SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE- BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE- BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN?"

Transkript

1 Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Rapport Dato December 2011 SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE- BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN?

2 SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE- BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN? INDHOLD 1. Introduktion Introduktion til undersøgelsen Formålet med undersøgelsen Læsevejledning 2 2. Sammenfatning Kort om metode og datagrundlag 5 3. Motiver for fraflytning fra Danmark Spor 1: Nye muligheder i udlandet Spor 2: Anvendelse af EU's regler om familiesammenføring års reglen Motiver for tilbageflytning til Danmark Ønske om at blive i Danmark? Ønske om permanent ophold i Danmark Ønske om at fraflytte Danmark igen 14 BILAG 1 METODEBESKRIVELSE AF SURVEY BILAG 2 SUPPLERENDE FIGURER BILAG 3 SPØRGESKEMA Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE-BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN? 1 1. INTRODUKTION I denne rapport præsenterer Rambøll Management Consulting resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse om pendleres grænsebevægelser mv. udarbejdet for Social- og Integrationsministeriet i perioden april til oktober Undersøgelsens målgruppe er unge mellem år, som i årene fraflyttede Danmark for at bosætte sig i et andet EU-land 1 og efter minimum tre sammenhængende måneder i udlandet igen valgte at flytte tilbage til Danmark 2. De unge er både danske statsborgere og statsborgere i andre EU-lande 3. De danske statsborgere har boet det meste af deres liv i Danmark, mens statsborgere fra andre EU-lande kun har været bosat i Danmark i en kortere årrække. Der findes kun ca unge i denne målgruppe i alt, hvilket betyder, at undersøgelsen fokuserer på en relativ lille gruppe personer. I rapporten er målgruppen benævnt grænsependlere. Begrebet benyttes som regel til at beskrive personer, der i dagligdagen bor i Danmark og pendler til et naboland for at arbejde. I denne undersøgelse bruges begrebet om personer, der har været fraflyttet Danmark mindst en gang og er flyttet tilbage igen. Den typiske grænsependler i denne undersøgelse har kun været fraflyttet Danmark én gang i en periode på op til 1-2 år. 1.1 Introduktion til undersøgelsen VK-regeringen har i en årrække tilstræbt at ændre migrationsmønstrene i Danmark. På den ene side har VK-regeringen sat en række initiativer i værk, som har haft til formål at begrænse antallet af asylansøgere og familiesammenføringer. Nogle af de centrale redskaber har været at indføre selvforsørgelseskrav, 24-års reglen 4, tilknytningskrav mv. På den anden side er der sat ind for at gøre det attraktivt for studerende at uddanne sig i Danmark og at sikre, at virksomhederne kan rekruttere udenlandsk arbejdskraft på de områder, hvor det danske arbejdskraftudbud ikke matcher både offentlige og private virksomheders efterspørgsel blandt andet ved at forenkle en række procedurer og sagsgange og iværksætte ordninger som greencard- og beløbsordningen. Siden 2001 er sammensætningen af flygtninge og indvandrere, som kommer til Danmark, ændret blandt andet med afsæt i de iværksatte initiativer. Antallet af flygtninge og familiesammenføringer er faldet, mens arbejdskraftindvandringen og antallet af udenlandske studerende er steget. VK-regeringens politik har dog også mødt udfordringer. EU-borgere har mulighed for at bosætte sig i hvilket som helst EU-land. Derudover kan EU-borgere opnå familiesammenføring efter EU-reglerne, hvis retten til fri bevægelighed anvendes. Retten til at anvende EU-reglerne om fri bevægelighed betyder i praksis, at danske statsborgere kan tage til fx Sverige i en periode for 1 Herunder EØS samt Schweiz. 2 Målgruppen er personer, som har været registreret som fraflyttet Danmark og tilbageflyttet til Danmark fra et EU/EØS-land eller Schweiz. Det betyder, at personer, som er fraflyttet til et land uden for Europa, ikke hører med i målgruppen. 3 Herunder EØS samt Schweiz års kravet er for ansøgninger indgivet fra og med den 1. juli 2011 erstattet med et pointsystem. Pointene opnås på baggrund af kriterier vedrørende bl.a. erhvervserfaring, sprogkundskaber og uddannelse. I dag skal den udenlandske ægtefælle opnå i alt 120 point, hvis én eller begge ægtefæller er under 24 år, mens den udenlandske ægtefælle skal opnå i alt 60 point, hvis begge ægtefæller er fyldt 24 år.

4 UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE-BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN? 2 derefter at vende tilbage til Danmark med en ægtefælle, som ikke kommer fra Danmark (også benævnt som sekundær fri bevægelighed). 1.2 Formålet med undersøgelsen I et tilbageskuende perspektiv skal spørgeskemaundersøgelsen give svar på, hvad der har motiveret grænsependlere fordelt på vestlig, ikke-vestlig og dansk oprindelse til at flytte til et andet EU-land end Danmark? Herudover skal undersøgelsen besvare, hvad der motiverer pendlerne til at flytte tilbage til Danmark igen? I et fremadrettet perspektiv skal undersøgelsen afdække, om grænsependlerne ønsker at bosætte sig permanent i Danmark, og hvad motiverne i givet fald er. 1.3 Læsevejledning Efter dette indledende kapitel følger undersøgelsens sammenfatning i kapitel 2. Her præsenteres undersøgelsens hovedresultater, og der ses nærmere på, hvem grænsependlere er. I kapitel 3 undersøger vi motiverne for fraflytning fra Danmark. I kapitel 4 undersøger vi motiverne for tilbageflytning til Danmark. I kapitel 5 undersøger vi grænsependleres ønske om at blive permanent i Danmark.

5 UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE-BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN? 3 2. SAMMENFATNING I det følgende beskrives resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt grænsependlerne. Indledningsvis giver vi et nærbillede af, hvad der kendetegner pendlere på baggrund af oprindelse. Dernæst gives et overblik over undersøgelsens vigtigste resultater opdelt på undersøgelsen tre hovedtemaer: 1) Hvorfor fraflyttede grænsependlerne Danmark for at bosætte sig i et andet EU-land, 2) Hvorfor valgte de at flytte tilbage til Danmark igen? Og 3) Ønsker de at bosætte sig permanent i Danmark, eller forventer de at fraflytte Danmark igen? Nærbillede af grænsependlere Når man ser nærmere på, hvad der kendetegner grænsependlere på baggrund af oprindelse, tegner der sig nedenstående mønstre: Personer med vestlig oprindelse For grænsependlere med vestlig oprindelse viser det sig, at hovedparten (88 pct.) er statsborgere i andre EU/EØS-lande 5 end Danmark, som er født og opvokset i et andet EU-land end Danmark. Gruppen er kendetegnet ved at stamme fra forskellige EU-lande. Herudover har de oftest kun været bosat i Danmark i kort tid, inden de flyttede ud af landet igen. Perioden uden for Danmark har typisk varet 1-2 år. Pendlerne er tidligere tilflyttet fra forskellige lande, og fraflyttet til forskellige lande i EU. Personer med ikke-vestlig oprindelse Grænsependlere med ikke-vestlig oprindelse har næsten alle dansk statsborgerskab (93 pct.) 6. Til forskel for pendlerne med vestlig oprindelse har de derfor stort set alle sammen boet i Danmark i en lang årrække inden fraflytningen. De ikke-vestlige pendlere stammer i høj grad fra Mellemøsten (lidt over halvdelen), mens en mindre del er fra Asien. De ikkevestlige pendlere har et snævrere pendlingsmønster end de vestlige, idet en stor del flyttede til Sverige, mens en mindre del flyttede til Storbritannien. Også disse pendlere har typisk været fraflyttet i en periode på 1-2 år, inden de flyttede tilbage til Danmark igen. Personer med dansk oprindelse Grænsependlerne med dansk oprindelse er naturligt nok alle danske statsborgere (100 pct.). De er vokset op i Danmark og har boet i landet indtil fraflytningen. Også pendlere med dansk oprindelse har et struktureret udflytningsmønster, idet en fjerdedel har været fraflyttet til Storbritannien og en mindre del til Sverige. Længden på opholdet i udlandet minder om de øvrige to grupper, idet pendlerne med dansk oprindelse typisk har været udflyttet én gang i en periode på 1-2 år. Hvorfor fraflyttede grænsependlerne Danmark? Der er typisk tre grunde til, at grænsependlerne i perioden forlod Danmark: Arbejde og studier Muligheden for at arbejde i udlandet eller studere på udenlandske læreanstalter er ikke overraskende væsentlige motiver bag grænsependlernes udlængsel. Et spændende job eller et internationalt studiemiljø er således vigtige årsager for alle tre grupper af pendlere. Der er dog forskel de tre grupper imellem. For pendlere med vestlig eller dansk oprindelse er det ca. halvdelen, som anfører, at den primære grund til at flytte til udlandet var for at få nye muligheder på arbejdsmarkedet eller på uddannelsesfronten. Det gælder kun for lidt over en tredjedel af respondenterne med ikke-vestlig oprindelse. 5 Vestlige lande: De 15 lande i EU, der var medlemmer af EU forud for 1. maj 2004, minus Danmark i denne sammenhæng (Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Irland, Storbritannien, Grækenland, Spanien, Portugal, Østrig, Finland, Sverige). Nye EU-lande: De ti lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004 (Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien, Slovakiet). Rumænien og Bulgarien, som blev optaget i EU pr. 1. januar Resten af Norden: Island og Norge. Andre vestlige lande: USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. 6 Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande som ikke optræder under vestlige lande - primært lande i Afrika, Asien og Mellemøsten (se ovenstående note).

6 UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE-BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN? 4 Familiemæssige og sociale forhold Det kan også være familie eller venner i udlandet, som får pendlerne til at flytte fra Danmark. Det er særligt grænsependlere med vestlig oprindelse, som flytter med den begrundelse. Dette skyldes ofte, at de er flyttet tilbage i en periode til hjemlandet. Konkret er det lidt under en tredjedel af denne gruppe pendlere, som begrunder flytningen med eksempelvis familiære relationer. For pendlere med ikke-vestlig eller dansk oprindelse er andelen knap en femtedel. Familiesammenføring De tre gruppers motiver for at flytte fra Danmark har vist sig at have lighedstræk. Der er dog en markant forskel, som knytter sig til gruppen af ikke-vestlige pendlere. Her viser det sig, at muligheden for at opnå familiesammenføring er et væsentligt motiv det er faktisk det mest betydningsfulde motiv for gruppen overhovedet, idet ca. en fjerdedel af pendlerne flytter fra Danmark på grund af de danske familiesammenføringsregler. Spor 1 nye muligheder i udlandet Hvis vi dykker yderligere ned i begrundelserne for at flytte fra Danmark for at søge nye muligheder på arbejdsmarkedet, viser der sig også at være forskel på grænsependlerne. Motiverne for pendlere med vestlig oprindelse har været forholdsvis specifikke. Det kan handle om, at der simpelthen er et job at finde i hjemlandet, at der er mulighed for at arbejde med et bestemt speciale eller få et bedre job end det arbejde man bestred i Danmark. Arbejdsmarkedet har en anden betydning for pendlere med ikke-vestlig og dansk oprindelse. Her er det typisk ikke konkrete overvejelser om at specialisere sig, som spiller ind i overvejelserne, men snarere lysten til at søge nye udfordringer eller at opleve nye eventyr på udenlandske virksomheder. Spor 2 anvendelse af EU's regler om familiesammenføring Som nævnt har de danske familiesammenføringsregler stor betydning for gruppen af ikkevestlige pendlere. Undersøgelsen tyder samtidig på, at pendlere i denne gruppe ofte har søgt om familiesammenføring ved tilbagevenden til Danmark efter EU-reglerne 7. Vi har set nærmere på, om motivet for at anvende EU-reglerne er at undgå den danske 24-års regel. Disse analyser tyder på, at dette rent faktisk kan have været tilfældet. Uden en aldersgrænse som 24-års reglen ville man forvente, at tendensen til at søge om familiesammenføring efter EU-reglerne ville være den samme for pendlere, som var henholdsvis under og over 24 år gamle, da de flyttede fra Danmark. Analysen peger dog på, at de yngre pendlere benytter denne mulighed i større omfang end de ældre hvilket altså understøtter formodningen om, at 24-års reglen har betydning. Hvorfor flyttede grænsependlerne tilbage til Danmark? De tre gruppers begrundelser for at vende tilbage igen adskiller sig fra hinanden. Pendlere med dansk oprindelse vender særligt tilbage til Danmark igen for at studere. Det gælder for mere end 40 pct. af grænsependlerne med dansk oprindelse. Herudover er det for mere end en fjerdedels vedkommende familie og venner, der trækker. Grænsependlerne med vestlig oprindelse vender også tilbage for at studere (30 pct.), men der er to næsten lige så store dele af denne gruppe pendlere, som vender tilbage igen for at arbejde og for at være tæt på familie og venner. Gruppen af ikke-vestlige grænsependlere adskiller sig fra de to øvrige grupper, idet det her er de familiemæssige bånd og kontakten til venner, som er det dominerende motiv. Det gælder for ca. 40 pct. af respondenterne. 7 Dog skal det bemærkes, at der kan være en vis usikkerhed forbundet med resultatet, da der indtil for ganske nylig kun har været én blanket til at søge om familiesammenføring i Danmark, uanset om det var efter EU-reglerne om fri bevægelighed eller de danske regler, hvilket kan have forvirret de adspurgte grænsependlere.

7 UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE-BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN? 5 Ønsker grænsependlerne at blive boende permanent i Danmark? Grænsependlerne i alle tre grupper udtrykker et klart ønske om at blive boende permanent i Danmark: Flertallet af grænsependlere med vestlig oprindelse vil gerne blive i Danmark, da de føler sig tilpas i den danske kultur, vil arbejde i Danmark og blive i Danmark for at bo med kæreste/ægtefælle og børn. De få grænsependlere, der ikke ønsker at blive permanent i Danmark, ønsker at vende tilbage til deres familie i oprindelseslandet. Flertallet af de grænsependlere med ikke-vestlig oprindelse, der har taget beslutningen om at blive boende i Danmark, vil gerne være i nærheden af familie og venner, dvs. pga. familiemæssige og sociale årsager. De få grænsependlere, der ikke ønsker at blive permanent i Danmark, vil ofte til udlandet for at arbejde eller studere. Flertallet af grænsependlere med dansk oprindelse vil ligeledes blive boende permanent i Danmark pga. familie og venner. Der er dog ca. en tredjedel af pendlerne, som ikke ønsker at blive permanent i Danmark, da de fortsat har blikket åbent for den mere ubestemte eventyrlyst på det internationale jobmarked. 2.1 Kort om metode og datagrundlag Undersøgelsens analyser fokuserer specifikt på tre undergrupper af de samlede ca unge i målgruppen: personer med vestlig, ikke-vestlig og dansk oprindelse. Personer med dansk oprindelse udgør den største del af gruppen. Hvis deltagerne i undersøgelsen udtrækkes tilfældigt fra hele populationen af grænsependlere, vil der blive for få af de to øvrige grupper. Derfor er stikprøven delt op (stratificeret), så alle tre grupper fylder ca. lige meget. Dermed kan vi gennemføre statistisk sikre analyser for alle tre undergrupper. Stikprøven er repræsentativ inden for de tre grupper på baggrund af alder, køn og oprindelse. I alt har 337 respondenter med vestlig, 337 respondenter med ikke-vestlig og 342 respondenter med dansk baggrund deltaget i undersøgelsen. Det svarer til en samlet stikprøve på personer. Der er opnået en tilfredsstillende svarprocent på 61,5 pct. En nærmere metodebeskrivelse af spørgeskemaundersøgelsen findes i Bilag 1, mens selve spørgeskemaet kan ses i Bilag 3.

8 UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE-BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN? 6 3. MOTIVER FOR FRAFLYTNING FRA DANMARK Hvilke motiver ligger til grund for, at omkring unge mennesker mellem år er flyttet væk fra Danmark i perioden ? I dette kapitel undersøges det, hvad de adspurgte grænsependlere har begrundet deres flytning fra Danmark med. Ser vi først på den vigtigste årsag til fraflytning fra Danmark fordelt på oprindelse i Figur 3-1, tegner der sig et billede af tre typer af årsager: Arbejde og studier For alle tre grupper af pendlere har muligheden for at arbejde i udlandet eller chancen for at studere på en udenlandsk læreanstalt stor betydning. Således anfører mere end halvdelen af grænsependlerne med vestlig eller dansk oprindelse, at den primære grund til at flytte til udlandet er job- eller uddannelsesrelateret. Arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne er også vigtige for pendlere med ikke-vestlig oprindelse, men det gælder dog kun for lidt over en tredjedel. Familiesammenføring Samtidig spiller de danske familiesammenføringsregler en stor rolle for gruppen af pendlere med ikke-vestlig oprindelse. Det er således mere end en fjerdedel af disse pendlere, som tilkendegiver, at familiesammenføringsreglerne er den vigtigste årsag til, at de er flyttet fra Danmark. Familiemæssige og sociale forhold Ud over de ovennævnte faktorer skal forklaringen på, at unge mennesker vælger at flytte fra Danmark findes i familiemæssige og sociale forhold. Det kan være, at den unge har venner i udlandet, som betyder, at et ophold i udlandet virker attraktivt, og for gruppen af unge med vestlig baggrund kan det være gensynet med familien i hjemlandet, som trækker. For sidstnævnte gruppe spiller disse forhold faktisk en væsentlig rolle, idet næsten en tredjedel anfører familie og sociale forhold som den primære grund til at flytte fra Danmark. Disse motiver har også vægt for de to øvrige grupper, men i noget mindre omfang. Figur 3-1 Vigtigste årsag til fraflytning fra Danmark 4 36% 3 32% 34% 3 27% % 18% 17% 1 Vestlig (n=337) Ikke-vestlig (n=337) Dansk (n=342) 12% 9% 7% 6% 7% 7% 4% 2% 1% 2% 3% For at arbejde For at studere (herunder uddannelsespraktik) Økonomiske hensyn (fx det Familiemæssige og sociale høje danske skattetryk, de årsager høje danske boligpriser mv.) På grund af de danske familiesammenføringsregler For at opleve eventyr og udfordringer Andet Noter: Signifikant på < 0,001 niveau. Single choice procenterne summerer til 100 pct. Ud af de tre valgmuligheder er én hovedårsag valgt. Andet-kategorien indeholder fx ferie i hjemland, personlige årsager, mv. Angivne svar i andet-kategorien, som hører til en af de lukkede kategorier, er kodet hertil. Spørgsmål: 4.1 Hvad er den vigtigste årsag til, at du senest flyttede fra Danmark?.

9 UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE-BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN? 7 Figuren ovenfor viser, hvordan pendlerne svarer, når de kun må anføre én begrundelse for at flytte fra Danmark. Vi har også givet respondenterne mulighed for at nuancere deres svar ved at give op til tre motiver for at flytte til udlandet (jf. Bilag 5-12). Det generelle billede forbliver dog det samme. Således angiver grænsependlere, uanset oprindelse, at de tager til udlandet for at arbejde eller studere. Personer med vestlig oprindelse tager desuden hjem til deres familie og venner, mens personer med ikke-vestlig oprindelse derudover fraflytter på grund af de danske familiesammenføringsregler. 3.1 Spor 1: Nye muligheder i udlandet I dette afsnit ser vi nærmere på gruppen af grænsependlere, som i spørgeskemaet har angivet, at den væsentligste grund til at de fraflyttede Danmark, var for at arbejde. Vi har derfor undersøgt forskellige typer af motiver for at prøve kræfter med arbejdsmarkedet i andre lande: Et nyt job i udlandet kan forbedre ens økonomiske situation gennem bedre løn og arbejdsvilkår Et arbejde i udlandet kan være motiveret af eventyrlyst, hvor man får mulighed for at opleve andre landes sprog, kultur og normer på arbejdsmarkedet Springet til udlandet kan være specifikt knyttet til karrieremæssige overvejelser, hvor man søger til udlandet for at udvikle et speciale eller eksempelvis udstationeres via sit eksisterende arbejde i Danmark 8. Figur 3-2 illustrerer grundlæggende, at der er betydelig forskel på, hvad der motiverer de tre grupper af grænsependlere til at søge job i udlandet. Grænsependlere med vestlig oprindelse søger primært til udlandet for at tage et mere attraktivt arbejde (herunder arbejde i hjemlandet). Det gælder for lidt under halvdelen af pendlerne. Kategorien dækker bl.a. over muligheden for at arbejde med et særligt område eller speciale og muligheden for at få et bedre job i deres hjemland. Selv om de specifikke muligheder er vigtigst, er der dog næsten en tredjedel, som begrunder deres flytning til et udenlandsk arbejdsmarked med lysten til at prøve nye udfordringer. Netop lysten til at søge nye udfordringer er afgørende for grænsependlere med dansk oprindelse. Det gælder faktisk for mere end 70 pct. af pendlerne. Muligheden for at forbedre ens økonomiske situation og de konkrete arbejdsmæssige begrundelser har kun perifer betydning. Motiverne for grænsependlere med ikke-vestlig oprindelse minder en del om pendlerne med dansk oprindelse, da det også her er mulighederne for at opleve nye eventyr på arbejdsmarkedet, der er mest dominerende. Der er dog en stor del af de ikke-vestlige pendlere, som har svaret i andet -kategorien. Disse besvarelser dækker eksempelvis over personlige årsager, familieforhold mv. 8 Det viser sig dog, at kun en lille andel af grænsependlere uanset oprindelse har været udstationeret via det firma, de arbejder i (se Bilag 5-19).

10 UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE-BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN? 8 Figur 3-2 Den vigtigste motivation for at arbejde i udlandet % % 3 Vestlig (n=83) Ikke-vestlig (n=68) Dansk (n=145) 2 16% 16% 16% 13% 13% 21% 8% Bedre løn- og arbejdsvilkår Et mere attraktivt arbejde Nye udfordringer/eventyr Andet Noter: Signifikant på < 0,001 niveau. Kun personer som har angivet for at arbejde som vigtigste årsag til at fraflytte Danmark Andet-kategorien indeholder fx personlige årsager, familieforhold, mv. Angivne svar i andet-kategorien, som hører til en af de lukkede kategorier, er kodet hertil. Spørgsmål: 4.3 Hvad var din vigtigste motivation for at tage til udlandet og arbejde?. 3.2 Spor 2: Anvendelse af EU's regler om familiesammenføring I dette afsnit ser vi nærmere på, om grænsependlerne søger familiesammenføring til Danmark, og med hvilke regelsæt der søges. En hypotese kunne således være, at nogle grænsependlere, som i dag er gift med en ægtefælle uden et dansk statsborgerskab eller andet EU/EØSstatsborgerskab, har valgt muligheden for at anvende EU s regler om familiesammenføring for fx at kunne undgå den danske 24-års regel. En af betingelserne for ægtefællesammenføring i den danske udlændingelov er netop, at begge parter er fyldt 24 år. Hvis en af parterne er under 24 år, kan der som udgangspunkt ikke gives ret til familiesammenføring i Danmark efter udlændingelovens almindelige regler 9. Herudover er der en række andre bestemmelser i udlændingeloven, som regulerer betingelserne for at opnå familiesammenføring (tilknytningskravet, kravet om selvforsørgelse, krav om egen bolig mv.), som sammen med 24-års reglen kan gøre EU-reglerne om fri bevægelighed interessante i et familiesammenføringsperspektiv. Hvis en dansk statsborger således flytter til et andet EU-land, og der anvendes EU-reglerne om fri bevægelighed, bliver det muligt at tage sin voksne partner med tilbage til Danmark, uanset om man er fyldt 24 år eller ej. Vi har derfor undersøgt, om grænsependlere, som er gift med en person uden dansk statsborgerskab eller et andet EU/EØS-statsborgerskab, har søgt om familiesammenføring til Danmark. Figur 3-3 viser, at hovedparten af grænsependlere med ikke-vestlig oprindelse har søgt om familiesammenføring til Danmark. Der er således tale om en relativt stor andel inden for denne gruppe års kravet er for ansøgninger indgivet fra og med den 1. juli 2011 erstattet med et pointsystem. Pointene opnås på baggrund af kriterier vedrørende bl.a. erhvervserfaring, sprogkundskaber og uddannelse. I dag skal den udenlandske ægtefælle opnå i alt 120 point, hvis én eller begge ægtefæller er under 24 år, mens den udenlandske ægtefælle skal opnå i alt 60 point, hvis begge ægtefæller er fyldt 24 år. 10 De grænsependlere som ikke har søgt familiesammenføring på trods af, at de er gift med en person uden dansk statsborgerskab eller et andet EU-statsborgerskab, er blevet spurgt, hvorvidt det er deres intention at søge om familiesammenføring til Danmark inden for de næste par år. Til det spørgsmål angiver størsteparten, at de ikke agter at søge om familiesammenføring i fremtiden (se Bilag 5-20).

11 UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE-BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN? 9 Figur 3-3 Har du søgt om familiesammenføring i Danmark? % % % 47% 33% Vestlig (n=19) Ikke-vestlig (n=142) Dansk (n=6) 2 14% Ja Nej Noter: Signifikant på < 0,001 niveau. Kun personer som er gift med en person med statsborgerskab uden for EU/EØS samt Schweiz. Spørgsmål: 5.2 Har du søgt familiesammenføring til Danmark?. Vi har videre spurgt grænsependlerne, om de har søgt efter de danske familiesammenføringsregler eller EU-reglerne om fri bevægelighed. Det ses af Figur 3-4, at der primært er blevet søgt efter EU-reglerne om fri bevægelighed og kun i mindre grad efter de danske familiesammenføringsregler. Det skal dog bemærkes, at det er sandsynligt, at de adspurgte grænsependlere kan have søgt efter begge regelsæt. Det kan også tænkes, at de kan have været i tvivl om, hvilke regler de har søgt efter, da der tidligere kun var ét samlet ansøgningsskema for ægtefællesammenføring efter både de almindelige danske regler i udlændingeloven og efter EU-reglerne om fri bevægelighed. Tallene skal derfor tolkes med en vis varsomhed. Der er kun ganske få grænsependlere med vestlig og dansk oprindelse som har søgt familiesammenføring. I den videre analyse bliver der derfor kun analyseret på gruppen med ikke-vestlig oprindelse, da der kun i denne gruppe er tilstrækkeligt med observationer til at gennemføre statistisk sikre analyser.

12 UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE-BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN? 10 Figur 3-4 Hvordan har du søgt familiesammenføring til Danmark? % % 2 Efter danske regler om familiesammenføring Efter EU-reglerne om fri bevægelighed (om opholdsret for familiemedlemmer som følge af den danske statsborgers anvendelse af reglerne om fri bevægelighed i en anden EUmedlemsstat) 2 6% Ved ikke Vestlig (n=10) Ikke-vestlig (n=122) Dansk (n=4) Noter: Ikke signifikant Kun personer som er gift med en person med statsborgerskab uden for EU/EØS samt Schweiz. EU-regler om fri bevægelighed om opholdsret for familiemedlemmer som følge af den danske statsborgers anvendelse af reglerne om fri bevægelighed i en anden EU-medlemsstat). Spørgsmål: 5.3 Hvordan har du søgt familiesammenføring til Danmark? års reglen Som nævnt kan en hypotese være, at nogle af de grænsependlere, som i dag er gift med en person uden statsborgerskab i Danmark eller et andet EU-land, har søgt familiesammenføring efter EU-reglerne om fri bevægelighed for at kunne blive familiesammenført uden om 24-års reglen. Særlig interessant er gruppen af grænsependlere, der i dag er mellem år, da de sandsynligvis var under 24 år ved fraflytning fra Danmark. Hvis man går op til seks år tilbage i tiden, vil personer, som er op til 29 år i dag, have været under 24 år. De seks år tilbage i tiden skyldes at undersøgelsen dækker udrejse i perioden Ved at se på sammenhængen mellem alder og hvilket regelsæt for familiesammenføring personer med ikke-vestlig oprindelse har anvendt, vil vi således forvente, at årige i højere grad har ansøgt om familiesammenføring efter EU-reglerne. Figur 3-5 viser i overensstemmelse med forventningen, at der er flere årige, som har søgt efter EU-reglerne end årige. Alt andet lige indikerer resultatet, at der er en tendens til, at EU-reglerne har været anvendt til at undgå 24-års reglen. Der er dog det forbehold, at vi ikke præcist kan bestemme andelen af personer, som var under 24 år ved ansøgningstidspunktet.

13 UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE-BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN? 11 Figur 3-5 Ansøgning efter de to regelsæt for personer med ikke-vestlige oprindelse fordelt på alder % 43% Ikke-vestlig som har søgt familiesammenføring efter danske regler 77% 58% Ikke-vestlig som har søgt familiesammenføring efter EU-regler om fri bevægelighed år (n=75) år (n=40) Noter: Signifikant på < 0,05 niveau. Kun personer som er gift med en person med statsborgerskab uden for EU/EØS samt Schweiz. Ikke-vestlige som har søgt familiesammenføring efter danske regler eller EU-reglerne om fri bevægelighed fordelt på alder.

14 UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE-BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN? MOTIVER FOR TILBAGEFLYTNING TIL DANMARK I dette kapitel ser vi nærmere på, hvorfor grænsependlerne vender tilbage til Danmark igen efter at have været fraflyttet Danmark i en periode. Når vi undersøger den vigtigste årsag for tilbageflytning (se Figur 4-1), viser det sig, at der er en bred vifte af grunde til, at grænsependlere flytter tilbage til Danmark igen. Pendlere med vestlig oprindelse vender tilbage til Danmark af en række forskellige grunde. En tredjedel er således vendt tilbage for at studere. Herudover er en fjerdedel vendt tilbage for at arbejde, mens yderligere en fjerdel er vendt tilbage af familiemæssige og sociale årsager. Mønstret for pendlere med ikke-vestlig oprindelse adskiller sig, idet der særligt er et motiv, der skiller sig ud. Det er særligt familiemæssige og sociale hensyn, som spiller ind, når denne gruppe pendlere vender tilbage til Danmark. Det gælder for næsten 40 pct. af gruppen. Derudover er en mindre del vendt tilbage for at studere, for at arbejde eller pga. kulturelle årsager. Pendlere med dansk oprindelse har også deres eget kendetegn, idet det for denne gruppe særligt er hensynet til studier og uddannelse, der får pendlerne til at rejse tilbage. Denne begrundelse prioriterer mere end 40 pct. af gruppen. Der er dog også lidt under en tredjedel, som er vendt tilbage af familiemæssige og sociale årsager. Figur 4-1 Vigtigste årsag til tilbageflytning til Danmark 4 43% 4 38% % 12% 7% % 27% 19% 17% 16% Vestlig (n=337) Ikke-vestlig (n=337) Dansk (n=342) For at arbejde i Danmark For at studere (herunder studieophold eller praktikophold i udlandet ophørte) Familiemæssige Kulturelle årsager og sociale årsager Andet Noter: Signifikant på < 0,001 niveau. Single choice procenterne summerer til 100 pct. Ud af de tre valgmuligheder er én hovedårsag valgt. Andet-kategorien indeholder fx hele tiden meningen at skulle tilbage til DK, årsager vedr. opholdstilladelse, økonomisk krise mv. Angivne svar i andet-kategorien, som hører til en af de lukkede kategorier, er kodet hertil. Spørgsmål: 6.1 Hvad er den vigtigste årsag til, at du senest flyttede tilbage til Danmark?.

15 UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE-BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN? ØNSKE OM AT BLIVE I DANMARK? Længes man efter at forlade Danmark igen, når man først har været uden for landets grænser? Eller ønsker man i stedet en permanent bopæl i Danmark? Disse spørgsmål besvares i dette kapitel. Det er kendetegnende for alle tre grupper af pendlere, at et klart flertal udtrykker et ønske om at blive boende i Danmark, jf. Figur 5.1. Denne ensartede melding til trods er der dog også forskelle mellem grupperne. Således giver særligt gruppen af pendlere med ikke-vestlig oprindelse udtryk for, at de ønsker at blive boende i Danmark (80 pct.). Respondenterne med vestlig baggrund sender stort set samme signal (71 pct.), mens gruppen af danske pendlere adskiller sig, da kun 58 pct. klart markerer, at de ønsker at blive boende i Danmark på permanent basis. Derudover har en mindre andel grænsependlere uanset oprindelse angivet, at de endnu ikke er afklaret i forhold til spørgsmålet. Figur 5-1 Er det ønsket at blive boende permanent i Danmark? % 8 58% % Vestlig (n=337) Ikke-vestlig (n=337) % 1 11% 6% 6% Dansk (n=342) Ja Nej Ved ikke Noter: Signifikant på < 0,001 niveau. Spørgsmål: 7. Er det dit ønske at blive boende permanent i Danmark (med undtagelse af korte ophold i udlandet)?. 5.1 Ønske om permanent ophold i Danmark I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan pendlerne begrunder ønsket om at blive i Danmark. Grænsependlere med vestlig oprindelse angiver en række forskellige årsager til at ønske at blive permanent i Danmark (se Figur 5-2). En fjerdedel føler sig tilpas i den danske kultur, en femtedel vil helst arbejde i Danmark, en femtedel vil blive i Danmark for at bo med kæreste/ægtefælle og evt. børn. Der er sandsynligvis tale om en heterogen gruppe, da de kommer fra forskellige lande i EU og formentlig har forskellige udgangspunkter og dermed forskellig årsager til at blive boende permanent i Danmark. Grænsependlere med ikke-vestlig oprindelse angiver primært to årsager til at ønske at blive boende permanent i Danmark: 1) Lidt over en tredjedel føler sig godt tilpas i den danske kultur, og 2) lidt under en tredjedel angiver, at de vil være tæt på familie og venner. Grænsependlere med dansk oprindelse angiver ligeledes to primære årsager til at ønske at blive boende i Danmark: 1) Lidt under halvdelen angiver, at de vil blive i Danmark for at være tæt på familie og venner. 2) Derudover angiver lidt over en femtedel, at de føler sig godt tilpas i den danske kultur begrundelser som svarer til pendlerne med ikke-vestlig baggrund.

16 UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE-BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN? 14 Figur 5-2 Vigtigste årsag til at der ønskes permanent bopæl i Danmark % 4 36% % 21% 1 29% 2 22% 14% Vestlig (n=240) Ikke-vestlig (n=268) Dansk (n=199) 6% 7% 4% 9% Jeg vil helst arbejde For at bo med min i Danmark kæreste/ægtefælle og evt. børn i Danmark 8% 8% For at mine børn kan vokse op i Danmark For at være tæt på min familie og venner Jeg føler mig tilpas i den danske kultur 7% 6% Danmark har et godt offentligt velfærdssystem 3% 1% 1% Andet Noter: Signifikant på < 0,001 niveau. Kun personer som har angivet, at de ønsker at blive boende permanent i Danmark Single choice procenterne summerer til 100 pct. Ud af de tre valgmuligheder er én hovedårsag valgt. Andet-kategorien indeholder fx årsager vedr. studier mv. Angivne svar i andet-kategorien, som hører til en af de lukkede kategorier, er kodet hertil. Spørgsmål: 8.1 Hvad er den vigtigste årsag til, at du ønsker at blive boende permanent i Danmark? 5.2 Ønske om at fraflytte Danmark igen I dette afsnit ser vi nærmere på de grænsependlere, som ikke ønsker at blive permanent i Danmark, og hvad der begrunder deres ønske. Ser man på forskellene mellem grupperne i Figur 5-3, er der særligt fire forhold, som er interessante: 1) Muligheden for at arbejde og studere i udlandet spiller en væsentlig rolle for grænsependlere med enten dansk eller ikke-vestlig oprindelse. For pendlere med dansk oprindelse er det mere end halvdelen, som nævner arbejde eller studiemuligheder i udlandet som motiv for at ville fraflytte Danmark igen. For pendlere med ikke-vestlig oprindelse er andelen lidt lavere. 2) Det er videre interessant, at der er en betydelig andel af pendlere med dansk oprindelse, som vil søge til udlandet igen for at søge nye udfordringer. 3) De grænsependlere med vestlig oprindelse, som ikke ønsker permanent bopæl i Danmark, er primært drevet af et ønske om at vende tilbage til familie og venner. Her er det således sociale og familiære bånd til hjemlandet, som er den primære motivationsfaktor. 4) Derudover er det interessant, at lidt under en femtedel af personer med ikke-vestlig oprindelse, som ikke ønsker at blive i Danmark, ikke føler sig hjemme i Danmark.

17 UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE-BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN? 15 Figur 5-3 Vigtigste årsag til at der ikke ønskes permanent bopæl i Danmark? % 18% 24% 22% Vestlig (n=60) Ikke-vestlig (n=50) Dansk (n=123) 8% 12% 12% 2% Jeg ønsker at arbejde eller studere i udlandet Jeg ønsker at vende tilbage til min familie og venner Jeg føler mig ikke hjemme i Danmark Nye udfordringer/eventyr Andet (herunder økonomiske årsager) Noter: Signifikant på < 0,001 niveau. Kun personer som har angivet, at de ikke ønsker at blive boende permanent i Danmark Single choice procenterne summerer til 100 pct. Ud af de tre valgmuligheder er én hovedårsag valgt. Andet-kategorien indeholder fx personlige årsager, familieforhold, mv. Angivne svar i andet-kategorien, som hører til en af de lukkede kategorier, er kodet hertil. Spørgsmål: 9.1 Hvad er den vigtigste årsag til, at du ikke ønsker at blive boende permanent i Danmark?.

18 1-1 BILAG 1 METODEBESKRIVELSE AF SURVEY Undersøgelsens respondentgrundlag og dataindsamlingsmetode Undersøgelsens målgruppe omhandler udelukkende unge mellem år, som i årene fraflyttede Danmark for at bosætte sig i et land i EU/EØS eller Schweiz og efter minimum tre sammenhængende måneder i udlandet igen valgte at flytte tilbage til Danmark 11. De unge er både danske statsborgere og statsborgere i EU/EØS samt Schweiz. Undersøgelsens analyser fokuserer specifikt på tre undergrupper af de samlede ca unge i populationen, som var relevante i forhold til vores definition af målgruppe: personer med vestlig 12, ikke-vestlig 13 og dansk oprindelse. Da det i målgruppen er personer med dansk oprindelse, som fylder absolut mest, er alle undergrupperne stratificeret, så respondenterne fordeler sig ligeligt i hver gruppe, hvilket gør det muligt at konkludere på de forskellige besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen med statistisk sikkerhed for alle tre undergrupper. Populationen er fordelt med personer af dansk oprindelse, personer af vestlig oprindelse og af ikkevestlig oprindelse. Dette betyder omvendt, at det ikke er muligt at generalisere til populationen, da der pga. stratificeringen ikke er tale om en repræsentativ undersøgelse for den samlede målgruppe. For at generalisere til de i alt personer i målgruppen er det nødvendigt, at man har lavet en simpel tilfældigt udvalgt stikprøve, hvor det ikke er bestemte grupper, man har prioriteret i udvælgelsen til undersøgelsen, hvilket er tilfældet i nærværende undersøgelse. Det har netop været et særligt ønske at se på forskellene mellem personer med vestlig, ikke-vestlig og dansk oprindelse, hvilket betyder, at det derfor ikke muligt at generalisere til populationen. Af de unge i populationen har vi taget en bruttostikprøve (simpel tilfældigt udvalgt) på personer, som er blevet beriget med telefonnumre. Cirka 80 pct. af samtlige navne kunne lokaliseres på et telefonnummer. Blandt disse er gennemført telefoninterviews og ligeligt fordelt på de tre grupper på baggrund af oprindelse (vestlig (337 respondenter), ikke-vestlig (337 respondenter) og dansk (342 respondenter)). Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 22. juni 12. august, dog ikke i uge 29 og Målgruppen er personer, som har været registreret som fraflyttet Danmark og tilbageflyttet til Danmark samt indrejst fra et EU/EØSland eller Schweiz. Det betyder, at personer, som er fraflyttet til et land uden for Europa, ikke hører med i målgruppen. 12 Vestlige lande: De 15 lande i EU, der var medlemmer af EU forud for 1. maj 2004, minus Danmark i denne sammenhæng (Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Irland, Storbritannien, Grækenland, Spanien, Portugal, Østrig, Finland, Sverige). Nye EU-lande: De ti lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004 (Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien, Slovakiet). Rumænien og Bulgarien, som blev optaget i EU pr. 1. januar Resten af Norden: Island og Norge. Andre vestlige lande: USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. 13 Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande som ikke optræder under vestlige lande - primært lande i Afrika, Asien og Mellemøsten (se ovenstående note).

19 1-2 Svarprocent og frafald Følgende giver et overblik over årsagerne til frafald i undersøgelsen samt svarprocent. Figur 5-4 Begrundelse for manglende deltagelse Respondenter Procent Ønsker ikke at deltage bløde nægtere 65 21% Ønsker ikke at deltage hårde nægtere 35 11% Kan ikke træffes inden for undersøgelsesperioden 65 21% Sproglige problemer 22 7% IP er ikke i stand til at deltage (fysisk eller psykisk) 13 4% Gyldigt telefonnummer kan ikke fremskaffes 35 11% Har ikke været udrejst fra DK i mere end 3 mdr. (*) 61 2 Er flyttet til udlandet (*) 12 4% I alt Derudover er 436 personer blevet forsøgt kontaktet telefonisk, men uden at besvare skemaet. Når den rensede svarprocent skal udregnes, bør de respondenter, der er uden for målgruppen (*), sorteres fra. Derudover bør respondenter med uegnede kontaktoplysninger/virksomheder sorteres fra. Den rensede svarprocent bliver da: 1.016/(1.016+( )) = 61, Repræsentativitetsanalyse inden for de tre grupper (vestlig, ikke-vestlig og dansk) Stikprøven er repræsentativ inden for de tre grupper på baggrund af oprindelse (vestlig, ikkevestlig og dansk) i forhold til køn og alder. Derudover er repræsentativiteten tjekket i forhold til oprindelsesland for de ikke-vestlige. Oprindelsesland er blevet inddelt i verdensdel, dog med Mellemøsten som en særskilt gruppe. De forskellige tjek er lavet via Chi-squared tests. Alle test på nær en viser, at stikprøverne er repræsentative i forhold til population. En undtagelse er køn under de vestlige. Dette er dog ikke et problem, da det drejer sig om en forkastning af hypotesen, at stikprøven er repræsentativ på grund af andelen af, at de observerede værdier (lidt færre mænd end kvinder) er omvendt i forhold til de forventede værdier (lidt flere mænd end kvinder).

20 1-1 BILAG 2 SUPPLERENDE FIGURER Bilag 5-1 Hvor mange gange har du været fraflyttet Danmark i perioden ? % % 2 12% 1% 1% 1% 2% 2% 1% 1 gang 2-3 gange 4-5 gange Over 5 gange Vestlig (n=337) Ikke-vestlig (n=337) Dansk (n=342) Noter: Signifikant på < 0,05 niveau Spørgsmål: 1. Hvor mange gange har du været fraflyttet Danmark i perioden ?

21 1-2 Bilag 5-2 Hvor mange år havde du været bosat i Danmarkm før du fraflyttede Danmark første gang? % 51% % 36% 3 Vestlig (n=337) Ikke-vestlig (n=337) Dansk (n=342) 2 18% 8% 7% 8% 4% 2% 3% 3% 1% 2% Under 1 år 1-5 år 6-10 år år år Mere end 24 år Noter: Signifikant på < 0,001 niveau Spørgsmål: 2. Hvor mange år havde du været bosat i Danmark, før du fraflyttede Danmark første gang? Bilag 5-3 I hvor lang tid var du senest fraflyttet Danmark? % 37% 3 32% % 26% 23% Vestlig (n=337) Ikke-vestlig (n=337) % 16% Dansk (n=342) 4% 3% 2% 1% 1% Under 3 mdr. 3-6 mdr mdr. 1-2 år 3-4 år Over 4 år Noter: Signifikant på < 0,001 niveau Spørgsmål: 3. I hvor lang tid var du senest fraflyttet Danmark?

22 1-3 Bilag 5-4 Indrejseland (registreret bopæl ved indrejse til Danmark) % % 3 3 Vestlig (n=337) Ikke-vestlig (n=337) Dansk (n=342) % 18% 12% 13% 12% 12% 12% 7% 7% 4% 2% 1% 1% 1% Sverige Storbritannien Frankrig Litauen Norge Polen Spanien Rumænien Andre lande Noter: Signifikant på < 0,001 niveau Indrejseland via cpr-registret (rekodet) fordelt på oprindelse (vestlig, ikke-vestlig og dansk) Bilag 5-5 Hvad er din nuværende civilstand rent juridisk? % 4 33% 38% 42% 39% 38% % 26% Vestlig (n=337) Ikke-vestlig (n=337) Dansk (n=342) Gift 1% 4% 1% Enke/enkemand, fraskilt eller separeret 9% Samboende (papirløst) Ugift (single) Ønsker ikke at oplyse Noter: Signifikant på < 0,001 niveau Spørgsmål: 5. Hvad er din nuværende civilstand rent juridisk?

23 1-4 Bilag 5-6 Hvilket statsborgerskab havde din (seneste) ægtefælle, da I blev gift? % 77% % Vestlig (n=116) Ikke-vestlig (n=179) 3 Dansk (n=68) % 4% 9% 2% 1% Dansk eller nordisk statsborgerskab EU/EØS eller schweizisk statsborgerskab Statsborgerskab uden for EU/EØS og Schweiz Statsløs Ved ikke Noter: Signifikant på < 0,001 niveau Kun personer som er gift. Spørgsmål: 5.1. Hvilket statsborgerskab havde din (seneste) ægtefælle, da I blev gift? Bilag 5-7 Hvad er din højeste afsluttede uddannelse? 4 37% % 27% 27% 2 23% 23% 22% 2 Vestlig (n=337) Ikke-vestlig (n=337) 17% Dansk (n=342) % 11% 11% 9% 8% 8% 8% 4% 4% 1% Ingen afsluttet uddannelse Grundskole (herunder Gymnasium (STX, HF, HTX, Erhvervsuddannelse/maritim Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående Lang videregående uddannelse Ønsker ikke at oplyse 10.klasse) (primary-secondary HHX) (High School level) uddannelse (under 3 år) (erhvervsakademiuddannelse) uddannelse (bachelor og (master/kandidat/ph.d.) (over level) (under 3 år) professionsbachelor) (3-4 år) 4 år) Noter: Signifikant på < 0,001 niveau Spørgsmål: 10. Hvad er din højeste afsluttede uddannelse? (Vælg den uddannelse, der bedst beskriver din højeste afsluttede uddannelse)

24 1-5 Bilag 5-8 Er du for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget? % 37% 3 33% 3 28% 28% % 19% Vestlig (n=337) Ikke-vestlig (n=337) 1 Dansk (n=342) 1 13% 8% 9% 9% 3% 2% 2% 2% 1% 2% 3% 1% Ja, lønmodtager (arbejder Ja, lønmodtager Ja, selvstændig Ja, medhjælpende Nej, Nej, arbejdsløs (herunder i Nej, studerende, Nej, andet uden for Ønsker ikke at oplyse -faglært, ufaglært) (funktionær) ægtefælle hjemmegående/husmoder aktivering, job med skolelelev eller lærling arbejdsstyrken løntilskud, kursus via (førtidspension, sygemeldt jobcenteret mv.) mv.) Noter: Signifikant på < 0,001 niveau Spørgsmål: 11. Er du for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget? (Her tænkes på hovedbeskæftigelse) Bilag 5-9 Køn pba. cpr-registret % 59% % 41% 4 Vestlig (n=337) 3 Ikke-vestlig (n=337) 2 Dansk (n=342) Mand Kvinde Noter: Signifikant på < 0,1 niveau. Køn pba. cpr-registret

25 1-6 Bilag 5-10 Nuværende alder % 52% % 12% 4 31% 36% Vestlig (n=337) Ikke-vestlig (n=337) Dansk (n=342) år år år Noter: Signifikant på 0,01 niveau Alder pba. af nuværende alder i cpr-registret (rekodet i intervaller) Bilag 5-11 Hvilken verdensdel kommer respondenterne fra? % Vestlig (n=337) Ikke-vestlig (n=337) Dansk (n=342) 2 7% 2% Europa Afrika Nord- og Sydamerika Asien Mellemøsten Note: Signifikant på < 0,001 niveau Verdensdel rekodet fra oprindelsesland i cpr-registret

26 1-7 Bilag 5-12 Årsager til fraflytning fra Danmark 4 42% 4 37% % % 16% 16% 17% 2 18% Vestlig (n=337) Ikke-vestlig (n=337) Dansk (n=342) 1 9% 12% 11% 11% 6% 4% 2% 1% For at arbejde For at studere (herunder uddannelsespraktik) Økonomiske hensyn (fx det høje danske skattetryk, de høje danske boligpriser mv.) For at flytte sammen med min kæreste eller ægtefælle For at være i samme land som min familie og venner På grund af de danske familiesammenføringsregler Andet Noter: De enkelte dikotome variable er signifikante på < 0,001 niveau. Multiple choice procenterne summerer ikke til 100 pct., da der har været muligt at angive op til tre årsager. Andet-kategorien indeholder en del personer, som angiver for dansk oprindelse: eventyrlyst og udfordringer, personlige årsager samt for vestlig oprindelse ferie i hjemland. Spørgsmål: 4. Hvorfor flyttede du senest fra Danmark? Vælg en til tre årsager. Bilag 5-13 Fraflytningsårsag for personer med vestlig oprindelse fordelt på uddannelsesniveau 5 Uddannelse under erhvervsuddannelsesniveau (ingen afsluttet uddannelse, grundskole og gymnasium) (n=85) Uddannelse over erhvervsuddannelsesniveau (erhvervsuddannelse, kort, mellemlang og lang videregående uddannelse) (n=252) 4 44% % 2 16% 1 13% 6% 3% 6% 7% 1% 1% Vestlig: For at arbejde Vestlig: For at studere Vestlig: Økonomiske hensyn (fx (herunder uddannelsespraktik) det høje danske skattetryk, de høje danske boligpriser mv.) Vestlig: Familiemæsige og sociale årsager Vestlig: På grund af de danske familiesammenføringsregler Vestlig: For at opleve eventyr og udfordringer Vestlig: Andet Noter: Signifikant på < 0,001 niveau.

27 1-8 Bilag 5-14 Fraflytningsårsag for personer med ikke-vestlig oprindelse fordelt på uddannelsesniveau 3 Uddannelse under erhvervsuddannelsesniveau (ingen afsluttet uddannelse, grundskole og gymnasium) (n=178) Uddannelse over erhvervsuddannelsesniveau (erhvervsuddannelse, kort, mellemlang og lang videregående uddannelse) (n=158) 27% 26% 2 23% 23% 2 18% 1 13% 13% 11% 11% 9% 6% 6% 4% Ikke-vestlig: For at arbejde Ikke-vestlig: For at studere (herunder uddannelsespraktik) Ikke-vestlig: Økonomiske hensyn (fx det høje danske skattetryk, de høje danske boligpriser mv. Ikke-vestlig: Familiemæsige og sociale årsager Ikke-vestlig: På grund af de danske familiesammenføringsregler Ikke-vestlig: For at opleve eventyr og udfordringer Ikke-vestlig: Andet Noter: Signifikant på < 0,001 niveau. Bilag 5-15 Fraflytningsårsag for personer med dansk oprindelse fordelt på uddannelsesniveau 4 Uddannelse under erhvervsuddannelsesniveau (ingen afsluttet uddannelse, grundskole og gymnasium) (n=106) Uddannelse over erhvervsuddannelsesniveau (erhvervsuddannelse, kort, mellemlang og lang videregående uddannelse) (n=236) 42% % 3 31% % 1 11% Dansk: For at arbejde Dansk: For at studere (herunder uddannelsespraktik) 8% 6% Dansk: Økonomiske hensyn (fx det høje danske skattetryk, de høje danske boligpriser mv. Dansk: Familiemæsige og sociale årsager 3% 1% 8% 7% Dansk: På grund af de danske Dansk: For at opleve eventyr familiesammenføringsregler og udfordringer 2% Dansk: Andet Noter: Signifikant på < 0,001 niveau.

28 1-9 Bilag 5-16 Fraflytningsårsag for personer med vestlig oprindelse fordelt på alder år (n=203) år (n=134) 4 44% % 3 27% 2 23% 24% % 11% Vestlig: For at arbejde Vestlig: For at studere Vestlig: Økonomiske hensyn (herunder uddannelsespraktik) (fx det høje danske skattetryk, de høje danske boligpriser mv.) 3% 4% Vestlig: Familiemæsige og sociale årsager 2% 2% 1% Vestlig: På grund af de danske familiesammenføringsregler 1% Vestlig: For at opleve eventyr og udfordringer Vestlig: Andet Noter: Signifikant på < 0,005 niveau. Bilag 5-17 Fraflytningsårsag for personer med ikke-vestlig oprindelse fordelt på alder år (n=233) år (n=104) 2 24% % 2 17% 17% 1 12% 12% 12% 9% 9% 6% 6% Ikke-vestlig: For at arbejde Ikke-vestlig: For at studere (herunder uddannelsespraktik) Ikke-vestlig: Økonomiske hensyn (fx det høje danske skattetryk, de høje danske boligpriser mv. Ikke-vestlig: Familiemæsige og sociale årsager Ikke-vestlig: På grund af de danske familiesammenføringsregler Ikke-vestlig: For at opleve eventyr og udfordringer Ikke-vestlig: Andet Noter: Signifikant på < 0,05 niveau.

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Vejledning om lovligt ophold som betingelse for indgåelse af ægteskab

Vejledning om lovligt ophold som betingelse for indgåelse af ægteskab Vejledning om lovligt ophold som betingelse for indgåelse af ægteskab 1. Ægteskabslovens 11 a Ifølge 11 a, stk. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning må ægteskab kun indgås, når hver af parterne

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Vejledning om legitimation

Vejledning om legitimation Vejledning om legitimation Michael Karlsen Fuldmægtig Holbergsgade 6 T 33923771 1057 København K E mik@inm.dk www.nyidanmark.dk ved indfødsretsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved indfødsretsprøven

Læs mere

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag

Læs mere

Til dig der vil arbejde i Danmark

Til dig der vil arbejde i Danmark Til dig der vil arbejde i Danmark Arbejdstilsynet Telefon 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk www.at.dk 2 EU/EØS-lande Azorerne Balearerne (Mallorca, Ibiza) Belgien Bulgarien Ceuta Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

EØS-rEglErnE og medlemskab

EØS-rEglErnE og medlemskab EØS-reglerne og medlemskab I denne pjece finder du de overordnede regler for arbejde og ophold i EØS-lande og øvrige udland. Pjecen er ikke udtømmende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.184 personer, en stigning på 70 personer i 2010. I 2010 blev der født 1.264 børn, mens antallet af

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Anæstesiologi 1. halvår 2009 Videreuddannelsesregion Øst

Vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Anæstesiologi 1. halvår 2009 Videreuddannelsesregion Øst Vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Anæstesiologi 1. halvår 2009 Videreuddannelsesregion Øst Indledning I denne vejledning uddybes og præciseres ansøgningsskema

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

18.09 2015 Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret)

18.09 2015 Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret) 18.09 2015 Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret) Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. NØDVENDIG OG BEHOVSBESTEMT BEHANDLING... 3 3. BEHANDLING AF

Læs mere

PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013

PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013 PIAAC i Danmark om bortfald og vægtning Torben Fridberg Selskab for Surveyforskning 27. november 2013 1 PIAAC: Måling af færdigheder - Læsefærdigheder - Regnefærdigheder - Færdigheder i problemløsning

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit Effektive løsninger på dine problemer i Europa ec.europa.eu/solvit KEND DIN RET At bo, arbejde og studere i det EU-land, du vil, er en af dine grundlæggende rettigheder i EU. Virksomheder har desuden ret

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

3. Krav ved overgang til

3. Krav ved overgang til EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Oktober 2012 M&A markedet i Danmark Kraftig fremgang i dansk M&A Alle transaktioner (køber, sælger eller target dansk): Aktiviteten steg

Læs mere

Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008

Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008 Antal borgere Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008 Befolkningen og dens bevægelser i Esbjerg Kommune i oktober kvartal 2008 I oktober kvartalet blev der født 288 børn, mens antallet af dødsfald

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse

CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse Vejledning til arbejdsgivere om mulighederne for at anvende CPR oplysninger til en opgørelse over medarbejderes oprindelse. Hvorfor en vejledning om CPR-opgørelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde

Læs mere

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011 11. juni 015 Sådan har partierne stemt om udlændingepolitik siden valget i 011 Om præcis en uge skal vi til stemmeurnerne og afgøre, hvem der skal lede Danmark de næste 4 år. Men hvad mener de enkelte

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

01-06-2015. Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret)

01-06-2015. Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret) 01-06-2015 Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret) Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. NØDVENDIG OG BEHOVSBESTEMT BEHANDLING.. 3 3. BEHANDLING AF

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2013 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Danske professionshøjskoleog

Danske professionshøjskoleog Danske professionshøjskoleog erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Af Jeppe Krag og Bertel Ståhle Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Hvad skal vi gøre ved langtidsledighedssituationen? Kickstart? Ydelsesreform? Beskæftigelsesindsats?

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp==

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp== Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde i et andet EØS-land 3. Overførsel af forsikrings- og arbejdsperioder

Læs mere