Perspektiver i systematisk begrebsarbejde. Sabine Kirchmeier-Andersen sabine@dsn.dk
|
|
- Andrea Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Perspektiver i systematisk begrebsarbejde Sabine Kirchmeier-Andersen sabine@dsn.dk
2 Oversigt 1. Truslen fra engelsk 2. Behov for andre sprog 3. Brug af sproglove eller sprogregulerende bestemmelser? 4. Fælles træk og forskelle mellem sproglovsinitiativer i Norden 1. Loven formål 2. Lovens omfang 3. Hvem skal sørge for at loven overholdes 5. Hvordan virkeliggøres ideerne bag loven? 1. Universiteterne 2. Fagsprog 3. Sprogteknologi 6. Hvad kan terminologiarbejdet bidrage med? 7. Sprogudvalgets rapport og anbefalinger 8. Skitse til et nationalt terminologicenter
3 Engelsk og dansk i uddannelse og forskning Engelsk som undervisningsprog Fra og med januar 2007 udbydes 198 ud af 810 videregående uddannelser på engelsk. 48(+14) af de 198 engelsksprogede uddannelser udbydes ikke parallelt på dansk. (Ministeriet for Videnskab teknologi og udvikling, 20. april 2007) Engelsk som videnskabssprog På Risø kan man se at andelen af engelsksprogede artikler svinger fra 100 % til 60 %, og der er et gennemsnit på 86 %. For bøgernes vedkommende svinger det fra 100 % til 65 % engelsk. (Pia Jarvad, Det danske sprogs status i 90 erne, 2001) Men mængden af dansksprogede publikationer er samlet set vokset i undersøgelsesperioden. DTU og LIFE: Engelsk som eneste undervisningssprog på kandidatuddannelserne Engelsk på vej som undervisningssprog i gymnasiet og folkeskolen
4 Engelsk i erhvervslivet Hver fjerde danske virksomhed har indført engelsk som koncernsprog. Dansk Industri 2007 Afsmitning på andre sektorer? Hvor meget betyder manglen på arbejdskraft? Tiltrækning af højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet Tiltrækning af flere marginale fremmedsprog Hvad skal vi kunne på de globale markeder? Behov for flere fremmedsprog Behov for viden om interkulturel kommunikation Dobbeltkompetencer Forskelle på store, små og mellemstore virksomheder
5 Engelsk i dagligdagen Kommunikation fra lokale handlende til lokale borgere. Frit citeret fra annoncer og artikler i Furesø Avis i uge 44, 2007 New collections. Best make (tøjmode) Urban Artscape (kunstprojekt) Bodyware (undertøj) Home party arrangementer (smykker) Reconnection (helbredelse og healing) Eyes Open Days (briller) Århus CoastZone Adventure Race (cykelløb) Best buy (hårde hvidevarer) Car kit sæt (støvsugertilbehør)
6 Et frisk citat Jeg synes at spillerne har haft en god ånd en god spirit. Landstræner Morten Olsen i Radiosporten
7 Hvordan påvirker engelsk vores sprog? Ordforråd. Import af låneord (mellem 0,5 % og 1 % engelske låneord i almensprog (løbende tekst), ca. 1 2 % i fagsprog afhængigt af domæne). Talemåder/citater. Kodeskift hvor man går over til engelsk midt i en samtale eller en tekst: Shit happens, no problem, whatever, business as usual. Unge skifter op til 1 gang pr. minut i uformelle samtaler. Hele domæner/diglossi. Dansk bruges ikke mere i fx genforskning, it-forskning eller atomfysik. Der produceres ingen nye danske ord. Hvem har ansvaret for at formidle ny viden til danskerne? Import af ordforråd og talemåder kan føre til forståelsesproblemer, men tilfører også ofte nye udtryksresurser.
8
9 Sprogenes dødsspiral - Domænetab Tab af domæne i højere uddannelse Tab af status hos unge Tab af status i arbejdsstyrken Tab af domæne i erhvervslivet Tab af status i fritiden Tab af status i hjemmet
10 Behov for andre fremmedsprog
11 Danske virksomheder der anvender sproglige kompetencer (332 virksomheder DI 2007)
12 Sprogområder hvor danske virksomheder har aktivitet
13 Virksomhedernes primære kommunikationssprog overfor samhandelspartnere
14 Godt 4 ud af 10 af de medvirkende virksomheder har oplevet kommunikationsproblemer med internationale virksomheder, som kan tilskrives manglende sproglige færdigheder hos deres samhandelspartner. Dansk Industri 2007
15 Sproglov?
16 I hvilke lande findes der sproglove Forfatninger med bestemmelser om sprog Verden (11 %) Europa 37 9 (20 %) Forfatninger uden bestemmelser om sprog Europæiske lande uden bestemmelser om sprog i forfatningen: Danmark, Island, Holland, Storbritannien, Tjekkiet, San Marino, Vatikanet, Serbien, Montenegro. I mange af disse lande er der ikke tvivl om hvilket sprog der er det officielle sprog.
17 Sproglige forhold i Norden
18 Hvorfor sproglove? Svensk Norsk Dansk At fastlægge det svenske og andre sprogs stilling og anvendelse i det svenske samfund. At værne om svensk og sikre den sproglige mangfoldighed samt den enkeltes adgang til sprog. At sikre at svensk bruges som klart og forståeligt sprog i det offentlige. At styrke det norske sprogs position og værdi i samfundsdebatten og dermed danne grundlag for en stærkere sprogpolitisk bevidstgørelse og en mere offensiv sprogpolitik. En legal spærring imod at norsk bliver erstattet med engelsk i konkrete brugesituationer hvor dette ikke er nødvendigt for at kunne kommunikere på en formålstjenlig måde. Man kan muligvis godt formulere sproglige rettigheder i lovform fx i forhold til at bruge og udvikle minoritetssprog eller i forhold til at sikre at man kan tage uddannelser på dansk i Danmark, men så skal lovgiverne være parate til at betale hvad det koster at leve op til dem, ellers kan der let blive tale om en tom gestus. Det har ikke været udvalgets opfattelse at der i Danmark er behov for eller politisk vilje til denne type rettighedssikring. Men: bindende bestemmelser i universitetsloven!
19 Hvem har ansvaret? Svensk Norsk Dansk Det offentlige/staten. Styrkelse af Språkrådet foreslås allerede i Bästa Språket og er gennemført. 1. Kultur- og kyrkjedepartementet skal ha eit overordna ansvar for å forma, tolka og fremja språkpolitiske mål. I tillegg må også dei andre departementa ta språkpolitiske omsyn med i vurderinga når dei utformar og gjennomfører relevante delar av sin eigen sektorpolitikk 2. Språkrådet statens fagorgan i språkspørsmål får ei meir sentral rolle å spela på det utøvande og operative nivået. Forslag: Akkrediteringsrådet skal følge op på universiteternes sprogbrug.
20 Hvor langt vil man gå overfor universiteterne? Svensk Norsk Dansk Ingen specifikke regler i sprogloven. Bästa Språket: Svensk og engelsk kompletterer hinanden. Der sigtes mod parallelsproglighed. Engelsk dominans accepteres og konsekvenserne erkendes og søges modvirket med udførlige resumerer af engelske afhandlinger på svensk. Endvidere anbefales popularisering. Videnskabsrådet skal sørge for øget formidling. Ingen krav om bindende bestemmelser Regjeringa legg til grunn at norsk skal vera hovudspråket ved norske universitet og høgskular, med unntak av Samisk høgskole, der samisk skal vera hovudspråket. Regjeringa vil fremja forslag om å lovfesta at universitet og høgskular har ansvar for vedlikehald og idareutvikling av norsk fagspråk. Der anbefales en justering af universitetsloven: Dansk må som hovedregel ikke afskaffes i uddannelser hvis kandidater hovedsageligt er beskæftiget i dansk sammenhæng. NB! Et (stort) mindretal går imod dette forslag! Øget formidlingskrav allerede fastlagt i universitetsloven.
21 Hvordan vil man sikre fagsproget? Svensk Norsk Dansk Myndighederne har et særligt ansvar for at tilgængeliggøre, anvende og udvikle terminologien på deres fagområde. Språkradet får øget ansvar for terminologiarbejde. Beslutning om en rikstermbank =>TNC. 1,5 mio. kr. om året. Språkrådet skal være nationalt samordningsorgan for terminologi. Der skal tilføres 3 stillinger til Språkrådet med terminologisk kompetence. Universiteterne har ansvar for at udvikle norsk fagsprog. Nye termer og deres oversættelse til bl.a. engelsk bør samles i en national termbank, som administreres og koordineres af et nationalt terminologicenter og stilles gratis til rådighed på internettet for at sikre maksimal vidensdeling. Anbefales i 5 af 10 afsnit. Men pt. ingen beslutninger.
22 Pluk fra den slovenske sproglov Slovensk som hovedsprog italiensk og ungarsk som officielle minoritetssprog Offentlige institutioner skal have slovenske navne Politiske embeder, videnskabelige titler osv. skal være på slovensk Slovenske websider må ikke udelukkende være på andre sprog Al offentlig undervisning fra førskole til universitet skal være på slovensk Virksomheder skal have slovenske navne (udenlandske navne er tilladt hvis de ikke overskygger de slovenske) Varedeklarationer skal være på slovensk Stillingsopslag må ikke indkalde ansøgninger udelukkende på fremmedsprog Medierne skal sende på slovensk Pressekonferencer skal være på slovensk kan dog oversættes til fremmede journalister NB! Bødestraf til tolar
23 Sprogudvalgets rapport Sprog til tiden
24 Sproglov eller sprogpolitik? Hvad kom der ud af den danske sprogpolitik 2003? Mere debat om sproget Ny bekendtgørelse om undervisning i dansk og nordiske sprog i gymnasiet Nye og gode undervisningsmaterialer om sprog og sprogforståelse Mere efteruddannelse af lærere Flere penge til digitalisering af tekster og opbygning af dansk ordbank Sproget.dk i 2007, et samarbejde mellem DSL og DSN. Styrkelse af Kulturministeriets sproginstitutioner, Nye puljer til fremme af litteratur på nettet Offentlige og private styrelser, nævn, råd, institutioner, organisationer og virksomheder udarbejder i stigende omfang lokale sprogpolitikker. Flere universiteter er på vej med en sprogpolitik Kanonprojektet
25 Kommissorium for sprogudvalget 2007 Følge op på udviklingen i det danske sprog i kølvandet på regeringens sprogpolitiske redegørelse fra 2003,den nordiske sprogdeklaration fra 2006 samt andre konkrete initiativer. Give en vurdering af det danske sprog og de generelle sprogkompetencer i fremtidens danske samfund. Vurdere behov og mulighed for lovregulering af sprogområdet. Komme med konkrete forslag til en yderligere styrket indsats for det danske sprog. Udvalget blev bredt sammensat: 15 personer fra uddannelsessektoren, forskning, erhvervsliv, ministerierne og 2 sproginstitutioner. Yderligere 38 personer fra erhverv, kultur, forskning, uddannelse, forlagsbranchen osv. har bidraget til udvalgets arbejde i underudvalg og høringer.
26 Behandlede områder Førskolen, grundskolen og ungdomsuddannelserne Sprog på de videregående uddannelser og i forskningen Sprog i erhvervslivet Sprogteknologi og terminologi Sprog i det offentlige Sprog i kultur og medier Det nordiske sprogfællesskab Dansk i EU Rapporten kan hentes på:
27 Sprogudvalgets konklusioner Hovedkonklusion: Mange gode anbefalinger til styrkelse af dansk og fremmedsprog Ingen generel sproglov Uenighed om bindende bestemmelser for universiteterne og om tysk som obligatorisk sprog i folkeskolen Forslaget om en særlig indsats for dansk terminologi herunder en national dansk termbank støttes overalt i rapporten bl.a. i afsnittene dansk i EU, sprogteknologi- og terminologi, sproget i det offentlige og sproget i erhvervslivet DR P1 Ud med sproget interviews med forfatterne til sprogudvalgets rapport.
28 Anbefalinger vedr. sprogteknologi og terminologi Formuler en national strategi for brug af sprogteknologi og terminologi til understøttelse af den nationale sprogpolitik Undgå dobbeltarbejde ved at gøre ressourcerne frit tilgængelige Saml trådene gennem en national koordinering Brug det offentlige som lokomotiv Styrk samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv Glem ikke den strategiske forskning Flere resurser til udvikling af sprogteknologi især tale- og oversættelsesteknologi Et nationalt terminologicenter
29 Et dansk nationalt terminologicenter EU: Iate - Eurotermbank Sverige: TNC og Rikstermbanken Norge: Norsk termkoordinering i sprognævnets regi Danmark: DANTERMcentret Et nyt center bør dannes i samarbejde mellem de fagsproglige miljøer og projekter på universiteterne og Dansk Sprognævn koordineret med faglige miljøer og ildsjæle på universiteterne, i virksomheder og offentlige institutioner
30 Terminologicentrets opgaver at udvikle den nationale termbank og stille den til rådighed på internettet at rådgive og vejlede om terminologarbejde og begrebsafklaring at deltage i projekter vedrørende begrebsafklaring på dansk og fremmedsprog, bl.a. med henblik på udarbejdelse af data til den nationale termbank at forske i terminologi og vidensdeling og udvikle nye metoder til at forbedre terminologiarbejde, herunder metoder til at udtrække termer fra tekster og metoder til at opbygge systematiske beskrivelser at udvikle værktøjer til brug for terminologiarbejde og begrebsafklaring
31 Dansk Terminologicenter - organisering TK TK TK DTC TK TK TK
32 Terminologikoordinering i Rikstermbanken Experter För inmatning på nivå 3 krävs godkännande från sekretariatet, som även validerar via externa experter. Sekretariatet för terminologisamordning 0, 1, 2, 3 är kvalitetsnivåer i rikstermbanken. TS = terminologisamordnare med ansvar för myndighetens, företagets eller organisationens terminologi Myndighet X Företag Y Organisation Z Övriga TS Terminologisamordning bedrivs inom respektive myndighet, företag och organisation. TS Terminologisamordning bedrivs också i samarbete mellan t.ex. flera myndigheter. TS Terminologisamordnarna matar in terminologi på nivå 1 och 2. Riksterm
33 Termbankens brugere Universiteter: lærere Studerende Medarbejdere Offentlige institutioner: Medarbejdere Borgere Skoler: Lærere Elever Termbank vitaminer A-vitaminer/Provitamin A caroten - retinol Udenlandske virksomheder Danske virksomheder: Medarbejdere Kunder Oversættere
34 Termbankens og terminologicentrets indhold Termbanken Simple termlister Begreber og definitioner Begrebsrelationer Taksonomier og ontologier Dansk, engelsk og andre sprog Terminologicentret Websider med råd og vejledning Værktøjer der kan downloades Konsulentydelser Så vidt som overhovedet muligt frit tilgængeligt!
35 Perspektiver Universiteterne kan arbejde parallelsprogligt og dermed sikre en fortsat udvikling af dansk fagsprog Styrkelse af parallelsproglighed og kendskab til fagsproget i folkeskolen og gymnasiet Forøgelse af eksportmulighederne for danske virksomheder Bedre brugerinformation fra udenlandske virksomheder til danske forbrugere Bedre mulighed for udvikling af dansk sprogteknologi Bedre kommunikation fra det offentlige til borgerne Bedre mulighed for informationssøgning...
36 Det bedste værn: Brug sproget!! Bonusfar, curlingforældre, fedme-epidemi, flokrøvere, forhandlerbarn, halalhippie, kameratelefon, kendiskandidat, kiggekø, lømmelpakke, meritlærer, miltbrandbrev, mobilstråling, mobbelov, netlæring, netpirat, organturist, pauselån, perkerdansk, rundkredspædagogik, samtalekøkken, selvfed, slyngelstat, snabel-a-generation, snage-tv, storbytosse, yoyo-vægt, ældrecheck, økobaby... Der er en særlig plads i helvede til mennesker som ikke holder af deres sprog.
Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog
Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne
Læs mereSammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.
NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der
Læs mereNotat om et dansk nationalt terminologicenter
Kulturudvalget B 27 - Bilag 4 Offentligt 16. december 2008 1 af 7 Notat om et dansk nationalt terminologicenter Sendt til Kulturministeriet 30-09-2008. En af de vigtigste forudsætninger for at dansk fortsat
Læs mereNotat om dansk sprogpolitik
Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden
Læs mereSprog i Norden. Sproglovgivning i Norden og Danmark? Sabine Kirchmeier-Andersen. Kilde: Sprog i Norden, 2009, s
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Sproglovgivning i Norden og Danmark? Sabine Kirchmeier-Andersen Kilde: Sprog i Norden, 2009, s. 53-61 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Forfatterne
Læs mereBehov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd
Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.
Læs mereSprogpolitik for RUC
ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mereIntroduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen
Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale
Læs mereDANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger
DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger Annemette Wenzel Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret Temadag d. 8. maj 2008, Danmarks Biblioteksskole Danske e-ordbøger Termbase- og ordbogsprojekter
Læs mereParallelsprogspolitik hvad kan det være? CIPs jubilæumskonference Frans Gregersen
Parallelsprogspolitik hvad kan det være? CIPs jubilæumskonference 2.11 2017 Frans Gregersen Overblik Baggrund: Internationalisering og nordisk sprogpolitik Forløb: Hvad gjorde vi i parallelsprogsgruppen?
Læs mereTerminologi til tiden
Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab Syddansk Universitet Globalisering og Vidensdeling - Dansk Terminologi? 20. november 2008 Terminologi til tiden Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret
Læs mereIslændingene bevarer og styrker deres sprog også i globaliseringens tidsalder
Islændingene bevarer og styrker deres sprog også i globaliseringens tidsalder lslandsk sprogpolitik anno 2009 Af Ari Páll Kristinsson 1. Sprogpolitikken inden for sprogpolitikken Som Budstikkens læserkreds
Læs mereCenter for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP
Læs mereKulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 212 Offentligt. Dansk sprogs status 2012
Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 212 Offentligt Dansk sprogs status 2012 Som opfølgning på de sprogpolitiske rapporter Sprog på spil (2003) og Sprog til tiden (2008) og Sprognævnets sprogpolitiske
Læs mereINGENIØRERS BEHOV FOR SPROG
d Gør tanke til handling VIA University College INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG ECML Sprog på Kryds og Tværs Odense, den 26. september 2016 6. oktober 2016 Birgitte Balsløv og Marianne Lippert 1 Bring ideas
Læs mereHvorfor er ejerleder-agendaen vigtig? Thomas Hofman-Bang Adm. direktør Industriens Fond
Hvorfor er ejerleder-agendaen vigtig? Thomas Hofman-Bang Adm. direktør Industriens Fond SMV spiller en hovedrolle af Danmarks virksomheder er små og mellemstore virksomheder. af omsætningen i danske virksomheder
Læs mereNordboere er personer der bor permanent i et land i Norden.
Forslag til nordisk sprogpolitik Nordens Sprogråd 1 har udarbejdet et forslag til en ny nordisk deklaration om sprogpolitik. Forslaget, der sætter nye ambitiøse mål for det nordiske sprogsamarbejde, har
Læs mereDansk sprogs status 2012
Dansk sprogs status 2012 Som opfølgning på de sprogpolitiske rapporter Sprog på spil (2003) og Sprog til tiden (2008) og Sprognævnets sprogpolitiske notater fra 2003 og 2007 udsender Dansk Sprognævn nu
Læs mereE K S A M E N. Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk. Dato: 10. desember 2014 Lengde: 09.00-16.
1 FAKULTET FOR HUMANIORA OG PEDAGOGIKK E K S A M E N Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk Talet på sider inkl. framside: 6 Dato: 10. desember 2014 Lengde:
Læs mereNye forskningsresultater om den skriftlige sprogbrug i uddannelsessektoren
Bilag 3 til Rammeaftale Dansk Sprognævn 2015-2018 Revideret juni 2016 Operationelle mål Opgave Resultatmål Operationelle mål Forskning Forskning på internationalt niveau inden for nævnets kerneområder:
Læs mereManglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks
Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov
Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2012-13 Fremsat den 23. oktober 2012 af Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Marinus (DF), Karin Nødgaard
Læs mereAarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse
Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen
Læs mereSTRATEGIPLAN 2014-2018
STRATEGIPLAN 2014-2018 Strategiplan for Nordisk Sprogkoordination 2014-2018 indholdsfortegnelse Baggrund...3 Om strategien...3 Strategiens overordnede politiske rammer...4 Vision og mission...5 Overordnede
Læs merePolitik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som
Læs mereEuropaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre
Læs merePH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D.
PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D. 1 AGENDA Ph.d. uddannelsen hvad er en ph.d.? hvordan får man tildelt en ph.d. grad?
Læs mereProgram. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation
Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi
Læs mereForsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access
Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt > Universiteternes sprogstrategier Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Publikationen kan hentes på Universitets-
Læs mereMålsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole
Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil
Læs mereAarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse
Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et
Læs mereStudieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation
Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Side 1 af 9 Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Et erhvervsøkonomisk tilvalg SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE
Læs mereNordicom-Information 35 (2013) 3-4
Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi
Læs merekampen om sproget 5:5
kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.
Læs mereAfgørelse om foreløbig godkendelse
Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen
Læs mereDansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management
Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Læs mereForord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...
INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige
Læs mereHøringsudkast 6. juli 2012
Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse
Læs mereOfte stillede spørgsmål om flersprogethed og sprogindlæring
EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 25. september 2012 Ofte stillede spørgsmål om flersprogethed og sprogindlæring IP/12/1005 Hvad betyder flersprogethed? Evnen til at tale og beherske flere sprog
Læs mereSAMFUNDSFAG, CENTRALFAG
SAMFUNDSVIDENSKAB SYDDANSK UNIVERSITET SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG 3-årig Bacheloruddannelse Et bredt samfundsengagement Samfundsfag, centralfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige
Læs mereIlisimatusarfik strategi 2015-2020
Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereEU, Danmark og det globale kapløb om viden
Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et
Læs mereCampus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB
Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger
Læs mereDelpolitik for: Før uddannelsen
Delpolitik for: Før uddannelsen Tidspunkt for ikrafttræden: 19. juni 2008 1.0 Formål Gennem udviklingen af en delpolitik for Før uddannelsen at synliggøre og sikre en fortsat positiv udvikling af universitetets
Læs mereNational strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal
National strategi for fremmedsprog Forbundet Kommunikation og Sprogs faglige område, beskrevet på grundlag af uddannelser, omfatter dele af hovedområdet humaniora og dele af samfundsvidenskab. På samfundsvidenskab
Læs mereLokale sprog og engelsk bør gå hånd i hånd på Nordens universiteter
Lokale sprog og engelsk bør gå hånd i hånd på Nordens universiteter En sprogpolitik, hvor engelsk og lokale sprog går hånd i hånd, når der undervises og forskes på Nordens store universiteter det vil sikre
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereAC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov
Læs mere1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)
Master i udlandet 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Begrebsafklaring og definitioner... 3 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 3 2.2 MBA: Master of Business Administration... 3 3. Hvilken
Læs mereTerminologi på tværs af Danmark og EU
Terminologi på tværs af Danmark og EU Om etranslation TermBank - indsamling af terminologi til maskinoversættelse Sussi Olsen Lina Henriksen, Bolette S. Pedersen, Claus Povlsen Center for Sprogteknologi,
Læs mereOrientering fra NPU Terminologiens Steering Committe
Orientering fra NPU Terminologiens Steering Committe Etablering af Steering Committee En stigende efterspørgsel på NPU, medførte et behov for at definere rettigheder/ejerskab og ansvar for drift og vedligeholdelse
Læs mereErhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereOpgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015
Opgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015 15. marts - notat fra Analyse, udarbejdet Marts 2015 Udarbejdet af Analyse - Studieservice Fuldmægtig Agner Holmbjerg Schibler, agn@sdu.dk
Læs mereFlerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på
Læs mereStillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S
Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til
Læs mereKøb og salg af virksomheder i Danmark og Europa
Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,
Læs mereProgram. Talentudvikling og kreativitet i naturvidenskab i uddannelser i Norden
Program Talentudvikling og kreativitet i naturvidenskab i uddannelser i Norden Konference med fokus på erfaringsudveksling, videndeling og idéudvikling Den 14. - 16. september 2010 på Mærsk Mc-Kinney Møller
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mere(Det talte ord gælder)
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 2015-7686 Dato: 7. oktober 2015 Talen til Samråd A [vejledende grænseværdi,
Læs mereCenter for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte
Læs mereMaritimt Brancheudviklingscenter
1(5) Projektrapport 2013-05-06 Anne Sofie Rønne Erhvervshus Nord Maritimt Brancheudviklingscenter Baggrund Etablering af det maritime brancheudviklingscenter udspringer af en række lokale forhold så som
Læs mereKommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019
Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Baggrund Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på forskellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger
Læs mereSproglærerforeningens Sprogpolitik 2015
Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 61 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del på Spørgsmål 61 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereForskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark
Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk
Læs mereDIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel
DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk
Læs mereResultatkontrakt. marts 2007. Dansk Sprognævn 2007-2010
Resultatkontrakt marts 2007 Dansk Sprognævn 2007-2010 1. Indledning Kontrakten mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Dansk Sprognævn på den anden side fastlægger de ønskede resultater
Læs mereRETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR
BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver
Læs mereAutomatisk samkøring og kvalitetssikring af data i en term- og vidensbank
Automatisk samkøring og kvalitetssikring af data i en term- og vidensbank Bodil Nistrup Madsen Hanne Erdman Thomsen Tine Lassen Charlotte Pedersen Copenhagen Business School & DANTERMcenter 1 Oversigt
Læs mereHHX fyr op under. ambitionerne. En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale.
fyr op under 09102014 ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. 2 Velkommen til IBC Handels- gymnasiet Fredericia/Middelfart IBC HANDELSGYMNASIET
Læs mereMini- opgave: Public service
Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt
Læs mereBilag 58. Virksomhedsøkonomi A
Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for
Læs mereTysk og fransk fra grundskole til universitet
hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne
Læs mereNordisk som mål blålys eller nordlys?
S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog
Læs mereForord til "Verden læser spansk 2016" af undervisnings-, kultur- og sportsministeren
Forord til "Verden læser spansk 2016" af undervisnings-, kultur- og sportsministeren Det spanske sprogs placering på verdenskortet vidner om en lingvistisk indflydelse på tværs af landegrænser, som åbner
Læs mereNye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark
Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen
Læs mereDEBATTEN. TEMA: dansk eller engelsk. om undervisningsmidler
DEBATTEN om undervisningsmidler 9. oktober 2006 no. 3 TEMA: dansk eller engelsk Dårligere resultater på engelsk Danske lærebøger til danske studerende Engelsk som Danmarks officielle andetsprog Vil vi
Læs mereBilag om dansk forskeruddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereb i n d e l e d & 3 it-uddannelser på syddansk universitet, campus kolding o r g a n i s at i o n s p s y c h o l o g y s c i e n c e c u lt u r e
o r g a n i s at i o n s p s y c h o l o g y s c i e n c e c u lt u r e rethink copyright authorship identity ethics aesthetics rhetorics logic knowledge e-learning design communication rethink copyright
Læs mereKrav og anbefalinger vedrørende udbud af rengøringsopgaver
Dansk standard DS/INSTA 810 1. udgave 2011-08-08 Krav og anbefalinger vedrørende udbud af rengøringsopgaver Requirements and recommendations for the provision of cleaning services DS/INSTA 810 København
Læs mereGodkendelsesbrev. Aarhus Universitet. Afgørelse om godkendelse af nyt udbud
Godkendelsesbrev Aarhus Universitet E-mail: au@au.dk Afgørelse om godkendelse af nyt udbud Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets (AU)
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereBilag 2 BScE studieordning 2004
2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.
Læs mereMaster i udlandet. University College Nordjylland
Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business
Læs mere12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C
12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer
Læs mereFærøsk under dobbeltpres
1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereOVERSKUD MED OMTANKE
EVALUERING AF PROJEKT OVERSKUD MED OMTANKE December 2007 - et projekt om samfundsansvar i små og mellemstore danske virksomheder BAGGRUND Globaliseringen har i stigende grad lagt pres på mindre virksomheder
Læs mere