Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d."

Transkript

1 Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

2 Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge, afd. Y, Glostrup Lena Johansen Intensivsygeplejerske, afd. Y, Glostrup Sederingspraksis Ingrid Egerod 2

3 Publikationer 1. Egerod I, Christensen BV, Johansen L. Trends in sedation practices in Danish intensive care units in 2003: a national survey.intensive Care Med Jan;32(1): Egerod I, Christensen BV, Johansen L. Nurses' and physicians' sedation practices in Danish ICUs in 2003 A national survey. Intensive Crit Care Nurs Feb;22(1): Sederingspraksis Ingrid Egerod 3

4 Introduktion Historisk I 1980erne var tendensen dyb sedering og paralyse. I 1990erne var tendensen lettere sedering uden paralyse. I 2005 går tendensen mod den vågne smertedækkede patient (analgosedation). (Park G. The changing world of sedation in the critically ill patient, the dawn of a new era. Lifelines 2002;4:2-3.) Sederingspraksis Ingrid Egerod 4

5 Introduktion Både for dyb og for let sedering kan medføre komplikationer for den respiratorbehandlede patient Sederingspraksis Ingrid Egerod 5

6 Introduktion Undersedering kan føre til at patienten bliver agiteret og ekstuberer sig selv Oversedering kan føre til at respiratorbehandlingen forlænges på grund af komplikationer Sederingspraksis Ingrid Egerod 6

7 Introduktion Der mangler viden om Det ideelle sederingsniveau For den individuelle patient Standard for sedering Ønsket sederingsniveau Scoring af sederingsniveau Faktisk sederingsniveau Sederingspraksis Ingrid Egerod 7

8 Introduktion Der mangler viden om bedste Præparat Dosis Administrationsform Sederingspraksis Ingrid Egerod 8

9 Introduktion Administrationsform Kontinuerlig infusion giver en jævn dosis uden højde- og lavpunkter (peaks and troughs) Bolus reducerer risikoen for at øge dosis, miste kontrollen og få ophobning af stoffet Sederingspraksis Ingrid Egerod 9

10 Introduktion Nationale surveys (enquetter) om sedering Hansen-Flaschen et al Christensen & Thunedborg 1999 Soliman et al Rhoney & Murry 2002 Samuelson et al Guldbrand et al Sederingspraksis Ingrid Egerod 10

11 Introduktion Hansen-Flaschen et al (USA) Metode Traditionel survey, svar 62% Oversygeplejersker Resultat Sederingspraksis varierer, standarder sjældne Scoringssystemer sjældne, ellers Ramsay Patienter tungt sederet og paralyseret Opioider og benzodiazepiner Sederingspraksis Ingrid Egerod 11

12 Introduktion Christensen & Thunedborg 1999 (Danmark) Metode Traditionel survey, svar 93% Læger Resultat Sederingspraksis varierer, standarder 33% Scoring 16%, oftest Ramsay Stiler mod lettere sedering Opioider, benzodiazepiner og morfin Sederingspraksis Ingrid Egerod 12

13 Introduktion Soliman et al (Vesteuropa) Metode survey, svar 20% Læger i databaser, 16 lande Resultat Sederingspraksis varierer Scoring 18 72%, oftest Ramsay Midazolam 63%, propofol 35%, morfin, fentanyl 33% Sederingspraksis Ingrid Egerod 13

14 Introduktion Rhoney & Murry 2002 (USA) Metode Traditionel survey, svar 50% Overlæger Resultat Sederingspraksis varierer, lokale præferencer, protokoller 32% Scoring: Glasgow Coma Scale + mod. Ramsay Patienter sederet og paralyseret Opioider, midazolam, propofol Sederingspraksis Ingrid Egerod 14

15 Introduktion Samuelson et al (Sverige) Metode Traditionel survey, svar 98% Oversygeplejersker Resultat Sederingspraksis varierer, lokale præferencer Scoring 16% Patienter dybere sederet 63% Midazolam, propofol, opioid Sederingspraksis Ingrid Egerod 15

16 Introduktion Guldbrand et al (Nordiske lande) Metode Elektronisk survey, svar 36% 5-dages registrering (mest læger) Resultat Sederingspraksis varierer, protokoller 41% Scoring 53% Patienter lettere sederet Fentanyl, morfin, propofol, midazolam Sederingspraksis Ingrid Egerod 16

17 Introduktion Egerod et al (Danmark) Metode Traditionel survey, svar 81%, 90% Læger og sygeplejersker Resultat Sederingspraksis varierer, protokoller 25%, 10% Scoring 44%, 31% Patienter lettere sederet Fentanyl, morfin, propofol, midazolam Sederingspraksis Ingrid Egerod 17

18 Introduktion Hypoteser 1. Praksis har ændret sig mod lettere sedering fra 1997 til Lægers og sygeplejerskers egenvurdering af sederingspraksis varierer Sederingspraksis Ingrid Egerod 18

19 Introduktion Formål At afdække sederingspraksis i Danmark i 2003 Follow-up på (Christensen et al. 1999) Sammenligne læger i 1997 og 2003 Stratificeret undersøgelse Sammenligne læger og sygeplejersker i 2003 Sederingspraksis Ingrid Egerod 19

20 Metode Design og metode Traditionel survey Dataindsamling på alle danske intensivafdelinger i 2003 Sederingspraksis Ingrid Egerod 20

21 Metode Spørgeskemaer blev sendt til alle intensivafdelinger i Danmark (n=48) i januar Spørgeskemaer (n=96) blev sendt til en læge og en sygeplejerske på hver afdeling. Sederingspraksis Ingrid Egerod 21

22 Resultater Svarprocent Afdelinger n=48 Besvarelse Læger n=39 81% Sygeplejersker n=43 90% Ønsket svarprocent > 80% for at undgå selektionsbias (De Vaus 2002:84) Sederingspraksis Ingrid Egerod 22

23 Resultater: Follow-up Signifikant stigning i anvendelse af scoringssystemer for sedering i Uændret brug af protokoller. Tabel 1 Follow-up: Formel sederingspraksis Anvendes følgende? (%) p-værdi Protokol for sedering p = Protokol for aftrapning af sedering 6 10 p = Scoring af sederingsniveau p = 0.005* Døgnrytme p = Sederingspraksis Ingrid Egerod 23

24 Resultater: Follow-up Tabel 2 Follow-up: Sederingspraksis i relation til respiratormodus (procent) Modus Patient- Sedation Analgesi hyppighed PC Aldrig < 20% 20-70% > 70% VC Pt. Aldrig < 20% 20-70% > 70% Aldrig < 20% 20-70% > 70% p = 0.007* p = 0.008* p = 0.017* p = 0.008* p = p = Signifikant mindre sedering ved PC og VC. Uændret sedering ved patientstyret ventilation Sederingspraksis Ingrid Egerod 24

25 Resultater: Follow-up Tabel 3 Follow-up: Sedering i relation til diagnose (procent) Diagnose ARDS COPD Hjerteinsufficiens Kranietraume Patienthyppighed Sedering Analgesi Aldrig < 20% % > 70% Aldrig < 20% 20-70% > 70% Aldrig < 20% 20-70% > 70% Aldrig < 20% 20-70% > 70% p = p = p = 0.000* p = 0.001* p = 0.000* p = 0.000* p = 0.032* p = 0.011* Signifikant mindre sedering i relation til COPD, hjerteinsufficiens og kranietraume. Fortsat hyppigere sedering hos patienter med ARDS. Sederingspraksis Ingrid Egerod 25

26 Resultater: Follow-up Tabel 4 Follow-up: Sedation i relation til modus og medikamenter (procent) Modus PC VC Pt. Patient Benzodiazepiner Propofol Opioider hyppighed Aldrig < 20% % > 70% Aldrig < 20% 20-70% > 70% Aldrig < 20% 20-70% > 70% p = 0.000* p = 0.000* p = 0.000* p = 0.000* p = 0.004* p = 0.002* p = 0.040* p = 0.003* p = 0.012* Signifikant mindre sedering i relation til benzodiazepiner, propofol og opioider i alle respiratormodi. Sederingspraksis Ingrid Egerod 26

27 Resultater: Follow-up Tabel 6 Follow-up: Bivirkninger i relation til sedation (procent) Sedativa Analgetika Patient hyppighed Aldrig < 20% 20-70% > 70% Aldrig < 20% 20-70% > 70% Forsinket opvågning Paradoks agitation Påvirket respiration Mave-tarm problemer p = p = 0.046* p = p = p = p = Signifikant mindre paradoks agitation ved sedativa; ellers uændrede bivirkninger Sederingspraksis Ingrid Egerod 27

28 Resultater: Stratificeret Læger og sygeplejersker er enige om den formelle sederingspraksis, dog ikke i relation til daglig vækning og døgnrytme. Tabel 1 Stratificeret undersøgelse. Formel sederingspraksis Anvendes følgende? (%) Læger Sygeplejersker p-værdi Protokol for sedering Protokol for aftrapning af sedering Scoring af sederingsniveau Daglig vækning * Døgnrytme * Sederingspraksis Ingrid Egerod 28

29 Resultater: Stratificeret Læger og sygeplejersker er enige om hvor beslutninger om sedering træffes, dog ikke i relation til konferencer. Tabel 2 Stratificeret undersøgelse: Samarbejde Træffes beslutninger? (%) Læger Sygeplejersker p-værdi På stuegang (visit, rond) På konference * Af særlige teams Af læger Af sygeplejersker Af læger og sygeplejersker fælles Sederingspraksis Ingrid Egerod 29

30 Resultater: Stratificeret Læger og sygeplejersker er enige om indikationer for sedering Tabel 3 Stratificeret undersøgelse: Indikation for sedering (procent) Påvirker følgende Læger Sygeplejersker p-værdi sederingsstrategien? Type af organsvigt Grad af organsvigt Forventet varighed Sederingspraksis Ingrid Egerod 30

31 Resultater: Stratificeret Læger og sygeplejersker er enige om sedering i relation til diagnose, dog ikke analgetika ved COPD. Tabel 4 Stratificeret undersøgelse: Hyppighed af sedering i forhold til diagnose (skala 1-4). Sedativa Analgetika Læger Spl. p-værdi Læger Spl. p-værdi ARDS COPD * Hjerteinsufficiens Kranietraume Sederingspraksis Ingrid Egerod 31

32 Resultater: Stratificeret Læger og sygeplejersker er enige om sedering i relation til modus. Tabel 5 Stratificeret undersøgelse: Sedering i relation til modus (skala 1-4). Modus Sedativa Analgetika Læger Spl. p-værdi Læger Spl. p-værdi PC VC Pt Sederingspraksis Ingrid Egerod 32

33 Resultater: Stratificeret Læger og sygeplejersker er enige om sedering i relation til modus og medikamenter, dog ikke benzodiazepiner ved patientkontrolleret ventilation. Tabel 6 Stratificeret undersøgelse: Sedering i relation til modus og medikamenter (skala 1-4) Benzodiazepiner Propofol Barbiturater Modus Læger Spl. p- værdi Læger Spl. p- værdi Læger Spl. p- værdi PC VC Pt * Sederingspraksis Ingrid Egerod 33

34 Resultater: Stratificeret Læger og sygeplejersker er enige om sedering i relation til bivirkninger, dog ikke sedativa ved mave-tarm problemer og analgetika ved påvirket respiration. Tabel 8 Stratificeret undersøgelse: Sedering i forhold til bivirkninger (skala 1-4) Sedativa Analgetika Læger Spl. p-værdi Læger Spl. p-værdi Forsinket opvågning Paradoks agitation Påvirket respiration * Mavetarm problemer * Sederingspraksis Ingrid Egerod 34

35 Resultat: Hele undersøgelsen Hypoteser 1. Praksis har ændret sig mod lettere sedering fra 1997 til 2003 Ja. 2. Lægers og sygeplejerskers egenvurdering af sederingspraksis varierer Ja og nej. Sederingspraksis Ingrid Egerod 35

36 Resultat: Hele undersøgelsen Fund 1. Hyppigste præparater er propofol (eller midazolam) + fentanyl (eller morfin) 2. Hyppigste administrationsform er kontinuerlige infusioner Sederingspraksis Ingrid Egerod 36

37 Diskussion Udfordringen for intensivsygeplejen i fremtiden er den mere vågne patient Kræver analgosedation mere overvågning? Dvs. flere sygeplejersker Kræver analgosedation bedre patientkommunikation? Dvs. mere kompetente sygeplejersker Sederingspraksis Ingrid Egerod 37

38 Diskussion Hvorledes planlægger og gennemfører sygeplejersker patientens sederingsforløb? Patientperspektiv: Velvære Personaleperspektiv: Kooperativ Behandlingsmæssigt perspektiv: Stabilitet r/t respiration og hæmodynamik Sederingspraksis Ingrid Egerod 38

39 Diskussion Hvorledes integreres forskningsevidens med patientens præferencer, klinikerens ekspertise og de overordnede ressourcer? Hvorledes integreres kvalitativ og kvantitativ evidens? Sederingspraksis Ingrid Egerod 39

40 Diskussion Konsekvenser af sedering Hvilke senfølger oplever patienten efter udskrivelsen? Opfølges patienttilstanden? Hvilke manifestationer (stress, angst, mareridt, søvnløshed) skyldes sederingskvaliteten og hvilke kan tilskrives andre faktorer (confoundere)? Sederingspraksis Ingrid Egerod 40

41 Konklusion Det ønskede sederingsniveau bør fastsættes ved hjælp af evidensbaserede sederingsprotokoller. Det faktiske sederingsniveau bør måles ved hjælp af validerede scoringssystemer. Patienten bør medinddrages i behandling og pleje. Sederingspraksis Ingrid Egerod 41

42 Tak Sederingspraksis Ingrid Egerod 42

Tiltrædelsesforelæsning: Velvære og restitution under og efter akut og kritisk sygdom

Tiltrædelsesforelæsning: Velvære og restitution under og efter akut og kritisk sygdom tiltrædelsesforelæsning Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr. 2 2013 21 Tiltrædelsesforelæsning: Velvære og restitution under og efter akut og kritisk sygdom Ingrid Egerod Rigshospitalet, den 21.11.2012 Min

Læs mere

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Ingrid Egerod Seniorforsker, PHD København, Danmark Patientdagbøger Ingrid Egerod 1 Projektgruppe Ingrid Egerod spl., cand.cur., PHD projektleder

Læs mere

Februar 2008. NIA, Rigshospitalet afsnit 2093 og UCSF, Rigshospitalet afsnit 7331 Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Februar 2008. NIA, Rigshospitalet afsnit 2093 og UCSF, Rigshospitalet afsnit 7331 Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Klinisk vejledning for analgo-sedation for neurointensive patienter Februar 2008 NIA, Rigshospitalet afsnit 2093 og UCSF, Rigshospitalet afsnit 7331 Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 080201 Klinisk vejledning

Læs mere

Sedationsstrategi, bilag

Sedationsstrategi, bilag Sedationsstrategi, bilag Alkohol abstinens scoring 2 Delirium screening 3 Sedations-scorings redskaber 4 RAMSAY sedationscore 4 Richmond Agitation Sedation Scale (RASS) 5 Smerte-scoringsværktøjer 6 Numerisk

Læs mere

Marts 2008 NIA, Rigshospitalet afsnit 2093 og UCSF, Rigshospitalet afsnit 7331 Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Marts 2008 NIA, Rigshospitalet afsnit 2093 og UCSF, Rigshospitalet afsnit 7331 Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Klinisk vejledning for analgo-sedation for neurointensive patienter Marts 2008 NIA, Rigshospitalet afsnit 2093 og UCSF, Rigshospitalet afsnit 7331 Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 080410 klinisk vejledning

Læs mere

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Lattergas i Ortopædkirurgisk Ambulatorium Instruks Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Formål:

Læs mere

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!

Læs mere

Sikkertflow gruppen Køge Sygehus Brainstorm v. Marts 2014, Sikkert Patientflow: Læringsseminar 1 - Den 12. -13. marts, 2014

Sikkertflow gruppen Køge Sygehus Brainstorm v. Marts 2014, Sikkert Patientflow: Læringsseminar 1 - Den 12. -13. marts, 2014 Sikkertflow gruppen Køge Sygehus Brainstorm v. Marts 2014, Sikkert Patientflow: Læringsseminar 1 - Den 12. -13. marts, 2014 Flow Sikkert Forberedelse teamet - Køge Sygehus styregruppen: projektgruppen:

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Fra udkast til metodisk korrekt. Hvad skal barnet hedde? Klinisk retningslinje for behandling og pleje af dyspnø

Læs mere

Respiratoraftrapning. - af voksne intensive patienter

Respiratoraftrapning. - af voksne intensive patienter Respiratoraftrapning - af voksne intensive patienter Klinisk vejledning udarbejdet af Thoraxanæstesiologisk intensiv, 4141 og kardiologisk intensiv, 2143, Hjertecentret, Rigshospitalet 2005 Respiratoraftrapning

Læs mere

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:

Læs mere

Patienternes oplevelse af kvalitet afhænger af, hvornår r de besvarer spørgeskemaet

Patienternes oplevelse af kvalitet afhænger af, hvornår r de besvarer spørgeskemaet Nyborg Strand den 4 maj 2010 Patienternes oplevelse af kvalitet afhænger af, hvornår r de besvarer spørgeskemaet Ammentorp J, Jensen H.I, Kofoed P-E Enhed for Sundhedstjenesteforskning Sygehus Lillebælt

Læs mere

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter Intensivdelirium - Eller delirium hos intensiv patienter Definition af delirium (DSM-IV) Forstyrrelse i bevidstheden med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. En ændring

Læs mere

Hvad tænker anæstesiologer om fødeepidural? Overlæge Eva Weitling Anæstesiologisk afd Kolding Sygehus

Hvad tænker anæstesiologer om fødeepidural? Overlæge Eva Weitling Anæstesiologisk afd Kolding Sygehus Hvad tænker anæstesiologer om fødeepidural? Overlæge Eva Weitling Anæstesiologisk afd Kolding Sygehus Det kommer an på Hvad er klokken? Hvor langt er anæstesilægen i sin uddannelse? Hvad er der ellers

Læs mere

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Rejsebeskrivelse 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Jeg har længe drømt om at bruge sygeplejeuddannelsen i udlandet, det var blandt andet også derfor jeg valgte uddannelsen i sin tid. Dette både for at

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk palliation i terminalfasen juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef III Målgruppe Læger og plejepersonale ved Arresødal Hospice Baggrund Palliativ

Læs mere

Tværsnitsundersøgelse. Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010

Tværsnitsundersøgelse. Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010 Tværsnitsundersøgelse Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010 Formål POTA: Er der en smerterelateret årsag til patientens ophold på POTA? Beskrivelse og analyse af peri-operative smerte- og bivirkningsbehandling

Læs mere

Anmeldelse af behandling af data

Anmeldelse af behandling af data Anmeldelse af behandling af data 1. Skema udfyldt af: Marie Oxenbøll-Collet Dato: 17.03.2016 2. Databehandlingen er omfattet af Region Hovedstadens paraplyanmeldelse vedr.: OBS: kun 1 X 2007-58-0006 Patientbehandling

Læs mere

Intensivdelirium CAM-ICU. Helle Svenningsen

Intensivdelirium CAM-ICU. Helle Svenningsen Intensivdelirium CAM-ICU Indhold Hvad er delirium hos intensivpatienten Undertyper Risikofaktorer Patient fortællinger Scoringen med CAM-ICU inkl. øvelser Dansk incidensstudie Sygeplejen ved delirium Evt.

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer)

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Juni 2010 - februar 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte-

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

NAPS. Nurse Administered Propofol Sedation

NAPS. Nurse Administered Propofol Sedation Nurse Administered Propofol Sedation Opstart NAPS kom til Danmark i 2007 Første hospital til at indføre Naps i Danmark var Gentofte Hospital. Et hold af læger og sygeplejersker var på studiebesøg i Oregon.

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

De Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge

De Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge De Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Mandag den 2. juni 2014 i Aalborg Torsdag den 12. juni 2014 i Odense Mandag

Læs mere

EPS. Årsrapport 2009. Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje

EPS. Årsrapport 2009. Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Årsrapport 2009 Accelererede operationsforløb innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje 1 Accelererede operationsforløb - Innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje startede i

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013 Medicinsk behandling i psykiatrien, muligheder og udfordringer Michael Schmidt Ledende overlæge Vordingborg 22-10-2013 Medicin i Psykiatrien Hvorfor nu det? Vores kæreste og mest private eje Her er vores

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Jesper Simonsen, Datalogi, RUC Ivan Lund Pedersen, Roskilde Amt John Møller-Jensen, CSC Scandihealth

Jesper Simonsen, Datalogi, RUC Ivan Lund Pedersen, Roskilde Amt John Møller-Jensen, CSC Scandihealth Jesper Simonsen, Datalogi, RUC Ivan Lund Pedersen, Roskilde Amt John Møller-Jensen, CSC Scandihealth Agenda Evidensbaseret IT-udvikling: se www.healthcareit.dk/evidence.html Projektet, effektmål og målemetoder

Læs mere

RISIKOVURDERING PRÆMEDIKATION

RISIKOVURDERING PRÆMEDIKATION RISIKOVURDERING Baseret på vurdering af funktionsindskrækninger af de vigtige organsystemer. ASA klassifikation fra 1962 er stadig i brug - 5 grupper og "E" for emergency. Mangler: alder - efter 70 år

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Resultater af undersøgelsen Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit - et pilotprojekt om løbende monitorering af den

Resultater af undersøgelsen Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit - et pilotprojekt om løbende monitorering af den Resultater af undersøgelsen Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit - et pilotprojekt om løbende monitorering af den patientoplevede kvalitet på sygehusene i Region Hovedstaden Enheden

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov

Læs mere

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit Projektbeskrivelse Oktober 2016 Ortopædkirurgisk Afsnit Hospitalsenhed Midt, Viborg Løvendahl BE, Bitsch AM, Nielsen SN,

Læs mere

Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed

Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed FSNS, Middelfart maj 2014 Kirsten Givard Implementering af en smertevurderingsskala (PAS) til patienter med Definition af smerte

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Patientinddragelse i Hjerte-, Lungeog Karkirurgisk afd. T

Patientinddragelse i Hjerte-, Lungeog Karkirurgisk afd. T Patientinddragelse i Hjerte-, Lungeog Karkirurgisk afd. T Gitte Bekker, oversygeplejerske Britt Borregaard, udviklingssygeplejerske Lisette B. Bjerregaard, kvalitetskoordinator Udvikling af strategi for

Læs mere

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Indhold Indledning Resume og vurdering Konklusion Oplæg til smertebehandling Dataopgørelse Indledning En sufficient døgndækkende

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Rapport efter indførelse af ny smerte- og kvalme behandlingsplan til Cystektomi

Rapport efter indførelse af ny smerte- og kvalme behandlingsplan til Cystektomi Rapport efter indførelse af ny smerte- og kvalme behandlingsplan til Cystektomi Feb April 2012 Indhold: Indledning s. 1 Vurdering og resumé af resultater efter ny plan s. 2 Den nye smerte og kvalmeplan

Læs mere

Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste

Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste Tak for jeres deltagelse i pilottest af Sikker Kirurgi Tjeklisten, som er et projekt regionerne i fællesskab går ind i. Regionerne har udvalgt og understøtter afdelinger

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Mikrosystemer. Fra idé til virkelighed. At indføre mikrosystemer i Danmark: 16-04-2008

Mikrosystemer. Fra idé til virkelighed. At indføre mikrosystemer i Danmark: 16-04-2008 Mikrosystemer At indføre mikrosystemer i Danmark: Fra idé til virkelighed 1 Indlæg Idé og inspiration Sammenhæng med Den Danske Kvalitetsmodel De første spæde trin Fremtiden 2 Arne Poulstrup, Centerchef,

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, 2 80.000 danskere er demente 40-50.000 har Alzheimers

Læs mere

Standarder og kliniske databaser

Standarder og kliniske databaser National Databasedag i Danske Regioner den 2. april 2014 Standarder og kliniske databaser - behov for begrebs- og metoderevision Cheflæge Paul D. Bartels Om standarder i de kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

Caserapport om Relationel koordination i Region Nord. Koordinering af samarbejdet omkring medicinske problemstillinger hos ortopædkirurgisk patienter

Caserapport om Relationel koordination i Region Nord. Koordinering af samarbejdet omkring medicinske problemstillinger hos ortopædkirurgisk patienter Caserapport om Relationel koordination i Region Nord Koordinering af samarbejdet omkring medicinske problemstillinger hos ortopædkirurgisk patienter Ortopædkirurgisk Afdeling og Medicinsk Endokrinologisk

Læs mere

Øjenlægernes Hus. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Øjenlægernes Hus. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Øjenlægernes Hus Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 25-02-2015 Gyldig til 21-04-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau

Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD, lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk

Læs mere

PSYKIATRISK CENTER SCT HANS

PSYKIATRISK CENTER SCT HANS Tilsynet i henhold til grundlovens 71 2012-13 71 Alm.del Bilag 91 Offentligt RISIKOVURDERINGER PSYKIATRISK CENTER SCT HANS Tine Wøbbe, ledende psykolog, afd. R, Psykiatrisk Center Sct Hans Retspsykiatrisk

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 296 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 71

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Neurologi. Den forventede udvikling i aktiviteten indenfor specialet:

Neurologi. Den forventede udvikling i aktiviteten indenfor specialet: Den forventede udvikling i aktiviteten indenfor specialet: Neurologi 1. Udvikling i de forskellige neurologiske sygdomme og demografisk udvikling... 2 2. Best practice... 4 3. Neurorehabilitering... 4

Læs mere

Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety)

Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety) Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety) Patientsikkerhedstemadag Hospitalsenheden Vest d. 10. april 2014 www.regionmidtjylland.dk Hvorfor er det aktuelt at drøfte

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 402 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 + = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium

Læs mere

Studietur til Dundee Skotland

Studietur til Dundee Skotland Studietur til Dundee Skotland Den specielle interessegruppe for lysbehandling ( SIG-lys) besøgte Lysafsnittet på Ninewells Hospital i Dundee 26.05.-29.05.2005 16-05-2012 1 SIG-Lys Består af 8 sygeplejersker

Læs mere

Patientinddragelse i forskning

Patientinddragelse i forskning Patientinddragelse i forskning FORSKIGS- OG IOVATIOSPROGRAMMET FOOD GO EMPOWER MEDICISK AFDELIG O, HERLEV HOSPITAL, RT, MSc, Phd Food n Go Empower Formål At udvikle, teste og implementere it-løsninger

Læs mere

Vestegnsprojektet. Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL

Vestegnsprojektet. Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Svarrapport 12 Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Indledning

Læs mere

Kommunikation og den vanskelige samtale

Kommunikation og den vanskelige samtale Kommunikation og den vanskelige samtale Vanskelige Hindsgavl Symposiet 25. 26. januar 2013 Kommunikation og den vanskelige samtale nødvendige Hindsgavl Symposiet 25. 26. januar 2013 Betydningen af god,

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2012 RANDERS KOMMUNE MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for alle modtagere af hjemmepleje i Randers Kommune

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse

Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse Reservelæge Rikke Rass Winkel 1 Reservelæge Anke Hofmann 2 Overlæge Charlotte Strandberg 1

Læs mere

Smertebehandling i almen praksis

Smertebehandling i almen praksis Regional audit om Smertebehandling i almen praksis Svarrapport 25 læger I samarbejde med: Lægemiddelteamet Smertebehandling i almen praksis i Region Syddanmark Denne rapport beskriver resultaterne fra

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Klinisk vejledning for Patientdagbøger

Klinisk vejledning for Patientdagbøger Whiston Hospital Intensivafdeling og Intermediært afsnit Klinisk vejledning for Patientdagbøger Oktober 2006 Opdateres oktober 2007 Dr. Christina Jones 061128 Klinisk vejledning for patientdagbøger Whiston

Læs mere

Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling O Aarhus universitetshospital

Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling O Aarhus universitetshospital Planlagt indlagte patienters oplevelser: Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling O Aarhus universitetshospital Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (24) 4,06 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 (22) Patientinvolvering

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation Dansk Center for Organdonation spørgeskemaundersøgelse 2015 Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne afdelingsresultater Afdelingsrapport for Aarhus Universitetshospital,

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus Vejle symposium 3.12.2015 Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Den uhelbredeligt syge kræft

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

ASUSI-projektet - et projekt om Arbejdsmiljø, Sygefravær, Udstødning, Social Arv og Intervention Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen

ASUSI-projektet - et projekt om Arbejdsmiljø, Sygefravær, Udstødning, Social Arv og Intervention Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen ASUSI-projektet - et projekt om Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen Delprojekt: Sygefravær og sygedagpenge i Danmark gennem de sidste år v/ Kristina Johansen - Elsebeth Lynge September 8 Center for Forskning

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

Program for anæstesisygepleje symposium, 12. november 2015 Rigshospitalet, Auditorium 1

Program for anæstesisygepleje symposium, 12. november 2015 Rigshospitalet, Auditorium 1 Program for anæstesisygepleje symposium, 12. november 2015 Rigshospitalet, Auditorium 1 Kl. 08.00-09.00 Registrering og morgenmad Kl. 09.00 09.05 Velkomst v/ Anæstesisygeplejerske og uddannelsesleder Britta

Læs mere

Forskningsrådet DASYS 2013. Stilling og ansættelsessted. Mobil: +4523480748 / +4538684798 (fastnet)

Forskningsrådet DASYS 2013. Stilling og ansættelsessted. Mobil: +4523480748 / +4538684798 (fastnet) Forskningsrådet DASYS 2013 Tove.lindhardt.damsgaard@regionh.dk Mobil: +4523480748 / +4538684798 (fastnet) Patientinddragelse og empowerment Tove Lindhardt Formand, udpeget af DASYS bestyrelsen Klinisk

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Kursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge

Kursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Kursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Tirsdag d. 11. november 2014 i Odense Velkommen til kursus i vågen sedation ved brug af lattergas

Læs mere

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand Almene spørgsmål 1.1 Hvad er dit køn? ( ) Kvinde ( ) Mand 1.2 Hvad er din alder? ( ) Under 20 år ( ) 20-29 år ( ) 30-39 år ( ) 40-49 år ( ) 50-59 år ( ) 60-69 år ( ) Ældre end 69 år 1.3 Hvilken region

Læs mere

Behandling af cancersmerter

Behandling af cancersmerter Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter

Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter 2013 Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter Enhed for Akut Smertebehandling, Operation & anæstesi, HOC, Rigshospitalet Region Hovedstaden 1 Afsluttende rapport for EASs arbejde i ØNH-regi Indhold Indledning

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere