Oplæg til survey om befolkningens syn på funktionelle lidelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til survey om befolkningens syn på funktionelle lidelser"

Transkript

1 Oplæg til survey om befolkningens syn på funktionelle lidelser Dette oplæg består af et spørgeskema for en befolkningssurvey med ca 4000 respondenter, samt en strategi, der begrunder udvælgelsen af spørgsmål, rækkefølge mv., og angiver, hvordan de skal bruges efterfølgende. Det sidste først. Funktionelle lidelser - spørgestrategi Viden om befolkningens syn på funktionelle lidelser er væsentlig for at forstå den folkelige klangbund for udbredelse af behandling, for integration i arbejdsmarkedspolitikken og for fremtidige oplysningsindsatser. Det er baggrunden for at TrygFonden overvejer at iværksætte en mere omfattende surveyanalyse. De konkrete formål med undersøgelsen er følgende: Før det første skal undersøgelsen give et tydeligere indtryk af, hvordan de fænomener, som fagkundskaben betegner som funktionelle lidelser, opfattes i befolkningen med de variationer og ambivalenser, der er antagelig er tale om. For det andet skal undersøgelsen give et indtryk af, hvordan befolkningen opfatter mulighederne for at håndtere og behandle funktionelle lidelser, herunder hvor langt befolkningen er parat til at acceptere, at psykoterapi og lignende kan være effektive svar på fysiske symptomer. For de tredje skal undersøgelsen levere grundlaget for fremadrettet kommunikations- og oplysningsarbejde ved at matche budskaber til centrale målgrupper. For det fjerde skal undersøgelsen levere en baseline i form af forholdsvis få, enkle spørgsmål, der kan gentages i løbet af nogle år, og dermed give et indtryk af, i hvem dre påvirkes og i hvilken udstrækning af disse års oplysningsindsatser. For det femte skal undersøgelsen selv være med til at skabe debat og skubbe til udbredte forestillinger om funktionel sygdom.

2 I de følgende afsnit beskrives det nærmere, hvordan undersøgelsens spørgsmål og skemaets design bidrager til at nå disse mål. Skemaets overordnede opbygning Undersøgelsen skal håndtere det problem, at der ikke findes en etableret sprogbrug i befolkningen for de fænomener, som dagens forskning rubricerer som funktionel sygdom, nemlig langvarige fysiske symptomer, der opstår som reaktion på en psykisk og/eller fysisk belastning, uden at der er en observerbar sammenhæng mellem årsag og symptom. De funktionelle lidelser har og har haft - mange navne. Hvis man simpelthen spørger til, om svarpersonerne kender udtrykket, vil svarene klart underdrive kendskabet. Derfor spørges der også om kendskabet til en række forholdsvis udbredte diagnoser, der i dag anses for at være (overvejende) funktionelle. Endelig spørges der til en række tilstande, som der netop ikke er diagnose eller præcise navne på, men som ikke desto mindre er udbredte, og som har nogle afgørende fællestræk med de funktionelle diagnoser: De er forholdsvis langvarige, de opleves som meget generende og læger har opgivet at diagnosticere dem. i Undersøgelsen skal bl.a. afdække, hvordan de funktionelle lidelser opfattes - fænomenets art. Navnlig anerkendelsesdimensionen er vigtig her, fordi den også giver et indtryk af, om FL efter svarpersonens opfattelse er noget, som andre/samfundet skal beskæftige sig (mere) med: Bør man opfattes som syg, hvis man ikke har en autoriseret psykisk eller fysisk diagnose? Eller skal de funktionelle snarere ses som modløse mennesker, der forsøger at undgå kravene på arbejdsmarkedet (og verden)? I så fald skal de måske opfattes som livets lod snarere end som samfundsproblemer. En tredje mulighed er at se dem som arbejdssky personer, der ikke ønsker at bidrage til samfundet. En vanskelighed for undersøgelsen er i den forbindelse, at funktionelle lidelser diskursiveres meget forskelligt i forskellige sammenhænge. I nogle tilfælde kommer de tæt på fortolkningskampe i offentligheden, fx i relation til grænsedragningen mellem sundhed og sygdom, der igen spiller en stor rolle i forhold til vigtige politiske opgør om tilbagetrækning, førtidspension og sygedagpenge, og ideologiske fejder om velfærdsmodellen. I andre tilfælde kan funktionel sygdom optræde som bevis på lægernes og naturvidenskabens begrænsninger. Der er derfor alt grund til at antage, at mange er usikre på fænomenet og har svært ved at indpasse det på en entydig måde i deres verdensbillede.

3 Man vil derfor antageligt få ret forskellige svar på, hvordan folk ser på fænomenet alt efter om rammen er eksempelvis alle har ret til hjælpe, hvis de er alvorligt syge eller vi har for mange på overførselsindkomster. Surveyen er designet med dette in mente. Svarpersonen spørges først (bortset fra et par neutrale kendskabsspørgsmål) til egne og nærtståendes erfaringer. Derefter introduceres spørgsmål om sammenhænge mellem psykisk og fysisk sygdom, som ikke bør farve svarene på de forudgående kendskabsspørgsmål, men som stadig er forholdsvis neutrale/ukontroversielle (idet vi antager, at mange accepterer, at der findes sammenhænge mellem psykiske forhold og fysisk sygdom). Med sine mange analogier lægger disse spørgsmål ((XVII-XX) indirekte op til en sympatisk/forstående fortolkning af FL. Der er dog lagt spørgeteknisk modgift ud med sp. XV, hvor tendensen til at overdrive psykiske problemer berøres. Med denne bagage, går svarpersonen til de sidste spørgsmål om holdninger til arbejde, velfærd, misbrug af sygemelding mm og det ønskelige i at presse sygemeldte hårdere. Rækkefølgen vil tendere mod at underdrive tilslutningen til en skrappere kurs over for sygemeldte mm., idet bl.a. erindringen om egnes og nærtstående erfaringer mm. trækker på svarpersonens indfølingsevne. Alternativet er dog værre: De sidste spørgsmål er uden tvivl undersøgelsens mest kontroversielle og følelsesladede, og de er ydermere formuleret som man vil kunne finde dem i almindelig debat om end medløbseffekterne trækker i forskellig retning. Men deres karakter betyder, at de uundgåeligt vil styre svar på evt. efterfølgende spørgsmål. Derfor anbringes de sidst. Formuleringen af de enkelte spørgsmål er begrundet i noter til disse. Befolkningens syn på funktionelle lidelser Undersøgelsen skal bruges til at be- eller afkræfte følgende hypoteser: 1. Et flertal i befolkningen har kendskab til funktionel lidelse, selvom de ikke nødvendigvis kender ordet. 2. Et stort flertal i befolkningen accepterer påstanden om, at fysisk sygdom kan være en følge af psykiske dårligdomme. 3. Befolkningen er usikker på om FL skal ses som et alvorligt problem Ad 1) Som nævnt spørges der her først til kendskabet til ordet, derefter til kendskabet til en række diagnoser og funktionelle tilstande. Hypotesen er

4 bekræftet, hvis over halvdelen af respondenterne enten vælger svarmulighed to i spørgsmål II, eller hakker mindst én af i IV. VI eller XI Ad 2) Her stilles både overordnede spørgsmål og konkrete spørgsmål om sammenhæng mellem psykiske forhold og konkrete somatiske diagnoser. Hypotesen anses for bekræftet, hvis mindst 60 pct. af respondenterne svarer enten svarmulighed 1 i sp XVII, eller helt enig/enig på mindst 1 item i sp XVIII, eller ja til 3 eller flere items i sp XIX ii eller meget sandsynligt/sandsynligt til mindst én af diagnoserne i sp XX. Der kan på basis heraf opstilles et simpelt, additivt index, der udtrykker graden af accept af påstanden, hvor resp får mellem 0 og 4 point efter om de udtrykte accept af påstanden i 0 eller alle svarede positivt på. 0 point er udtryk for 0 accept, 1 for delvis accept, 2-3 for stor accept og 4 for fuld accept. Acceptgraden kan korrelere med andre vigtige sp., ikke mindst behandlingsoptimismen (baseline?). Ad 3) Da skemaet prioriterer at fange så mange forskellige typer af kendskab til FL som muligt, er det til gengæld svært at få et direkte indtryk af, hvor alvorligt svarpersonerne bedømmer FL til at være. Mange har givetvis erfaringer med symptomer af varierende tyngde. Andre har ikke direkte erfaring, men har hørt om én, der var svært medtaget af fibromyalgi, og en anden, der kom sig hurtigt efter whiplash. Da vi m.a.o. ord registrerer forskellige former for kendskab til endnu mere forskellige konkrete fænomener, giver det ingen mening at spørge direkte, om det respondenterne så kender til, er mere eller mindre alvorligt. Hvor alvorligt befolkningen som sådan ser på FL giver undersøgelsen mao ikke svar på. Et par gode pejlinger får vi dog ved at se på svarfordelingen på sp XXVI, sidste item, hvor der spørges til, om sygedagpengemodtagere bør presses mere end nu. Forud for dette spørgsmål er der gået en række spørgsmål, der handler om forskellige vinkler på misbrug/overforbrug af sygedagpengesystemet og velfærdsstatens størrelse ud over at respondenten har forholdt sig til en meget lang række facetter af fænomenet FL. Hypotese 3 vil anses for bekræftet, hvis mindst 60 pct. af svarene befinder sig i enten den bløde, nej eller ja-kategori eller i Hverken enig eller uenig Vi kan også få et indtryk af alvoren blandt dem, der har direkte kendskab til FL, enten fra sig selv eller én af de nærmeste. Det gælder dem, der har hakket én eller flere af i sp V eller sp VI (bortset fra sidste item) eller X eller XI (i begge tilfælde minus sidste item). Dem, der også har svaret ja i sp VII eller XII, om at sygdommen gjorde det nødvendigt at holde op med at arbejde som før, vurderer at sygdommen har været alvorligt funktionshæmmende. Svarfordelingen på sp XXV og XXVI (især sidste item) bør også undersøges for samme udsnit af respondenterne (dem med direkte kendskab). iii

5 Befolkningens syn på behandlingsmuligheder Opgaven er her at teste følgende hypotese: 4. Flertallet i befolkningen kender ikke muligheden for behandling af fynktionelle lidelser og undervurderer mulighederne kraftigt. Hypotesen anses for bekræftet, hvis over 50 pct svarer nej/ved ikke på sp. XXIA, mens under 40 pct. vælger en positiv svarmulighed i XXIB. Ønsket om at afdække kendskabet til funktionelle fænomener bredest muligt gør det også vanskeligere at teste denne hypose fuldstændig af. Muligheden for at blive behandlet for de diagnoseløse tilstande er således ikke med her, hver der spørges til hhv. kendskab til behandling og behandlingsoptimisme når det gælder: Fibromyalgi Kronisk træthedssyndrom Kronisk piskesmæld ( Whiplash syndrom) Duft- eller kemikalieoverfølsomhed Kronisk smertesyndrom Irritabel tyktarm Fibromyalgi Uforklarlige kramper (ikke epilepsi) Funktionel lidelse Psykosomatisk sygdom Spørgsmålet stilles til alle, inkl. dem, der tidligere svarede, at de ikke havde hørt om de konkrete diagnoser. Flertallet vil umiddelbart forud blive spurgt, om de umiddelbart synes, at det virker sandsynligt, at de nævnte sygdomme skyldes psykisk belastning, og mange vil desuden være blevet spurgt til egen og nærtståendes behandling. Nogle er således bedre forberedt på spørgsmålet end andre. At rækkefølge og design skulle påvirke svarene den ene eller anden vej virker dog ikke sandsynligt. Udgangspunktet for spørgsmål XXIB er, at langt de fleste patienter efter fagfolks opfattelse rent faktisk kunne hjælpes ganske effektivt. Men tallet sammenholdes videre med andelen af respondenter, der har haft FL tæt på og er blevet behandlet for det (dvs at de har svaret positivt på sp VIII og IX, hhv.xiii og XIV). Derved får vi dels en fornemmelse af, om de behandlede patienter har samme optimisme som fagkundskaben, men måske navnlig, hvilke behandlinger som de anser for særligt hjælpssomme.

6 Det vil være muligt at beregne en optimismescore for både alle og for berørte. Begge dele kan evt. indgå i BASELINE. (Det gøres fx ved at tillægge svarmulighederne i XXI point på en lineær skala mellem + og 100 og derefter beregne gennemsnittet) Grundlaget for oplysningsindsatser Det er rimeligt at antage, at de kommende års oplysningsindsatser især vil sigte på at udbrede kendskabet til effektive behandlingsmuligheder og på at udbrede forståelsen af FL som fysiske symptomer, der er psykisk formidlede reaktioner på belastning Det gør det relevant at undersøge forforståelsen i en række befolkningsgrupper, når det gælder disse to spørgsmål, med henblik på at kunne målrette informationsindsatser via medier, der når de pågældende grupper. Dette gøres med en række MCA analyser, der gradvis inddrager flere forklarende faktorer, og dermed giver os et billede af, hvilke kategoriseringer, der er mestr relevante som målgrupper for oplysningen. Som indikatorer anvendes Acceptgraden, der blev omtalt i forb. med hypotese 2 og den Optimismescore, der blev omtalt i forb med hypotese 4. Vores antagelse er på forhånd, at acceptgraden især vil være bestemt af - alder (med relativt størst acceptgrad ml 30 og 60) - køn (større blandt kvinder) velfærdssyn (velfærdspositive i sp XXIV har højere acceptgrad) og i mindre grad af - Region (Midtjylland vs øvrige ) - Tillid til læger og alternative behandlere (jo mindre tillid til konventionelle læger jo mere højere acceptgrad) Dermed forventes der som udgangspunkt ikke markante selvstændige effekter egenberøring, uddannelse, stilling og personlig indkomst. Hvor stærke disse relative effekter er vi meget usikre på. Hvor vi finder en relativt lav hhv høj optimismescore, har vi ingen hypotese for. Det er af selvstændig interesse at undersøge resultater fra Region Midtjylland, der har været mere profileret på området end de øvrige: Er midtjyderne bedre informeret? Hvem har man nået med oplysningen? Hvor mange har man nået sammenlignet med øvrige regioner?

7 Sidst men ikke mindst undersøges svarfordelingen i de faggrupper, der har særlig professionel berøring med FL (sp 6) Hvor mange kan udpege den rigtige definition blandt de tre mulige svar? Hvor mange har hørt om begrebet i forb. med uddannelse/efteruddannelse? Adskiller acceptgrad og optimismescore sig fra resten af befolkningen? Baselinespørgsmål Der stilles som udgangspunkt fire baselinespørgsmål, inkl. et baggrundsspørgsmål. De tre egentlig spørgsmål anbringes umiddelbart efter baggrundsspørgsmålene, så svarene ikke påvirkes af div. framingeffekter, og dermed lettere kan gentages i senere undersøgelser. Spørgsmålene tester dels 1) hvor mange kender ordet (på spørgetidspunktet), 2) hvor mange kan give den rigtige ordforklaring af tre mulige samt 3) hvorfra kender de udtrykket uddannelse, medier mv.. Baggrundsspørgsmålet gør det som nævnt ovenfor muligt at se en svarfordelingen i faggrupper, hvor mange har professionel berøring med FL. Man vil også kunne se svarfordelinger for ansatte i sundhedsvæsnet for sig. Resultater, der kan give debat og omtale Det er et selvstændigt formål med undersøgelsen, at den skal generere resultater, der kan kommunikeres i medierne og bidrage til kendskab, forståelse og behandlingsoptimisme. De følgende historier anses for salgbare i mediesammenhæng, hvis resultatet af undersøgelsen bliver nogenlunde som forudset. Der kan naturligvis vise sig at være flere, de kan understøtte budskabet. Nogle af historierne foreslås lukket ud før offentliggørelsen, med henvisning til den senere rapport. Derved strækkes omtalen over længere tid. De bedste historier kan udmærket være TV-egnede og kan fx lanceres via forskningsklinikkens kontakter på TV2. Hovedhistorie 1: Størsteparten af befolkningen har erfaring med funktionelle lidelser, men de færreste er klar over, at der findes effektive behandlingsmuligheder. Underhistorie (eksempel): Selvom der er flest funktionelle patienter på Sjælland kender de meget mere til behandlingsmulighederne i Midtjylland.

8 Hovedhistorie 2: Befolkningen er helt med på, at krop og psyke hænger sammen og at psykiske problemer kan give sig fysiske udslag. X pct siger at impotens kan skyldes psykiske forhold. Y pct tror at angst kan udløse fysisk sygdom. Med hensyn til de såkaldt funktionelle lidelser, tror flertallet.. Det betyder omvendt også, at en stor del er med på, at fysiske problemer som fx smerter ofte kan behandles med psykoterapi. Eksperterne er enige. Hovedhistorie 3: Danskerne er i syv sind med hensyn til om der skal lægges mere pres på sygemeldte for at få dem hurtigt i arbejde eller om de tværtimod skal lades mere i fred. Problemer er ikke mindst vigtigt for såkaldt funktionelle patienter, som ofte mangler en klar lægelig diagnose. Ifølge eksperter har man dog udviklet værktøjer, så man kan skelne mellem funktionel sygdom og almindelig pjækkesyge. De bruges bare ikke særlig meget af lægerne. Hovedhistorie 4: Spørgsmålet om, hvor mange i de faggrupper, der har særlig professionel berøring med FL, der kan udpege den rigtige definition blandt tre mulige er også en mediehistorie (måske især for fagpressen) Spørgeskema Baggrundsspørgsmål er nummereret med arabiske tal og anbragt efter de egentlige sp) I. Enkeltsvar* Har du hørt om funktionelle lidelser/sygdomme ja/nej/ved ikke II. Enkeltsvar* Vælg den beskrivelse, der passer bedst til din opfattelse af, hvad funktionel lidelse er Funktionel lidelse er 1)Et handicap, der er så alvorligt, at man må bruge særlige hjælpemidler for at klare dagligdagen 2) Langvarige fysiske symptomer, der opstår som reaktion på en psykisk og/eller fysisk belastning 3) Sygdomme eller smerter, som er ren indbildning ÌII. Flersvar* Kommentar [Jacob And1]: Spørgsm ålet skal bruges til at måle udgangspunktet baseline for fremtidige informationsindsatser om FL og placeres først for at undgå framingeffekter, der vil gøre det svært at samenligne med svar på samme sp i senere surveys Alle Baselinesp er markeret med enkelt * Kommentar [Jacob And2]: 虱 et kontrollerer rigtigthed af positive svar og er ligeledes baselinesp. Formuleringen af 3 er taget fra Lene S, der dog ogs[ nævner sociale belastninger. Det kan udelades, da disse jo ogs[ er psykiske og&eller fysiske

9 Angiv hvor du har fået et kendskab til funktionel sygdom hak gerne flere svarmuligheder af 1)I forbindelse med et helbredsproblem som jeg selv/en nærtstående har oplevet 2) Jeg kommer af og til i kontakt med funktionel sygdom via mit arbejde 3) Jeg har har hørt om funktionel sygdom fra bekendte/kolleger 4)Jeg kender til funktionel sygdom fra medierne/nettet 5)Jeg har hørt om funktionel sygdom i min grunduddannelse 6)Jeg har hørt om funktionel sygdom i min efteruddannelse IV. Flersvar Har du hørt om én eller flere af de følgende diagnoser. Hak gerne flere af Fibromyalgi Kronisk træthedssyndrom Kronisk piskesmæld ( Whiplash syndrom) Duft- eller kemikalieoverfølsomhed Kronisk smertesyndrom Irritabel tyktarm Fibromyalgi Uforklarlige kramper (ikke epilepsi) Hvis ingen hakkes af ledes direkte til VI, Spørgsmål XX springes over V. Har du selv på et tidspunkt fået stillet én eller flere af de følgende diagnoser af en læge. Giv gerne flere svar Fibromyalgi Kronisk træthedssyndrom Kronisk piskesmæld ( Whiplash syndrom) Duft- eller kemikalieoverfølsomhed Kronisk smertesyndrom Irritabel tyktarm VI. Flersvar Har du lidt af nogle af de følgende gener i mindst et halvt år uden at læger kunne give dig en forklaring. Giv gerne flere svar Hak af Vedvarende, alvorlige mavesmerter Store problemer med at huske Kommentar [Jacob And3]: Sp skal m 虱 e erfaringer, som respondenten har haft helt t 誥 p Antal er interessant i sig selv og hypotesen er, at egen erfaring har effekt p andre sp. Det er interessant, hvor mange der rapporterer om flere af disse symptomer.. Ordet diagnoser og pr 訥 iseringen om at de skal v 誡 e stillet af en l 詒 e er valgt for at undg (for mange) positive svar, der ikke bygger p medicinsk en diagnose, men passer alligevel i sammenh 誅 gen. NB Fagfolk skal nikke til udvalg/ben 誚 nelse af diagnoser. Kommentar [Jacob And4]: Udtrykke t gener bruges i tilsvarende sammenhænge og i selve sp understreges at det skal v 誡 e alvor. Form 盃 den at l 詒 er kunne give dig en forklaring at udelukke tilstande, som der er er en god forklaring p foruds 誥 ter teknisk set, at mindst en l 詒 e er spurgt, og er med til at understrege at vi taler om noget, som svarpersonen har tillagt betydning, men man kunne udskifte formuleringen med en lidt mindre restriktiv: 都 om du ikke fik en god forklaring p 蜚.

10 Vedvarende, alvorlig hovedpine Store problemer med at koncentrere sig Vedvarende, alvorlige smerter i ryggen, Følelsesløshed i en del af kroppen Tilbagevendende, voldsomme kramper i hele kroppen (ikke epilepsi) Meget generende fysiske symptomer flere steder i kroppen Nej (ledes direkte til spørgsmål XI) VII: Enkeltsvar Var det nødvendigt at stoppe med at arbejde som før på grund af den sygdom, du har nævnt Ja, delvist, nej, ikke relevant VIII Enkeltsvar Blev du behandet for din diagnose Ja Nej, symptomerne blev mindre generende af sig selv Nej - jeg har stadig nogenlunde de samme symptomer Hvis svarmgl JA er valgt stilles flg: IX. Flersvar Er du blevet hjulpet af af én eller flere af de følgende former for behandling? Svarmulighed: Helt enig, enig, hverken enig eller uenig mm..jeg blev effektivt hjulpet af en samtale med en læge om mine symptomer..jeg blev hjulpet effektivt af en medicinsk behandling i sundhedsvæsenet..jeg blev hjulpet effektivt af fysioterapi eller kiropraktik..jeg blev hjulpet effektivt af psykoterapi/psykologbehandling..jeg blev hjulpet effektivt af alternativ behandling, X. Flersvar Kender du til en eller flere diagnoser fra din næmeste familie/omgangskreds. Giv gerne flere svar Kommentar [Jacob And5]: del af sp er skrap. Det handler om, hvad sygdommen tvinger den ramte til.. Man kan dog svare delvis neden for. Sidste del skal f respondenten til at symptomer forud for symptomerne i forhold til den syges egen normalstandard Kommentar [Jacob And6]: Det ville 虱 om omverdenens reaktioner i bredere forstand: Hvilke tilbud om udredning fik de? 蘰 t af l 詒 e/ og taget hensyn til af arbejdsplads, familie mm.? Det er udeladt, da det det er ikke en detaljeret kortl 詒 ning af dette, men alene, hvor mange der har positive behandlingsoplevelser og hvordan det p 蛆 irker deres behandlingsoptimisme. Kommentar [Jacob And7]: Man kunne ogs 誡 ring men ogs dette ligger p kanten af form 虱 et Kommentar [Jacob And8]: Sp skal sammen med sp om personlig erfaring måle, hvor mange der har erfaringer tæt på hvilket er interessant i sig selv. Formuleringen af sp er anderledes end den personlige idet den eksplicite henvisning til læge mangler. For at formulingen ikek skal blive for klodset og overfyldt. Hypotesen er, at egen erfaring har effekt p andre sp. Det er interessant, hvor mange der rapporterer om flere af disse symptomer. Ordet diagnoser er valgt for at undg (for mange) positive svar, der ikke bygger p svarmgl ikke en diagnose, men passer alligevel i sammenh 誅 gen.

11 Fibromyalgi Kronisk træthedssyndrom Kronisk piskesmæld ( Whiplash syndrom) Duft- eller kemikalieoverfølsomhed Kronisk smertesyndrom Irritabel tyktarm Meget generende fysiske symptomer i 6 måneder eller mere, som læger ikke kunne forklare Nej (ledes direkte til spørgsmål: XI. Har nogen af dine nære bekendte (herunder din familie) lidt af én eller flere af de følgende gener i mindst et halvt år uden at læger kunne give en forklaring. Giv gerne flere svar Hak af Vedvarende, alvorlige mavesmerter Store problemer med at huske Vedvarende, alvorlig hovedpine Store problemer med at koncentrere sig Vedvarende, alvorlige smerter i ryggen, Følelsesløshed i en del af kroppen Tilbagevendende kramper hele kroppen (ikke epilepsi) Meget generende fysiske symptomer flere steder i kroppen Nej (ledes direkte til spørgsmål XV: XII: Enkeltsvar Gjorde den nævnte sygdom det nødvendigt at holde op med at arbejde som før Ja, både-og, nej, ikke relevant XIII. Enkeltsvar Blev din nære bekendte behandlet for de nævnte sygdomme sygdomme/gener Ja Nej, symptomerne blev mindre generende af sig selv Nej symptomerne er stadig nogenlunde de samme XIV. Flersvar Blev din slægtning/bekendte hjulpet af én eller flere af de følgende former for behandling? Skriv gerne flere svar Kommentar [Jacob And9]: Måske lidt kunstigt at prøve at trække famile ind under samlebetegnelsen nære bekendte - hvilket dog gør det muligt at 虱. Der det formentlig er en udbredt erfaring, tungt. Udtrykket gener bruges i tilsvarende sammenh 誅 ge og i selve sp understreges at det skal v 誡 e alvor. Form 盃 den at l 詒 er kunne give dig en forklaring at udelukke tilstande, som der er er en god forklaring p foruds 誥 ter teknisk set, at mindst en l 詒 e er spurgt, og er med til at understrege at vi ta Kommentar [Jacob And10]: del af sp er skrap. Det handler om, hvad sygdommen tvinger den ramte til. Man kan dog svare 播 elvis Sidste del skal f effekten af de omtalte symptomer i forhold til egen normalstandard Kommentar [Jacob And11]: Her er svar muligheden 電 elvis er stattet af 澱 蘚 e-og fordi svaret her kan g p mere end 駭 person. Svarmulighed: Helt enig, enig, hverken enig eller uenig mm + ved ikke..personen effektivt hjulpet af en samtale med en læge om symptomerne

12 ..Personen fik effektiv hjælp af en medicinsk behandling i sundhedsvæsenet..personen fik effektiv hjælp af af fysioterapi eller kiropraktik..personen fik effektiv hjælp af af psykoterapi/psykologbehandling..personen fik effektiv hjælp af af alterrnativ behandling, XV. Hvor enig/uenig er du i de følgende udtalelser Kommentar [Jacob And12]: m 虱 ene om behandling skal bruges til at afd 詭 ke, om der er befolkningsgrupper, hvor kendskabet er mindre end i andre grupper. I visse sp kan det v 誡 e muligt og fordelagtigt at tr 詭 ke p svar fra nogle med egenerfaring, men i de fleste tilf 詬 de Mange får i dag en psykisk diagnose uden at være rigtig syge Læger er alt for dårlige til at opdage psykiske problemer Der er en tendens til at professionelle behandlere overdriver psykiske problemer Mange lever med psykiske problemer som f.eks. en depression selvom de sagtens kan behandles XVI. Har du hørt om begrebet psykosomatiske sygdomme Ja/nej/ ved ikke Hvis Ja n 誡 tst 蘰 nde for at v 誡 e mange nok. N 蚌 誡 tst 蘰 nde er der dog den risiko, at svarpersonen kan kende Ogs interessant at sammenligne egenerfaring og n 誡 tst 蘰 ndes ditto. Kommentar [Jacob And13]: Disse sp skal bruges til at minde resp om udbredte vinkler p arbejdsmarked. De vil v 誡 med forskellig tendens, og kan n 誄 pe i sig selv tolkes s 誡 lig bogstaveligt. XVII. Hvilken beskrivelse passer bedst på din opfattelse Psykosomatiske sygdomme er fysiske sygdomme, der helt eller delvis skyldes psykiske forhold Psykosomatiske sygdomme er symptomer, der opleves som reelle, men som er ren indbildning Psykosomatiske sygdomme er folk der melder sig syge uden at være det XVIII. Flersvar Hvor enig/uenig mm er du i følgende udtalelser Stress kan udløse fysisk sygdom Angst kan udløse fysisk sygdom Nervøsitet kan udløse fysisk sygdom Tristhed/depression kan udløse fysisk sygdom Hvis man generelt har det psykisk dårligt i lang tid kan det udløse fysisk sygdom

13 XIX. Flersvar Kan én eller flere af de følgende sygdomme være udløst af psykiske belastning Ja/nej/måske/ved ikke Impotens Allergi Diskusprolabs Nedsat immunforsvar Ondt i maven Kræft Mavesår Dårligt hjerte Hovedpine Smerter andre steder i kroppen XX. Flersvar Synes du umiddelbart, at det virker sandsynligt, at én eller flere af de følgende diagnoser skyldes psykisk belastning Meget sandsynligt/sandsynligt/hverken sandsynligt eller usandsynligt/ikke så sandsynligt/slet ikke sandsynligt/ved ikke Fibromyalgi Kronisk træthedssyndrom Kronisk piskesmæld ( Whiplash syndrom) Duft- eller kemikalieoverfølsomhed Kronisk smertesyndrom Irritabel tyktarm Meget generende fysiske symptomer i 6 måneder eller mere, som læger ikke kunne forklare Kommentar [Jacob And14]: Mening en er at f svarpersoner til at tage 虱 et igen men p et mere konkret niveau. Mange vil givetvis medgive at hovedpine og impotens kan have nogetmed psykiske problemer at framing effekt, t mer e n 誡 liggende at antage at de funktionelle diagnoser er/kan v 誡 e delvis psykisk betinget. S vidt vides g 詬 der det alle de her n 誚 nte diagnoser bortset fra kr 詛 t og diskusprolabs XXI. Flersvar. A) Har du kendskab til behandlingstilbud for personer med (ja, nej, ved ikke) Fibromyalgi Kronisk træthedssyndrom Kronisk piskesmæld ( Whiplash syndrom) Duft- eller kemikalieoverfølsomhed Kronisk smertesyndrom Irritabel tyktarm Fibromyalgi

14 Uforklarlige kramper (ikke epilepsi) Funktionel lidelse Psykosomatisk sygdom B) Hvor sandsynligt er det efter din opfattelse, at patienter med følgende sygdomme kan hjælpes af en behandling Meget sandsynligt/sandsynligt/hverken sandsynligt eller usandsynligt/ikke så sandsynligt/slet ikke sandsynligt/ved ikke Fibromyalgi Kronisk træthedssyndrom Kronisk piskesmæld ( Whiplash syndrom) Duft- eller kemikalieoverfølsomhed Kronisk smertesyndrom Irritabel tyktarm Fibromyalgi Uforklarlige kramper (ikke epilepsi) Funktionel lidelse Psykosomatisk sygdom Kommentar [Jacob And15]: Udtrykk et hjælpes af en behandling er foretrukket frem for behandles effektivt fordi det kan opfattes sådan at alle symptomer skal væk før at behandlingen er effektiv, her er den oplevede forskel i centrum. Udtrykket behandling henviser til sundhedsvæsnets sfære, men kan også betyde alternativ behandling. XXII. Flersvar Du bedes vurdere følgende faggrupper i forhold til deres troværdighed på en skala fra 1-5, hvor 5 er meget høj og 1 er meget lav. Politifolk Journalister Læger Advokater Psykologer Ejendomsmæglere Folkeskolelærere Alternative behandlere Økonomer Bankrådgivere Psykiatere Akupunktører XXIII. Hvilke af de to synspunkter er du mest enig i Kommentar [Jacob And16]: Hypotesen er, at jo mindre tillid man har til traditionel l 詒 evidenskab, jo mere 誡 e til at acceptere, at der findes 詒 te sygdom, som l 詒 erne ikke kan opfatte. Og Omvendt: Jo mere f 誅 omener som sygdom. 虱 et er tidligere blevet stillet med samme formulering, dog med delvis andre faggrupper: Kommentar [Jacob And17]: hypotes e: ens holdning til arbejde spiller en rolle for, hvor restriktiv man vil v 誡 e med hensyn til at tildele folk div offentlige ydelser: Jo mere negativ syn p arbejde og jo mere vil man mist 誅 ke andre for at v 誡 e at v 誡 e potentielle snyltere, og jo mere restriktiv er man.

15 a) Jeg arbejder kun fordi jeg er nødt til det b) Arbejde er en del af mit liv som jeg nødig vil undvære XXIV. Enkeltsvar Hvilken af de følgende opfattelser er du mest enig i: Velfærden i samfundet er gået for vidt Velfærden i samfundet skal fortsætte nogenlunde uændret, Samfundet burde udbygge velfærden kraftigt i forhold til nu Kommentar [Jacob And18]: Hypote se: Der er sammenh 誅 g mellem ens generelle velf 誡 dssyn og deres funktionelt syge ikke arbejder, men modtager offentlig bistand XXV. Hvor enig uenig/uenig er du i følgende: Det er for let i dag at få førtidspension og lignede ydelser fra det offentlige Det er for let at klare et problem på jobbet eller i familien ved at sygemelde sig Sygdom bruges ofte som nem udvej fra arbejdsmarkedet af folk, der ikke synes de kan klare kravene på arbejdsmarkedet XXVI. Flersvar Hvor enig er du i følgende synspunkter Helt enig, enig, osv Der skal være mere pres på kontanthjælpsmodtagere, så flest muligt tager et normalt job, hvis de kan Der skal være mere pres på dagpengemodtagere, så flest muligt tager et normalt job, hvis de kan Der skal være mere pres på førtidspensionister, så flest muligt tager et normalt job. hvis de kan Der skal være mere pres på sygedagpengemodtagere, så flest muligt kommer hurtiigt tilbage i et normalt job, hvis de kan A. BAGGRUNDSSPØRGSMÅL Tages fra stamdata Enkeltsvar Sp.1 Hvad er dit køn? 1. Kvinde 2. Mand

16 Tages fra stamdata Numerisk 2 cifre Sp.2 Hvad er din alder? år Stamdata? Enkeltsvar Sp 3 Hvilken region bor du i Flersvar Sp.4 Hvilke(n) erhvervsuddannelse(r) har du fuldført? 1) Ingen 2) Specialarbejderkursus o.l. 3) Landbrugsuddannelse 4) Erhvervsfaglig grunduddannelse (EFG) basisår, men ikke fuldført resten 5) Erhvervsfaglig uddannelse inden for håndværk o.l. (mekaniker, tømrer, elektriker, frisør osv.) 6) Erhvervsfaglig uddannelse inden for handel 7) Erhvervsfaglig uddannelse inden for kontor 8) Bankuddannelse o.l. 9) Social- og sundhedshjælper 10) Social- og sundhedsassistent, sygehjælper 11) Kort videregående uddannelse, under 3 år (f.eks. datamatiker, programmør, laborant) 12) Mellemlang videregående uddannelse 3-4 år (f.eks. teknikumingeniør, bygningskonstruktør, folkeskolelærer, sygeplejerske, journalist, socialrådgiver, fysioterapeut) 13) Lang videregående uddannelse, mere end 4 år (f.eks. civilingeniør, jurist, cand.mag., læge, psykolog, økonom) 14) Ved ikke Halvåbent Enkeltsvar Sp.5 Hvad er din nuværende stilling? I arbejde: 1. Ufaglært arbejder 2. Specialarbejder 3. Faglært arbejder 4. Lavere funktionær 5. Højere funktionær (funktionær med lederansvar, akademisk uddannelse o.l.) 6. Selvstændig erhvervsdrivende 7. Medhjælpende ægtefælle Midlertidigt uden arbejde:

17 8. Orlov (barsel o.l.) 9. Fraværende pga. sygdom 10. Ledig (med A-kasse-dagpenge) 11. Ledig (med kontanthjælp) 12. Ledig (uden nogen form for understøttelse) Under uddannelse: 13) Under uddannelse (lærling, elev o.l. med løn) 14) Under uddannelse (uden løn) Uden for arbejdsmarkedet: 15) Førtidspensionist 16) På efterløn 17) Pensionist (folkepension mv.) Andet: 1) Ved ikke OG DENNE TILFØJELSE: Enkeltsvar Kun til = 8-12 Sp 5b Hvad var din seneste stilling? I arbejde: 13. Ufaglært arbejder 14. Specialarbejder 15. Faglært arbejder 16. Lavere funktionær 17. Højere funktionær (funktionær med lederansvar, akademisk uddannelse o.l.) 18. Selvstændig erhvervsdrivende 19. Medhjælpende ægtefælle Flersvar * SP 6 Ja/nej/ved ikke Er du eller har du været beskæftiget med følgende opgaver giv gerne flere svar Rådgivning af ledige Socialforvaltning Personalerådgivning eller ledelse Sundhedsvæsenet privat og offentligt Psykologbehandling og psykiatri Kommentar [Jacob And19]: Person alegrupper, hvor viden og FL er særlig påtrængende. Evt stryges eller har du været BASELINE. Derimod udelades sp om off/privat, da vi ikke har hypoteser herom

18 sp 7 Er eller har du været tillidsrepræsentant Ja, nej, ved ikke Enkeltsvar Sp.8 Hvad var din personlige indkomst i 2010 før skat og andre fradrag (bruttoindkomst)? 1) kr. 2) kr. 3) kr. 4) kr. 5) kr. 6) kr. 7) kr. 8) kr. 9) kr. 10) kr. 11) kr. 12) kr. og derover 13) Ved ikke 14) Ønsker ikke at oplyse Enkeltsvar Sp. 9 om familieforhold (udgår9 Folketingsvalg. Enkeltsvar Sp.10 Hvis der var Folketingsvalg i morgen, hvilket parti hælder du så mest til? 1) A. Socialdemokraterne 2) B. Det Radikale Venstre 3) C. Konservative 4) F. SF - Socialistisk Folkeparti 5) I. Liberal Alliance 6) K. Kristendemokraterne 7) O. Dansk Folkeparti 8) V. Venstre, Danmarks Liberale Parti 9) Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne 10) Andet parti 11) Kandidat uden for partierne 12) Vil ikke stemme 13) Vil stemme blankt 14) Har ikke stemmeret 15) Ønsker ikke at svare 16) Ved ikke Kommentar [Jacob And20]: Vi har ikke hypoteser om sammenhæng ml acceptgrad og husstandstype, så det udelades. Det er foreslået at erstatte det med et, der afspejler, hvor belastet familien er fx af syge børn, men dette ligger uden for formålet. Kommentar [Jacob And21]: En hypotese er at høj grad af accept af FL er størst hos partoier, der traditionelt taler mindst om velfærdsreformer S, SF, Ø, og O

19 Enkeltsvar Sp.11 Nogle mennesker mener, at man tydeligt kan fornemme andres hensigter. Tror du, at folk i almindelighed ville prøve at udnytte dig, hvis de fik mulighed for det, eller ville de behandle dig ordentligt? 1) 1 - De fleste ville prøve at udnytte mig 2) 2-3) 3-4) 4-5) 5-6) 6-7) 7-8) 8-9) 9-10) 10. De fleste ville behandle mig ordentligt 11) Ved ikke Enkeltsvar Sp.12 På en skala fra 1 til 7, hvor 1 er Jeg føler mig grundlæggende tryg i min hverdag og hvor 7 er Jeg føler mig grundlæggende utryg i min hverdag, hvor tryg føler du dig så? Jeg føler mig grundlæggende tryg i min hverdag Jeg føler mig grundlæggende utryg i min hverdag 8. Ved ikke (Mål for belastethed og konflikter) Hvor belastet er din hverdag Hvor aggressive/egoistiske er andr emenneseker Måske: Medieforbrug Måske: personlighedstype

20 i Det er formentlig ikke spørgeteknisk muligt at spørge til folks kendskab til denne type tilstande i almindelighed, så vi spørger alene til, om svarpersonen har oplevet dem personligt eller i sine nære omgivelser. ii Nogle af sidstnævnte er det så tæt på conventional wisdom at svare positivt, at et enkelt positivt ikke kvalificerer respondenten til den kategori, der accepterer sammenhængen mellem psykiske og fysiske forhold. iii Andelen af enige kan korreleres med jasvar på VII og XII, og vil antageligt vise en negativ men ikke voldsom stærk korrelation. Det viser i så fald, at en tætpå oplevelse af FL godt kan sameksistere med restriktive holdninger til arbejdsmarkedspolitikken og bidrager dermed til at bekræfte hypotese 3.

Befolkningens syn på funktionelle lidelser

Befolkningens syn på funktionelle lidelser Befolkningens syn på funktionelle lidelser Af Jacob Andersen 1 Forord Viden om befolkningens syn på funktionelle lidelser er væsentlig for at forstå den folkelige klangbund for udbredelse af behandling,

Læs mere

Befolkningens syn på funktionelle lidelser

Befolkningens syn på funktionelle lidelser Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 328 Offentligt Befolkningens syn på funktionelle lidelser Af Jacob Andersen 1 Forord Viden om befolkningens syn på funktionelle lidelser er

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Myter om efterløn holder ikke

Myter om efterløn holder ikke Myter om efterløn holder ikke Kun hver femte efterlønner angiver at være helt frisk, mens hver anden føler sig nedslidt. Halvdelen vil dog kunne passe et deltidsjob eller mere og et flertal af efterlønnerne

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Stress er ikke kun et akademiker fænomen

Stress er ikke kun et akademiker fænomen Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte) Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Offentligt ansatte vil dele milliarderne

Offentligt ansatte vil dele milliarderne Offentligt ansatte vil dele milliarderne Et flertal af danskerne også privat ansatte - bakker op om, at staten skal afsætte en særlig pulje penge til offentligt ansatte. Puljen skal dog gå til alle faggrupper

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Trusler og vold florerer i jobcentre

Trusler og vold florerer i jobcentre Trusler og vold florerer i jobcentre Hver fjerde af de ansatte i jobcentrene oplever stigende problemer med voldelige borgere, og hver tredje sagsbehandler oplever trusler fra borgere som et voksende problem.

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd De rigeste flygter fra den offentlige velfærd Danskere som tjener over 50.000 om måneden fravælger i stigende grad offentlige tilbud som skoler og hospitaler til fordel for private. Samtidig svinder deres

Læs mere

Aalborg Universitet DK2011-0881 Valg 2011 Endeligt skema 28.sep. kl.14.38 Projektleder: PJO

Aalborg Universitet DK2011-0881 Valg 2011 Endeligt skema 28.sep. kl.14.38 Projektleder: PJO Aalborg Universitet DK2011-0881 Valg 2011 Endeligt skema 28.sep. kl.14.38 Projektleder: PJO Tekst Mange tak fordi du ønsker at deltage i undersøgelsen. Det tager ca. 25-30 minutter at besvare skemaet.

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6

Læs mere

Førtidspensionister kan arbejde få timer Førtidspensionister føler sig glemt

Førtidspensionister kan arbejde få timer Førtidspensionister føler sig glemt kan arbejde få timer føler sig glemt 369 førtidspensionister medvirker i denne undersøgelse, som danner baggrund for to artikler: - Hver anden førtidspensionist mener selv at være i stand til at arbejde

Læs mere

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Livet med en hjertesygdom En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 53. Har økonomien i

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

Konsulenter og chefer på jobcentre.

Konsulenter og chefer på jobcentre. Konsulenter og chefer på jobcentre. Undersøgelse blandt ansatte og chefer på landets 91 jobcentre viser udbredt utilfredshed med bureaukrati, ringe tillid til beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Krydstabeller Thorning, side 1/23

Krydstabeller Thorning, side 1/23 Krydstabeller, 25. 27. juni 2012 MEGAFON/TV 2 Nyhederne/Politiken Thorning, 1.030 respondenter 04. Regeringen med Helle 03. Hvad stemte du på ved folketingsvalget den 15. september 2011? A. Socialdemo

Læs mere

Lær at tackle kronisk sygdom

Lær at tackle kronisk sygdom Lær at tackle kronisk sygdom Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset Lær at tackle kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

Folketingssurvey. De første fem spørgsmål handler om din politiske baggrund og din opfattelse af arbejdet i Folketinget

Folketingssurvey. De første fem spørgsmål handler om din politiske baggrund og din opfattelse af arbejdet i Folketinget Folketingssurvey Der er 27 spørgsmål i undersøgelsen. Spørgsmålene handler om din baggrund, dine holdninger og dine erfaringer med arbejdet i Folketinget. Det vil tage ca. 15 minutter at svare på alle

Læs mere

Lær at tackle kroniske smerter

Lær at tackle kroniske smerter Lær at tackle kroniske smerter Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset Lær at tackle kroniske smerter. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Gennemført (har deltaget på 4-7 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Aktiv med kronisk sygdom

Aktiv med kronisk sygdom Aktiv med kronisk sygdom Kære kursist Du har deltaget i workshoppen Aktiv med kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål om dig og din opfattelse af og tilfredshed

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Holstebro Kommune. Kommunalvalg 2013. Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Holstebro Kommune. Kommunalvalg 2013. Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. November 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere fra Holstebro kommune på 18 eller derover

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

Borgerlige vælgere vilde med Obama

Borgerlige vælgere vilde med Obama Borgerlige vælgere vilde med Obama Kun hver 4. danske vælger mener valget mellem Obama og McCain er uden betydning for Danmark og langt de fleste også borgerlige ville stemme på Obama. Kun 6 % synes Bush

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Samfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A

Samfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A Samfundsfag A Studentereksamen 2. del: Kl. 10.00-15.00 2stx171-SAM/A-2-24052017 Onsdag den 24. maj 2017 kl. 9.00-15.00 Fællesskabets forfald Opgavernes spørgsmål med bilag. Dette opgavesæt består af en

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

S og V er lige økonomisk ansvarlige

S og V er lige økonomisk ansvarlige S og V er lige økonomisk ansvarlige Venstre og Socialdemokraterne er i høj eller nogen grad økonomisk ansvarlige partier, der kan tage regeringsansvar for Danmarks økonomi. Det mener to ud af tre vælgere.

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Danskerne ønsker valg om sundhed

Danskerne ønsker valg om sundhed Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Færre vil give en hånd til Afrika

Færre vil give en hånd til Afrika Færre vil give en hånd til Afrika Næsten hver tredje synes Danmark giver for meget i ulandsbistand i 2005 var det kun hver sjette. Skepsissen skyldes mistillid til støttens virkning og hensynet til den

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om cabotage-regler. Dansk Transport & Logistik (DTL)

Befolkningsundersøgelse om cabotage-regler. Dansk Transport & Logistik (DTL) t Befolkningsundersøgelse om cabotage-regler 16625 Dansk Transport & Logistik (DTL) 2. apr 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund...

Læs mere

P57317 - OPEC - 2BOELGE - NY VERSION

P57317 - OPEC - 2BOELGE - NY VERSION P - OPEC - BOELGE - NY VERSION SKEMA Velkomment til Københavns Universitets Valgpanel. at deltage i valgpanelet bidrager du til et stort forskningsprojekt om valgkampe og folketingsvalg finansieret af

Læs mere

[Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse. PrimeTime Kommunikation A/S

[Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse. PrimeTime Kommunikation A/S 1 [Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse PrimeTime Kommunikation A/S 2 Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Metoden bag undersøgelsen Hovedkonklusioner Kendskab Vurdering Brug

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om demokrati, indflydelse og service i FOA

Udsagn fra FOA s medlemmer om demokrati, indflydelse og service i FOA Udsagn fra FOA s medlemmer om demokrati, indflydelse og service i FOA Januar 2005 Analysesektionen. 1 Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Medlemmernes ønske om indflydelse på FOAs arbejde

Læs mere

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ

Læs mere

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd

TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd Demokrati og valgret Public Metode Målgruppe: Repræsentativ stikprøve, oversampling af unge i alderen 16-25 år. Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Gallup om KV13. National prognose. Gallup om KV13. TNS Dato: 18. november 2013 Projekt: 59618

Gallup om KV13. National prognose. Gallup om KV13. TNS Dato: 18. november 2013 Projekt: 59618 National prognose TNS Dato: 18. november 2013 Projekt: 59618 KV13 national prognose Feltperiode: Den 15. 18. november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode:

Læs mere

Ny matchmodel sådan og derfor

Ny matchmodel sådan og derfor N O T A T 10. september 2009 Ny matchmodel sådan og derfor Vores sag 2009-000-8984 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets kommuner bruge et nyt redskab, en ny matchmodel, når de

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Danske chefer ansætter venner og familie

Danske chefer ansætter venner og familie Danske chefer ansætter venner og familie Nepotisme trives på danske arbejdspladser hver ottende har oplevet at en chef ansatte en ven eller familiemedlem og hver femte har set en kollega gøre det samme.

Læs mere

Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn. Dato: 3. januar 2011

Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn. Dato: 3. januar 2011 Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn Dato: 3. januar 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn Dato: 3. januar 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874 TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt

Læs mere

,0. Er du mand eller kvinde? 1. Mand ,3. 2. Kvinde ,7. Hvad er din alder? år ,2. 2.

,0. Er du mand eller kvinde? 1. Mand ,3. 2. Kvinde ,7. Hvad er din alder? år ,2. 2. 09:55 Friday, June 17, 2016 1 I alt 1.214 100,0 Er du mand eller kvinde? 1. Mand 614 50,3 2. Kvinde 600 49,7 Hvad er din alder? 1. 16-29 år 125 23,2 2. 30-59 år 691 53,5 3. 60 år eller derover 398 23,4

Læs mere

Lyngallup om den økonomiske krise Dato: 2. november 2011

Lyngallup om den økonomiske krise Dato: 2. november 2011 Lyngallup om den økonomiske krise Dato: 2. november 2011 Metode Feltperiode: 31. oktober -2. november 2011 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Bedre psykiatri. 21. april RESULTATER. Tvang i psykiatrien

Bedre psykiatri. 21. april RESULTATER. Tvang i psykiatrien Bedre psykiatri 21. april. 2010 RESULTATER Tvang i psykiatrien 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion 3 2. Baggrund 4 3. Frekvenser 5 4. Krydstabuleringer 11 Køn 11 Alder 17 Uddannelse 23 Region 29 2

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016

Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 1 2. version Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 3 Spørgeskemaet... 4 Samlet tilfredshed... 5 Sammenligning med landsplan... 5

Læs mere

STOP HØJERE PENSIONSALDER

STOP HØJERE PENSIONSALDER STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Et flertal i Folketinget har besluttet, at pensionsalderen skal sættes op, fordi vi bliver ældre i gennemsnit! Det betyder

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Lær at tackle kronisk sygdom

Lær at tackle kronisk sygdom Lær at tackle kronisk sygdom Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere