Indledning INDHOLD DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

Transkript

1 1 Indledning Hvad er velfærdsinnovation? spurgte en ven i festligt lag, da vi fortalte ham om denne bog. Det lyder som endnu et luftigt begreb, som ledelseskonsulenter bruger for at få noget at leve af. Skal vores velfærd nu også til at være et produkt, der kan sælges? Først kunne vi ikke undgå at trække på smilebåndet, for vores ven har jo ret; velfærdsinnovation er et stort og luftigt begreb, som bruges til at dække alt fra ændringen af en arbejdsproces i en kommune til en fuldstændig digitalisering af statens kontakt med landets borgere. Ligeledes har han ret i, at innovation indtil nu primært har været forbundet med private virksomheder og deres forsøg på at skabe sig konkurrencefordele i forhold til andre på markedet. Innovation har først inden for de seneste 10 år været sat i forbindelse med velfærd og har vundet indpas i den offentlige sektor. Kombinationen af de to ord velfærd og innovation gav vores ven den association, at vores allesammens velfærd nu også skal sættes til salg. Heller ikke dér var han nu helt gal på den, fordi der faktisk kan ligge et stort eksportpotentiale i at få de danske velfærdsmodeller konceptgjort og salgbare. Det er ikke det, der er udgangspunktet, men det er muligt. Efter at have smilet færdigt måtte vi op på hesten igen og forklare ham, hvad velfærdsinnovation så er. Det er altid godt at skulle fortælle noget kort. Specielt til en fest, ellers smutter personen hurtigt videre til nogle andre mere spændende personer at snakke med. Kort fortalt er velfærdsinnovation nye ideer 7

2 V E L F Æ R D S I N N O V A T I O N til forbedring af velfærden i et samfund. Hvor innovation i den private sektor er rettet mod at øge salg for virksomheden, så er innovation på velfærdsområdet rettet mod at skabe forbedringer for samfundet og borgerne heri. Det kan være ved at gøre velfærdsydelserne billigere, så borgerne enten kan modtage flere af dem eller betale mindre i skat. Eller det kan være ved at ændre velfærdsydelserne på en sådan måde, at borgerne oplever en større kvalitet og livsværdi. Velfærdsinnovation handler om at nytænke de politikker, ydelser (et andet ord for produkter), processer og teknologier, som er med til at skabe materielle og immaterielle goder for borgerne i et samfund. Så når ordet velfærd sættes foran innovation, så skal du helst få den association, at det handler om at udvikle og forandre indretningen af vores velfærdssamfund. Kan vi finde nye løsninger, så vi kan få mere velfærd for de samme eller færre penge? Hvordan kan sundhedssektoren indrettes, så patienterne oplever en større tilfredshed med deres behandlingsforløb, og så de koster mindre? Kan der ændres på vores uddannelsessystem og skolerne, så vores børn og unge lærer noget mere, samtidig med at lærerne og eleverne synes, at det er federe at skulle møde hver dag på skolen? Og for alle dem, der i dag er på overførselsindkomster med alle de sociale problemer, det ofte medfører, må det være muligt at finde nye løsninger, så samfundets behov for arbejdskraft kan gå hånd i hånd med en større livsglæde hos personen, som skifter overførselsindkomsten ud med en tjent månedsløn. Selvfølgelig er det muligt, men det kommer ikke af sig selv. Velfærdsinnovation skal trænes som alt andet, før man bliver god til det. Vi befinder os i begyndelsen af en periode, hvor velfærdsinnovation går fra at være reserveret til et domæne for de kreative konsulenter til at være mainstream for alle dele 8

3 I N D L E D N I N G af vores velfærdssystem. Vi er først ved at få øjnene op for potentialerne i at gentænke vores velfærdssamfund. Der er så mange ting, vi tager for givet, men som ikke behøver at være på den måde. Hvad hvis vi ved at gentænke vores arbejde med kriminelle kunne få nogle af dem til at ændre livsbane. Det ville spare samfundet for millioner og samtidig formodentlig give den kriminelle en højere livskvalitet. Det samme gælder for sundhedsvæsenet. Ved at gøre op med vores forståelse af, hvordan et behandlingsforløb skal se ud, kan der både spares ressourcer og opnås bedre resultater. Det er ved at gå op for os, men slet ikke i tilstrækkeligt omfang og slet ikke så systematisk, som det burde ske. Denne bog vil gerne bidrage til, at velfærdsinnovation bliver en integreret del af arbejdet for alle, der er beskæftiget med at udvikle og levere velfærdsydelser. Velfærdsinnovation skal være mainstream og ikke noget, som foregår på sidelinjen eller er reserveret til skåltalerne. Men hvorfor oplever vi dette behov for velfærdsinnovation, og er det overhovedet nødvendigt? Til den sidste del af spørgsmålet først: Svaret er klart ja, der er et kæmpe behov for innovation i vores velfærdssystem. Årsagen er, at vi simpelthen ikke har råd til at køre videre med den velfærdsmodel, som vi har skabt. Den koster for meget, og der skal bruges for mange mennesker til at skabe den velfærd, som vi har vænnet os til. Mennesker, som vi lige om lidt slet ikke har til rådighed, hvis den demografiske udvikling fortsætter som hidtil: Der vil være alt for få unge mennesker til at betale for og levere velfærden til et stigende antal ældre. Ligeledes sætter teknologien konstant nye og dyrere rammer for, hvad det er muligt at gøre fx i form af behandlinger inden for sundhedsvæsenet. Der er også en generel kulturel forandring i gang, hvor vi som samfundsborgere sætter større krav til kvaliteten i ydelserne 9

4 V E L F Æ R D S I N N O V A T I O N og ønsker en mere individuel behandling. Men især på grund af økonomi og demografi er vi nødt til at gentænke den måde, velfærdsmodellen fungerer på. Den skal være billigere og mindre personaletung. Her bare et par tal, som beskriver udfordringen: I løbet af de næste år vil den demografiske udvikling i Danmark betyde, at antallet af ældre vil stige. Danmarks statistik 1 har beregnet, at antallet af personer på 65 år og derover vil vokse med personer (81 %), nemlig fra i 2006 til omkring år I samme periode vil folketallet i den erhvervsaktive aldersgruppe (25-64 år) falde med (14 %), nemlig fra i dag til Det er en kolossal samfundsmæssig udfordring, som får finanskriser til at blegne. Derfor kommer begrebet velfærdsinnovation meget belejligt som en overordnet forklaringsramme for de ændringer, vi er vidne til i disse år. Men det er netop en overordnet forklaringsramme, som kan dække rigtig mange ting. Så vores ven fra festen har ret i, at begrebet om velfærdsinnovation kan virke luftigt, men at det primært er for ledelseskonsulenter, har han ikke ret i. Dertil er nødvendigheden af ændringer i velfærdssamfundet alt for presserende. Den danske velfærdsmodel At der er tale om et behov for forandringer, er der således ikke tvivl om, men hvad retter disse forandringer sig imod? For at kunne svare på det, må vi kigge på nogle hovedelementer i vores velfærdsmodel. Her i meget kort form. 2 Modellen er kendetegnet ved at være politisk styret. Det er folketingsog kommunalpolitikere, som grundlæggende bestemmer, hvad den fælles samfundskasse skal bruges til. Hvor mange 10

5 I N D L E D N I N G penge der skal bruges på overførselsindkomster, hvor mange på folkeskolen, sygehus osv. Derudover fastsætter de også, hvilke ydelser borgerne kan få, og hvilket serviceniveau de kan forvente. Når de overordnede økonomiske og lovgivningsmæssige rammer er på plads, så er der en myndighedsside og en leveranceside. Myndighedssiden handler om, at der er nogle, som fastsætter og kontrollerer den mere præcise udmøntning af lovgivningen. Fx hvilke typer af behandlinger som sundhedsvæsenet må gennemføre, og hvilke rettigheder patienter har i forhold til deres genoptræning. Denne myndighedsfunktion varetages af forskellige offentlige organisationer såsom ministerier, styrelser, kommunalforvaltninger og regionskontorer. Så er der leverancen af velfærdsydelser. Vores velfærdsmodel er kendetegnet ved, at det altovervejende er offentlige institutioner, der leverer velfærdsydelser. Kommunale folkeskoler leverer undervisning, regionale hospitaler behandler patienter, og en statslig styrelse udbetaler godtgørelse for arbejdsskader. Sådan behøver det dog ikke at være. I mange lande er disse funktioner på private hænder. Det kender vi også i Danmark med fx privathospitaler, skoler og private aktører på hjemmehjælps- og beskæftigelsesområdet. Alligevel er det overordnede billede, at det i dag er offentlige institutioner/organisationer/ virksomheder, der også står for at levere velfærdsydelserne. Endelig er der os som borgere. Vi forventes at betale for gildet gennem vores skatte- og brugerbetalinger og at gå aktivt ind i skabelsen af velfærdsydelsen. Fx betragtes det som naturligt, at vi laver vores lektier for at støtte op under undervisningen, eller at vi laver de øvelser, som fysioterapeuten har lært os, som en del af genoptræningen. 11

6 V E L F Æ R D S I N N O V A T I O N Pointen med denne ultrakorte gennemgang af elementerne i velfærdsmodellen er, at fornyelsen kan rette sig mod mange forskellige elementer i modellen. Velfærdsinnovation kan derved handle om at forny de politikker, som styrer et område, eller blot forny den måde, politikkerne bliver skabt på. Eksempelvis arbejdes der mange steder på at få borgere inddraget på en helt anden og direkte måde i udformningen af fx en kulturpolitik i en kommune. 3 Hvor det før blot var et anliggende for de valgte politikere, så ses det flere og flere steder både, at delelementer lægges ud med henblik på at få ideer fra borgere, og at enkeltafgørelser om, hvorvidt kommunen fx skal have en skøjtebane, eller hele politikker som en kulturpolitik kommer til afstemning blandt kommunens borgere på nettet. Velfærdsinnovation kan derudover handle om den måde, velfærdsydelserne skabes på. Hvilke arbejdsprocesser og teknologier bruges af jobcentrene til at få folk i arbejde? Eller hvordan er rehabiliteringsforløbet for en hoftepatient organiseret? En velfærdsydelse kan være mange forskellige ting, alt fra en tilladelse til at kunne udskænke alkohol eller få kørekort over undervisning på universitetet til støvsugning i hjemmet. Alt sammen er velfærdsydelser, der skabes af nogle organisationer, som har indrettet sig på en bestemt måde og med brug af nogle bestemte redskaber og teknologier samt med nogle arbejdsprocesser, der konkret skal realisere, at der faktisk leveres en ydelse til borgeren. Ligeledes kan velfærdsinnovation handle om den måde, hvorpå borgeren inddrages i realiseringen af ydelsen. Og så er der jo innovation i forhold til selve velfærdsydelsen. I traditionel innovationslitteratur tales der ikke om ydelser, men om produkter. Det handler om, hvordan produkter bliver gentænkt og tilføjet nye egenskaber, som gør dem ekstra attraktive på markedet. Fx hvordan et nyt innovativt produkt 12

7 I N D L E D N I N G som iphone n tilbyder nogle helt nye muligheder, som får alle til at købe den i forhold til andre produkter på markedet. Men i relation til velfærd, så kan der være tale om konkrete produkter, fx i form af et nyt kunstigt knæ eller en bygningstilladelse. Som oftest vil der dog nærmere være tale om koncepter eller forløb med et større eller mindre immaterielt indhold. Et behandlingsforløb kan eksemplificere det: En ældre hjemmeboende borger skal have et nyt knæ. I stedet for som tidligere først at blive undersøgt og opereret et sted på hospitalet, indlagt et andet sted på hospitalet og genoptrænet ude i kommunen, så kan hele processen varetages af et samarbejdende team med deltagere både fra hospitalet og de kommunale genoptræningsinstitutioner. 4 Derved planlægges hele behandlingsforløbet i et samarbejde med større koordination og tilfredshed for borgeren og med det resultat, at borgeren er indlagt i kortere tid og kommer hurtigere igennem genoptræningen til glæde for hospitalets og kommunens økonomi. I dette eksempel er selve produktet i form af det nye knæ og operationen en lille del, mens al organiseringen og arbejdsgangene omkring selve indgrebet fylder hovedparten. Som det vil fremgå af bogens mange eksempler, så er et gennemgående træk ved velfærdsinnovation, at der er mange forskelligartede og komplekse omstændigheder og relationer, der skal tænkes med, før selv den bedste ide eller ydelse reelt kan komme til at skabe værdi for samfundet. Innovation Værdi er netop nøglen til forståelse af innovation. Det er først muligt at tale om innovation, hvis den skaber værdi for nogen. Følgende simple huskeregel kan bruges til at skelne innovation 13

8 V E L F Æ R D S I N N O V A T I O N fra iderigdom og kreativitet: Den kreative ideskabelse bliver først til innovation, hvis ideen bliver implementeret og skaber værdi for nogen. Da innovationsbegrebet første gang blev brugt for cirka 100 år siden, så var det for at beskrive drivkraften i de kapitalistiske samfund. 5 At entreprenørers og virksomheders evne til at innovere og konstant frembringe nye produkter satte en dynamik i gang, som fik samfundet til at udvikle sig. Værdien blev skabt for virksomheden og for samfundet som helhed. Denne grundlæggende forståelse af innovation har holdt sig levende i alle årene, selvom samfundsdimensionen trådte noget i baggrunden og begrebet i stigende grad blev brugt med sigte på enkeltvirksomheder og deres evne til at udkonkurrere andre virksomheder gennem produktinnovation. Innovation har været forbundet med forskning, teknologi og produkter. Nogle forskere har arbejdet på at udvikle en ny teknologi, som omsat til produkter har nået kunderne og skabt en større værdi i form af større livskvalitet og/eller effektivitet m.m. Værdien for virksomheden er større markedsandele og større profit. En forholdsvis simpel forståelsesramme. Med velfærdsinnovation er det noget mere komplekst. Ikke alene skal værdiskabelsen forstås bredere, fordi den ikke altid kun kan opgøres i penge, men fx også i bedre ressourceudnyttelse, mere demokratiske processer eller større borgertilfredshed. 6 Der er heller ikke altid tale om brug af forskning og teknologi som grundlag for en velfærdsinnovation. Det kan sagtens være en anden involvering af patienten i eget behandlingsforløb eller skabelsen af en socialøkonomisk virksomhed, der giver arbejde til borgere med autisme, som ellers ville være på overførselsindkomst. Med andre ord behøves der hverken at ligge forskning eller ny teknologi til grund, før en innovation kan skabe ny værdi på velfærdsområdet. Denne indsigt er ikke bare sket vedrørende 14

9 I N D L E D N I N G velfærdsinnovation, men generelt i forbindelse med brugen af innovationsbegrebet. Heller ikke private virksomheder behøver at have fået et nyt grundstof for at skabe værdi ud fra en ny ide. Den amerikanske cafégigant Starbucks har hverken opfundet kaffen eller en ny måde at brygge den på, men har formået at pakke selve produktet ind i et koncept, som mange mennesker gerne vil identificeres med. Derved har Starbucks-ejerne tilført deres produkt en yderligere immateriel værdi. Problemet med innovation som begreb er, at det næsten er blevet for slidt, før det overhovedet nåede velfærdsområdet. Enhver statslig styrelse, kommune eller institution har mindst et afsnit i deres strategi, der handler om, hvor innovativt organisationen agerer og udvikler sig. Og det indhold, innovation som begreb skal lægge ryg til, er heller ikke småting, og de kreatives sprogbrug har haft frit spil med termer som fritstående accelererende innovationsplatforme og triple helix innovation. Der er ikke så meget at sige til, at folk bliver lidt trætte i øjnene, når talen falder på innovation eller velfærdsinnovation for den sags skyld. Men det bør ikke være på den måde, fordi fremtiden for vores velfærdssamfund faktisk står og falder med, at vi formår at forny det. Som det fremgår af tilstandene i mange lande er vores velfærd langtfra en naturgiven ting. De fleste mennesker i Angola kan kun drømme om en flig af det velfærdssamfund, vi tager for givet. Samfundet kan sagtens indrettes, så velfærden primært er op til den enkelte og dennes økonomiske udgangspunkt. Skal vi fortsat have et internationalt konkurrencedygtigt velfærdssamfund, så skal ydelserne skabes billigere, være bedre og tilfredsstille borgernes forventninger på nye måder. Måske kan vi ligefrem stå i den situation, som vores ven spurgte til, dvs. at vi kan eksportere disse nye løsninger på velfærdsområdet til resten af verden? 15

10 V E L F Æ R D S I N N O V A T I O N Hvorfor en bog om velfærdsinnovation? Eller spørgsmålet kunne lyde, hvorfor endnu en bog om velfærdsinnovation? Selvom vi står på tærsklen til en periode, hvor der vil ske store forandringer i vores velfærdssamfund, hvilket i sig selv berettiger, at det er værd at læse om og arbejde med velfærdsinnovation, så er vi jo ikke de første, der skriver om det. Der findes allerede en række udmærkede bøger, som på forskellig vis beskriver velfærdsinnovation. 7 Alligevel har vi selv manglet en samlet og overskuelig indføring til emnet, der på samme tid kunne give et indblik i begrundelserne for, hvorfor velfærdsinnovation er kommet på alles læber, en beskrivelse af, hvad der ligger i begrebet, og hvad man kan gøre for at skabe velfærdsinnovationer, samt hvilke potentialer og begrænsninger der er ved selvsamme velfærdsinnovationer. Så alene ud fra det gode egoistiske princip, at man underviser i eller skriver om det, man gerne selv vil lære, har vi skrevet denne bog. Samtidig har vi dog den tro, at vi ikke er alene om at have et sådant behov for en samlet og forholdsvis kortfattet introduktion til velfærdsinnovation. I regeringens seneste innovationspolitik 8 og i de fleste anbefalinger for at løfte innovationskompetencen 9 står uddannelse højt på ønskelisten. Der er for lidt viden om innovation og for lidt praktisk erfaring med, hvordan innovation praktisk gribes an. Anbefalingen er, at det skal fylde meget mere i uddannelsessystemet, helt fra de sidste år i folkeskolen over gymnasieniveauet til de videregående uddannelser. Uden et løft i vores viden om innovation og entreprenørskab kan vi ikke forvente, at iværksætter- og fornyelseskulturen i samfundet ændrer sig. Set i lyset af disse års krisetider med virksomhedskonkurser og stor jobmangel, så bliver vi nødt til at skabe jobbene selv. Vi kan ikke regne med, at nogle andre sørger for væksten og beskæftigelsen i Danmark. 16

11 I N D L E D N I N G Initiativet skal komme flere steder fra, og her hjælper det, hvis man allerede tidligt i uddannelsessystemet har opnået viden om og fået erfaringer med at ideudvikle, lave forretningsplaner og realisere dem. Velfærdsområdet er ingen undtagelse. Som beskrevet ovenfor, står vi ved en skillevej, hvor velfærden nu skal realiseres på en anden måde end hidtil. En måde, hvorpå den offentlige sektor ikke skal være eneleverandør af velfærdsydelser. Private virksomheder, selvejende institutioner og fx frivillige organisationer kan og vil formodentlig komme til at spille en meget større rolle. Igen vil dette skift blive befordret af, at langt flere ved noget om og har erfaringer med velfærdsinnovation. Her tænker vi ikke mindst på de mange unge mennesker, der er i gang med deres uddannelse og snart kommer ud og arbejder med velfærdsydelser på forskellig vis. Få universitetsstudier har i dag velfærdsinnovation på studieplanen. Det er lidt hyppigere tilfældet på erhvervsakademierne. Heller ikke hos den allerstørste gruppe af kommende velfærdsmedarbejdere, nemlig de studerende på en professionshøjskole, fylder velfærdsinnovation særligt meget i deres uddannelse. Du kan sagtens blive fx sygeplejerske, socialrådgiver eller lærer i dag uden at have stiftet bekendtskab med velfærdsinnovation på anden måde end i en skåltale til dimissionen. Det mener vi er forkert, når man ser på behovet for fornyelse af velfærdssamfundet. Formålet med denne bog er derfor at bidrage til at udbrede kendskabet til velfærdsinnovation. Vi mener, at vi i langt højere grad end i dag bør forny vores måde at indrette vores velfærdssamfund på. Jo hurtigere, jo bedre. For demografien i Danmark skriger på det, og konkurrencesituationen i den globale verden gør det samme. Skal vi fortsat have et velfærdssamfund på første klasse i Danmark, så skal vi blive ved med at udvikle 17

12 V E L F Æ R D S I N N O V A T I O N vores samfund, og her vil mere velfærdsinnovation være en af nøglerne. I disse år begynder arbejdet med innovation inden for velfærdsområdet at brede sig, men der mangler fortsat viden om, hvordan velfærdsinnovation kan gribes an, og hvordan vi mere systematisk kan lære af hinandens erfaringer. Begge dele er nødvendigt for, at vi frem for spredte innovationsforsøg kan få en reel bevægelse i gang med at forny velfærdssamfundet. Det er med ønsket om at sætte yderligere gang i bevægelsen, at vi har skrevet denne (endnu en bog) om velfærdsinnovation. Det er således bogens særlige ambition at gøre det nemmere for nuværende og kommende velfærdsmedarbejdere at få en hurtig og overskuelig introduktion til velfærdsinnovation. Med nuværende velfærdsmedarbejdere tænker vi særligt på de store medarbejdergrupper, som i dag arbejder i velfærdens frontlinje på hospitaler, skoler og sociale institutioner m.fl. i landets kommuner og regioner samt i de statslige myndigheder. Det kan være den sygeplejerske, fysioterapeut, lærer og sagsbehandler, der er i gang med at levere velfærdsydelserne, eller det kan være de udviklingskonsulenter og ledere, som har til opgave at skabe de rigtige rammer for, hvordan velfærdsydelserne leveres. Endelig kan det være de politikere, der fx beslutter, hvilket serviceniveau der er råd til. Med kommende velfærdsmedarbejdere tænker vi på dem, der er i gang med en uddannelse på et gymnasium, erhvervsakademi, universitet og ikke mindst på en professionshøjskole. Som anført ovenfor, så er en af årsagerne til den manglende fornyelses- og iværksætterkultur, at man ikke stifter bekendtskab tidligt nok med innovationsmetoder og ikke lærer nok om det i praksis. Denne bog kan bidrage til at udbrede kendskabet til velfærdsinnovation ved at indgå i pensum. Når vi skriver, at det 18

13 I N D L E D N I N G er ekstra relevant for uddannelserne på professionshøjskolerne, så er det, fordi de udgør den største uddannelsesinstitution for velfærdsområdet, og fordi disse uddannelser i særlig grad kan forbinde det konkrete arbejde med at levere velfærdsydelserne med forandringen af dem. Bogen er spækket med eksempler, som gerne både skulle eksemplificere de mere videnstunge dele af teksten og vise, at mulighederne for at realisere innovationer af vores velfærd er mangfoldige. Samtidig har vi forsøgt at vise, på hvilken måde det er muligt selv at komme i gang med at innovere det velfærdsområde, man arbejder inden for. Ligeledes mener vi, at det er vigtigt at bevare sin gode kritiske sans i relation til velfærdsinnovation. Selvom innovation nærmest er blevet udråbt som den nye redningskrans, der med et trylleslag kan sikre velfærdssamfundets overlevelse i den globale konkurrence, så er det afgørende at have et realistisk blik på, hvad velfærdsinnovation kan og ikke kan. Der er allerede blevet brændt store penge af på luftige konferencer om accelererende innovative platforme, uden at det konkret har forbedret velfærden for andre end dem, der deltog i konferencen. Det er der ikke råd til længere. Nu er der heldigvis allerede et langt større fokus på, at velfærdsinnovation skal vise sit værd. Vores holdning er, at tankesættet og metoderne fra velfærdsinnovation bør være mere udbredte. For os er det ikke vigtigt, at der er en helt bestemt forståelse af velfærdsinnovationsbegrebet eller en helt bestemt model til at arbejde efter, som bruges. Det er tankesættet og ambitionen om at ville gentænke måden, vi skaber velfærden på, der betyder noget for os. Derfor har vi koncentreret os om at arbejde med en bred definition af velfærdsinnovation og om at præsentere en række modeller og metoder i bogen. Vi præsenterer samtidig, hvorfor og hvordan 19

14 V E L F Æ R D S I N N O V A T I O N man bør forholde sig kritisk til begrebet og brugen af det, samt hvordan det er blevet misbrugt, men vores grundlæggende holdning er: Vi skal have mere gang i innovationsbevægelsen på velfærdsområdet. Forhåbentlig vil du finde inspiration og lyst til at bidrage til, at dette sker, når du har læst i denne bog. Bogens opbygning og forløb Bogen har tre dele med hver to til fire kapitler. I den første del (Baggrund og teori) vil vi introducere til baggrunden for, at velfærdsinnovation er kommet så højt på den politiske dagsorden, og give et teoretisk overblik over innovationsbegrebets historie og udvikling. I kapitel 2 vil vi således se på innovationsbegrebets bevægelse fra udelukkende at blive brugt i den private sektor til at fylde mere og mere i debatten om velfærdssamfundets fremtid. Hvorfor og hvornår skete den bevægelse? I kapitel 3 vil vi definere begrebet velfærdsinnovation og se på begrebets historiske udvikling. Hvad er indholdet i velfærdsinnovation, og hvordan adskiller begrebet sig fra andre tilgrænsende begreber såsom fx entreprenørskab? I den anden del (Modeller og metoder) handler det om modeller til velfærdsinnovation, og om hvordan man praktisk kan gå til arbejdet med at innovere på velfærdsområdet? I kapitel 4 gennemgår vi tre forskellige innovationsmodeller; en, som primært bruges i den private sektor, en, som bruges bredt i den offentlige sektor, og endelig en, der specifikt er udviklet til at arbejde med velfærdsinnovation. Formålet er dels at introducere til modellerne og de gennemgående træk i modellerne og dels at vise deres forskellige styrker og svagheder. I kapitel 5 fører vi innovationsmodellerne helt up to date ved at se på de seneste tendenser i arbejdet med velfærdsinnovation. Her vil 20

15 I N D L E D N I N G begreber og metoder om åben innovation, designtænkning og serviceinnovation blive introduceret. I de to næste kapitler bliver vi så mere kogebogsorienterede ved at beskrive nogle konkrete måder, som du kan arbejde med velfærdsinnovation på. Først gennemgår vi i kapitel 6 nogle konkrete eksempler på velfærdsinnovation i kommuner, regioner og staten. Derefter har vi i kapitel 7 udviklet et praktisk 5-fase-redskab til at arbejde ud fra. Vi kalder modellen for PISTI-modellen ud fra de 5 faser (Problem, Ideskabelse, Selektion, Test og Implementering) og beskriver kort et antal konkrete metoder, som kan bruges til at realisere de forskellige faser med. Kapitlet afsluttes med at udpege, hvad der skal til for at lykkes med velfærdsinnovation. I bogens tredje del (Kritik og perspektiver) kaster vi et kritisk blik på velfærdsinnovation og ser på perspektiverne for fremtiden. Kapitel 8 er dedikeret til kritikken af velfærdsinnovation både som begreb og proces. I hvilken udstrækning trækker velfærdsinnovation på allerede kendte redskaber og metoder? Hvad er det egentligt nye? Og hvorfor har velfærdsinnovation ikke vundet den udbredelse og fået den effekt endnu, som man kunne forvente, når det nu er nævnt i samtlige offentlige institutioners strategi? I bogens niende og sidste kapitel ser vi netop på forudsætninger for, at velfærdsinnovation får den udbredelse, som vi mener, der er behov for. Gennem en international perspektivering vil vi argumentere for, at velfærdsinnovation skal fylde meget mere i uddannelsessystemet, og at mulighederne for at skabe innovation på velfærdsområdet skal udnyttes langt bedre fx i offentlige udbud. Vi peger på, hvordan det er muligt at overkomme de barrierer, der hindrer velfærdsinnovation i at blive mere udbredt. Afslutningsvis vil vi pege på den langt større rolle, som den store uddannelsesinstitution på velfærdsområdet, professionshøjskolerne, og de 21

16 V E L F Æ R D S I N N O V A T I O N professionsuddannede kan og burde spille i skabelsen af en velfærdsinnovationsbølge. Bogen kan læses på flere måder. Enten i sin helhed fra den ene ende til den anden eller ved at plukke ud efter, hvor din interesse er størst. Kapitlerne er skrevet, så de godt kan læses hver for sig og ude af den præcise rækkefølge, som de er præsenteret i. Ligeledes har vi tilstræbt os på at skrive i et lettilgængeligt sprog og brugt en række figurer, modeller, eksempler og tekstbokse, som gerne skulle gøre, at indholdet er til at gå til. Er du overordnet interesseret i emnet, så vil vi anbefale, at du tager den fra en ende af. Står du over for at skulle arbejde konkret med at innovere et velfærdsområde eller en velfærdsydelse, så vil vi anbefale dig at gå direkte til PISTI-modellen i kapitel 7 eller fokusere på de lidt mere udfoldede eksempler i kapitel 6. 22