Indledning INDHOLD DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning INDHOLD DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES"

Transkript

1 1 Indledning Hvad er velfærdsinnovation? spurgte en ven i festligt lag, da vi fortalte ham om denne bog. Det lyder som endnu et luftigt begreb, som ledelseskonsulenter bruger for at få noget at leve af. Skal vores velfærd nu også til at være et produkt, der kan sælges? Først kunne vi ikke undgå at trække på smilebåndet, for vores ven har jo ret; velfærdsinnovation er et stort og luftigt begreb, som bruges til at dække alt fra ændringen af en arbejdsproces i en kommune til en fuldstændig digitalisering af statens kontakt med landets borgere. Ligeledes har han ret i, at innovation indtil nu primært har været forbundet med private virksomheder og deres forsøg på at skabe sig konkurrencefordele i forhold til andre på markedet. Innovation har først inden for de seneste 10 år været sat i forbindelse med velfærd og har vundet indpas i den offentlige sektor. Kombinationen af de to ord velfærd og innovation gav vores ven den association, at vores allesammens velfærd nu også skal sættes til salg. Heller ikke dér var han nu helt gal på den, fordi der faktisk kan ligge et stort eksportpotentiale i at få de danske velfærdsmodeller konceptgjort og salgbare. Det er ikke det, der er udgangspunktet, men det er muligt. Efter at have smilet færdigt måtte vi op på hesten igen og forklare ham, hvad velfærdsinnovation så er. Det er altid godt at skulle fortælle noget kort. Specielt til en fest, ellers smutter personen hurtigt videre til nogle andre mere spændende personer at snakke med. Kort fortalt er velfærdsinnovation nye ideer 7

2 V E L F Æ R D S I N N O V A T I O N til forbedring af velfærden i et samfund. Hvor innovation i den private sektor er rettet mod at øge salg for virksomheden, så er innovation på velfærdsområdet rettet mod at skabe forbedringer for samfundet og borgerne heri. Det kan være ved at gøre velfærdsydelserne billigere, så borgerne enten kan modtage flere af dem eller betale mindre i skat. Eller det kan være ved at ændre velfærdsydelserne på en sådan måde, at borgerne oplever en større kvalitet og livsværdi. Velfærdsinnovation handler om at nytænke de politikker, ydelser (et andet ord for produkter), processer og teknologier, som er med til at skabe materielle og immaterielle goder for borgerne i et samfund. Så når ordet velfærd sættes foran innovation, så skal du helst få den association, at det handler om at udvikle og forandre indretningen af vores velfærdssamfund. Kan vi finde nye løsninger, så vi kan få mere velfærd for de samme eller færre penge? Hvordan kan sundhedssektoren indrettes, så patienterne oplever en større tilfredshed med deres behandlingsforløb, og så de koster mindre? Kan der ændres på vores uddannelsessystem og skolerne, så vores børn og unge lærer noget mere, samtidig med at lærerne og eleverne synes, at det er federe at skulle møde hver dag på skolen? Og for alle dem, der i dag er på overførselsindkomster med alle de sociale problemer, det ofte medfører, må det være muligt at finde nye løsninger, så samfundets behov for arbejdskraft kan gå hånd i hånd med en større livsglæde hos personen, som skifter overførselsindkomsten ud med en tjent månedsløn. Selvfølgelig er det muligt, men det kommer ikke af sig selv. Velfærdsinnovation skal trænes som alt andet, før man bliver god til det. Vi befinder os i begyndelsen af en periode, hvor velfærdsinnovation går fra at være reserveret til et domæne for de kreative konsulenter til at være mainstream for alle dele 8

3 I N D L E D N I N G af vores velfærdssystem. Vi er først ved at få øjnene op for potentialerne i at gentænke vores velfærdssamfund. Der er så mange ting, vi tager for givet, men som ikke behøver at være på den måde. Hvad hvis vi ved at gentænke vores arbejde med kriminelle kunne få nogle af dem til at ændre livsbane. Det ville spare samfundet for millioner og samtidig formodentlig give den kriminelle en højere livskvalitet. Det samme gælder for sundhedsvæsenet. Ved at gøre op med vores forståelse af, hvordan et behandlingsforløb skal se ud, kan der både spares ressourcer og opnås bedre resultater. Det er ved at gå op for os, men slet ikke i tilstrækkeligt omfang og slet ikke så systematisk, som det burde ske. Denne bog vil gerne bidrage til, at velfærdsinnovation bliver en integreret del af arbejdet for alle, der er beskæftiget med at udvikle og levere velfærdsydelser. Velfærdsinnovation skal være mainstream og ikke noget, som foregår på sidelinjen eller er reserveret til skåltalerne. Men hvorfor oplever vi dette behov for velfærdsinnovation, og er det overhovedet nødvendigt? Til den sidste del af spørgsmålet først: Svaret er klart ja, der er et kæmpe behov for innovation i vores velfærdssystem. Årsagen er, at vi simpelthen ikke har råd til at køre videre med den velfærdsmodel, som vi har skabt. Den koster for meget, og der skal bruges for mange mennesker til at skabe den velfærd, som vi har vænnet os til. Mennesker, som vi lige om lidt slet ikke har til rådighed, hvis den demografiske udvikling fortsætter som hidtil: Der vil være alt for få unge mennesker til at betale for og levere velfærden til et stigende antal ældre. Ligeledes sætter teknologien konstant nye og dyrere rammer for, hvad det er muligt at gøre fx i form af behandlinger inden for sundhedsvæsenet. Der er også en generel kulturel forandring i gang, hvor vi som samfundsborgere sætter større krav til kvaliteten i ydelserne 9

4 V E L F Æ R D S I N N O V A T I O N og ønsker en mere individuel behandling. Men især på grund af økonomi og demografi er vi nødt til at gentænke den måde, velfærdsmodellen fungerer på. Den skal være billigere og mindre personaletung. Her bare et par tal, som beskriver udfordringen: I løbet af de næste år vil den demografiske udvikling i Danmark betyde, at antallet af ældre vil stige. Danmarks statistik 1 har beregnet, at antallet af personer på 65 år og derover vil vokse med personer (81 %), nemlig fra i 2006 til omkring år I samme periode vil folketallet i den erhvervsaktive aldersgruppe (25-64 år) falde med (14 %), nemlig fra i dag til Det er en kolossal samfundsmæssig udfordring, som får finanskriser til at blegne. Derfor kommer begrebet velfærdsinnovation meget belejligt som en overordnet forklaringsramme for de ændringer, vi er vidne til i disse år. Men det er netop en overordnet forklaringsramme, som kan dække rigtig mange ting. Så vores ven fra festen har ret i, at begrebet om velfærdsinnovation kan virke luftigt, men at det primært er for ledelseskonsulenter, har han ikke ret i. Dertil er nødvendigheden af ændringer i velfærdssamfundet alt for presserende. Den danske velfærdsmodel At der er tale om et behov for forandringer, er der således ikke tvivl om, men hvad retter disse forandringer sig imod? For at kunne svare på det, må vi kigge på nogle hovedelementer i vores velfærdsmodel. Her i meget kort form. 2 Modellen er kendetegnet ved at være politisk styret. Det er folketingsog kommunalpolitikere, som grundlæggende bestemmer, hvad den fælles samfundskasse skal bruges til. Hvor mange 10

5 I N D L E D N I N G penge der skal bruges på overførselsindkomster, hvor mange på folkeskolen, sygehus osv. Derudover fastsætter de også, hvilke ydelser borgerne kan få, og hvilket serviceniveau de kan forvente. Når de overordnede økonomiske og lovgivningsmæssige rammer er på plads, så er der en myndighedsside og en leveranceside. Myndighedssiden handler om, at der er nogle, som fastsætter og kontrollerer den mere præcise udmøntning af lovgivningen. Fx hvilke typer af behandlinger som sundhedsvæsenet må gennemføre, og hvilke rettigheder patienter har i forhold til deres genoptræning. Denne myndighedsfunktion varetages af forskellige offentlige organisationer såsom ministerier, styrelser, kommunalforvaltninger og regionskontorer. Så er der leverancen af velfærdsydelser. Vores velfærdsmodel er kendetegnet ved, at det altovervejende er offentlige institutioner, der leverer velfærdsydelser. Kommunale folkeskoler leverer undervisning, regionale hospitaler behandler patienter, og en statslig styrelse udbetaler godtgørelse for arbejdsskader. Sådan behøver det dog ikke at være. I mange lande er disse funktioner på private hænder. Det kender vi også i Danmark med fx privathospitaler, skoler og private aktører på hjemmehjælps- og beskæftigelsesområdet. Alligevel er det overordnede billede, at det i dag er offentlige institutioner/organisationer/ virksomheder, der også står for at levere velfærdsydelserne. Endelig er der os som borgere. Vi forventes at betale for gildet gennem vores skatte- og brugerbetalinger og at gå aktivt ind i skabelsen af velfærdsydelsen. Fx betragtes det som naturligt, at vi laver vores lektier for at støtte op under undervisningen, eller at vi laver de øvelser, som fysioterapeuten har lært os, som en del af genoptræningen. 11

6 V E L F Æ R D S I N N O V A T I O N Pointen med denne ultrakorte gennemgang af elementerne i velfærdsmodellen er, at fornyelsen kan rette sig mod mange forskellige elementer i modellen. Velfærdsinnovation kan derved handle om at forny de politikker, som styrer et område, eller blot forny den måde, politikkerne bliver skabt på. Eksempelvis arbejdes der mange steder på at få borgere inddraget på en helt anden og direkte måde i udformningen af fx en kulturpolitik i en kommune. 3 Hvor det før blot var et anliggende for de valgte politikere, så ses det flere og flere steder både, at delelementer lægges ud med henblik på at få ideer fra borgere, og at enkeltafgørelser om, hvorvidt kommunen fx skal have en skøjtebane, eller hele politikker som en kulturpolitik kommer til afstemning blandt kommunens borgere på nettet. Velfærdsinnovation kan derudover handle om den måde, velfærdsydelserne skabes på. Hvilke arbejdsprocesser og teknologier bruges af jobcentrene til at få folk i arbejde? Eller hvordan er rehabiliteringsforløbet for en hoftepatient organiseret? En velfærdsydelse kan være mange forskellige ting, alt fra en tilladelse til at kunne udskænke alkohol eller få kørekort over undervisning på universitetet til støvsugning i hjemmet. Alt sammen er velfærdsydelser, der skabes af nogle organisationer, som har indrettet sig på en bestemt måde og med brug af nogle bestemte redskaber og teknologier samt med nogle arbejdsprocesser, der konkret skal realisere, at der faktisk leveres en ydelse til borgeren. Ligeledes kan velfærdsinnovation handle om den måde, hvorpå borgeren inddrages i realiseringen af ydelsen. Og så er der jo innovation i forhold til selve velfærdsydelsen. I traditionel innovationslitteratur tales der ikke om ydelser, men om produkter. Det handler om, hvordan produkter bliver gentænkt og tilføjet nye egenskaber, som gør dem ekstra attraktive på markedet. Fx hvordan et nyt innovativt produkt 12

7 I N D L E D N I N G som iphone n tilbyder nogle helt nye muligheder, som får alle til at købe den i forhold til andre produkter på markedet. Men i relation til velfærd, så kan der være tale om konkrete produkter, fx i form af et nyt kunstigt knæ eller en bygningstilladelse. Som oftest vil der dog nærmere være tale om koncepter eller forløb med et større eller mindre immaterielt indhold. Et behandlingsforløb kan eksemplificere det: En ældre hjemmeboende borger skal have et nyt knæ. I stedet for som tidligere først at blive undersøgt og opereret et sted på hospitalet, indlagt et andet sted på hospitalet og genoptrænet ude i kommunen, så kan hele processen varetages af et samarbejdende team med deltagere både fra hospitalet og de kommunale genoptræningsinstitutioner. 4 Derved planlægges hele behandlingsforløbet i et samarbejde med større koordination og tilfredshed for borgeren og med det resultat, at borgeren er indlagt i kortere tid og kommer hurtigere igennem genoptræningen til glæde for hospitalets og kommunens økonomi. I dette eksempel er selve produktet i form af det nye knæ og operationen en lille del, mens al organiseringen og arbejdsgangene omkring selve indgrebet fylder hovedparten. Som det vil fremgå af bogens mange eksempler, så er et gennemgående træk ved velfærdsinnovation, at der er mange forskelligartede og komplekse omstændigheder og relationer, der skal tænkes med, før selv den bedste ide eller ydelse reelt kan komme til at skabe værdi for samfundet. Innovation Værdi er netop nøglen til forståelse af innovation. Det er først muligt at tale om innovation, hvis den skaber værdi for nogen. Følgende simple huskeregel kan bruges til at skelne innovation 13

8 V E L F Æ R D S I N N O V A T I O N fra iderigdom og kreativitet: Den kreative ideskabelse bliver først til innovation, hvis ideen bliver implementeret og skaber værdi for nogen. Da innovationsbegrebet første gang blev brugt for cirka 100 år siden, så var det for at beskrive drivkraften i de kapitalistiske samfund. 5 At entreprenørers og virksomheders evne til at innovere og konstant frembringe nye produkter satte en dynamik i gang, som fik samfundet til at udvikle sig. Værdien blev skabt for virksomheden og for samfundet som helhed. Denne grundlæggende forståelse af innovation har holdt sig levende i alle årene, selvom samfundsdimensionen trådte noget i baggrunden og begrebet i stigende grad blev brugt med sigte på enkeltvirksomheder og deres evne til at udkonkurrere andre virksomheder gennem produktinnovation. Innovation har været forbundet med forskning, teknologi og produkter. Nogle forskere har arbejdet på at udvikle en ny teknologi, som omsat til produkter har nået kunderne og skabt en større værdi i form af større livskvalitet og/eller effektivitet m.m. Værdien for virksomheden er større markedsandele og større profit. En forholdsvis simpel forståelsesramme. Med velfærdsinnovation er det noget mere komplekst. Ikke alene skal værdiskabelsen forstås bredere, fordi den ikke altid kun kan opgøres i penge, men fx også i bedre ressourceudnyttelse, mere demokratiske processer eller større borgertilfredshed. 6 Der er heller ikke altid tale om brug af forskning og teknologi som grundlag for en velfærdsinnovation. Det kan sagtens være en anden involvering af patienten i eget behandlingsforløb eller skabelsen af en socialøkonomisk virksomhed, der giver arbejde til borgere med autisme, som ellers ville være på overførselsindkomst. Med andre ord behøves der hverken at ligge forskning eller ny teknologi til grund, før en innovation kan skabe ny værdi på velfærdsområdet. Denne indsigt er ikke bare sket vedrørende 14

9 I N D L E D N I N G velfærdsinnovation, men generelt i forbindelse med brugen af innovationsbegrebet. Heller ikke private virksomheder behøver at have fået et nyt grundstof for at skabe værdi ud fra en ny ide. Den amerikanske cafégigant Starbucks har hverken opfundet kaffen eller en ny måde at brygge den på, men har formået at pakke selve produktet ind i et koncept, som mange mennesker gerne vil identificeres med. Derved har Starbucks-ejerne tilført deres produkt en yderligere immateriel værdi. Problemet med innovation som begreb er, at det næsten er blevet for slidt, før det overhovedet nåede velfærdsområdet. Enhver statslig styrelse, kommune eller institution har mindst et afsnit i deres strategi, der handler om, hvor innovativt organisationen agerer og udvikler sig. Og det indhold, innovation som begreb skal lægge ryg til, er heller ikke småting, og de kreatives sprogbrug har haft frit spil med termer som fritstående accelererende innovationsplatforme og triple helix innovation. Der er ikke så meget at sige til, at folk bliver lidt trætte i øjnene, når talen falder på innovation eller velfærdsinnovation for den sags skyld. Men det bør ikke være på den måde, fordi fremtiden for vores velfærdssamfund faktisk står og falder med, at vi formår at forny det. Som det fremgår af tilstandene i mange lande er vores velfærd langtfra en naturgiven ting. De fleste mennesker i Angola kan kun drømme om en flig af det velfærdssamfund, vi tager for givet. Samfundet kan sagtens indrettes, så velfærden primært er op til den enkelte og dennes økonomiske udgangspunkt. Skal vi fortsat have et internationalt konkurrencedygtigt velfærdssamfund, så skal ydelserne skabes billigere, være bedre og tilfredsstille borgernes forventninger på nye måder. Måske kan vi ligefrem stå i den situation, som vores ven spurgte til, dvs. at vi kan eksportere disse nye løsninger på velfærdsområdet til resten af verden? 15

10 V E L F Æ R D S I N N O V A T I O N Hvorfor en bog om velfærdsinnovation? Eller spørgsmålet kunne lyde, hvorfor endnu en bog om velfærdsinnovation? Selvom vi står på tærsklen til en periode, hvor der vil ske store forandringer i vores velfærdssamfund, hvilket i sig selv berettiger, at det er værd at læse om og arbejde med velfærdsinnovation, så er vi jo ikke de første, der skriver om det. Der findes allerede en række udmærkede bøger, som på forskellig vis beskriver velfærdsinnovation. 7 Alligevel har vi selv manglet en samlet og overskuelig indføring til emnet, der på samme tid kunne give et indblik i begrundelserne for, hvorfor velfærdsinnovation er kommet på alles læber, en beskrivelse af, hvad der ligger i begrebet, og hvad man kan gøre for at skabe velfærdsinnovationer, samt hvilke potentialer og begrænsninger der er ved selvsamme velfærdsinnovationer. Så alene ud fra det gode egoistiske princip, at man underviser i eller skriver om det, man gerne selv vil lære, har vi skrevet denne bog. Samtidig har vi dog den tro, at vi ikke er alene om at have et sådant behov for en samlet og forholdsvis kortfattet introduktion til velfærdsinnovation. I regeringens seneste innovationspolitik 8 og i de fleste anbefalinger for at løfte innovationskompetencen 9 står uddannelse højt på ønskelisten. Der er for lidt viden om innovation og for lidt praktisk erfaring med, hvordan innovation praktisk gribes an. Anbefalingen er, at det skal fylde meget mere i uddannelsessystemet, helt fra de sidste år i folkeskolen over gymnasieniveauet til de videregående uddannelser. Uden et løft i vores viden om innovation og entreprenørskab kan vi ikke forvente, at iværksætter- og fornyelseskulturen i samfundet ændrer sig. Set i lyset af disse års krisetider med virksomhedskonkurser og stor jobmangel, så bliver vi nødt til at skabe jobbene selv. Vi kan ikke regne med, at nogle andre sørger for væksten og beskæftigelsen i Danmark. 16

11 I N D L E D N I N G Initiativet skal komme flere steder fra, og her hjælper det, hvis man allerede tidligt i uddannelsessystemet har opnået viden om og fået erfaringer med at ideudvikle, lave forretningsplaner og realisere dem. Velfærdsområdet er ingen undtagelse. Som beskrevet ovenfor, står vi ved en skillevej, hvor velfærden nu skal realiseres på en anden måde end hidtil. En måde, hvorpå den offentlige sektor ikke skal være eneleverandør af velfærdsydelser. Private virksomheder, selvejende institutioner og fx frivillige organisationer kan og vil formodentlig komme til at spille en meget større rolle. Igen vil dette skift blive befordret af, at langt flere ved noget om og har erfaringer med velfærdsinnovation. Her tænker vi ikke mindst på de mange unge mennesker, der er i gang med deres uddannelse og snart kommer ud og arbejder med velfærdsydelser på forskellig vis. Få universitetsstudier har i dag velfærdsinnovation på studieplanen. Det er lidt hyppigere tilfældet på erhvervsakademierne. Heller ikke hos den allerstørste gruppe af kommende velfærdsmedarbejdere, nemlig de studerende på en professionshøjskole, fylder velfærdsinnovation særligt meget i deres uddannelse. Du kan sagtens blive fx sygeplejerske, socialrådgiver eller lærer i dag uden at have stiftet bekendtskab med velfærdsinnovation på anden måde end i en skåltale til dimissionen. Det mener vi er forkert, når man ser på behovet for fornyelse af velfærdssamfundet. Formålet med denne bog er derfor at bidrage til at udbrede kendskabet til velfærdsinnovation. Vi mener, at vi i langt højere grad end i dag bør forny vores måde at indrette vores velfærdssamfund på. Jo hurtigere, jo bedre. For demografien i Danmark skriger på det, og konkurrencesituationen i den globale verden gør det samme. Skal vi fortsat have et velfærdssamfund på første klasse i Danmark, så skal vi blive ved med at udvikle 17

12 V E L F Æ R D S I N N O V A T I O N vores samfund, og her vil mere velfærdsinnovation være en af nøglerne. I disse år begynder arbejdet med innovation inden for velfærdsområdet at brede sig, men der mangler fortsat viden om, hvordan velfærdsinnovation kan gribes an, og hvordan vi mere systematisk kan lære af hinandens erfaringer. Begge dele er nødvendigt for, at vi frem for spredte innovationsforsøg kan få en reel bevægelse i gang med at forny velfærdssamfundet. Det er med ønsket om at sætte yderligere gang i bevægelsen, at vi har skrevet denne (endnu en bog) om velfærdsinnovation. Det er således bogens særlige ambition at gøre det nemmere for nuværende og kommende velfærdsmedarbejdere at få en hurtig og overskuelig introduktion til velfærdsinnovation. Med nuværende velfærdsmedarbejdere tænker vi særligt på de store medarbejdergrupper, som i dag arbejder i velfærdens frontlinje på hospitaler, skoler og sociale institutioner m.fl. i landets kommuner og regioner samt i de statslige myndigheder. Det kan være den sygeplejerske, fysioterapeut, lærer og sagsbehandler, der er i gang med at levere velfærdsydelserne, eller det kan være de udviklingskonsulenter og ledere, som har til opgave at skabe de rigtige rammer for, hvordan velfærdsydelserne leveres. Endelig kan det være de politikere, der fx beslutter, hvilket serviceniveau der er råd til. Med kommende velfærdsmedarbejdere tænker vi på dem, der er i gang med en uddannelse på et gymnasium, erhvervsakademi, universitet og ikke mindst på en professionshøjskole. Som anført ovenfor, så er en af årsagerne til den manglende fornyelses- og iværksætterkultur, at man ikke stifter bekendtskab tidligt nok med innovationsmetoder og ikke lærer nok om det i praksis. Denne bog kan bidrage til at udbrede kendskabet til velfærdsinnovation ved at indgå i pensum. Når vi skriver, at det 18

13 I N D L E D N I N G er ekstra relevant for uddannelserne på professionshøjskolerne, så er det, fordi de udgør den største uddannelsesinstitution for velfærdsområdet, og fordi disse uddannelser i særlig grad kan forbinde det konkrete arbejde med at levere velfærdsydelserne med forandringen af dem. Bogen er spækket med eksempler, som gerne både skulle eksemplificere de mere videnstunge dele af teksten og vise, at mulighederne for at realisere innovationer af vores velfærd er mangfoldige. Samtidig har vi forsøgt at vise, på hvilken måde det er muligt selv at komme i gang med at innovere det velfærdsområde, man arbejder inden for. Ligeledes mener vi, at det er vigtigt at bevare sin gode kritiske sans i relation til velfærdsinnovation. Selvom innovation nærmest er blevet udråbt som den nye redningskrans, der med et trylleslag kan sikre velfærdssamfundets overlevelse i den globale konkurrence, så er det afgørende at have et realistisk blik på, hvad velfærdsinnovation kan og ikke kan. Der er allerede blevet brændt store penge af på luftige konferencer om accelererende innovative platforme, uden at det konkret har forbedret velfærden for andre end dem, der deltog i konferencen. Det er der ikke råd til længere. Nu er der heldigvis allerede et langt større fokus på, at velfærdsinnovation skal vise sit værd. Vores holdning er, at tankesættet og metoderne fra velfærdsinnovation bør være mere udbredte. For os er det ikke vigtigt, at der er en helt bestemt forståelse af velfærdsinnovationsbegrebet eller en helt bestemt model til at arbejde efter, som bruges. Det er tankesættet og ambitionen om at ville gentænke måden, vi skaber velfærden på, der betyder noget for os. Derfor har vi koncentreret os om at arbejde med en bred definition af velfærdsinnovation og om at præsentere en række modeller og metoder i bogen. Vi præsenterer samtidig, hvorfor og hvordan 19

14 V E L F Æ R D S I N N O V A T I O N man bør forholde sig kritisk til begrebet og brugen af det, samt hvordan det er blevet misbrugt, men vores grundlæggende holdning er: Vi skal have mere gang i innovationsbevægelsen på velfærdsområdet. Forhåbentlig vil du finde inspiration og lyst til at bidrage til, at dette sker, når du har læst i denne bog. Bogens opbygning og forløb Bogen har tre dele med hver to til fire kapitler. I den første del (Baggrund og teori) vil vi introducere til baggrunden for, at velfærdsinnovation er kommet så højt på den politiske dagsorden, og give et teoretisk overblik over innovationsbegrebets historie og udvikling. I kapitel 2 vil vi således se på innovationsbegrebets bevægelse fra udelukkende at blive brugt i den private sektor til at fylde mere og mere i debatten om velfærdssamfundets fremtid. Hvorfor og hvornår skete den bevægelse? I kapitel 3 vil vi definere begrebet velfærdsinnovation og se på begrebets historiske udvikling. Hvad er indholdet i velfærdsinnovation, og hvordan adskiller begrebet sig fra andre tilgrænsende begreber såsom fx entreprenørskab? I den anden del (Modeller og metoder) handler det om modeller til velfærdsinnovation, og om hvordan man praktisk kan gå til arbejdet med at innovere på velfærdsområdet? I kapitel 4 gennemgår vi tre forskellige innovationsmodeller; en, som primært bruges i den private sektor, en, som bruges bredt i den offentlige sektor, og endelig en, der specifikt er udviklet til at arbejde med velfærdsinnovation. Formålet er dels at introducere til modellerne og de gennemgående træk i modellerne og dels at vise deres forskellige styrker og svagheder. I kapitel 5 fører vi innovationsmodellerne helt up to date ved at se på de seneste tendenser i arbejdet med velfærdsinnovation. Her vil 20

15 I N D L E D N I N G begreber og metoder om åben innovation, designtænkning og serviceinnovation blive introduceret. I de to næste kapitler bliver vi så mere kogebogsorienterede ved at beskrive nogle konkrete måder, som du kan arbejde med velfærdsinnovation på. Først gennemgår vi i kapitel 6 nogle konkrete eksempler på velfærdsinnovation i kommuner, regioner og staten. Derefter har vi i kapitel 7 udviklet et praktisk 5-fase-redskab til at arbejde ud fra. Vi kalder modellen for PISTI-modellen ud fra de 5 faser (Problem, Ideskabelse, Selektion, Test og Implementering) og beskriver kort et antal konkrete metoder, som kan bruges til at realisere de forskellige faser med. Kapitlet afsluttes med at udpege, hvad der skal til for at lykkes med velfærdsinnovation. I bogens tredje del (Kritik og perspektiver) kaster vi et kritisk blik på velfærdsinnovation og ser på perspektiverne for fremtiden. Kapitel 8 er dedikeret til kritikken af velfærdsinnovation både som begreb og proces. I hvilken udstrækning trækker velfærdsinnovation på allerede kendte redskaber og metoder? Hvad er det egentligt nye? Og hvorfor har velfærdsinnovation ikke vundet den udbredelse og fået den effekt endnu, som man kunne forvente, når det nu er nævnt i samtlige offentlige institutioners strategi? I bogens niende og sidste kapitel ser vi netop på forudsætninger for, at velfærdsinnovation får den udbredelse, som vi mener, der er behov for. Gennem en international perspektivering vil vi argumentere for, at velfærdsinnovation skal fylde meget mere i uddannelsessystemet, og at mulighederne for at skabe innovation på velfærdsområdet skal udnyttes langt bedre fx i offentlige udbud. Vi peger på, hvordan det er muligt at overkomme de barrierer, der hindrer velfærdsinnovation i at blive mere udbredt. Afslutningsvis vil vi pege på den langt større rolle, som den store uddannelsesinstitution på velfærdsområdet, professionshøjskolerne, og de 21

16 V E L F Æ R D S I N N O V A T I O N professionsuddannede kan og burde spille i skabelsen af en velfærdsinnovationsbølge. Bogen kan læses på flere måder. Enten i sin helhed fra den ene ende til den anden eller ved at plukke ud efter, hvor din interesse er størst. Kapitlerne er skrevet, så de godt kan læses hver for sig og ude af den præcise rækkefølge, som de er præsenteret i. Ligeledes har vi tilstræbt os på at skrive i et lettilgængeligt sprog og brugt en række figurer, modeller, eksempler og tekstbokse, som gerne skulle gøre, at indholdet er til at gå til. Er du overordnet interesseret i emnet, så vil vi anbefale, at du tager den fra en ende af. Står du over for at skulle arbejde konkret med at innovere et velfærdsområde eller en velfærdsydelse, så vil vi anbefale dig at gå direkte til PISTI-modellen i kapitel 7 eller fokusere på de lidt mere udfoldede eksempler i kapitel 6. 22

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

KOMPETENCER TIL SOCIAL INNOVATION

KOMPETENCER TIL SOCIAL INNOVATION KOMPETENCER TIL SOCIAL INNOVATION Udvikling af kompetencer til social innovation hos pædagogiske assistenter og social- og sundhedsassistenter (Kort version) VELFÆRDEN HAR BRUG FOR INNOVATIVE MEDARBEJDERE

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Maj/juni Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Innovation B David Pedersen fhh13c112 Oversigt

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise April 2012 Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Støttet af Større danske erhvervsvirksomheder og organisationer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet Lederpejling 8 2013: Finansforbundet En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Finansforbundets ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter. Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

VELKOMMEN Entreprenørskab på kryds og tværs

VELKOMMEN Entreprenørskab på kryds og tværs VELKOMMEN Entreprenørskab på kryds og tværs Det magiske kort som vælger dig!! Ta et kort og find en makker der har nogenlunde den samme håndtemperatur som dig selv Fortæl på baggrund af kortet hvilke tanker

Læs mere

Initiativet til at skrive denne bog skal ses i lyset heraf.

Initiativet til at skrive denne bog skal ses i lyset heraf. Forord I de kommende år vil den demografiske og økonomiske udvikling sætte den danske velfærdsmodel yderligere under pres. Danmark har en af verdens største offentlige sektorer og et tilsvarende højt skattetryk.

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI

INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI FOLDER 2013 2012 Sponsorbrochure for Region Bornholm www.ffe-ye.dk Som medlem af Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise kan du være med til at styrke det lokale erhvervsliv!

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

kreativitetslaboratoriet

kreativitetslaboratoriet kreativitetslaboratoriet Den Kreative Platform 55067_krealab.indd 1 29/08/07 10:20:16 Den Kreative Platform er kernen i Kreativitetslaboratoriet Den Kreative Platform er en metafor for et sted, hvor deltagerne

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Hvorfor kommunalt demokrati? Kommunestyret er en grundpille i de nordiske samfund Det sikrer, at den offentlige styring tilpasses lokale forhold

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews

Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Af Peter Kvistgaard, Ph.D., og John Hird, M.A., Aalborg Universitet Kommunernes Landsforening Erhvervskonference, 24. august 2015 Formål og

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation ved VUC årsmøde Produktivitetskommissionens analyserapport Uddannelse og innovation 4. april 2014 Philipp Schröder Professor, Aarhus Universitet Medlem af

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Værktøjskassen. Motivations faktorer. Styrkebaseret tilgang. Gå til beskrivelse -> Coaching NT+R=ØT. Appreciativee Inquiry.

Værktøjskassen. Motivations faktorer. Styrkebaseret tilgang. Gå til beskrivelse -> Coaching NT+R=ØT. Appreciativee Inquiry. Værktøjskassen Motivations faktorer Styrkebaseret tilgang. Gå til beskrivelse -> Coaching NT+R=ØT Appreciativee Inquiry Trivselprofil Situations bestemt ledelse Disc profil Løsnings orinterede spørgsmål

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune et sammendrag Forord Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I

Læs mere

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Fokus på egne medarbejdere er god CSR Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Program Fokus på egne medarbejdere er god CSR hvor brænder det på lige nu? Danske virksomheder er frontløbere, når det gælder

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Medarbejderens guide til profitabel kreativitet

Medarbejderens guide til profitabel kreativitet Ulrik Merrild Medarbejderens guide til profitabel kreativitet INNOVATION SÅDAN! Ulrik Merrild INNOVATION SÅDAN! INNOVATION SÅDAN! Medarbejderens guide til profitabel kreativitet 1. udgave, 1. oplag 2011

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

BRUGERDREVEN OFFENTLIG

BRUGERDREVEN OFFENTLIG BRUGERDREVEN OFFENTLIG SUNDHEDSINNOVATION -NÅR KVALITETSSTYRING SKER GENNEM INNOVATION FREM FOR NPM Anne Reff, Centerleder CHM, CBS Årsmøde i dansk Selskab for Kvalitet i sundhedssektoren 16 januar 2010

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Politisk struktur og ansvarsfordeling

Politisk struktur og ansvarsfordeling November 2014 Politisk struktur og ansvarsfordeling Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Når forandringen blev sat i gang... 3 Det politiske fokus... 3 De politiske udvalg... 4 De stående

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Velfærdsteknologi på ældreområdet

Velfærdsteknologi på ældreområdet Velfærdsteknologi på ældreområdet Danske Ældreråds ældrepolitiske konference Tirsdag d.12.maj Hotel Nyborg Strand Rikke Sølvsten Sørensen Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? Begrebet er første gang anvendt

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

SmartCare. CareWare 2012. Bedre arbejdsliv i velfærdssektoren. Nu.

SmartCare. CareWare 2012. Bedre arbejdsliv i velfærdssektoren. Nu. SmartCare CareWare 2012 Bedre arbejdsliv i velfærdssektoren. Nu. Udstilling 18. april 2012 International konference, udstilling, workshop og netværk 19. april 2012 CareWare 2012, SmartCare Sundheds-, velfærds-

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere