NORDISK MINISTERRÅD København den 1. marts 2004 Sekretariatet BW/DSK

Transkript

1 NORDISK MINISTERRÅD København den 1. marts 2004 Sekretariatet BW/DSK GODKENDT REFERAT FRA MØDE I EMBEDSMANDSKOMITÈEN FOR MILJØSPØRGSMÅL, (EK-M) I KØBENHAVN DEN 12. FEBRUAR Halldór Þorgeirsson var ordfører på mødet. Bilag med referatet: 1. Deltagerliste fra mødet. 2. Tine Utzon Franks præsentation af prioriterede områder i miljøhandlingsprogrammet. 3. NFK gruppens top 10 liste over publikationer i de sidste år. 4. Halldór Þorgeirssons præsentation af begivenheder og processer angående havspørgsmål i de kommende år. 5. Loa Bogasons præsentation om processen omkring revision af strategien for bæredygtig udvikling. 6. Program for Nordisk Råds temasession om den Nordlige Dimension. 1. Dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse af følgende punkter under øvrige spørgsmål: - Information om projekt omkring grønne indkøb under NMRIPP gruppen - Information om møde i Nordisk Råds miljø- og naturressourceudvalg den 2. februar. 2. Forhandling til et nyt miljøhandlingsprogram EK-M blev på deres møde den 27 oktober præsenteret for evalueringen af det hidtidige miljøhandlingsprogram. EK-M besluttede ved samme lejlighed at anmode AU om at udarbejde forslag til proces samt tidsplan for arbejdet med det nye miljøhandlingsprogram til EK-M mødet i februar Sekretariatet præsenterede et forslag til mandat og tidsplan samt forslag til oversættelse og publikation af miljøhandlingsprogrammet. Udkastet til mandatet lægger op til, at man anvender AU som forhandlingsgruppe og at arbejdsgrupperne inddrages i arbejdet. EK-M besluttede at godkende mandatet for forhandlingsgruppen. Ifølge forslaget til tidsplanen lægges der op til en række møder i forhandlingsgruppen, involvering af EK-M og MR-M, indspil fra arbejdsgrupperne, høring af samarbejdssektorerne samt forslag om et seminar for arbejdsgrupperne i januar/februar 2005, når det nye miljøhandlingsprogram er trådt i kraft. De respektive embedsmandskomitéer vil inden sommerferien få udkastet til miljøhandlingsprogrammet i høring. Endelig vil Nordisk Råd blive orienteret om processen og et godkendt ministerrådsforslag oversendes Nordisk Råd den 1. september.

2 Sekretariatet oplyste, at man under Nordisk Råds session planlægger præsentation af en række programmer under fællestemaet bæredygtig udvikling. Således vil den nye strategi for bæredygtig udvikling, en fælles handlingsplan for ministrene ansvarlige for mad (fiskeri, jord- og skovbrug samt levnedsmidler), ny strategi for genetiske ressource samt endelig miljøhandlingsprogrammet blive præsenteret. Det er vigtigt at miljøhandlingsprogrammet får denne politiske opmærksomhed. Når det gælder høringen af sektorerne understregede sekretariatet, at sektorerne er med til at levere indspil til MHP gennem de tværsektorielle grupper, at strategien for bæredygtig udvikling udstikker de overordnede linier for det tværsektorielle samarbejde, at sekretariatet vil sørge for at underrette de øvrige sektorer løbende om processen, således at de vil være beredt til at kommentere udkastet i forbindelse med høringsrunden omkring sommerferien. EK-M besluttede, at godkende tidsplanen for arbejdet med det nye miljøhandlingsprogram. Forslaget til publikation af miljøhandlingsprogrammet lægger op til, at programmet bliver oversat til finsk, islandsk og engelsk samt at hver sprogversion bliver udgivet i et særlig hefte. EK-M besluttede, at støtte forhandlingsgruppens forslag angående publikation af miljøhandlingsprogrammet. Forslaget lægger op til følgende indholdsfortegnelse: Kapitel 1: Indledning, herunder formålet med miljøhandlingsprogrammet som styringsinstrument. Kapitel 2: Forslag til 4 politisk aktuelle og integrerede temaer, henholdsvis a) Miljø og helse, b) Havmiljø, c) Natur og landskab/kulturmiljø samt d) Økonomi og bæredygtig forbrug og produktion. Hvert tema skal præsenteres og der skal opstilles målsætninger og forventede resultater. Kapitel 3: Formidling af resultaterne. Kapitel 4: Implementering af miljøhandlingsprogrammet. EK-M besluttede at udsende materialet til arbejdsgrupperne, som blev behandlet på mødet. EK-M udtalte, at man som udgangspunkt var enige i de 4 overordnede temaer, men at man måske var lidt usikker på den endelige formulering af overskrifterne, men ikke indholdet. EK-M vil afvente med at træffe beslutning herom til man har set på arbejdsgruppernes indspil. EK-M understregede, at man ønskede at udnytte arbejdsgruppernes ekspertise. Derfor blev sekretariatet anmodet om at bede arbejdsgrupperne om at levere forslag til fokuserede deltemaer, mål og resultater, som skal danne grundlag for den prioritering, som skal foretages af EK-M.

3 Videre understregede EK-M at antallet af deltemaer skal begrænses, således at man fokusere på langt færre deltemaer end angivet i udkastet på nuværende tidspunkt. For så vidt angår forventede resultater skal disse begrænses til f.eks under hensyn til at der er tale om en 4 årig periode samtidig med at disse forventede resultater skal hjælpe grupperne med at fokusere deres arbejde. Arbejdsgrupperne opfordredes således til at tænke bredere og deres resultater i en større sammenhæng, f.eks. indspil til ecosystem approach, som burde relatere til såvel temaerne om havet som om biodiversitet. Formidling af resultater blev fortsat fremhævet som meget vigtig. Der vil blive lagt vægt på såvel informations- som kommunikationsstrategi i det fremtidige miljøhandlingsprogram. Forhandlingsgruppen blev opfordret til at lægge vægt på dette kapitel. Videre ønskede EK-M at man skulle knytte det nordiske arbejde til den internationale agenda, således at man fremhævede vigtige begivenheder herunder i EU. Endelig skulle man tage højde for de internationale mål, konventioner og forpligtelserne fra f.eks. Johannesburg, som landene allerede har tiltrådt disse skal således ikke ændres men fokuseres i forhold til hvor der er nordisk merværdi. Afslutningsvis opfordrede EK-M arbejdsgrupperne om at opstille egne nordiske mål. 3. VIRKSOMHEDSBERETNING FOR 2003 Virksomhedsberetninger for 2003 fra miljøsektorens samt de tværsektorielle arbejdsgrupper blev behandlet: - Hav- og luftgruppen (HLG) - Kemikaliegruppen (NKG) - Natur, friluftsliv og kulturmiljø (NFK) - Miljøovervågning og data (NMD) - Produkter og affald (PA) - Klimagruppen - Nordisk Ministerråds arbejdsgruppe for produkt orientering politik (NMRIPP) - Miljø, jord- og skovbrug (MJS) - Miljø og fiskeri (MiFi) - Miljø og økonomi - Genressourcerådet (NGR) Sekretariatets gav følgende samlede vurdering af virksomhedsberetningerne: Arbejdsgrupperne har nu for første gang udarbejdet virksomhedsberetning i henhold til den ny model. Grupperne har fulgt skemaerne og de er udfyldt kort. Den proces grupperne har gennemgået i løbet af året er for de allerfleste grupper beskrevet godt, hvorimod det viser sig svært at beskrive de faglige og politiske resultater kort og præcist. Det var det samme problem ved evalueringen af miljøhandlingsprogrammet. De fleste grupper opremser titlen på de projekter, som gruppen har gennemført, samt hvilke grupper de har arbejdet sammen med og hvilke internationale arrangementer, der er arbejdet frem imod. Det er dog sjældent, at de faglige og politiske resultater er beskrevet kort og præcist, så at de også kan bruges til at informere om nytten ved det nordiske miljøsamarbejde. Virksomhedsberetningerne (sammen med arbejdsprogrammerne) er den information, som omverdenen får af miljøorganisationen, hvorfor det er vigtigt, at de faglige og politiske

4 resultater er fremstillet klart og præcist. Ofte findes disse korte præsentationer af nøgleprojekter ved lanceringen af selve projektet eller ved papirer forud for internationale forhandlinger, men det er vigtigt, at sekretariaterne hele tiden har det samlede overblik over virksomheden så resultaterne kan bruges f.eks. i forhold til EK-M og MR-M. Det er derfor også vigtigt, at resultaterne fremgår af virksomhedsberetningerne. Samtlige grupper har iværksat samarbejde med andre af miljøsektorens faste og/eller tværsektorielle grupper, og i enkelte tilfælde arbejder man også med arbejdsgrupper i de øvrige samarbejdssektorer, f.eks. arbejder klimagruppen sammen med energisektorens regionalgruppe. Der er stadigvæk behov for at arbejde med at integrere informationsformidling i gruppernes arbejde, og det vil være nødvendigt med fokus på information i det nye miljøhandlingsprogram. Selv om informationsstrategien er præcis og god, er den stadigvæk ikke en naturlig og integreret del af gruppernes samlede virksomhed. Afslutningsvis skal nævnes at gruppernes hjemmesider er blevet yderligere udbygget, hvorfor man kan indhente nærmere beskrivelser m.v. af de enkelte projekter. EK-M diskuterede rapporteringen i forhold til den nye model for virksomhedsberetninger, herunder hvorvidt man mente, at rapporteringen opfylder de ønsker man har haft om en klarere rapportering med hensyn til opfyldelse af miljøhandlingsprogrammets målsætninger, indspil til internationale processer, gruppernes resultater, informationsvirksomhed m.v. EK-M besluttede, at godkende samtlige virksomhedsberetninger for EK-M besluttede, at anmode AU om at foretage eventuelle nødvendige justeringer af modellen for virksomhedsberetning, herunder at lave en mal for økonomisk oversigt med henblik på at sikre en optimal afrapportering fra grupperne EK-M besluttede, at opfordre sekretariatet til at holde et særligt temamøde med sekretærgruppen for at tale nærmere om rapporteringskravene samt informationsformidling 4. PRÆSENTATION AF ARBEJDET I NATUR-, FRILUFTLIVS- OG KULTURMILJØGRUPPEN Formanden for Natur-, friluftsliv- og kulturmiljøgruppen Lars Gudmand Petersen og gruppens sekretær Hans Ulrik Skotte Møller fra Skov- og naturstyrelsen præsenterede de vigtigste prioriteringer i gruppens arbejde. Følgende fremgik af hans præsentation: I det nordiske miljøhandlingsprogram omfatter NFK s og den arktiske styregruppes virksomhed i 2004 tre hovedområder: - Biologisk mangfoldighed og genetiske ressourcer - Landskab og kulturmiljø - Friluftsliv Der gennemføres i gruppens regi et betydeligt antal projekter, således var der ved årsskiftet 2003/04 i alt 49 aktive projekter, heraf 10 arktiske projekter, der har ophæng i den Nordiske handlingsplan for natur- og kulturmiljøbeskyttelse i Arktis. Yderligere et antal

5 projekter sættes i værk i Adskillige af projekterne er tværsektorielle og gennemføres i samarbejde med andre grupper, bl.a. Miljøovervågning- og datagruppen samt styregruppen for den nordiske miljøstrategi for jord- og skovbrug. Budgettet for gruppen er i 2004 på 4.3 mio.kr., hvortil kommer et bidrag til aktiviteter i Arktis. Ca. 50% af gruppens projekter drives i samarbejde med øvrige grupper under miljøsektoren og halvdelen af samtlige projekter omfatter de baltiske lande og/eller NV-Rusland. Når det gælder gruppens større projekter anser man at man i arbejdet har opnået gode resultater på følgende områder: - Allemandsretten i Norden - Bidrag om biodiversitetskonventionen til Johannesburg konferencen - Verdensarv (de nordiske lande bygger deres behandling af områder, man ønsker at udpege som verdensarv, på NFK gruppens arbejde) - Publikationen Natur i Nord, som beskriver en række udvalgte naturområder Som et eksempel på en aktivitet med nordisk vinkling nævnte man invasive arter, et 3 årigt projekt som bliver initieret i Projektet vil beskæftige sig med registrering af invasive arter og man vil bl.a. udvikle en egen hjemmeside. Projektet skal munde ud i en række rekommandationer. Et andet nordisk projekt, som bliver initieret i 2004 omfatter klimaændringer, hvordan de udvikler sig i Norden og hvordan de påvirker forvaltning af biologisk mangfoldighed. Formanden uddelte en top 10 liste over de vigtigste publikationer, gruppen har udgivet i de sidste år. Gruppen vil i den kommende tid fokusere på 3 spørgsmål henholdsvis 1) Overveje om man har for mange projekter i gang, 2) Sikre at resultaterne når ud til brugerne, 3) Kvalitetssikring af projekterne - igangsætte en høring blandt slutforbrugerne for at høre deres vurdering af gruppens projekter. NFK-gruppen afholder i februar et idéseminar, hvortil der er indbudt repræsentanter fra de nordiske landes frivillige organisationer inden for natur, friluftsliv og kulturmiljø. Formålet er at få indspil fra organisationerne til de kommende års arbejde, som kan blive afspejlet i den forestående revision af den nordiske miljøhandlingsplan og den reviderede strategi for bæredygtig udvikling i Norden. Gruppen forventer, at der i løbet af vil være flere afsluttede projekter, som også kan bidrage til at understøtte det nordiske samarbejde på det internationale områder, f.eks. vedrørende klimaændringerne og målsætningen om at standse tabet af biodiversitet senest i EK-M takkede formand og sekretær for NFK gruppen for orienteringen samt stillede sig positivt til gruppens arbejde. 5. DELTAGELSE AF INTERESSEORGANISATIONER (NGO er) OG INDUSTRIEN (erhvervslivet) I NMRS SAMARBEJDE EK-M diskuterede deltagelse af industrien og øvrige interesseorganisationer i miljøsektorens arbejde. Miljøsektoren i de nordiske lande har altid været positivt indstillet til at involvere

6 interesseorganisationer og industri i det nordiske miljøsamarbejde. Således har man og vil i tiden fremover invitere interesseorganisationer til høringer, seminarier m.v. EK-M besluttede, at tilslutte sig nedenstående retningslinier for industrien og øvrige interesseorganisationers deltagelse i det nordiske miljøsamarbejde samt anmodede sekretariatet om at udarbejde dem nærmere og præsentere for arbejdsgrupperne: Når det gælder arbejdsgrupperne er det vigtigt, at det er personer fra myndighederne som tegner grupperne, således at disse kan fremføre landenes interesser, hvorfor miljøsektoren ikke åbner op for permanent deltagelse af interesseorganisationer. Det er således vigtigt at sikre den politiske dimension. Derimod er miljøsektoren fortsat positivt indstillet til, at man på ad hoc basis inviterer interesseorganisationer til at præsentere synspunkter eller lignende for arbejdsgrupperne, når det gælder konkrete spørgsmål. 6. OPFØLGNING AF INITIATIV ANGÅENDE OLIESPØRGSMÅL Miljøministrene diskuterede på deres møde den 18. februar 2003 miljøkatastrofen med olietransportskibet Prestige samt en række uheld i Østersøen sidste vinter samt hvordan man fremover kan undgå lignende katastrofer, hvor transporten af olie øges. Endvidere diskuterede ministrene et forslag fra det svenske formandskab om et fælles nordisk initiativ i HELCOM om at forberede en ansøgning til IMO om at udpege Østersøen som et særlig sårbart havområde. Ministrene besluttede efter diskussionen på deres møde den 18 februar 2003 at anmode hav- og luftgruppen om at se nærmere på oliespørgsmål i gruppens arbejde. Hav- og luftgruppen har på baggrund af ministrenes beslutning udarbejdet et notat, som giver en sammenfattende bedømmelse af risikoen for olieudslip, baggrundsmateriale for bedømmelserne, satsninger på olierelaterede projekter i NMR herunder hav- og luftgruppen samt internationalt samarbejde på området. Hvad angår initiativer omkring oliebekæmpelse i NMR s regi fremgår følgende af gruppens notat: I sin virksomhedsplan for 2004 planlægger hav- og luftgruppen et projekt for at få et helhedsbillede over de økologiske effekter af olieudslip på kort og lang sigt. Gruppen har i sit arbejde konstateret, at samme farer for skader foreligger i sårbart arktisk havmiljø som i Østersøen. I de aktiviteter som gruppen planlægger at gennemføre vil man derfor involvere eksperter fra Norge og de vestnordiske lande. Hav- og luftgruppen giver via sin budget økonomisk støtte til sekretariatet for Københavnsaftalen. Københavnsaftalen fra 1971 (revideret 1993) er en overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om samarbejde omkring tiltag mod olie- og/eller kemikalieforurening af havet. Landene samarbejder omkring bekæmpelsesoperationer, har fælles øvelser samt mødes i teknik- og ekspertgrupper. Aftalens revidering i 1993 medførte en yderligere intensifisering af samarbejdet bl.a. i forhold til øvelser, fælles alarmeringsrutiner samt overvågning. Miljøsektoren har under år 2002 støttet en ansøgning fra MR-SAM angående bekæmpelse af olieulykker i Østersøen (MARIS). Projektet er også støttet via ministerrådets strategiske

7 pulje. Projektets mål er at kortlægge områder, hvor der er risiko for skader som følge af olietransport i Østersøen samt at beskrive situationen for oliebekæmpelsen i forhold til risikoområderne i Østersøen og Kattegat. Arbejdet udføres i Finlands Miljøcentral og en samarbejdsgruppe er nedsat omkring projektet med HELCOM som en central partner. Havog luftgruppen er parat til at være kontaktgruppe til projektet og ønsker, at resultaterne af projektet bliver præsenteret på gruppens forårsmøde AU diskuterede på deres møde den 9. januar 2004 statusrapport for MARIS projektet samt besluttede at støtte formuleringerne omkring rettighederne til projektet, således at det er klart at HELCOM påtager sig ansvaret for driften af MARIS og NMR ikke finansierer driften af systemet i fremtiden. EK-M var enige i, at hav- og luftgruppen har leveret den bestilling, de blev anmodet om af ministrene og stillede sig positiv til at HELCOM har påtaget sig opdatering eventuel videre udvikling samt administration af MARIS projektet som samarbejds- og miljøministrene støttede i EK-M besluttede, at anmode sekretariatet om at sende en skrivelse til hav- og luftgruppen med kopi til miljøministrene, hvor man takker for deres indspil. Endvidere besluttede EK-M, at anmode sekretariatet om at sørge for at MARIS projektet bliver præsenteret under Nordisk Råds session i Stockholm i november. 7. STATUS FOR REVIDERING AF STRATEGIEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Loa Bogason præsenterede tidsplan samt status for revidering af strategien for bæredygtig udvikling med udgangspunkt i det foreliggende udkast fra forhandlingsgruppen. Medlemmerne i forhandlingsgruppen har ønsket at udkastet sendes til national høring nærmere en konsultation med henblik på at få kommentarer hos de relevante ministerier m.fl. Dette med henblik på at medlemmerne kan fremføre landenes kommentarer på næste forhandlingsmøde, som finder sted den februar. Den reviderede strategi vil indeholde nye kapitler om bæredygtig forbrug og produktion (NMRIPP gruppens ansvarsområde), turisme samt den sociale dimension. Endvidere orienterede Loa om et seminar Nordisk Ministerråd var vært for den januar i København for inviterede gæster om den nye strategi. På seminariet deltog ca. 100 personer fra såvel myndighederne, NGO, kommuner, industrien m.fl. Seminaret resulterede bl.a. i video klips på hjemmesiden med indlæg fra seminaret. EK-M konkluderede at man frem for det nuværende meget lange og detaillerede dokument efterlyser et kort politisk notat. Strategien skal være det overordnede styringsinstrument for sektorernes arbejde, således at sektorerne gennem deres egne handlingsprogrammer udfylder målsætningerne. Det nuværende dokument ligner mere et handlingsprogram end en strategi. Udkastet indeholder endvidere for meget historisk tekst. Såfremt strategien for bæredygtig udvikling skal have politisk tyngde, må det have et meget anderledes format. EK-M foreslår på den baggrund, at der udarbejdes et kort politisk tydeligt dokument, hvor der lægges vægt på den nordiske merværdi. Sådan et dokument kan ministrene tiltræde.

8 8. NORDISK RÅDS NATUR- OG MILJØPRIS Nordisk Råds natur- og miljøpris skal i år uddeles for 10. gang i træk, hvorfor den kan fejre jubilæum. Prisen blev indstiftet i 1995 i overensstemmelse med Nordisk Råds rekommandation nr. 13/1995. Prisen uddeltes første gang således i Idéen om en nordisk natur- og miljøpris udsprang oprindeligt fra de nordiske miljøministre. Formålet med prisen er at styrke bevidstheden om natur- og miljøarbejdet i Norden. Den tildeles en nordisk erhvervsvirksomhed, organisation, medium eller person, som på forbilledlig vis har formået at integrere hensynet til natur og miljø i sin virksomhed eller i sit virke eller på anden måde har udøvet en ekstraordinær indsats for natur og miljø. Prissummen er på DKK. I anledning af jubilæet foreslås det, at der afholdes et miniseminar for en mindre gruppe miljøjournalister, parlamentarikere samt udvalgte personer parallelt med miljøministermødet den 25 marts 2004 i København. Målsætningen vil være at sætte fokus på de positive effekter af miljø- og naturprisen for offentligheden i de nordiske lande. To tidligere prisvindere vil blive inviteret til at fortælle om deres arbejde herunder betydningen af at have modtaget prisen. Endvidere vil man anmode formanden, den islandske miljøminister, om at sige et par ord. Temaseminariet planlægges afholdt hos Norden i Fokus på Frederiks Bastion. Foruden at journalisterne får lejlighed til at møde de tidligere prisvindere på Frederiks Bastion vil der blive arrangeret en udflugt til Øresunds miljøskolen, som ligger på Carls Bastion. Dette er et initiativ, som blandt andet støttes af nordiske midler gennem Norden i Fokus. EK-M udtrykte deres støtte til afholdelsen af dette temaseminar. 9. OPFØLGNING AF DET ISLANDSKE FORMANDSKABSPROGRAM Islands formandskabsprogram blev præsenteret på Nordisk Råds session i Oslo. På EK-M mødet uddelte det islandske formandskab en sektorplan for miljø under formandskabsperioden. I begyndelsen af november blev formandskabsprogrammet sendt til miljøsektorens arbejdsgrupper med anmodning om at grupperne analyserede det med hensyn til deres respektive arbejdsområder. Endvidere er arbejdsgrupperne blevet anmodet om at sende information om allerede igangsat opfølgningsarbejde med henblik på en samlet orientering på EK-M s sommermøde. Såfremt grupperne finder behov for det, kan de søge om ekstra midler til opfølgning. Ansøgningsfristen er fastlagt til den 12. marts, således at ansøgningerne kan behandles på AU s møde den 14. april. Formanden for EK-M gav en kort præsentation af vigtige processer og begivenheder omkring spørgsmål relaterede til havet i de kommende år, jfr. bilag nr. 4 med referatet. Havmiljøkonferencen finder sted i Reykjavík den juni Fokus vil være på havstrategier samt hvordan de kan anvendes. EK-M tog orienteringen om opfølgningen af det islandske formandskabsprogram til efterretning og besluttede at støtte havmiljøkonferencen med DKK.

9 10. FORBEREDELSE AF MR-M MØDE DEN 25 MARTS EK-M gennemgik dagsordenen for det kommende MR-M møde den 25 marts. Det islandske formandskab foreslår, at miljøministermødet afholdes i de nye nordatlantiske kulturhus på Nordatlantens Brygge i København. I forbindelse med frokostpausen vil ministrene besøge seminaret om natur- og miljøprisen. EK-M gennemgik dagsorden for miljøministermødet. Afslutningsvis erindredes om, at der afholdes planministermøde back to back med miljøministermødet. 11. MØDEPLANLÆGNING Det islandske formandskab orienterede om planere for EK-M s sommermøde som finder sted den maj 2004 Hótel Hvolsvöllur ved Hvolsvöllur i Syd Island. EK-M tog informationen fra Island om sommermødet til efterretning På dagsordenen for sommermødet forventes følgende emner: Forhandlingerne omkring miljøhandlingsprogrammet , opfølgning af det islandske formandskabsprogram, samt forberedelse af MR-M mødet den august Det er tidligere besluttet at afholde EK-M s efterårsmøde og MR-M s efterårsmøde i forbindelse med Nordisk Råds session i Stockholm. Sessionen finder sted fra mandag den 1. til onsdag den 3. november På denne baggrund planlægges EK-M afholdt den 1. november og MR-M den 2. november. EK-M noterede sig mødedatoerne for efterårsmøderne. 12. ØVRIGE SPØRGSMÅL Fuldmagt/prokura EK-M gav i begyndelsen af 1990 erne sekretariatet fuldmagt/prokura til at træffe beslutninger vedrørende ansøgninger og lignende indenfor en ramme af DKK. Flere sektorer i Nordisk Ministerråd har tilsvarende fuldmagt. Denne praksis følges forsat i miljøsektoren, således at det siddende formandskab ofte inddrages i beslutningen og EK- M/AU efterfølgende altid orienteres om beslutningen. EK-M besluttede at tiltræde den påny og godkendte fuldmagt/prokura til sekretariatet. PROJEKT OMKRING GRØNNE INDKØB UNDER NMRIPP GRUPPEN Norge præsenterede på EK-M mødet den 27 oktober 2003 et forslag angående nordisk samarbejde om vejledningsmateriale for offentlige grønne indkøb. Samtlige nordiske lande har en politik om grønne indkøb og forsøger at finde frem til kriterier for disse. Fra norsk side ser man at, samordning af information om grønne indkøb vil fremme ligelig behandling

10 af temaet miljø i offentlige anskaffelser i Norden, lette situationen for leverandørerne samt spare ressourcer i landene. Et godt nordisk samarbejde kunne endvidere give værdifulde bidrag til EU Kommissionens arbejde på dette område. Sekretariatet orienterede om at NMRIPP gruppen nu har besluttet, at initiere et projekt omkring offentlige grønne indkøb i tråd med det norske forslag. Der er tale om et forprojekt, som forventes afsluttet med en række rekommandationer. EK-M vil senere blive præsenteret for disse. MØDE I NORDISK RÅDS MILJØ- OG NATURRESSOURCEUDVALG Sekretariatet orienterede om et møde i Nordisk Råds miljø- og naturressourceudvalg, som blev afholdt i Reykjavík den 2. februar. På udvalgets møde var bl.a. Jonas Ebbesons rapport om den nordiske miljøbeskyttelseskonvention. Islands miljøminister deltog i mødet og gjorde bl.a. rede for miljøministrenes diskussion omkring og behandling af rapporten, herunder ministrenes beslutning om at gøre en informationsindsats for at gøre den bedre kendt blandt myndigheder og domstole i de nordiske lande. Nordisk Råds temasession Finland efterlyste information om Nordisk Råds temasession om den Nordlige Dimension. Sekretariatet lovede at eftersende programmet. Diverse informationsmateriale Sekretariatet henledte opmærksomheden på det fremlagte materiale omkring Nordisk Ministerråds EU rapport; folderen En dråbe i Havet som er resultatet af en projekt finansieret af NMRS, som er blevet sendt til en lang række skole i hele Norden; Rettighedsrapporten fra genressourcerådet, samt materiale vedrørende biodiversitetskonventionsmødet i Kuala Lumpur, hvor NMRS netop har været vært for et side-event og i øvrigt har en stand. Meldingerne fra Kuala Lumpur tyder på stor succes omkring informationsfremstødet.