Sundhedsplejerske profil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsplejerske profil"

Transkript

1 Sundhedsplejerske profil 1

2 Forord s. 3 Lovgrundlag... s. 3 Sundhedsplejens værdigrundlag bygger på intensionerne fra... s. 4 Sundhedsplejens vision... s. 4 Sundhed... s. 5 Sundhedsfremmende og forebyggelse... s. 5 Sundhedsplejersken baggrund... s. 5 Systemisk og narrative tilgang i sundhedsplejen... s. 6 Familieprofil... s. 6 Samarbejdspartnere... s. 7 Lede, planlægge og koordinere... s. 8 Personalepolitik... s. 9 Ansvarsområde og underretning... s. 9 Sundhedsplejens fordeling og ressourcer... s.10 Udføre sundhedspleje... s.10 Besøgsprofilen til småbørnsfamilier fra 0-6 år... s.11 Særlig indsats for småbørnsfamilier med særlige behov... s.14 Behovsbesøg... s.14 Tidlig indsats... s.14 Klar til barn... s.15 Ung mødregruppe... s.15 Mødregruppe for kvinder med efterfødselsreaktioner... s.16 Babycafe... s.17 Skolebørn... s.17 Sundhedssamtalen... s.18 Børneundersøgelser... s.18 Sundhedspædagogisk indsats... s.18 Åben konsultation... s.19 Sundhedsplejens tilbud til de forskellige klassetrin... s.19 Tilbud til særlige sårbare børn og unge... s.20 Sundhedsfaglig konsulent for daginstitutioner og skoler... s.20 Hygiejne tilsyn på daginstitutioner og skoler... s.21 Tværfagligt samarbejde... s.21 Børnegrupper til børn, hvor forældre er ramt af psykisk sygdom... s.23 Formidle sundhedspleje... s.24 Dokumentation af hjemmebesøg... s.24 Kommunikation... s.25 Udvikle sundhedsplejen... s.26 Studerende... s.27 Litteraturliste... s.28 Bilag 1.Lovgivning... s.29 2

3 Forord Vi har valgt at lave en sundhedsplejerskeprofil, som et redskab til at beskrive hvilke sundhedstilbud, vi i sundhedsplejen skal prioritere i den daglige praksis, samt hvilke ressourcer, kvalifikationer og kompetencer der er brug for i Frederikssund Kommunes Sundhedspleje. En sundhedsplejerskeprofil skal være med til at sikre en høj faglig kvalitet i sundhedsplejen. Sundhedsplejens grundholdning er, at alle børn og unge og deres familier skal have de samme muligheder for et sundt og for dem et godt liv. Udarbejdelsen af profilen har været vigtigt, fordi vi kan definere, hvad der er vores fagområde. Vi har beskrevet de vigtigste elementer i vores fagområde, fordi sundhedsplejen som faggruppe får en fælles forståelse af, hvad der er det centrale og vigtige for faget. Sundhedsplejen yder en generel sundhedsfremmende og forebyggende indsats, samt specielle tiltag til børn og unge med særlige behov. Sundhedsloven og barnets reform betyder, at sundhedsplejen skal løse flere opgaver end tidligere, samtidig med at der er en ulighed i sundhed og dermed en risiko for en øget stigmatisering af børn i familier med særlige behov. Der ud over rammer livsstilssygdomme flere og flere borgere (1). Sundhedsplejens opgaver er således med tiden blevet mere og mere komplekse, hvor parforhold, familiedannelse, børns levevilkår, livsstil og udvikling fylder meget i familien i dag. Lovgrundlag - Sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge januar 2011 (bilag 1) 3

4 Sundhedsplejens værdigrundlag bygger på intentionerne fra: Sundhedsloven: - At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. - Frederikssund Kommunes værdigrundlag: Dygtighed, engagement, samarbejde, faglig stærk, motiveret, åben, professionel, service-orienteret og involverende. Frederikssunds Kommunes børne- og unge politik: - Børn og unge skal opleve at være en del af fællesskabet, hvor de udfordres både socialt og fagligt. - Børn og unge skal have mulighed for et sundt og aktivt liv såvel i Kommunens institutioner som i deres fritid. F.N. børnekonvention: - Alle har ret til lige muligheder for sundhed. Sundhedsplejens vision For at sundhedsplejersken kan arbejde forebyggende og sundhedsfremmende er det vigtigt, at alle børn og familier tilbydes sundhedsplejeydelser, der svarer til deres behov. Det vil sige, at sundhedsplejen skal sikre at ressourcerne anvendes mest hensigtsmæssigt i forhold til den enkelte families behov. Det er vigtigt at børn/unge og deres familier oplever os som professionelle og fagligt kompetente. Vi vil yde en høj faglig kvalitet for at fremme et sundt liv for børn og unge (WHO s sundhedsbegreb), samt at udvikle børns handlekompetencer gennem barndommen. Vi vil være særligt kendte for et højt fagligt niveau ved specielle tilbud til sårbare familier. Familierne skal føle, at de bliver anerkendt og respekteret. Vi ønsker, at familier, unge og samarbejdspartnere skal vide hvornår og hvordan, de kan komme i kontakt med sundhedsplejen. Det er vigtigt for os at vi som medarbejdere har en høj tilfredshed. Fordi der er vilkår, der giver os muligheder og lyst til at udvikle os både ud fra individuelle faglige ønsker og ud fra vores kvalifikationer. Vi arbejder ud fra en systemisk og narrativ tankegang, som sikrer en høj faglig kvalitet i alle vores tilbud og som specielt er egnet til sårbare familier og unge. 4

5 Sundhed Vores opfattelse af sundhed: Sundhed handler om følelsen af livsmod og livsglæde og følelsen af at kunne mestre livets mange forskellige situationer. Sundhed er at have en følelse af mening og sammenhæng i sin hverdag. I sundhedsplejens praksis betyder det, at vi både afdækker risici, der truer det enkelte barn/unges helbred, og at vi arbejder med sundhedspædagogiske aktiviteter for at styrke den enkeltes valg af sund livsstil.(3 s.5) Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsstyrelsen ønsker at styrke folkesundheden og især børn og unges trivsel og sundhed gennem sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. Sundhedsplejerskerne skal tilbyde aktiviteter, der fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. Vi skal forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer og ulykker (2). Sundhedsfremme: Fokus er på, hvordan vi holder os raske og føler livsglæde. Det handler om at finde folks ressourcer og vilje til handlemuligheder. Sundhedsfremme er et bredt begreb, fordi det handler om livsglæde og livsmod, som er meget individuelt. Målet med sundhedsfremme er at øge folks følelse af sammenhæng, dvs følelsen af begribelighed, håndterbarhed, og meningsfuldhed (3). Forebyggelse: At forhindre eller mindske noget der er uhensigtsmæssig. Der er tale om specifikke mål for at holde os raske. F. eks. Sundhedsstyrelsens gode råd om kostvaner er en forebyggende foranstaltning (3). Målet med forebyggelse er at undgå sygdom og ulykker. Sundhedsplejerskens baggrund: Uddannet sygeplejerske Erfaring fra børneafdeling samt primær sektor Diplomuddannelse i Sundhedspleje er 1 års fuldtidsstudium. Fra 2012 bliver uddannelsen på 1 års fuldtids teori og ½ års praktik. De studerende skal under uddannelsen ansættes i Kommunerne. Den samlede uddannelsesmæssige baggrund og erfaring omfatter bl.a. omsorgsteorier, sygeplejeprocessen, menneskesyn, værdier, filosofi, 5

6 kriseteorier, kommunikationsteorier, observation, sundhed og sygdomslære, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, pædagogik, barnets trivsel og udvikling osv. Derudover er mange sundhedsplejersker færdige med eller under uddannelse i systemisk/narrativ samtalepraksis. Den systemiske og narrative tilgang i sundhedsplejen. Den systemiske og narrative tilgang bygger på forståelsen af, at menneskets tilværelse struktureres og organiseres i historier/fortællinger. Ikke kun én, men mange historier. Historierne skabes ud fra sociale, relationelle og samfundsmæssige sammenhænge, som vi møder gennem vores liv. Allerede fra fødslen er der historier om os, om de traditioner, familiemæssige strukturer og hændelser som vi fødes ind i og kommer til at blive en del af. Vores rolle som sundhedsplejersker både hos familierne og skolebørnene har udviklet sig mere og mere til, også at indebære en funktion som kvalificeret samtalepartner. Det er ikke sundhedsplejersken, der skal komme med løsninger, fortolkninger og sandheder om det gode (familie)liv. Forældre og børn er eksperter i deres eget liv også når det er svært og problematisk. Ved at stille forskellige typer spørgsmål til de dominerende og problematiske fortællinger, kan effekten være, at der kommer fokus på andre historier, som giver et mere nuanceret billede som for personen kan danne afsæt. Det kan bevirke, at der dannes afsæt for nye erfaringer og handlinger der adskiller sig fra det problematiske og herved kan personen eller familien opleve at se sig selv og livet fra en ny og mere positiv vinkel. Familieprofil Befolkningen i Frederikssund Kommune har ca personer. Deraf er småbørn fra 0 6 år. Kommunen har i alt børn mellem 0 og 16 år. Der er ca. 900 personer med anden etnisk oprindelse end dansk. Vi har omkring 455 fødsler om året. Der er 13 kommunale skoler og 1 privatskole samt 2 kommunale specialskoler Der er 4 døgninstitutioner/behandlingshjem og 41 daginstitutioner og 76 dagplejer (2011 prognosetal). 6

7 Samarbejdspartnere Hospitaler Fødegang Barsel Børneafdeling DSR KL Sundhedstyrelsen Regionen SSI sundhedsplejen Familieafsnit PPR, SSP Skole dagsinstitution Pladsanvisning Dagpleje Tandpleje jobcenter CVU Sygepleje udd. Sundhedspleje udd. Praktiserende læger Apoteker Fritidstilbud Sundhedstilbud Speciallæger biblioteker 7

8 Lede, planlægge og koordinere: Sundhedsplejen er organiseret under direktørområdet Opvækst, uddannelse og IKT under fagområdet Dagtilbud. Sundhedsplejen består af 15 sundhedsplejersker svarende til 12,6 fuldtidsstilling. En sekretær på 20 timer og en ledende sundhedsplejerske på 37 timer. Den ledende sundhedsplejerske har ansvar for personale, organisering, ressourcefordeling, økonomi og administration. Sundhedsplejen er organiseret i distrikter i kommunen, og alle sundhedsplejersker arbejder i kombineret ordning, dvs. både småbørn og skolebørn. Sundhedsplejerskerne i Frederikssund Kommune er selvtilrettelæggere. Den enkelte sundhedsplejerske planlægger og koordinerer selv forløbene hos småbørnsfamilierne. Dette indebærer, at sundhedsplejersken dokumenterer undersøgelser, observationer, samtaleemner og vejledninger efter hvert besøg. Dokumentation foregår på det specifikt tilpassede elektroniske journalsystem Novax. Sundhedsplejen har dokumentationspligt og gemmer alle journaler i 5 år efter sidste notat. Sundhedsplejerskerne rapporterer årligt deres aktiviteter elektronisk til sundhedsstyrelsen. Registreringen af vores ydelser skal ses som en kvalitetssikring for, at vi opfylder vores servicemål og vil danne baggrund for vores årsrapport. Vi registrerer: - Antal af besøg i forhold til servicemålene - Antal behovsbesøg og årsag - børneundersøgelse og udvikling - Antal grupper vi starter - Antal sundhedssamtaler for skolebørn - Højde, vægt, syn, hørelse og farvesyn undersøgelser af skolebørn - Antal henvisninger - Antal måneder mødre ammer(fuld amning) - rygning Sundhedsplejen fik medio 2008 indført Novax, en elektronisk børnejournal. Den indeholder barnets bog og skolebørns journal og har en børnedatabase, der vil kunne samkøres med sundhedsplejerskens registrering til 8

9 sundhedsstyrelsen. Det vil gøre det muligt at se, hvilke ydelser sundhedsplejen giver det enkelte barn/familie, og hvilke behov der udløser ekstra besøg. Derudover sikres kvaliteten gennem mono- og tværfaglig sparring. I sundhedsplejerskegruppen ydes intern faglig supervision. Derudover sparrer sundhedsplejen med Familieafdelingen og PPR i kommunen, i tværfaglige teams. Alle sundhedsplejerskerne arbejder med forskellige tværfaglige tiltag(se tværfaglige samarbejde s...) Alle sundhedsplejersker sidder i distriktsteam. Vi er med i flere relevante projektgrupper. Personalepolitik - Årlig MUS-samtale - Årlig opfølgning af kvalifikationer og kompetenceudvikling - Tilbud om supervision - Temadage - APV - Sundhedsordning - Følge kommunens øvrige personalepolitik Ansvarsområde og underretning Den enkelte sundhedsplejerske er ansvarlig for at udføre en fagligt kompetent sundhedspleje og skal holde sig orienteret om den faglige udvikling. Sundhedsplejersken har ansvar for at følge og vurdere barnets/den unges udvikling, og at vurdere om der er behov for ekstra sundhedsplejetilbud eller henvise til andre. Den faglige vurdering betyder, at sundhedsplejersken er ansvarlig for, at alle børn og unge får de tilbud, de har behov for. Sundhedsplejen har et etisk ansvar i forhold til, at mennesker der har brug for hjælp, kan være meget sårbare og derfor nemme at påvirke, både positivt og negativt. Det er vigtigt, at sundhedsplejersken kan sætte sig ud over egne normer og holdninger til sundhed og sundhedsadfærd, for at det bliver muligt for folk at træffe deres egne beslutninger. De forebyggende sundhedsordninger til børn/unge og deres familier er frivillige ordninger. Det betyder, at den enkelte har ret til at afslå besøg af sundhedsplejersken. Hvis en familie afslår vores besøg, er det vigtigt at overveje, om afslaget kan give en begrundet mistanke om, at et barn eller ung lider overlast. 9

10 Sundhedsplejerskerne har skærpet underretningspligt til at orientere Familieafdelingen ved mistanke om, at børn og unge lider overlast. Underretningen står over tavshedspligten, men det er kun oplysninger, der har betydning for underretningen, der må videregives (4). Sundhedsplejersker vil altid tilbyde at gennemgå underretningen sammen med familien. Sundhedsplejens fordeling af ressourcer: årige 40 % Skolebørn 6-16 år 33 % Daginstitutioner 2 % Sårbare familier 25 % Udføre sundhedspleje: Sundhedsplejens tilbud: Vi tilbyder hjemmebesøg til alle småbørnsfamilier i Kommunen. Vi tilbyder undersøgelse af barnet, samt rådgivning og vejledning til forældrene, med fokus på barnets trivsel og udvikling ud fra et forebyggende og sundhedsfremmende perspektiv. Sundhedsplejen tilbyder altid besøg til forældre, der har mistet har et barn. Sundhedsplejens særlige tilbud i kommunen: Tidlig indsats: Graviditetsbesøg ved behov Klar til barn Ung mødregruppe Gruppe for mødre der er ramt af efterfødselsreaktion Babycafé Individuel vejledning (hjemmebesøg) Deltagelse i Åben Anonym Rådgivning Ekstra behovs besøg ydes til småbørnsfamilier, som i en kortere eller længere periode har særlige behov for yderligere støtte og vejledning fra sundhedsplejersken. Det kan være enkle og/eller mere komplekse problemstillinger såsom: Komplikationer efter graviditet og fødsel Amme/bryst problemer 10

11 Urolige børn Tilknytningsvanskeligheder Handicap Efterfødselsreaktion Familiekriser Arbejdsløshed eller andre sociale forhold. Behovsbesøgene ydes på baggrund af en faglig vurdering af familiens samlede situation og i samarbejde med den enkelte familie. At lytte til familiens egen fortælling har afgørende betydning for denne vurdering. Besøgsprofilen til småbørnsfamilier fra 0-6 år Ifølge Sundhedsloven skal kommunerne tilbyde hjemmebesøg. Sundhedsplejen er den eneste faggruppe som kommer i alle hjem. Vi oplever, at forældre er mere trygge i eget hjem og trygheden gør, at vi bedre kan vurdere børnenes trivsel Samfundet har gennem lov og vejledninger sat nogle rammer for børns og unges opvækstbetingelser, og dette skal sundhedsplejersken sikre og skal om nødvendigt lave en underretning til Familieafdelingen. Sundhedsplejersken har derfor også en kontrolfunktion. Besøgsprofil: - Graviditetsbesøg ved behov Tidlig indsats - 5 besøg til 1. gangs fødende - 4 besøg til flergangs fødende - Behovsbesøg til familier med særlige behov De 5 besøg efter fødslen er lagt på et tidspunkt, hvor der udviklingsmæssigt sker mest med barnet og samtidigt er det tilpasset, så råd og vejledninger fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger, giver mest mening for familierne. Fødselsanmeldelser: Alle fødselsanmeldelser bliver skrevet og sendt fra fødestederne indenfor få dage efter fødslen. Alle fødselsanmeldelser bliver scannet ind i Captia og overføres til den elektroniske børnejournal som vedhæftet fil. Alle familier bliver ringet op, når sundhedsplejersken har modtaget fødselsanmeldelsen, og der aftales besøg. 11

12 Besøgsprofil til 1. gangs fødende Etableringsbesøg (1. besøg): Familien besøges senest 7. dagen efter fødslen. Information om sundhedsplejens tilbud og mobiltelefon nummer, hvor familien altid kan ringe og få vejledning. Introduktion til barnets bog som er elektronisk i Novax. Udlevere diverse pjecer om sundhedsplejens tilbud, opskrivning til daginstitution, information om børnetandplejen og vaccinationsprogram. En vurdering af barnets og familiens behov ud fra familiens situation og med EPDS spørgeskema (screening for efterfødselsreaktion med udgangspunkt i forældrenes oplevelser omkring fødslen). Moderens fysiske og psykiske tilstand. Reaktioner efter fødslen, blødning og smerter. Amning/erstatning, sundhedsplejersken skal fremme amning indtil 6 måneder. Tale om det, at blive en familie. Barnet undersøges.: Hovedomfang, fontaneller observeres, skæve kranier, længde og vægt. Gule børn. Forældre barn kontakt og forældrenes fysiske og psykiske omsorgsevne. Barnets basale behov og pleje, døgnrytme, søvn, sikkerhed, forebygge vuggedød, vitaminer. Egen læge og vaccinationer. Mødregrupper. 2 3 ugers besøg (2. besøg): Opfølgning af etableringsbesøget med fokus på forældre/barn kontakten, amning, barnets trivsel, barnets behov, stimulation og udvikling, ligge på mave, sove ude, påklædning. Vejlede om børneundersøgelse hos egen læge. Vægt og hovedomfang måles, obs. skæve kranier. Forældre/parforholdet og samliv. Prævention. Børn med gulsot mere end 14 dage henvises til egen læge 2 3 måneders besøg (3. besøg): Forældre og barn kontakten. Barnets udvikling, stimulation, trivsel, amning eller erstatning, motorik og pludresprog. Vægt, længde og hovedomfang måles. Forældrerollerne, samliv og seksualitet, prævention osv. Alle mødre tilbydes EPDS spørgeskema (screening for efterfødselsreaktion, da mange undersøgelser viser (6,11) at mellem % kvinder oplever en efterfødselsreaktion. Det er vigtigt at få opsporet disse kvinder, da det kan skade den tidlige mor og barn kontakt og derved skade barnets udvikling. Forældreorlov, barnets pasning senere. Obs skæve kranier. 4 6 måneders besøg (4. besøg): Forældre og barn kontakten. Barnets trivsel, uvikling og stimulation, sprog og motorik, søvn, vaner. Vejledning omkring amning og overgangskost. Vægt, længde og hovedomfang måles og obs. for skæve kranier. Hjemmets indretning for at forbygge børneulykker. Tilbud til mødre og børn i nærmiljøet. Sociale netværk. Tandpleje. Obs skæve kranier. 12

13 8 10 måneders besøg (5. besøg): Barnets og familiens trivsel. Barnets motoriske og sproglige udvikling, samt stimulation og søvn. Vægt, længde og hovedomfang måles. Obs skæve kranier. Barnets udvikling vurderes. Vejledning til familiens kost. Amning evt. ophør. Sikkerhed i hjemmet. Opdragelse i forhold til udviklingstrin. Hos velfungerende familier vil 8-10 måneders besøget være sidste besøg. Familierne vil altid kunne kontakte deres sundhedsplejerske. Servicemål: - 1. gangs fødende får tilbudt 5 besøg - Ekstra besøg ved behov Besøgsprofil til flergangs fødende: Flergangsfødende får tilbudt 4 besøg og det er sundhedsplejersken sammen med familien der vurderer, hvilket besøg der kan undværes. - Flergangs fødende får tilbudt 4 besøg - Ekstra besøg ved behov Mødregrupper: Alle nybagte mødre tilbydes at komme i mødregruppe. Mødregrupper er meget populære, fordi de er netværksskabende. Sundhedsplejersken sammensætter, indkalder og er med 1. gang, samt et tilbud igen når børnene skal have overgangskost. Sundhedsplejersken introducerer mødrene til at blive en selvkørende gruppe. Hvis mødrene ikke har behov for, at vi er med første gang, vil de kunne kontakte deres sundhedsplejerske ved senere behov. Formålet med mødregrupper: At udbygge de sociale netværk i lokalområdet. I mødregruppen kan kvinderne udveksle erfaringer, hjælpe og støtte hinanden. Sundhedsplejersken kan rådgive eller vejlede om forskellige emner i en samlet gruppe f.eks. kost Servicemål: - alle nybagte mødre får tilbudt en mødregruppe - At mødregrupper er netværksskabende 13

14 Særlig indsats for småbørnsfamilier med særlige behov En særlig indsats for småbørnsfamilier kan være med til at sikre, at vi finder børn, der ikke trives. Indsatsen skal samtidig være med til at mindske uligheder i sundhed. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledninger skal sundhedsplejen give særlige tilbud for udsatte børn og familier. Frederikssunds Kommunes sundhedspleje prioriterer indsatsen til børn med særlige behov højt. Vi tilbyder ekstra hjemmebesøg efter behov, forskellige gruppeaktiviteter og deltagelse og udvikling af tværfaglige indsatser. Sundhedsplejen udtager en større andel til særlig indsats end på landsgennemsnit. Dette kan hænge sammen med, at besøgsprofilen på 5 besøg er meget lav både i forhold til landsgennemsnit og til Sundhedsstyrelses vejledninger(2,7,12). Et Lean projekt lavet i sundhedsplejen 2008 viste at vi havde ca. 45 % behovsbesøg svarende til 158 ekstra besøg. Ved alle vores tilbud findes der en projektbeskrivelse, samt en årlig evaluering. Behovsbesøg Familier, der har særlige behov, skal ifølge Sundhedsstyrelsens vejledninger tilbydes øget rådgivning. Den særlige indsats gives af sundhedsplejen eller i tværfagligt regi (se under distriktsteam). Indsatsen kan være ekstra behovsbesøg eller som gruppetilbud, som gives ud fra et fagligt skøn. Alle behovsbesøg bliver fagligt begrundet i barnets journal. Servicemål: - Alle får tilbudt besøg ved behov - Familier bliver henvist videre ved behov Tidlig indsats for gravide Sundhedsstyrelsen anbefaler graviditets besøg til særlig udsatte og unge mødre. Tidlig indsats Er et tværfagligt samarbejde mellem Hillerød fødegang, familieafdelingen og sundhedsplejen. De gravide får længere tid hos jordmoderen og får tilbudt flere besøg af sundhedsplejersken, samt en handlingsplan for graviditeten og den kommende tid efter fødslen. 14

15 Graviditetsbesøg: Gives ved behov. Indeholder forældrenes forventninger til den kommende fødsel, forældrerollen, barselsperioden, amning og en vurdering af moderens psykiske tilstand i forhold til risici for efterfødselsreaktioner. Familierne vejledes efter behov, hvor den tidlige forældre/barn relation er i fokus. Formål: Tidlig opsporing af familier med særlige behov for at støtte sårbare gravide og yde en særlig indsats, når barnet er født Servicemål: - Tidlig støtte til familien - At børnene fødes til tiden, er normalvægtige og sunde og raske - Støtte den tidlige forældre/barn relation Klar til barn Et tværfagligt kursustilbud mellem Familieafdelingen og sundhedsplejen. Kurset er udarbejdet af servicestyrelsen. Kurset henvender sig til kommende forældre, der gerne vil lære noget om, hvilke krav der stilles til forældrerollen. Kurset vil forberede forældrene på den kommende forældrerolle og formidle positive redskaber, der kan styrke forældrene, så de lettere kan håndtere deres barn i pressede og vanskelige situationer. Det henvender sig til begge forældre. Der kan være ca. 6 forældrepar pr. hold og de mødes med fagfolk 3-4 gange af 2½ time. 2-3 gange under graviditeten og 1 gang efter. Formål: At forebygge hårdhændet behandling af spædbørn, når forældre bliver presset. Servicemål: - At forældre føler sig klar til den kommende forældrerolle - At give forældrene viden og redskaber til at takle pressede eller stressede situationer Ung mødregruppe Siden 2005 har sundhedsplejen haft et tilbud om ung mødregruppe. Behovet er vokset de senere år, og vi har mellem 1 og 2 grupper kørende. Gruppen er monofaglig. Ung mor er defineret som under 25 år. Formål: At styrke kvindernes identitet som mødre og styrke deres samspil med barnet. Styrke mødrenes engagement, interesse og viden om små børn, både i 15

16 forhold til barnets fysiske, psykiske og emotionelle udvikling. At fremme børnenes sundhed og trivsel og forebygge mere indgribende sociale foranstaltninger. Støtte de unge mødre til at fortsætte skolegang/uddannelse efter barslen. At mødrene får nogle hyggelige timer, bliver inspireret af hinanden og knytter kontakt til andre unge mødre. Servicemål: - At de unge mødre får større viden om børns behov, sundhed og udvikling samt sikkerhed i forhold til at omgås og tage vare på deres barn - At styrke mødrenes identitet og give mulighed for at drøfte forskellige emner, problemer, spørgsmål og få bearbejdet følelser - At mødrene får mulighed for at etablere netværk med andre mødre i samme situation som dem selv - At mødrene har lyst til at komme i gruppen Mødregruppe for kvinder med efterfødselsreaktioner: Mødregruppen Hjerterummet for kvinder med efterfødselsreaktioner Statistikken viser, at % kvinder og 7% mænd får en eller anden form for efterfødeslsreaktion (6). En efterfødselsreaktion præger i høj grad det sociale liv i en nybagt familie. Mange mødre sidder de første måneder alene med al deres angst, manglende energi og triste tanker på et tidspunkt, hvor deres barn har brug for dem. Det er vigtigt for barnets sunde udvikling, at der er stærke og nære relationer mellem spædbarnet og dets forældre. For at opspore en sådan reaktion, så tidligt som muligt og iværksætte hjælp til familien, tilbydes alle nybagte mødre en samtale om hendes psykiske velbefindende ca. 8 uger efter fødslen. Vi benytter EPDS skema, som er en screeningsmetode og som danner grundlaget for henvisning til Hjerterummet. Hjerterummet er et gruppetilbud med plads til 6-7 kvinder. Vi er to sundhedsplejersker, som leder gruppen. Vi arbejder i gruppen ud fra den systemiske og narrative teori, hvor der dels arbejdes med de vigtige relationer i familiens liv og dels med kvindes egen identitet i forhold til moderskabet. Vi gør brug af individuelle øvelser, gruppeøvelser og interview med særlig opmærksomhed på den enkeltes behov. Kvinderne er i gruppen i gennemsnit ½ år, hvor vi mødes i to timer hver 14. Dag. Det er en åben gruppe, hvor der både kan komme nye til, mens andre stopper i hver enkelt kvindes eget forløb. Det kan nemlig give god mening for 16

17 den enkelte, at se hvor stor forandring, der sker i løbet af få måneder. Det kan være med til at styrke den enkelte i, at en efterfødselsreaktion er noget, der går over, når man arbejder målrettet med det. Service mål: - At sikre den tidlige mor/barn relation - At sikre, at kvinderne får den rette hjælp, ved tidlig opsporing af en efterfødselsreaktion - At give kvinderne mulighed for at danne netværk med andre kvinder i samme situation - At kvinden bliver støttet i den periode, hun har brug for det. Babycafé Sundhedsplejerskerne deltager i babycafe, der er lavet i samarbejde med Frederikssund Kommunes biblioteker i alle bydele. Biblioteket arrangerer foredrag, rytmik, m.m.. Sundhedsplejerskerne deltager ud fra et ønske om større tilgængelighed, og et ønske om at give mødrene mulighed for at søge sundhedsplejerskehjælp. Babycafé er også er godt tilbud, til de mødre der ikke ønsker at deltage i mødregruppe, men samtidig gerne vil mødes med andre småbørnsmødre. Skolebørn Gennem skoleforløbet skal alle børn og unge tilbydes regelmæssige sundhedssamtaler, funktionsundersøgelser og forskellige sundhedspædagogiske tiltag. I Frederikssund Kommune udfører sundhedsplejerskerne funktionsundersøgelser og en individuel sundhedssamtale i 0., 3., 5., og 8. klassetrin. I de øvrige klasser ser vi børn med særlige behov. Forældre kan altid henvende sig til sundhedsplejersken for en samtale. Forældresamarbejdet er vigtigt, da barnets sundhed og trivsel er afhængig af familien. I 1.-og 7. klasse laver vi forskellige sundhedspædagogiske tilbud. Før sundhedsplejerskerne ser klasserne, har de en konference med klassens lærer, for at få fokus på børn med særlige behov. Forældre skal give tilladelse til både samtale og konference med lærerne. Efter sundhedsplejersken har set børnene eller de unge er der en opsamling, hvor lærerne informeres ved behov. Formålet med sundhedssamtalen og undersøgelser i skolen 17

18 Sundhedsloven nr.546 af 24. juni 2005, 120. Kommunalbestyrelsen skal bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Sundhedsplejen skal fremme børn og unges sundhed og skal være med til at udvikle børns handlekompetencer, så de i løbet af skoletiden selv lærer at tage vare på egen sundhed. Sundhedssamtalen Sundhedssamtalen kan foregå både individuelt og i grupper. Samtalen kan tage udgangspunkt i et spørgeskema, som barnet eller den unge har udfyldt. Sundhedssamtalen skal danne baggrund for en vurdering af barnet eller den unges trivsel og sundhedstilstand for at kunne vejlede barnet, den unge og deres familier. Børneundersøgelserne Alle børn undersøges i 0., 1., 3., 5. og 8. klasse. Undersøgelsens resultater bliver registreret i elektroniske børnejournaler for skolebørn. Børnene/de unge får en seddel med hjem med resultaterne, så forældrene kan følge med. I 1. og 7. klasse er der pædagogiske aktiviteter. Synsprøve: Gennemføres for at finde nærsynethed, som er den mest almindelige synsdefekt hos børn. Sundhedsplejen kan ikke synsteste børn for langsynethed. Indikationen på langsynethed findes ved at barnet har gener i form af hovedpine eller kniber øjnene sammen ved længere tids læsning. Ved fund henvises der altid til øjenlægen. Høreprøve: Børn høretestes for at finde nedsat hørelse, som kan forsinke den sproglige udvikling og læseindlæring. Farvesynsprøve: Kan afsløre medfødt farvesynsdefekt, som især optræder hos drenge (ca. 8 %) og hos meget få piger. Dette er især vigtigt for at kunne rådgive om uddannelse og erhvervsvalg senere. Højde og vægt: Kan vise om børn trives fysisk. Disse målinger kan hurtigt opspore spiseforstyrrelser, hvis de bliver lavet jævnligt. 18

19 Sundhedspædagogisk indsats Sundhedsplejen tilbyder forskellige sundhedspædagogiske indsatser, der handler om almen sundhedsfremmende og forebyggende emner. Sundhedsplejersken foretager en faglig vurdering af børn og unges trivsel og efter behov gives der forskellige sundhedspædagogiske indsatser. Vi bruger især aktive vurderinger en metode til at få børn og unge til at tage stilling til forskellige udsagn og diskuterer forskellige holdninger. Vi laver sundhedscirkus og sundheds eksperimentarium. Vi tilbyder blandt andet undervisning i pubertet og menstruation. Derudover tilbydes konsulentbistand til skolerne om spørgsmål omkring børns trivsel og hygiejne. Åben konsultation For børn og unge og deres forældre med henblik på at støtte og vejlede, når behov opstår, og motivationen for forandring er størst. (2). Erfaringen viser, at jo mere vi ser børnene, jo mere vil de bruge os, når de får problemer(8). Servicemål: - At skabe en åben rådgivning for de ældste skoleelever, hvor kontakten med sundhedsplejersken sker på deres eget initiativ - at etablere et let tilgængeligt rum for en sundhedsrelateret dialog og vejledning, der tager udgangspunkt i den unges eget behov og problemstilling Sundhedsplejen tilbud til de forskellige klassetrin Børnehaveklasser Indskoling: Sundhedssamtale og funktionsundersøgelser. Forældre bliver inviteret med, hvilket de fleste benytter sig af. Vi ser på barnets trivsel. Skolestart, kammerater, fritidsinteresser, søvn og kostvaner, computer og tv og hvad barnet eller forældrene ellers tager op. Funktionsundersøgelser er højde, vægt, syn og farvesyn og høreprøve. 19

20 1. klasse: Sundhedsplejen laver sundhedscirkus. Hvor børnene arbejder sig gennem 4 værksteder over 4 dage. Emnerne børnene arbejder med er: Hygiejne, mad og måltider, venskaber og familie og til sidst afslapning. Børnene bliver målt og vejet. 3. klasser: Sundhedssamtaler og funktionsundersøgelser enten individuel eller i grupper. Emner som kammeratskab, trivslen i klassen og hvordan jeg siger fra, fritidsinteresser, motion og kost. Fokus på overvægt eller spiseforstyrrelser. Forældre bliver altid skriftligt eller telefonisk informeret, hvis vi finder noget. Børneundersøgelse: højde, vægt og synsprøve. 5. klasser: Sundhedssamtale og funktionsundersøgelse. Emner kan være fritidsinteresser, fordi mange unge falder fra i denne alder. Trivsel, kammerater evt. mobning osv. Alle får tilbudt pubertetsundervisning og særskilt undervisning til pigerne om menstruation. Forældre bliver altid informeret, hvis vi finder ting, der giver anledning til bekymring. Børneundersøgelse: Højde, vægt og synsprøve. Vaccinationsstatus 12 år. 7. klasse: Vi laver sundhedseksperimentariet. Hvor de unge arbejder en masse øvelser omkring sundhed. De unges egne målinger for højde og vægt skrives i journalen. 8. klasse Udskoling: Individuelle samtaler omkring de unges livsstil og erhvervsvalg. De nævnte emner sker efter et fagligt skøn og ud fra hvad børnene selv ønsker at tale om. Forældre bliver kun orienteret, hvis vi skønner det er nødvendigt. Børnene er blevet så store nu, at de kan gå og tumle med emner, som de kun fortæller om, hvis de kan stole på, at vi ikke går videre med det. Hvis vi er nødt til at gå videre med en viden pga. den skærpede underretningspligt, vil de unge og forældrene altid blive orienteret om det. Vi undersøger højde, vægt, høreprøve syn og farvesyn (kun hvis farvesynstesten i 0-klasse var usikker). Tilbud til særlig sårbare børn og unge Sundhedsloven 120 stk.2, kommunalbestyrelsen bidrager til at sikre børn og unge en sund opvækst. Både børn, unge og forældre kan efter behov kontakte sundhedsplejersken. Sundhedsplejen kan henvise til egne og andres tilbud. 20

21 Sundhedsfaglig konsulent for daginstitutioner og skoler Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledninger skal sundhedsplejen tilbyde daginstitutioner og skoler konsulentbistand. Formål: At bistå personalet med rådgivning og vejledning om almen sundhedsfremme og forebyggelse. Emner som kost, allergi, hygiejne og smitte ved sygdomme. Bistanden kan også vedrøre børn og familier med særlige behov med tilladelse fra forældrene. Alle sundhedsplejersker har en skole og dækker 3 til 5 daginstitutioner. Alle institutioner har navn og telefon nr. på den sundhedsplejerske, de har som konsulent. Vi tilbyder en årlig kontakt og alle institutioner kan ringe ved behov. Hygiejne tilsyn til daginstitutioner og skoler En undersøgelse fra Odense Kommune viser, at undervisning i håndvask til daginstitutioner kan nedbringe sygeligheden blandt børn og personale med 30 %. Vi tilbyder specielt undervisning i håndvask projekt til børn og personale. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der stilles høje krav til den daglige hygiejne og til miljøforholdene i øvrigt med det formål at mindske sygeligheden og fremme sundheden blandt børn, der benytter daginstitutioner (9). Servicemål: - Generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende vejledning og rådgivning. - Rådgivning til personalet om børn, som personalet vurderer, har særlige behov - Hygiejne tilsyn tilbydes til alle daginstitutioner. Tværfagligt samarbejde Kommunen er i henhold til lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge forpligtiget til at koordinere det tværfaglige samarbejde omkring børns trivsel og sundhed. Tværfagligt samarbejde er nødvendigt for en aktiv indsats for at forbedre børn og unges trivsel. Tværfagligt samarbejde er ikke et mål i sig selv, men et middel til at opnå synergi for at fremme børn og unges sundhed. Tværfagligt samarbejde sker løbende efter behov i det daglige arbejde og gennem et mere formaliseret samarbejde gennem forskellige teams. 21

22 Formål: Det tværfaglige samarbejde skal sikre, at den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for børn og unge koordineres mellem de forskellige fagområder, så der er en sammenhæng i indsatsen. Dette vil kvalificere den samlede indsats. Sundhedsplejen har formaliseret samarbejde med følgende faggrupper: Familieafdelingen: Distriktsteam, visitation, BTI, familiehuset. Åben a Anonym Rådgivning og BUFO. Hillerød jordmødre: Tidlig indsats til gravide. Hillerød barselsgang: Årlige møder. Koordinere information. Hillerød børneafdeling: Årlige møder omkring indlæggelse og årsager. Kommunal lægerne: Møder efter behov. Praktiserende læger: Årlige møder. Jobcenter: Møder ang. unge mødre. Samt jobkonsulent til ung mødregruppe. PPR: Distriktsteam. SSP: I 2009 nystartet initiativ til et kommende samarbejde Pladsanvisningen: Møde 1 gang årligt. Kommunal tandpleje: Samarbejde omkring særlig udsatte familier. Sygeplejeskole: Møde med uddannelsesansvarlige 2 til 3 gange årligt. CVU sundhedspleje udd.:møder med uddannelsesansvarlige. Sundhedsafdelingen: Sundhedsaftaler og forskellige sundhedsfremmende projekter. Sundhedsstyrelsen: Vi følger flere af deres kampagner Sex og samfund Hvert år har vi kondomkampagne for gymnasiet og ungdomsskoler Distriktsteams Ifølge lov om særlig indsats skal kommunen nedsætte tværfaglige teams. Distriktsteams er et tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejen, Familieafdelingen og PPR, hvor daginstitutioner og skolelærere kan få rådgivning. Teamet mødes hver uge og taler om de børn, unge og deres familier, hvor der er særlige behov. Indsatsen bliver koordineret og der følges op på sagerne. Der findes et distriktsteam på alle skoler i Frederikssund med undtagelse af privatskolen. 22

23 Visitationsmøder Et tværfagligt team hvor sagsbehandlere i Familieafdelingen kan tage en sag op til drøftelse og få bevilliget forskellige tiltag for en samlet handlingsplan. Den ledende sundhedsplejerske er med i teamet. BUFO En tværfagligt sammensat ekspert team, som akut kan indkaldes for at lave en handleplan, hvor der er mistanke eller konkret viden om, at et barn er udsat for overgreb, det være sig seksuelt eller anden alvorlig vold. Alle sagsbehandlere kan tage en sag op. Teamet mødes ad hoc, når der en sag. Teamet består af leder fra familieafdeling, souschef og psykolog, den ledende sundhedsplejerske og en sundhedsplejerske og pædagogisk konsulent. Teamet arbejder med at opsamle viden, som formidles ud til alle involverende faggrupper. Servicemål: - At der hurtigt handles og lægges en plan i alvorlige sager - At politianmeldelser ved incest følger de retslige procedure Børnegrupper til børn af psykisk syge forældre Samtalegrupper til børn med forældre der er ramt af psykisk sygdom eller misbrug. Børnegrupperne Popcorn. Sundhedsplejen har, i samarbejde med familiekonsulenter fra familieafdelingen, et tilbud om samtalegrupper til børn med forældre der er ramt af psykisk sygdom eller misbrug. Gruppetilbuddet gælder børn i børnehaveklasse til og med 6. klasse. Vi arbejder med temaer, som tager udgangspunkt i de historier, som børnene fortæller fra deres hverdagsliv. Vi har fokus på, at børnene lærer deres egne følelser og behov at kende, og støtter dem i at have øje for deres egne ressourcer og færdigheder, da dette har stor betydning for at kunne mærke sig selv og have opfattelsen af at være aktør i sit eget liv. Derudover ønsker vi at skabe mulighed for, at børnene får bygget et netværk med hinanden, at de oplever, at de ikke er de eneste i verden, der har en forælder med psykisk sygdom eller misbrug. Ligeledes er det vigtigt, til 23

24 stadighed at minde børnene om, at de ikke er skyld i hverken psykisk sygdom eller misbrug. Vi afholder samtaler med forældrene og børnene inden start og når gruppeforløbet er slut. Grupperne bliver ledet af hhv. en sundhedsplejerske og en familiekonsulent fra familieafdelingen. Et gruppeforløb strækker sig over møder af 2 timers varighed. Tidligere erfaringer fra andre børnegrupper (Hvidovre Hospitals og Kræftens Bekæmpelses børnegrupper) viser, at børn profiterer meget af at være sammen med ligestillede. Børnene trives godt i gruppen, og der bliver dannet nye venskaber. Servicemål: - At børnene trives bedre i deres hverdag - Udvikle børns handlekompetencer for at klare en svær og anderledes hverdag. - At børnene får et netværk Formidle sundhedspleje: Sundhedsplejersker skal formidle viden ud fra Sundhedsstyrelsens vejledninger. Vi har fokus på, altid at gøre opmærksom på at det ikke er sandheder vi præsenterer, men at vores vejledning tager udgangspunkt i disse anbefalinger og med det primære formål, at styrke sundheden og fremme det gode børneliv. Barnets bog i den elektroniske journal er tilgængelig for familierne via internettet. Dokumentation af hjemmebesøg For forebyggende besøg til børnefamilier er der dokumentation, for at en forbedret forældreevne samt positiv ændring af kvaliteten af børnenes omgivelser. Ligeledes kan hjemmebesøg forbedre forskellige børneadfærdsmønstre som fx barnets sovemønstre samt børnenes intellektuelle udvikling hos børn med lav fødselsvægt og børn i dårlig trivsel. Vi fandt ligeledes en reduktion i frekvensen af uheld for børnene og reduktion af skader og ulykker i hjemmet. For mødrene har forebyggende hjemmebesøg en positiv effekt på tidlig diagnostik og behandling af fødselsdepressioner. Sidst, men ikke mindst, finder vi positiv effekt på forbedret kvalitet af social støtte til mødre, samt at flere mødre vælger at amme (5). 24

25 Hjemmebesøg af en sundhedsplejerske kan erstatte andre og dyrere tilbud. Hjemmebesøg kan forkorte indlæggelsen på fødegangen. Over en 20 års periode er indlæggelse på fødegang faldet fra 5 til ambulante fødsler(4 timer) for flergangsfødende og op til 2 døgn for 1. gangsfødende. Derudover kan et besøg eller telefonisk kontakt af sundhedsplejersken erstatte et besøg hos egen læge eller vagtlæge. Hjemmebesøg af høj kvalitet styrker forældrenes selvtillid og gør dem bedre i stand til at håndtere livet som småbørnsforældre (5). Kommunikation Ekstern Kommunikation Sundhedsplejen får alle relevante informationer direkte fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, som gør, at vi kan give hurtig og opdateret information til familierne. Derudover holder sundhedsplejen flere relevante abonnementer, som holder os opdateret med ny forskning. Alle forældre med småbørn får udleveret en pjece ved 1. besøg. Pjecen indeholder alle sundhedsplejens tilbud. Alle vores tilbud er på kommunens hjemmeside. Flere af vores tilbud annonceres i lokalaviserne. I forbindelse med indførelse af den elektroniske børnejournal i Novax, bliver sundhedsplejens notater skrevet i den elektroniske børnejournal. Siderne kan printes ud og småbørnsforældre har adgang til barnets bog på Novax ved at få et password af deres sundhedsplejerske. Den elektroniske børnejournal er et redskab, der skal lette sagsgangen for sundhedsplejerskerne. De forskellige oplysninger skal kun indtastes et sted i systemet og kan overføres til andre systemer, eks. Sundhedsstyrelsen. Registreringerne vil kunne opsamle informationer som vil danne baggrund for en databank, som vil kunne opsamle informationer fra hele landet. Novax dækker både småbørn og skolebørn. Novax samkøres med hospitalerne, så fødselsanmeldelser bliver sendt via Novax i oktober Både praktiserende læger og sundhedsplejen vil opfordre forældre til at printe ud fra barnets bog, hvis de bliver henvist til børnelæge. 25

26 Vi har lavet en aftale med den praktiserende børnelæge om, at han kontakter os, hvis han mangler oplysninger. Telefonrådgivning: Ifølge lovgivningen skal småbørnsfamilier kunne henvende sig til sundhedsplejen for at få individuel rådgivning. Alle sundhedsplejersker har mobiltelefon og kan kontaktes dagligt. Ved fridag, ferier eller lignende henvises der til en anden sundhedsplejerske. Sundhedsplejerskerne har slukket for deres mobiltelefoner, når de er i besøg, derfor kan der indtales besked, hvis man ønsker en opringning. Alle familier kan altid kontakte den ledende sundhedsplejerske. Servicemål: - Alle familier kan telefonisk kontakte sundhedsplejen direkte. - Familier kan forvente at blive ringet op inden for 1-2 hverdage. Intern kommunikation Sundhedsplejersker arbejder meget alene og bruger derfor meget at lytte til hinandens erfaringer. Supervision efter behov. Vi har møde hver onsdag i 1½ time. Hver anden gang er det et fællesmøde, her tages faglige emner op og diverse informationer. I den modsatte uge er der områdemøde. Sundhedsplejen er delt i to områder. Her tages arbejdsmængde op for den enkelte, og der omfordeles arbejdsopgaver, hvis der er brug for det. Der er mulighed for at tage svære opgaver op. Udvikle sundhedspleje: Sundhedsplejerskers arbejdsopgaver har ændret sig meget, siden sundhedsplejeordningen startede i begyndelsen af 30 erne. For at sundhedsplejens ydelser fortsat skal være tidssvarende og af høj kvalitet, er det vigtigt, at vi sundhedsplejersker er meget opmærksomme på at følge børnenes, familiernes og samfundets udvikling. Vi arbejder med at forbedre kvaliteten gennem vidensdeling. Efteruddannelse, kurser, temadage, supervision samt løbende evaluering af arbejdsopgaver og nye tiltag. 26

27 Vi prioriterer at beskrive og vidensdele, hvordan vi hver især anvender vores videreuddannelse i praksis. Efteruddannelsen i systemisk/narrativ samtalepraksis medvirker til at udvikle vores evne som kvalificeret samtalepartner. Samtale er vores vigtigste redskab. Dette gør det muligt at give et skræddersyet tilbud til alle familier. Det giver et grundlag for, at familierne føler sig set, hørt og forstået, hvilket er med til at understøtte og udvikle forældrerollen. I vores årsrapporter evaluerer vi alle vores tilbud for at se om, vi opfylder vores intensioner med vores tilbud Udviklingsplan laves hvert år i forbindelse med årsrapporten. Studerende: Sygeplejestuderende: Sundhedsplejen har en forpligtigelse til at uddanne sygeplejerskestuderende. Alle sygeplejerskestuderende skal i praktik i sundhedsplejen. Vi har samarbejde med CVU. Vi har en sundhedsplejerske, der står for planlægningen af praktikken. Alle sundhedsplejersker har på skift en sygeplejestuderende. Formål: I praktikperioden skal den studerende gennem observation og refleksion tilegne sig viden om sundhedsfremmende og forebyggende sundhedspleje. Der forligger mål med praktikperioden Sundhedsplejestuderende: Ny specialuddannelse til sundhedsplejerske er godkendt. Kommunerne skal ansætte den studerende i et ½ årspraktik til fuld sygeplejerske løn. Uddannelsen indeholder 1 års teori og ½ års praksis. I praktikken er det en uddannet sundhedsplejerske, som har mindst 2 års erfaring, som har ansvaret for at tilrettelægge praktikken ud fra gældende studieordning. 27

28 Litteraturhenvisning 1. Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel SFI 2. Sundhedsstyrelsens vejledninger. Forebyggende sundhedsydelser til børn unge Sundhedsfremme i teori og praksis. Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen 4. Hvad må jeg sige. September Socialministeriet 5. Sundhedsstyrelsen anbefalinger. Hjemmet som arena for forebyggelse Svend Aage Madsen. 7. Analyse af sundhedstjenesten. Benchmarkrapport, Køge Kommune Sundhedsplejens værdigrundlag. Udgivet af Københavns Kommune Hygiejne i daginstitutioner Svend Aage Madsen. Bånd der brister Lise Gallestrup, Inge Merete Terp. Fødselsdepression 12. Ledelsesforhold og kapacitet et øjebliksbillede. Danmark marts

29 Bilag 1 Lovgivning Sundhedslovens samt gældende bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge gengives nedenfor i sin fulde tekst. Bilag 1 Sundhedslovens Kapitel 35 Forebyggelse og sundhedsfremme 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2. Kapitel 36 Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 120. Kommunalbestyrelsen bidrager til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Stk. 2. Kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge vederlagsfri sundhedsvejledning, bistand samt funktionsundersøgelse ved en sundhedsplejerske indtil undervisningspligtens ophør. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge i den undervisningspligtige alder to vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge Kommunalbestyrelsen skal vederlagsfrit tilbyde alle børn og unge med særlige behov en øget indsats indtil undervisningspligtens ophør, herunder øget rådgivning samt yderligere forebyggende undersøgelser ved sundhedsplejerske eller læge. Stk. 2. Personer, for hvem undervisningspligten er ophørt, kan, når særlige forhold gør sig gældende, tilbydes ydelser som omtalt i stk. 1 efter kommunalbestyrelsens beslutning Kommunalbestyrelsen opretter med henblik på at tilgodese børn og unge med særlige behov en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab Kommunalbestyrelsen bistår vederlagsfrit skoler, daginstitutioner for børn og unge og den kommunalt formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger Børn og unge, der går i skole i en anden kommune end bopælskommunen, skal tilbydes de forebyggende ydelser i den kommune, hvor skolen er beliggende. 29

30 126. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om de kommunale forpligtelser efter Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at opgaver, der efter loven er henlagt til en sundhedsplejerske, varetages af en sygeplejerske. Bekendtgørelse om Forebyggende Sundhedsydelser for Børn og Unge BEK nr af 28. november 2006 (gældende) Formål I medfør af 63, stk. 2 og 126, stk. 1 i sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: Kapitel 1 1. Kommuner og regioner skal tilrettelægge forebyggende sundhedsydelser, som kan bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Stk. 2. Kommunerne skal dels yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats, dels en individorienteret indsats der retter sig mod alle børn og unge samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på de svagest stillede børn og unge. Kapitel 2 Forebyggende lægeundersøgelser af børn under den undervisningspligtige alder ved alment praktiserende læge 2. Børn under den undervisningspligtige alder skal tilbydes 7 forebyggende helbredsundersøgelser, heraf 3 i barnets første leveår. Stk. 2. Undersøgelserne skal så vidt muligt foretages på følgende alderstrin: 5 uger, 5 og 12 måneder samt 2, 3, 4 og 5 år. 3. Den forebyggende helbredsundersøgelse skal omfatte: 1) Samtale om barnets trivsel, udvikling og eventuel sygelighed. 2) Undersøgelse af barnet. 3) Samtale med og vejledning af forældrene. 4) Vaccination i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens til enhver tid gældende vejledning. 4. I tilfælde, hvor barnet udebliver fra en forebyggende helbredsundersøgelse, kan lægen indkalde barnet og forældrene til denne undersøgelse. 5. De forebyggende helbredsundersøgelser kan foretages af enhver alment praktiserende læge/speciallæge i almen medicin. Stk. 2. Udgifterne til honorarer til læger for de i 2 omhandlede helbredsundersøgelser afholdes af bopælsregionen i henhold til aftale mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation. 6. De i 2 omhandlede ydelser skal tilbydes alle børn under den undervisningspligtige alder med bopæl i regionen. Kapitel 3 Den kommunale sundhedstjeneste - ydelser til alle børn og unge 7. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger den kommunale sundhedstjenestes opgaver, så den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for alle børn og unge i videst muligt omfang fremmes. Stk. 2. Sundhedstjenestens virksomhed skal omfatte: 1) Sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger over for børnene og deres miljø i hjem, daginstitution, kommunal dagpleje og skole. 2) Oplysning og vejledning til børn og forældre med det formål at fremme børnenes legemlige og psykiske sundhed og trivsel. 3) Tilsyn med det enkelte barns legemlige og psykiske helbredstilstand. Stk. 3. Viser tilsynet, at et barn har behov for lægebehandling, henvises barnet til behandling hos alment praktiserende læge. Viser tilsynet, at et barn har behov for anden form for behandling, støtte og omsorg formidles kontakt til den tværfaglige gruppe, der er etableret i kommunen for at tilgodese børn og unge med særlige behov, jf. 14. Henvisning til den tværfaglige gruppe kan ikke træde i stedet for pligten til at underrette kommunalbestyrelsen efter servicelovens 153 og

Sundhedsplejens årsrapport 2012

Sundhedsplejens årsrapport 2012 Sundhedsplejens årsrapport 2012 2 Indledning Sundhedsplejen er organiseret under opvækst og uddannelse under fagområdet dagtilbud. Sundhedsplejen består af 15 sundhedsplejersker svarende til 12, 5 fuldtidsstillinger.

Læs mere

BESKRIVELSE. Sundhedsplejens TILBUD

BESKRIVELSE. Sundhedsplejens TILBUD BESKRIVELSE Ikast-Brande Kommune Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF Sundhedsplejens TILBUD Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1 Hjemmebesøg til spæd- og småbørnsfamilier

Læs mere

Sundhedsplejerskeprofil

Sundhedsplejerskeprofil Sundhedsplejerskeprofil Ringkøbing Skjern Kommune Sundhedsplejerskerne i Ringkøbing-Skjern kommune har udarbejdet en sundhedsplejerskeprofil. Dette for at beskrive de virksomheds- og funktionsområder som

Læs mere

Serviceprofil for Sundhedsplejen 2015

Serviceprofil for Sundhedsplejen 2015 Serviceprofil for Sundhedsplejen 2015 Serviceprofil for Sundhedsplejen 2015 Formål Vi servicerer: Sundhedsplejens formål er: Ca. 450 spæd- og småbørn og deres forældre At sikre børn og unge en sund opvækst

Læs mere

Serviceprofil for Sundhedsplejen 2016

Serviceprofil for Sundhedsplejen 2016 Serviceprofil for Sundhedsplejen 2016 Serviceprofil for Sundhedsplejen 2016 Formål Vi servicerer: Sundhedsplejens formål er: Ca. 450 spæd- og småbørn og deres forældre pr. år At sikre børn og unge en

Læs mere

Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune

Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune 0 Formål Sundhedsplejen i Rebild Kommune varetager opgaver i barnets hjem, i daginstitutioner, skoler og i lokalsamfundet. Definition af Sundhedspleje Sundhedsplejersken

Læs mere

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007)

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) Den kommunale sundhedstjeneste (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) 1 Generelt om området: Sundhedstjenesten arbejder efter sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005.09.22: Kapitel

Læs mere

Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Social og Sundhed. Sundhedsloven 120-126. Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap

Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Social og Sundhed. Sundhedsloven 120-126. Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Sundhedspleje Sundhedsloven 120-126 Kvalitetsstandard Godkendt af Byrådet den 21. december 2011 Social og Sundhed Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Sundhedspleje 1. Overordnede rammer 1.1. Formål

Læs mere

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedstjenesten Slagelse Kommune, Næstvedvej 15, 4230 Skælskør. Mail : loten@slagelse.dk,

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Middelfart Kommune Dagtilbudsafdelingen Anlægsvej 4, 5592 Ejby Tlf.88885500

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejen Holstebro Kommune Borregaards vej 9, 7500 Holstebro Tlf. 9611 5300 Mail: Sundhedsplejen@holstebro.dk Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske: Leder

Læs mere

Virksomhedsplan 2009 SUNDHEDSPLEJEN

Virksomhedsplan 2009 SUNDHEDSPLEJEN Virksomhedsplan 2009 SUNDHEDSPLEJEN 1 Virksomhedsplan 2009 Juni 2008 blev vedtaget en ny lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Loven betyder, at sundhedsplejersker nu kan foretage ind

Læs mere

Høringssvar Titel: sundhedsplejen til uddannelses- social og kulturudvalget. budget 2013-15 forslag nr.4: reduktion af sundhedsplejens normering

Høringssvar Titel: sundhedsplejen til uddannelses- social og kulturudvalget. budget 2013-15 forslag nr.4: reduktion af sundhedsplejens normering Høringssvar Titel: sundhedsplejen til uddannelses- social og kulturudvalget. budget 2013-15 forslag nr.4: reduktion af sundhedsplejens normering 1 Reduktion i sundhedsplejen pr. 1.8. 2012 med 22 timer

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn.

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Kvalitetsstandard Område Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. 120.

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Odense Kommune Børn- familieafdelingen Center for Sundhed Grønløkkevej

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Sundhedsplejen i Viborg kommune er placeret i Familie & Rådgivning som er under Børn & Ungeforvaltningen. Sundhedsplejen

Læs mere

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2012

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2012 Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2012 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Oversigt over sundhedsplejens serviceprofil 5 Sundhedsloven pr. 1. januar 2007 6 Sundhedsplejens indsats til gravide

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan for modul 6 For Sundhedsplejen i Herning Kommune

Generel Klinisk Studieplan for modul 6 For Sundhedsplejen i Herning Kommune Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 6 For Sundhedsplejen i Herning Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Læs mere

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2011

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2011 Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2011 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Oversigt over sundhedsplejens serviceprofil 5 Sundhedsloven pr. 1. januar 2007 7 Sundhedsplejens indsats til gravide

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Børne-, kultur- og fritidsforvaltningen Horsedammen 42 2605 Brøndby Uddannelsesansvarlig

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Samarbejde med jordemødre, fødegangen, barselsafsnit, patienthotellet i forhold til gravide og nyfødte

Samarbejde med jordemødre, fødegangen, barselsafsnit, patienthotellet i forhold til gravide og nyfødte Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Sundhedsplejen i Skive Kommune er placeret i Kultur- og Familieafdelingen Sundhedsplejen har egen sundhedsplejefaglig

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhed og Forebyggelse Børne- og ungeregion Vest Børn- og ungeforvaltningen Ørbækvej

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sundhedsplejen Thisted kommune Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Modul 6: Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen. Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune

Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen. Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune Sundhed og Sundhedsfremme en utopi og/eller en udfordring? Forebyggelsens utopi

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune

Generel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Vordingborg Kommune, Langgade 57 4780 Stege. Ledende sundhedsplejerske

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål og struktur... 3 2. Opgaveløsningen i sundhedsplejen... 5 2.1. Lovpligtige opgaver... 5 2.2.

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål og struktur... 3 2. Opgaveløsningen i sundhedsplejen... 5 2.1. Lovpligtige opgaver... 5 2.2. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål og struktur... 3 2. Opgaveløsningen i sundhedsplejen... 5 2.1. Lovpligtige opgaver... 5 2.2. Tilbud om aktiviteter... 8 3. Indsatsen fra fødsel til undervisningspligtens

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Politisk målsætning vedr. tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2010

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2010 Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2010 Sundhed og Forebyggelse Indholdsfortegnelse Indledning 2 Oversigt over sundhedsplejens serviceprofil 3 Sundhedsloven pr. 1. januar 2007 5 Sundhedsplejens

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhed og Forebyggelse Børne- og ungeregion Vest Børn- og ungeforvaltningen Ørbækvej

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Jammerbugt Kommune Toftevej 3 9440 Aabybro Telefon sekretær Inge Knudegaard:

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Serviceområde: Sundhedsområdet

Serviceområde: Sundhedsområdet Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen og Station Victor Nørregade 2 9800 Hjørring Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse til gravide og familier med børn og unge i alderen 0-16 år.

Sundhedsfremme og forebyggelse til gravide og familier med børn og unge i alderen 0-16 år. Generel Klinisk Studieplan For modul 6 - Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sundhedsplejen, Skive Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Sundhedsplejen

Læs mere

APV: Vi har lige afsluttet en APV for arbejdet på skolerne, hvor sundhedsplejerskerne føler, de trives godt.

APV: Vi har lige afsluttet en APV for arbejdet på skolerne, hvor sundhedsplejerskerne føler, de trives godt. Årsrapport 2011 Indledning Sundhedsplejen er organiseret under dagtilbud. Dette har medført et stort kvalitetsløft i samarbejdet med da ginstitutionerne, hvor vi får mange henvendelser omkring børns trivsel

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

NOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370.

NOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370. NOTAT Oplæg om større kommunal inddragelse på svangreområdet KL har taget det indledende skridt til at se nærmere på nye måder at organisere svangreområdet på med henblik på at styrke de nære sundhedstilbud

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 Forslag til politiske indsatsområder og spørgsmål i relation hertil inden for Børn og Familie: Dagpleje: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsområdet for børn og unge. Kayerødsgade 46 9000 Aalborg Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen i Vesthimmerlands Kommune Børne- og skoleforvaltningen Hovedkontor: Aagade

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed : rundniveau, : dviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder,

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Sundhedstjenesten Center for Børn, Unge og Familie 2011. God sundhedspraksis. God sundhedspraksis side 1

Sundhedstjenesten Center for Børn, Unge og Familie 2011. God sundhedspraksis. God sundhedspraksis side 1 Sundhedstjenesten Center for Børn, Unge og Familie 2011 God sundhedspraksis God sundhedspraksis side 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Organisering 4 Formål 4 Generelt om sundhedstjenestens ydelser 5

Læs mere

Kvalitetsstandard - Skolesundhedsplejen. Skolesundhedsplejen i Rebild Kommune

Kvalitetsstandard - Skolesundhedsplejen. Skolesundhedsplejen i Rebild Kommune Kvalitetsstandard - Skolesundhedsplejen Skolesundhedsplejen i Rebild Kommune Kvalitetsstandard - Skolesundhedsplejen... 3 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Grundlag for Skolesundhedsplejen... 4 3. Skolesundhedsplejens

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne Indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen i Vesthimmerlands Kommune Børne- og skoleforvaltningen Hovedkontor: Aagade

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Høje Taastrup Kommune Børne og ungerådgivningscenter Sundhedstjenesten Bygaden 2 2630

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsområdet for børn og unge; Kayerødsgade 46; 9000 Aalborg Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Rubrik. Sundhedspleje. Indsatskatalog. Godkendt af Byrådet

Rubrik. Sundhedspleje. Indsatskatalog. Godkendt af Byrådet Rubrik Sundhedspleje Indsatskatalog Godkendt af Byrådet 18. december 2013 1 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Oversigt over Sundhedsplejens

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen i Randers kommune Biografgade 3, 8900 Randers Leder. Anne Lisse Buus Nielsen

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning Et godt børneliv - et fælles ansvar 8. marts 2006 Central Projektaftale Klar til start forældrerådgivning 1 Klar til start forældrerådgivning 1. Projektaftale for Klar til start forældrerådgivning 2. Institutionens/Afdelingens

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Overvægt

Tjekliste for forebyggelsespakke om Overvægt Tjekliste for forebyggelsespakke om Overvægt : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Sundhedstjenestens rapportering maj 2011

Sundhedstjenestens rapportering maj 2011 Sundhedstjenestens rapportering maj 2011 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse - Lovgrundlag Spædbørn Skolebørn Personale Specielle forebyggende tiltag Første år med Novax-Sundheds elektroniske journalsystem

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE Martin Helfer, Leder af Børn og Ungeklinikken: RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE 22-03-2013 1 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Spiren Familiesektionen Sundhedsplejen Østervang Tandplejen Børn

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Svendborg Kommune. Yderligere oplysninger på www.sundhed.svendborg.dk Svendborg

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Odense Kommune Sundhed og Forebyggelse Børne- og ungeregion Vest Børn- og ungeforvaltningen

Læs mere

Enestående viden om børns sundhed

Enestående viden om børns sundhed PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Læs mere

Samtaler Individuelt/grupper/klasse. Samtale med barn og forældre individuelt Samtale Individuel/gruppe/klasse

Samtaler Individuelt/grupper/klasse. Samtale med barn og forældre individuelt Samtale Individuel/gruppe/klasse Indskoling Mellemgruppe Udskoling Klassetrin 0 0 1 Fleksibelt servicetilbud i skolesundhedstjenesten i Aalborg kommune skoleåret 2011-2012 Undersøgelser/screeninger og sundhedspædagogiske aktiviteter Orientering

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Sundhedsplejen i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandarder. Sundhedsplejen i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandarder Sundhedsplejen i Norddjurs Kommune 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Omlægning af Sundhedsplejen... 1 Læsevejledning... 2 Kvalitetsstandard Sundhedspleje overordnede rammer...

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Sundhedsplejen i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandarder. Sundhedsplejen i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandarder Sundhedsplejen i Norddjurs Kommune 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Omlægning af Sundhedsplejen... 1 Læsevejledning... 2 Kvalitetsstandard Sundhedspleje overordnede rammer...

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sundhedstjenestens Rapportering Maj 2009

Sundhedstjenestens Rapportering Maj 2009 Sundhedstjenestens Rapportering Maj 2009 Sundhedsfremme og forebyggelse lovgrundlag Personalesituationen Ny efteruddannelse Spædbørn Skolebørn Opstart af Marte Meo projekt Specielle forebyggende tiltag

Læs mere

Sundhedstjenestens Rapportering Oktober 2009

Sundhedstjenestens Rapportering Oktober 2009 Sundhedstjenestens Rapportering Oktober 2009 Sundhedsfremme og forebyggelse samt lovgrundlag Personalesituationen Marte Meo Projekt Spædbørn Skolebørn Specielle forebyggende tiltag Ny version af DSI-Sund

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere