgeskema, mens split-sample survey undersøgelsen er en survey under- 56

2 søgelse blandt et sample, der er delt i to, og som besvarer et spørgeskema, der emnemæssigt er ens, men sprogligt formuleret forskelligt. Lad os følge Olsens argument lidt i det følgende. 1. Formuleringer af spørgsmål kan være spørgeskemaets skrøbeligste del. Det er et af udgangspunkterne for Olsens analyse. Den gængse måde at tackle problemet på prøveundersøgelser imødekommer ikke problemet, idet prøveundersøgelser ikke undersøger forskelle i opfattelsen af spørgsmål; forskelle, der er skabt af respondentens ord- og sprogforståelse. Alene forståelsen af ord i spørgsmål kan være en væsentlig fejlkilde i surveys, idet mennesker lægger flere betydninger i ord, end forskeren bryder sig om. Selv relativt enkle spørgsmål om afsluttet erhvervsuddannelse eller civilstand kan give anledning til forståelses- og/eller korttidshukommelsesproblemer hos respondenten, som kan have vanskeligheder med at forstå eller huske spørgsmålet og desuden have vanskeligheder med at bruge de afgrænsninger (f.eks. tidsgrænse), som spørgsmålet lægger op til, mens spørgsmål om f.eks. politik kan give anledning til en del fortolkning hos respondenten. Et spørgsmål om besøg hos lægen kan give anledning til en del målefejl, idet respondenten i sin besvarelse kun medregner lægebesøg ved sygdom og således ikke medregner et besøg hos lægen i forbindelse med graviditet (Olsen, 2001: 226). Olsen leverer i kapitel 7 et betydeligt antal eksempler af samme karakter. Tvetydige ord må følgelig reduceres, og der må stilles spørgsmål, der stiller få krav til korttidshukommelsen. 2. Når der spørges til bestemte episoder, vil respondenten søge at genskabe den information, der spørges om. Dette kan medføre et betydeligt antal fejlkilder og et betydeligt antal strategier for at huske konkrete begivenheder og især antallet af samme begivenheder, f.eks. antallet af lægebesøg, antal gange, man har været sammen med egne børn eller deltagelse i politiske møder. I flere tilfælde konstateres det, at respondenten skifter svar undervejs. På et spørgsmål om lægebesøg svarer respondenten først, at denne ikke har været hos lægen, men ved nærmere udspørgen viser det sig, at svarpersonen faktisk har besøgt en ørelæge fem gange (2001: 297). Olsen viser med dette og mange andre eksempler i kapitel 8, at det lader sig gøre at anvende informationsfremmende interviewteknikker, der får afdækket forhold, som et enkelt spørgsmål i en survey ikke afdækker. At respondenter således ændrer svar som følge af en grundigere udspørgen er ikke usædvanligt. Hvis begivenhederne, der spørges til, er relativt sjældne, skaber svarpersonen nogle gange særlige episoder og tilføjer elementer, som aldrig har fundet sted. Omvendt, hyppige og ensartede begivenheder modvirker episodisk genskabelse. For at sikre en rimelig korrekt genskabelse bør surveyen anvende hukommelsesvink, datering af hændelser, dagbøger, og andre spørgetilpassende teknikker. Situationen er den, at respondenten ofte svarer på noget andet end det, der bliver spurgt om, eller glemmer begivenheder, som har betydning for svaret. 3. Kontekst spiller en væsentlig rolle og kan forstyrre svarets korrekthed, idet svarpersonens baggrundsforståelse spiller en rolle i besvarelsen af spørgsmål. Et spørgsmål om deltagelse i politiske møder afføder et svar, der demonstrerer, at et politisk møde hos en og samme person forstås forskelligt: medlemskab af politisk parti, deltagelse i landsmøder, konferencer om politiske 57

3 emneområder og medlemskab af foreninger med politiske særinteresser (2001: ). De mange betydninger af et relativt enkelt spørgsmål viser, hvorledes definitioner stammer fra den baggrundsforståelse, som personen har af det givne fænomen. Mange andre tilsvarende eksempler på kognitive skemaer, som styrer personens svar, snarere end det, der spørges om, ses i kapitel 9. Som Olsen selv bemærker, så forsøger respondenten at forene det, som forskeren adskiller. For at undgå konteksteffekter bør survey forskeren reducere behagesvar, sproglige tvetydigheder og sammenhængende spørgeforløb. Det sidste er en normal anbefaling, som der også her sættes spørgsmålstegn ved. 4. Der viser sig at være en væsentlig forskel på sprogsensitivitet, forstået som spørgsmåls forskellige formuleringer. Varieres spørgsmålsformuleringer opnås forskellig svarhyppighed, hvilket illustreres af nedenstående tabel fra bilag V. Ved læsning af spørgsmålene er det klart, at der ikke er tale om samme spørgsmålsformulering, hvilket i sig selv kunne have medført en afvisning af sammenligning, idet spørgsmålene provokationsgrad (evnen til at fremkalde responser) er forskellig. Olsen mener imidlertid på grundlag af sin receptionsteoretiske forståelse, at dette ikke er en indlysende afvisning og bruger disse spørgsmål (og mange andre) til at demonstrere sprogsensitivitet; svarvirkninger af moderate sproglige transformationer af spørgsmål og kontekster (2001, bd. II: 17). 15B Er/var det nødvendigt at arbejde meget koncentreret? 14C: Skal/skulle De arbejde meget koncentreret (f.eks. arbejde årvågent, påpasseligt, lukke alt andet ude eller fordybe sig) Ofte Sommetider Sjældent/aldrig 7 16 I alt N P <.00 Uanset spørgsmålstype er survey målinger almindeligvis mangelfulde, og Olsen mener selv, at den basale opdagelse i afhandlingen er surveyundersøgelsens markante empiriske skrøbelighed. Olsen forsøger at undersøge sensitivitet og konteksteffekter blandt forskellige grupper af befolkningen og søger at bestemme biografiske baggrundsfaktorers (f.eks. bopæl og erhvervsgruppe) indflydelse på de sproglige fænomener, som han er interesseret i. At undersøgelsen derudover ikke har et emne i sig selv ud over det specifikt metodiske indikerer, at Olsen forudsætter, at emner som sprogforståelse, kontekst og sensitivitet eksisterer og kan studeres uafhængigt af sit emne. Variabler som bopæl og erhvervsgruppe giver imidlertid ringe information om variationer i sprogsensitivitet i den danske befolkning, men er snarere aggregerede betegnelser for grupper af mennesker. Individet bliver en betegnelse og et gruppefænomen, og der gives ingen forklaring på, hvordan individuelle fænomener i spørgeskemateknikker opstår. 58

4 Gennemgående viser det sig, at der er færre forståelses- og genskabelsesproblemer med faktuelle spørgsmål end med holdningsspørgsmål. Faktuelle spørgsmål er mindre påvirkelige af betydningsvidde, af genskabelsesstrategier, af kontekst og mindre sprogsensitive end holdningsspørgsmål. Spørgsmålsformulering er en uhyre skrøbelig affære, og med et spørgeskema er det næppe muligt at foretage en præcis måling. Afhandlingen kan tages til indtægt for det synspunkt, at surveys skal fokusere på faktuelle spørgsmål og undlade holdningsspørgsmål. Survey Univers For ti år siden kunne man i tidsskriftet Journal of Occupational and Organizational Psychology læse i en editorial (1992, Vol. 65, 1-3), at man efterlyser artikler, der udvider eller supplerer spørgeskemaet med andre typer data som f.eks. longitudinelle undersøgelser eller registeroplysninger 1. Forklaringen på denne efterlysning er muligvis, at man i spørgeskemaer forbliver i det univers, som spørgeskemaet og dermed forskeren selv skaber. Selv om Olsen inddrager kvalitative forskningsinterviews i sin undersøgelse, brydes der ikke grundlæggende med det univers, som survey'en sætter. Interviewene giver ganske vist indblik i kontekstuelle forhold, men dette indblik er forklaret af svarpersonen selv og dermed muligvis også behæftede med fejl. Olsen bestræber sig på at formulere entydige spørgsmål og undlader at tage stilling til modsigelser, dilemmaer og paradokser i menneskers oplevelser. Sådanne spørgsmål indebærer imidlertid en helt anden undersøgelsesstrategi, hvor spørgsmål relaterer sig til hverdagen, og hvor hverdagens modsigelser fremtræder i besvarelserne. Med prototype-teori argumenteres der for den opfattelse, at spørgsmål på basisniveau besvares lettere end spørgsmål på overordnet niveau. Det er lettere at spørge konkret om hverdagens fænomener basiskategorier har kognitiv forrang - end om de begreber, vi som mennesker gør os om disse fænomener (Olsen, 2001: 56). Dette synspunkt indebærer, at der er fænomener, som vi indirekte må udlede noget om ellers kan vi ikke vide noget. Principielt findes der to måder at reducere sin afhængighed af spørgsmålsformuleringer på: den første strategi handler om at lade enkelte spørgsmål indgå i en latent struktur tilgang, hvor hvert enkelt spørgsmål blot spiller den rolle at være indikator for en ikke observerbar størrelse. Den anden handler om at fokusere på det enkelte spørgsmål og søge at anvende sproglige analyser og opnå størst mulig præcision i formuleringen for at nå de oprigtige og oprindelige opfattelser. Olsen hælder klart til sidste anskuelse og berører slet ikke problemet med den latente struktur. Uanset nuancer i den statistiske diskussion om måling af menneskelige reaktioner har survey affødt den opfattelse, at survey splitter et socialt fænomen i atomer og efterlader det indtryk, at menneskers tilværelse består af en række enkeltfænomener uden indbyrdes sammenhæng, som det er forskerens opgave at stykke sammen i sin helhed. Denne analytiske stil er kernen i 1 Cross-sectional questionnaire surveys, based on single samples and where all variables are selfreported, tend to reveal interesting patterns of statistical relationships between variables, but advance understanding about behavior to only a very limited extent 59

5 forskning, baseret på surveys, og indebærer, at oplevede helheder af analytiske grunde deles og samles igen i helheder, skabt af forskeren. Denne proces er behæftet med muligheder for fejl og dermed med måleproblemer. En måde at komme omkring surveyens vanlige problemer på er ved at etablere en særlig teoretisk forståelse, som kan sikre, at de oplysninger, der samles sammen, bliver vurderet i den rette kritiske sammenhæng. Denne tankegang opstod under den såkaldte positivisme-kritik i 70 erne og blev bl.a. fremført af den kritiske skole, hvor det siden blev modificeret til, at de empiriske metoder kun er anvendelige til særlige formål, og når problemstillingen former sig på en særlig måde. Udgangspunktet for Olsen er, at teoretiske forudsætninger gør det muligt at se empirien som noget bestemt, og teoretisk forståelse opfattes som en grundlæggende vilkår for generalisering af empiriske resultater. Dermed lægger Olsen sig op af nyere tanker om almengørelse og den deraf følgende teoretiske gyldighed. Generaliseringer er empirisk underbyggede teoretiske konstruktioner, hvor man kun kan antage, at generaliseringer korresponderer med den objektive virkelighed. Den teoretiske viden, der bliver indsamlet, kan følgelig kun betragtes som en foreløbig viden om det værende, hvis objektive eksistens man kan beslutte sig for. Man opnår kun probabilistisk erkendelse ifølge Olsen - ved at sandsynliggøre viden via operationaliseringer og omhyggelige metodologiske procedurer. Olsen argumenterer således for en erkendelsesrelativisme, hvor det kun er muligt at sandsynliggøre abstrakte fænomeners eksistens, og hvor virkeligheden kun er noget, man kan gætte kvalificeret om. Og så gælder det om at have det bedste argument i forskersamfundet. Denne tilgang får betydning for Olsens tilrettelæggelse af sin egen undersøgelse. De undersøgelser, han gør til genstand for tekstanalyse, analyseres ikke i den kontekst, hvori de er skabt og anvendt, mens de til gengæld analyseres ud fra Olsens egen teoretiske forståelse. Dette medvirker til at gøre nogle af undersøgelsens resultater givne på forhånd. Et spørgeskema anvendes i en interaktion, hvor to personer (udspørger og adspurgt) gensidigt påvirker hinandens forståelse og motivation. Kommunikation følger ikke kausale lovmæssigheder, og der må tages hensyn til, at begge personer har deres udgangspunkt i en bestemt social baggrund og livshistorie. I den klassiske metodelære tages der kun i begrænset omfang højde for interaktionen; personlige forholds indflydelse på svarene opfattes mest som et teknisk problem, der kan standardiseres. Dette hviler på følgende forudsætninger, som ofte er blevet antastet af såvel kritikere som surveybrugere: 1) at spørgsmål kan formuleres entydigt og forstås entydigt, 2) at adspurgte er klar over formålet med spørgeskemaet og har samme interesse i dets gennemførelse, 3) at adspurgte har dannet sig en færdig, stabil mening om spørgsmålene, og 4) at den endimensionale reduktion forudsætter, at "genstanden" for en persons holdning er fri for modsigelser, og at den følelsesmæssige vurdering er fri for ambivalens. Skaber Olsen blot et billede af uklar sprogforståelse i befolkningen? Olsens eget billede af situationen er, at spørgsmål aktiverer relevant hukommelse og viden (p. 38, bd. I). Han undlader at diskutere måleproblemer, der skyldes social interaktion. Dermed skabes det billede, at viden blot skal genskabes via relevante spørgsmål, og at viden er repræsenteret i skemaer af forskellig type med forskellige facetter. Og med justerede spørgeteknikker kan det sandsynligvis lade sig gøre at få adgang til menneskers oprigtige og oprindelige holdninger og viden. Dermed 60

6 forbliver han i et survey univers med stor fokus på omhyggelighed i spørgeteknik, og dermed forbliver dette en retorisk disciplin. Henning Olsen har med sin afhandling tilvejebragt grundig dokumentation for de måleproblemer, som opstår i forbindelse med kunsten at stille spørgsmål i en survey. Henning Olsen har formået at tydeliggøre, hvor svært det er at formulere entydige og præcise spørgsmål i surveys, og dette grundige arbejde bør påskønnes. Svagheden er, at Henning Olsen ikke diskuterer, i hvor høj grad surveys med bedre spørgeteknik er i stand til at give os ny indsigt i menneskers vilkår. 61

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

MODEEFFEKTER WEB, PAPIR OG TELEFON. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1

MODEEFFEKTER WEB, PAPIR OG TELEFON. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 MODEEFFEKTER WEB, PAPIR OG TELEFON 1 INDSAMLINGSMETODER Fokus på Webbaserede surveys: Skiller de sig (negativt) ud ift. traditionelle modes? Dårligere kvalitet grundet sløseri i besvarelserne? Hvad viser

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser

Spørgeskemaundersøgelser Kulturforståelse Forlaget Columbus og forfatterne 2009 Ledetråde til design og brug af spørgeskemaer Af Geert A. Nielsen og Karen Schmedes Brug af spørgeskemaer kan være en velvalgt fremgangsmåde, når

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

: At blande, integrere eller kombinere

: At blande, integrere eller kombinere Mixed Methods metoder? : At blande, integrere eller kombinere Morten Frederiksen Mixed methods som ny videnskabelig metode? At anvende forskellige typer data og teknikker til data indsamling i samme analyse?

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

> Kombineret Konsulent og lederrapport. Navn: Hr. Peter Sample

> Kombineret Konsulent og lederrapport. Navn: Hr. Peter Sample > Kombineret Konsulent og lederrapport Navn: Hr. Peter Sample Dato: 16 april 2009 Konsulentrapport Introduktion Denne rapport er udarbejdet med henblik på at skulle anvendes af personer, som er uddannet

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Parterne bag Index Danmark/Gallup har med virkning fra 1. januar 2009 implementeret en række ændringer til optimering af metoden bag læsertallene i Index Danmark/Gallup.

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Egen rundspørge opgave til d. 31/1-2012 grp. 3 Casper Grud Nielsen og Lars Thyregod

Egen rundspørge opgave til d. 31/1-2012 grp. 3 Casper Grud Nielsen og Lars Thyregod Emnevalg: Journaliststuderendes generelle holdning til kommunikationsuddannelsen, og den anden vej rundt, de kommunikationsstuderendes holdning til de journaliststuderende. Målgruppe: Journaliststuderende

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand.

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. mag./projektkonsulent LOS Om projektet Kontekst NPM

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE Af Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og på hvordan

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Har vi forskellig læringsstil? (testskema)

Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Dette spørgeskema er udformet for at finde frem til din foretrukne læringsstil. I årenes løb har du sikkert udviklet læringsvaner, som hjælper til at give en

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle 3 5 8 10 12 1 INDLEDNING

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 HUKOMMELSE Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og hvordan genskaber man fortiden, uanset om den er nær eller fjern? Den gådefulde hukommelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø November 2014, 1.udgave I denne vejledning

Læs mere