bim survey rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2015-02-17. bim survey 2014. rapport"

Transkript

1 bim survey 2014 rapport

2 Indhold < Forrige side Næste side > 2 Indhold Indledning...3 Sammenfatning...4 Om undersøgelsen...5 Resultater Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser... 7 bips Lyskær Herlev Telefon bips.dk Mette Øbro, bips Grafisk tilrettelæggelse Fænø Design 2. Brugen af BIM Holdning til BIM Barrierer ift. implementering af BIM Effekten af at bruge BIM Fremtidig brug af BIM Brugen af standarder IKT-bekendtgørelsen Sammenligning med andre undersøgelser...23 Kilder... 26

3 Indledning 3 Indledning I denne rapport beskrives resultaterne af en undersøgelse, som bips gennemførte i efteråret 2014 om branchens brug af modeller, BIM og standarder. en viser, at BIM for alvor har vundet indpas i de danske frontløbervirksomheder og skaber værdi for brugerne. Udbredelsen er gået stærkt de seneste år. Også IFC anvendes i stort omfang. en viser dog også, at der stadig er barrierer og behov for at gøre det lettere at arbejde med BIM. Der er eksempelvis behov for yderligere standardisering af BIM-processen, for standardiserede objekter, en bedre kobling mellem bygningsmodeller og beskrivelser samt ikke mindst at få BIM længere ud på byggepladsen og at øge branchens viden om BIM generelt. Alt sammen opgaver, som bips arbejder med i dag, og som vi vil levere standarder og værktøjer til fremover. Vi vil i 2015 formulere en faglig strategi, som skal udstikke vores faglige retning og beskrive, hvilke standarder og værktøjer bips fremover skal udvikle i samarbejde med hele byggesektoren. Her vil understøttelse af BIMprocessen være et kardinalpunkt. ens resultater vil indgå i den næste internationale BIMrapport, som bips engelske søsterorganisation National Building Specification (NBS) forventes at udgive til sommer God læselyst! Torben Klitgaard Adm. direktør i bips

4 Sammenfatning 4 Sammenfatning Om undersøgelsen bips har i efteråret 2014 gennemført en undersøgelse om brugen af modeller, BIM og standarder blandt danske byggevirksomheder. Undersøgelsen tager afsæt i en international BIM-undersøgelse fra National Building Specification (NBS); den engelske pendant til bips. Deltagerne i undersøgelsen har en klar forventning om at anvende BIM i endnu større omfang fremover: 2/3 af de deltagere, som i dag arbejder med BIM, vurderer, at deres virksomhed om 5 år vil anvende BIM på samtlige projekter. 2/3 af de deltagere, hvis virksomheder ikke har implementeret BIM endnu, forventer at de vil være godt i gang om 5 år. Undersøgelsen peger også på en række andre barrierer, hvoraf de mest udbredte er: at virksomhederne mangler viden at implementeringsprocessen er omkostningsfuld at der mangler samarbejde om BIM at man ikke oplever krav fra samarbejdspartnerne Undersøgelsen er besvaret af 189 deltagere fra bips netværk, og svarene indikerer, at det især er en digital elite, som har valgt at deltage. Resultaterne er således næppe repræsentative for branchen som helhed, men giver et godt indtryk af, hvor frontløberne befinder sig lige nu. Bred BIM-anvendelse BIM er blevet langt mere udbredt, siden bips i 2008 gennemførte en lignende undersøgelse blandt sine medlemmer. Hvor kun hver 6. deltager i 2008 ofte anvendte bygningsmodeller, anvender hver anden deltager i 2014 BIM på størstedelen eller alle projekter. Der arbejdes også relativt avanceret med modellerne. Inden for det seneste år har: 3/4 udført kollisionskontrol i samarbejde med andre 3/4 trukket mængder ud 6 ud af 10 udført analyser i modellen 6 ud af 10 anvendt modeller med samarbejdsparter uden for firmaet Halvdelen udvekslet modeller vha. åbne standarder 1/3 leveret modeller til driften IFC har også bidt sig fast, idet 2/3 af deltagerne anvender IFC. Hvilken værdi skaber BIM? 8 ud af 10 af de deltagere, hvis virksomhed har implementeret BIM, oplever, at implementeringen har været en succes. Flertallet blandt disse deltagere mener, at BIM skaber værdi ved at: forbedre koordinationen af projektinformationer forbedre visualiseringerne effektivisere informationsleverancerne i løbet af byggeprocessen øge produktiviteten skabe konkurrencefordele Undersøgelsen viser også, at jo mere man anvender BIM, jo mere får man ud af det: De virksomheder, som anvender BIM mest, oplever i større grad end de øvrige, at BIM skaber værdi. Barrierer Implementeringen af BIM indebærer dog en stor organisatorisk forandringsproces og kræver iflg. 9 ud af 10 BIM-brugere ændringer i virksomhedens workflow og procedurer. Fremtidige behov Undersøgelsen viser således flere områder, hvor der er behov for forbedring for at øge udbyttet af BIM-processen. Deltagerne efterspørger bl.a.: Yderligere standardisering af BIM-processen Bedre kobling mellem bygningsmodeller og beskrivelser Bedre udveksling af informationer mellem forskelligt software Et fælles objektbibliotek med standardiserede objekter Mere brugbare objekter fra materialeleverandørerne Resultaterne fra undersøgelsen skal bidrage til den næste internationale BIM-rapport, som NBS udgiver til sommer 2015.

5 Om undersøgelsen 5 Om undersøgelsen FIGUR 1. Hvilken type virksomhed arbejder du i? bips har i efteråret 2014 gennemført en undersøgelse om brugen af digitale værktøjer i byggebranchen. Undersøgelsen handler om brugen af modeller, objekter og standarder samt implementering af og holdninger til BIM. Softwarevirksomhed 7% Materialeproducent 3% Andet 9% Byg- og driftsherre 15% Undersøgelsen tager afsæt i en international BIM-undersøgelse fra NBS, som er den britiske pendant til bips. Resultaterne skal bidrage til den næste internationale BIM-rapport, som NBS forventes at udgive til sommer Dataindsamlingen er gennemført i perioden som en åben spørgeundersøgelse. Alle interesserede har haft mulighed for at deltage via besvarelsen af et digitalt spørgeskema. Invitationen til undersøgelsen blev distribueret via bips kommunikationskanaler samt en række brancheorganisationer og andre branchenetværk. Entreprenørvirksomhed 8% Rådgivende ingeniørfirma 26% Arkitektvirksomhed 32% Undersøgelsen er besvaret af 261 personer, hvoraf 189 har besvaret det fulde spørgeskema. Undersøgelsen var henvendt til enkeltpersoner og ikke til virksomheder. Det var frivilligt at oplyse firmanavn, hvilket 88% af de 189 deltagere har gjort. Disse deltagere kommer fra 122 forskellige virksomheder, dvs. undersøgelsen omfatter min. 122 virksomheder. ens resultater skal betragtes som tendenser frem for facts, især hvor den omhandler delgrupper af målgruppen såsom små virksomheder eller virksomheder, der ikke anvender BIM. Deltagerne repræsenterer hele byggeriets værdikæde dog med en overvægt af rådgivere (58%).

6 Om undersøgelsen 6 De repræsenterede virksomheder dækker hele størrelsesspekteret fra 1 til over 1000 medarbejdere med en relativt jævn spredning. FIGUR 2. Hvor mange medarbejdere i virksomheden beskæftiger sig med byggeri og anlæg? Deltagerne kommer hovedsageligt fra bips netværk og må således formodes at interessere sig mere for digitalisering end branchen som helhed. Det er bemærkelsesværdigt, at 44% af deltagerne er konstruktører, og at 55% af deltagerne arbejder som CAD/BIM/IKT-koordinator. Den typiske deltager kan karakteriseres som en 35-årig konstruktøruddannet IKT-koordinator medarbejdere 20% Over 500 medarbejdere 9% 1-5 medarbejdere 18% 6-15 medarbejdere 19% Svarene bekræfter formodningen om, at det især er de digitale frontløbere, som har valgt at deltage i undersøgelsen, idet: 97% har kendskab til BIM Heraf arbejder 71% i en virksomhed, der har implementeret BIM 65% anvender IFC 64% mener, at IKT-bekendtgørelsen bør udvides med yderligere krav til BIM og digitalisering medarbejdere 15% medarbejdere 19% Resultaterne er således næppe repræsentative for branchen som helhed, men giver et velfunderet billede af, hvor frontløberne befinder sig lige nu.

7 1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser 7 Resultater FIGUR 3. Hvilke af følgende it-værktøjer anvender du til tegninger/bygningsmodeller og beskrivelser? 1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser Autodesk AutoCAD LT Autodesk AutoCAD 6 49 Tegning og modellering 2/3 af deltagerne anvender Autodesk Revit, mens halvdelen anvender Autodesk AutoCAD. Anvendelsen af modelleringsværktøjet dominerer altså ift. tegneværktøjet. Autodesk Revit (Architecture/Structures/MEP) Bentley Microstation/Building Suite Trimble Sketchup (tidligere Google Sketchup) Graphisoft ArchiCAD Magicad 11 De 92% af deltagerne, som anvender tegne- eller modelleringsværktøjer, anvender dem især til at generere hovedtegninger og detaljetegninger. Sekundært anvendes de til at generere 3Dvisualiseringer, udføre kollisionskontrol, trække mængder ud og eksportere information fra modellerne til åbne formater såsom IFC. Modellerne anvendes i mindre omfang til at generere priser og tidsplaner. Nemetschek Vectorworks Tekla BIM-viewere Bdoc Ludoc BIM Shark Andet Jeg anvender ikke tegne-/modellerings- eller beskrivelsesværktøjer 8 0 FIGUR 4. Hvordan vil du beskrive din virksomheds brug af digitale tegninger/modeller? Vi genererer hovedtegninger (fx plansnit, opstalt) Vi genererer detaljetegninger (fx 1:5/1:10) Vi genererer 3D-visualiseringer ud fra vores digitale modeller Vi eksporterer information fra vores modeller til åbne formater (fx IFC) Vi trækker mængder ud fra vores digitale modeller Vi udfører kollisionskontrol med vores digitale modeller i samarbejde med andre Vi udfører analyser i vores digitale modeller Vi bruger 3D visualiseringer på byggepladsen Vi genererer priser fra vores digitale modeller ( 5D ) Vi genererer tidsplaner fra vores digitale modeller ( 4D ) På nogle eller alle projekter På enkelte projekter Aldrig

8 1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser 8 Objekter Objekter hentes fra mange forskellige steder. 2/3 af de virksomheder, som arbejder med objekter, har opbygget egne objektbiblioteker, og lige så mange laver objekter efter behov på hvert projekt. Ca. halvdelen bruger de objekter, der er inkluderet i softwaren eller anvender objekter fra materialeleverandørerne, objektbiblioteker på nettet og generiske BIM-objekter. Samme virksomhed har altså flere forskellige praksisser mht. at hente objekter. Små virksomheder med 1-15 medarbejdere har i lige så høj grad som store virksomheder opbygget egne objektbiblioteker, men de anvender i større grad objekter fra materialeleverandørerne og henter objekter fra nettet. Blandt de deltagere, som bruger objekter, er der meget spredte holdninger til, hvorvidt man foretrækker et virkelighedstro objekt (højt detaljeret) eller et forsimplet objekt (lavt detaljeret). 34% foretrækker det første, 51% det sidste. FIGUR 5. Hvorfra får I de digitale objekter, som bruges i din virksomhed? Vi bruger de objekter, der er inkluderet i vores CAD-software 55 Vi køber objekter fra specialister uden for virksomheden 15 Vi bruger de objekter, materialeleverandørerne stiller til rådighed 46 Vi har selv opbygget et objektbibliotek, som vi bruger, genbruger og vedligeholder 68 Vi laver objekter efter behov på hvert projekt 64 Vi får objekter fra objektbiblioteker på nettet 45 Vi bruger generiske BIM-objekter 42 Andet 6 Vi bruger ikke objekter ud af 10 er interesserede i at få et objektbibliotek med standardiserede objekter og bygningsdelsbeskrivelser, som er fælles for alle virksomheder. Interessen for standardiserede objekter er relativt ens på tværs af virksomhedsstørrelse. Deltagerne er blevet spurgt, om de får de objekter, de har behov for, fra materialeleverandørerne. Hertil svarer kun hver femte ja, mens halvdelen siger nej. Her er altså et klart forbedringspotentiale.

9 1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser 9 Beskrivelser Deltagerne arbejder på forskellig vis med beskrivelser: De fleste (64%) anvender bips beskrivelsesværktøj, men 39% anvender deres eget beskrivelsesværktøj. 23% anvender bygningsdelsbeskrivelser, som de har modtaget fra andre, fx producenter. 11 % anvender slet ikke beskrivelser. FIGUR 6. Hvordan laver I typisk referencer mellem bygningsdelsbeskrivelser og tegninger/bygningsmodeller i din virksomhed? Vi tilføjer beskrivelser direkte i tegninger/bygningsmodeller 28 I vores tegninger/modeller tilføjer vi manuelt referencer til separate beskrivelser 47 I vores tegninger/modeller tilføjer vi automatisk referencer til separate beskrivelser 20 Vi laver beskrivelser separat og refererer ikke til dem i vores tegninger/bygningsmodeller 40 Besvarelserne viser altså igen, at samme virksomhed kan have forskellig praksis mht. at anvende beskrivelser. De deltagere, som anvender beskrivelser, er spurgt, hvordan de typisk laver referencer mellem bygningsdelsbeskrivelser og tegninger/bygningsmodeller. Selvom de fleste deltagere er digitale frontløbere, er den mest udbredte praksis manuelt at tilføje referencer i tegninger/modeller til separate beskrivelser, hvilket gælder for knap halvdelen. 1/5 tilføjer automatisk referencer til separate beskrivelser, mens lidt flere tilføjer beskrivelser direkte i tegninger/modeller. Andet 3 11 De deltagere, som refererer til beskrivelserne fra modellen, er desuden spurgt, hvilken klassifikation og identifikation, de bruger til at koble med. Her svarer de fleste SfB (71 %). Der anvendes i mindre grad CCS Klassifikation (37 %), CCS Identifikation (21 %), DBK (27 %) eller virksomhedens eget system (32 %). Herudover anvendes i et mindre omfang også BIM7AAs kode og Forvaltningsklassifikationen. SfB er således stadig det mest anvendte klassifikationssystem, men svarene viser også tydeligt, at CCS er taget i brug af branchen.

10 2. Brugen af BIM Brugen af BIM FIGUR 7. I hvilket omfang har din virksomhed implementeret BIM på projekterne? 97% af deltagerne har hørt om BIM, før de deltog i undersøgelsen, hvilket er et meget højt tal. De deltagere, som har hørt om BIM, er blevet spurgt i hvilket omfang, de har implementeret BIM på projekterne i deres virksomhed: 7 ud af 10 (71%) har implementeret BIM på nogle, størstedelen eller alle projekter. 11% anvender BIM på enkelte projekter. Kun 16% har ikke slet implementeret BIM. Den høje anvendelsesgrad dækker dog over en branchemæssig spredning, idet rådgiverne i større grad anvender BIM end de øvrige aktører. Har ikke implementeret BIM 16% På enkelte projekter 11% På nogle projekter 20% 2% På alle projekter 15% På størstedelen af projekterne 36% FIGUR 8. I hvilket omfang har I implementeret BIM på projekterne i din virksomhed? fordelt på aktører Arkitektvirksomhed Rådgivende ingeniørfirma Entreprenørvirksomhed Softwarevirksomhed Andet Byg- og driftsherre Materialeproducent På alle projekter På størstedelen af projekterne På nogle projekter På enkelte projekter Vi har ikke implementeret BIM

11 2. Brugen af BIM 11 Samlet set anvender virksomheder med over 15 medarbejdere BIM i lidt større omfang end små virksomheder med 1-15 medarbejdere, men forskellen er ikke markant (74% vs. 61%). Hver 4. af de små virksomheder anvender BIM på alle deres projekter og kan således karakteriseres som BIM-specialister. Halvdelen har inden for det seneste år afleveret en bygningsmodel til den efterfølgende drift af bygningen. Virksomheder med over 15 medarbejdere har en mere avanceret modelbrug end de små virksomheder, idet de i lidt større omfang anvender fællesmodeller; anvender modeller på tværs af fag internt i virksomheden eller med samarbejdspartnere uden for virksomheder; anvender bygningsmodeller med alle bygningsinformationer samt udveksler modeller vha. åbne standarder. FIGUR 9. I hvilket omfang har I implementeret BIM på projekterne i din virksomhed? fordelt på virksomhedsstørrelse 1-15 medarbejdere Over 15 medarbejdere På alle projekter På størstedelen af projekterne På nogle projekter På enkelte projekter Vi har ikke implementeret BIM Enhver bygge- og anlægsproces er unik i omfang og sammensætning af rådgivere. Nogle gange giver 100% BIM mening andre gange kan det klares med konventionel CAD projektering

12 2. Brugen af BIM 12 Deltagerne med kendskab til BIM har en relativt avanceret modelbrug, hvor produktionen af 3D-modeller dominerer ift. produktionen af 2D-tegninger. FIGUR 10. Hvis du betragter de projekter, du har deltaget i i løbet af det seneste år, hvor ofte lavede du så følgende: Producerede håndtegninger /4 af disse deltagere har i løbet af det seneste år brugt modeller med samarbejdsparter uden for virksomheden, og lidt færre har arbejdet med fælles modeller eller brugt modeller internt i deres virksomhed på tværs af fag. Ligeledes har 2/3 udvekslet modeller vha. åbne standarder såsom IFC eller brugt bygningsmodeller i alle faser af et projekt. Der er i omtrent lige stort omfang anvendt 3D-modeller med udelukkende geometriske informationer som 3D-modeller, der indeholdt alle bygningsinformationer. Producerede 2D-tegninger Producerede 3D-modeller Arbejdede med fællesmodeller Brugte modeller internt i virksomheden på tværs af fag Brugte modeller med samarbejdsparter uden for virksomheden Brugte 3D-modeller med udelukkende geometriske informationer Brugte en 3D-model, der indeholdt alle bygningsinformationer Udvekslede modeller vha. åbne standarder (fx IFC) Brugte bygningsmodeller i alle faser af et projekt Afleverede en bygningsmodel til den efterfølgende drift af bygningen På alle projekter På størstedelen af projekterne På nogle projekter På enkelte projekter Vi har ikke implementeret BIM

13 3. Holdning til BIM Holdning til BIM Figur 11. BIM kan opfattes på forskellige måder. I hvor høj grad er du enig eller uenig med følgende udsagn om BIM? De deltagere, som har hørt om BIM, er spurgt om deres opfattelse af, hvad BIM er. De er ret enige om, at der ikke er en ensartet opfattelse i branchen om, hvad BIM er (77%). Deres egne svar indikerer dog, at BIM primært associeres med kobling af information til objekterne i modellen (fx egenskaber og beskrivelser) og om samarbejde på tværs af fag, mens de fleste tager afstand fra, at BIM kun handler om 3D-modeller eller om software. Samlet set er 8 ud af 10 således enige i, at BIM er ikke BIM, før der er koblet informationer til objekterne i modellen, og at BIM handler om samarbejde på tværs af fag. Kun 1/5 er enige i, at BIM udelukkende er synonymt med 3D-modeller, og at BIM mest af alt handler om software. Deltagerne har generelt en meget positiv holdning til BIM, idet 9 ud af 10 mener, at BIM er fremtidens måde at håndtere projektinformation i byggeriet, og næsten lige så mange mener, at BIM kan skabe værdi på byggepladsen. Derimod mener kun 1 ud af 20, at BIM resulterer i ringe arkitektur; mens 1 ud af 10 mener, at BIM ikke understøtter skræddersyet design, og at BIM kun er for nybyggeri. Der er mere spredte holdninger til, hvorvidt BIM er nødvendigt for at udføre bæredygtigt byggeri, idet her er ca. lige mange enige, neutrale og uenige. Samme spredning gælder for spørgsmålet om, hvorvidt BIM bedst håndteres med IFC. BIM er fremtidens måde at håndtere projektinformation i byggeriet BIM kan skabe værdi på byggepladsen BIM er ikke BIM, før der er koblet informationer til objekterne i modellen (fx egenskaber, beskrivelser) BIM handler om samarbejde på tværs af fag Der er ikke en ensartet opfattelse i branchen om, hvad BIM er Der er behov for yderligere standardisering af BIM-processen Der er behov for at koble bygningsmodeller og beskrivelser bedre sammen Det er vanskeligt at udveksle informationer mellem forskelligt software BIM er nødvendigt for at kunne udføre bæredygtigt byggeri Informationsmodeller virker kun i det software, de oprindeligt blev lavet i BIM håndteres bedst med IFC BIM er udelukkende synonymt med 3D-modeller BIM handler mest af alt om software BIM er kun for nybyggeri, ikke for eksisterende byggeri BIM understøtter ikke skræddersyet design BIM resulterer i ringe arkitektur Enig Hverken eller Uenig Besvarelserne viser dog også, at der er plads til forbedring i anvendelsen af BIM. Deltagerne er således blevet bedt om at vurdere en række udsagn på baggrund af, hvordan deres arbejde med BIM fungerer, og svarene indikerer et klart forbedringsbehov ift. yderligere standardisering af BIM-processen og en bedre kobling mellem bygningsmodeller og beskrivelser. Iveren efter at implementere BIM som svaret på alt risikerer at gøre mere skade end gavn Mange inklusiv bygherrer tør ikke sige højt, at de ikke forstår, hvad BIM går ud på Halvdelen mener desuden, at det er vanskeligt at udveksle informationer mellem forskelligt software. 1/3 mener, at informationsmodeller kun virker i det software, de oprindeligt blev lavet i.

14 4. Barrierer ift. implementering af BIM Barrierer ift. implementering af BIM Undersøgelsen viser mange forskellige barrierer for at implementere BIM. Men de vurderes lidt forskelligt, alt efter om man har eller ikke har implementeret BIM. For de 153 deltagere, hvis virksomhed har implementeret BIM, var de største barrierer forud for implementeringen, at det er omkostningstungt at implementere BIM, og at der manglede samarbejde om BIM, mens den næststørste barriere var, at der manglede standardisering af BIM-processen. Figur 12. Hvad var de væsentligste barrierer, forud for at I implementerede BIM i din virksomhed?/ Hvad er de væsentligste barrierer for, at I har valgt IKKE at bruge BIM på jeres projekter? Vi mangler viden om BIM Det er omkostningstungt at implementere BIM Manglende samarbejde om BIM Der mangler yderligere standardisering af BIM-processen BIM ville kræve for store ændringer i vores samarbejdsformer For de 31 deltagere, hvis virksomhed ikke har implementeret BIM, er den største barriere manglende viden, og dernæst at man ikke har mødt krav om BIM; at man oplever sine projekter som for små til BIM; og at det er omkostningstungt at implementere BIM. Vi mødte ikke krav om BIM Mangel på gode BIM-objekter Vores projekter var for små til BIM Det ser således ud til, at virksomheder, som ikke har implementeret BIM, i mindre grad får stillet kravet om BIM og samtidig arbejder med projekter, der er for små til BIM. Andet Mangel på informationsrige objekter af høj kvalitet Det er ligeledes interessant, at der er en række vanskeligheder i forbindelse med BIM-implementeringen, der er mere udtalte, når virksomhederne har implementeret BIM, end når de ikke har. De virksomheder, der har implementeret BIM, har således erfaret nogle mangler i praksis og ser større behov for: Yderligere standardisering af BIM-processen, workflow og procedurer Bedre samarbejde omkring BIM Nedbringelse af omkostningerne ved implementering af BIM Gode og informationsrige BIM-objekter af høj kvalitet Mangel på gratis BIM-objekter Det er svært at stole på informationerne i BIM BIM er sjældent relevant på de projekter, vi arbejder på Usikkerhed om branchen generelt vil implementere BIM Ud over disse barrierer nævner deltagerne også modstand fra ledelse og medarbejdere Enigheden blandt deltagere, der har implementeret BIM Enigheden blandt deltagere, der ikke har implementeret BIM

15 4. Barrierer ift. implementering af BIM 15 De virksomheder, som har implementeret BIM, er relativt enige om barriererne på tværs af virksomhedsstørrelsen. De store virksomheder oplever dog i lidt højere grad som en barriere, at BIM vil kræve store ændringer i samarbejdsformerne, mens de små virksomheder oftere oplever, at BIM ikke er relevant for de projekter, de arbejder på. Deltagerne er eksplicit spurgt, om de oplever en stigende efterspørgsel på BIM blandt deres kunder. Her ses en markant forskel på brugere og ikke-brugere, idet BIM-brugerne i højere grad oplever en BIM-efterspørgsel end ikke-brugerne: Således oplever ¾ af brugerne, at deres kunder i stigende grad stiller krav om brugen af BIM, mens dette kun gælder for 1/10 af ikke-brugerne. Branchens beslutningstagere er bange for forandringer Værdikæden er ikke parat til BIM Entreprenørernes efterspørgsel opleves generelt at være lavere, idet kun 44% af BIM-brugerne oplever, at entreprenørerne i stigende grad efterspørger BIM, mens tallet for ikke-brugerne er 3%. Resultaterne tyder samlet set på, at krav/efterspørgsel er en vigtig driver for virksomhedernes BIM-implementering.

16 5. Effekten af at bruge BIM Effekten af at bruge BIM Figur 13. Ud fra din erfaring med BIM/forståelse af BIM, i hvor høj grad er du enig i følgende udsagn? De 153 deltagere, hvis virksomhed har implementeret BIM, oplever i høj grad dette som en succes: 61% siger ja til, at BIM er implementeret med succes i deres virksomhed; 19% er delvist enige i dette, mens kun 15% er uenige. Giver man sig i kast med at implementere BIM, fortryder man det altså sjældent. Implementeringen af BIM kræver ændringer i vores workflow og procedurer BIM forbedrer vores koordinering af projektinformationer Vi oplever, at vores kunder i stigende grad stiller krav om brug af BIM Både brugere og ikke-brugere har overordnet en positiv opfattelse af BIM og et ønske om, at deres virksomhed anvender BIM, idet kun 4% af BIM-brugerne ville foretrække, at deres virksomhed ikke havde implementeret BIM, mens 87% er uenige i dette udsagn. Hvad angår ikke-brugerne, er det 3%, som vil foretrække, at deres virksomheden ikke implementerer BIM, mens 58% er uenige i udsagnet. Der er dog forskelle i holdningen til BIMs effekt alt efter, om deltagernes virksomhed har eller ikke har implementeret BIM. Brugerne er således generelt mere positive mht. BIMs effekter end ikke-brugerne, som endnu ikke har oplevet en implementering i praksis, men kun har forventninger til denne. Således er brugerne mere positive mht. BIMs evne til at øge produktiviteten og give konkurrencefordele samt forbedre visualiseringer og koordination af projektinformationer. BIM fungerer altså tilsyneladende bedre i praksis, end rygtet siger. BIM forbedrer vores visualiseringer BIM effektiviserer informationsleverancerne i løbet af byggeprocessen BIM øger vores produktivitet BIM giver vores virksomhed en konkurrencefordel Vi oplever, at entreprenørerne i stigende grad efterspørger BIM BIM minimerer virksomhedens omkostninger Jeg ville foretrække, at vi IKKE implementerede BIM Enigheden blandt deltagere, der har implementeret BIM Enigheden blandt deltagere, der ikke har implementeret BIM Det eneste område, hvor ikke-brugerne er mere optimistiske end brugerne, er mht. i hvor høj grad, implementeringen af BIM kræver ændringer i workflow og procedurer. Samlet set indikerer resultaterne derfor, at implementeringen af BIM kræver en stor ændringsproces, men giver gode resultater.

17 5. Effekten af at bruge BIM 17 Gevinsten og omfanget af BIM-implementeringen følges generelt ad: I jo større omfang virksomheden anvender BIM, i jo højere grad opleves BIM at have haft en positiv effekt ift. at minimere omkostninger, øge produktivitet, forbedre koordinationen af projektinformationen og effektivisere informationsleverancerne i løbet af byggeprocessen. BIM har ikke minimeret vores omkostninger, men har frigjort ressourcer til det, vi helst vil bruge dem på, nemlig arkitektonisk bearbejdning af projekterne Samlet set oplever de deltagere, hvis virksomhed anvender BIM på samtlige projekter, i langt højere grad implementeringen som en succes end de deltagere, hvis virksomhed anvender BIM i mindre omfang. Andelen af deltagere, der oplever BIM-implementeringen som en succes, falder således fra 85% blandt dem, der anvender BIM på alle projekter, til 6% blandt dem, hvis virksomhed kun anvender BIM på enkelte projekter. Der er ingen steder at vurdere kompleksiteten af arbejdet med BIM, og hvorvidt kompleksiteten forbedrer kvaliteten af det udførte Små og store virksomheder oplever BIM-effekten relativt ens; dog vurderer de små virksomheder i lidt højere grad, at BIM har øget deres produktivitet, mens de store virksomheder i lidt større grad mener, at BIM har krævet ændringer i virksomhedens workflow og procedurer. Fokus for BIM-udviklingen har de sidste år været at producere designmodeller. Fokus bør nu drejes til at producere udførelsesmodeller, der kan anvendes direkte på byggepladsen

18 6. Fremtidig brug af BIM Fremtidig brug af BIM Figur 14. Hvordan vurderer du din virksomheds fremtidige brug af BIM? Deltagerne har store forventninger til deres fremtidige brug af BIM: Blandt de deltagere, hvis virksomhed allerede har implementeret BIM, vurderer 2/3, at BIM om 1 år bruges på størstedelen eller alle projekter, og om 5 år bruges på alle projekterne. Blandt de deltagere, hvis virksomhed ikke har implementeret BIM, forventer hver 8. deltager, at virksomheden om 1 år vil bruge BIM på nogle, størstedelen eller alle projekter. Dette tal stiger imidlertid til halvdelen af deltagerne, når de ser 3 år ud i fremtiden og til 2/3, hvis de ser 5 år frem. Har implementeret BIM På alle projekter På størstedelen af projekterne På nogle projekter På enkelte projekter Resultaterne indikerer altså klart, at BIM er i fremdrift og formentlig vil blive langt mere udbredt inden for en relativt kort tidshorisont. Om 1 år bruger vi BIM Om 3 år bruger vi BIM Om 5 år bruger vi BIM Aldrig De store virksomheder er lidt mere optimistiske end de små mht., hvor hurtigt og i hvor stort omfang de vil implementere BIM, men forskellen er ikke markant. Har ikke implementeret BIM 3 På alle projekter 3 7 På størstedelen af projekterne 0, På nogle projekter På enkelte projekter Om 1 år bruger vi BIM Om 3 år bruger vi BIM Om 5 år bruger vi BIM Aldrig

19 7. Brugen af standarder Brugen af standarder Figur 15. Hvilke af følgende bips standarder og -værktøjer bruger din virksomhed? Deltagerne i undersøgelsen anvender i høj grad bips standarder. Dette gælder for 4 ud af 5, hvilket ikke er overraskende, da deltagerne fortrinsvist er rekrutteret gennem bips kanaler. De mest anvendte bips standarder er Beskrivelsesværktøjet og dernæst IKT-specifikationerne, som begge anvendes af ca. 6 ud af 10 deltagere. Halvdelen anvender CAD-manualen og tegningsstandarderne, mens lidt færre anvender dokumenthåndtering. De øvrige bips værktøjer anvendes i mindre omfang. Beskrivelsesværktøj CAD-manual 2008 CAD-manual 2005 CAD-udveksling 2005 Tegningsstandarder Lagstruktur 2000 Lagstruktur 2005 Guide om objekter Kom godt i gang med 3D Byggeriets IKT-specifikationer Objektstruktur 2008 Opmålingsregler 2008 IKT/CAD-projektaftale 2005 Dokumenthåndtering (A104) Produktionskort Digitale mangellister Driftsdata skabt under projektering og udførelse A113 Ingen af ovenstående

20 7. Brugen af standarder 20 Klassifikation Alle deltagerne er spurgt, hvilken klassifikation og identifikation de bruger i forbindelse med hhv. tegninger, modeller, tilbudsliste, priskalkulation og drift/fm. Svarene her er typisk enten SfB eller virksomhedens eget system. Sekundært anvendes DBK, CCS og BIM7AAs typekode i et mindre omfang. CCS anvendes mest i forbindelse med modeller. SfB anvendes altså stadig i stort omfang; selv blandt de digitale frontløbere. Vi er i øjeblikket ved at finde ud af, hvordan vi skal anvende CCS og bruger det også i simpel form på vores nuværende opgaver Figur 16. Hvilken klassifikation og identifikation bruger din virksomhed i forbindelse med følgende emner? 21 1 Tegninger Modeller Tilbudslister SfB DBK 20-punktslisten FVK CCS Klassifikation CCS Identifikation Eget system Priskalkulation Drift/FM

21 7. Brugen af standarder 21 IFC 2/3 af deltagerne anvender IFC, mens et mindretal anvender IDM eller BCF. Brugen af IFC er den samme for små og store virksomheder med over/under 15 medarbejdere. Blandt de deltagere, som anvender IFC, er der ca. 1 ud af 11, som anvender det på alle projekterne i virksomheden, mens 6 ud af 10 anvender det på nogle eller størstedelen af projekterne. Samlet set er der 7 ud af 10 IFC-brugere, som anvender IFC på enten nogle, størstedelen eller alle projekter. Omtrent samme antal angiver, at de møder krav om brugen af IFC på projekterne. Anvendelse og krav følges altså jævnt ad. Der er dog en lille frivillig brug af IFC, idet IFC anvendes i lidt større grad, end der stilles krav om det. Figur 17. Hvilke af følgende buildingsmart-standarder anvender din virksomhed? IFC (buildingsmart datamodel) 65 IDM (buildingsmart-proces) 13 BCF (BIM Collaboration Format) 19 Ingen af ovenstående Figur 18. I hvilket omfang bruger I IFC på projekterne i din virksomhed? På alle projekter 9 4 På størstedelen af projekterne På nogle projekter På enkelte projekter Vi anvender ikke IFC Bruger IFC Møder krav om IFC Open BIM er et must

22 8. IKT-bekendtgørelsen IKT-bekendtgørelsen Figur 19. Hvordan koordinerer I IKT-samarbejdet både internt i din virksomhed og med jeres eksterne parter? Virksomhederne koordinerer IKT-samarbejdet internt i virksomheden og med deres eksterne parter på forskellig vis. 6 ud af 10 stiller krav om brugen af IKT, laver en IKT-aftale i begyndelsen af hvert projekt eller møder krav fra bygherren om IKT i nogen grad eller i høj grad. Halvdelen laver IKT-aftaler internt i virksomheden i nogen grad eller i høj grad. Vi laver IKT-aftaler internt i virksomheden Vi stiller krav om brug af IKT på projekter til vores samarbejdsparter/leverandører Vi laver en IKT-aftale i begyndelsen af hvert projekt Vi møder krav om IKT fra bygherrer I høj grad I nogen grad I lav grad De fleste af deltagerne mener, at IKT-bekendtgørelsen har en positiv indvirkning på produktiviteten i den danske byggebranche. Dette gælder for 6 ud af 10, mens kun 1 ud af 20 er uenige i dette. Slet ikke Figur 20. Hvor enig er du i følgende udsagn om IKT-bekendtgørelsen for offentligt byggeri? /ikke relevant Flertallet (64%) mener også, at IKT-bekendtgørelsen bør udvides med yderligere krav til BIM og digitalisering. Denne holdning deles næppe af den samlede branche, men indikerer, at de digitale frontløbere ser en fordel ved, at staten stiller høje krav. IKT-bekendtgørelsen har positiv indvirkning på produktiviteten i den danske byggebranche IKT-bekendtgørelsen bør udvides med yderligere krav til BIM og digitalisering I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke /ikke relevant

23 Sammenligning med andre undersøgelser 23 Sammenligning med andre undersøgelser Undersøgelsens resultater sammenlignes her med resultaterne fra lignende undersøgelser: en ny undersøgelse om arkitekternes brug af IKT fra DANSKE ARK, NBS internationale BIM-survey fra 2013 samt en undersøgelse om brugen af bygningsmodeller, som bips selv gennemførte i DANSKE ARKs IKT-undersøgelse 2014 Resultaterne fra DANSKE ARKs undersøgelse er indtil videre kun offentliggjort i en webnyhed fra Iflg. denne undersøgelse er det kun halvdelen af arkitekterne, der anvender BIM, mens andelen af BIM-brugere blandt arkitekterne i bips undersøgelse er 85%. Denne forskel indikerer som tidligere nævnt, at det især er de digitale frontløbere, som har valgt at deltage i bips undersøgelse. Undersøgelserne bekræfter dog hinanden mht., at små og store virksomheder har samme muligheder for at implementere BIM og at implementeringen tilsyneladende er lidt nemmere i de små virksomheder: Figur 21. Ud fra din erfaring med BIM/forståelse af BIM, i hvor høj grad er du enig i følgende udsagn? Implementeringen af BIM kræver ændringer i vores workflow og procedurer Vi oplever, at vores kunder i stigende grad stiller krav om brug af BIM BIM forbedrer vores koordinering af projektinformationer BIM forbedrer vores visualiseringer BIM er implementeret med succes i min virksomhed BIM effektiviserer informationsleverancerne i løbet af byggeprocessen BIM giver vores virksomhed en konkurrencefordel BIM øger vores produktivitet Vi oplever, at entreprenørerne i stigende grad efterspørger BIM BIM minimerer virksomhedens omkostninger medarbejdere Over 15 medarbejdere DANSKE ARK konkluderer om sine resultater, at det er absolut muligt at anvende og implementere BIM i alle størrelser af medlemsvirksomheder. Vurderingen er, at en vellykket implementering er lettest i mindre virksomheder, da standarder og compliance-krav lettere håndhæves i denne type virksomheder. Iflg. bips undersøgelse anvender de små og store virksomheder med under/over 15 medarbejdere BIM i omtrent samme omfang og oplever også BIM-effekten relativt ens dog vurderer de små virksomheder i lidt højere grad, at BIM har øget deres produktivitet, mens de store virksomheder i lidt større grad mener, at BIM har krævet ændringer i virksomhedens workflow og procedurer.

24 Sammenligning med andre undersøgelser 24 Modelbaseret arbejdsmetode i bips medlemsundersøgelse maj 2008 bips medlemsundersøgelse fra 2008 er ligesom nærværende undersøgelse gennemført i bips netværk og har således samme type målgruppe, hvorfor resultaterne er bedre sammenlignelige. Sammenligningen med den tidligere medlemsundersøgelse indikerer som man kunne forvente en klar udvikling i anvendelsen af bygningsmodeller. Hvor 26% i 2008 altid eller ofte anvender bygningsmodeller, gælder det for hele 51% i 2014, at de anvender BIM enten på alle eller størstedelen af deres projekter. I 2008 havde 57% af deltagerne som mål at arbejde modelbaseret, mens 43% sagde nej til dette. I undersøgelsen 2014 er det derimod kun 16%, som slet ikke anvender BIM på deres projekter, mens 82% anvender BIM på enkelte, nogle, størstedelen eller alle projekter. Modelanvendelsen er således blevet mere udbredt end forventet. Figur : I hvilket omfang har din virksomhed implementeret BIM på projekterne?/ 2008: I hvor mange af jeres byggesager arbejder I med bygningsmodeller? På alle projekter/altid På størstedelen af projekterne/ofte På enkelte eller nogle projekter/af og til Har ikke implementeret BIM/Aldrig bips 2014 bips I 2008 forventede deltagerne, at digitale modeller især ville skabe gevinster ift. visualisering, kollisionstjek, udbud/tilbud & mængdeudtræk, samarbejde/koordinering på tværs af sagens parter samt detailprojektering/simulering m.a.o. at disse områder var særligt værd at satse på. Praksis i 2014 synes at bekræfte denne formodning, idet 60-83% af deltagerne anvender digitale modeller til at generere hovedtegninger, detailtegninger, visualiseringer, kollisionskontrol og mængdeudtrækning. Forventningerne ift. at styrke konkurrenceevnen er dog ikke helt indfriet, idet 69% af deltagerne i 2008 forventede, at modelbaseret kompetencer ville styrke virksomhedens konkurrenceevne, mens kun 53% af BIM-brugerne i 2014 oplever, at BIM reelt giver deres virksomhed en konkurrencefordel. bips planlægger at gennemføre årlige BIM-surveys fremover for at følge udviklingen.

25 Sammenligning med andre undersøgelser 25 NBS International BIM Report 2013 Sammenlignes med NBS internationale BIM-undersøgelse, hvis seneste resultater er fra 2013 og omfatter England, Canada, New Zealand og Finland, anvender Danmark tilsyneladende BIM i højere grad end de øvrige lande, idet den danske anvendelsesgrad er på 71%, mens den i England kun er på 39%. Finland ligger næsthøjest på 65%. Figur 23. Anvendelsen af BIM og IFC DK UK Canada Modstanden mod BIM er tilsyneladende også lavere end i de øvrige lande, idet 21-26% blandt ikke-brugerne i NBS undersøgelse foretrækker ikke at implementere BIM, mens dette kun gælder for 3% af Ikke-brugerne i den danske undersøgelse. Antallet af danske ikke-brugere er dog relativt lavt, så denne forskel skal ikke overvurderes. Finland New Zealand Anvender BIM (på nogle, størstedelen eller alle projekter) Anvender IFC Hvad angår brugen af IFC, indtager Danmark en midterposition, hvor 65% anvender IFC. Den laveste IFC-anvendelse ses i New Zealand med 36% og den højeste anvendelse i Finland med 93%. Målgruppen for de øvrige landes BIM-undersøgelser må ligesom for bips undersøgelse formodes at have en overvægt af digitale frontløbere, da en BIM-survey i sagens natur vil appellere mest til digitalt interesserede personer, og da undersøgelserne er gennemført af organisationer, der svarer til bips. Resultaterne vurderes derfor at være relativt sammenlignelige. Sammenligningen med de øvrige lande vil blive udbygget i NBS næste internationale BIM-rapport, som forventes at udkomme til sommer 2015.

26 Kilder < Forrige side << Indhold 26 Kilder NBS International BIM Report 2013 NBS National BIM Report 2014 Webnyhed på : BIM-undersøgelse overrasker Modelbaseret arbejdsmetode i bips medlemsundersøgelse maj 2008

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen?

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Seminar Aarhus 8. marts Dagens formål Orientering om behovsanalysen og cunecos projektplaner Jeres feedback Program 13.00: Velkomst 13.10: Præsentation af

Læs mere

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR Klassifikation Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 1 25. FEBRUAR 2015 Firma introduktion Grundlagt: 1930 og har mere end 80 års erfaring Kontorer: 10 kontorer i Danmark og ellers fordelt

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00

Læs mere

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

bipsnyt 1 : 15 læs om: 6 resultater fra BIM Survey 14 bips-direktør besvarer kritiske spørgsmål 19 generalforsamling 2015 30 ny software: Dynamo

bipsnyt 1 : 15 læs om: 6 resultater fra BIM Survey 14 bips-direktør besvarer kritiske spørgsmål 19 generalforsamling 2015 30 ny software: Dynamo bipsnyt 1 : 15 læs om: 6 resultater fra BIM Survey 14 bips-direktør besvarer kritiske spørgsmål 19 generalforsamling 2015 30 ny software: Dynamo vil du være med til at udpege bips faglige mål? indhold

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

/bɪm/ BIM: Building Information Modelling. /ˈɛkwɪti/ Equity: Value

/bɪm/ BIM: Building Information Modelling. /ˈɛkwɪti/ Equity: Value BIM: Equity: /bɪm/ /ˈɛkwɪti/ Building Information Modelling Value drift bygbarhed kvalitetssikring vedligehold RÅDGIVNING SERVICES koordinering IKT-krav digitalisering BIM-manual TEKNOLOGI opmåling OpenBIM

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Temaer Hvilke produkter er kommet ud til medlemmerne det sidste år Hvilke projekter er sat i søen, og hvilke produkter er på vej Oversigt over bips fora og lidt

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1 7 4 2014 Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1-7-4-2014 Executive summary MT Højgaard har undersøgt designmaterialet til

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

3 : 12. bips nyt. læs om:

3 : 12. bips nyt. læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 12 læs om: 4 den nye dokumenthåndteringsmanual 6 hvad du kan se på bips konferencen 20 ekj s universitetserfaringer 28 små arkitekter

Læs mere

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 cuneco buildingsmart Formidling og indarbejdning af cuneco-resultater i buildingsmart International CCS-klassifikation

Læs mere

CCS-værktøjer. Medlemsmøde om sammenlægning bips og Byggecentrum, januar 2016. Status og overblik over CCS-værktøjer

CCS-værktøjer. Medlemsmøde om sammenlægning bips og Byggecentrum, januar 2016. Status og overblik over CCS-værktøjer CCS-værktøjer Medlemsmøde om sammenlægning bips og Byggecentrum, januar 2016 Status og overblik over CCS-værktøjer 2 Agenda Baggrund og status for CCS-udviklingsarbejdet CCS-værktøjerne Det internadonale

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

> Udviklingen i byggeriets produktivitet og

> Udviklingen i byggeriets produktivitet og - digitalisering > Udviklingen i byggeriets produktivitet og 1990-2010 > EBST-visioner for den fremtidige udvikling > BVU s mulig rolle i fremtiden v. civilingeniør Morten Steffensen BVU-netværksmøde 30.

Læs mere

5 år med OpenBIM og IFC. Frank Hollinger Virtual Design & Construction

5 år med OpenBIM og IFC. Frank Hollinger Virtual Design & Construction 5 år med OpenBIM og IFC Frank Hollinger Virtual Design & Construction 1 NCC er en af de førende udviklings- og entreprenørvirksomheder Omkostninger: Den højeste produktionseffektivitet Kunder: De mest

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse 22. juni 2012 Side 1 af 11 Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse Digital Konvergens hilser velkomment, at alt offentligt byggeri samt almennyttigt byggeri nu omfattes af krav

Læs mere

BIM Workflow Certificering

BIM Workflow Certificering BIM Workflow Certificering Bliv certificeret som BIM Workflow Professional Nohr-Con er glad for at kunne udbyde en helt ny certificeringsuddannelse i ét samlet BIM Workflow - i samarbejde med BIM Equity.

Læs mere

Referat af fokusgruppemøde om projekteringsfasen 14.10. 2011

Referat af fokusgruppemøde om projekteringsfasen 14.10. 2011 Referat af fokusgruppemøde om projekteringsfasen 14.10. 2011 cuneco en del af bips Dato 1.11. 2011 Projektnr. Sign. MET 1. Baggrund cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens behov som udgangspunkt

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato 2013-12-19 Revisionsdato - Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5. mio. kr. ekskl. moms eller derover.

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Grundlæggende: IKT & BIM:

Grundlæggende: IKT & BIM: Grundlæggende: IKT & BIM: Modul 1: 22. august 2016 + 23. august 2016 + 24. august 2016 3. sæson 1. Dag: BIM Metoden og paradigmeskiftet / Koordinering og Kommunikation PROGRAM: 22. august 2016 Tid: Emne:

Læs mere

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Oplæg Sajet Mahmudovski, projektleder, ingeniør Mette Carstad, chefkonsulent, arkitekt. Københavns Unive Amager, Arkitema Københavns Universitet KUA Universitets-

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

BIM og øget projektkvalitet

BIM og øget projektkvalitet BIM og øget projektkvalitet -hvordan openbim kan øge projektkvaliteten Thorsten Falk Jensen, bygherrerådgiver, NIRAS AGENDA Baggrund Projektkvalitet og modeller What s in it for me? Teknologi, faglighed

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer,

Læs mere

BIM Shark brugervejledning v1 Februar 2016

BIM Shark brugervejledning v1 Februar 2016 Indholdsfortegnelse 1 BIM Shark's mission... 2 2 Kom godt i gang... 2 2.1 Oprettelse af bruger... 2 2.2 Oprettelse af virksomhed... 3 2.3 Inviter medlemmer/accepter invitation/sende invitationer... 3 2.3.1

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2012

Medlemsundersøgelse 2012 Medlemsundersøgelse 2012 Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Young & Bright, og er baseret på omfattende spørgeskemaundersøgelse foretaget ultimo 2012. Fakta om undersøgelsen: Gennemført i perioden:

Læs mere

Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning. og det digitale byggeri

Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning. og det digitale byggeri Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning og det digitale byggeri Præsentation: Niels Christian Toppenberg, afdelingsleder bygherrerådgivning Bascon A/S Særlig interesse for aftaleforhold og rådgiverydelser

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

Dagsorden: Navitas projektet BIM på Navitas BIM i Pihl Afrunding NAVITAS

Dagsorden: Navitas projektet BIM på Navitas BIM i Pihl Afrunding NAVITAS VELKOMMEN Dagsorden: Navitas projektet BIM på Navitas BIM i Pihl Afrunding Navitas projektet Bygherre: IHA-AAMS-ISP-AAK Totalentreprise Arkitekter: Kjaer & Richter A/S Christensen & Co arkitekter a/s

Læs mere

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Arkitema Architects 250 medarbejdere i hele norden. BIM/Revit siden 2006 90 % af projekterne kører

Læs mere

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Bentleyuser.dk årsmøde 2009 Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Emner Hvilke CAD-standarder findes der? Scene 1: Eksempel på et projekt som ikke anvender IKT Hvad går galt!

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

ØKONOMI JURA PROJEKTSTYRING OVERBLIK TEORI PRAKSIS PROJEKTFORLØB. IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold

ØKONOMI JURA PROJEKTSTYRING OVERBLIK TEORI PRAKSIS PROJEKTFORLØB. IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold IKT i Danske Indhold 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse med IKT

Læs mere

IKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation

IKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation Version 2 IKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 3 2. Stamdata... 3 3. Data der skal overdrages til D&V-formål... 3 3.1 Datastruktur...

Læs mere

Bilag H - Besvarelse af kravspecifikationen

Bilag H - Besvarelse af kravspecifikationen Bilag H - Besvarelse af specifikationen I tilbudsbesvarelsen redegøres for ene i specifikationen i bilag 2. Tabellernes nummer og overskrift refererer til numre og overskrifter i bilag 2. 5.1. Den tekniske

Læs mere

IFC, dataudveksling. Jan Karlshøj

IFC, dataudveksling. Jan Karlshøj IFC, dataudveksling Jan Karlshøj Civ.ing, Ph.D. Chefrådgiver/Fagchef, Rambøll (jnxk@ramboll.dk) Lektor, Danmarks Tekniske Universitet (jak@byg.dtu.dk) Formand buildingsmart udvalg i bips (buildingsmart@bips.dk)

Læs mere

11031 Bygnings Informations Modellering (BIM)

11031 Bygnings Informations Modellering (BIM) 11031 Bygnings Informations Modellering (BIM) Flemming Vestergaard, DTU Byg, 2013 Agenda: Baggrunden Det Digitale Byggeri 3D arbejdsmetode konceptet / BIM Resten af kursets indhold Digitaliseringen af

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

Juli 2015 Evaluering

Juli 2015 Evaluering Juli 2015 Evaluering Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1. Formål med evalueringen 4 2. Resumé 5 3. Aktivitetsopgørelse 8 3.1. Aktiviteter rettet mod virksomheder

Læs mere

høringseksemplar CCS Informationsniveauer

høringseksemplar CCS Informationsniveauer høringseksemplar CCS Informationsniveauer januar 2014 Kolofon 2014-01-24 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 cuneco en del af bips cuneco.dk bips Lyskær 1 2730

Læs mere

CCS Formål Arealudnyttelse

CCS Formål Arealudnyttelse CCS Formål Arealudnyttelse Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

håndtering af bygningsdele i landskab v/ Frank Hasling Pedersen, SHØNHERR A/S

håndtering af bygningsdele i landskab v/ Frank Hasling Pedersen, SHØNHERR A/S håndtering af bygningsdele i landskab v/ Frank Hasling Pedersen, SHØNHERR A/S landskabsarkitekt faget projekterer uderum i alle skalaer fra de største anlæg til de mindste sten CCS LANDSKAB DET DIGITALE

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter Bekendtgørelse nr. 118, af 06.02.2013, om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

Det Digitale Byggeri

Det Digitale Byggeri ARTIKLER Det Digitale Byggeri Af Jonas Maaløe Jespersen, Implementerings:netværket Rapporten kan bestilles hos Erhvervs- og Byggestyrelsen: http://www.ebst.dk/det_digitale_byggeri/22490/9/0 Kapitel 1 -

Læs mere

Byggeri og Planlægning 2011

Byggeri og Planlægning 2011 Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2011 Vejledning om digitalt projektering Udkast 10. november 2011 [Dobbelklik > vælg billede tilpas til 16,0 cm bredt, 8 cm højt maks. 10 cm højt] Foreningen

Læs mere

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer 1 Hvem står bag denne miniguide? Denne miniguide er udgivet af Implementeringsnetværket for Det Digitale

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem NTI CADcenter konference bips Byggeriets IKT- specifika-oner En revideret udgave udkommer, når den nye bekendtgørelse træder i

Læs mere