Søren H. Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent

Transkript

1 Notat Sagsnr.: 2012/ Dato: 24. januar 2012 Titel: Nøgletal Sagsbehandler: Lis Kristensen Økonomikonsulent & Søren H. Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1.0 Indledning I nedenstående er præsenteret nøgletal på udvalgte udgiftsområder for Halsnæs Kommune. Hvor det er muligt er nøgletallene præsenteret som en benchmarking hvor udgifter- og udgiftsudviklingen for Halsnæs Kommune, kan sammenlignes med de landsgennemsnitlige udgiftsniveauer samt sammenlignes med niveauerne for udvalgte kommuner. De anførte nøgletal kan bidrage til at give en indikation af, hvor kommunens udgiftsniveau, i en komparativ kontekst, adskiller sig fra de øvrige kommuner. De anførte nøgletal er ikke egnede til at udgøre et selvstændigt grundlag for et politisk valg af serviceniveauer. Nøgletallene og benchmarkingen er egnede til at bidrage til at skabe et grundlag for en vurdering af, hvilke områder der eventuelt skal gøres til genstand for yderligere analyser. Nøgletallene kan dermed bidrage til at give en indikation af kommunens serviceniveau (ud fra et særskilt økonomisk kvantitativt perspektiv), og samtidig bidrage til synliggøre på hvilke områder der medvirker til et højt / lavt udgiftspres. Bemærk: De anførte nøgletal kan ikke særskilt anvendes til at beskrive kvaliteten af den leverede service, og der kan derudover f.eks. være lokale forskelle i dækningsgrader, dvs. andelen af borgere der får tildelt / benytter den leverede service, hvilket selvstændigt vil påvirke dele af de anførte nøgletal. Forskelle i kommunernes konteringspraksis, er en ofte forekommende fejlkilde i mellemkommunale sammenligninger. Det er i det nedenstående tilstræbt at præsentere nøgletal af et overordnet niveau indenfor de enkelte fagområder, hvorfor underliggende eventuelle forskelle i kommunernes konteringspraksis forventes at have en forholdsvist begrænset påvirkning på de anførte udgiftsniveauer. I den komparative del af de nedenstående nøgletal fremgår der Sammenligningskommuner. Sammenligningskommunerne udgøres af kommuner, der indenfor det konkrete fagområde er sammenlignelige med Halsnæs Kommune, med baggrund i kommunernes ressourcepres og udgiftsbehov målt med baggrund i objektive variable, der vurderes at påvirke udgiftsbehovet indenfor det pågældende område. Gruppen af sammenligningskommuner vil dermed variere mellem de enkelte fagområder. 1

2 2.0. Folkeskoler Nedenstående er præsenteret udvalgte nøgletal på folkeskoleområdet. Tabel 1. Udgiftsniveau Folkeskoler. Samlet udgiftsniveau Folkeskolen Udgift i kr. pr årig. Indeks B 2011 (Halsnæs = 100) Udv Halsnæs Kommune ,0-7,0 Sammenligningsgruppen ,8-6,0 Regionen ,0-4,6 Hele landet ,9-3,5 Kilde: ECO nøgletal. Udgiftsniveauet for 2011 er opgjort med baggrund i budgettal. Sammenligningsgruppen består af følgende kommuner: Fredensborg, Gladsaxe, Tårnby, Ballerup, Hvidovre og Vallensbæk. Det fremgår af ovenstående tabel, at Halsnæs Kommunes forventede samlede udgifter til folkeskoleområdet i 2011, opgjort pr årig komparativt er højere end både kommunerne i sammenligningsgruppen, og i særdeleshed det landsgennemsnitlige udgiftsniveauniveau. Det fremgår derudover, at Halsnæs Kommune forholdsmæssigt har haft den største negative udgiftsudvikling i den anførte periode. De afledte besparelseseffekter af ændringerne i skolestrukturen i Halsnæs Kommune indgår kun delvist i det anførte budgettal for 2011, og der vil således, alt andet lige, forekomme en yderligere reduktion af udgifterne i Halsnæs Kommune i budgetåret Det forventes at den fulde implementering af besparelseseffekterne vil medføre en yderligere udgiftsreduktion for skoleområdet i Halsnæs Kommune på yderligere ca. 2,0 % Klassekvotienter Nedenstående angiver udviklingen i klassekvotienter i perioden Tabel 2. Klassekvotienter Udvikling i klasekvotienter Udvikling i Kommune / område % Indeks B 2011 (Halsnæs = 100) Halsnæs Kommune 20,7 20,9 22,1 7,0 100,0 Sammenligningsgruppen 21,1 21,3 21,9 3,8 99,1 Regionen 21,2 21,4 21,8 2,6 98,6 Hele landet 20,4 20,5 20,7 1,7 93,7 Kilde: ECO nøgletal. Sammenligningsgruppen består af følgende kommuner: Fredensborg, Gladsaxe, Tårnby, Ballerup, Hvidovre og Vallensbæk Det fremgår af ovenstående tabel, at alle kommuner har haft en stigende klassekvotient i den anførte periode. Den gennemsnitlige klassekvotient er steget betydeligt mere i Halsnæs Kommune end i for de øvrige kommunegrupper i den anførte periode. Det fremgår endvidere at klassekvotienten i 2011 var højere i Halsnæs Kommune end den gennemsnitlige klassekvotient for de øvrige kommunegrupper. 2

3 Nettodriftsudgift pr årig 2.3. Specialiserede undervisningstilbud Kommunernes udgiftsniveau til særlige undervisningstilbud er illustreret i nedenstående figur. Figur 1. Udgiftsniveau Specialiserede tilbud Udgiftsniveau kommunale specialskoler og specialundervisning i regionale tilbud (2011 priser) Halsnæs Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet B2010 B2011 Kilde: ECO nøgletal. Udgiftsniveauet for 2011 er opgjort med baggrund i budgettal. Sammenligningsgruppen består af følgende kommuner: Fredensborg, Gladsaxe, Tårnby, Ballerup, Hvidovre og Vallensbæk. Det fremgår af ovenstående figur, at Halsnæs Kommunes forventede udgiftsniveau 2011 til specialundervisning er markant højere end de øvrige anførte kommunegrupper. Det fremgår endvidere at udviklingen af udgifter til specialundervisning har været markant højere i Halsnæs Kommune end for de øvrige kommunegrupper. Det bemærkes at de anførte udgiftsniveauer er opgjort pr. borger i alderen 6 16 år i de respektive kommuner, og er således ikke udtryk for en faktisk udgift pr. visiterede elev. De anførte udgiftsniveauer tager dermed ikke højde for eventuelle forskelle i det faktiske behov for specialundervisning imellem kommunerne. Kommunerne i sammenligningsgruppen er dog udvalgt med baggrund i en række objektive forhold, således at de som udgangspunkt skulle have de samme forudsætninger som Halsnæs Kommune, i fht. udgiftsniveauet til specialskoler og specialundervisning. Det skal bemærkes at ovenstående sammenligning er baseret på relativt specifikke kontonumre, hvorfor eventuelle forskelle i kommunernes konteringspraksis, selvstændigt vil kunne påvirke sammenligningsgrundlaget herunder om ressourcerne til specialundervisning konteres centralt eller på de enkelte virksomheder. Dele af den illustrerede udgiftsstigning i Halsnæs Kommune i den anførte periode, er begrundet i en ændring af konteringspraksis, og er dermed ikke udtryk for en reel udgiftstilvækst. Der er i 2011 igangsat en handlingsplan for at sikre kommunens budgetoverholdelse indenfor de specialiserede undervisningstilbud. 3

4 2.4. Skolelærernes undervisningsandel Halsnæs Kommune har medvirket i en tværkommunal undersøgelse af skolelærernes undervisningstid. Det fremgik af undersøgelses, at lærernes undervisningsandel i Halsnæs Kommune, var betydelig mindre en den gennemsnitloge undervisningsandel for de øvrige 19 kommuner i undersøgelsen. Dette forhold er en medvirkende årsag til, at Halsnæs Kommune har en relativt højere enhedsudgift på folkeskoleområdet end de øvrige kommunegrupper. 3.0 Børn og unge med særlige behov Nedenstående angiver niveauet og udviklingen for kommunernes udgifter til børn og unge med særlige behov. Tabel 3. Udgiftsniveau Børn- og unge med særlige behov. Udgifter til børn og unge med særlige behov i kr. pr. borger i alderen 0 22 år (2011-priser) Udv Indeks B 2011 (Halsnæs = 100) Halsnæs Kommune ,6 100,0 Sammenligningsgruppen ,8 79,9 Regionen ,2 60,7 Hele landet ,5 61,5 Kilde: ECO nøgletal. Udgiftsniveauet for 2011 er opgjort med baggrund i budgettal. Sammenligningsgruppen udgøres af følgende kommuner: Hvidovre, København, H.-Taastrup, Herlev, Ballerup, Albertslund, Brøndby og Ishøj. Det fremgår af ovenstående tabel, at udviklingen for udgifter til børn og unge med særlige behov har været svagt stigende i den anførte periode i Halsnæs Kommune, mens den har været faldende for de øvrige kommuner. Den anførte udgift i 2011 er udtrykt ved et budgettal, og de foreløbige regnskabsopgørelser indikere, at der er opnået et markant mindreforbrug i budgetåret 2011 i Halsnæs Kommune. Således forventes det faktiske udgiftsniveau for 2011 at være ca. 7,5 mio. kr. mindre end det anførte budgettal, svarende til en udgiftsreduktion på ca. 8,0 %. Det forventes dog ikke at denne udgiftsreduktion kan videreføres i budget Det relativt høje udgiftsniveau for Halsnæs Kommune er især betinget af, at kommunens har markant større udgiftsniveau til anbringelser og opholdssteder end de øvrige kommunegrupper. Der er i 2011 igangsat en handlingsplan for det samlede område for børn og unge med særlige behov, med henblik på at reducere kommunens udgifter på området. 4

5 4.0 Sundhedsområdet Nedenstående tabel angiver kommunernes udgiftsniveau for det samlede sundhedsvæsen samt udgifter til genoptrænings- og forebyggelse i forhold til antallet af borgere. Tabel 4. Udgiftsniveau Sundhedsvæsen. Udgiftsniveau. Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse i kr. pr. indbygger (2011-priser) Udv Indeks Halsnæs = 100 Halsnæs Kommune ,7 100,0 Sammenligningsgruppen ,7 87,4 Regionen ,8 89,7 Hele landet ,7 84,7 Kilde: ECO Nøgletal. Udgiftsniveau for 2011 er opgjort med baggrund i budgettal. Sammenligningsgruppen udgøres af følgende kommuner: Hillerød, Gribskov, Køge, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Rudersdal, Roskilde, Fredensborg, H.-Taastrup, Hørsholm og Tårnby. Det fremgår af ovenstående tabel, at Halsnæs Kommune nominelt har et markant højere forventet udgiftsniveau pr. indbygger i 2011, for det samlede sundhedsvæsen end de øvrige kommunegrupper. Det fremgår derudover, at Halsnæs Kommune har haft en betydelig mindre udgiftstilvækst, end de øvrige kommuner i den anførte periode. Det skal bemærkes at de anførte udgiftsniveauer er opgjort med baggrund i det samlede antal borgere i de enkelte kommuner. Demografisk betingede udgiftsfaktorer som eksempelvis andelen af ældre borgere vil dermed selvstændigt påvirke det anførte udgiftsniveau. Kommunerne i sammenligningsgruppen er dog udvalgt med baggrund i en række objektive forhold, således at de som udgangspunkt skulle have de samme udgiftsmæssige forudsætninger som Halsnæs Kommune. Én af de tungeste udgiftsposter indenfor kommunens udgifter til det samlede sundhedsvæsen udgøres af den kommunale medfinansiering til Regionens sygehuse. I nedenstående figur er illustreret antallet af sygehusudskrivninger opgjort i forhold til kommunernes samlede indbyggertal. 5

6 4.1. Indlæggelser / udskrivninger Figur 2. Antal sygehusudskrivninger. Sygehusudskrivninger pr indbyggere Halsnæs Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet Kilde: Esundhed & ECO Nøgletal. Sammenligningsgruppen udgøres af følgende kommuner: Hillerød, Gribskov, Køge, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Rudersdal, Roskilde, Fredensborg, H.-Taastrup, Hørsholm og Tårnby. Det fremgår af ovenstående figur, at Halsnæs Kommune igennem hele den beskrevne periode, har haft en betydelig højere indlæggelsesfrekvens end de øvrige kommuner. Således var indlæggelsesfrekvensen for borgere i Halsnæs Kommune ca. 30,0 % højere end den landsgennemsnitlige indlæggelsesfrekvens i Især gældende for aldersintervallet år, er indlæggelsesfrekvensen for borgere i Halsnæs Kommune markant højere end den landsgennemsnitlige indlæggelsesfrekvens. Der er igangsat en temabudgetanalyse der skal afdække effektiviseringspotentialer indenfor kommunens udgifter til medfinansiering. 5.0 Beskæftigelsesområdet I nedenstående tabel er anført det samlede udgiftsniveau for kommunernes arbejdsmarkedsmæssige foranstaltninger i perioden Tabel 5. Udgiftsniveau Arbejdsmarkedsforanstaltninger. Udgiftsniveau: Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger i kr. pr. borger i alderen år. (2011-priser). Udv Indeks Halsnæs = 100 Halsnæs Kommune ,8 100 Sammenligningsgruppen ,1 103 Regionen ,8 106 Hele landet ,8 107 Kilde: ECO Nøgletal. Udgiftsniveau for 2011 er opgjort med baggrund i budgettal. Udgifter til dagpenge, samt beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige indgår ikke i de anførte udgiftsniveauer. Sammenligningsgruppen udgøres af følgende kommuner: Hillerød, Gribskov, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Frederikssund, Fredensborg, Greve, Køge Gladsaxe, Tårnby, Frederiksberg og Glostrup. Det fremgår af ovenstående tabel, at Halsnæs Kommune har haft en udgiftsudvikling i den anførte periode der er identisk med den landsgennemsnitlige udvikling, og mindre end udviklingen for sammenligningskommunerne. Det fremgår endvidere, at det forventede samlede 6

7 udgiftsniveau pr. borger i det anførte aldersinterval for Halsnæs Kommune i 2011, er mindre end udgiftsniveauet for de øvrige anførte kommunegrupper. 6.0 Ældreområdet Nedenstående tabel angiver udviklingen i kommunernes udgiftsniveau på ældreområdet. Tabel 6. Udgiftsniveau Ældreområdet. samlet udgiftsniveau på ældreområdet, ekskl. ældreboliger, i kr. pr. borger over 64 år. (2011-priser) Udv Indeks Halsnæs = 100 Halsnæs Kommune ,4 100,0 Sammenligningsgruppen ,9 93,2 Regionen ,4 95,6 Hele landet ,2 98,9 Kilde: ECO Nøgletal. Udgiftsniveau for 2011 er opgjort med baggrund i budgettal. Sammenligningsgruppen udgøres af følgende kommuner: Frederikssund, H.-Taastrup, Gribskov, Fredensborg, Køge, Brøndby, Roskilde, Hillerød, Hørsholm, Herlev, Tårnby, Hvidovre og Rudersdal. Det fremgår af ovenstående tabel, at Halsnæs Kommune havde et budgetteret udgiftsniveau der var højere end de øvrige anførte kommunegrupper for det samlede ældreområde i Det fremgår derudover at udgiftsniveauet har været faldende i den anførte periode for alle de anførte kommunegrupper, samt at Halsnæs Kommune har haft det største procentuelle fald i udgiftsniveauet pr. borger i det anførte aldersinterval. En betydelig del af årsagsforklaringen til at Halsnæs Kommune har et relativt højere udgiftsniveau pr. borger i det anførte aldersinterval, skyldes at kommunens udgifter til forebyggende foranstaltninger er markant højere end det tilsvarende udgiftsniveau for de øvrige kommunegrupper. Med baggrund i de allerede vedtagne besparelsestiltag på ældreområdet, herunder især samdrift af plejecentre, forventes der er en yderligere udgiftsreduktion på ældreområdet på ca. 2,5 % i Børnepasning Nedenstående tabel angiver kommunernes udgiftsniveau- og udvikling til børnepasning. Tabel 7. Udgiftsniveau Børnepasning. Udgift til børnepasning i kr. pr. borger i alderen 0-5 år (2011-priser) Udv Indeks Halsnæs = 100 Halsnæs Kommune ,3 100 Sammenligningsgruppen ,5 94 Regionen ,6 98 Hele landet ,3 90 Kilde: ECO Nøgletal. Udgiftsniveau for 2011 er opgjort med baggrund i budgettal. Sammenligningsgruppen udgøres af følgende kommuner: Gribskov, Rudersdal, Fredensborg, Lejre, Gentofte, Frederikssund, Hørsholm, Dragør og Egedal. Det fremgår af ovenstående tabel, at Halsnæs Kommune har haft en lille udgiftstilvækst målt i forhold til antallet af borgere i det anførte aldersinterval, i den anførte periode. De øvrige 7

8 kommuner har haft en tilsvarende lille udgiftsreduktion i perioden. Det fremgår derudover, at Halsnæs Kommune har et relativt højere udgiftsniveau pr. barn i 2011 i det anførte aldersinterval end de øvrige kommunegrupper. Bemærk: Den relative udgiftsudvikling for Halsnæs Kommune i perioden er formodentligt begrundet i et faldende børnetal. De anførte udgiftsudviklinger er opgjort med baggrund i det samlede børnetal i kommunerne i aldersintervallet 0 5 år. I Halsnæs Kommune faldt børnetallet i det anførte aldersinterval med ca. 4,4 % fra 2010 til 2011 mens den landsgennemsnitlige udvikling var uændret, og børnetallet i region Hovedstaden steg med ca. 2,0 % i denne periode. I sammenligningskommunerne er børnetallet 0 5 år faldet ca. 1,0 % i den samme periode. Et fald i børnetallet vil være medvirkende til, at udgiften pr. barn stiger, da dagpasningsudgifter kun er delvist børnetalsafhængige Dagpleje Indenfor det samlede børnepasningsområde, forekommer udgiftsniveauet i Halsnæs Kommune især at adskille sig fra de øvrige kommunegrupper i forhold til dagplejeudgifterne. Nedenstående tabel angiver det komparative udgiftsniveau til dagpleje målt pr. barn i aldersintervallet 0 5 år i budget Tabel 8. Udgiftsniveau Dagpleje. Budget Udgifter til dagpleje i kr. pr. borger i alderen 0-5 år Halsnæs Kommune Sammenligningsgruppen Region Hovedstaden Landsgennemsnit Udgift i kr Indeks Halsnæs = Kilde: ECO Nøgletal. Udgiftsniveau for 2011 er opgjort med baggrund i budgettal. Sammenligningsgruppen udgøres af følgende kommuner: Gribskov, Rudersdal, Fredensborg, Lejre, Gentofte, Frederikssund, Hørsholm, Dragør og Egedal. Det fremgår af ovenstående tabel, at Halsnæs Kommune har et udgiftsniveau til dagpleje der relativt er markant højere end de øvrige kommunegrupper. De anførte forskelle i udgiftsniveauer er ikke et selvstændigt udtrykt for, at selve dagplejefunktionen er dyrere i Halsnæs Kommune end for de øvrige kommuner, men afhænger af hvor stor andel af kommunernes dagpasningstilbud, der varetages af dagplejere. Der er igangsat analyse af kommunens fremtidige pasningsstruktur, herunder forholdet mellem institutionspladser og dagplejepladser. 8

9 8.0 Voksen-Handicapområdet Nedenstående figur illustrerer udviklingen i kommunernes udgiftsniveau på voksen- Handicapområdet, opgjort som udgiftsniveau pr. borger i aldersintervallet år. Figur 3. Udgiftsniveau - Voksne og handicappede i kr. pr. borger år. Kilde: KL s konsulentvirksomhed (KLK). Udgiftsniveau for 2011 er opgjort med baggrund i budgettal. Sammenligningsgruppen udgøres af: Sorø, Slagelse, Fredericia og Kalundborg. Det fremgår af ovenstående figur, at udgiftsniveauet for Halsnæs Kommune på voksen- Handicapområdet fra 2009 har været højere end både det landsgennemsnitlige udgiftsniveau samt udgiftsniveauet for sammenligningskommunerne. Udgiftsniveauet i Halsnæs Kommune adskiller sig især på områderne; Borgerstyret personlig assistance (BPA) samt udgifter til hjemmevejledning (Servicelovens 85). I nedenstående figur er illustreret kommunernes udvikling i udgifter til hjemmevejledning i perioden Hjemmevejledning Figur 4. Udgiftsniveau - Hjemmevejledning i kr. pr. borger år. Kilde: KL s konsulentvirksomhed (KLK). Udgiftsniveau for 2011 er opgjort med baggrund i budgettal. Sammenligningsgruppen udgøres af: Sorø, Slagelse, Fredericia og Kalundborg. Det fremgår af ovenstående figur, at Halsnæs Kommune gennem hele den anførte periode har haft et betydeligt højere udgiftsniveau pr. borger i det anførte aldersinterval både i forhold til kommunerne i sammenligningsgruppen samt i forhold til det landsgennemsnitlige udgiftsniveau. 9

10 Der er i 2011 igangsat en handlingsplan bl.a. med henblik på, at kvalificere økonomistyringen på Voksen-Handicapområdet. 9.0 Administration Nedenstående angiver udviklingen i kommunernes udgiftsniveau for administrationsudgifterne. Tabel 9. Udgiftsniveau - Administrationsudgifter. Administrationsudgifter kr. pr. indbygger ( priser) Udv i % Indeks Halsnæs = 100 Halsnæs Kommune ,8 100 Sammenligningsgruppen - Ikke vægtet ,7 98 Hele landet ,8 98 Kilde: KREVI. Kommunernes administrative ressourceforbrug Udviklingen Det anførte udgiftsniveau for sammenligningskommunerne er baseret på egne beregninger. De anførte udgiftsniveauer indeholder udgift til socialrådgivere / socialformidlere. Sammenligningsgruppen udgøres af følgende kommuner: Rødovre, Dragør, Tårnby, Solrød, Gribskov, Hillerød, Furesø, Greve, Hvidovre, H.-Taastrup, Hørsholm, Køge, Frederikssund og Fredensborg. Det fremgår af ovenstående tabel, at udgifter til administration i Halsnæs Kommune for regnskabsåret 2010, var højere end administrationsudgifter, målt i forhold til antal borgere for de øvrige anførte kommunegrupper. Det fremgår endvidere af tabellen, at både for gruppen af sammenligningskommuner samt for den landsgennemsnitlige udvikling, er der forekommet en positiv udgiftsudvikling i administrationsudgifter i den anførte periode. I Halsnæs Kommune er der forekommet en reduktion af administrationsudgifter i den anførte periode. For alle kommunegrupper er der forekommet en stigning i administrationsudgifter opgjort i forhold til antal borgere i perioden , hvilket formodentligt hovedsageligt er begrundet i kommunernes overtagelse af beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige. Nedenstående tabel angiver udviklingen af kommunernes udgifter til administration målt som administrationsandelen i forhold til kommunernes samlede udgifter Administrationsandel Tabel 10. Administrationsandel. Administrationsandel i % af samlede antal årsværk Udv i % Indeks Halsnæs = 100 Halsnæs Kommune 17,4 16,8 16,5 16,6 17,3-0,3 100 Sammenligningsgruppen - ikke vægtet 17,1 19,6 19,9 17,4 17,9 4,7 104 Hele landet - Vægtet 16,9 16,7 17,0 17,2 17,5 3,6 101 Kilde: KREVI. Kommunernes administrative ressourceforbrug Udviklingen Det anførte udgiftsniveau for sammenligningskommunerne er baseret på egne beregninger. De anførte udgiftsniveauer indeholder udgift til socialrådgivere / socialformidlere. Sammenligningsgruppen udgøres af følgende kommuner: 10

11 Rødovre, Dragør, Tårnby, Solrød, Gribskov, Hillerød, Furesø, Greve, Hvidovre, H.-Taastrup, Hørsholm, Køge, Frederikssund og Fredensborg. Det fremgår af ovenstående tabel, at administrationsandelen i Halsnæs Kommune er faldet svagt i den anførte periode. Tilsvarende er administrationsandelen øget for de øvrige kommunegrupper i den anførte periode. Det fremgår endvidere, endvidere at administrationsandelen i Halsnæs Kommune for regnskabsåret 2010 er lavere end administrationsandelen for de øvrige anførte kommunegrupper. 10. Sammenfatning I det ovenstående er præsenteret nøgletal for en række af kommunens største udgiftsområder. Det understreges at de anførte nøgletal udelukkende kan anvendes som en indikation af kommunens serviceniveau, og ikke særskilt belyser kvaliteten af de enkelte kommunernes service. Generelt set angiver de anførte nøgletal, at Halsnæs Kommune har haft en udgiftsudvikling der ligger under den gennemsnitlige udgiftsudvikling for sammenligningskommunerne samt den landsgennemsnitlige udgiftsudvikling, for størstedelen af de anførte overordnede fagområder. For Børn- og unge med særlige behov samt for Voksen-handicapområdet, har kommunen dog haft en udgiftsudvikling der ligger betydeligt over den gennemsnitlige udgiftsudvikling i de øvrige kommunegrupper. Målt på det budgetterede udgiftsniveau for 2011 ligger udgiftsniveauet for Halsnæs Kommune over det gennemsnitlige udgiftsniveau for de øvrige kommunegrupper, gældende for de fleste af de anførte fagområder. Udgiftsniveauet for 2011 er opgjort med baggrund i budgettal. I Halsnæs Kommune er der indført en generel rammebesparelse på 1,75 % i budget 2012 stigende til 3,5 % fra budget 2013 og fremefter. På denne baggrund forventes det relative udgiftsniveau for alle fagområder, at blive reduceret med 3,5 % fra budgetåret Der er igangsat indsatser på de fleste fagområder for at kvalificere økonomistyringen og afdække eventuelle effektiviseringspotentialer. Det kan med baggrund i de præsenterede talmateriale overvejes, om der er områder hvor de igangværende indsatser eventuelt skal suppleres med særlige analysemæssige indsatser med henblik på at identificere yderligere effektiviserings- og besparelsespotentialer. 11