APPENDIX KAPITEL A REVERSMELDINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "APPENDIX KAPITEL A REVERSMELDINGER"

Transkript

1 APPENDIX KAPITEL A REVERSMELDINGER Centersystemet er et simplificeret system, der er beregnet på det store flertal af spillere, der ikke har ambitioner om at spille nationale turneringer. I vores bestræbelser på at konstruere et mere tilgængeligt system end de traditionelle er blandt andet reversmeldinger blevet ofret, da disse er meget vanskelige at lære. Den energi, man skal lægge for dagen for at beherske reversmeldinger tilfredsstillende, står ikke mål med resultatet. Der er to formål med trods alt at gennemgå reversmeldinger kortfattet her: 1) Ambitiøse og/eller lærenemme spillere kan forbedre deres grundsystem ved at bruge reversmeldinger - men kun hvis de anvendes rigtigt! 2) Hvis du har lært et andet system, undrer det dig måske, at du ikke har set reversmeldinger omtalt i Centersystemet. Her ser du, hvordan de let kan bruges i dette system også. Lad os fastslå, at reversmeldinger efter vores opfattelse kun er nødvendige for gode klubspillere og opefter. DEFINITION PÅ REVERSMELDINGER Revers på åbningshånden: Melding af ny højeregældende farve end åbningsfarven højere end genmelding af denne er en reversmelding Eksempler: ÅBNER SVARER

2 Ikke en reversmelding. Spar er godt nok højere end ruder, men det er på samme niveau som åbningsmeldingen. ÅBNER SVARER Ikke en reversmelding. Det er på et højere niveau, men hjerter er ikke højere end spar / Reversmelding. Du går forbi 2, som er billigste genmelding af åbningsfarven. 1 1UT 2 Reversmelding. Selv om svarhånden har meldt sans, er det stadig en reversmelding / Reversmelding. Det gør ingen forskel, at svarhånden har meldt 2-over-1. 1 (1 ) 2 2 Ikke en reversmelding. Modpartens indmelding har tvunget makker på 2-trinnet, og spar er nu ikke højere end billigste melding i åbningsfarven. STYRKEKRAV TIL EN REVERSMELDING Ideen med reversprincippet er, at man skal have stor styrke for at tvinge meldeforløbet op over 2 træk i åbningsfarven. Herved undgår man, at svarhånden skal præferere til åbningsfarven på 3-trinnet uden tilstrækkelig fælles styrke. 346

3 Revers efter 1-over-1 viser mindst 18 HP og er rundekrav Revers efter 2-over-1 viser mindst 16 HP og er udgangskrav REVERS PÅ SVARHÅNDEN Der opereres også med reversmeldinger på svarhånden. Her er det revers, hvis blot der meldes ny farve højere end svarers førstmeldte farve. Dog er 1 i meldeforløbet 1-1, 1-1 ikke en reversmelding. Eksempler: ÅBNER SVARER Revers på svarhånden er udgangskrav. Den meldemæssige konsekvens af disse reversmeldinger er, at svarer med point ikke altid kan melde sin længste farve først, hvis der er en majorfarve at vise på 1-trinnet. Disse undtagelser skaber mange problemer for begyndere. FORDELE OG ULEMPER Nogle eksempler vil vise dig fordele og ulemper ved reversmeldinger. 1) K 4 2) K D B 2 3) E D 9 2 E D E E D E K E K D UT??? 347

4 Eks. 1: 2. En reversmelding. Her er det en fordel, at man ikke behøver springe til 3 for at skabe krav. Eks. 2: 2. Ej stærk nok til en reversmelding i 2. Der må ikke meldes 2UT med skæv fordeling, så man er ofte nødt til at genmelde en 5-farve, hvis man ikke har styrke til at vise sin anden farve (se dog også Eksempel 6). Her ser man en af de største ulemper ved reversmeldinger: Svarhånden ved ikke, om man har 5- eller 6- farve i ruder, når man genmelder farven - og dette er en vigtig information. Eks. 3: PAS/2. Præcis som før. Uanset om man spiller med reversmeldinger eller ej, er der ingen mening i at melde 2 uden udgangsinteresse, når svarhånden har benægtet 4-farve i spar ved at melde 1UT. 4) E K 5) E K 6 3 6) E 5 K E B B 2 D 7 5 E K 9 4 E E 6 2 B ??? Eks. 4:?? Nærmest uløseligt, når man ikke må melde 2. Enten skulle man have forudset problemet og åbnet med en "ulovlig" sans, eller man må nu genmelde 2. Eks. 5: 2. Reversmelding og udgangskrav efter 2-over-1. Fordelen ved at kræve til udgang allerede med 2 er, at svarhånden har bedre mulighed for at beskrive sin hånd præcist - f.eks. melde 2UT med hold i ruder, hvilket giver os chancen for at fuldføre beskrivelsen af vores hånd med 3. Eks. 6: 1UT. Selv om man principielt ikke må have , når åbner melder sans i anden runde, er det bedre end at genmelde 2 på den elendige 5-farve ) E ) 7 9) E K B D E E D K D E K B ? UT-? 2-2 2UT-?

5 Eks. 7: 1. Man må ikke melde 2 først. Der er nemlig ikke styrke til at vise sparfarven efter åbners genmelding, fordi 2 i næste runde er revers og derfor udgangskrav. Klørfarven forbliver i mange tilfælde umeldt, da man ikke efter åbners 2 eller 2 kan melde 3. Ny farve på 3-trinnet er udgangskrav - og i øvrigt ville det garantere mindst 5-farve i spar. Kort sagt: Reversmeldinger kan give problemer med at vise farverne og de rigtige længder. Eks. 8: PAS? 2UT? 2? Det ser vel naturligt ud at melde 2, men ulempen er, at man viser 5-farve i sin førstmeldte farve ved at melde farve på højere trin bagefter. I gamle dage var 2 en stopmelding med længere klør, men udover at være noget mærkeligt er det ikke beskrivende, da man måske vil i udgang. Med reversmeldinger er bedste løsning vel 2UT. Der er selvfølgelig også en fordel ved at melde 1 først. Hvis du efter vores system starter med 2, og svarhånden genmelder 2UT, kan der være en skjult 4-4 fit i hjerter, hvis svarhånden har 4-4 i de røde farver. Og vi kan ikke melde 3 nu, da det er udgangskrav. Eks. 9: 3. Der er afgivet udgangskrav med 2, så vi kan stille og roligt vise sekundær hjerterstøtte med 3 uden at frygte en pasmelding fra makker. Reversmeldinger er især nyttige til slemundersøgelser, men medmindre man benytter sig af cuebids eller spørgemeldinger - eller er meget dygtig til at skelne mellem de finere nuancer i meldingerne - er der ikke meget vundet med reversmeldinger, idet man så at sige går i stå med de fine meldinger i næste runde! Selv eksperter er ikke altid enige om, hvorvidt der nu er givet en slemopfordring eller ej. For at være fair må vi hellere slutte dette afsnit med at fastslå reversmeldingers store fordel: Man tvinger ikke meldingerne for højt op uden den fornødne styrke. Uden reversmeldinger sidder svarhånden i mange meldeforløb overfor point og risikerer at bringe meldingerne for højt ved at tage højde for, at der kan være maksimum på åbningshånden (hvilket der sjældent er). Med reversmeldinger er åbners anden melding mere begrænset, og man finder altid 4-4 tilpasninger i major. Eksperter kan ikke undvære reverskonceptet i deres system, men de fleste bridgespillere skal spille i mange år (og læse en del), før fordelen ved nemmere meldinger i starten af meldeforløbet opvejes af ulemperne ved manglende præcision senere. Eksempler følger på næste side: 349

6 10) E B ) K ) 5 2 D D K E D B 7 2 E K B ? 2UT-? 2 -? Eks. 10. Uden reversmeldinger ved vi ikke, om der er 12 eller 18 point hos åbner, så man er næsten nødt til at støtte til 3, som kan være en tand for højt. Eks. 11. Åbner viser balancerede HP, men der kan være en 4-farve i spar, så i praksis vil man nok tage chancen og kræve til udgang med 3 - og håbe det bedste, hvis åbner melder 3UT. Eks. 12. Uden reversmelding er åbners melding ikke rundekrav, så vi kan ikke nøjes med 2UT, 3 eller 3 for at høre mere om åbners hånd. 3UT bliver det bedste skud. DE VIDERE MELDINGER Efter 2-over-1 og efter svarhåndens revers er der udgangskrav, så her behøver man ikke opstille særskilte regler. Som nævnt kan man sleminvitere under gameniveau, men det er for viderekomne. Efter 1-over-1 er en reversmelding kun rundekrav, men da det lover mindst 18 HP, vil man normalt melde mindst udgang. De eneste svarmeldinger, der ikke skaber udgangskrav, er genmelding af egen farve på 2-trinnet eller præference til åbningsfarven på 3-trinnet. Altså er svarhånden svag i følgende to slags sekvenser: ÅBNER SVARER

7 APPENDIX KAPITEL B FJERDE FARVE I en del meldeforløb vil (især) svarhånden befinde sig i den situation, at man gerne vil have yderligere oplysninger om åbningshånden, før kontrakten fastlægges, men at der ikke er nogen god melding til rådighed. F.eks: E D E K 8 5 E 5 4 B K ? K 8 2 D B 4 Der er på begge hænder styrke til udgang, men skal der spilles 4, 3UT - eller måske 5 /6, hvis åbner har 5-5 i minor? At springe til 3UT med enkelthold eller uden hold i den umeldte farve er ikke specielt godt. K E ? E K B Her er der meget muligt slem i kortene, hvis åbner har en anelse klørfit, men 3UT kan udmærket være den rigtige kontrakt, hvilket et spring til 4 ødelægger chancen for. E K ? E D 4 2 Uden ruderhold kan der ikke meldes sans, men at støtte til 5 er forkert, når både 4 /3UT/6 er tænkelige muligheder. 351

8 E K 7 5 E B ? E 8 Hånden er for svag til blot at melde 4UT Blackwood-Morrow og alt for stærk til at nøjes med 4. Hvad så? I alle tænkelige meldeforløb defineres melding i den fjerde farve som en konventionel melding, der udelukkende beder den anden hånd om flere oplysninger. Meldingen forekommer langt hyppigst fra svarhånden i anden melderunde som vist i ovenstående eksempler, men konventionen kan sagtens bruges af åbner også. Melding i fjerde farve siger altså ingenting om selve farven. Det kan være en renonce, to små - eller det kan også være naturligt med 4- eller 5-farve! Det vigtigste er, at makker opfatter meldingen som helt kunstig og ikke regner med, at der er noget i farven. Styrkemæssigt gælder følgende: - 4. farve fra svarhånden på 1- eller 2-trinnet viser mindst 10 HP og er altså mindst inviterende til udgang farve fra svarhånden på 3-trinnet er udgangskrav farve fra åbner vil altid ske i tredje melderunde, hvor åbner allerede styrkemæssigt har begrænset sin hånd, så her gælder blot, at det viser maksimum indenfor det allerede viste interval. I hvert fald er meldingen altid mindst rundekrav! I de fire første eksempler faldt meldingerne "pænt", således at meldingen i fjerde farve også er den fjerde melding, men princippet med fjerde farve som kunstig gælder, uanset hvordan meldingerne er gået. F.eks: UT UT Fjerde farve på 4-trinnet er slemkonventionelt. Vi beskæftiger os ikke med cuebids og spørgemeldinger i denne bog. Spørg eventuelt din lærer! 352

9 SVAR PÅ FJERDE FARVE Som svar på 4. farve skal meldingerne i princippet prioriteres således: 1. Sansmeldinger med hold i fjerde farve, medmindre man har 3-kortstøtte til makkers majorfarve. Dette lover ikke jævn fordeling - man kan have singleton eller renonce i makkers meldte farve(r). 2. Sekundær støtte til fjerde farve melders farve(r). 3. Ekstra længde i egen meldt farve. 4. Mindste løgn! Kravsituationen er således, at fjerde farve melder må passe efter et "dårligt" svar, altså må man ikke afgive en minimumsmelding med tillægsværdier. Hvis svarer har brugt fjerde farve og melder igen - uanset havd der meldes - er der ubetinget udgangskrav. I mange tilfælde vil der endda være givet en sleminvitation. Eksempler: K (= Fjerde farve) E B UT K B 7 2 Med hold i fjerde farve meldes normalt altid sans. Med minimumsværdier nøjes man med 2UT, som svarhånden kan passe til. Med en lidt stærkere hånd (f.eks. ED5 i stedet for K105) skal man melde 3UT. Uanset hvad svarhånden melder efter 2UT, er det udgangskrav E D (= Fjerde farve) D 2 2 K Uden hold i fjerde farve kan der ikke meldes sans. Da man med 2 kun har vist 5-4 i de to farver, kan man med 2 vise ekstra længde i hjerter. Svarer kan passe med minimum, så med en bedre hånd og samme fordeling skulle man springe til 3 efter

10 K (= Fjerde farve) E K D i minor er vist, og der er ikke hold i hjerter, så det eneste, der er tilbage, er den begrænsede sparstøtte, som altså ikke lover mere end en doubleton efter fjerde farve (helst med en honnør). Denne præference er ligeledes en minimumsmelding og derfor ikke krav. Med en stærkere hånd kunne man springe til 3. E K (= Fjerde farve) E B B Åbner viser blot sin 5-5 fordeling - med hold i fjerde farve foretrækkes normalt sansmelding (bortset fra 5-5 i major). Dette er også en minimumsmelding; med ekstra styrke kan der springes til 4. De fire ovenstående typer af genmelding - 2UT, simpel præference, genmelding i egen farve uden spring - er minimumsmeldinger, som svarer kan passe til. E D K D 9 6 3UT K B UT er for lidt, når svarer kan passe, og vi vil i udgang, fordi makker har vist mindst 10 HP ved at bruge fjerde farve. Bemærk, at man altså ikke skal støtte fjerde farve - den er jo ikke ægte. 354 D E D E

11 2 er en undermelding, da der er god sparstøtte og fin fordeling. Det er vigtigere at vise en 3-kortstøtte til makkers majorfarve end at vise sin egen 5-5 fordeling. K D B E K B Selv om 3 er udgangskrav (fjerde farve på 3-trinnet er udgangskrav), skal man springe til 4 for at vise tillægsstyrke og en stærk farve. K E K E D Også her må man springe for ikke at risikere en pas til 3, som er en minimumsmelding og ej krav. Man skal ikke være bange for at passere 3UT - svarhånden har (forhåbentlig!) en grund til at melde fjerde farve. VANSKELIGE HÆNDER K D B E D 4 2 Sans er udelukket uden hold, og der må helst ikke præfereres til spar på en lille doubleton (er dog ikke en fejlmelding), så den stærke ruderfarve genmeldes, selv om svarhånden vil forvente en 6-farve. 355

12 D E B UT K D B 2 Her er ruderfarven for dårlig til at blive meldt som en 6-farve, og da der i hvert fald ikke kan præfereres til et højere niveau med kun en lille doubleton, meldes 2UT med "næsten" hold i spar. E K D E K B 8 3! 7 Spring til 3UT lover sikkert hold i fjerde farve, så med en stærk hånd uden en god melding kan man "returnere" fjerde farve meldingen. Dette er udgangskrav, og nu skal den anden hånd prøve at komme med en beskrivende melding. Det fremgår altså, at svarhånden skal være forberedt på: - 2UT lover ikke nødvendigvis sikkert hold i 4. farve. - Præference uden spring til svarers førstmeldte farve kan sagtens være en doubleton. - Genmelding af en allerede vist 5-farve fra åbner behøver ikke at være mere end en stærk 5-farve. - "Støtte" af fjerde farve er en nødmelding med en stærk hånd. MED FJERDE FARVE Hvad gør svarer så med fjerde farve, når den ikke kan meldes naturligt? I de fleste tilfælde vil svarer blot have en naturlig sansmelding til rådighed - chancen for at finde tilpasning i den fjerde farve er alligevel ikke stor, når åbner allerede har vist to andre farver. Eksempler: 356

13 E D 4 3 D 6 K D 10 6 B UT Ingen grund til at spilde tid med fjerde farve! Det er også ligegyldigt, om der skulle være en 4-4 fit i ruder - 3UT må være lettere. K D E D B UT- 3 D 5 Hvis svarhånden genmelder fjerde farve, bliver det pludselig til en naturlig melding med mindst 5-5 fordeling. D K D 8 2 2UT E B 4 2 Åbner har ikke mulighed for at melde fjerde farve naturligt. Støtte til 3 er en nødmelding med en stærk hånd. Eneste chance for at spille med ruder som trumf er, at svarer har 5-5 og kan melde 3 efter 2UT. E K B B E B Vi kan aldrig komme til at vise vores 4-farve i ruder. Selv om åbner skulle have fordeling, vil han nu melde 2UT/3UT. Formålet med at bruge fjerde farve er at undersøge en eventuel 6-2 fit i hjerter eller 5-3 fit i spar. Hvis vi springer til 3UT, vil åbner ikke melde videre med eller 6-farve i hjerter. 357

14 APPENDIX KAPITEL C STAYMAN - DEL II I Lektion 20 lærte du at bruge Stayman 2 med en eller to 4-farver i major, og i Lektion 21 indførte vi overføringsmeldingerne 2 /, som viser mindst 5-farve i majorfarven umiddelbart over. Der er dog en ulempe forbundet med at bruge transfers, når man har 5-4 i major og inviterende styrke. Se disse to meldeforløb: ÅBNER SVARER ÅBNER SVARER 1UT 2 1UT I begge meldeforløb er svarhåndens anden melding rundekrav. Hvis 1UT-åbner har minimum uden tilpasning, risikerer man at komme for højt. Der er derfor en fordel forbundet med at starte med Stayman, når man har denne fordeling og styrke. INVITERENDE STAYMAN Inviterende svarhænder med 5-4 i major indleder med Stayman 2. Hvis der findes en tilpasning med det samme, støttes blot på passende niveau. Hvis åbner melder 2, melder man sin 5-farve på 2-trinnet: ÅBNER SVARER 1UT / Bemærk, at disse meldinger overhovedet ikke var definerede før, så man mister ingenting af sit oprindelige system. Det er udelukkende en udvidelse, der giver større præcision i meldingerne. Eksempler: 1) E ) K ) E 10 4 K B 8 7 E E D 4 B UT -? 1UT -? 1UT -? 358

15 Eks. 1: 2. Hånden har inviterende styrke. Svarer makker 2 eller 2, støtter vi til udgang (så er der pludselig 11 point med fordeling). Spørgsmålet er så, hvad vi gør, hvis åbner melder 2. Svaret er 2. Åbner har benægtet 4-farve i major, men du kan stadig håbe, at han har 3-farve i spar. I så fald vil du gerne i udgang. Eks. 2: 2. Samme princip som i Eks. 1. Melder makker 2, fortsætter du med 2 og viser dermed en udgangsinteresseret hånd med fire spar og fem hjerter. Eks. 3: 2. Det er kun med 5-4 i major og ca HP, at vi starter med 2. I alle andre tilfælde indleder vi altid med en transfer til 5-farven. I næste runde følger denne hånd op med 2UT som en naturlig invitation. Stayman efterfulgt af 2 / viser en inviterende hånd med 5-4 i major Efter disse sekvenser skal åbner fokusere på, om han har 3-kortstøtte til den viste 5-farve. Med minimum melder han pas, med maksimum går han i udgang, og hvis han er lidt i tvivl, kan han eventuelt "spille bolden tilbage" ved at støtte til 3-trinnet eller melde en god minorfarve (forsøgsmelding). Har åbner ikke støtte til majorfarven, ser han på pointstyrken. Er der minimum og doubleton, bør man oftest sige pas, men der kan flyttes til 2UT med gode hold i minorfarverne. Er der maksimum med doubleton, springer man til 3UT. Eksempler: 4) K 5 4 5) 9 3 6) D 4 E 6 5 K D K E D 8 4 E B 9 E D K B 10 6 E K D UT - 2 1UT - 2 1UT ??? Eks. 4: 4. Maksimum og 3-kortstøtte. Du kan ikke have bedre kort efter meldingerne. 359

16 Eks. 5: 2UT (PAS). Du kan ikke tage imod makkers udgangsinvitation. Havde han i stedet meldt 2 i anden runde, ville du have sagt "ja tak". Eks. 6: 3UT. Der er ikke støtte til svarers 5-farve, men du har maksimum for din åbning og en stærk klørfarve, der giver mange stik i en sanskontrakt. Vær ikke bekymret for de tre små hjerter. Husk, at din makker har vist 4-farve. Efter åbning 2UT Hvis åbner melder 2UT (20-21 HP og jævn fordeling), kan svarhånden tilsvarende have problemer med præcis fem spar og fire hjerter. Hvis man overfører til 5- farven i spar med 3, kan man ikke bagefter vise sin 4-farve i hjerter uden at passere 3UT - og det er der, man skal spille, hvis åbner har to spar og tre hjerter. Denne fordeling kan vi imidlertid også vise ved at bruge Stayman. Eksempler: 7) E ) K D ) E D D B K E B UT -? 2UT -? 2UT -? Eks. 7: 3. Stayman. Melder makker 3, følger du op med 3 og viser dermed fem spar og fire hjerter. Meldingen er mindst udgangskrav! Eks. 8: 3. Igen kan du beskrive din hånd efter svaret 3. Meld 3 og fortæl, at du har 5-farve i spar udover 4-farve i hjerter. Hvis åbner støtter en af dine farver, kan du spørge om esser med 4UT Blackwood-Morrow. Eks. 9: 3. Uden sidefarve i den anden major overfører vi blot til 5-farven i spar. Efter åbning 2UT viser 3 fulgt af 3 fem spar og fire hjerter I modsætning til efter åbning 1UT, hvor Stayman efterfulgt af melding i major kun er inviterende, er 3 krav i sekvensen: 360

17 2UT Åbner ser udelukkende på, om der er 3-kortstøtte i spar. Er der det, melder han 4 - ellers 3UT. STAYMAN EFTERFULGT AF 3 / Vi afslutter omtalen af de videre meldinger efter Stayman ved at kigge på de svarhænder, der har 4-farve(r) i major, en længere minorfarve og en sleminteresseret hånd, efter at makker har åbnet med 1UT. Lad os belyse dette med nogle eksempler: 10) ) K B 12) K D 4 K D 9 8 D E E 6 K B E D E D D 4-1UT - 2 1UT - 2 1UT ? 2 -? 2 -? Eks. 10: 3. Åbner har benægtet 4-farve i hjerter, men der er gode muligheder for slem, hvis han har klørfit. 3 er krav til mindst udgang med 4-farve(r) i major og en længere klørfarve. Der er god grund til at introducere minorfarven, idet du er sleminteresseret. Eks. 11: 3UT. Du er ikke interesseret i slem, og derfor er der ingen grund til vise ruderfarven. I skal spille 3UT, så det melder du. Eks. 12: 3. Med lidt rudertilpasning er der igen spil for slem, forudsat at makker ikke har alt for mange spildte honnører i klør. Vi ved, at der er mindst to ruder på åbningshånden, men er det f.eks. to små, daler vores interesse for at komme i slem betydeligt. Det medfører nemlig, at 6 hænger på ruderne 3-2 med kongen i plads, hvilket kun er 34% (halvdelen af 3-2 fordelingerne). Dette er for dårlig en chance i en lilleslem. 361

18 Efter svar på Stayman viser 3 / fra svarer mindst 5-farve og interesse for slem Åbningshåndens videre meldinger Når svarhånden har vist en sleminteresseret hånd med mindst én 4-farve i major og en længere minorfarve, skal du i din næste melding fortælle, om du har støtte til svarers farve. Eksempler: 13) K B 3 14) E ) K B 7 3 E 9 2 K D B K K K 8 6 E D B 9 7 E 5 4 K D 8 5 1UT - 2 1UT - 2 1UT ??? Eks. 13: 3UT. Du har det værst mulige i ruder og advarer makker mod slem. Eks. 14: 4. Strålende støtte, maksimum og topkort. Du er helt med på ideen om at komme i mindst 6. Eks. 15: 4. Du har ganske vist minimum, men klørtilpasningen er helt fin, og det er det vigtigste. Du skal ikke være bekymret for, at du ikke har et eneste es. Dem har din makker! Når svarer har brugt Stayman og derefter melder en minorfarve, skal du støtte med minimum og 4-kortstøtte eller maksimum og 3-kortstøtte 362

19 APPENDIX KAPITEL D 2UT RELÆ EFTER ÅBNING 2 /2 /2 Spærremeldinger på 2-trinnet afviger i sin natur noget fra de højere spærremeldinger, da der her blot vises ca HP og en god 6-farve; der er altså ikke noget fast krav til stikantallet. Hvis man vil "stramme op" på definitionen omkring en svag 2-åbning, gælder følgende helt konsekvent (kun de to første var helt væsentlige, da vi omtalte spærreåbninger i Kapitel 73): Der bør ikke være - 4-farve i major ved siden af. - God 7-farve (åbnes med pas eller højere spærremelding, hvis der er stik nok til det). - For dårlig farve. - For skæv fordeling (6-5 eller ). I stedet for at bruge 2UT som en naturlig invitation til udgang kan man indføre 2UT som en kunstig melding (relæ), der spørger om åbners styrke og farvens kvalitet. Disse to informationer vil sætte svarhånden i stand til at vurdere kontrakten. Åbner viser sin hånd i fem trin (det femte er meget sjældent forekommende): 3 : Minimum styrke, minimum farve 3 : Minimum styrke, maksimum farve 3 : Maksimum styrke, minimum farve 3 : Maksimum styrke, maksimum farve 3UT: EKDxxx i sin farve Efter svaret kan svarer stoppe i 3 i åbners farve, melde udgang i sans eller farven - eller endda gå mod slem, hvis det var formålet med relæet i 2UT. Eks: 1) 9 6 2) 7 2 3) E D 5 K D B E D 9 4 B K D K 10 4 K D 9 E K UT 2-2UT 2-2UT? 3 -? 3 -? 363

20 Eks. 1: 3. Maksimum i HP og god farve. Eks. 2: 3UT. Åbner viser maksimum i HP men dårlig farve, så 3UT ser ud til at være bedste udgang. Eks. 3: 6! Åbner viser minimum og en stærk farve, så slem bør have en god chance. Man kan endda have ambitioner om storeslem, hvis åbner har EK sjette i hjerter, men det bliver lidt for chancebetonet. 4) 7 2 5) K 5 6) B 4 2 E K D E D K E B 9 4 E K UT 2-2UT 2-2UT? 3 -? 3 -? Eks. 4: 3UT. Femte trin viser de tre tophonnører i spidsen for farven. Det er ligegyldigt, om man passerer sin trumffarve. Når svarer er udgangsinteresseret, er EKDxxx i hvert fald nok! Informationen om den meget stærke farve er gavnlig, da svarer nu i mange tilfælde kan se, at 3UT er den sikreste kontrakt. Overfor f.eks. K D 8 B 10 8 E K B B er 3UT helt vandtæt, mens der i 4 er fire toptabere. Eks. 5: 3. Når åbner viser minimum med dårlig farve, skal man standse i 3. Eks. 6: 4. Åbner har en god farve og maksimum. Med gode topkort, en singleton og sikkerhed for mindst ni trumfer skal udgang meldes. Husk, at en direkte støtte til 3-trinnet er spærrende. Alle udgangsinteresserede hænder starter med 2UT. 364

21 APPENDIX KAPITEL E ÅBNING 3UT En balanceret hånd med HP melder vi ved at åbne med 2 og derefter springe til 3UT. Derved er åbningen 3UT blevet ledig, så den bruger vi konventionelt: Åbning 3UT viser: Gående 7-farve i minor med ringe sidestyrke Eksempler: 1) 5 4 2) 7 3) B 8 6 E 2 E K D B 4 E K D B E K D Eks. 1: 3UT. En typisk hånd til dette formål. Ruderfarven er i princippet gående overfor så lidt som en singleton hos makker, og selv om han skulle være renonce, er der gode chancer for, at farven kan producere syv stik - i en ruderkontrakt vel at mærke! Der skal være EKD i spidsen for farven, før den betegnes som gående. Eks. 2: 3UT. "Ringe sidestyrke" defineres som højst en dame i en af de tre andre farver. Eks. 3: 1. Hånden har ganske vist en gående ruderfarve, men der må ikke være et es eller en konge i sidefarverne, når man åbner med 3UT. Nu synes du måske, det er meget risikobetonet at åbne med 3UT, når de tre øvrige farver er helt åbne. Helt rigtigt! På engelsk kalder man åbningen "The Gambling 3NT", og det er en glimrende beskrivelse. Men vær ikke nervøs - det er slet ikke sikkert, at 3UT bliver kontrakten. 365

22 Svar på åbning 3UT Normalt vil svarer kunne "se", hvor åbner har sin gående farve, men selv om det ikke er entydigt, vil han relativt let kunne fastsætte kontrakten. Eksempler: 4) E B 9 5) E K 3 2 6) 9 3 E 6 4 E K 5 4 K D 3 K B E B UT -? 3UT -? 3UT -? Eks. 4: PAS. Makker har en gående klørfarve. Dermed er 3UT sikker, idet modstanderne maksimalt kan tage to ruderstik til at starte med. Eks. 5: 6! Igen ved du, at åbner har en gående 7-farve i klør, så med dine fem stik må der være lilleslem. Du melder simpelthen klør på et passende niveau, hvorefter åbner passer med klørfarve og flytter med ruderfarve. Hvis du tænkte på at melde 6UT, bør du hurtigst muligt glemme det igen. Husk, at din makker højst kan have en dame ved siden af, så der er stor risiko for, at han ikke får et eneste klørstik i en sanskontrakt! Eks. 6: 4 (PAS). 3UT kan umuligt vinde. Det fortæller du ved at melde 4, der igen beder åbner om at melde pas, hvis han har klør, og flytte til 4, hvis hans 7- farve er der. Er du udenfor zonen, kan du overveje at passe til 3UT. Den går garanteret ned, men det er en billig fornøjelse, når man kan se, at modstanderne kan vinde mindst udgang i spar. Bliver 3UT doblet, flytter du naturligvis til 4. I sjældne tilfælde ønsker du som svarer at spille i din egen langfarve - typisk i major. Det klarer du let ved at melde 4 /4, som åbner skal passe til. Svar på åbning 3UT: 4 /5 /6 : Meld pas med klør eller flyt med ruderfarve 4 /4 : Stopmeldinger 366

23 APPENDIX KAPITEL F 2 TRANSFER PÅ 1UT I Lektion 38 indførte vi 2 som transfer efter åbning/indmelding 1UT. Der var to varianter: A: Svag med langfarve i en af minorfarverne. B: Stærk med mindst 5-4 i minor. Variant B fungerer således: 1UT - 2 2UT - 3 / : Singleton eller renonce i den meldte farve og mindst 5-4 i minor med ca HP 3UT : 2-2 i major og 5-4 i minor med ca HP B var frivilligt at spille med, fordi det er ret svært og ikke strengt nødvendigt, men hvis du har lyst til en lille "finesse" i dit system, kan du læse om den her. Husk at aftale med din makker, hvorvidt I har dette på programmet eller ej. Problemet er, at man med en stærk hånd og begge minorfarver ikke har nogen god måde at melde på. Stayman må kun bruges med en 4-farve i major, og spring til 3 / direkte giver kun lejlighed til at vise den ene farve. På denne måde kan begge minorfarver vises under 3UT, og hvad der er endnu vigtigere: Når 1UT-åbner ved, hvor man har en singleton eller renonce, er det nemmere at vurdere, om man skal spille 3UT eller udgang - måske endda slem - i minor. Styrken ligger på omkring HP. Eksempler: 1) E 7 2 2) - 3) E D K B 7 - K D B 9 E D K E K B D B 8 2 1UT - 2 1UT - 2 1UT - 2! 2UT - 3 2UT

24 I Eksempel 3 skal man bruge Stayman, da der er en 4-farve i major! 1UT-åbner skal først og fremmest vurdere holdet i svarers kortfarve. Med mange spildte værdier og dobbelthold meldes 3UT. Ellers meldes en minorfarve. 4) D ) K 6 4 6) E 5 2 K D 9 7 E D 3 E E B 5 B 5 4 K D 8 5 K 2 E B 5 2 E 3 1UT - 2 1UT - 2 1UT - 2 2UT - 3 2UT - 3 2UT - 3??? Eks. 4: 3UT. Med dobbelthold i hjerter til makkers kortfarve og ingen god tilpasning i minor meldes 3UT. Eks. 5: 4. K tredje er ikke godt nok til 3UT, så vi viser vores længste/bedste minorfarve. Eks. 6: 6! Der er fantastisk fine kort overfor makkers kortfarve i hjerter: Vi har masser af topkort og meget fin støtte til ruder. 368

25 APPENDIX KAPITEL G FORSVAR MOD ÅBNING 1UT Når modparten åbner med 1UT, er det ofte vanskeligt for defensiven at komme ind i meldingerne. Tit bliver 1UT passet rundt, hvor man selv kunne vinde en delkontrakt - eller endda udgang. Det er mest interessant at kunne kæmpe om kontrakten, hvis man har majorfarverne, idet disse udkonkurrerer minorfarverne på samme trin. Derfor indfører vi et meget simpelt - men nyttigt - forsvar mod 1UT-åbninger: 2 mod åbning 1UT viser begge majorfarverne Man bruger udelukkende konventionen i meldeforløbene: VEST NORD ØST SYD 1UT 2 eller 1UT pas pas 2 Konventionen skal anføres på meldekortet (officielt kaldet systemkortet, men i daglig tale bruges navnet meldekort) i rubrikken "Forsvar mod 1UT" under navnet "Landy" efter den person, der først beskrev konventionen. Man kan også blot skrive "2 : begge major". Styrkekravet er, at man har til en indmelding på 2-trinnet i den aktuelle zonestilling. Heri har man lov til at regne med en vis tilpasning i en af farverne. F o r d e - lingskravet er mindst 5-4. Der kan dog til nød være 4-4 udenfor zonen - specielt i fjerde hånd, hvor man mere frit kan genåbne meldingerne. Overvej eksemplerne på næste side: 369

26 1) u. zonen 2) i zonen 3) u. zonen E K K D 4 2 D B E E B D UT? 1UT? 1UT pas pas? Eks. 1: 2. Absolut minimum, men med to rimelige 5-farver er det i orden udenfor zonen - specielt hvis man er alene udenfor zonen. Eks. 2: PAS. Det er for farligt at melde ind i farezonen med så sløje farver og kun 9 HP, når der sidder HP foran og en hånd med ukendt styrke bagpå. Eks. 3: 2. I fjerde hånd behøver man ikke have mere end 4-4 udenfor zonen. I anden hånd ville man i øvrigt være for svag, men i en genåbningssituation bør man melde lidt friskere. 4) i zonen 5) u. zonen 6) i zonen D E K E K B E D K 5 K B E K UT? 1UT? 1UT? Eks. 4: 2. Med en stærk 6-farve og en dårlig 4-farve i den anden major er det bedre at betragte hånden som enfarvet og nøjes med en simpel indmelding. Ellers risikerer man, at makker præfererer til spar med 3-2 i major eller endda med 2-2 eller 3-3, hvis sparfarven er bedst. Eks. 5: PAS(3 ). Man kan ikke længere melde 2 ind naturligt, så valget står mellem at passe eller springe til 3 som spærrende. Eks. 6: 2. Det gør ikke noget, at hånden er meget spillestærk. Hvis makker melder 2, kan vi gå direkte i 4, og hvis makker melder 2, kan vi invitere med

27 SVARMELDINGER Svarhånden til 2 -melder skal primært vælge mellem majorfarverne. Kun med meget dårlig tilpasning og egen stærk farve kan man melde sin egen minorfarve. Med god tilpasning og styrke kan man invitere til udgang med et spring til 3 / eller gå direkte i 4 /. 2UT kan bruges som en stærk melding for at søge makkers 5- farve, men det kommer vi ikke yderligere ind på her - du kan eventuelt selv aftale det med din makker. Eksempler: 1) E 6 4 2) E 5 3) B 5 3 D B B E D K D K K UT 2 pas? 1UT 2 pas? 1UT 2 pas? Eks. 1: 2. Simpel præference mellem majorfarverne. Uden god tilpasning til makkers farver kan man have temmeligt mange HP og stadig præferere på 2-trinnet. Eks. 2: 3. Her har du både 4-kortstøtte og en god honnør i spar, så du kan invitere til udgang med 3. Så lidt som K D E gør 4 oplagt, hvis blot sansåbneren har K. Eks. 3: 2. Med elendig støtte til major foreslår vi 2 på den stærke farve. 4) D 7 5 5) E ) 7 4 B 9 3 K D D B 5 4 D K E K UT 2 dbl? 1UT pas pas 2 1UT 2 pas? pas? 371

28 Eks. 4: PAS. Når næste hånd dobler, viser din pas lige længde i majorfarverne. Nu vælger indmelder selv sin længste eller stærkeste farve. Pas til 2 doblet viser altså ikke klør! Eks. 5: 4. Selv om det er en genåbning, har vi rigeligt til at melde udgang med 5- farve i spar, to tophonnører i makkers anden farve og kontrol i begge minorfarverne. Eks. 6: PAS. Sikkert bedre end 2 /! 372

29 APPENDIX KAPITEL H FARVEBEHANDLING - DEL II Her behandler vi nogle af de relativt almindelige farvekombinationer, som vi af hensyn til sværhedsgraden ikke har taget med i Lektion 22. Der gives kun en kortfattet forklaring om bedste farvebehandling til flest mulige stik. Hvis du er i tvivl om noget, kan du få det uddybet hos din bridgelærer. 1) E D 4 2 2) E D 5 3 3) E Bord Bord Bord Hånd Hånd Hånd B B Eks.1: Spil først en lille til knibning med damen. Hvis den holder stik spilles bagefter knægten fra hånden. Dette garderer mod kongen blank hos Vest, hvilket forøger chancen for fire stik med næsten 3%. Eks. 2: Træk først esset og spil derefter op mod damen. Dette garderer mod kongen blank bagpå. Der kan dog være situationer, hvor man ikke har lyst til at opgive kontrollen over farven ved at trække esset først. Eks. 3: Spil en lille fra bordet til 8'eren! Hvis den taber til en honnør, eller hvis Øst stikker for med en honnør, spilles næste gang knægten fra hånden i håb om, at Øst fra start havde 10'eren anden. Dette kaldes i øvrigt en intrafinesse. 4) K D ) K D ) K D 5 Bord Bord Bord Hånd Hånd Hånd E E B Eks. 4: Træk først esset! Kun farven 4-0 imod kan give problemer. Hvis Øst har fire, er du chanceløs og må afgive et stik, men hvis Vest har fire, kan du efter at have trukket esset knibe hans B10 ud med bordets KD9. 373

30 Eks. 5: Her trækkes kongen først. Når man i forhold til det foregående eksempel også har 10'eren, kan man nå at knibe en eventuel knægt fjerde ud på begge hænder. Ved at trække kongen eller damen først bevarer man en knibeposition på begge hænder. Eks. 6: Spil op mod bordet to gange! Hermed undgår man at spilde en honnør, hvis Vest skulle have esset anden. Dette giver en tillægschance på over 8%. 7) K ) E K ) E K Bord Bord Bord Hånd Hånd Hånd E Eks. 7: Træk først én af honnørerne (foran den hånd du tror er længst i farven). Hvis knægten eller damen falder bagpå, skal man i næste runde knibe den anden hånd for den anden lavhonnør. Dette princip udtrykkes i reglen om begrænset valg. Kort fortalt går det ud på, at en modspiller med to eller flere ligeværdige honnører har et valg mellem at lægge den ene eller den anden. Hvis han derimod kun har én honnør, skal denne naturligvis lægges, når farven spilles. Derfor er synet af en specifik honnør nok til at sige, at der er størst chance for, at den er blank. Eks. 8: Dobbeltknib til 109 på bordet. Herved får man tre stik, hvis blot Vest har enten knægten eller damen (75%). Eks. 9: Her er det også teoretisk bedst at dobbeltknibe, men det er dog kun en anelse dårligere end at trække esset og kongen og fortsætte med 10'eren (1% bedre!). 10) K D ) E D ) K 9 3 Bord Bord Bord Hånd Hånd Hånd E

31 Eks. 10: Start med en lille til 10'eren og gentag derefter knibningen til 9'eren. Dette er bedre end at spille op mod farven to gange. Eks. 11: Knib med damen første gang. At knibe med 10'eren er dårligere, da det taber til knægten anden bagpå i forhold til at knibe med damen. Eks. 12: Her er tre rimelige måder at spille på. Hvis du starter med at trække de to store, er der 70% chance for tre stik. Det er lidt bedre at trække kongen og derefter spille 3'eren til 10'eren (72%). Men det bedste er at starte med en knibning til bordets 9'er. Herefter trækkes kongen og esset (medmindre Vest viser renonce på kongen). Denne plan er helt oppe på 75%. Det er meget små marginaler, men i det lange løb vil 2-5% ekstra gevinstchance betyde den afgørende forskel på gevinst og tab i mange spil. 13) E D ) E B ) E K 9 4 Bord Bord Bord Hånd Hånd Hånd B B 7 5 Eks. 13: Med 10 kort tilsammen skal du knibe efter kongen. Start med knægten fra hånden! Hvis du starter med en lille til damen, får Vest et hold med K105. Ved at spille knægten først, opdager du det i tide, hvis farven sidder 3-0 imod med tre i Vest. Sandsynligheden for dette er hele 11%, så det er værd at tage med. Eks. 14: Dobbeltknibe eller toppe? At dobbeltknibe vinder med KD tredje eller fjerde i plads i forhold til at trække esset. Sidstnævnte spillefacon er kun bedre med præcis KD blanke bagpå. Forskellen er helt oppe på ca. 14%. Endelig kan man knibe første gang og derefter trække esset (medmindre Øst viser renonce). Dette er en bedre plan end at trække esset først, men det bedste er og bliver dobbeltknibningen. Eks. 15: Hvis du kan nøjes med tre stik, skal du først trække esset og derefter spille en lille op mod knægten på hånden. Hvis denne taber til damen, kan du bagefter enten knibe til 9'eren eller trække kongen. Forskellen her er ubetydelig, men det er en anelse bedre at toppe til sidst. I alt giver denne spilleplan 84% chance for tre stik. Hvis man skal bruge fire stik, skal man dobbeltknibe Vest for D10 tredje. Kombinationen giver i gennemsnit 2,88 stik! 375

32 REGNSKABSTABEL: Udenfor farezonen Antal træk Vundet kontrakt Meldt Vundet Udoblet Doblet Redoblet / / UT / / UT / / UT Antal undertræk Tabt kontrakt Udoblet Doblet Redoblet

33 I farezonen Antal træk Vundet kontrakt Meldt Vundet Udoblet Doblet Redoblet / / UT / / UT / / UT Antal undertræk Tabt kontrakt Udoblet Doblet Redoblet

34 378

LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER

LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER Defensive meldinger er forskellige fra åbningsmeldinger både i styrke og i krav til farvekvalitet. Lad os derfor fastslå, at man ikke direkte kan overføre svar på åbningsmeldinger

Læs mere

LEKTION 24 ÅBNERS TREDJE MELDING

LEKTION 24 ÅBNERS TREDJE MELDING LEKTION 24 ÅBNERS TREDJE MELDING Fra og med åbners anden melding kan der ikke opstilles faste regler, idet der er alt for mange forskellige typer meldeforløb at behandle. I stedet skal åbner spørge sig

Læs mere

LEKTION 16 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MAKSIMUM

LEKTION 16 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MAKSIMUM LEKTION 16 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MAKSIMUM KAPITEL 47. ÅBNERS GENMELDING EFTER SVAR I NY FARVE Denne lektion omhandler udelukkende maksimumshænder, dvs. hænder med mindst 19 point. Disse hænder vil i

Læs mere

LEKTION 23 SVARERS ANDEN MELDING

LEKTION 23 SVARERS ANDEN MELDING LEKTION 23 SVARERS ANDEN MELDING Når svarer i første runde har meldt en ny farve, spænder hånden styrkemæssigt over et bredt interval. Du husker vel, at melding i ny farve på 1-trinnet viser mindst 6 point,

Læs mere

LEKTION 14 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MINIMUM

LEKTION 14 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MINIMUM LEKTION 14 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MINIMUM Åbningsmeldingen 1 træk i farve viser blot ca. 12-21 point og kan indeholde mange forskellige fordelinger. Derfor er det meget vigtigt, at åbner i anden melderunde

Læs mere

LEKTION 30 KRAVÅBNINGEN 2Ê

LEKTION 30 KRAVÅBNINGEN 2Ê LEKTION 30 KRAVÅBNINGEN 2Ê KAPITEL 83. DEFINITION PÅ ÅBNING 2Ê Når man åbner med 1 træk i farve, skal svarhånden melde pas med mindre end 6 point. Hvis man har så stærk en hånd, at udgang er sandsynlig,

Læs mere

LEKTION 34 MODPARTEN MELDER IND

LEKTION 34 MODPARTEN MELDER IND LEKTION 34 MODPARTEN MELDER IND Så vidt muligt holder vi fast i alle vores almindelige regler, selv om modparten blander sig i meldingerne. Vi må dog erkende, at indmeldinger kan være generende, fordi

Læs mere

LEKTION 32 DEFENSIVE MELDINGER - DEL II

LEKTION 32 DEFENSIVE MELDINGER - DEL II LEKTION 32 DEFENSIVE MELDINGER - DEL II I Lektion 12 og 13 behandlede vi de simple defensive meldinger og svar på disse, og du lærte om spærreindmeldinger i forbindelse med spærreåbninger i Lektion 26.

Læs mere

Defensive meldinger en oversigt

Defensive meldinger en oversigt Defensive meldinger en oversigt 1 Vi skal med det samme fastslå, at det defensive meldesystem ikke er helt så præcist og veldefineret som det offensive. En del af meldepladsen er taget af modparten, og

Læs mere

LEKTION 10 SVARMELDINGER I NY FARVE OG SANS EFTER ÅBNING 1Ê/Ë/Ì/Í

LEKTION 10 SVARMELDINGER I NY FARVE OG SANS EFTER ÅBNING 1Ê/Ë/Ì/Í LEKTION 10 SVARMELDINGER I NY FARVE OG SANS EFTER ÅBNING 1Ê/Ë/Ì/Í KAPITEL 31. SVAR I NY FARVE Lad os først definere nogle bridgeudtryk: 1-over-1: Melding i ny farve på 1-trinnet, f.eks: ÅBNER SVARER 1

Læs mere

LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR

LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR I Lektion 3 lærte du at svare på en 1UT-åbning med balancerede hænder. I forrige lektion indførte vi Stayman, hvormed man finder de vigtige 4-4 tilpasninger i

Læs mere

LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE

LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE KAPITEL 20. FORDELEN VED AT HAVE EN TRUMFFARVE Indtil videre har vi beskæftiget os mest med at spille sanskontrakter. De fleste spil i bridge vil imidlertid blive spillet

Læs mere

Redningsbæltet og xy-ut

Redningsbæltet og xy-ut Sans-systemet II,1: Den lille sans (12-14) Redningsbæltet og xy-ut 1. Små og store sans er Man kan ikke påstå at den lille sans (12-14 hp) er klart bedre end 15-17 sans. Men man kan heller ikke sige det

Læs mere

LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER

LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER Indtil nu har det været sådan, at den side, der åbnede meldingerne, meldte uden indblanding til den endelige kontrakt. Det er imidlertid ikke et realistisk billede af, hvordan

Læs mere

LEKTION 26 SPÆRREÅBNINGER

LEKTION 26 SPÆRREÅBNINGER LEKTION 26 SPÆRREÅBNINGER KAPITEL 72. BESKRIVELSE AF SPÆRREÅBNINGER Åbninger i farve fra 2 til og med 5 kaldes spærreåbninger Disse viser en relativt svag hånd med en god langfarve. Som navnet antyder,

Læs mere

Spil : 1 & 17. Kontrakt : 4 i øst Udspil : T

Spil : 1 & 17. Kontrakt : 4 i øst Udspil : T Spil : 1 & 17 Giver : N Zone :Ingen 1 OD Pas 2 Pas 2 Pas 4 Pas Pas Pas 1/17 2 er krav til udgang og fungerer som en slags Stayman. Nord melder sin 4-farve i spar, som Syd hæver til udgang. Overmelding

Læs mere

MELDINGERNE I BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 18. februar 2008 FORKORTELSER

MELDINGERNE I BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 18. februar 2008 FORKORTELSER MELDINGERNE I BRIDGE Mogens Esrom Larsen 18. februar 2008 FORKORTELSER B D E f H K M m N n p R S U x y Bonde Dame eller dobler Es farve, Hjerter, Klør eller Konge Major minor Den anden major, N M Den anden

Læs mere

LEKTION 19 MELDINGER EFTER OPLYSNINGSDOBLINGER

LEKTION 19 MELDINGER EFTER OPLYSNINGSDOBLINGER LEKTION 19 MELDINGER EFTER OPLYSNINGSDOBLINGER Ligesom i forrige lektion beskæftiger vi os her udelukkende med den simple oplysningsdobling i anden hånd efter åbning 1 / / /. Principperne kan dog let generaliseres

Læs mere

LEKTION 33 OPLYSNINGSDOBLINGER - DEL II

LEKTION 33 OPLYSNINGSDOBLINGER - DEL II LEKTION 33 OPLYSNINGSDOBLINGER - DEL II I Lektion 18 og 19 beskæftigede vi os udelukkende med oplysningsdoblinger direkte efter en 1-åbning i farve. Oplysningsdoblingen kan bruges både af offensiven og

Læs mere

Kvantitative sanssvar, Stayman, Transfer, Superfit

Kvantitative sanssvar, Stayman, Transfer, Superfit Sans-systemet I,1 Åbninger i sans og svar Kvantitative sanssvar, Stayman, Transfer, Superfit En af de mest grundlæggende dele i et naturligt Bridgesystem er sanssystemet, der som udgangspunkt har åbningsmeldingen

Læs mere

LEKTION 31 ESSPØRGEMELDINGER

LEKTION 31 ESSPØRGEMELDINGER LEKTION 31 ESSPØRGEMELDINGER Hidtil har vi i bogen kun haft få konventionelle meldinger - Stayman 2 og transfers (overføring) efter åbning 1UT. I det følgende beskæftiger vi os med yderligere to, som begge

Læs mere

Jyderup Bridgeklub SVAGE 2 ÅBNINGER. Åbning 2 ruder, hjerter og spar er svage 2 åbninger og viser: - mindst 6 farve - ca hp

Jyderup Bridgeklub SVAGE 2 ÅBNINGER. Åbning 2 ruder, hjerter og spar er svage 2 åbninger og viser: - mindst 6 farve - ca hp Jyderup Bridgeklub SVAGE ÅBNINGER Åbning ruder, hjerter og spar er svage åbninger og viser: - mindst farve - ca. -0 hp Pas på zonestillingen!!!! Der må IKKE være: - farve major ved siden af - god 7 farve

Læs mere

LEKTION 20 STAYMAN KAPITEL 57. STAYMAN 2Ê EFTER ÅBNING 1UT. Eksempler: 1) E D 9 4 2) D K B 3 B E B 10 4 D K 7 5

LEKTION 20 STAYMAN KAPITEL 57. STAYMAN 2Ê EFTER ÅBNING 1UT. Eksempler: 1) E D 9 4 2) D K B 3 B E B 10 4 D K 7 5 LEKTION 20 STAYMAN I Lektion 10 under kapitlet om svar på åbning 1 træk i farve gjorde vi meget ud af at forklare, hvor vigtigt det er at spille med en majorfarve som trumf, så snart der er fundet en ottekorts

Læs mere

SYSTEMBOGEN version 1.4

SYSTEMBOGEN version 1.4 SYSTEMBOGEN version 1.4 (AUG. 2006) Svendsen & Dybdal 1. SYSTEMKORTET... 2 2. ÅBNINGSMELDINGER GENERELT... 2 3. ÅBNING 1 I MINOR... 3 3.1. Omvendt minorstøtte... 3 3.2. wjs... 3 4. ÅBNING 1 I MAJOR...

Læs mere

Bridge Intro. Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver

Bridge Intro. Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver Bridge Intro Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver Farvernes rang: Spar, Hjerter, Ruder og Klør Man kan spille med eller uden Trumf

Læs mere

Månedens udfordring, maj 2019

Månedens udfordring, maj 2019 Månedens udfordring, maj 2019 Det er årets enkeltmandsturnering. Du skal som Vest åbne på denne hånd: Du åbner med 1 Sp og makker melder 2 Ru. Hvad melder du nu? Spillet er fra 23/4. Sådan blev resultaterne

Læs mere

LEKTION 41 KORTVURDERING

LEKTION 41 KORTVURDERING LEKTION 41 KORTVURDERING Den grundlæggende metode til at vurdere kortene er selvfølgelig honnør- og fordelingspoint. Men som du har læst mange gange indtil nu, og som du sikkert også har hørt gentagne

Læs mere

TIL KUK. Mogens Esrom Larsen 20. juni 2008 FORKORTELSER

TIL KUK. Mogens Esrom Larsen 20. juni 2008 FORKORTELSER TIL KUK Mogens Esrom Larsen 20. juni 2008 FORKORTELSER B D E f H K M m N n P p R S U x y bonde dame eller dobler es farve, hjerter, klør eller konge major minor den anden major, N M den anden minor, n

Læs mere

LEKTION 35 STRAFDOBLINGER

LEKTION 35 STRAFDOBLINGER LEKTION 35 STRAFDOBLINGER Indtil videre har du kun lært om oplysningsdoblinger, hvor man dobler for at få makker til at melde. Fra andre kortspil kender du sikkert til brugen af en dobling som udtryk for

Læs mere

Spil : 1. Kontrakt : 3 NT i Nord Udspil : 5/2

Spil : 1. Kontrakt : 3 NT i Nord Udspil : 5/2 Spil : 1 Giver : N Zone :Ingen 1 NT Pas 2 Pas 2 Pas 2 NT Pas 3 NT Pas Pas Pas SPIL 1 Med 9 hp og firfarve i hjerter spørger Syd efter majorfarver. 2 viser 4-5 og benægter 4. 2 NT er inviterende, og Nord

Læs mere

Månedens udfordring, april 2019

Månedens udfordring, april 2019 Månedens udfordring, april 2019 Det er næstsidste aften i årets gennemgående holdturnering. Du trækker denne pote op: Du melder 2 Kl og makker fortæller dig med 2 Hj, at hun har 2 kontroller, dvs. 1 es

Læs mere

LEKTION 18 OPLYSNINGSDOBLINGER (SIMPLE)

LEKTION 18 OPLYSNINGSDOBLINGER (SIMPLE) LEKTION 18 OPLYSNINGSDOBLINGER (SIMPLE) Foran dig bliver der åbnet med 1, og du sidder med denne hånd fra Lektion 12 om indmeldinger: E K 7 6 K B 7 4 8 K D 5 3 Er man virkelig nødt til at sige pas på så

Læs mere

LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT

LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT KAPITEL 22. UDSPIL MOD FARVEKONTRAKTER Mod farvekontrakter er udspilstaktikken anderledes end mod sanskontrakter. Man spiller gerne en singleton eller doubleton

Læs mere

FARVEBEHANDLING Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN VEST NORD ØST SYD pas pas 1 pas 1 NT pas 2 NT pas 3 NT pas Pas pas

FARVEBEHANDLING Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN VEST NORD ØST SYD pas pas 1 pas 1 NT pas 2 NT pas 3 NT pas Pas pas FARVEBEHANDLING Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN pas pas 1 pas 1 NT pas 2 NT pas 3 NT pas Pas pas 1 Syd inviterer, og Nord tager imod med maksimum. KONTRAKT: 3 NT i nord UD : B Der kommer B ud til K. Med

Læs mere

Kravmeldinger I sept Grundlæggende kravmeldinger, 3-trinspresser (Revers), Fjerde Farve

Kravmeldinger I sept Grundlæggende kravmeldinger, 3-trinspresser (Revers), Fjerde Farve Kravmeldinger I - 1 28.sept. 2012 Grundlæggende kravmeldinger, 3-trinspresser (Revers), Fjerde Farve Fra den første indlæring i Bridge husker vi begreberne krav for en ny melderunde samt krav til fortsatte

Læs mere

LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER

LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER Der er mange regler at huske, og da du sikkert er lidt forvirret over alle de nye ting på nuværende tidspunkt, vil vi her kortfattet repetere de grundlæggende principper,

Læs mere

NEGATIV DOBLING. Der er netop én umeldt majorfarve

NEGATIV DOBLING. Der er netop én umeldt majorfarve 1 NEGATIV DOBLING Den Negative dobling forekommer udelukkende fra Svarer, og træder kun i kraft efter en indmelding i farve med uden spring direkte efter en almindelig åbningsmelding. En Negativ dobling

Læs mere

X - Y Sans og videre meldinger

X - Y Sans og videre meldinger X - Y Sans og videre meldinger Et ofte fremhævet godt supplement til det gode grundsystem. Hvis vi alene med vort grundsystem ønsker at melde følgende hænder: Spil 1. / - (12 Hp) (14 Hp) D 9 3 E K T 6

Læs mere

Åbner har jævn hånd med 18-19hp. Hvis Åbner har en jævn hånd med 18-19hp, åbnes traditionelt i længste farve eller laveste 4-farve.

Åbner har jævn hånd med 18-19hp. Hvis Åbner har en jævn hånd med 18-19hp, åbnes traditionelt i længste farve eller laveste 4-farve. 1 Åbner har jævn hånd med 18-19hp Hvis Åbner har en jævn hånd med 18-19hp, åbnes traditionelt i længste farve eller laveste 4-farve. Efter 1-0-1 Hvis Åbner har fit til Svarers majorfarve, springer Åbner

Læs mere

Klassisk oplysningsdobling med 12-17hp

Klassisk oplysningsdobling med 12-17hp Klassisk oplysningsdobling med 12-17hp 1 Den klassiske oplysningsdobling: En dobling af en åbningsmelding 1 træk i farve er oplysende og skal tages ud af makker medmindre åbners makker svarer. En sådan

Læs mere

BRIDGE MUNKEGÅRDEN. V. Mogens Nielsen

BRIDGE MUNKEGÅRDEN. V. Mogens Nielsen BRIDGE MUNKEGÅRDEN V. Mogens Nielsen Melderegler for Bridge. Pointtællingen bygger først og fremmest på honnørpoint. ES = 4 HP Konge = 3 HP Dame = 2 HP Bonde = 1 HP Men der tælles undertiden ekstra point

Læs mere

SPIL 1/17. Birkerød undervisningsdag Bliv en bedre parturneringsspiller fokus på meldingerne. Spil : 1/17. N Ø S V 1 1 Pas 2 Pas 4 Pas Pas Pas

SPIL 1/17. Birkerød undervisningsdag Bliv en bedre parturneringsspiller fokus på meldingerne. Spil : 1/17. N Ø S V 1 1 Pas 2 Pas 4 Pas Pas Pas Spil : 1/17 Giver : N Zone :Ingen 1 1 Pas 2 Pas 4 Pas Pas Pas 1/17 1 viser femfarve og 8 17 hp. Vest viser mindst 10 htp og mindst tre spar ved at overmelde i modpartens farve. Det er nok for Øst til at

Læs mere

Offensivt. Systemaftale BS-SQ Side 1 af 6

Offensivt. Systemaftale BS-SQ Side 1 af 6 Offensivt 1 12+, X(4), firfarver nedefra. Med en god farve kan der åbnes med helt ned til 10 Efter oplysningsdobling: RD: 10+ Andet: spærrende,

Læs mere

Noter fra undervisning i mandagsklubben sæson

Noter fra undervisning i mandagsklubben sæson Noter fra undervisning i mandagsklubben Indhold 10. 04.2017 Doblinger: Oplysning, straf eller hvad?... 2 03.04.2017 Udspilsdirigerende doblinger... 3 27.03.2017 - Fjerde farve (krav), runde 3... 4 20.03.2017

Læs mere

De vigtigste færdselsregler for Bridgevejen:

De vigtigste færdselsregler for Bridgevejen: De vigtigste færdselsregler for Bridgevejen: Meldetabel. Honnører er: Es, Konge, Dame, Bonde A:Der tælles point for honnører (HP) Es = 4 HP Konge=3 (HP) Dame=2(HP) Bonde=1(HP) B:Er parret enige om en trumffarve,

Læs mere

Offensivt. Systemaftale SW-SQ Side 1 af 6

Offensivt. Systemaftale SW-SQ Side 1 af 6 Offensivt 1 12+, X(4), firfarver nedefra. Med en god farve kan der åbnes med helt ned til 10 Efter oplysningsdobling: RD: 10+ Andet: spærrende,

Læs mere

2 med forskellige svarsystemer

2 med forskellige svarsystemer med forskellige svarsystemer Lad os begynde med at fastslå at -åbningen i virkeligheden er en dårlig ide. Den tager jo meldeplads fra os selv. Det strider mod det generelle princip at gode kort meldes

Læs mere

LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING

LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING Til slut under de generelle principper skal vi beskæftige os med regnskabet og begreberne I Farezonen og Udenfor Farezonen

Læs mere

X Y - Sans. Et supplement til de gode konventioner som svar på åbningsmeldinger i sans.

X Y - Sans. Et supplement til de gode konventioner som svar på åbningsmeldinger i sans. December 2011 X Y - Sans Et supplement til de gode konventioner som svar på åbningsmeldinger i sans. Vi har alle tit været i meldesituationen 1-1 - 1 ut, uden indblanding fra modstanderne. Åbner viser

Læs mere

Forsvarsmeldinger I. Indmeldingen

Forsvarsmeldinger I. Indmeldingen Forsvarsmeldinger I Vi har i dette kursusforløb hidtil beskæftiget os fortrinsvis med åbnings- og svarmeldinger mellem det makkerpar, der er i offensiven. Vi har kun strejfet den konkurrence, der ligger

Læs mere

Tekst til Klassiske Meldeproblemer. Åbner har og minimum

Tekst til Klassiske Meldeproblemer. Åbner har og minimum 1 Tekst til Klassiske Meldeproblemer Åbner har 1-4-4-4 og minimum Hvis åbner har 6 KB76 DB87 ED75 opstår der et problem efter åbning 1, når makker svarer 1. 1ut lover en jævn hånd, 2 antyder en 6-farve

Læs mere

LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET

LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET Få ting i bridge har så stor betydning som åbningsuspillet (det blinde udspil). I Lektion 3 og 7 har du lært, hvilket kort du skal spille ud fra en given farvekombination. Men

Læs mere

LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE

LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE Du har i nogle af de tidligere kapitler set, at man til tider kan melde modpartens meldte farve, hvis man er i "meldenød". Dette er traditionelt et meget vanskeligt

Læs mere

Offensivt. Systemaftale BS-SQ Side 1 af 6

Offensivt. Systemaftale BS-SQ Side 1 af 6 Offensivt 1 12+, X(4), firfarver nedefra. Med en god farve kan der åbnes med helt ned til 10 Efter oplysningsdobling: RD: 10+ Andet: spærrende,

Læs mere

Forsvar mod Spærreåbninger.

Forsvar mod Spærreåbninger. 1 Forsvar mod Spærreåbninger. Når modparten spærreåbner, besidder spærreåbneren svag hånd. Det at niveauet er meget højere end efter åbning 1 træk i farve kompenseres af åbners manglende modspilsstyrke.

Læs mere

LEKTION 2 HONNØRPOINT OG ÅBNING 1UT

LEKTION 2 HONNØRPOINT OG ÅBNING 1UT LEKTION 2 HONNØRPOINT OG ÅBNING 1UT KAPITEL 5. HONNØRPOINT I bridge opererer man med honnørkort - eller blot honnører. Es, konge, dame, bonde (knægt) og 10 betegnes som honnørkort. Nogle gange bruges udtrykkene

Læs mere

KORTLÆSNING. For at du kan blive en god kortlæser, er der fem grundregler, som du skal følge:

KORTLÆSNING. For at du kan blive en god kortlæser, er der fem grundregler, som du skal følge: KORTLÆSNING Kortlæsningens kunst virker måske som magi for dig. Det er sandsynligvis en disciplin, som du ikke har brugt forfærdelig meget tid på. Alligevel er jeg sikker på du bruger den hver gang du

Læs mere

Forsvarsmeldinger II, 1: Forsvar mod fjendens åbning 1ut

Forsvarsmeldinger II, 1: Forsvar mod fjendens åbning 1ut Forsvarsmeldinger II, 1: Forsvar mod fjendens åbning 1ut Brozel én- og flerfarvede indmeldinger mod fjendens 1ut Når fjenden åbner 1ut har de et fintmasket system med Stayman, Jacoby (overføring), kvantitative

Læs mere

Offensiven i konkurrence. Indmelding inden Svarers første melding. Svarers forpligtelse til at holde åbent med mindst 6hp bortfalder ved indmelding.

Offensiven i konkurrence. Indmelding inden Svarers første melding. Svarers forpligtelse til at holde åbent med mindst 6hp bortfalder ved indmelding. 1 Offensiven i konkurrence Denne tekst handler om de systemmæssige og strategiske forandringer offensiven kommer ud for, når defensiven entrer meldingerne. Teksten er begrænset til, at modparten indleder

Læs mere

Spil : 9. Kontrakt : 3 NT i vest Udspil : K

Spil : 9. Kontrakt : 3 NT i vest Udspil : K Spil : 9 Giver : N Zone : ØV 1 Pas Pas 1NT Pas 3 NT Pas Pas Pas SPIL 9 Øst kan ikke melde ind på 2-trinnet med den tynde farve. 1 NT viser 11 14 HP og hold i hjerter. Nu har Øst en naturlig 3 NT med 13

Læs mere

Svage 2-åbninger og svar. Ogust Lebensohl Okuneff *.

Svage 2-åbninger og svar. Ogust Lebensohl Okuneff *. Svage -åbninger og svar. Ogust Lebensohl Okuneff *. Åbningerne / / viser en svag hånd ( ca. - 0 Hp). Oftest med en hæderlig -farve eller mindre god 7 farve. I Zonen helst H T 9 x x x. Hånden har maksimalt

Læs mere

Her er et par tommelfinger-regler:

Her er et par tommelfinger-regler: Om taktik i IMP par Har du ikke ofte prøvet, med stort besvær og knagende hjerne, at vinde 10 stik i 4 ruder, og glædet dig over de 130 point du har vundet? Blot for - når parturneringsregnskabssedlen

Læs mere

ÅBNING 2UT. Der bør åbnes med 2ut på alle jævne hænder. Dermed kan der være 5-farve i major.

ÅBNING 2UT. Der bør åbnes med 2ut på alle jævne hænder. Dermed kan der være 5-farve i major. 1 ÅBIG 2UT Åbning 2ut lover 20-21hp med en jævn hånd. Der bør åbnes med 2ut på alle jævne hænder. Dermed kan der være 5-farve i major. Hvis man åbner 1 træk i major med 5-farve i major og 20-21hp render

Læs mere

Negative doblinger (1) En absolut nødvendighed i udviklingen af dit system fra klubspiller til turneringsniveau... Lars Blakset, Lars Lund Madsen

Negative doblinger (1) En absolut nødvendighed i udviklingen af dit system fra klubspiller til turneringsniveau... Lars Blakset, Lars Lund Madsen Jyderup Bridgeklub Negative doblinger (1) En absolut nødvendighed i udviklingen af dit system fra klubspiller til turneringsniveau... Lars Blakset, Lars Lund Madsen Negative doblinger benyttes i offensiven

Læs mere

Kunsten at skelne en revers. En melding af ny farve er revers, hvis samme spillers først meldte farve, ikke længere kan meldes på 2-trækket af makker.

Kunsten at skelne en revers. En melding af ny farve er revers, hvis samme spillers først meldte farve, ikke længere kan meldes på 2-trækket af makker. 1 Kunsten at skelne en revers Revers i offensiven forekommer, når åbner eller svarer uden spring først melder én farve og derefter en anden farve. Dermed forekommer revers kun i anden melderunde. En melding

Læs mere

Tekst til Klassiske Meldeproblemer Part 2. Åbner har 5-4

Tekst til Klassiske Meldeproblemer Part 2. Åbner har 5-4 1 Tekst til Klassiske Meldeproblemer Part 2 Åbner har 5-4 år åbner har 5-4, er planen i et uforstyrret meldeforløb at åbne i sin 5-farve og dernæst melde sin 4-farve. En sådan plan støder som regel på

Læs mere

Åbners strategi efter aktion i 4. hånd

Åbners strategi efter aktion i 4. hånd 1 Åbners strategi efter aktion i 4. hånd Når 4.hånd entrer meldingerne efter at svarer har meldt ny farve eller 1ut, påvirker det åbners muligheder. Lad os slå fast, at åbner aldrig vil være i en kravsituation.

Læs mere

XYUT. Har det vist sig, at et system baseret på en naturlig fortsættelse er for ringe.

XYUT. Har det vist sig, at et system baseret på en naturlig fortsættelse er for ringe. 1 XYUT Hvis meldeforløbet eksempelvis går: 1 Pas 1 Pas Har det vist sig, at et system baseret på en naturlig fortsættelse er for ringe. Det er nødvendigt med en konvention, der kan: Gøre det muligt at

Læs mere

Åbners anden melding

Åbners anden melding Åbners anden melding Anden gang åbner skal melde, skal åbner forsøge at beskrive sin hånd. Både håndens fordeling af kortene og antallet af point. Inden vi går i gang, vil jeg lige repetere point intervallerne

Læs mere

Spil : 1. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2

Spil : 1. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2 Spil : 1 Giver : N Zone :Ingen 1 NT Pas 2 NT Pas 3 NT Pas Pas Pas 1/17/33 Nord viser maksimum ved at tage imod makkers invitation. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2 I dette

Læs mere

LEKTION 39 OFFERMELDINGER

LEKTION 39 OFFERMELDINGER LEKTION 39 OFFERMELDINGER KAPITEL 107. ALMINDELIGE OFFERMELDINGER Nogle gange (ca. halvdelen!) er det modpartens tur til at have de gode kort. I stedet for at lade de andre spille en udgang eller en slem,

Læs mere

Revers fra Åbner. En melding af ny farve er revers, hvis samme spillers først meldte farve, ikke længere kan meldes på 2-trækket af makker.

Revers fra Åbner. En melding af ny farve er revers, hvis samme spillers først meldte farve, ikke længere kan meldes på 2-trækket af makker. 1 Revers fra Åbner Revers i offensiven materialiserer sig kun i nogle af de tilfælde, hvor åbner uden spring først melder én farve og derefter en anden farve på svarers 1-o-1, 2-o-1 eller 1ut. Eksempel

Læs mere

UNDERVISNING STENBERGS 2 NT her Bekkasin 2 NT Spil : 1. Kontrakt : 7 i nord Udspil : 8

UNDERVISNING STENBERGS 2 NT her Bekkasin 2 NT Spil : 1. Kontrakt : 7 i nord Udspil : 8 Spil : 1 Giver : N Zone :Ingen 1 Pas 2ut Pas 3 Pas 3 Pas 4 Pas 4ut Pas 5 Pas 7 Pas Pas Pas SPIL 1 3ut viser tillæg uden kortfarver. 3 viser single ruder. 4 er et cuebid og viser K eller E. 4 NT er efter

Læs mere

XYUT. Har det vist sig, at et system baseret på en naturlig fortsættelse er for ringe.

XYUT. Har det vist sig, at et system baseret på en naturlig fortsættelse er for ringe. 1 XYUT Hvis meldeforløbet eksempelvis går: 1 Pas 1 Pas Har det vist sig, at et system baseret på en naturlig fortsættelse er for ringe. Det er nødvendigt med en konvention, der kan: Gøre det muligt at

Læs mere

Lad os kigge på hånden ovenover og gennemgå de muligheder, der er for at melde:

Lad os kigge på hånden ovenover og gennemgå de muligheder, der er for at melde: Negative doblinger Du har 7 5 Makker åbner med 1. K B 8 2 Næste hånd melder 1. E 4 3 Hvad melder du T 7 6 2 Lad os kigge på hånden ovenover og gennemgå de muligheder, der er for at melde: 1. 1UT: Forbudt

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

LOVEN OM KONKURRENCE SENERE BALANCERING I DEFENSIVEN

LOVEN OM KONKURRENCE SENERE BALANCERING I DEFENSIVEN LOVEN OM KONKURRENCE 1 Hvis begge makkerpar har fit og omtrent 20 hp hver, har det vist sig, at følgende teser er korrekte i de fleste tilfælde: 1. Lad ikke modparten få kontrakten på 2-trinnet! Hvis modparten

Læs mere

Meldekonkurrence

Meldekonkurrence Meldekonkurrence 19.02. 2011 1. N/- Nord åbner 1, Syd 1, og Nord melder 2 Vest Øst Nogle vil allerede melde 2 som Vest i første Vest Øst KDB107 862 melderunde (Naturlig!), men ellers kommer den (1 ) pas

Læs mere

XY-Sans. 2kl: Udgangsinviterende (ca. 12hp) (eller for at spille 2ru!) 2ru: Udgangskrav (13+)

XY-Sans. 2kl: Udgangsinviterende (ca. 12hp) (eller for at spille 2ru!) 2ru: Udgangskrav (13+) Jyderup Bridgeklub XY-Sans Denne konvention er med Lars Blaksets ord en af de bedste forbedringer til grundsystemet og efter min mening et uundværligt hjælpemiddel. Vi taler om følgende ofte forekommende

Læs mere

BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 31. marts 2009 FORKORTELSER

BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 31. marts 2009 FORKORTELSER BRIDGE Mogens Esrom Larsen 31. marts 2009 FORKORTELSER B bonde D dame eller dobler E es f farve H, hjerter hp honnørpoint (E=4, K=3, D=2, B=1) K, klør eller konge k kontrol, K=1 k, E=2 k M major m minor

Læs mere

Lynbridge 1.04. EasyBridge & Lynbridge

Lynbridge 1.04. EasyBridge & Lynbridge Lynbridge 1.04 EasyBridge & Lynbridge Udviklet af Torben Kelså 15-04-2012 Indhold Indledning... 3 Om EasyBridge... 3 Kapitel 1- Spillets gang... 3 Sådan spiller du EasyBridge... 3 Kapitel 2 - Kortvurdering

Læs mere

NB: Alle eksempler i dette opslag bygger på at man spiller sans, så meldeforløbet 1x - 1y, 1ut viser hp.

NB: Alle eksempler i dette opslag bygger på at man spiller sans, så meldeforløbet 1x - 1y, 1ut viser hp. Bridge Konventioner Søg Sansåbninger og svar * X-Y-sans https://bridge.kromann.info/convention/1000393 NB: Alle eksempler i dette opslag bygger på at man spiller 12-14 sans, så meldeforløbet 1x - 1y, 1ut

Læs mere

Månedens udfordring, oktober 2017

Månedens udfordring, oktober 2017 I spiller hold og du sidder Syd med: Månedens udfordring, oktober 2017 Ø/V er alene i zonen, og din makker åbner i 3. hånd med 1 UT (15-17 HP). Hvad melder du nu? Spillet er spil 19 fra anden aften i den

Læs mere

BRIDGE MELDESYSTEMET. Mogens Esrom Larsen 29. august 2011 FORKORTELSER

BRIDGE MELDESYSTEMET. Mogens Esrom Larsen 29. august 2011 FORKORTELSER BRIDGE MELDESYSTEMET Mogens Esrom Larsen 29. august 2011 FORKORTELSER E es K konge D dame B bonde T 10 x styrvolt U uden trumf spar hjerter ruder klør Dbl dobler (i spilleksemplerne dog D) P pas kunstig

Læs mere

LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL

LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL Modspillet betegnes ofte som bridgens stedbarn, da det regnes som den van-skeligste del af spillet. Allerede i Lektion 4 stiftede du første gang bekendtskab med nogle

Læs mere

Indmeldinger, doblinger og svar 1. juli 2013.

Indmeldinger, doblinger og svar 1. juli 2013. Indmeldinger, doblinger og svar 1. juli 2013. Forudsætninger. Deltagelsen i dette kursus i konventioner er en fortsættelse af to tidligere afholdte, hvori bl.a. forsvarsmeldinger blev gennemgået. Vi forudsætter

Læs mere

Crowhurst, Fortsættelse og eksempler

Crowhurst, Fortsættelse og eksempler Noter fra undervisning i mandagsklubben Indhold 23.01.2017 Crowhurst, Fortsættelse og eksempler... 1 16.01.2017 Crowhurst, Forsvar mod åbning multi 2... 3 02.01.2017 Negative doblinger 3)... 3 05.12.2016

Læs mere

SLEMTEORI. Når et makkerpar overvejer lilleslem, er der principielt 4 betingelser, der skal være opfyldt: 1. Der skal være stik nok.

SLEMTEORI. Når et makkerpar overvejer lilleslem, er der principielt 4 betingelser, der skal være opfyldt: 1. Der skal være stik nok. SLEMTEORI 1 Når et makkerpar overvejer lilleslem, er der principielt 4 betingelser, der skal være opfyldt: 1. Der skal være stik nok. Det er de to hænders samlede styrke, der danner grundlag for at stikpotentialet

Læs mere

LEKTION 15 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (16-18)

LEKTION 15 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (16-18) LEKTION 15 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (16-18) I denne lektion ser vi udelukkende på hænder med 16-18 point, de såkaldte mediumshænder. Vi følger stadigvæk prioriteringen fra sidste lektion: 1. Støt

Læs mere

Danmarks Bridgeforbund. Alertregler

Danmarks Bridgeforbund. Alertregler Danmarks Bridgeforbund Alertregler Pr. 1. januar 2008 Indledning Dette hæfte beskriver DBF s nye alertregler, som trådte i kraft den 1. september 2007, og som blev revideret pr. 1. januar 2008. Reglerne

Læs mere

LANDY. Indmelding 2 på 1ut

LANDY. Indmelding 2 på 1ut 1 LANDY Hvis modparten åbner med 1ut, er det i længden bedst at komme aggressivt ind i meldingerne, når vi besidder majorfarverne. Det vil ofte ikke være givtigt at lade modparten sejle med 1ut, og hvis

Læs mere

Månedens udfordring, maj 2018

Månedens udfordring, maj 2018 Månedens udfordring, maj 2018 Det er sidste aften i årets parfinale. Du er som Vest blevet spilfører i 5 Ru: N spiller spar ud til esset i S, der fortsætter i spar. Du trumfer og trækker trumf E og K,

Læs mere

Søndagskursus Birkerød: Parturneringstaktik i kampen om delkontrakten

Søndagskursus Birkerød: Parturneringstaktik i kampen om delkontrakten Indledning Dagens emne skal lære jer at tænke bridge på en lidt anden måde. Det drejer sig ikke primært om, hvad I kan vinde, men både om hvad I kan vinde, og hvad modparten kan vinde. En stor del af det

Læs mere

Den Moderne Taberberegning. Honnørpoint er en god metode at vurdere sin hånd efter med to jævne hænder over for hinanden.

Den Moderne Taberberegning. Honnørpoint er en god metode at vurdere sin hånd efter med to jævne hænder over for hinanden. Den Moderne Taberberegning I mange år har de fleste bridgespillere kun benyttet "honnørpoint" og "fordelingspoint". Det har virket udmærket - og virker stadigvæk udmærket. Honnørpoint er en god metode

Læs mere

LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER

LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER LEKTIO 5 PILFØRIG I AKOTRAKTER elv om det er meget vanskeligt at opstille entydige regler for spilføringen, er der nogle principper, der næsten altid kan følges i sanskontrakter: 1. Tæl dine topstik 2.

Læs mere

1 SVÆR(ERE) SPILFØRING

1 SVÆR(ERE) SPILFØRING Lyngby foråret 2019: Bliv en bedre spilfører II Side 1 1 SVÆR(ERE) SPILFØRING Indholdsfortegnelse 1 Svær(ere) spilføring 1 1.1 Farvebehandling 1 1.2 Den farlige hånd 2 1.3 Spil på bedste chance 4 1.3.1

Læs mere

K Q J K J

K Q J K J Bord 1 ord = Giver Zone: Ingen A 7 Q 5 9 9 6 5 K Q J 10 9 6 6 K J 10 8 8 5 A K 9 8 A 10 8 7 A Q 7 J 10 7 6 K Q J 5 ; ; ; ; 1 ; Par 100: 1 * 1. trin i svarerraketten. **. trin i åbnerraketten. 1 X(1+) 1ut(6-10)

Læs mere

Månedens udfordring, december 2016

Månedens udfordring, december 2016 Månedens udfordring, december 2016 Læg noget hen over østs og vests hænder nedenfor. Du er kommet i 3 UT med Sp 5 ud. Meldeforløbet har afsløret, at øst har under en åbning med 6-farve i hjerter! Spilleplan?

Læs mere

Lynbridge EasyBridge & Lynbridge

Lynbridge EasyBridge & Lynbridge Lynbridge 1.07 EasyBridge & Lynbridge Udviklet af Torben Kelså 27-10-2014 Indhold Indledning... 3 Om EasyBridge... 3 Kapitel 1- Spillets gang... 3 Sådan spiller du EasyBridge... 3 Kapitel 2 - Kortvurdering

Læs mere

Udkast: Den lille grønne BridgeBog - Anne Grete

Udkast: Den lille grønne BridgeBog - Anne Grete Indholdsfortegnelse Hvordan lærer jeg bridge?... 2 AT TÆLLE POINT... 3 KONTRAKTEN så spiller vi den!... 3 ÅBNINGSMELDINGER... 5 ÅBNING i en farve: 12-21HP... 5 Svar på åbning 1 i farve:... 6 ÅBNING med

Læs mere