HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET"

Transkript

1 : HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET 2014 MAJA FROMSEIER PETERSEN MIE KATRINE LASSESEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

2 SFI SURVEY leverer data til forsknings- og analyseformål: Vi udarbejder rapporter og yder konsulentbistand. Kerneydelsen er interview- og spørgeskemaundersøgelser. Grundstammen i virksomheden er et landsdækkende interviewerkorps med 350 interviewere. På kontoret i København er vi 15 fuldtidsmedarbejdere. SFI SURVEY er en selvstændig del af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. PRIS OG KVALITET: Vi lægger vægt på at være konkurrencedygtige. Derfor er vi prisbevidste og tilrettelægger altid vores undersøgelser, så kunden får mest muligt ud af sin investering, og sådan at vores indsats svarer nøje til kundens behov. Vi sætter kvaliteten i højsædet. Sikkerhed, troværdighed, kreativitet og omhu i alle faser af hver enkelt undersøgelse er vores grundværdier. MÅLSÆTNING: Det er vores mål, at være Danmarks førende leverandør af danske surveydata af forskningsmæssig kvalitet og blandt de bedste i Europa. HJEMMEVÆRNET Afdelingsleder: Camilla Sanne Andersen Afdelingen for SFI Survey Layout: Hedda Bank 2014 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

3 INDHOLD FORORD 5 RESUMÉ 7 1 INDLEDNING 9 Indledning 9 2 TILLID OG BIDRAG 13 Tillid og bidrag 13 Tillid til Hjemmeværnet 13 Hjemmeværnets bidrag 16 3 VIGTIGHED 21 Vigtighed 21

4 Vigtigheden af Hjemmeværnets støtte til Forsvaret 22 Vigtigheden af Hjemmeværnets støtte til politiet 26 Vigtigheden af Hjemmeværnets støtte til Beredskabsstyrelsen 30 4 RELEVANS 33 Relevans 33 5 MEDLEMSKAB OG INFORMATION 37 Medlemskab og information 37 Information om Hjemmeværnet 39 Informationskilde 41 6 KONKLUSION 45 KONKLUSION 45 Tillid og bidrag 45 Vigtighed og relevans 47 Medlemskab og information 50 Opsummering 51

5 FORORD Hjemmeværnskommandoen har bedt SFI om at kortlægge danskernes holdning til Hjemmeværnet. Undersøgelsen er et bidrag til Hjemmeværnets årsrapport og til at målrette Hjemmeværnets kommunikation både med hensyn til Hjemmeværnets omdømme udadtil og ved fastholdelse og rekruttering af frivillige medlemmer. Undersøgelsen om holdninger til Hjemmeværnet er en årlig undersøgelse og den er blevet gentaget siden SFI har foretaget undersøgelsen siden København, 2014 Camilla Sanne Andersen Afd. Direktør SFI Survey 5

6

7 RESUMÉ Der er udbredt tillid i befolkningen til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver. Tilliden er vokset siden Ca. 4 ud af 5 danskere (83 pct.) har tillid eller stor tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver. I 2004 var andelen 63 pct.. Der ses i 2014 en stigning i befolkningens opfattelse af vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag til Forsvaret både ved uddannelse, internationale operationer og militære opgaver. 86 pct. synes nu at Hjemmeværnets støtte til Forsvaret med militære opgaver er vigtige. Flest finder, at Marinehjemmeværnets støtte til Søværnet er en vigtig opgave. Generelt finder et stort flertal, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet er vigtige. Mere end 90 pct. synes, at støtte i forbindelse med afspærring, evakuering mv. og støtte ved optræk til terrorangreb er vigtige. Næsten lige så mange synes, at bevogtning ved trusler om terrorangreb er vigtige. Også opgaverne med støtte til Beredskabsstyrelsen har tilslutning fra et stort flertal af danskerne, og andelen er stigende over tid. Eksempelvis synes mere end 90 pct. at indsats i forbindelse med afspærring og evaku- 7

8 ering ved større katastrofer og ulykker samt indsats i forbindelse med eftersøgning og redningsopgaver er vigtige. Der er nogen uenighed i befolkningen om, hvorvidt Hjemmeværnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet og Beredskabsstyrelsen er blevet mere eller mindre relevant over de sidste par år. En stigende andel siger hverken eller, færre mener, at opgaverne er blevet mindre relevante. 2 pct. af de adspurgte er allerede medlem af Hjemmeværnet og 3 pct. overvejer at søge medlemskab. Den mest udbredte kilde til kendskab i 2014 er tv, som 59 pct. af danskerne har som kilde. Ca. halvdelen (45 pct.) af befolkningen har aviser som kilde, mens knap hver tredje (35 pct.) får viden fra samtaler med familie og venner. 8

9 KAPITEL 1 INDLEDNING INDLEDNING Hjemmeværnet har hvert år siden 2003 fået lavet en undersøgelse af danskernes holdninger til Hjemmeværnet. Resultaterne er gennem årene blevet brugt blandt andet i Hjemmeværnets årsrapport og til at målrette, skærpe og forbedre Hjemmeværnets kommunikation både med hensyn til Hjemmeværnets omdømme udadtil og ved fastholdelse og rekruttering af frivillige medlemmer. Da undersøgelserne er lavet igennem en del år, giver det også Hjemmeværnet mulighed for at få et billede af udviklingen i danskernes holdninger over tid. I 2011, 2012, 2013 og 2014 har SFI Survey stået for Hjemmeværnets holdningsundersøgelse. Undersøgelsen er foregået som en telefonundersøgelse, hvor SFIs interviewere har ringet og interviewet et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 18 år og opefter. Der er i 2014 gennemført 1978 interviews. 9

10 I 2014 er de fleste spørgsmål identiske med undersøgelsen fra 2013 og kun et nyt spørgsmål er inddraget. Spørgsmålene indledes med en definition og evt. eksempler på arbejdet inden for området. Herefter spørges respondenten hvor vigtigt eller relevant han/hun finder at dette arbejde er for Hjemmeværnet. Denne opbygning af spørgsmålene gør spørgsmålene lettere at forstå og langt mere konkrete for respondenterne. Hjemmeværnet er en frivillig militær organisation, der støtter Forsvaret og de civile myndigheder. Hjemmeværnet består af fire værn: Hærhjemmeværnet (herunder Politihjemmeværnet), Marinehjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet og Virksomhedshjemmeværnet. I 2014 var der cirka aktive, frivillige medlemmer og cirka i reserven. Hjemmeværnet er til stede i hele landet. Opgaverne er bl.a. at regulere trafikken, bevogte installationer som f.eks. lufthavne, hjælpe fritidssejlere i havsnød, hjælpe med eftersøgninger, overvåge luft og hav for at bekæmpe forurening og støtte Forsvaret under deres øvelser og på de internationale missioner. Såvel form som indhold af undersøgelsen bærer præg af disse forhold. Spørgsmålene dækker tematisk en bred vifte af Hjemmeværnets opgaver, således at alle værnene indgår. Spørgsmålene er sammenfattet i fire temaer: det første om tillid og bidrag, det andet om vigtighed, det tredje omhandler relevans af Hjemmeværnets opgaver, og det fjerde er om medlemskab og information. De fire temaer relaterer sig til Hjemmeværnets ønske om at kunne bruge undersøgelsen i arbejdet med kommunikation. Både med hensyn til Hjemmeværnets omdømme udadtil og ved fastholdelse og rekruttering af frivillige medlemmer. I rapporten gennemgås undersøgelsens resultater for hvert af de tre temaer. Derefter vurderes resultaternes udvikling over tid. Hvilket tidsperspektiv der kan anlægges, afhænger af hvornår spørgsmålene tidligere har været stillet. Dvs. udviklingen vurderes i det omfang det er muligt. Resultaterne beskrives i tekst og bakkes op af en figur, der illustrerer konklusi- 10

11 onen. Hvert afsnit afsluttes med en sammenfatning af de væsentligste resultater. De metodiske forhold, som f.eks. stikprøve; indsamling; bortfald, repræsentativitet og vægtning af data; samt analysemetoder, er beskrevet i bilag 1. 11

12

13 KAPITEL 2 TILLID OG BIDRAG TILLID OG BIDRAG TILLID TIL HJEMMEVÆRNET Godt 83 pct. af danskere har tillid eller stor tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver, og 5 pct. har mistillid eller stor mistillid til at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver, jf. figur

14 FIGUR 2.1 Tillid til at Hjemmeværnet kan løfte sine opgaver. Procent. 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Stor tillid Tillid Hverken/eller Mistillid Stor mistillid Tillid til at hjemmeværnet kan løse sine opgaver Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse SFI Survey Danskernes tillid til, at Hjemmeværnet løser sine opgaver er steget fra 77 pct. i 2012 til 83 pct. i Fra 2011 til 2012 var der en nedgang fra 79 pct. til 77 pct.. Med undtagelse af denne nedgang har der i de tilsvarende undersøgelser fra 2004 generelt været en stigning i danskernes tillid til Hjemmeværnet. 14

15 FIGUR 2.2 Andel, der har tillid eller stor tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver. Udvikling over tid. Procent Tillid/ stor tillid Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse ,. SFI Survey , IFKA; 2009, Catinet; 2010, Norstat Figur 2.2 illustrerer udviklingen fra i forhold til hvor stor en andel, som har tillid eller stor tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver. I 2004 var det 63 pct. af danskerne, som enten havde tillid eller stor tillid, og hen over årene og frem til 2014, er tendensen steget signifikant til 83 pct. Det er dog ikke kun andelen, der har tillid eller stor tillid, der stiger over tid. Stigningen er især at finde blandt danskere, som nærer stor tillid fremfor tillid til at Hjemmeværnet løser sine opgaver, jf. figur

16 FIGUR 2.3 Tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver. Udvikling over tid. Procent Stor tilld Tillid Hverken/ eller Mistillid Stor mistillid Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse ,. SFI Survey , IFKA; 2009, Catinet; 2010, Norstat Tillid til at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver er udbredt blandt befolkningen, og tilliden er generelt steget siden Det høje niveau af tillid til, at Hjemmeværnet løser sine opgaver, afspejles også i spørgsmålene om, hvorvidt Hjemmeværnets arbejde udgør et relevant bidrag til samfundet. HJEMMEVÆRNETS BIDRAG Generelt synes størstedelen af danskere, at Hjemmeværnets arbejde i nogen grad eller i høj grad udgør et relevant bidrag, jf. figur

17 Mere end 4 ud af 5 (88 pct.) mener, at det arbejde, som Hjemmeværnets frivillige udfører, i høj grad eller i nogen grad bidrager til at løse relevante samfundsopgaver. Der er 80 pct. af danskerne som mener, at Hjemmeværnets frivillige i høj grad eller i nogen grad bidrager til at skabe sikkerhed og tryghed i Danmark, og 71 pct. mener, at det i høj grad eller i nogen grad er relevant, at Hjemmeværnet er øvet og trænet i at kunne yde bevæbnet støtte til Forsvarets opgaver og støtte til politiets bekæmpelse af terror i de situationer, hvor det skønnes nødvendigt. På dette spørgsmål er der dog en større spredning blandt befolkningen, i det der også er danskere som slet ikke eller i mindre grad mener, at der er relevant, at Hjemmeværnet er øvet og trænet i at kunne yde bevæbnet støtte til Forsvarets opgaver og støtte til politiets bekæmpelse af terror. FIGUR 2.4 Opfattelse af Hjemmeværnets bidrag. Procent Løse samfundsrelevante opgaver Skabe sikkerhed og tryghed Trænet i bevæbnet støtte og bekæmpelse af terror I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse SFI Survey Det er således generelt opbakning i befolkningen til Hjemmeværnets arbejde, om end opbakningen er mindre udbredt og splittet, når det kræver bevæbning. 17

18 Spørgsmålene om, i hvor høj grad Hjemmeværnets arbejde udgør et relevant bidrag til samfundet, er også blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser i Størstedelen af befolkningen mener, at Hjemmeværnets arbejde i høj grad udgør et relevant bidrag til samfundet, men udviklingen har ændret sig i forskellige retninger hen over tid. FIGUR 2.5 Andel, der finder, at Hjemmeværnet bidrager i nogen/høj grad. Udvikling over tid. Procent Løse samfundsrelevante opgaver Skabe sikkerhed og tryghed Trænet i bevæbnet støtte og bekæmpelse af terror Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse ,. SFI Survey , IFKA; 2009, Catinet; 2010, Norstat Figur 2.5 illustrerer udviklingen fra 2008 til 2014, og det fremgår, at der har været en stigning i andelen af danskere, som i nogen grad og i høj grad synes, at Hjemmeværnets frivillige bidrager til at løse samfundsrelevante opgaver (77-88 pct.), skabe sikkerhed og tryghed (67-80 pct.) og ved at være trænet i bevæbnet støtte og bekæmpelse af terror (65-71 pct.). Opfattelsen af at Hjemmeværnet bidrager til at løse samfundsrelevante opgaver er stigende, især er andelen i høj grad steget over tid. I forbindelse med at Hjemmeværnet er med til at skabe tryghed er det især kategorien i nogen grad som er steget, mens i mindre grad samt slet ikke 18

19 er faldet fra Især holdningen om, at Hjemmeværnet biddrager i nogen grad til at skabe sikkerhed er på sit højeste i 2012 og haft et mindre fald i Generelt er den positive holdning steget fra Andelen, der finder det relevant, at Hjemmeværnet er øvet og trænet til bevæbnet støtte og bekæmpelse af terror i de situationer, hvor det skønnes nødvendigt, er ændret i forhold til 2012, og efter et fald fra 2011 til 2012 for danskere der i høj grad mener at Hjemmeværnet er øvet og trænet til bevæbnet støtte og bekæmpelse af terror, er der sket en stigning på 10 pct. point til I nogen grad er uændret, og der har været et fald for både mindre grad og slet ikke. FIGUR 2.6 Opfattelse af Hjemmeværnets bidrag. Udvikling over tid. Procent Løse samfundsrelevante opgaver Skabe sikkerhed og tryghedtrænet i bevæbnet støtte og bekæmpelse af terror I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse ,. SFI Survey , IFKA; 2009, Catinet; 2010, Norstat 19

20 Ser vi på udviklingen over tid i befolkningens opfattelse af Hjemmeværnets bidrag og tillid, er der således tegn på nogle lidt modsatrettede tendenser, hvor tilliden er stigende, mens opfattelsen af bidragene varierer lidt mere. Dog mener de fleste danskere, at Hjemmeværnets arbejde udgør et relevant bidrag til samfundet. Denne opfattelse har været konstant over tid. De fleste danskere har også tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver. Tilliden har været stigende over tid. 20

21 KAPITEL 3 VIGTIGHED VIGTIGHED Undersøgelsen indeholder en række spørgsmål om, hvor vigtige forskellige hjemmeværnsopgaver med støtte til hhv. Forsvaret, politiet og beredskabet er, samt om støtten til hhv. Forsvaret, politiet og redningsberedskabet er blevet mere eller mindre relevant over de senere eller sidste par år. Relevansen af støtten gennemgås i følgende kapitel. 21

22 VIGTIGHEDEN AF HJEMMEVÆRNETS STØTTE TIL FORSVARET FIGUR 3.1 Opfattelse af vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til Forsvaret. Procent. Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2014, SFI Survey Figur 3.1 illustrerer hvor vigtigt danskerne finder Hjemmeværnets støtte til forskellige opgaver i Forsvaret, som har et internationalt fokus. I figur 3.1 ses at, at 69 pct. af danskerne mener, at det er vigtigt eller meget vigtigt at Hjemmeværnet støtter Forsvaret ved deltagelse i internationale operationer. I 2013 blev der inkluderet et nyt spørgsmål i denne undervedrørende vigtigheden af, at Hjemmeværnets soldater kan benyttes til genopbygning af krigshærgede lande. I 2013 fandt 68 pct. dette søgelse arbejde for vigtigt eller meget vigtigt,, i 2014 var det steget til 74 pct. dvs. at 2 ud af 3 finder dette arbejde vigtigt eller meget vigtigt. Ligeledes mener 2 ud af 3 (72 pct.) af danskerne, at opgaven med støtte til uddannelse af værnepligtige og fastansatte soldater, som skal i international tjeneste er vigtig eller meget vigtig. 22

23 FIGUR 3.2 Opfattelse af vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til Forsvaret. Procent. Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2014, SFI Survey Figur 3.2 illustrerer hvor vigtigt danskerne finder Hjemmeværnets støtte til forskellige opgaver i Forsvaret, som har et mere nationalt fokus. Figur 3.2 viser at 90 pct. af befolkningen mener, at Marinehjemmevær- nets støtte til Søværnets overvågning af danske farvande og havne er viger den type af støtte danskerne finder mest vig- tig eller meget vigtig. Dette tig af Hjemmeværnets opgaver. 7 ud af 10 danskere (76 pct.) mener, at Flyverhjemmeværnets støtte til Flyvevåbnet med fly og bevogtning af militære flyvestationer er vigtig eller meget vigtig. I forbindelse med Hjemmeværnets støtte ved militære opgaver vurderer 4 ud af 5 (86 pct.) at det er vigtigt eller meget vigtigt. Spørgsmålene om vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til Forsvaret er også blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser i Hvilket perspektiv der kan lægges på udviklingen over tid på disse spørgsmål varierer, da det er forskelligt, hvilke år spørgsmålene har været stillet. 23

24 FIGUR 3.3 Andel der finder forskellige hjemmeværnsopgaver med støtte til Forsvaret vigtig/meget vigtig. Udvikling over tid. Procent Støtte ved militære opgaver Marinehjemmeværnets støtte Ved deltagelse i int. operationer Flyvehjemmeværnets støtte Støtte, herunder uddannelse Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2014, SFI Survey Andelen, der finder Hjemmeværnets støtte til Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet ved militære opgaver vigtig har været stigende i perioden siden I fandt lidt mere end 1 ud af 3 (38 pct.) opgaven vigtig eller meget vigtig, mens det i var 2 ud af 3 (67 pct.). I 2011 faldt andelen igen. Men i 2012 steg andelen fra 58 pct. til 76 pct. altså en signifikant stigning på 18 pct. point. Denne stigning er fortsat i 2013 og 2014 til henholdsvis 82 pct. i 2013 og 86 pct. i I 2012 ses en markant positiv stigende ændring af danskernes holdning (vigtig og meget vigtig) af Hjemmeværnets støtte til Forsvaret. Når det gælder støtte til deltagelse i internationale operationer, støtte til uddannelse og støtte til Marinehjemmeværnet ses en stigning på ca. 10 pct. point fra 2011 til Denne stigning er fortsat i 2014 om end stigningen nu kun ligger på i gennemsnit 5 pct. point. 24

25 I forhold til spørgsmålet om Hjemmeværnets støtte til genopbygning af krigshærgede lande, som blev tilføjet i 2013, ses i 2014 en lille stigning på 6 pct. point (fra 68 pct. i 2013 til 74 pct. i 2014). 25

26 VIGTIGHEDEN AF HJEMMEVÆRNETS STØTTE TIL POLITIET Danskerne er også blevet spurgt om deres syn på vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet. Generelt finder et stort flertal af befolkningen, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet er vigtige, jf. figur 3.4. FIGUR 3.4 Opfattelse af vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet. Procent Støtte med afspæring, evakuering m.m. Støtte med Støtte ved (optræk fartøjer ifm. til) terrorangreb regeloverholdelse til søs Bevogtning ved trusler om terrorangreb Forebyggelse mod Støtter toldere fra terrorisme SKAT Meget vigtig Vigtig Mindre vigtig Slet ikke vigtig Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2014, SFI Survey Figur 3.4 viser, at næsten alle (94 pct.) anser opgaven om støtte til politiet med afspærring og evakuering ved større katastrofer og ulykker, samt støtte med færdselsregulering og eftersøgninger, for vigtig eller meget vigtig. 26

27 9 ud af 10 (92 pct.) anser opgaven om støtte til politiet, hvis der er optræk til eller gennemført et terrorangreb for vigtig eller meget vigtig. 89 pct. mener, at opgaven om støtte til politiet med bevogtning ved trusler om terrorangreb for vigtig eller meget vigtig. Mere end 3 ud af 4 (76 pct.) mener opgaven om støtte til politiet med fartøjer, når politiet skal på vandet og tjekke, at reglerne om speedbådscertifikater, sikkerhedsudstyr og alkohol overholdes til søs for vigtig eller meget vigtig. Og det er ligeledes 3 ud af 4 (77 pct.), der anser Hjemmeværnets bidrag til forebyggelse imod terrorisme for vigtig eller meget vigtig. Mere end 3 ud af 4 (78 pct.) mener at opgaven med at støtte toldere fra SKAT med fartøjer, når de skal forebygge smugleri til søs for vigtig eller meget vigtig. Det er således især de håndgribelige og nære opgaver, som befolkningen vil opleve i deres hverdag, på landjorden, som anses for vigtige, mens forebyggelsesopgaverne, terrorisme såvel som overvågning til søs - ikke anses for vigtige af nær så mange. Spørgsmålene om vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet er også blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser igennem de seneste elleve år fra Hvilket perspektiv der kan lægges på udviklingen over tid på disse spørgsmål varierer, da det er forskelligt, hvilke år spørgsmålene har været stillet. 27

28 FIGUR 3.5 Andel der finder forskellige hjemmeværnsopgaver med støtte til politiet vigtig/meget vigtig. Udvikling over tid. Procent Bevogtning ved trusler om terrorangreb Forebyggelse mod terrorisme Støtte med afspæring, evakuering m.m. Støtte med fartøjer ifm. regeloverholdelse til søs Støtte ved (optræk til) terrorangreb Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2014, SFI Survey Også over tid synes et flertal af danskerne at Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet er vigtige eller meget vigtige. Der tegner sig dog et blandet billede, jf. figur 3.5. Andelen, der finder Hjemmeværnets støtte til politiet med afspærring og evakuering ved større katastrofer og ulykker, samt støtte med færdselsregulering og eftersøgninger, vigtig eller meget vigtig har været stigende siden 2004, hvor lidt over 2 ud af 3 (68 pct.) finder opgaven vigtig. Siden 2008 (der mangler data fra 2009 på dette spørgsmål) finder næsten alle (92-95 pct.), at opgaven er vigtig eller meget vigtig. Samme tendens ses for de to opgaver med bevogtning af f.eks. broer, elektricitetsværker, vandværker og radio- og tv-sendere ved trusler om terrorangreb og med det mere generelle bidrag til forebyggelse imod terrorisme. 2 ud af 3 (66 pct.) fandt bevogtning vigtig eller meget vigtig i 2003 i 2010 var det næsten 9 ud af 10 (87 pct.), som har ligget stabilt frem til 2014 på 89 pct.. Forebyggelsesopgaven ligger lidt lavere og stiger fra, at lidt over halvdelen (53 pct.) i 2003 finder opgaven vigtig eller meget vigtig til, 28

29 at 3 ud af 4 (77 pct.) gør det i Der ses et knæk i 2011, men dette ser ud til at være rettet op igen. I blev der desuden spurgt til vigtigheden af Hjemmeværnets opgave med støtte til politiet, hvis der er optræk til eller gennemført et terrorangreb. Denne opgave ser danskerne i på samme måde som opgaven med bevogtning, jf. figur 3.5, hvor det fremgår, at kurverne ligger oven i hinanden. Andelen, der finder, at opgaven er vigtig eller meget vigtig, faldt fra 2010 til 2011 men i 2012 og 2013 stiger den igen med lidt over 7pct.-point til 86 pct.. I 2014 ses en lille stigning til 89 pct.. Her er det dog værd at bemærke at formuleringen af dette spørgsmål er ændret i 2012, således at der nu gives eksempler på hvad dette arbejde indebærer f.eks. ved at assistere med afspærringer af gerningssteder og trafikregulering. Dette kan have betydning for svarene. I er danskerne blevet spurgt om vigtigheden af opgaven med støtte til politiet med fartøjer, når politiet skal på vandet og tjekke, at reglerne om speedbådscertifikater, sikkerhedsudstyr og alkohol overholdes til søs. I 2014 synes 76 pct. af danskerne at støtten med fartøjer ift. regeloverholdelse til søs er vigtig eller meget vigtig. I 2010 lå tallet på 59,7 pct. Det vil sige der er sket en stigning på 16 pct. point. fra 2010 til 2014 jf. figur 3.5. Opfattelsen af vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet har generelt været stigende siden 2003, dog med tendens til et fald i Dette fald er svært at forklare. Der kan have været særlige sager på dagsordenen i 2011, eller det kan skyldes indsamlingstidspunktet har været anderledes. Herudover skal det selvfølgelig bemærkes at der i 2012 er indført eksempler på arbejdet omkring spørgsmålene om terrorisme og terrorangreb. I spørgsmålet om støtte til politiet, hvor der er optræk til eller gennemført et terrorangreb findes nu eksemplet Ved at assistere med afspærring af gerningssteder og trafikregulering. Og i spørgsmålet om Hjemmeværnets bidragelse til forebyggelse imod terrorisme er eksemplet ved at de frivillige soldater uddannes i at være opmærksomme på ændringer i deres lokalområde. Det er altså svært at vurdere om der er sket en reel holdningsændring fra , men da svarene i overvejende grad har været stabile fra 2012 til 2014, kan man konkludere at selvom formuleringsændringerne har haft en reel betydning for svarene, så er den negative tendens fra 2011 om ikke vendt så stabiliseret. 29

30 VIGTIGHEDEN AF HJEMMEVÆRNETS STØTTE TIL BEREDSKABSSTYRELSEN Danskerne blev også spurgt om deres syn på vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til Beredskabsstyrelsen. Generelt finder et meget stort flertal af de adspurgte, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til beredskabet er vigtige eller meget vigtige, jf. figur 3.6. FIGUR 3.6 Opfattelsen af vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til beredskabet. Procent Støtte til Indsats ifm. orkaner Indsats ifm. miljø- og Beredskabsstyrelsen mm. olieforurening Indsats ifm. eftersøgninger og redningsopgaver Meget vigtig Vigtig Mindre vigtig Slet ikke vigtig Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2014, SFI Survey Ca. 89 pct. anser Hjemmeværnets generelle opgaver med støtte til Beredskabsstyrelsen, når de har behov for det for vigtige eller meget vigtige. Når det drejer sig om opgaven med indsats i forbindelse med orkaner, oversvømmelser og stormflod synes 95 pct. at det er vigtigt eller meget vigtigt. I forbindelse med hhv. miljø- og olieforurening samt eftersøgninger og redningsopgaver til lands, til søs og fra luften anser hhv. 89 pct. og 92 pct. det for vigtige eller meget vigtige opgaver. 30

31 Beredskabsopgaverne er håndgribelige men støtte til Beredskabsstyrelsen er lidt bredere og mere upræcist end de øvrige opgaver, hvilket kan være grunden til variationerne i forhold til vigtighed. Befolkningen finder således oftest de mere håndgribelige og nære opgaver, f.eks. i forhold til oversvømmelser/stormflod, som vi jo efterhånden alle har oplevet, for vigtige. Spørgsmålene om vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til Beredskabsstyrelsen er også blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser i Hvilket perspektiv der kan lægges på udviklingen over tid på disse spørgsmål varierer, da det er forskelligt, hvilke år spørgsmålene har været stillet. FIGUR 3.7 Andel der finder forskellige hjemmeværnsopgaver med støtte til beredskabet vigtig/ meget vigtig. Udvikling over tid. Procent Indsats ifm. orkaner mm. Indsats ifm. miljø- og olieforurening Indsats ifm. eftersøgninger og redningsopgaver Støtte til Beredskabsstyrelsen Anm.: Bemærk at kurven for indsats ifm. eftersøgninger mm. starter allerede i Hullet i kurven skyldes, at spørgsmålet ikke er stillet i alle år. 1. I inkluderede spørgsmålet om indsats ifm. orkaner mm. ikke oversvømmelser, jf. bilag om metode. I 2004, samt , inkluderede spørgsmålet om indsats ifm. eftersøgninger og redningsopgaver ikke til søs, jf. bilag om metode. Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse , SFI Survey; , IFKA; 2009, Catinet; 2010, Norstat Figur 3.7 viser at selv over tid vurderer mindst 8 ud af 10 danskere generelt, at opgaverne med støtte til beredskabet er vigtige. 31

32 I forhold til støtten til Beredskabsstyrelsen i forbindelse med orkaner, oversvømmelser og stormflod, mener 9 ud af 10 (95 pct.) i 2014 at denne opgave er vigtig eller meget vigtig hvor i 2003 var 8 ud af 10 (83 pct.) som syntes at det var vigtigt eller meget vigtigt. På samme måde var danskernes holdning til vigtigheden af Hjemmeværnets støtte til Beredskabsstyrelsen i forbindelse med miljø og olieforurening i 2014 på 90 pct. Således synes 9 ud af 10 danskere at dette er vigtigt eller meget vigtigt, imens at der i 2003 kun var 8 ud af 10 (81 pct.), der mente at det var vigtigt eller meget vigtigt. I begge tilfælde ser vi en stigning på ca. 10 pct. point. 9 ud af 10 (92 pct.) danskere mener, at støtten til eftersøgninger og redningsopgaver til lands, til søs og fra luften, er vigtig eller meget vigtig. Dette er en stigning siden 2004, hvor 79 pct. syntes at det var vigtigt eller meget vigtigt. Dette spørgsmål har ikke indgået i undersøgelserne i 2003 og Danskernes holdninger til det generelle spørgsmål om vigtigheden af opgaven med støtte til Beredskabsstyrelsen har i år ændret sig i en positiv retning og steget med 3 pct. point. Hermed er den nedadgående tendens siden støtten toppede i 2010 blevet vendt. Udover peaket i 2010 virker det som om at danskernes holdning til Hjemmeværnets støtte til Beredskabsstyrelsen er forholdsvis stabil mellem 86 og 89 pct. fra 2008 til Støtten til Beredskabsstyrelsen er mere varieret og det fremstår mere upræcist end de øvrige opgaver, hvilket kan være grunden til den lave holdning til vigtighed. Det pointeres at vigtigheden er på minimum 8 ud af 10 danskere som synes at støtten til beredskabets forskellige opgaver er vigtige eller meget vigtige, og generelt set er denne holdning stigende siden Kort sagt et stort flertal af danskerne synes således, opgaverne med støtte til beredskabet er vigtige, og tallet har været stigende over tid. 32

33 KAPITEL 4 RELEVANS RELEVANS I forlængelse af spørgsmålene om vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver er danskerne yderligere blevet spurgt, om de mener, opgaverne med hhv. støtte til Forsvaret, politiet og Beredskabsstyrelsen, er blevet mere eller mindre relevante over de senere år. Figur 4.1 viser at cirka 54 pct. af befolkningen synes, Hjemmeværnets støtte til Forsvaret er blevet mere eller meget mere relevant, hvilket er en stigning på 24 pct. point fra Cirka 30 pct. mener ikke at støtten er blevet mere eller mindre relevant. Færre end 1 ud af 6 (16 pct.) synes, det er blevet mindre eller meget mindre relevant. Figur 4.1 afbilder også befolkningens opfattelse af relevansen af Hjemmeværnets støtte til politiet. Over halvdelen (62 pct.) finder, at relevansen af støtten til politiet i beskyttelsen af Danmark er blevet mere eller meget mere relevant over de seneste år hvilket er en stigning på 14 pct. point fra pct. mener ikke relevansen har ændret sig og 11 pct. synes at støtten til politiet er blevet mindre eller meget mindre relevant. 33

34 FIGUR 4.1 Opfattelse af relevansen af Hjemmeværnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet og redningsberedskabet. Procent Støtte til forsvaret Støtte til politiet Støtte til redningsberedskabet Meget mere relevant Mere relevant Hverken/eller Mindre relevant Meget mindre relevant Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse SFI Survey 60 pct. synes, at relevansen af støtten til redningsberedskabet i beskyttelsen af Danmark er blevet mere eller meget mere relevant over de seneste år, jf. figur ud af 10 (10 pct.) synes, at støtten er blevet mindre relevant eller meget mindre relevant. Knap halvdelen af befolkningen (47 pct.) synes ikke, at relevansen har ændret sig. Resultaterne fra 2014 afspejler således en tydelig tendens til at majoriteten vurderer at opgaverne er blevet mere relevante, mens relativt få synes opgaverne er blevet mindre relevante. Spørgsmålene om udviklingen i relevansen af Hjemmeværnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet og redningsberedskabet er også blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser i På disse spørgsmål burde man ikke forvente de store udsving mellem enkelte år, da spørgsmålene knytter sig til de senere år. Ikke desto 34

35 mindre ses der variationer fra år til år. Figur 4.2 illustrerer udviklingen fra 2008 frem til Det fald der blev set fra 2011 til 2012 i forhold til relevansen af støtte til Forsvaret og politiet har i 2014 vendt sig, og vi ser at hhv. 54 pct. og 62 pct. af danskerne mener, at støtten er mere eller meget mere relevant. I forhold til relevansen af støtten til redningsberedskabet mente 42 pct. i 2013 at støtten er mere eller meget mere relevant, hvor den i 2014 er steget til 60 pct. FIGUR 4.2 Andel, der finder, at Hjemmeværnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet og redningsberedskabet er blevet mere/meget mere relevant over de senere år. Udvikling over tid. Procent Støtte til forsvaret Støtte til politiet Støtte til redningsberedskabet Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse ,. SFI Survey , IFKA; 2009, Catinet; 2010, Norstat Generelt synes danskerne således, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til Forsvaret, politiet og beredskabet er relevant. Det tyder på, at det fald i andelen af danskere som mener, at støtten er mere eller meget mere relevant, som resultaterne pegede på fra 2012, har ændret kurs, og tiden må vise om stigningen fortsætter eller ej. 35

36

37 KAPITEL 5 MEDLEMSKAB OG INFORMATION MEDLEMSKAB OG INFORMATION Undersøgelsen indeholder en række spørgsmål om, hvorvidt danskerne overvejer at søge medlemskab af Hjemmeværnet, i hvor høj grad de føler sig informerede om, hvad Hjemmeværnet foretager sig og hvor de får deres viden om Hjemmeværnet fra. MEDLEMSKAB AF HJEMMEVÆRNET Figur 5.1 viser, at 2 pct. af befolkningen allerede er medlem af Hjemmeværnet, mens 3 pct. overvejer at søge medlemskab. 37

38 FIGUR 5.1 Overvejer at søge medlemskab af Hjemmeværnet. Procent. 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Overvejer medlemskab Ja Er allerede medlem Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse SFI Survey Spørgsmålet om, hvorvidt danskerne overvejer at søge medlemskab af Hjemmeværnet, er også blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser i Figur 5.2 viser udviklingen af danskere som allerede er medlem og danskere som overvejer at blive medlem i perioden fra Andelen blandt respondenterne, der allerede er medlem, svinger mellem 1,3 pct. og 3 pct. i perioden fra Siden 2009 (3 pct.) er andelen af danskere, som allerede er medlem, både faldet og steget. I 2014 er det 1,6 pct. som er allerede er medlem. Danskere, som overvejer et medlemskab, har i perioden været stabilt. I 2012 var det 2,9 pct. som overvejede medlemskab og i 2014 lå tallet på 3 pct. 38

39 FIGUR 5.2 Andel der overvejer at søge medlemskab - Udvikling over tid. Procent. 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Ja Er allerede medlem Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse ,. SFI Survey , IFKA; 2009, Catinet; 2010, Norstat INFORMATION OM HJEMMEVÆRNET Figur 5.3 afbilder fordeling på i hvor høj grad danskerne føler sig informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig. 15 pct. føler sig i høj grad informeret, 32 pct. i nogen grad. Et flertal (53 pct.) føler sig slet ikke eller kun i mindre grad informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig. 39

40 FIGUR 5.3 Oplevet informationsgrad om, hvad Hjemmeværnet foretager sig. procent Føler sig informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse SFI Survey Spørgsmålene om, i hvor høj grad danskerne føler sig informerede om, hvad Hjemmeværnet foretager sig, er blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser i perioden fra

41 FIGUR 5.4 Oplevet informationsgrad i forhold til, hvad Hjemmeværnet foretager sig. Udvikling over tid. Procent Føler sig informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse ,. SFI Survey , IFKA; 2009, Catinet; 2010, Norstat Hvis Hjemmeværnet har et mål om, at danskerne skal vide, hvad Hjemmeværnet foretager sig, er det en mulighed at undersøge, om der er sket ændringer enten i befolkningens forventninger til indhold i information, i befolkningen kilder til informationen eller i Hjemmeværnets måde at informere. INFORMATIONSKILDE Danskerne anvender forskellige kilder til deres viden om Hjemmeværnet, Den mest udbredte kilde i 2014 er tv, og det ses i figur 5.5 at 59 pct. af danskerne har tv som kilde til deres viden om Hjemmeværnet. Cirka halvdelen (45 pct.) af befolkningen har aviser som kilde, mens knap 2 ud af 5 (35 pct.) får deres viden gennem samtaler med familie og venner. 23 pct. af danskerne får deres viden fra radio, mens knap en tiendedel af 41

42 befolkningen får deres viden fra internettet (9 pct.). 7 pct. har viden fra deres værnepligtstid, mens 2 pct. har viden fra eget medlemskab. FIGUR 5.5 Kilder til viden om Hjemmeværnet. Procent Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse SFI Survey Når danskerne får viden om Hjemmeværnet via internettet, er det hvis de kan huske hvorfra. - f.eks. fra nyhedsmediernes sider, Hjemmeværnets egne sider, militærets/ Forsvarets sider. Enkelte nævner også Facebook og Google. Spørgsmålet om, hvor danskerne får deres viden om Hjemmeværnet fra, er blevet stillet i den tilsvarende undersøgelse i perioden fra I alle årene får flest danskere deres viden fra tv, trods et fald på 8 pct. point fra 2012 til Der er desuden sket et fald i aviser og radio, hvorimod der ikke er signifikante ændringer i forhold til at få viden fra internet, snak med familie og venner, eget medlemskab og fra værnepligtstiden, jf. figur

43 FIGUR 5.6 Kilder til viden om, hvad Hjemmeværnet foretager sig. Procent Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse SFI Survey , IFKA; 2009, Catinet; 2010, Norstat 43

44

45 KAPITEL 6 KONKLUSION KONKLUSION I dette afsnit opsummeres resultaterne fra undersøgelsen for hvert af de tre temaer Tillid og bidrag, Vigtighed og relevans, samt Medlemskab og information. TILLID OG BIDRAG 4 ud af 5 danskere (83 pct.) har tillid eller stor tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver Tilliden til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver, har været stigende over tid (fra 63 pct. til 83 pct.). Der er således udbredt tillid i befolkningen til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver, og tilliden er vokset siden Generelt finder et flertal af danskere, at Hjemmeværnets arbejde i nogen grad eller høj grad udgør et relevant bidrag 45

46 4 ud af 5 (88 pct.) mener, at det arbejde, som Hjemmeværnets frivillige soldater udfører, i høj grad eller nogen grad bidrager til at løse relevante samfundsopgaver Der er 80 pct. som mener, at Hjemmeværnets frivillige soldater i høj grad eller nogen grad bidrager til at skabe sikkerhed og tryghed i Danmark Næsten en fjerdel af danskere (71 pct.) synes, at det i høj grad eller nogen grad er relevant, at Hjemmeværnet er øvet og trænet i at kunne yde bevæbnet støtte til Forsvarets opgaver og støtte til politiets bekæmpelse af terror i de situationer, hvor det skønnes nødvendigt. På dette spørgsmål er befolkningen dog mere spredt i deres holdninger, idet flere finder opgaven meget vigtig og flere finder den slet ikke vigtig Der er således generelt opbakning i befolkningen til Hjemmeværnets arbejde, om end opbakningen er lavere og mere splittet, når det kræver bevæbning. Andelene, der finder, at Hjemmeværnets arbejde udgør et relevant bidrag til samfundet er generelt højt, men der ses nogle små udsving over tid Andelen, der synes, at det arbejde, som Hjemmeværnets frivillige soldater udfører, bidrager til at løse relevante samfundsopgaver (i høj grad eller nogen grad) er relativt stabilt over tid ( ). Andelen, der mener, at Hjemmeværnets frivillige soldater bidrager til at skabe sikkerhed og tryghed i Danmark, er svagt stigende de seneste år. Andelen, der finder det relevant, at Hjemmeværnet er øvet og trænet i at kunne yde bevæbnet støtte til Forsvarets opgaver og støtte til politiets bekæmpelse af terror i de situationer, hvor det skønnes nødvendigt, er på sit højeste i 2013, med et mindre fald i Når vi ser på udviklingen over tid i befolkningens opfattelse af Hjemmeværnets bidrag og tillid, er der således tegn på nogle lidt modsatrettede tendenser, hvor tilliden er stigende, mens opfattelsen af relevansen af bidragene er relativt konstante. 46

47 VIGTIGHED OG RELEVANS Generelt finder en stigende andel af danskerne at Hjemmeværnets opgaver med støtte til Forsvaret er vigtige eller meget vigtige. 9 ud af 10 (90 pct.) mener, at opgaven med Marinehjemmeværnets støtte til Forsvaret af Danmark, herunder støtte til Søværnets overvågning af danske farvande og havne, er vigtig eller meget vigtig. 76 pct. synes, at Flyverhjemmeværnets støtte til Forsvaret af Danmark, herunder støtte til Flyvevåbnet med fly og bevogtning af militære flyvestationer, er vigtig eller meget vigtig. Andelen, der synes Hjemmeværnets støtte til Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet ved militære opgaver, har været stigende i perioden fra 2004 til Andelen som mener, at støtten ved deltagelse i internationale operationer og støtten ved uddannelse i Forsvaret, er vigtig eller meget vigtig, er steget siden Generelt finder et stort flertal af danskerne, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet er vigtige. Næsten alle (94 pct.) anser støtten til politiets opgaver med afspærring og evakuering ved større katastrofer og ulykker, samt støtten med færdselsregulering og eftersøgninger, for vigtig eller meget vigtig. 9 ud af 10 anser de to opgaver om støtte til politiet, hvis der er optræk til eller gennemført et terrorangreb, og om støtte med bevogtning af f.eks. broer, elektricitetsværker, vandværker og radio- og tvsendere ved trusler om terrorangreb for vigtige eller meget vigtige. 3 ud af 4 (76 pct.) finder opgaven om støtte til politiet med fartøjer, når politiet skal på vandet og tjekke, at reglerne om speedbådscertifikater, sikkerhedsudstyr og alkohol overholdes til søs for vigtig eller meget vigtig. 89 pct. mener, at opgaven om støttet til politiet med bevogtning ved trusler om terrorangreb for vigtig eller meget vigtig. 78 pct. mener at opgaven med at støtte toldere fra SKAT med fartøjer, når de skal forebygge smugleri til søs for vigtig eller meget vigtig. 47

48 Det er således især de håndgribelige og nære opgaver, som befolkningen vil opleve i deres hverdag på landjorden, som anses for vigtige, mens forebyggelsesopgaverne - terrorisme såvel som overvågning til søs - ikke anses for vigtige eller meget vigtige af nær så mange. Også over tid synes et flertal af danskerne at Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet er vigtige eller meget vigtige. Der tegner sig dog et blandet billede. Andelen, der finder Hjemmeværnets støtte til politiet med afspærring og evakuering ved større katastrofer og ulykker, samt støtte med færdselsregulering og eftersøgninger, vigtig eller meget vigtig har været stigende siden 2004 (68 pct.). Fra 2008 (der mangler data fra 2009 på dette spørgsmål) finder næsten alle (92-95 pct.), at opgaven er vigtig eller meget vigtig. 2 ud af 3 (66 pct.) fandt bevogtning vigtig eller meget vigtig i I 2014 er det næsten ni ud af ti (89 pct.). Forebyggelsesopgaven ligger lidt lavere, og stiger fra at lidt over halvdelen (53 pct.) i 2003 finder opgaven vigtig eller meget vigtig til, at lidt flere end 3 ud af 4 (77 pct.) gør det i I 2010, 2011, 2012 og 2013 blev danskerne også spurgt om vigtigheden af opgaven med støtte til politiet med fartøjer, når politiet skal på vandet og tjekke, at reglerne om speedbådscertifikater, sikkerhedsudstyr og alkohol overholdes til søs. Her ses en tendens til at flere og flere finder denne opgave vigtig. Opfattelsen af vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet har generelt været stigende siden Danskerne blev også spurgt om deres syn på vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til beredskabet. Generelt finder et stort flertal af de adspurgte, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til beredskabet er vigtige eller meget vigtige. 9 ud af 10 (95 pct.) synes opgaven med indsats i forbindelse med orkaner, oversvømmelser og stormflod er vigtig eller meget vigtig. Samme andel anser Hjemmeværnets opgaver indsats i forbindelse med miljø- og olieforurening (89 pct.) og med indsats i forbindelse 48

49 med eftersøgninger og redningsopgaver til lands, til søs og fra luften (92 pct.) for vigtige eller meget vigtige. Når befolkningen bliver spurgt mere generelt om støtte til Beredskabsstyrelsen, når de har behov for det, anser 89 pct. det for en vigtig opgave. Beredskabsopgaverne er håndgribelige, men støtte til Beredskabsstyrelsen er lidt bredere og mere upræcis end de øvrige opgaver, hvilket kan være grunden til variationerne i forhold til vigtighed. Befolkningen finder således oftest de mere håndgribelige og nære opgaver, f.eks. i forhold til oversvømmelser/stormflod, som vi jo efterhånden alle har oplevet, for vigtige. Også over tid synes mindst 8 ud af 10 danskere, at opgaverne med støtte til beredskabet er vigtige eller meget vigtige. Der er også en generel tendens til, at andelen, der finder Hjemmeværnets opgaver med støtte til beredskabet vigtige eller meget vigtige, er stigende over tid. Dette gælder for spørgsmålene om indsats i forbindelse med orkaner, oversvømmelser og stormflod, hvor flere end 8 ud af 10 (83 pct.) finder opgaven vigtig i 2003, mens det f.eks. er flere end 9 ud af 10 i 2014; om indsats i forbindelse med miljø- og olieforurening, hvor flere end 8 ud af 10 (81 pct.) finder opgaven vigtig i 2003, mens det f.eks. er flere end 9 ud af 10 (90 pct.) i 2014; og om indsats i forbindelse med eftersøgninger og redningsopgaver til lands, til søs og fra luften, hvor næsten 8 ud af 10 (79 pct.) finder opgaven vigtig i 2004, mens det f.eks. er mere end 9 ud af 10 (92 pct.) i Et stort flertal af danskerne synes således, opgaverne med støtte til beredskabet er vigtige eller meget vigtige, og tallet har været stigende over tid. Over halvdelen af danskerne (62 pct.) finder, at relevansen af støtten til politiet i beskyttelsen af Danmark er blevet mere eller meget mere relevant over de sidste par år, hvilket er en stigning siden En større andel af danskerne (60 pct.) synes, at relevansen af støtten til redningsberedskabet i beskyttelsen af Danmark er blevet mere eller meget mere relevant over de sidste par år. 49

50 54 pct. af befolkningen synes, Hjemmeværnets støtte til Forsvaret er blevet mere eller meget mere relevant. Færre end 1 ud af 5 (16 pct.) synes, den er blevet mindre eller meget mindre relevant. Der er således nogen uenighed i befolkningen om, hvorvidt Hjemmeværnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet og redningsberedskabet er blevet mere eller mindre relevant over de sidste par år. Flest synes dog, at støtten er blevet mere relevant. På spørgsmålene om relevansen af Hjemmeværnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet og redningsberedskabet burde man ikke forvente de store udsving mellem enkelte år, da spørgsmålene knytter sig til de senere år eller de sidste par år. MEDLEMSKAB OG INFORMATION 2 pct. af de adspurgte er allerede medlem af Hjemmeværnet og 3 pct. overvejer at søge medlemskab. 15 pct. føler sig informeret i høj grad og 32 pct. i nogen grad. Et flertal (53 pct.) føler sig slet ikke eller kun i mindre grad informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig. Andelen, der i nogen grad eller høj grad føler sig informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig, er nogenlunde stabilt i forhold til sidste år. Danskerne har mange forskellige kilder til deres viden om Hjemmeværnet. Den mest udbredte kilde i 2014 er tv, som 59 pct. af danskerne har som kilde. Cirka halvdelen (45 pct.) af befolkningen har aviser som kilde, mens knap 2 ud af 5 (35 pct.) får viden fra samtaler med familie og venner. 23 pct. af danskerne får deres viden fra radio, mens kun en mindre del af befolkningen får deres viden fra internettet (9 pct.). 7 pct. har viden fra deres værnepligtstid, mens 2 pct. har viden fra eget medlemskab 50

51 Når danskerne får viden om Hjemmeværnet via internettet, er det fra nyhedsmediernes sider, Hjemmeværnets egne sider og militærets/forsvarets sider. Enkelte nævner også Facebook og Google. OPSUMMERING De fleste danskere har tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver. Tilliden har været stigende over tid. De fleste danskere finder, at Hjemmeværnets arbejde udgør et relevant bidrag til samfundet. Denne opfattelse har været konstant over tid. Generelt finder danskerne, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til Forsvaret, politiet og beredskabet er vigtige. Flest finder de håndgribelige og nære opgaver vigtige, mens forebyggelse ikke opfattes som vigtige af nær så mange. Der er uenighed i befolkningen om, hvorvidt Hjemmeværnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet og redningsberedskabet er blevet mere eller mindre relevant over de sidste par år. Flest synes dog, at støtten er blevet mere relevant. Danskerne føler sig ikke særligt informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig. Andelen, der føler sig informeret, har været let faldende siden 2008 frem til 2012, i 2013 og 2014 ser vi en lille stigning. Danskerne har mange kilder til deres viden om Hjemmeværnet. De mest anvendte er tv, aviser og samtaler med familie og venner. 51

Holdninger til Hjemmeværnet

Holdninger til Hjemmeværnet Holdninger til Hjemmeværnet Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed og relevans

Læs mere

HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET 2013

HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET 2013 Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 75 Offentligt (01) HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET 2013 MALENE DAMGAARD KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD/SFI SURVEY HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2012

Hjemmeværnets Årsberetning 2012 Hjemmeværnets Årsberetning 2012 Klar til et nyt forlig Indhold: Ledelsens forord: Indholdsfortegnelse Klar til et nyt forlig Stigende Hjemmeværnsledelsens støtte til forsvaret forord En fælles politik

Læs mere

Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema)

Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema) Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema) Ansøgers fulde navn: Samtale afholdt den / 20 Du har søgt optagelse i (distrikt og underafdeling): Samtalen er gennemført mellem ansøger og ansøgers

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Resumé: Frivillige i Hjemmeværnet 2011 I denne rapport kortlægger vi sammensætningen af hjemmeværnets frivillige medlemmer samt deres holdninger

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Socialdemokratiets Forsvarspolitik

Socialdemokratiets Forsvarspolitik Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet. Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør

Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet. Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør Indlægget vil omfatte Affarende plads. Hvad var totalforsvar i

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 3 Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Indholdsfortegnelse Indledning 2 Baggrund 2 Totalforsvaret

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2013

Hjemmeværnets Årsberetning 2013 Hjemmeværnets mission: Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

mike benson jørgensen en forskel FLYVER

mike benson jørgensen en forskel FLYVER Mike Benson Jørgensen Lyst til at gøre en forskel FLYVER hjemmeværnet Lyst til at gøre en forskel Mike Benson Jørgensen er 35 år og har været frivillig i hjemmeværnet hele sit voksne liv. Fællesskabet

Læs mere

flemming omel hansen bedst egnede FLYVER

flemming omel hansen bedst egnede FLYVER Flemming Omel Hansen Blandt de bedst egnede FLYVER hjemmeværnet blandt de bedst egnede Som 26-årige begyndte Flemming Omel Hansen sin karriere i hærhjemmeværnet som delingsfører og patruljefører. Men i

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling Capacent 24. april 2009 Indhold 1. Indledning 1 2. Metode 2 3. Karakteristika hvem er udlejerne? 4 4. Generel holdning til tilbagebetalingsmodellerne 8 5. Sammenfatning 14 1. Indledning Som led i at Århus

Læs mere

Kvalitet i opgaveløsningen

Kvalitet i opgaveløsningen Nationale opgaver 1N Støtte til Forsvaret Anmodninger fra Forsvaret skal tilfældene inden for rammerne af Forsvarskommandoens direktiv for Hjemmeværnets operative anvendelse samt respektive operative myndigheders

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar FOA - analysesektionen 29. november 2006 Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar Regeringen afholder den 30. november sit første temamøde om kvalitetsreformen. FOA

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet

Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet - Et virksomhedsperspektiv Survey udført af Epinion for: Forord Knap 0.000 mennesker med mobilitetshandicap går rundt med et ønske om at få et job, og

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 5 Offentligt SFi DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER.-.', :':-r-' '' ': ': ';.":?: :.!-;' Stei i^åis ^ TIDLIG IDENTIFIKATION

Læs mere

Kendskab til Borger.dk December 2016

Kendskab til Borger.dk December 2016 Digitaliseringsstyrelsen Statistik for fordeling af renovationsaktiviteter Kendskab til Borger.dk December 2016 2016 Side 1 Indhold Formål 3 Summary 4 Kendskab og besøg 6 Kendskabskanal 10 Unge 15 17 år

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension

Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension Hvordan vil du vurdere, at servicen på nedenstående områder har udviklet sig de seneste år? 9 8 7 6 4 3 Servicen er blevet

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder Forbrugerpanelet om rejserettigheder Fire ud af fem respondenter (80%) har købt en privat udlandsrejse inden for de seneste tre år - flertallet inden for det seneste år og i mere end ni ud af ti (95%)

Læs mere

Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring Miljøprojekt nr. 1663, 2015

Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring Miljøprojekt nr. 1663, 2015 Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Miljøprojekt nr. 1663, 2015 Redaktion: Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Redaktion: Rie Schmidt Knudsen, Epinion Udgiver: Miljøstyrelsen

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Lærernes troværdighed

Lærernes troværdighed Radius Kommunikation Lærernes troværdighed Befolkningsanalyse 08.04.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015 Økonomisk analyse 8. juni 21 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 Danskerne vil have vækst og øget forbrug E info@lf.dk W www.lf.dk I en ny undersøgelse har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Danskerne vil have vækst

Danskerne vil have vækst Økonomisk analyse 4. oktober 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil have vækst Danskerne vil have vækst og bedre produktionsvilkår

Læs mere

Statistik over private forespørgsler

Statistik over private forespørgsler Statistik over private forespørgsler 2001-2007 FORORD 5.000 private erstatningssager, heraf godt 1.400 sager om piskesmældsskader, blev i 2007 vurderet af Arbejdsskadestyrelsens afdeling for private erstatningssager.

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015 Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 1.0 INDLEDNING Jobpatruljens sommerkampagne er nu nået til vejs ende for i år, og det er tid til at gøre status.

Læs mere

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Analysenotat Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Dansk Erhverv har i februar 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalpolitikere. Undersøgelsen omhandler blandt

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed på ældreområdet 2015

Undersøgelse af brugertilfredshed på ældreområdet 2015 December 2015 Undersøgelse af brugertilfredshed på ældreområdet 2015 Baggrund Med afsæt i kommuneøkonomiaftalen fra 2006 er der for sjette gang gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt ældre

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt 14:04 2 ÅR EFTER STARTEN PÅ NAKUUSA ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 2 ÅR EFTER STARTEN PÅ NAKUUSA

Læs mere

Odense Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse af hjemmehjælp og plejebolig/ hjem 2008

Odense Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse af hjemmehjælp og plejebolig/ hjem 2008 Odense Kommune Brugerhedsundersøgelse af hjemmehjælp og plejebolig/ hjem 2008 København, 3. juni 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund og metode...6 2.1. Måling af oplevet kvalitet...6

Læs mere

EN KVALITATIV UNDERSØGELSE. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^

EN KVALITATIV UNDERSØGELSE. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^ Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^ SF EN KVALITATIV UNDERSØGELSE DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD usmuei&mnbb.:^^^^:.-w>..:..::;^.^;. BØRN I DELEO

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

1 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) blandt psykiatriske patienter 2015

1 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) blandt psykiatriske patienter 2015 Februar 2016 1 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) blandt psykiatriske 2015 Dette notat opsummerer centrale tendenser fra LUP Psykiatri 2015. Resultaterne offentliggøres i uge 11,

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

DANSKERNE ØNSKER STOP FOR EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FOMÅL

DANSKERNE ØNSKER STOP FOR EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FOMÅL Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon 24 66 42 20 13. december 2011 DANSKERNE ØNSKER STOP FOR EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FOMÅL Danskerne bakker i en ny meningsmåling op om behovet for at styrke

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

METODE Dataindsamling & Målgruppe

METODE Dataindsamling & Målgruppe METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til ca. 4,5 millioner danskere. Interviews 1500 interviews i målingen. Dataindsamling Dataindsamlingerne

Læs mere

Forord. København, juni Thomas Lund Kristensen. Konstitueret direktør

Forord. København, juni Thomas Lund Kristensen. Konstitueret direktør Arbejdsskadestatistik 2015 Forord Arbejdsskadestatistik 2015 er en statistisk opgørelse, som følger udviklingen i Arbejdsskadestyrelsens sagsafvikling fra 2009 til 2015. I arbejdsskadestatistikken bliver

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

SURVEY. Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne.

SURVEY. Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne. Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2016 MEC ANALYTICS & INSIGHT DECEMBER 2016

NEMID IMAGEMÅLING 2016 MEC ANALYTICS & INSIGHT DECEMBER 2016 NEMID IMAGEMÅLING 2016 MEC ANALYTICS & INSIGHT DECEMBER 2016 Metode Resultater Konklusion Metode Resultater Konklusion METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Undersøgelsen er gennemført for personer

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere