Encounters. Dokumenter i styringspraksis - om læsestrategier og tekster som etnografiske objekter Christopher Gad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Encounters. Dokumenter i styringspraksis - om læsestrategier og tekster som etnografiske objekter Christopher Gad"

Transkript

1 Encounters Research papers from DASTS Christopher Gad, DASTS ISSN: Volume 2 Number Dokumenter i styringspraksis - om læsestrategier og tekster som etnografiske objekter Christopher Gad DASTS er en faglig forening for STS i Danmark med det formål at stimu- lere kvaliteten, bredden og samarbejdet inden for dansk STS- forskning samt at markere dansk STS tydeligere i nationale og internationale sammenhænge.

2 Dokumenter i styringspraksis - om læsestrategier og tekster som etnografiske objekter Christopher Gad Indledning Officielle dokumenter: rapporter, evalueringer, kontrakter m.m. spiller en stor rolle i moderne bureaukratisk praksis, hvor de bl.a. kan ses som udtryk for forsøg på at skabe orden i komplekse og dynamiske virkeligheder med henblik på kunne handle og tage sty- ringsmæssige initiativer. Når dokumenter spiller denne vigtige rolle, giver det anledning til at undersøge, hvordan de kan analyseres nærmere. I denne artikel vil jeg således diskutere dokumenter og læsestrategier på tværs af etnografi og STS- studier. På baggrund deraf vil jeg foretage en læsning af udvalgte dokumenter, der cirku- lerer i en aktuel bureaukratisk praksis, dansk fiskerikontrol og i den forbindelse sætte særligt fokus på styring. Casper Bruun Jensen og Peter Lauritsen har på et aktør- netværksteoretisk grundlag foreslået at betragte dokumenter som aktører og at følge, hvilke effekter de afstedkommer. Dokumenter- nes effekter korresponderer ikke nødvendigvis med deres indhold, men involverer, at de løbende oversættes og forandres fra praksis til praksis (Jensen og Lauritsen 2005). Denne læsestrategi kalder Jen- sen og Lauritsen at læse med teksten og sætter den i kontrast til en traditionel, humanistisk og kritisk læsestrategi, som de kalder at læse mod teksten. Problemet med sidstnævnte tilgang er, at det forbliver uden for analytisk rækkevidde at se, hvad tekster gør i praksis, hvis der kun fokuseres på deres indhold, f.eks. på om deres argument er logisk komponeret, eller om de er ideologisk biased. Ideen om at læse med teksten gør imidlertid først og fremmest det problematiske i at bedrive en rent kritisk tilgang tydelig, snarere end at den løser det. Hvis ANT er en tilgang, som er interesseret i at for- stå de netværk, som aktører producerer i samspil, og betragter deres udlægninger som infrarefleksive (Dvs. refleksive, kompetente udlægninger af situerede virkeligheder, Latour 1988), må vi jo netop tage den måde, dokumenter selv fremstiller deres virkelighed på, seriøst. Det bliver da en analytisk udfordring, at kombinere ANTs intention om ikke at privilegere egne begreber i analysen for bedre at kunne få øje for, hvad aktører gør i praksis, med det forhold, at ANT- analysen jo som regel også tager form af en tekst, som afgræn- ser og fremhæver udvalgte aktører og effekter på bestemte måder og dermed ikke på andre (se f.eks. Gad og Jensen 2009 for en diskus- sion). Således kunne man spørge, om det er muligt, og i og så fald, hvad det indebærer at betragte dokumenter som aktører og samtidig fastholde, at deres udlægninger af virkeligheder er relevante på niveau med den akademiske analyse, de udsættes for. Dette spørgs- mål opfatter jeg som åbent og komplekst, og jeg vil ikke besvare det entydigt i det følgende. Jeg vil heller ikke etablere en konceptuel ramme for dokumentanalyse. Derimod vil jeg lade min diskussion af dokumenter og dokumentanalyse i etnografi og STS og danne ud- gangspunkt for en læsning af tre udvalgte dokumenter om fiskeri- kontrol. I disse dokumenter identificerer jeg et tilsyneladende paradoks. De anerkender i vid udstrækning, at fiskeri og fiskerikontrol ikke kan styres fuldt ud og fremstiller sig selv som provisoriske redegø- relser, der løbende kan og bør forhandles. Samtidig søger de at isce- nesætte muligheden for at skabe en høj grad af orden og styrbarhed gennem generering af objektiv viden om feltet. Dette kunne ses som anledning til at kritisere dokumenterne for inkonsistens. For hvor- dan kan man på engang fastholde, at feltet er foranderligt og kom- plekst og på den anden side hævde, at det er muligt at skabe objektiv viden, der kan operationaliseres? (Fiskeridirektoratet 2006a: 8). I min læsning af dokumenterne søger jeg imidlertid at fastholde dette paradoks som en produktiv kontrast. Herved fremstår en mulig for- ståelse af objektivitet i feltet som en provisorisk og temporal form. Christopher Gad: Dokumenter i styringspraksis 1 STS Encounters Vol.2 No

3 I det efterfølgende vil jeg først udlægge en aktuel etnografisk posi- tion i forhold til dokumenter rolle og dokumentanalyse. Dernæst vil jeg diskutere Jensen og Lauritsens bud på, hvordan man kan læse dokumenter. Som afrunding vil jeg diskutere, hvad det er for en virkelighed, dokumenter i samspil kan siges at fremstille. Jeg vil lægge særlig vægt på forholdet mellem styring og frihed og mellem feltets kompleksitet og den særlige idé om objektivitet, der kommer til udtryk i disse dokumenter. Kompleksificering af dokumenters rolle fra STS- studier til etnografi STS- studier har påvirket etnografien til at rette et større fokus mod dokumenter (Riles 2006: 3) ved at gøre opmærksom på, at tekster har en helt central betydning i videnskabeligt arbejde. I Laboratory Life satte Latour og Woolgar fokus på tekster, grafer, rapporter, skemaer m.m. (Latour & Woolgar 1986). Kort sagt er deres pointe, at naturfænomener får tilskrevet eksistens ved at disse indskrives f.eks. i videnskabelige tekster, grafer, billeder mv., og ved at disse inskriptioner cirkulerer. Foruden inskription og cirkulation ville naturfænomener, naturlove mv. ikke eksistere som stabile fakta. Det er således ikke kun videnskabelige artikler, der er afgørende, for inskriptioner af alskens karakter bidrager til at holde virkeligheder på plads og tilskriver løbende eksistens til bestemte forhold både i forskningsprocesser, og når videnskabelige fakta sælges udenfor en videnskabelig sammenhæng. Inskriptioner er helt basale kompo- nenter i moderne videnskabelig praksis og vidensproduktion, og da de som sådan indgår i forskningsprocesser fra start til slut, kan vi- denskabelig viden ikke adskilles fra, hvordan denne skabes, rejser, oversættes og dermed deltager i at forme bestemte virkeligheder. Dokumenter derfor ses som elementer i konstitution af virke- ligheder og ikke udelukkende som forskellige fortolkninger af natur, samfund eller kultur. Jeg vil formulere det således, at i samme for- stand som technology is society made durable (Latour 1991), er dokumenter i et en STS- forståelse også med til at gøre samfund, natur og kultur holdbare. Med ovenstående argument har STS altså gjort etnografien op- mærksom på, at dokumenter kan udgøre helt centrale aktører i al- skens moderne praksisser. Opmærksomheden på dokumenter er ifølge Riles imidlertid også blevet skærpet i kraft af, at faget i større og større grad vender blikket mod andre hjemlige sammenhænge end de videnskabelige, som bureaukratier, hvor produktionen af dokumenter er en helt central del af det daglige arbejde. Sådanne bureaukratiske kulturer kan sættes i modsætning til de orale kulturer, som etnografer tidligere oftest studerede, og hvor doku- menter forekommer mere sjældent. Når opmærksomheden rettes mod hjemlige bureaukratiske sam- menhænge, opstår der imidlertid en række analytiske komplikatio- ner. Det viser sig, at etnografiske metoder har spredt sig langt ud over fagets grænser, og etnografer f.eks. i dag ofte deltager produk- tionen af en række forskellige bureaukratiske dokumenter f.eks. evalueringsrapporter. Det er således ikke forbeholdt akademisk ansatte etnografer at benytte kvalitative metoder så som interviews og observation og de dokumenter, etnografer studerer som en del af et empirisk område, er ikke nødvendigvis mere eller mindre reflek- sive eller analytiske end akademiske tekster. Sådanne forhold problematiserer den etnografiske analyses karakter, grænser og formål. For, spørger Riles f.eks., hvordan opnås en tilpas analytisk distance til et felt som tydeligvis er en analytisk og dokumentprodu- cerende praksis, når et vigtigt historisk kendetegn ved etnografien netop er, at den er analytisk og dokumentproducerende? (Riles 2006: 7). Problemet ligger i, at etnografi traditionelt set har været kende- tegnet ved at producere særlige typer af dokumenter. F.eks. har produktionen af den akademiske artikel i en bestemt fagtradition ifølge Riles historisk set markeret etnografiens særegenhed i forhold til andre praksisser. Det helt centrale er her, at den etnografiske tekst dermed bidrog til at etablere en produktiv analytisk distance Christopher Gad: Dokumenter i styringspraksis 3 STS Encounters Vol.2 No

4 til fagets empiriske studieområder. Men når etnografi i dag, studerer en række empiriske felter, hvor der også produceres dokumenter, hvoraf flere er sammenlignelige med den etnografiske tekst, skrum- per denne analytiske distance imidlertid ind eller forsvinder helt. Dette kommer f.eks. til udtryk ved at begreber, som etnografer troe- de ville give dem en særlig analytisk udsigelseskraft benyttes i helt andre sammenhænge. F.eks. opererer mange andre end aktør- netværksteoretikere ud fra forestillinger om netværk og netværks- bygning (Riles 2000: 65ff), og Riles møder i et netværks - studie af kvindesagsforkæmpere på Fiji et felt, hvor netværksbegrebet allerede er i spil blandt parterne på mange sofistikerede måder. Dette indebærer, at forholdet mellem Riles egen akademisk tekst og de tekster, hun analyserer, vendes på vrangen ; teksterne eksisterer pludselig inden i hinanden eller bliver turned inside out (Riles 2000: 16ff). Skellet mellem akademisk analyse og andre tekster viser sig således at være porøst, og dermed rettes netop spørgsmål om, hvad formålet egentligt er med etnografisk, analytisk arbejde, og om hvordan man kan opretholde en produktiv analytisk distance til det, der studeres, når den ikke etableres i kraft af en særlig type tekst? Grundlæggende kan der ifølge Riles med ovenstående bevægelser observeres et kollaps i distancen mellem forskning og den vi- densproduktion, der foregår i andre (bureaukratiske) praksisser, som forskere altså aktuelt oftere og oftere er viklet tæt ind i. One way to rephrase many of these concerns is to say, that a once productive distance ethnographers main- tained, implicitly or explicitly, purposefully or not, be- tween ourselves and our objects of study, between the things studied (the data) and the frames we used to study them (the analysis), between theorizing and de- scribing, has now definitively collapsed. (Riles 2006: 3) Et eksempel fra fiskerikontrol kan illustrere, hvordan distancen mellem analyse og data kan skrumpe ind. I en brochure fra ministe- riet for fødevarer landbrug og fiskeri, som informerer om dansk fiskeripolitik, sættes fokus på lokal kultur. Det hedder, at lokale kulturelle kræfter skal drive udviklingen i landdistrikter og fiskeri- områder (Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri 2007). Eksemplet illustrerer, hvordan et traditionelt etnografisk fokus- punkt nemlig lokal kultur og den værdi, som etnografi kan siges at have tilskrevet det lokale og kulturbegrebet, optræder i en noget anden sammenhæng. Det, der oprindeligt var analytiske begreber, lokal praksis og kultur, kan gøres til genstand for andre tilgange - i dette tilfælde operationaliseres kulturbegrebet og gøres til gen- stand for forvaltning. Denne neoliberale anvendelse af begreber om det lokale og kultur ville nemt kunne afvises på papiret som et strategisk tiltag, der forvrænger begrebernes betydning. Men, hvis man følger Riles, tvinger det snarere til en gentænkning af, hvad det egentligt er en etnografisk analyse bidrager med. Riles foreslår, at forskere i denne situation bevidst bør læse do- kumenter med en etnografisk respons for øje (Riles 2006: 22-28). Mit bud på, hvad hun dermed mener, er, at forskeren må blive bedre til at lære af, hvordan dokumenter virker i specifikke sammenhænge. Når dokumenter ikke er forskellige fra hinanden i nogen universel forstand, må der netop fremanalyseres mere specifikke korrelatio- ner og kontraster mellem dem og mellem dem og deres omgivelser. En etnografisk respons indebærer altså den indstilling til doku- menter, at der findes noget fremmed og overraskende i selv de mest ordinære af slagsen. Det betyder endvidere, at etnografer ikke kan antage, at de forstår til fulde, hvad dokumenter, selvom de er produ- ceret i den vestlige verden, handler om, hvilke ideologier de bygger på, og hvordan de virker, fordi etnografen selv er en del af den sam- me kultur. I stedet må de antage ikke at vide, hvad der helt præcist er på spil i og omkring ethvert dokument, før det er undersøgt som en del af praksis eller som forbindelsesled mellem forskellige praksis- ser. Hvis de dokumenter, som etnografer støder på i praksis, ikke kan betragtes som simple repræsentationer af f.eks. en lokal kultur, som Christopher Gad: Dokumenter i styringspraksis 5 STS Encounters Vol.2 No

5 etnografen herefter kan tænkes at give en passende og mere re- fleksiv udlægning af, så må dokumenter i praksis i stedet opfastes som refleksive fremstillinger af virkeligheden omkring dem på linje eller på niveau med andre analyser deraf. Forholdet mellem forskel- lige tekster nivelleres dermed; de suges ned på det samme plan. At dokumenter eksisterer på samme analytiske niveau som etnografi- ske artikler betyder omvendt også, at det der på et tidspunkt frem- træder som en analyse, igen kan fremtræde som empiri for nye ana- lyser (hvilket så også gælder den etnografiske tekst). Der eksisterer i denne situation ingen tekst, der kan forklare alle andre tekster, men de er, hvad de er, i et netværk af tekster. Med Latour kunne man sige, at de lever i et demokrati (Latour 1988). For Latour er det i denne situation det største problem for tekster, at de oftest bliver ignoreret - også af dem, de allerhelst ville interessere. Undtagelsen er, at det rent faktisk lykkes en tekst at gøre en forskel og blive hørt. Dette forhold understreger blot, at det altid er en analytisk udfor- dring at identificere det specifikke ved forskellige aktører og deres virkemåder - i dette tilfælde dokumenter. At læse med dokumenter en STS- læsestrategi Riles karakteristik af den aktuelle situation lægger op til at udvikle nye læsestrategier. I STS har Jensen og Lauritsens argumenteret for en ny tilgang til dokumentanalyse (2005). De identificerer i denne forbindelse først en strategi, de kalder reading against the text, og knytter denne til en kritisk humanistisk indstilling. En person, som benytter denne tilgang, analyserer tekster med det formål at af- sløre deres ideologi, agenda eller andet, f.eks. ved at påvise deres logiske inkonsistens. En kritisk humanist finder dette formål til- strækkeligt, for idet det påvises, at en tekst er ideologisk farvet eller inkonsistent, bør alle jo kunne se, at den ikke bør tages seriøst. Den anden læsestrategi kalder Jensen og Lauritsen reading with the text og identificerer denne med en STS- tilgang, der som beskrevet betragter tekster som aktører, der gør et stykke ontologisk arbejde, dvs., at de er med til at skabe og vedligeholde bestemte virke- ligheder ved at cirkulere og interagere med andre aktører. I denne forståelse er teksters effekter mere interessante, end en kritik af dem på indholdssiden. Jensen og Lauritsen opfordrer således til at følge en teksts cirkulation og undersøge, hvilke virkninger den har, f.eks. hvordan den medfører produktionen af andre tekster og over- sættes på måder, som ikke nødvendigvis svarer overens med dens indhold f.eks. en bestemt agenda. Problemet med den kritisk- humanistiske tilgang fremstår tydeligt i deres undersøgelse af it- rapporten Det Digitale Danmark. Det viser sig, at denne rapport har haft effekter på trods af, at den er generel, vag og uklar på ind- holdssiden, altså netop kendetegn, som en person med en kritisk humanistisk indstilling ville se som anledning til at afvise den. Jen- sen og Lauritsen pointerer imidlertid, at det netop er denne vaghed, der gør det muligt for folk i andre praksisser at afstemme mål og agendaer med deres egne. Et dokuments indholdsmæssige vaghed er altså ikke ensbetydende med, at det ikke har effekter. Dvs., at en tekst uanset indholdsmæssige karakteristika kan have stor betydning for, hvordan virkelighed forstås og produceres bestemte steder. Det kan dog i mine øjne diskuteres, hvordan man som forsker kan praktisere at læse med teksten, som Jensen og Lauritsen foreslår. Hvordan kan det f.eks. identificeres mere præcist, hvilke specifikke effekter en tekst har? Effekter ses måske først over tid, måske har de ikke en stabil karakter, og i alle tilfælde, må det ud fra Jensens og Lauritsens eget synspunkt være således, at en tekst ikke kan skabe en sådan effekt alene, men kun i samspil med andre aktører. Forfat- terne undersøger således også Det Digitale Danmarks indhold i for- hold til en anden tekst, som den har påvirket produktionen af, en hjemmeside for det Digitale Nordjylland. Denne hjemmeside læses som udtryk for en anden organisatorisk sammenhæng. Der skabes altså en kontrast mellem disse teksters indhold, hvilket tolkes som en translation af den første tekst til en anden tekst i en anden orga- nisation. Christopher Gad: Dokumenter i styringspraksis 7 STS Encounters Vol.2 No

6 Konsekvensen af både Riles karakteristik og af ideen om at læse med tekster bliver umiddelbart et større fokus på teksters form og/eller (æstetiske) effekter, f.eks. hvordan det lykkes eller ikke lykkes for den at interessere andre og at blive oversat og tilknyttet et netværk. Men, selvom der læses med en tekst, så er dens indhold altså også med i betragtningen og kan ses som en udlægning af et netværk på en specifik måde. Dermed er det altså ikke nødvendigvis således, at et studie af dokumenters effekter står i modsætning til at læse deres effekter. Snarere er det en overskridelse af skellet mel- lem at læse effekter og at læse indhold, som jeg mener, bør kende- tegne en god læsestrategi. Hvis tekster således både kan betragtes som elementer, der cirku- lerer og dermed måske har effekter i netværk, og samtidig også som netværksanalyser i deres egen ret, så handler det rigtigt nok ikke om at pille deres argumentation fra hinanden udfra akademiske stan- darder om, hvad en god tekst er, eller om at afvise den pga. en ideo- logi. Imidlertid kan der stadig fokuseres på, hvordan en tekst tæn- ker, og på hvilke ideer den er præget af. Formålet kan således være at indgå i en diskussion med teksten om, hvilken virkelighed, den søger at fremstille. Dette vil være mit ærinde i den nedenstående analyse af dokumenter om fiskerikontrol. Men hvor bringer det analysen hen at læse dokumenter om fiske- rikontrol som refleksive, analytiske udlægninger af deres egen virke- lighed? At tage deres udlægninger seriøst, er jo ikke ensbetydende med, at de skal tages for givet. Et vigtigt træk må således være at sætte fokus på det specifikke, som kendetegner de dokumenter, der analyseres, og derigennem etablere en analytisk distance til dem. Et specifikt forhold som er gennemgående for de tre dokumenter, jeg vil inddrage her, er, at de alle søger at sætte bestemte muligheder og begrænsninger i forhold til, hvad det er muligt at praktisere som fiskerikontrol. De forordner virkelighed på forskellig, men over- lappende vis. Det særlige ved disse dokumenter er dermed, at de diagnosticerer fiskerikontrol med henblik på at gøre både fiskeri og fiskerikontrol til genstand for styring. Dokumenter fremstiller dette anliggende som både muligt og nødvendigt, på trods af at feltet sam- tidig betragtes som uregerligt, foranderligt og komplekst. Fiskeri og fiskerikontrol som genstand for styring Fiskerikontrol kan betragtes som et kontinuerligt arbejde med at gøre fiskeriet til genstand for styring. Dokumenter om fiskerikontrol handler om at ordne virkeligheder på bestemte måder bl.a. ved at promovere praktiseringen af bestemte former for styring og kontrol. Dokumenterne kan ses som symptomer på situationer, hvor der stilles spørgsmål til og søges løsninger i et område, men som derved også konfigurerer det og sætter bestemte mål og værdier i det. Do- kumenter om fiskerikontrol er således udtryk for et forsøg på midlertidigt at stabilisere et område i en udstrækning, der gør det muligt at handle i det. Når styringen også rettes mod fiskerikontrol- len selv, som det er tilfældet i dag, bliver styringen selv også et fokus for styring. Denne refleksive styring, hvor styring bliver et locus for styring, kommer ifølge Michel Dean aktuelt til udtryk mange steder i den vestlige verden i tilknytning til neoliberale styringsregimer (Dean 2006: 107ff). Neoliberalisme er en kritik af andre former for styring og et forsøg på at omforme de praktiske måder, der styres på. Det indebærer altså ikke, at styring afvikles, og folk sættes fri til at gøre, hvad de vil. Det neoliberale forandrer derimod, både hvad styring og frihed er i forhold til konkrete praktiske og teknologiske muligheder. I den forbindelse er indikatorprojekter, evalueringer, selvkontrol, udviklingskontrakter og lignende tiltag vigtige. I forbindelse hermed argumenteres der ofte for, at personer og organisationer bør styre sig selv, mens staten så blot måler, at de gør det på en tilfredsstil- lende måde (f.eks. Dahler- Larsen 2007). Det er dog dermed klart, at der ikke er tale om en afvikling af styring, men om en anderledes måde at styre på. Dokumenterne om fiskerikontrol indeholder sådanne neoliberale elementer. De kan således betragtes som forsøg på at konfigurere en Christopher Gad: Dokumenter i styringspraksis 9 STS Encounters Vol.2 No

7 virkelighed på baggrund af bestemte aktuelle muligheder for at praktisere styring. Så hvordan fremstiller dokumenter styring og frihed og forordner dermed fiskerikontrollens virkelighed? Jeg vil sætte fokus på tre dokumenter, alle fra 2006, som har for- skellige formål, men refererer til hinanden. Konsulentfirmaet Deloit- te gennemførte i 2005 en undersøgelse af, om der kunne spares på udgifter til driften af fiskeridirektoratets skibe, som udmøntede sig i en rapport, herefter benævnt Deloitte- rapporten (Kristensen 2006). Fiskerikontrollens kontrolstrategi (Fiskeridirektoratet 2006a) blev udfærdiget derefter og trækker på flere konklusioner fra Deloitte- rapporten. Dens udfærdigelse var desuden formuleret som et mål i resultatkontrakten gældende for dette år. Endelig vil jeg inddrage den resultatkontrakt mellem direktoratet og ministeriet (Fiskeridirektoratet 2006b), som var gældende året efter dvs. 2007, og som trækker på eksistensen af de andre dokumenter. Jeg vil i analyserne inddrage elementer fra mine observationer på Vestkysten for at reflektere over disse forsøg på at analysere og konfigurere feltet med henblik på at gøre både fiskeriet og fiskerikontrollen til genstande for styring. I henhold til den ovenstående diskussion af læsestrategier vil jeg læse med teksterne, men mener altså, at denne strategi både bør have blik for teksters effekter, og for hvordan de selv fremstiller deres virkeligheder. I den følgende læsning lægger jeg vægten på sidstnævnte forhold. Deloitte- rapporten økonomisering af fiskerikon- trollens virke Deloitte- rapporten omhandler skibsdriften i fiskerikontrollen og er udfærdiget af marinekonsulent Jens Kristensen (Kristensen 2006). Rapporten har kostet et sekscifret beløb at producere og bygger på en indsamling af både kvalitative og kvantitative data, herunder interviews med besætningsmedlemmer på kontrolskibene, medar- bejdere i fiskeridirektoratet. Den trækker også på en overordnet budgetanalyse af direktoratet fra 2005, ligeledes udført af Deloitte. Budgetanalysen peger ifølge Deloitte- rapporten på, at der eksisterer forbedringspotentialer i skibsdriften (Kristensen 2006: 4). Rap- porten argumenterer således for sin egen eksistensberettigelse ved at henvise til økonomiske incitamenter, og at en anden tekst frem- stiller dens udfærdigelse som påkrævet. Den mere tilbundsgående analyse af skibsdriften er også indskrevet som et mål i resultat- kontrakten mellem direktoratet og ministeriet for Deloitte- rapportens analytiske formål er at kortlægge, om skibenes drift- somkostninger kan nedbringes og består i tre dele: 1) Drifts- og vedligeholdelsesanalyse 2) Kapacitetsanalyse og 3) Scenarieanalyse (Kristensen 2006: 4-5). De to første punkter udgør de første 15 sider af rapporten, mens det tredje er langt det største og udgør resten af rapportens 78 sider. Der lægges således konkret mere vægt på at undersøge fremtidige muligheder end tingenes aktuelle tilstand, selvom vurderingen af scenariernes konsekvenser løbende for- holdes dertil. Sådanne objektive rapporter produceret af uafhængige konsu- lentbureauer kan ses som et element i neoliberale forsøg på legiti- mere besparelser på offentlige udgifter. Den økonomiske ramme, som opstilles i Deloitte- rapportens undersøgelse, er i alle tilfælde ikke neutral. Rapporten sætter netop som sit primære mål at afgøre, om der kan skabes større effektivitet, hvilket vil sige økonomisk effektivitet (Kristensen 2006: 4). Formålet er således ikke at under- søge, om omkostninger f.eks. er rimelige, men at italesætte, hvor der kan spares. Rapporten isolerer bestemte opgaver som fiskerikon- trolskibene udfører og sætter en pris på dem. Således gøres det op, hvor meget det koster at inspicere et fiskerifartøj for de enkelte kontrolskibe. For Vestkystens vedkommende er beløbet kr. pr. bording (inspektion af et fiskefartøj til søs), som Deloitte- rapporten kommer frem til, ved at dividere de samlede omkostnin- ger for skibets drift med antallet af foretagne bordinger (Kristensen 2006: 7). Dette mål er ifølge rapporten valgt, fordi det er et af de resultatmål, som er sat for skibenes virke. Tallet virker umiddelbart Christopher Gad: Dokumenter i styringspraksis 11 STS Encounters Vol.2 No

8 voldsomt, men indfanger heller ikke og heller ikke ifølge rapporten - alle de ting, som skibene laver. Ikke mindst, hvad det ville koste staten at have redningsskibe, der kun eksisterede til dette formål. Som det vil fremgå senere er det ikke uproblematisk at isolere kon- trolpraksis fra redningstjeneste, men selvom rapporten anerkender dette forhold, gør den økonomiske ramme for undersøgelsen dog, at bording gøres målbar i kroner og ører. Ved at behæfte bording med en pris, der tilmed virker voldsom, forsøger rapportens altså at leve op til sin egen økonomiske fordring om at identificere steder, hvor der kan spares, men isolerer dermed bording fra andre kontrolop- gaver og fra skibets øvrige virke. Analyse af fremtidsscenarier fylder som nævnt godt i rapporten. Der opstilles f.eks. et scenarie, hvor der fjernes en besætning på Vestkysten, og skibet lægges op i en længere periode hvert år. Det bliver vurderet, hvad konsekvenser af at benytte ny teknologi, så som chipmærkning af trawl og indførelse af videoovervågning på fiskefartøjer, vil være, og hvad det kræver af lovgivning m.m., for at sådanne tiltag kan gennemføres. Forslag vurderes altså i forhold til gevinst og gennemførlighed. I forbindelse med sidstnævnte beskri- ves f.eks. lovgivning på området som en forhindring (Kristensen 2006: 17). Økonomisk effektivitet og teknologisk udvikling fremstil- les derimod som naturlige mål, der skal understøttes. Det økonomi- ske og det teknologiske fremstår således som domæner med en in- dre og positiv udviklingslogik, der dog kan møde modstand, bl.a. fra Folketinget. På trods af det eksplicitte mål om at spare og effektivisere, så er konklusionen på analysen dog, at disse vil medføre en meget lille besparelse og samtidig forringe skibenes ydelser i væsentlig omfang, dvs. deres kontroltryk målt på, hvor mange bordinger og timer til søs, de kan præstere. Flere gange afstår rapporten også helt fra vur- dering af scenariernes konsekvenser, fordi skibene indgår i det dan- ske redningsberedskab, og det ligger uden for undersøgelsens (øko- nomiske) ramme at vurdere prisen på dette arbejde. Det er ikke lang tid siden, at kontrol blev det absolutte fokus for Vestkysten og fiskeridirektoratets andre kontrolskibe. Skibet var indtil for ti år siden hovedsageligt en rednings- og serviceydelse for fiskerne, mens den overvejende del af arbejdet i dag har at gøre med kontrol. Vestkysten udfører ikke længere rutinemæssige bugserings- opgaver, fordi det på et tidspunkt fremstod som konkurrenceforvri- dende, og blev underlagt statens regler om prisregulering på offent- lige ydelser, hvorefter direktoratet ikke længere var konkurrence- dygtigt. Vestkysten og fiskeridirektoratets andet store skib Nordsøen er dog stadigt centrale for, at der kan udføres større redningsaktio- ner til havs, særligt i det vestlige Danmark. Disse forhold nævnte en kaptajn på Vestkysten for mig og gav sam- tidig udtryk for, hvor glade, de var for Deloitte- rapporten. Den lå f.eks. fremme på broen på skibet, og jeg fik uden videre en kopi af den. I resultatkontrakten, som jeg vil undersøge nedenfor, erklæres det, at det bør overvejes at isolere kerneydelsen kontrol. Denne konklusion er hentet fra Deloitte- rapportens konklusion, hvoraf det fremgår, at dette er nødvendigt, hvis det skal kunne identificeres klarere, om der kan spares på skibsdriften eller ej. Dette strider mod, at redningstjenesten for Vestkysten er en meget vigtig funktion, selvom den ikke længere er en dominant arbejdsopgave i det dagli- ge. Jeg har andetsteds argumenteret for, at fiskerikontrollørernes sømandsidentitet fastholdes gennem deres deltagelse i redningstje- nesten, og at dette ikke bare er vigtigt for dem personligt, men også for deres praktisering af kontrolopgaver (Gad 2009). En isolering af skibets arbejde til kerneydelsen kontrol kan i dette lys frygtes at reducere deres dobbelte identitet som både bureaukrater og sø- mænd til førstnævnte. Det kan f.eks. umiddelbart forestilles at gøre bording af fiskefartøjer mere besværlig, hvis Vestkysten får tildelt en rolle, der minder mere om politiets eller parkeringsvagtens. Men Deloitte- rapporten er kun på den ene side et argument for at isolere kerneydelser. Den er også et argument for at bevare skibenes nu- værende økonomi, hvis fiskerikontrollører skal kunne fastholde deres nuværende dobbeltrolle. På trods af et klart formål i rappor- Christopher Gad: Dokumenter i styringspraksis 13 STS Encounters Vol.2 No

9 ten om at spare, har den altså også haft en anden effekt, nemlig at støtte et argument om, hvor vigtigt det er ikke at spare både for at kunne udføre redningsarbejde, men også for at kunne udføre selve kontrolarbejdet ordentligt. Det er formodentligt derfor kaptajnen udtrykte tilfredshed med Deloitte- rapporten. For på trods af sit klare formål om at spare, havde den spillet ham et stærkt argument på hånden for at bevare den nuværende arbejdsform og bemanding. kontrolmæssig fleksibilitet. Der tegnes altså et netværk, hvor der kan gribes ind med kontrol flere steder. Fiskeridirektoratets kontrolstrategi styring og viden i en kompleks verden Fiskeridirektoratets kontrolstrategi fra 2006, som gælder erhvervs- fiskeriet, er et 79 sider langt dokument. Det er en redegørelse for erhvervets situation, hvilke krav EU stiller til medlemslandendes kontrol, og hvordan Danmark gør sig gældende i forhold til disse krav. Endvidere fremlægges, hvordan fiskeriets situation er under omformning, og hvordan dette stiller forandrede krav til kontrolar- bejde. Kontrolstrategien kan karakteriseres på flere måder. For det før- ste er den et organisationsudviklingsdokument og indgår i et arbej- de med at formulere en vision for fiskeridirektoratet. Således define- rer dokumentet også sig selv og kalder sin tilblivelse en delmængde i et større organisationsudviklingsprojekt i en udvikling af direkto- ratets opgaver, arbejdstilrettelæggelse og struktur (Fiskeridirekto- ratet 2006a: 16). Dokumentet har formuleringen af en strategi, visi- on og mission for fiskerikontrollen som sit primære mål og dens problemformulering består af et kommissorium, dvs. en række spørgsmål stillet af et udvalg i Folketinget, som strategien forventes at skulle besvare. For det andet er den en analyse af væsentlige forhold i fiskerier- hvervet og fiskerikontrol. F.eks. redegøres der for, hvor stort et are- al, der skal kontrolleres, hvor mange skibe, der er i fiskeriflåden etc. Der redegøres herunder for et naturligt flow, fra aktøren træder ind i erhvervet, til fangsten omsættes, hvilket er et forhold, der giver Figur 12 Illustration af flowet i fiskerierhvervet og kontrol deraf. Kilde: Fiskeridirektoratet (2006a: 32). Et tredje træk ved dokumentet er, at dets struktur minder om en akademisk afhandling. Dette er ikke mærkeligt, eftersom det formo- dentligt er akademikere i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der har produceret det. Først opstilles en baggrund for og formål med analysen, der redegøres for analysedesign og begreber afklares. Dernæst analyseres fiskerikontrol i Danmark før ny regu- lering, som er en større omstrukturering af kvotetildelingen i Dan- Christopher Gad: Dokumenter i styringspraksis 15 STS Encounters Vol.2 No

10 mark, hvor man bl.a. går fra at fiske en fælles kvote til at tildele de enkelte fiskerifartøjer individuelle kvoter. Tiden før ny regulering beskrives herunder i et større afsnit om kontrolskibenes virke. Her- efter fremstilles en analyse af fiskeriet og fiskerikontrollens betin- gelser og forhåbninger til udviklingsmuligheder. Til sidst kigges fremad, og det overvejes, hvad indførslen af den nye regulering vil medføre, f.eks. at fiskeriet vil blive koncentreret på færre hænder, mens erhvervet til gengæld vil opleve en større fleksibilitet til at vælge, hvornår og hvor de vil fiske. Disse udviklinger sætter ifølge strategien nye betingelser for at praktisere kontrol. Aktuelle udfordringer og forandringer i erhvervet tages altså op og på baggrund heraf formuleres en mission om, at fiskeriet skal være biologisk og økonomisk bæredygtigt (Fiskeridirektoratet 2006a: 19). Bæredygtighed er ifølge kontrolstrategien et juridisk begreb, som tager sin konkrete form i EU s kvotefastsættelser (ibid.: 18). At bæredygtighed betragtes som et juridisk begreb ses bl.a. også i en diskussion af kvoteudnyttelse vs. kvoteoverskridelse, hvor målet sættes således, at det handler om bedst muligt at udnytte den eksi- sterende kvote (ibid.: 24-26). Kvoterne bliver dermed en målestok for bæredygtighed, og selvom sagen fremstilles således, at biologi ikke kan adskilles fra jura, så er det alligevel sådan, at det er love og regler, der sætter standarden for direktoratets bidrag til bæredyg- tighed. Selvom biologi og økonomi betragtes som selvstændige do- mæner med hver deres logik, som påvirker hinanden og skal brin- ges i balance, dvs. både internt og med hinanden, så behandles de altså asymmetrisk. Det økonomiske, dvs. fuld udnyttelse af kvoten, privilegeres gennem det juridiske. EU fremstilles som den mest betydningsfulde aktør på området. Især har EU kraftig indflydelse på særlige indsatsområder, f.eks. genopretningsplaner for torsk. Her er der fra unionens side indført bench marking af landenes kontrolapparater. F.eks. måles der på, at en bestemt procentdel af alle landinger af torsk kontrolleres. Stra- tegien forestiller sig en udvikling, hvor der vil komme flere og flere EU- bench marks (Fiskeridirektoratet 2006a: 3). Bench marking er EU s teknik til at sammenligne medlemslandes kontroller. Kontrol- strategien sammenligner også den danske kontrol med andre lande ved at undersøge eksisterende EU- dokumenter og forsøger at fast- lægge, hvordan Danmark klarer sig. Det vurderes, at Danmark ligger godt på nogle områder som f.eks. udnyttelsen af teknologi, mens landet ligger dårligere på andre, f.eks. mht. at sikre, at fiskernes fangstopgivelser stemmer overens med virkeligheden (Fiskeridirek- toratet 2006a: 50ff). Det påpeges, at det er vanskeligt at sammenlig- ne Danmarks kontrolindsats med andre lande, f.eks. Norge og Sveri- ge, hvor kontrol varetages af forsvaret og på et meget større areal. Imidlertid er det altså alligevel en klasseværelses- logik, der gør sig gældende her. Uanset hvilke krav læreren stiller, bør der stræbes efter at ligge først i feltet. Bench marking er på denne måde ikke blot et måleredskab, men også et styringsredskab. Der fremmanes en situation, hvor det skal efterstræbes at blive nummer 1, uanset om sammenligningsgrundlaget er usikkert eller ej. Danmark kan selv bestemme på nogle områder, hvilket det forsø- ges at indfange med det interessante begreb kontrolfrirum (Fiske- ridirektoratet 2006a: 15). Dette begreb lægger ikke op til at diskute- re, hvorvidt der skal kontrolleres eller ej. I stedet ligger det i begre- bet, at det felt, der opereres i, allerede er et kontrolrum. Frihed og kontrol kobles således nærmest paradoksalt til hinanden i ét og samme begreb. Der findes et rum, der er frit (fra kontrol fra EU), men alligevel består i kontrol: Det der kan (og bør) diskuteres er, hvordan der skal kontrolleres. Missionen om at udføre kontrol med omtanke formuleres på denne baggrund. Populært sagt vil strate- gien medvirke til, at Fiskeridirektoratet gør det rette på den rigtige måde (Fiskeridirektoratet 2006a: 18), som det hedder. Det handler altså her om at agere i et etableret kontrolrum, hvor styring og kon- trol er normaliseret, men at der således netop også løbende må re- flekteres over den måde, styring og kontrol praktiseres på, så styrin- gen løbende kan rettes til efter omstændighederne. Dokumentet er på flere andre punkter præget af en vis ambiva- lens. Fiskerikontrol opfattes som et komplekst og foranderligt om- Christopher Gad: Dokumenter i styringspraksis 17 STS Encounters Vol.2 No

11 råde. Således lyder det, at man i feltet sjældent vil kunne identifice- re tydelige årsag- virkningsrelationer (Fiskeridirektoratet 2006a: 14). Konsekvenserne af kontrol kan altså ikke kan gennemskues til fulde. Dette leder imidlertid strategien til den konklusion, at det er hele systemets effektivitet, der må vurderes (ibid.) Når effekten af enkelte handlinger i forbindelse med kontrol ikke kan måles, f.eks. hvad det betyder at borde ét fiskerfartøj mere eller mindre, må blik- ket i stedet rettes mod systemet selv. Systemet sættes imidlertid også i citationstegn i strategien, der altså dermed stiller spørgsmåls- tegn ved, om fiskerikontrol i det hele taget kan betragtes som et system. På trods heraf er strategien et forsøg på at gøre ting i kon- trolarbejdet målbare og evaluerbare, men altså med det forbehold, at dette er lettere sagt end gjort i en kompleks situation. At vende blikket indad mod systemet betyder, ifølge strategien, at der skal måles på selve kontrolarbejdet, snarere end på, hvilke effek- ter kontrolarbejdet har på fiskeriet. Det er ønsket at sammenligne gennemført kontrol i forhold til planlagt kontrol (Fiskeridirekto- ratet 2006a: 14). At blikket rettes indad kommer også til udtryk i afsnittet om begrebsafklaring. Her beskrives effektivitetsbegrebet således, at der skal ske den bedst mulige udnyttelse af kontrolres- sourcerne (produktivitet), mens effekt forstås således, at kontrollen skal sikre opfyldelse af direktoratets mål om bæredygtighed, at kvoterne skal overholdes, og at de øvrige regler, f.eks. i forhold til indsats og tekniske foranstaltninger, overholdes (kvalitet). (Fiskeridirek- toratet 2006a: 18) Effektivitet forstås således ikke så meget ud fra, hvilken effekt kontrol har på fiskerne, men i forhold til mål, der opstilles for kon- trolpraksis. Der er altså her tale om, at styring rettes mod styringens egne midler, idet det forestilles, at bedre styring og kontrol af fiskere opnås gennem bedre styring og kontrol af kontrollen. Her fremtræ- der det også igen, at bæredygtighed opfattes som et juridisk begreb. Bæredygtighed skal måles i forhold til de mål, som sættes for kon- trolpraksis. Forståelsen af fiskerikontrol som et komplekst og dynamisk felt udgør også et argument for at udvikle nye styringsteknologier og styringsmetoder. Et meget væsentligt træk er her etableringen af en særskilt enhed for risikovurdering under direktoratet. Strategien opstiller konkrete forslag til, hvordan det i en sådan enhed kan vur- deres, hvor i fiskeriet, der primært skal sættes ind. Der præsenteres således en række skemaer, der kan benyttes til at vurdere risikoen for lovovertrædelse som enten høj eller lav og overtrædelsernes konsekvenser som høje eller lave i forhold til forskellige arter og forskellige fiskerizoner. De forskellige risici placeres i forhold til hinanden efter deres styrke og chance for at ville indtræffe. Det kaldes en risiko- ranking (Fiskeridirektoratet 2006a: 44). I Ulrich Becks kendte bog Risikosamfundet fra 1986 (Beck 1997), var det tesen, at verden var på vej mod en situation, hvor det i stedet for at handle om at tjene flest muligt penge, i højere grad kommer til at handle om at styre efter at undgå globale risici så som terror og miljøkatastrofer. I Becks billede er et meget væsentligt kendetegn ved risici, at de er abstrakte; de er potentielle fremtidige konsekven- ser af handlinger i dag, men det er netop et kendetegn ved risici, at det aldrig kan vides med sikkerhed, om de vil indtræffe eller ej, og hvor alvorlige de i så tilfælde vil være. Risici er desuden allesteds- nærværende. De respekterer ikke aktuel viden og heller ikke skel mellem f.eks. køn, klasse eller nationalstater. Alle, høj som lav, er i princippet lige udsat for dem, f.eks. for huller i ozonlaget, terror eller syreregn Således er de tilknyttet handling på baggrund af refleksivi- tet forstået som uopmærksomhed og ikke- viden (Beck 1998). Selvom dette kan diskuteres, er der ingen tvivl om, at der har været en indflydelsesrig idé, at risici er allestedsnærværende, og at det er nødvendigt at forholde sig til dem i alskens sammenhænge. Der fin- des i dag et utal af institutioner for risikovurdering, og dette indgår i snart sagt enhver markedsundersøgelse, projektledelse etc. Det er Christopher Gad: Dokumenter i styringspraksis 19 STS Encounters Vol.2 No

12 da ikke overraskende, at risikovurdering også finder indtog i et dy- namisk og komplekst felt som fiskerikontrol. Begrebet om risici er i mine øjne netop vagt nok, til at det kan benyttes som udgangspunkt for at diskutere, hvordan man vil handle i feltet. En af de handlingsstrategier, som risikovurdering forestilles at bi- drage til, er mere analytisk kontrol. Formålet med analytisk kon- trol formuleres således, at kontrolindsatsen prioriteres stramt og fokuseres på de kontrolområder, der er vigtigst (Fiskeridirektoratet 2006a: 17). Der skal altså reflekteres over, hvordan der kontrolleres, men ikke over en bred kam eller tilfældigt. Det er altså forhåbningen i strategien, at en refleksiv del af kontrolarbejdet kan effektiviseres ved at professionalisere den. Risikovurdering anses netop i den for- stand som et bidrag til at gøre fiskerikontrol mere analytisk. Beho- vet for mere analytisk kontrol er ifølge strategien blevet forstærket af den aktuelle indførsel af den nye regulering, som giver fiskerne større fleksibilitet i forhold til at bestemme, hvor og hvornår de vil fiske. Udover risikovurdering skal der i den forbindelse også udvik- les indikatorer. En indikatormodel skal dog også, til enhver tid led- sages af almindelig sund fornuft, og vurderingsmetoder som ske- maet til risikovurdering, skal justeres udfra de erfaringer, der bliver gjort (Fiskeridirektoratet 2006a: 8). Der skal altså udvikles mere stramme metoder, som dog samtidig er fleksible og justerbare. En kaptajn på Vestkysten var kritisk overfor tiltaget med at indføre risikobaseret kontrol, idet han mente, at kontrollørerne altid havde lavet refleksiv, fokuseret og risikobaseret kontrol. Analytisk kon- trol ser jeg således netop som et begreb, der forsøger at bygge bro mellem på den ene side at anerkende, at kontrollører sådan set alle- rede forholder sig refleksivt og analytisk i deres arbejde, og på den anden side ønsket om at indføre en systematisk risikovurdering. Et andet argument i dokumentet for at foretage mere analytisk kontrol ligger ifølge strategien i, at fiskeridirektoratet råder over et stort datagrundlag i sine registre, men der findes ikke systemværk- tøjer, der gør, at dette grundlag kan udnyttes effektivt nok. Potentia- let er der, men der mangler blot teknologiske værktøjer til at udnyt- te det. En sådan udvikling skærper så igen kravet om at dokumente- re fiskerikontrollens arbejde: dygtigheden til at planlægge kontrol- len og hurtigheden til at flytte rundt på kontrolressourcerne i for- hold til udviklingen i fiskeriet og overtrædelsesmønstrene skal hele tiden dokumenteres (Fiskeridirektoratet 2006a: 14). Muligheder, der forestilles at residere i ny teknologi og forhåbninger til, hvilke fremtider de kan skabe, får i dette tilfælde nutidig praksis til at fremstå mere tilfældig og rodet, end den måske er. Der sættes mao. standarder for aktuel praksis udfra forhåbninger til, hvilke nye mu- ligheder for at skabe orden og fokus, som den teknologiske ud- vikling vil tilvejebringe. Datagrundlagets eksistens bliver således nærmest i sig selv et argument for at udvikle nye kontrolteknologier og kontrolmetoder Strategien behandler som nævnt også konsekvenserne af indførs- len af den nye regulering, herunder de såkaldte fartøjskvoteandele (FKA). Hvor fiskeriet tidligere fiskede af en fælles kvote og fik tildelt havdage i forskellige områder, har hvert enkelt fartøj i 2008, på bag- grund af en referenceperiode på fem år, fået tildelt en individuel kvote på fiskeri af forskellige arter i forskellige zoner. Den nye regu- lering giver fiskerne mulighed for at sprede fiskeriet over hele året, fordi den enkelte fisker således ikke er afhængig af, om andre skyn- der sig at opfiske en fælles kvote. Den giver også mulighed for at fiske i puljer, hvilket betyder, at fiskere kan bytte og dele kvoter med hinanden. Desuden kan andre fiskerifartøjer opkøbes og lægges i havn, mens deres kvote udnyttes. Dette forudses i kontrolstrategien at ville medføre en reduktion af fiskeriflåden. Som det fremgik af et radioprogram på Danmarks Radio P1, d. 19. juni 2008, har det alle- rede medført, at der i dag ligger mange ubenyttede spøgelseskutte- re hen i de danske havne. Ifølge EU- regler skal et skib, hvis kvote, man udnytter, nemlig stadig i princippet være i drift. Dette var de fiskere, som udtalte sig i radioprogrammet, noget fortørnede over, og programmet fremviste dermed også denne noget groteske effekt af EU- reglerne. Før den nye regulering var gamle fartøjer ikke meget værd, men dette har ændret sig, fordi de nu er tilknyttet retten til at Christopher Gad: Dokumenter i styringspraksis 21 STS Encounters Vol.2 No

13 fiske. Dette giver endvidere og selvsagt ganske anderledes betingel- ser for at træde ind i fiskeriet, endsige at få fat i sin egen kvoteandel. Imidlertid fremgik det ikke af radioprogrammet, at dette også skyl- des den nye regulering. I Island har man i flere år haft individuelt overdragelige kvoter, dvs. kvoter, der ikke er bundet til fartøjer og kan sælges frit. Dette har medført en feudalisering af fiskeriet (Pálsson 1997). Der er således sket en koncentration af retten til at fiske på færre og færre hænder, og en person behøver ikke længere fiske for at eje retten til fiskeri, på samme måde som herremænd i feudalsamfundet ejede jorden, mens bønder kunne få lov at dyrke den mod betaling. Den nye regulering, som officielt er et forsøg på at skabe ejerskab og større ansvarlighed blandt fiskere, kan således samtidig tolkes som et skridt på vejen mod en lignende feudalise- ring af fiskeriet i Danmark. Det kan herunder opfattes som udtryk for en politik, hvor det ikke anses for problematisk, at ejerskab i forhold til naturressourcer kommer til at tilfalde få aktører. Marke- dets naturlige egendynamik forudsættes og anses for at være sund. I alle tilfælde ses det, hvordan en specifik frisættelse af erhvervet til at styre sig selv, kan formodes at ville stille bedre betingelser for nogen end andre og at styre erhvervet i en bestemt retning. Dog er det selvsagt stadig et åbent spørgsmål, hvordan denne regulering vil forme kontrolpraksis og fiskeriet i Danmark ud i fremtiden (og om- vendt). En resultatkontrakt mellem direktoratet og minis- teriet konsolidering af styringsrelationer Resultatkontrakten mellem fiskeridirektoratet og ministeriet for 2007 er et 13 sider langt dokument, som er udarbejdet på baggrund af kontrolstrategien. I strategien lyder det, at det forventes, at resul- tatkontrakter må udvikle sig i en retning af flere kvalitative, men fortsat målbare krav frem for rene produktionsmål, og midlet for at nå dette mål er at udvikle en række kontrolindikatorer (Fisk- eridirektoratet 2006a: 23). Kontrakten forsøger også at fastholde en sådan forbindelse mellem kvalitet og målbarhed. Et andet kende- tegn ved kontrakten er, at den beskrives som en såkaldt rullende kontrakt (Fiskeridirektoratet 2006b: 3), dvs., at der i kontrakten er indbygget en forudsætning om, at den løbende skal ændres efter omstændighederne. Kontrakten er tillige en overordnet kontrakt, idet den ligger til grund for udarbejdelser af kontrakter for direk- toratets enkelte enheder så som kontorer, inspektorater og skibe. I kontrakten nævnes større organisatoriske strukturforandringer, som beskrevet i den ovenstående kontrolstrategi, som væsentlige årsager til, at den må være fleksibel og skal kunne forandres løben- de. Ændringer i kvoteordninger, indførsel af E- logbog, torskegenop- retningsplaner og andre forhold, som ikke kan forudses, så som vejrforhold, skiftende fiskeri, omlægning i EU- lovgivning, nævnes også som grunde til kontraktens fleksibilitet. Et gennemgående ken- detegn ved dette dokument er også en økonomisk fordring. Der hen- vises til at direktoratet skal spare, og at dette har markant indflydel- se på de mål, der opstilles (Fiskeridirektoratet 2006b: 3). Som det er typisk for kontrakter, er det ikke nævnt, hvem der er forfatter til den, men den er parat til at blive underskrevet af direk- tøren for fiskeridirektoratet og departementschefen i føde- og land- brugsministeriet. Den kan således ses som et forsøg på at eksplicite- re og sætte form på en forpligtende relation mellem disse aktører. Teksten er dog ikke så meget en beskrivelse af denne relation. I ste- det er den en beskrivelse af en række projekter rettet mod at forme og handle på andre relationer nemlig mellem direktoratet, fiskeri- kontrollen og fiskerne. Det nævnes, at der er bindinger på kontraktens indhold udefra i kraft af, at fiskeriinspektoratet har en særskilt kontrakt med for- svarsministeriet, som betyder, at fiskeridirektoratets skibe indgår i redningstjenesten (Fiskeridirektoratet 2006b: 3). Kontrakten frem- stiller det sådan, at der er et behov at revidere dette forhold, så di- rektoratet kan fokusere på sine kerneydelser, hvilket jeg berørte i afsnittet om Deloitte- rapporten. En afkobling af skibene fra red- ningstjenesten kan som nævnt betragtes som et problem for Vestky- Christopher Gad: Dokumenter i styringspraksis 23 STS Encounters Vol.2 No

14 sten - også for deres udførelse af kontrol. Men kontrakten fremstiller det altså sådan, at en større centralisering af kontrol over skibenes funktion er ønskværdig. Eventuelle goder ved at indgå i redningstje- nesten fremgår heller ikke her. I kontakten formuleres strategiske fokusområder. Udover kon- trolstrategiens specifikke krav nævnes det, at der også er krav ude- fra om en synliggørelse af effektivitet dvs., at det skal fremvises, hvilke resultater kontrolarbejdet har. Et eksempel på en sådan syn- liggørelsesprojekt findes i dag på fiskeridirektoratets hjemmeside (Fiskeridirektoratet 2008). Her er det muligt at se, hvilke kvoter der er tildelt enkelte fartøjer, og hvor store fangstmængder, de har ind- berettet. Eftersom det også kan ses, hvem der ejer de enkelte fartø- jer, kan dette tiltag sammenlignes med en offentlig gabestok. Synlig- gørelse handler altså i forbindelse med fiskerikontrol ikke blot om, hvordan kontrollen kan fremvise en præventiv effekt, men kan net- op samtidig ses som et forsøg på at styrke denne. Et andet eksempel på synliggørelse er de resultatmål, der er op- stillet for de enkelte kontrolskibes virke, henholdsvis hvor mange dage de har været til havs, og hvor mange bordinger, de foretager. Disse mål er interessante i forhold til, det Peter Dahler- Larsen kal- der, konstitutive effekter (Dahler- Larsen 2007). Konstitutive ef- fekter omhandler det forhold, at målinger af praksis medfører æn- dringer i praksis, idet praksis forsøger at leve op til det, der måles på. Det er som nævnt nemt at forestille sig, hvordan det kan ændre det daglige arbejde på Vestkysten, når der måles på, hvor mange bordinger, der foretages. En konstitutiv effekt kan også illustreres i forhold til et andet resultatmål, som er, hvor mange dage Vestkysten tilbringer på havet. Dette virker som et relativt uskyldigt mål, men medførte en problematik på skibet, mens jeg var til stede. At opfylde målet kom nemlig kun kaptajner til gode lønmæssigt. Og derfor var en styrmand ikke særligt tilfreds. Det betød nemlig, at skibet oftere lå til ankers uden for havn i dårligt vejr med henblik på at opfylde målet. Målet fordrer at sejle, selvom det ikke er nødvendigt og f.eks. ikke kan lade sig gøre at borde. Når det tages med i betragtning, at det koster mange penge i drivmidler at sejle et skib som Vestkysten, så fremstår denne utilsigtede effekt af at måle på praksis noget ab- surd. Hovedafsnittet i rapporten er Målepunkter og Resultatkrav. (Fi- skeridirektoratet 2006b: 6-12). Her redegøres for 25 resultatkrav, som listes under syv forskellige områder (Kontrol, Regulering, Kapa- citet, Dokumentation og statistik, Fisketegn, Politikformulering, Hjælpefunktion samt Generel ledelse og administration). Disse væg- tes i forhold til hinanden i procentsatser med henblik på at kunne måle, hvor meget af det samlede mål, der er nået i løbet af året. I forhold til Kontrol er målet, at der bevares et kontroltryk, der opfylder EU's og dansk lovgivnings krav. Det nævnes, at ca. 75 % af direktoratets bevilling bruges inden for dette område, som dermed er klart det største fokusområde. Risikobaseret kontroludøvelse opstilles her som en hjørnesten for kontrollen, og opstarten af den selvstændige enhed for risikovurdering optræder som et vigtigt delmål. Resultatkravene under kontrol består også i at udvikle me- toder til at vurdere effekten af den nye kontrolstrategi på henholds- vis erhversfiskeriets og det rekreative fiskeris områder. Det opstilles også som mål at gennemføre et LEAN- projekt. Det forestilles, at den- ne best- practice model for organisationsudvikling vil frigøre res- sourcer, som i stedet kan benyttes af enheden for risikovurdering. Endeligt findes under Kontrol et resultatkrav, som omhandler, at sagsbehandling skal være gennemført inden for en bestemt tids- ramme. Hovedtemaet i denne del af kontrakten er således, at risiko- baseret kontrol forestilles at være mest effektivt, og at en målretning af kontrollens arbejde vil gøre en hel del arbejde overflødigt. Der sættes lighedstegn mellem større effektivitet og professionalise- ring af risikovurdering og henvises til kontrolstrategien som argu- ment derfor. Regulering bygger også på nogle lovkrav. Der må ikke fiskes ud over den samlede danske kvote, og sagsbehandlingstider på hen- holdsvis ansøgninger om fiskeri og bytte af fangstmængder mellem fartøjer må ikke være for lange. Christopher Gad: Dokumenter i styringspraksis 25 STS Encounters Vol.2 No

15 Kapacitet vedrører et mål, som er sat af Folketinget om, at fangstkapaciteten i den danske flåde ikke må forhøjes, hvilket også oversættes i kontrakten til et resultatkrav vedrørende sagsbehand- lingstid. I forbindelse med Dokumentation og Statistik fremføres det i kontrakten, at fiskerikontrollen i DK er førende i Europa inden for systemer til registrering af fiskeri, og at målet er at fastholde denne position. Ny teknologi, primærstatistik og kvalitetsorienteret data- behandling ses som en forudsætning for at kunne regulere og fast- lægge politikken på fiskeriområdet (Fiskeridirektoratet 2006b: 3). Dette vægtes 20 %, hvilket gør det til det næststørste område i kon- trakten. I forbindelse med udvikling af teknologi forestiller kontrak- ten sig, at der kan udvikles it- systemer til analyse af fiskernes ad- færdsmønstre og dermed, at data kan operationaliseres og præsen- teres, så de nærmest automatisk vil fremstå emner, der gør krav på en særlig grad af opmærksomhed. Politikformulering handler bl.a. om at synliggøre kontrollens ef- fekter. Det nævnes, at direktoratet går over til et koncernbaseret hjemmesidesystem. Det opstilles som et vigtigt mål at gøre flere oplysninger tilgængelige for offentligheden på direktoratets hjem- meside. Disse tiltag forestilles at forbedre borgernes forståelse af sammenhænge mellem overordnede politiske agendaer og direkto- ratets arbejde. Åbenhedsstrategi, tilfredshedsundersøgelser, præ- sentationer af kontrolstrategi og lignende kan dog i mine øjne lige- som offentliggørelse af fangstindberetninger samtidig ses som for- søg på at påvirke fiskernes holdninger og handlinger. Under Hjælpefunktioner og generel ledelse indgår flere mål, der har at gøre med digitaliseringen af den offentlige forvaltning, der som bekendt handler om, at alle borgere i DK skal kunne kommuni- kere digitalt med det offentlige inden udgangen af 2010 (Regerin- gen, et al. 2007). Under dette punkt er også placeret et mål om be- sparelser. Som et tredje punkt nævnes, hvordan fiskeridirektoratets medarbejdere skal individuelt kompetenceafklares med henblik på at lave en udviklingsplan for alle kontrolmedarbejdere: således foreligger der ved udgangen af 2007 et samlet billede af udviklings- behov hvorfra der vil kunne planlægges fremadrettede uddannel- sesaktiviteter, siges det (Fiskeridirektoratet 2006b: 12). Dette tiltag var nogle fiskerikontrollører på Vestkysten skeptiske overfor. De beskrev det som problematisk automatisk at blive opfattet som no- gen, der per definition har udviklingsbehov. I min forståelse grunde- de denne utilfredshed sig i, at det medfører en omvej over en ana- lyse af deres personligheder at gøre rede for, hvilke kurser de har brug for. I stedet for at henvende sig til kontrollørerne som et kollek- tiv, individualiseres de med dette tiltag. Denne individualisering og efterfølgende definition af kollektive behov udefra, strider i mine øjne mod fiskerikontrollørernes idé om, at de allerede udgør et kol- lektiv. Det problematiske er her, at styring medieres igennem deres selver eller personer og en udvikling deraf. Fiskerikontrollører- nes kritik peger således på, at de er klar over, at selv- udvikling kan gøres til fokus for styring. Dermed er det ikke mærkeligt, at kompe- tenceafklaring med henblik på videreuddannelse ikke udelukkende blev opfattet som et positivt tilbud, men også som et krav. Kontrakten kan overordnet betragtes som et forsøg på at forbedre styring af fiskeriet gennem en bedre styring af kontrollen (på Vestkysten m.m.) og igen ved at gøre relationer mellem direktoratet og ministeriet, fiskeriet og fiskerikontrollører mere eksplicitte og mere forpligtigende uden at gøre dem ufleksible. Styring tager altså her en refleksiv, tværpraktisk og multirelationel form. Kontraktens form illustrerer endvidere, at genstande, som styring rettes mod, ikke bare findes i verden, men at de produceres i forhold til bestemte målings - og styringspraksisser. At opstille målsætnin- ger for Vestkystens virke kan omforme dette virke. Sådanne overve- jelser findes imidlertid ikke i dette eller nogen af de to andre doku- menter, jeg har analyseret i denne artikel. Målbarhed, indikatorer, m.m. anses derimod for at være neutrale informationsleverandører. På lignende vis behandles kontraktens egne mulige effekter heller ikke. Dog tages der i kontrakten det forbehold, at den løbende må ændres efter omstændighederne. I kontrolstrategien tages der på Christopher Gad: Dokumenter i styringspraksis 27 STS Encounters Vol.2 No

16 lignende vis forbehold for, at beslutninger om, hvordan fiskerikon- trol skal udføres, som bliver taget på baggrund af målinger og risi- kovurderinger, altid må ledsages af sund fornuft til at improvisere (Fiskeridirektoratet 2006a: 36). Virkeligheden fremstilles altså i dokumenterne som et omskifte- ligt og delvist uforudsigeligt sted, og fremstiller dermed ikke sig selv som en fiks og færdig plan for, hvordan ting skal kontrolleres og styres, eller som en beskrivelse af, hvordan tingene er. Der opstil- les i stedet en række mål, midler og projekter som løbende kan forandres og modificeres. I kontrakten forhandles også selve kon- traktens form. Den udgør ikke en præcis, fastlåst aftale, men en pro- visorisk rullende kontrakt. Dette kunne tolkes sådan, at kontrakten og de andre dokumenter er løse former for styringsredskaber. Jeg mener dog snarere, at det bør ses som udtryk for, at styring og kontrol i sig selv bliver opstillet som mål for løbende modificering. Der stilles således ikke spørgsmålstegn ved, om kontrol og styring som sådan er godt eller skidt i nogle af dokumenterne, men i stedet kan de altså ses som en promovering af det, Dean som nævnt kalder refleksiv styring. Afrunding - refleksiv kontrol og styring, temporal objektivitet og grader af frihed? I konklusionen på en brugertilfredshedsundersøgelse af fisk- eridirektoratets virksomhed, som blev offentliggjort i januar 2008, står der, at erhvervsfiskernes tilfredshed med fiskeridirektoratet er større, end de selv tror (Radius 2008: 3). Denne refleksive pointe uddrages på baggrund af en større spørgeskemaundersøgelse af, hvordan erhvervet forholder sig dels til generelle spørgsmål om tilfredshed, dels til mere konkrete spørgsmål, f.eks.: bliver du be- handlet ordentligt på et kontrolbesøg. Fiskere svarer tilsyneladende mere tilfredst, når spørgsmålet er konkret, end når de forholder sig generelt til sagen. Hvis det forestilles, at denne undersøgelse også henvender sig til fiskerne, kan det imidlertid ses, hvordan der ind- bydes til, at fiskere reflekterer mere over deres forhold til kontrol- len, herunder at de nok i virkeligheden bør synes, at de er mere tilfredse med kontrollen, end de føler, at de er lige nu og her. Under- søgelsen er i denne forstand ikke kun en præsentation af indsamlet information, men kan også ses som et forsøg på at forme fiskernes syn på fiskerikontrollen. Det gælder også for de tre dokumenter, jeg har undersøgt i det ovenstående, at de konfigurerer feltet på be- stemte måder med henblik på at gøre det til genstand for en form for refleksiv styring og kontrol. Mange aktører i feltet, herunder de her behandlede dokumenter, anerkender umiddelbart, at fiskerikontrol er et komplekst og dyna- misk område. Samtidig cirkulerer styringsinitiativer med disse do- kumenter, som søger at håndtere kompleksitet. Disse håndterings- forsøg præger selvfølgelig fiskerikontrollørernes egne diskussioner af mål og praktiske muligheder for udførelse af kontrolarbejdet. Styringsinitiativer siver dog ikke ned fra oven i nogen simpel for- stand. F.eks. er særligt kaptajner selv involveret i organisationsud- viklingsarbejde og dermed engageret i at præge udformningen af de ovennævnte dokumenter, der igen indvirker på styringen af dem selv. Fiskerikontrollører behandler altså løbende spørgsmålet om, hvordan de skal kontrollere andre, herunder også i dagligdagen, hvor de ud fra en pragmatisk indstilling søger at finde gode måder at praktisere fiskerikontrol på. Det er i det hele taget et stærkt frem- trædende element i fiskerikontrollørernes tale om fiskerikontrol, at dette arbejde forholder sig til en kompleks situation, hvor effekten af kontrol er usikker. Den orden, som er et mål m.m. for udvikling af diverse styrings- redskaber i dokumenterne, kunne altså stilles op mod en mod- stand, sådanne tiltag møder i hverdagen på Vestkysten. Det er dog for simpelt kun at forstå dem udtryk for en moderne neoliberal holdning, ideologi eller agenda, der forsøger at tromle igennem ver- den og underlægger sig alskens praksisser. Dokumenterne er langt mere ambivalente, med hensyn til hvilken virkelighed de opererer i, end som så. Fiskerikontrol fremstilles som et komplekst felt, og som Christopher Gad: Dokumenter i styringspraksis 29 STS Encounters Vol.2 No

17 det er tilfældet med Deloitte- rapporten, har sådanne dokumenter på trods af en økonomisk og juridisk grundforståelse og eksplicitte mål om at spare ikke nødvendigvis denne effekt. Dokumenternes ambivalens, som ville gøre dem angribelige, hvis man læser mod dem, fremstår i stedet for mig som et interessant og produktivt paradoks. På den ene side anerkendes det i kontrol- strategien, at fiskerikontrol er et alt for komplekst felt til, at der kan stilles generelle regler op for, hvad der skal gøres i alle tilfælde, og det må være op til en løbende lokal refleksion, hvordan kontrolar- bejde udføres på en god måde. På den anden side promoveres en idé om, at kontrolarbejdet skal bygge på objektiv viden (Fiskeridirek- toratet 2006a: 8), og der argumenteres for, at dette både er muligt og nødvendigt. Forhåbningen er, at risikovurdering vil bidrage der- til. En anden måde det i dokumenterne forestilles, at der kan opnås objektiv viden, er gennem indførsel af den elektroniske logbog, dvs. et it- system, hvor fiskerne skal registrere deres fangster online i stedet for på papir, som er den måde, det foregår på i dag. I dag gen- nemløber oplysningerne en længere sagsbehandlingsprocedure, hvor de skal indtastes i fiskeridirektoratets databasesystem, før de bliver tilgængelige online herunder på Vestkysten. Den elektroniske logbog vil ifølge kontrolstrategien bevirke, at information vil kunne tilgås hurtigere og mere præcist. Objektivitet handler da i denne specifikke sammenhæng ikke om at skabe et uforanderligt billede af, hvad virkeligheden i virkeligheden er, men om en større fart og præ- cision i tilgængeligheden af information. Teknologisk udvikling fremstår samtidig som en garant for en udvikling mod det en slags informationsbaseret objektivitet, som er kendetegnet ved at være en forgængelig og temporal form. At denne form for objektivet er virk- som i praksis forbliver skjult, hvis man blot afviser den som selv- modsigende. Det er svært at sige, hvilke konkrete effekter dokumenterne har for kontrolarbejdet i dag. Et fællestræk ved dem er dog, at fiskeri- kontrollen på forskellig vis selv bliver gjort til genstand for styring og kontrol. Eksistensen af styring og kontrol i fiskeriet fremstår mere eller mindre normaliseret. Måske er det, fordi kontrollører har set en normalisering af kontrol i forhold til fiskeriet, at de er kritiske over for, at deres egen hverdag også kan blive mere og mere gen- nemreguleret. Det kan nemlig have uforudsete konsekvenser. For nogle år siden blev det f.eks. besluttet, at det ud over ved særlige lejligheder ikke længere er tilladt at drikke spiritus på fiskerikon- trollens skibe. Det kan umiddelbart virke fornuftigt nok, men en kontrollør beskrev, hvordan det havde afviklet en tradition på Vestkysten, hvor besætningen hver dag mødtes til fyraften og drak en øl eller sodavand i et bestemt rum på skibet. I dette rum var der tegnet en linje på gulvet, og når denne blev overtrådt, var det opfattelsen, at det normale hierarki ombord blev sat midlertidigt ud af kraft. Med afviklingen af muligheden for at indtage alkohol forsvandt dette vigtige ritual imidlertid. Mange historier om fiskerikontrollørernes situation i dag blev for mig netop opstillet omkring en figur, hvor nutiden står i kontrast til fortiden, og som regel som en udvikling mod mere styring og mindre frihed. Dette billede var dog ikke entydigt. Således beskrev en kap- tajn for mig, at det gode ved at være til søs i dag er at være fri til at arbejde. Denne noget paradoksale udtalelse kvalificerede han ved at sige, at det gode ved livet til søs er, at man ikke behøver at tænke så meget over, hvilken mad man vil lave, og hvilken film man vil se i biografen osv. Mao. etableredes frihed i arbejdet i forhold til et fra- vær af hverdag og familie og ikke mindst et fravær af (nogle bestem- te) valg. Frihed til at arbejde består også i, at Vestkysten ikke har nogen rederifunktion over sig, f.eks. har skibet ikke planlagte sejlru- ter, men står selv for at afgøre, hvor man vil sejle hen og kontrollere. Hvad dagens arbejde består i afhænger således i høj grad af, hvor der blev arbejdet i går, idet skibet sejler langsomt og hviletidsbe- stemmelser m.m. er afgørende for dets aktionsradius. Frihed blev også koblet til at spejde ud over havet efter solopgange og smukke skibe og altså til en meditativ form for frihed. Her er skibets lang- somhed også afgørende. Christopher Gad: Dokumenter i styringspraksis 31 STS Encounters Vol.2 No

18 Selvom refleksive former for styring af kontrollørernes arbejde forekommer udbredt, og det opleves som en trussel, at disse skal komme til at fylde mere og mere, så er denne styring altså også for- bundet med refleksive måder at praktisere grader af frihed på. Fri- hed til at arbejde viser netop på samme måde som begrebet om kontrolfrirum, at styring og frihed er sammenfiltrede på komplek- se måder og ikke er relateret til hinanden som et modsætningsfor- hold i fiskerikontrol. Nye muligheder for at praktisere frihed produ- ceres derimod i et komplekst samspil med nye former for styring. Denne sammenfiltring af styring og frihed er også tydelig i forhold til fiskernes situation. Det forventes som nævnt at være en konse- kvens af den nye regulering og FKA- ordningen, at ordningen giver fiskerne større råderum end hidtil i udøvelsen af fiskeri. Forventnin- gen er, at fiskerne i kraft af følelsen af ejerskab over deres kvoter vil udvise større ansvarlighed i forvaltningen af kvoterne og udøvel- sen af fiskeriet (Fiskeridirektoratet 2006a: 77). Fiskerne får altså mere frihed i form af magt over, hvordan de vil gøre tingene i deres arbejde, men dette forestilles også at forudsætte en større ansvar- lighed, dvs., at fiskere vil styre sig selv i udfoldelsen af deres magt til selvstyring. På denne måde minder fiskerne og kontrollørernes situ- ationer om hinanden. De tre dokumenter, jeg her har inddraget, refererer til hinanden og trækker på eksistensen af forudgående dokumenter og undersø- gelser. Det kan hermed fornemmes, hvordan en produktion af do- kumenter omkring fiskerikontrol fordrer produktionen af nye do- kumenter. Det indskrives i kontrakter, at der skal laves rapporter, som peger på behovet for at sætte klarere mål for kontrollen og formulere dem i nye kontrakter osv. Analyser af feltet producerer samtidig et behov for nye analyser med henblik på både at forstå og styre bedre. Produktionen af dokumenter fremstår i denne sam- menhæng således i en vis forstand som selvreferentiel, eller selvop- retholdende. Som det i hovedreglen også gælder STS- og etnografi- ske analyser producerer tekster i denne sammenhæng også mindst lige så mange nye spørgsmål som svar. I samspil mellem dokumenterne opstår der en interessant for- nemmelse af et dynamisk og komplekst felt, hvor virkeligheden er på spil. Dette bliver til en begrundelse for at promovere en refleksiv styring og en provisorisk og temporal form for objektivitet. Doku- menterne kan således siges at bidrage til at problematisere feltet og lægge op til at eksperimentere med, hvad fiskerikontrol er i praksis, i en situation hvor god viden derom altid er midlertidig viden. Dokumenterne og den refleksive styring bidrager til at konstituere, hvad fiskerikontrol er i dag, men netop ved at fastholde det som et løbende problem at forstå og identificere, hvad denne virkelighed består i. En åben analyse af dokumenterne fremhæver dette forhold. Den forklarer ikke dokumenterne væk, den afviser dem ikke f.eks. på grund af logisk inkonsistens, men vi er heller ikke nød til kun at fokusere på deres effekter. En analyse som komplicerer forholdet mellem indhold og effekt ved at lære af dokumenternes egen former for refleksivitet fremstår da som et situeret indlæg blandt andre i en løbende refleksion over, hvad styring er i praksis. Christopher Gad: Dokumenter i styringspraksis 33 STS Encounters Vol.2 No

19 Referencer Beck, Ulrich (1997). Risikosamfundet på vej mod en ny modernitet (København: Hans Reitzel). Beck, Ulrich (1998). "Science beyond Truth and Enlightenment?" i Democracy without Enemies (Cambridge: Polity Press), Dahler- Larsen, Peter (2007). "Constitutive effects of performance indicator systems" i Saville Kushner (ed) Dilemmas of Engagement: Evaluation Development under New Public Management and the New Politics (New York: Elsevier). Dean, Mitchell (2006). Governmentality magt og styring i det moderne samfund (Frederiksberg: Sociologi). Fiskeridirektoratet (2006a). "Fiskeridirektoratets kontrolstrategi - Erhversfiskeriet". Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi- skeri. Fiskeridirektoratet (2006b). "Resultatkontrakt 2007 Fiskeridirekto- ratet". Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet (2008). "Oplysninger om andele, årsmængder og landede mængder for danske fartøjer og puljer i 2008." tilgået Gad, Christopher (2009). Virkeligheder på Spil - studier i empirisk filosofi, fiskerikontrol og ontologisk arbejde. ph.d.- afhandling ved Informationsvidenskab, Aarhus Universitet. Gad, Christopher og Jensen, Casper Bruun (2009). "On the Conse- quences of Post- ANT". Science Technology & Human Values 34(6). Jensen, Casper Bruun og Lauritsen, Peter (2005). "Reading Digital Denmark: IT- reports as material semiotic actors". Science, Technology and Human Values 30(3), Kristensen, Jens (2006). "Analyse af Fiskeridirektoratets skibsdrift" (København: Deloitte). Latour, Bruno (1988). "The Politics of Explanation" i Steve Woolgar (ed) Knowledge and Reflexivity (London: Sage), Latour, Bruno (1991). "Technology is society made durable" i John Law (ed) A Sociology of Monsters - Essays on Power, Technology and Domination: Routledge), Latour, Bruno og Woolgar, Steven (1986). Laboratory Life: The Construction of Scientific Facts (Princeton: Princeton University Press). Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri (2007). "Lokale kræf- ter skal drive udviklingen i landdistrikter og fiskeriområder". Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Pálsson, G. (ed) (1997). Social implications of quota systems in fisheries proceedings of a seminar held in the Vestman Islands in May 1996 (København: Nordisk Ministerråd). Radius (2008). "Fiskeridirektoratet - Brugertilfedshedsundersøgel- se". Fiskeridirektoratet. Regeringen, KL og Danske Regioner (2007). "Strategi for digitalise- ring af den offentlige sektor ". Det Digitale Task- force. Riles, Annelise (2000). The network inside out (Ann Arbor, Mich.: Univ. of Michigan Press). Riles, Annelise (2006). Documents - Artifacts of Modern Knowledge (Ann Arbor: University of Michigan Press). Christopher Gad: Dokumenter i styringspraksis 35 STS Encounters Vol.2 No

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel 23. Maj 2014 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Oversættelsesteori Hvordan læses strategier? Hvordan oversættes strategier? Hvad er

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider )

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) For mange og for uerfarne chefer, der mere eller mindre bare "løber med" uden at have TV-indsigt. Som om de er ansat til at løbe

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST9 It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI 2011-2013 Strategi for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2011-2013 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev etableret ved en fusion af Konkurrencestyrelsen

Læs mere

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder Den 25. januar 2016 Sagsnr. S-2015-850 UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Klimamålinger. Anders Jacobsen, HR-Chef

Klimamålinger. Anders Jacobsen, HR-Chef Klimamålinger Om DBC DBC (Dansk BiblioteksCenter a/s) leverer ITinfrastruktur og fælles metadata-grundlag til de danske folke- og skolebiblioteker 2 store medarbejdergrupper: Bibliotekarer og IT-folk I

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på fjernundervisning på Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC)

Konsekvenser af besparelser på fjernundervisning på Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC) Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 74 Offentligt 10. december 2015 Fakta om Fjernundervisning på KVUC i 2015 Hf (hf-flex) AVU (avu-flex) I alt Lærere tilknyttet fjernundervisning

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Huthwaite Innovation Institute & 4IMPROVE

Huthwaite Innovation Institute & 4IMPROVE SIDE 1 : FÆLLES BILLEDE For at kunne innovere starter I med at skabe et fælles billede af hvordan I forstår og oplever den løsning I har valgt at innovere, fungerer i dag. Det fælles billede hjælper efterfølgende

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit psykologisk kapital i offentlig ledelse Det primære styringsfokus af kerneop- For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit herunder den enkelte medarbejders kapa-

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Afkobling af støtten til stivelseskartofler.

Afkobling af støtten til stivelseskartofler. Side 1 af 5 Notat Til KMC og AKV/Langholt Fra Ole Klintgaard Larsen Dato 11. marts 2010 Afkobling af støtten til stivelseskartofler. I. Indledning. I forbindelse med sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 3. november 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering Sammenfatning Projektets formål Projektet har til formål at videreudvikle de erfaringer med miljøvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag, der hidtil er opnået i Danmark, og medvirke til en dialog

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Søfartsstyrelsen 2010 Indledning Dansk fiskeri og søfart skal være kendetegnet ved kvalitetsskibsfart. Sikkerhed, sundhed og miljø skal være

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere