Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015
|
|
- Frida Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian Knus Larsen Januar 2015
2 Denne rapport er en del af Center for Militære Studiers forskningsbaserede myndighedsbetjening for Forsvarsministeriet. Formålet med rapporten er at skabe en faktuel basis for diskussionen om mål og midler i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Surveyet gentages årligt. Center for Militære Studier er et forskningscenter på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. På centret forskes der i sikkerheds- og forsvarspolitik samt militær strategi, og centrets arbejde danner grundlag for forskningsbaseret myndighedsbetjening af Forsvarsministeriet og de politiske partier bag forsvarsforliget. Denne rapport er et analysearbejde baseret på forskningsmæssig metode. Rapportens konklusioner kan således ikke tolkes som udtryk for holdninger hos den danske regering, det danske forsvar eller andre myndigheder. Læs mere om centret og dets aktiviteter på: Projektgruppe: Seniorforsker, ph.d., Kristian Søby Kristensen Seniorforsker, ph.d., Henrik Ø. Breitenbauch Forskningsassistent, ph.d., Kristian Knus Larsen Stud.scient.pol., Mikkel Broen Jakobsen og stud.mag., Christian Duckert Perrild har bistået projektgruppen med databehandling. ISBN: I
3 Indholdsfortegnelse 1. HIGHLIGHTS Sammenhæng i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik Begivenhederne i Ukraine USA og NATO prioriteres højere Arktis er vigtig, men ikke så vigtig som tidligere METODE RESULTATER Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioriteter Danmarks alliancer Forsvarspolitik Militære operationer II
4
5 1. Highlights Center for Militære Studiers sikkerhedspolitiske barometer 2015 giver indsigt i, hvad der optager politikere, embedsmænd, officerer, journalister og forskere i. Hvad synes de om Danmarks udenrigspolitik? Hvordan vurderer de betydningen af krisen i Ukraine? Var krigen i Afghanistan en succes? Mener de, beslutningen om at deltage i indsatsen mod IS i Irak er rigtig? Hvilke trusler står Danmark overfor, og hvordan rangeres truslerne indbyrdes? Hvilke kapaciteter skal forsvaret prioritere? Det er bare nogen af de spørgsmål Center for Miltære Studier i vores sikkerhedspolitiske barometer stiller de personer, der former, forstår og fortæller om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Ved at trække på indsigter og erfaringer fra dem, der faktisk beskæftiger sig med dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, ønsker vi, at producere et samlende billede af status for dansk udenrigspolitik. I år er det andet år at CMS gennemfører sit ekspertsurvey, og vi har gentaget mange af sidste års spørgsmål. Det giver muligheder for at undersøge både kontinuitet og forandring i de meninger, respondenterne giver udtryk for. Vi kan altså identificere både et øjebliksbillede og begynde at se tendenser over tid. På den baggrund giver undersøgelsen også grundlaget for en tilbagevendende diskussion om udviklingen i udfordringer, mål og midler i dansk udenrigspolitik. Kendetegnende for dette års suvey-resultater er den høje grad af kontinuitet, når resultaterne sammenlignes med sidste års survey. Målgruppens svar fra stemmer, med få undtagelser og enkelte variationer, ganske godt overens med svarene fra Idet respondenterne i høj grad er de samme, bør det nok ikke overraske. Det indikerer dog, at mange holdninger om dansk udenrigspolitik, selv med kriser og markante begivenheder globalt såvel som i dansk nærområde, er af blivende og grundlæggende karakter. Måske de mere er holdninger om os selv, end om det derude? Udover kontinuitet, finder vi i årets undersøgelse fire forhold af særlig betydning: Der sættes spørgsmålstegn ved sammenhængen i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik Begivenhederne i Ukraine vurderes som centrale for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik USA og NATO prioriteres højere for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i Arktis er vigtig, men ikke så vigtig som tidligere 1.1 Sammenhæng i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik Danmark fører en aktivistisk udenrigspolitik i dag. 86 procent af respondenterne er enige i det udsagn. Men hvor der er enighed om karakteristikken af politikken, er der ikke enighed i, at 1
6 den politik er sammenhængende. Det fremgår af figur 1 nedenfor, at 44 procent og altså under halvdelen af respondenterne mener, at dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik er sammenhængende. Selv om en mindre del end i 2013 mener at politikken er usammenhængende, er tallet stadig markant. Især når det tages i betragtning, at op mod halvdelen af respondenterne er direkte engageret i at udføre og udforme selvsamme politik. Figur 1: I hvilken grad respondenterne mener, at DK har en sammenhængende udenrigs- og sikkerhedspolitik. Gennemsnit og procent I høj grad I lav grad 36 I høj grad I lav grad At mange respondenter stiller spørgsmålstegn ved sammenhængen i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik kan på den ene side være udtryk for sund skepsis og politisk uenighed, men det kan på den anden side også være udtryk for grundlæggende udfordringer i at føre, hvad der er enighed om er en aktivistisk udenrigspolitik, og for begivenheder hvis betydning vi endnu ikke har debatteret færdigt. Det fremgår af figur 2, at 75 procent af respondenterne mener at en aktivistisk udenrigspolitik er svaret på fremtidens udfordringer. 2
7 Figur 2: Er en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik svaret på fremtidige udfordringer? Procent I høj grad I lav grad I høj grad I lav grad Samtidig viser figur 3, der samler en række udsagn om respondenternes holdning til betydningen af Ukrainekrisen for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, at begivenhederne ses som alvorlige. Hele 89 procent mener, at de har stor betydning for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, og 70 procent mener, at Ukrainekrisen bør føre til en gentænkning af udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Omvendt mener respondenterne ikke, at Ukrainekrisen reducerer Danmarks mulighed for at føre en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Kun 16 procent er af den opfattelse. Spørgsmålet om sammenhæng er dermed tilsyneladende ikke et spørgsmål om aktivisme, men et spørgsmål om hvordan aktivismen skal og kan udformes. 3
8 Figur 3: Holdning til betydningen af Ukrainekrisen for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Procent.. 3a. Begivenhederne i Ukraine har stor betydning for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. 3b. Den sikkerhedspolitiske situation i Ukraine reducerer Danmarks mulighed for at føre en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik c. Danmark bør gentænke sin udenrigs- og sikkerhedspolitik som følge af begivenhederne i Ukraine. 3d. Danmark bør nedsætte en forsvarskommission som følge af begivenhederne i Ukraine Begivenhederne i Ukraine Der er som nævnt ovenfor konsensus om den afgørende men uafklarede betydning af Ukrainekrisen for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Udover de markante tal allerede nævnt, viser figur 4, at NATO s initiativer på sit topmøde i Wales i september nyder generel opbakning blandt respondenterne. 55 procent mener således, at Danmark bør leve op til NATO s målsætning om at anvende 2 procent af BNP på forsvaret, og samtidig mener 72 procent, at Danmark bør give høj prioritet til NATO s nye reaktionsstyrke. 4
9 Figur 4: Holdning til NATO s initiativer på topmødet i Wales i september. Procent.. 4a. Danmark bør leve op til NATO s målsætning om, at medlemslandene bør bruge 2 procent af BNP på forsvaret. 4b. Danmark bør i sin forsvarspolitik give høj prioritet til deltagelse i NATO s nyoprettede reaktionsstyrke Bemærkelsesværdigt i den forbindelse er også den brede generelle opbakning til de foranstaltninger, Vesten har benyttet sig af overfor Rusland. Det fremgår af figur 5, hvor målrettede individuelle sanktioner, generelle økonomiske sanktioner, øget NATO tilstedeværelse i sine østlige medlemslande og ikke-militær bistand til Ukraines sikkerhedssektor alle nyder støtte af mere end 50 procent af respondenterne. 35 procent mener endda, at Vesten bør inkludere våbenhjælp i sin støtte til Ukraine. 5
10 Figur 5: Holdning til hvilke foranstaltninger Vesten bør benytte sig af overfor Rusland. Procent.. 5a. Indrejseforbud for højtstående russere til EU er 5b. Indefrysning af højtstående russeres økonomiske egnet som foranstaltning. midler i Europa er egnet som foranstaltning c. Økonomiske sanktioner er en egnet foranstaltning. 5d. NATO bør øge sin tilstedeværelse i de østlige medlemslande e.Vesten bør yde bistand til Ukraines sikkerhedssektor (eksklusive våbenhjælp) 5f.Vesten bør yde bistand til Ukraines sikkerhedssektor (inklusive våbenhjælp)
11 Samlet set er der klar opbakning til en håndfast kurs over for Rusland, og ekspertsurveyets respondenter bakker tydeligt op om den eksisterende politik og vil endda være med til en stramning af den nuværende kurs. I surveyet har vi også spurgt til konsekvenserne af krisen og det tilspidsede forhold til Ruslands betydning for andre emner og i andre regioner. Her er billedet mindre klart. Respondenterne er ikke enige i deres vurdering af, hvorvidt Vestens krise med Rusland vil skabe konflikt i Arktis. Det fremgår af figur 6. Her mener 37 procent, at det vil blive resultatet, mens 34 procent mener det modsatte. Den uenighed er måske i sig selv et udtryk for de uforudsigelige vilkår for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Mere klar er respondenternes vurdering af Ruslands betydning i forhold til at bekæmpe IS. Her mener 54 procent, at krisen med Rusland vil indvirke negativt på muligheden for at intervenere i Syrien for at bekæmpe IS. Figur 6: Holdning til betydningen af krisen med Rusland for andre emner og regioner. Procent.. 6a. Vestens krise med Rusland vil skabe konflikt i Arktis. 6b. Vestens krise med Rusland vi have en negativ indvirkning på muligheden for at intervenere i Syrien med henblik på at bekæmpe IS USA og NATO prioriteres højere I surveyet har vi også spurgt til Danmarks alliancer og til betydningen af en række internationale organisationer for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Selv om vurderingerne af både internationale organisationer og partneres betydning er ganske konstant, så springer to tendenser i øjnene set i forhold til respondenternes svar fra sidste år. Figur 7 og 8 viser begge at USA tillægges større betydning i år. USA ses som det vigtigste foregangsland for Danmark i sin udenrigs- og sikkerhedspolitik modsat sidste år, hvor den position tilfaldt Storbritanni- 7
12 en. Tilsvarende har USA også overhalet Storbritannien som det land, respondenterne mener, at Danmark har størst fordel af at operere sammen med. Figur 7: Hvilket land der ifølge respondenterne er foregangsland for Danmark på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Procent. 3% 2% 2% 1% USA 7% 6% 39% Storbritannien Tyskland Andet 7% Norge Holland Frankrig 33% Sverige Finland % 2% 1% 5% 6% 9% 12% 29% 33% Storbritannien USA Norge Andet Tyskland Holland Frankrig Sverige Finland Figur 8: Holdning til i hvilken grad Danmark har fordel af at operere sammen med følgende lande. Gennemsnit
13 Hvis man skal forsøge at give en forklaring på den udvikling, kan et bud være, at USA i er vendt tilbage på den globale sikkerhedspolitiske scene. I modsætning til interventionen i Libyen i 2011 og den uklare linje overfor Assad i 2012 og 2013 har USA påtaget sig en klar lederrolle i forhold til indsatsen mod IS en intervention der også i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik har fyldt meget i. Tilsvarende har Ukrainekrisen utvivlsomt medvirket til en reaktualisering af europæisk sikkerhed i USA, såvel som en erkendelse af USA s fortsatte betydning for håndteringen af sikkerhedspolitiske kriser i Europa. For Danmark betyder et usikkert nærområde at USA s betydning stiger. Nye sikkerhedspolitiske udfordringer i nærområdet er måske tilsvarende grunden til, at også Tyskland vurderes højere blandt lande som Danmark har fordel af at operere sammen med. At nærområdets sikkerhedspolitiske situation spiller en større rolle afspejler sig nok også i vurderingen af hvilke forhold, der anses at udgøre en trussel mod Danmark. Igen er den overordnede tendens kontinuitet. Men indenfor den trend anses truslen fra fejlslagne stater som mindre alvorlig end sidste år. Samtidig er den mest markante stigning om end fra meget lavt niveau truslen fra konventionel krig. Det fremgår af figur 9. Figur 9: Holdning til i hvilken grad nedenstående forhold udgør en trussel mod Danmark. Gennemsnit Måske er den usikkerhed Ukrainekrisen skaber i Europa og den deraf følgende revurdering af hvilke forhold der udgør trusler mod Danmark også forklaringen på hvorfor NATO, fremfor EU som i 2013, vurderes som den vigtigste internationale organisation for Danmark, jf. figur 10. 9
14 Figur 10: I hvilken grad respondenterne mener, at følgende internationale organisationer er vigtige for Danmark. Gennemsnit Arktis er vigtig, men ikke så vigtig som tidligere Grønland skal prioriteres højt i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det fremgår af figur 11, at der er enighed om det udsagn. Men enigheden er mindre udtalt i end året før. Hvor hele 89 procent var enige i denne opfattelse i 2013, er tallet i 75 procent hvilket dog stadig er et markant resultat. Figur 11: I hvilken grad respondenterne er enige i, at Grønland bør prioriteres højt i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Procent Hvor 45 procent af respondenterne i 2013 svarede, at de mente at Grønland ville blive selvstændigt indenfor 20 år, er andelen af respondenter, der stadig deler den opfattelse, faldet til kun 19 procent. Et ganske dramatisk fald, der kan findes flere forklaringer på. Et bud er nok 10
15 en kombination af en øget bevidsthed om Grønlands økonomiske udfordringer, der forstærkes af de endnu manglende investeringer i naturressourcer samt den usikre indenrigspolitiske situation i Grønland i løbet af. Endelig er Arktis blevet overhalet af efterretning som det vigtigste område for forsvaret at udvikle sine kapaciteter for at kunne imødegå nye trusler. Dog vurderes betydningen af Arktis stadig højt, og respondenterne mener stadig, at forsvaret bør udvikle sine arktiske kapaciteter de næste år. Det fremgår af figur 12. Figur 12: I hvilken grad respondenterne mener, at forsvaret har behov for at udvikle sine kapaciteter på en række områder inden for de næste fem år, for at kunne imødegå nye trusler. Gennemsnit I det følgende præsenterer vi undersøgelsens samlede resultater. Men først redegør vi kort for, hvordan vi har gennemført vores sikkerhedspolitiske barometer. 11
16 2. Metode Center for Militære Studiers sikkerhedspolitiske barometer 2015 er udarbejdet på grundlag af en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Center for Militære Studier ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet i løbet af efteråret. Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget blandt personer med særlig viden, indsigt og erfaring på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Der er således tale om et ekspertsurvey, der ikke kortlægger hvad alle danskere mener, men har til formål at formidle hvad de, som må formodes at have den største viden om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, mener. En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i Undersøgelsen i omfatter 379 personer og inkluderer ansatte i centraladministrationen, ansatte i forsvaret, politikere, forskere, meningsdannere og erhvervslivet. I udvælgelsen af respondenter er der ud over deres indsigt i udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold taget hensyn til at sikre en bred repræsentation af interesser, og det er blevet tilstræbt at skabe en ligelig fordeling af personer med tilknytning til det politiske system og personer, som står uden for dette. Det sikkerhedspolitiske barometer kan derfor ses som en valid måling af, hvad et bredt udsnit af danske eksperter mener om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Svarprocenten for undersøgelsen var 36 procent. Tabel 1 viser fordelingen af forskellige erhvervsgrupper blandt hhv. de adspurgte og de, som har besvaret undersøgelsen. Tabellen viser, at fordelingerne er nogenlunde ens, dog er der en underrepræsentation af politikersvar og en overrepræsentation af svar fra forsvaret og forskere. Tabel 2 viser fordelingen mellem respondenter fra statsmagten og respondenter uden for statsmagten blandt hhv. de adspurgte og de, som har besvaret undersøgelsen. Tabellen viser, at andelen af respondenter fra statsmagten og uden for statsmagten er lige stor blandt de indkomne svar. Tabel 1: Andelen af forskellige erhvervsgrupper blandt hhv. adspurgte og indkomne svar. Procent (antal i parentes). Adspurgte 12 Svar Politikere 18,5 (70) 11,0 (15) Embedsmænd 26,6 (101) 24,3 (33) Forsvaret 11,1 (42) 14,0 (19) Forskere 20,6 (78) 24,3 (33) Journalister 6,6 (25) 7,4 (10) Erhverv og brancheorganisationer 10,0 (38) 11,8 (16) Andre 6,6 (25) 7,4 (10) Total 100 (379) 100 (136)
17 Tabel 2: Andelen af respondenter fra statsmagten og uden for statsmagten blandt hhv. adspurgte og indkomne svar. Procent (antal i parentes). Adspurgte Svar Total Del af statsmagten 56,2 43,8 100 Ikke del af statsmagten 49,3 50,7 100 Det sikkerhedspolitiske barometer indeholder spørgsmål, der falder inden for følgende fire temaer: 1) Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioriteter 2) Danmarks alliancer 3) Danmarks forsvarspolitik 4) Militære operationer Der kan desuden skelnes mellem spørgsmål af mere generel karakter og spørgsmål, der knytter sig til specifikke, aktuelle problematikker. Spørgsmålene har været formuleret som påstande, hvor respondenterne kunne erklære deres grad af enighed ved at svare meget enig / i meget høj grad, enig / i høj grad, hverken/eller, uenig / i lav grad, meget uenig / i meget lav grad eller ved ikke. For overskuelighedens skyld er nogle af undersøgelsens resultater præsenteret ved at slå hhv. de to positive kategorier og de to negative kategorier sammen. Fx er kategorierne meget enig og enig slået sammen til kategorien enig, mens kategorierne uenig og meget uenig er slået sammen til kategorien uenig. Ved ikke -svar er konsekvent udeladt af de præsenterede resultater. I det følgende præsenteres resultaterne af Center for Militære Studiers sikkerhedspolitiske barometer 2015 opdelt i de fire overordnede temaer. I fremstillingen er medtaget figurer fra sidst års undersøgelse, så det er muligt at se, om der er sket en udvikling i besvarelserne. Desuden er der i dette års undersøgelse tilføjet en række nye spørgsmål for at få eksperternes vurdering af aktuelle begivenheder. Det har betydet at nogle få spørgsmål fra sidste års undersøgelse er udgået fordi de knyttede sig til begivenheder, der er blevet mindre aktuelle det forløbne år. Det skal slutteligt nævnes, at resultaterne fra Center for Militære Studiers sikkerhedspolitiske barometer 2015 figurerer som -resultater, fordi data er indsamlet i, ligesom resultaterne af sidste års undersøgelse figurerer som 2013-resultater, fordi data er indsamlet i Data ligger desuden tilgængeligt på Center for Militære Studiers hjemmeside, og det står således enhver interesseret frit for at foretage sine egne analyser på baggrund heraf. 13
18 3. Resultater 3.1 Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioriteter Figur 13: Respondenternes syn på dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Gennemsnit. I meget lav grad I meget høj grad Har DK haft aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik de sidste 20 år? 4,3 4,2 Beskriver aktivisme dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i dag? 3,4 3,9 Er en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik svaret på fremtidige udfordringer? Har DK haft indflydelse gennem sin udenrigs- og sikkerhedspolitik de sidste 20 år? 3,6 3,6 3,8 3,8 Har DK indflydelse gennem sin udenrigs- og sikkerhedspolitik i dag? 3,2 3,7 Står den danske indsats mål med det, som investeres? 3,2 3, Figur 14: Har Danmark haft en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik de sidste 20 år? Procent I høj grad I lav grad 91 I høj grad I lav grad 14
19 Figur 15: Beskriver aktivisme dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i dag? Procent I høj grad I lav grad I høj grad I lav grad Figur 16: Har Danmark haft indflydelse gennem sin udenrigs- og sikkerhedspolitik de sidste 20 år? Procent I høj grad I lav grad I høj grad I lav grad Figur 17: Har Danmark indflydelse gennem sin udenrigs- og sikkerhedspolitik i dag? Procent I høj grad I lav grad I høj grad I lav grad 15
20 Figur 18: Er en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik svaret på fremtidige udfordringer? Procent I høj grad I lav grad I høj grad I lav grad Figur 19: Står den danske indsats mål med det, som bliver investeret? Procent I høj grad I lav grad I høj grad I lav grad 16
21 Figur 20: I hvilken grad respondenterne finder en række emner vigtige i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Gennemsnit Figur 21: I hvilken grad respondenterne finder en række redskaber vigtige i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Gennemsnit
22 Figur 22: I hvilken grad respondenterne mener, at DK har en sammenhængende udenrigs- og sikkerhedspolitik. Gennemsnit og procent I høj grad I lav grad 36 I høj grad I lav grad 18
23 Figur 23: Hvilket land der ifølge respondenterne er foregangsland for Danmark på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Procent. 7% 7% 3% 2% 2% 1% 6% 39% USA Storbritannien Tyskland Andet Norge Holland Frankrig 33% Sverige Finland % 1% 6% 5% 3% 33% Storbritannien USA Norge 9% Andet Tyskland Holland 12% Frankrig Sverige 29% Finland 19
24 Figur 24: Betydningen af Ukrainekrisen for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Gennemsnit. Meget uenig Meget enig Begivenhederne i Ukraine har stor betydning for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik 4,2 Den sikkerhedspolitiske situation i Ukraine reducerer Danmarks mulighed for at føre en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. 2,3 Danmark bør gentænke sin udenrigs- og sikkerhedspolitik som følge af begivenhederne i Ukraine. 3,8 Danmark bør nedsætte en forsvarskommission som følge af begivenhederne i Ukraine. 3,3 Danmark bør leve op til NATOs målsætning om, at medlemslandene bør bruge 2 procent af BNP på forsvaret. 3,4 Danmark bør i sin forsvarspolitik give høj prioritet til deltagelse i NATOs nyoprettede reaktionsstyrke. 3,9 Figur 25: Begivenhederne i Ukraine har stor betydning for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Procent. 4 7 Enig Uenig Figur 26: Den sikkerhedspolitiske situation i Ukraine reducerer Danmarks mulighed for at føre en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Procent Enig 20 Uenig 65 20
25 Figur 27: Danmark bør gentænke sin udenrigs- og sikkerhedspolitik som følge af begivenhederne i Ukraine. Procent Enig Uenig 70 Figur 28: Danmark bør nedsætte en forsvarskommission som følge af begivenhederne i Ukraine. Procent Enig Uenig 21 Figur 29: Danmark bør leve op til NATO s målsætning om, at medlemslandene bør bruge 2 procent af BNP på forsvaret. Procent. 29 Enig 55 Uenig 16 21
26 Figur 30: Danmark bør i sin forsvarspolitik give høj prioritet til deltagelse i NATO s nyoprettede reaktionsstyrke. Procent Enig Uenig 72 Figur 31: I hvilken grad respondenterne er enige i, at Grønland bør prioriteres højt i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Gennemsnit og procent
27 Figur 32. I hvilken grad respondenterne er enige i, at en stor kinesisk tilstedeværelse i Grønland udgør et sikkerhedsproblem. Gennemsnit og procent
28 Figur 33: I hvilken grad respondenterne er enige i, at Vestens krise med Rusland vil skabe konflikt i Arktis. Gennemsnit og procent Enig Uenig 34 24
29 Figur 34: I hvilken grad respondenterne er enige i, at Grønland vil blive selvstændigt inden for 10 år. Gennemsnit og procent
30 Figur 35: I hvilken grad respondenterne er enige i, at Grønland vil blive selvstændigt inden for 20 år. Gennemsnit og procent
31 Figur 36: I hvilken grad respondenterne er enige i, at Grønland IKKE vil blive selvstændigt inden for 20 år. Gennemsnit og procent
32 3.2 Danmarks alliancer Figur 37: I hvilken grad respondenterne mener, at følgende lande er vigtige alliancepartnere for Danmark. Gennemsnit Figur 38: I hvilken grad respondenterne mener, at Danmark har fordel af at operere sammen med følgende lande. Gennemsnit
33 Figur 39: I hvilken grad respondenterne mener, at følgende internationale organisationer er vigtige for Danmark. Gennemsnit Figur 40: I hvilken grad respondenterne mener, at værdier er en drivkraft i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Gennemsnit og procent I høj grad I lav grad I høj grad I lav grad 29
34 Figur 41: I hvilken grad respondenterne mener, at interesser er en drivkraft i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Gennemsnit og procent I høj grad I lav grad 87 I høj grad I lav grad 30
35 3.3 Forsvarspolitik Figur 42: I hvilken grad respondenterne mener, at nedenstående forhold udgør en trussel mod Danmark. Gennemsnit Figur 43: I hvilken grad respondenterne er enig i fire udsagn om konsekvenserne ved at fusionere forsvarsministeriet og forsvarskommandoen. Gennemsnit. Meget uenig Meget enig Mere effektiv sagsbehandling 3,1 3,3 Mindre indsigt i forsvarets arbejde og derfor mindre demokratisk kontrol 2,8 2,7 Mere effektive internationale operationer 2,7 2,9 Mere effektiv økonomistyring 3,3 3,
36 Figur 44: Holdning til om fusionen af forsvarsministeriet og forsvarskommandoen giver mere effektiv sagsbehandling. Procent Figur 45: Holdning til om fusionen af forsvarsministeriet og forsvarskommandoen vil medføre mindre indsigt i forsvarets arbejde og derfor mindre demokratisk kontrol. Procent Figur 46: Holdning til om fusionen af forsvarsministeriet og forsvarskommandoen vil medføre mere effektive internationale operationer. Procent
37 Figur 47: Holdning til om fusionen af forsvarsministeriet og forsvarskommandoen vil medføre en mere effektiv økonomistyring. Procent Figur 48: Respondenternes holdning til, hvordan flyvevåbnet bør udstyres, når F-16 flyende må udfases pga. alder. Gennemsnit. I mindre grad I meget høj grad 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 Har DK brug for nye kampfly? 3,4 3,8 Bør DK anskaffe droner i stedet for kampfly? 2,0 2,2 Bør DK anskaffe både droner og kampfly? 3,1 3,1 Bør DK anskaffe kamphelikoptere i stedet for kampfly? 2,1 Bør DK anskaffe transportfly i stedet for kampfly? 2,
38 Figur 49: Mener du, at Danmark har brug for nye kampfly? Procent I høj grad I lav grad I høj grad I lav grad Figur 50: Mener du, at Danmark bør anskaffe droner i stedet for kampfly? Procent I høj grad I lav grad I høj grad I lav grad Figur 51: Mener du, at Danmark bør anskaffe droner og kampfly? Procent I høj grad I lav grad 14 I høj grad I lav grad 34
39 Figur 52: Mener du at Danmark bør anskaffe kamphelikoptere i stedet for kampfly? Procent I høj grad I lav grad 67 Figur 53: Mener du at Danmark bør anskaffe transportfly i stedet for kampfly? Procent I høj grad I lav grad 35
40 Figur 54: I hvilken grad respondenterne mener, at det danske forsvarsforbehold bør afskaffes. Gennemsnit og procent I høj grad I lav grad I høj grad I lav grad 36
41 3.4 Militære operationer Figur 55: Respondenternes holdning til den danske indsats i Afghanistan. Gennemsnit. Meget uenig Meget enig 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 Danmark trækker sig ud af Afghanistan for tidligt 2,5 2,4 Danmark efterlader Helmand i en bedre situtation end i 2006 Danmark efterlader Afghanistan i en bedre situation end i ,3 3,2 3,4 3,3 Danmarks indsats i Afghanistan har givet indflydelse hos allierede 4,2 4,2 Danmarks indsats i Afghanistan har været for militært fokuseret 3,2 3,2 Danmarks indsats i Afghanistan har været for civilt fokuseret 2,3 2,2 Danmark har lært meget af indsatsen i Afghanistan 3,7 4, Figur 56: Danmark trækker sig ud af Afghanistan for tidligt. Procent
42 Figur 57: Danmark efterlader Helmand i en bedre situation end i Procent Figur 58: Danmark efterlader Afghanistan i en bedre situation end i Procent Figur 59: Danmarks indsats i Afghanistan har givet indflydelse hos allierede. Procent
43 Figur 60: Danmarks indsats har været for militært fokuseret. Procent Figur 61: Danmarks indsats har været for civilt fokuseret. Procent Figur 62: Danmark har lært meget af indsatsen i Afghanistan. Procent
44 Figur 63: I hvilken grad respondenterne er enige i, at ISAF s operationer i Afghanistan fra har været en sejr. Gennemsnit og procent
45 Figur 64: I hvilken grad der er et behov for at foretage en evaluering af det danske engagement i Afghanistan. Gennemsnit og procent I høj grad I lav grad 72 Figur 65: På hvilke områder er der behov for at foretage en evaluering af det danske engagement i Afghanistan. Gennemsnit. I mindre grad I meget høj grad Den politiske styring. 3,8 Samarbejdet på ministerielt niveau. 3,8 Den civil-militære samtænkning. 4,1 De militære operationer i Helmand. 3,7 Relationen mellem forsvarsmininsteriets departement og underliggende myndigheder. 3,4 41
46 Figur 66: Der er behov for en evaluering af den politiske styring af det danske engagement i Afghanistan. Procent I høj grad I lav grad 71 Figur 67: Der er behov for en evaluering af samarbejdet på ministerielt niveau i forbindelse med det danske engagement i Afghanistan. Procent I høj grad I lav grad 67 42
47 Figur 68: Der er behov for en evaluering af den civil-militære tænkning i forbindelse med det danske engagement i Afghanistan. Procent I høj grad I lav grad 80 Figur 69: Der er behov for en evaluering af de militære operationer i forbindelse med det danske engagement i Afghanistan. Procent I høj grad I lav grad 66 Figur 70: Der er behov for en evaluering af relationen mellem forsvarsministeriets departement og underliggende myndigheder i forbindelse med det danske engagement i Afghanistan. Procent I høj grad I lav grad 29 43
48 Figur 71: I hvilken grad respondenterne mener, at Danmark siden 2001 har formået at samtænke civile og militære indsatser i internationale operationer. Gennemsnit og procent I høj grad I lav grad 25 I høj grad I lav grad Figur 72: I hvilken grad respondenterne mener, at forsvaret har behov for at udvikle sine kapaciteter på en række områder inden for de næste fem år, for at kunne imødegå nye trusler. Gennemsnit
49 Figur 73: Hvilke foranstaltninger Vesten bør benytte sig af over for Rusland. Gennemsnit. Meget uenig Meget enig 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 Indrejseforbud for højtstående russere til EU 3,6 Indefrysning af højtstående russeres økonomiske midler i Europa. Økonomiske sanktioner. 3,9 3,9 Vesten bør indføre yderligere økonomiske sanktioner over for Rusland 3,4 NATO bør øge sin tilstedeværelse i de østlige medlemslande. 3,7 Vesten bør yde bistand til Ukraines sikkerhedssektor (eksklusive våbenhjælp). 3,4 Vesten bør yde bistand til Ukraines sikkerhedssektor (inklusive våbenhjælp). 2,9 Figur 74: Indrejseforbud for højstående russere til EU er egnet som foranstaltning over for Rusland. Procent. 20 Enig 12 Uenig 68 Figur 75: Indefrysning af højstående russeres økonomiske midler i Europa er egnet som foranstaltning over for Rusland. Procent Enig Uenig 75 45
50 Figur 76: Økonomiske sanktioner er egnet som foranstaltning over for Rusland. Procent Enig Uenig 77 Figur 77: Vesten bør indføre yderligere økonomiske sanktioner over for Rusland. Procent. 21 Enig 53 Uenig 26 Figur 78: NATO bør øge sin tilstedeværelse i de østlige medlemslande. Procent Enig Uenig 64 46
51 Figur 79: Vesten bør yde bistand til Ukraines sikkerhedssektor (eksklusive våbenhjælp). Procent. 19 Enig Uenig Figur 80: Vesten bør yde bistand til Ukraines sikkerhedssektor (inklusive våbenhjælp). Procent Enig Uenig 27 Figur 81: Holdningen til Danmarks beslutning om at deltage som en del af den koalition, der skal bekæmpe Islamisk Stat. Gennemsnit. Meget uenig Meget enig 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 Det er en rigtig beslutning, at Danmark deltager i denne koalition. 4,2 Det er en rigtig beslutning, at Danmark bidrager med F-16 kampfly til koalitionen. Det er en rigtig beslutning, at Danmark bidrager med 120 soldater til militær kapacitetsopbygning i Irak. 4,0 4,1 Danmark bør også bidrage med konventionelle landtropper, hvis der bliver anmodet om det. 2,9 47
52 Figur 82: Det er en rigtig beslutning at Danmark deltager i den koalition, der skal bekæmpe Islamisk Stat. Gennemsnit Enig Uenig Figur 83: Det er en rigtig beslutning at Danmark bidrager med F-16 kampfly til den koalition, der skal bekæmpe Islamisk Stat. Gennemsnit Enig Uenig 77 Figur 84: Det er en rigtig beslutning at Danmark bidrager med 120 soldater til militær kapacitetsopbygning i Irak. Gennemsnit Enig Uenig 77 48
53 Figur 85: Hvis der bliver anmodet om det bør Danmark også bidrage med konventionelle landtropper til den koalition, der skal bekæmpe IS. Gennemsnit Enig Uenig 18 Figur 86: Holdningen til at intervenere i Syrien for at bekæmpe IS. Gennemsnit. Meget uenig Meget enig 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 Det er nødvendigt at intervenere i Syrien for at bekæmpe IS. 4,1 Danmark bør deltage i militære aktioner i Syrien. 3,3 Danmark bør deltage i militære aktioner i Syrien, hvis der foreligger et eksplicit FN-mandat. 3,7 anmark bør deltage i militære aktioner i Syrien, også selv om der ikke foreligger et eksplicit FN-mandat. 3,0 Vestens krise med Rusland vil have en negativ indvirkning på muligheden for at intervenere i Syrien med henblik på at bekæmpe IS. 3,4 Figur 87: Det er nødvendigt at intervenere i Syrien for at bekæmpe IS. Procent 8 8 Enig Uenig 84 49
54 Figur 88: Danmark bør deltage i militære aktioner i Syrien for at bekæmpe IS. Procent Enig Uenig 21 Figur 89: Danmark bør deltage i militære aktioner i Syrien for at bekæmpe IS, hvis der foreligger et eksplicit FN-mandat. Procent Enig Uenig 67 Figur 90: Danmark bør deltage i militære aktioner i Syrien for at bekæmpe IS, også selvom der ikke foreligger et eksplicit FN-mandat. Procent Enig Uenig 20 50
55 Figur 91: Vestens krise med Rusland vil have en negativ indvirkning på muligheden for at intervenere i Syren med henblik på at bekæmpe IS. Procent. 24 Enig 54 Uenig 23 Figur 92: Holdningen til dansk deltagelse i en evt. militær aktion i Syrien med henblik på at stoppe borgerkrigen. Gennemsnit. Meget uenig Meget enig DK bør deltage i den militære aktion 2,9 3,1 DK bør deltage i den militære aktion, hvis FN-mandat 3,5 3,5 DK bør deltage i den militære aktion, også uden FN-mandat 2,4 2,6 DK bør bidrage med civile kapaciteter til at støtte op om et militært angreb Vestens krise med Rusland vil have en negativ indvirkning på muligheden for at foretage en militær aktion i Syrien med henblik på at stoppe borgerkrigen. Indsatsen mod IS gør det mindre sandsynligt, at der gennemføres en militær aktion i Syrien med henblik på at stoppe borgerkrigen. 3,6 3,5 3,5 3,
56 Figur 93: Danmark bør deltage i den militære aktion i Syrien med henblik på at stoppe borgerkrigen. Procent Figur 94: Danmark bør deltage i den militære aktion i Syrien med henblik på at stoppe borgerkrigen, hvis der foreligger et eksplicit FN-mandat. Procent Figur 95: Danmark bør deltage i den militære aktion i Syrien med henblik på at stoppe borgerkrigen, også selv om der ikke foreligger et eksplicit FN-mandat. Procent
57 Figur 96: Danmark bør bidrage med civile kapaciteter til at støtte op om et militært angreb. Procent Figur 97: Vestens krise med Rusland vil have en negativ indvirkning på muligheden for at foretage en militær aktion i Syrien med henblik på at stoppe borgerkrigen. Procent. 19 Enig 54 Uenig 27 Figur 98: Indsatsen mod IS gør det mindre sandsynligt, at der gennemføres en militær aktion i Syrien med henblik på at stoppe borgerkrigen. Procent. 16 Enig Uenig 53
58
Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
Læs mereSikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2017
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2017 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Mikkel
Læs mereSikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2016
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2016 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Mikkel
Læs merePerspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh
Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk
Læs mereHvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereDANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR
DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR Kontakt: Malte Kjems, Kommunikationschef +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Når danskerne om en måned skal stemme til Europa-Parlamentsvalget,
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE
ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er
Læs mereArbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4
Læs mereOffentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009
Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Grundlaget for kommissionens arbejde Kommissionens opgave: Bidrage til at forberede politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter
Læs mereDen udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?
Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk
Læs mereCMS Memo: Orden og afskrækkelse Breitenbauch, Henrik Ø.; Byrjalsen, Niels; Winther, Mark; Jakobsen, Mikkel Broen
university of copenhagen Københavns Universitet CMS Memo: Breitenbauch, Henrik Ø.; Byrjalsen, Niels; Winther, Mark; Jakobsen, Mikkel Broen Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereGallup til Berlingske om terror og Islamisk Stat
Gallup til Berlingske om terror og Islamisk Stat Gallup til Berlingske om terror og Islamisk Stat Feltperiode: Den 25.-29. september 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller
Læs mereIntervention i Syrien
Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?
Læs mereRegionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael
Læs mereStatut for Center for Militære Studier
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereFlyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden
Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk
Læs mereCMS Memo: Engagement og afskærmning Breitenbauch, Henrik Ø.; Byrjalsen, Niels; Schousboe, Laura Hollænder
university of copenhagen CMS Memo: Engagement og afskærmning Breitenbauch, Henrik Ø.; Byrjalsen, Niels; Schousboe, Laura Hollænder Publication date: 2019 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereNår storpolitik rammer bedriften
Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereRapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig
Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Forholdet
Læs mereSocialdemokratiets Forsvarspolitik
Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse
Læs merePRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER, KØBENHAVNS UNIVERSITET
Forsvarsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn 2012-13 FOU Alm.del Bilag 83, UPN Alm.del Bilag 113 Offentligt PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER,
Læs mereGYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN
GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den
Læs mereVENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE
VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles
Læs mereB8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2
B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser
Læs mereTRUMP, PUTIN OG TERROR FÅR DANSKERNE TIL AT ØNSKE MERE EU
TRUMP, PUTIN OG TERROR FÅR DANSKERNE TIL AT ØNSKE MERE EU Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME En række globale usikkerheder som valget af Trump og hans
Læs mereFrihedens pris: så lav som mulig NATO, Danmark og forsvarsbudgetterne
Frihedens pris: så lav som mulig NATO, Danmark og forsvarsbudgetterne Jens Ringsmose & Christian Brøndum Frihedens pris: så lav som mulig NATO, Danmark og forsvarsbudgetterne Syddansk Universitetsforlag
Læs mere3F VisionDanmark Gensidig tillid og evnen til at indgå aftaler ligger højt
3F VisionDanmark 2018 Hvordan bidrager aftale- og samarbejdssystem til konkurrenceevnen? Gensidig tillid og evnen til at indgå aftaler ligger højt og bidrager til konkurrenceevnen FAKTAARK 1 Forskningscenter
Læs mereUniversity of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version
Læs mereOmdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereEuropa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Bruxelles, 14. oktober 2015 Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer
Læs mereStandard Eurobarometer 86. Meningsmåling i EU
Meningsmåling i EU Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport er udarbejdet for Europa-Kommissionens Repræsentation
Læs mereAnalyse. Udviklingen af politisk tillid i regionerne. 14. november Af Julie Hassing Nielsen og Philip Henriks
Analyse 14. november 217 Udviklingen af politisk tillid i regionerne 28-217 Af Julie Hassing Nielsen og Philip Henriks Hvordan har udviklingen været i politisk tillid i perioden 28-217, og hvordan fordeler
Læs mereBoligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereRAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946
RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for
Læs mereNYHEDSBREV JANUAR. Damarks største forsvars-, beredskabsog. sikkerhedspolitiske organisation
NYHEDSBREV JANUAR Damarks største forsvars-, beredskabsog sikkerhedspolitiske organisation Det forestående forsvarsforlig, som skal gælde fra 2018 og frem, bliver utvivlsomt det vigtigste for Danmark i
Læs mereDANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND
DANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning +45 33 13 07 30 kontakt@thinkeuropa.dk RESUME Både økonomiske og kulturelle faktorer kan have betydning for folks
Læs mere01 Nov - 07 Nov Poll results
Folkehøring om fremtidens EU 01 Nov - 07 Nov 2018 Poll results Afstemning Table of contents Afstemning (1/12) Klima og miljø: Hvilket af følgende udsagn er vigtigst for dig? Du må kun vælge et udsagn.
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereBilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden
23. november 18 Befolkning og Uddannelse Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden For at give et indtryk af, hvordan indvandrere og efterkommere
Læs mereRadikale principper for forsvarspolitikken
Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks
Læs mereStatusrapport brug af- og holdning til Leg på streg. Denne rapport er udarbejdet ved: Kræftens Bekæmpelse, Leg på Streg
STATUSRAPPORT 2016 Statusrapport 2016 - brug af- og holdning til Leg på streg Denne rapport er udarbejdet ved: Kræftens Bekæmpelse, Leg på Streg Kræftens Bekæmpelse og NordeaFonden 2017 Kræftens Bekæmpelse
Læs mereIværksætterlyst i Danmark
Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe
Læs mere19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk
19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ
Læs mereStandard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK
Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R. Mio. kr. 160 Freds- og Stabiliseringsfonden 140 120 100 80 60 40 20 0 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Mio.
Læs mereBoligøkonomisk Videncenters undersøgelse af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik september 2010
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik september 2010 Version 1 Side 1 af 5 1. Indledning Dette notat danner baggrund for beskrivelsen af
Læs mereFSR-SURVEY. Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning.
Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning FSR-SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser
Læs mereDanskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse
Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på Januar 2012 Indhold Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked... 2 Danskerne vil have mere barselsorlov til
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog
NOTATSERIE Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog September 2019 Hovedpointer Langt de fleste indvandrere og efterkommere (herefter nydanskere) taler dansk
Læs mereBistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed
Læs mereVelkommen til statskundskab
københavns universitet institut for statskundskab Velkommen til statskundskab 1 Velkommen til statskundskab 3 Bliv uddannet problemløser På Statskundskab i København bliver du uddannet til problemløser.
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereEvalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år
: 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg
Læs mereTransSOL Forskningsoverblik 3: Fakta og analyse af solidaritet i Europa
TransSOL Forskningsoverblik 3: Fakta og analyse af solidaritet i Europa Individuelle former for solidaritet i krisetider (WP3) Introduktion Påstandene om, at international solidaritet er død - eller i
Læs mereEn analyse af vilkår for dansk forsvarspolitik strategiske valg 2012
En analyse af vilkår for dansk forsvarspolitik strategiske valg 2012 Denne analyse er en del af Center for Militære Studiers forskningsbaserede myndighedsbetjening af forsvarsforligskredsen. Formålet med
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Den danske brugerundersøgelse i forbindelse med en eventuel etablering af selvstændig Nordisk Forskningsstatistik Notat 2003/2 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute
Læs mereStatus for dansk modeeksport
ANALYSE Status for dansk modeeksport 2018 blev et fint år for dansk modeeksport. Analysen ser nærmere på udvikling, trends og tendenser, og konstaterer blandt andet: Den danske modeeksport (beklædning
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),
Læs mereMåling: De unge tror mest på velfærden
1 Måling: De unge tror mest på velfærden En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster. Målingen viser en noget lunken
Læs mereUENDELIG KRIG? DANMARK, SAMTÆNKNING OG STABILISERING AF GLOBALE KONFLIKTER HENRIK Ø. BREITENBAUCH JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
STUDIER I GLOBAL POLITIK OG SIKKERHED UENDELIG KRIG? DANMARK, SAMTÆNKNING OG STABILISERING AF GLOBALE KONFLIKTER HENRIK Ø. BREITENBAUCH JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Studier i global politik og sikkerhed
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt
FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 Det siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt FOA har i perioden fra 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse gennem forbundets elektroniske
Læs mereDANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport.
MENINGSMÅLING I EU DANMARK http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport
Læs mereATLANT BRIEF. NATO s 2-procentkrav og Danmarks forsvarsbudget. Professor Mikkel Vedby Rasmussen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
ATLANT BRIEF NATO s 2-procentkrav og Danmarks forsvarsbudget Professor Mikkel Vedby Rasmussen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Anbefalinger Atlantsammenslutningen og Mikkel Vedby Rasmussen
Læs mereBoligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2012 Version 1 Side 1 af 19 1. Indledning Dette notat danner baggrund for beskrivelsen af den
Læs mereUndersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume
Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 108 Offentligt (04)
Det Udenrigspolitiske Nævn 2013-14 UPN Alm.del Bilag 108 Offentligt (04) Statut for Center for Militære Studier NAVN 1. Forskningscentrets navn er "Center for Militære Studier", forkortet CMS. Den engelske
Læs mereDialog på arbejdspladserne
August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både
Læs mereSituations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan
Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereMeningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser
Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mereHoldninger til Hjemmeværnet
Holdninger til Hjemmeværnet 19 Forord Hjemmeværnskommandoen har bedt Danmarks Statistik om at kortlægge danskernes holdning til Hjemmeværnet. Undersøgelsen er et bidrag til Hjemmeværnets årsrapport og
Læs mereServiceerhvervenes internationale interesser
Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,
Læs mereItalesættelse af krigen i Afghanistan
Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske
Læs mereAktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA
Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende
Læs mereKrisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget
Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereForsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010
Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereRAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø
RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson
Læs mereDANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE
DANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 3 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ser sig selv som både danske og europæiske borgere og er generelt
Læs mereLave og stabile topindkomster i Danmark
18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster
Læs mereIndsatsområder og udviklingstendenser i forsyningssektoren. Forsyningssurvey August 2017
Indsatsområder og udviklingstendenser i forsyningssektoren Forsyningssurvey August 2017 INDHOLD Emne Forord Hovedkonklusioner Undersøgelsesresultater Bilag 2 FORORD Pluss og EY har for andet år gennemført
Læs merePolitisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.
Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid
Læs mere