Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015

Transkript

1 Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015

2 Velkomst v. AMK Øst Program Teamleder sparring - Forlængelsesreglerne / Jobafklaringsforløb/ressourceforløb - Fastholde fokus på 7 under jobafklaringsforløb Pause Refusionsreformens betydning drøftelse i netværket Frokost Planner

3 Delvis raskmelding Ambition: Øge brugen af delvise raskmeldinger Ca. halvdelen af personer med en sygemelding på mere end 8 uger får en delvis raskmelding. Halvdelen af alle delvise raskmeldinger sker inden den 8. uge Kun meget får delvise raskmeldinger efter 26. uger Der går i gennemsnit 16 uger fra den delvise raskmelding til sdp-pengeforløbet afsluttes. Andelen af delvise raskmeldinger: Kvinder 52 pct. / Mænd: 44 pct. Høj brancheandel: Finansiering og forsikring, offentlig administration, undervisning og sundhed. Lav brancheandel: Bygge og anlæg

4 Andel forløb med delvis raskmelding, af alle påbegyndte sygefraværsforløb med en varighed over 8 uger, målt på tidspunkt for delvis raskmelding, , pct. 18% 16% 14% % 10% 8% 6% 4% 2% 0%

5 Carsten Koch Det er primært sygedagpengemodtagere med en kompetencegivende uddannelse, der kommer i delvis raskmelding -ældre er oftere delvist raskmeldte end yngre Sygedagpengemodtagere med en kompetencegivende uddannelse bliver i højere grad delvis raskmeldte end borgere uden uddannelse Delvis raskmelding udgør en stor andel af den virksomhedsrettede indsats for sygedagpengemodtagere mens kun 6 % aktiveres i løntilskud eller virksomhedspraktik.

6 Carsten Koch Sygedagpengemodtagere udgør knap 1/3 af de personer, der har været offentligt forsørget i mindst 80 pct. af det seneste år (uge ) Der er større sandsynlighed for, at personer, der har været på sygedagpenge i en lang periode, kommer fra offentlig forsørgelse 19 % af sygedagpengemodtagerne fik deres første aktive tilbud inden for 3 måneder relativ lav aktiveringsgrad (37 %) aktiveringsberørte 32% ( juli 2014)

7 Carsten Koch For sygemeldte findes der indikation for, at indsatser som inddrager arbejdspladsen øger sandsynligheden for tilbagevenden til beskæftigelse (SFI, 2012a). Dette gælder både for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær samt for sygemeldte med mentale helbredsproblemer. De arbejdspladsbaserede indsatser kan foregå helt eller delvist på en arbejdsplads, indsatserne kan for eksempel indeholde koordinering af forløb, gennemgang af arbejdsforhold, inddragelse af arbejdsgiveren og tilpasninger af arbejdsforhold. Der er evidens for, at tidlig kontakt mellem arbejdsgiveren og den sygemeldte har positive beskæftigelseseffekter. En række studier finder positive beskæftigelseseffekter af delviste raskmeldinger For personer med svære psykiske lidelser findes der stærk evidens for, at virksomhedsrettede indsatser i form af IPS har positive effekter IPS indeholder en virksomhedsrettet aktivering i kombination med psykiatrisk behandling og mentorstøtte (Christensen & Nordentoft, 2011)

8 Fast track tidlig opfølgning

9 Anvendelse af fast track - de første erfaringer Opfølgning på anvendelse og håndtering af anmodning om fast track i 25 jobcentre i hele landet april Formål: Hvordan er anvendelsen af fast track kommet i gang? Hvordan fungerer modellen? Anvendelsen af fast track: Der var frem til d. 27. april 2015 via Nemrefusion i alt signeret 165 anmodninger om fast track på landsplan De 25 jobcentre i undersøgelsen har haft få anmodninger om fast track: o 19 har fået mellem 0-2 anmodninger om fast track. o 4 har fået 4-6 anmodninger o 2 har fået 8-10 anmodninger. Få borgere har anmodet om fast track

10 Anvendelse af fast track - de første erfaringer Hvordan fungerer modellen? Overordnet set fungerer modellen der er hul igennem Kommunerne oplever dog også udfordringer med modellen. Det gælder særligt: I virksomhederne ofte ikke sammenfald mellem de medarbejdere/ ledere, der indberetter sygefravær og dem der anmoder om fast track. den leder, der ønsker at anmode om fast track har ikke de rettigheder i nemrefusion, der skal til Borgeren skal indenfor 2 dage svare på, om man ønsker at indgå i en tidlig opfølgning: o Dette kan ikke ske digitalt, men borgeren skal printe ud/scanne ind og sende pr. mail eller pr. brev til kommunen. o Ikke alle borgere er opmærksomme på deres digitale postkasse. Det er en udfordring for borgeren at nå at komme forbi den praktiserende læge inden opfølgningssamtalen i jobcenteret.

11 Anvendelse af fast track - de første erfaringer Forslag fra undersøgelsen til initiativer, der kan understøtte fast track: Information om ordningen rettet mod virksomhederne og borgere (og andre interessenter) målrettes udvalgte målgrupper/interessenter Bedre vejledningsmateriale til virksomhederne på nemrefusion.dk Informationsmateriale, der kan understøtte inddragelsen af de praktiserende læger i den tidlige indsats. Samlet overblik over, hvad der findes af ordninger, der kan understøtte fastholdelse af sygemeldte medarbejdere.

12 Hvad ligger på STAR s hjemmeside,fx: Vejledninger om forlængelse og jobafklaringsforløb Vejledning om visitation og opfølgning m.v. Bekendtgørelser Pjecer til alle sagsbehandlere og sygemeldte om reformen Tjeklister til understøttelse af implementering af reformen Faktaark om fast track til borgere, virksomheder og sagsbehandlere Lægeattest (LÆ 285) til brug for første opfølgningssamtale Vejledning om de nye visitationskategorierne og aktiv indsats Guide virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere Fast track -sporet information mv. til arbejdsgivere

13 Hvad kommer snart: Hvad er på vej Evaluering af samarbejdet mellem kommuner og regioner om sundhedsfaglig rådgivning mv fra klinisk funktion Jobindsats.dk Hvad er i pipeline: Information til de praktiserende læger om lægeattest til brug for første opfølgningssamtale Pjece sygefraværsguide til arbejdsgivere (opdatering) Understøttelse af fast track Ankestyrelsens praksisundersøgelser af revurdering og brugen af forlængelsesreglerne 1-3 samt jobafklaringsforløb samt brugen af 7