Diskursanalyse som metode til identificering af kollektive informationsbehov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskursanalyse som metode til identificering af kollektive informationsbehov"

Transkript

1 Diskursanalyse som metode til identificering af kollektive informationsbehov Af Trine Schreiber Abstract Artiklens formål er at diskutere hvordan diskursanalysen kan anvendes som metode til identificering af kollektive informationsbehov. For det første ses der på Sanna Taljas arbejde med diskursanalysen med hensyn til både de teoretiske overvejelser om analysen generelt set og de mere fagspecifikke problemstillinger i relation til begrebet informationsbehov. Inspireret af Taljas arbejde foretages der for det andet en konkret diskursanalyse af et indsamlet materiale, der er hentet fra området af de mange aktuelle indsatser for etablering af netværk mellem videnskab og virksomheder. Analysematerialet består dels af en indspillet mødesamtale mellem nogle forskere og nogle virksomhedsfolk vedrørende indgåelse af en eventuel netværksaftale, og dels to udvalgte teoretiske tekster af henholdsvis Ulrich Beck og Helga Nowotny m.fl. Analysen af det teoretiske materiale bliver referencerammen for fortolkningen af det empiriske materiale. For det tredje gives der en konklusion på den konkrete anvendelse af diskursanalysen til identificering af kollektive informationsbehov på det beskrevne område. Analyseresultatet antyder, at der i debatten om netværksprojekterne eksisterer nogle konflikter mellem de forskellige diskurser. Disse konflikter udtrykker kollektive informationsbehov. Ved identificering af disse informationsbehov er det vigtigt at erkende, at det er forskeren, der lægger denne specifikke begrebsmæssige vinkel ind i diskursanalysen og at forskeren herved selv er i gang med at anvende et bestemt fortolkningsmæssige repertoire. 1. Indledning I de seneste årtier har især Tom Wilson (1981) og Robert Taylor (1991) præget vores forståelse af begrebet informationsbehov. Der har i de forgangne år været kritik af deres analysemodel. Alligevel har de inspireret til mange undersøgelser om brugernes informationsbehov (f.eks. Byström (1997); Hersberger (2001)). Wilson og Taylor lader begrebet om informationsbehov basere sig på bl.a. en psykologisk teori, hvor det, der er i fokus, er individets vidensmæssige udvikling. Men hvad nu hvis individets bevidsthed dårligt kan adskilles fra det sociale liv? Hvad nu hvis individet udvikler sine informationsbehov i kommunikationen med andre mennesker? I så fald vil vi have sværere ved at tale om det individuelle infor- Biblioteksarbejde nr. 70,

2 mationsbehov. I stedet handler det måske om, at der i kommunikationen udvikles nogle kollektive informationsbehov? Det er netop dette spørgsmål, som i det følgende skal relateres til diskursanalysen. Diskursanalyse er en analyse af kommunikation med det formål at bestemme den betydningsdannelse, som foregår gennem kommunikationen. I en diskursanalyse er det enkelte individ ikke analyseobjektet. Det er derimod betydningsdannelsen forstået som et kollektivt fænomen. Winther Jørgensen og Phillips har givet den velkendte definition af diskurs som en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på (1999, s.9). Dette skal dog ikke forstås på den måde, at individernes måde at tale på afspejler deres omverden og de eksisterende sociale relationer. Individernes måde at tale på indtager derimod en aktiv rolle med henblik på at der foregår en konstruktion af en viden om omverdenen. I de senere år er diskursanalysen blevet debatteret indenfor biblioteks- og informationsvidenskaben af bl.a. Sanna Talja fra Tampere Universitet i Finland. Hun har forsøgt at arbejde med analysen i relation til bl.a. emnet informationsbehov. I denne artikel er det hensigten at undersøge hvordan diskursanalysen kan anvendes til at identificere kollektive informationsbehov. Da Talja (1997,1999,2001a,2001b) har været inde på denne problematik, skal hendes forslag til en diskursanalyse gennemgås. Hendes forslag diskuteres ud fra følgende vinkler: Hvilken type af spørgsmål bliver relevante at stille sig, når man på baggrund af en diskursanalyse vil identificere de kollektive informationsbehov? Og hvad betyder det for vores forståelse af informationsbehov, at der anvendes en diskursanalytisk tilgang. Diskussionen af Taljas tekster bliver udgangspunktet for hvordan artiklens konkrete diskursanalyse efterfølgende udføres. Dispositionen for artiklen er følgende: Der ses for det første nærmere på hvordan Sanna Talja har arbejdet med diskursanalysen og herunder specifikt hvilke erfaringer hun har erhvervet sig i forbindelse med anvendelsen af analysen til identificering af brugernes informationsbehov. For det andet anvendes diskursanalysen på en empiri, som jeg har indsamlet i foråret Denne empiri handler om hvordan nogle forskere og private virksomheder forsøgte at etablere et netværk for en fælles produktudvikling. Der foretages en diskursanalyse af kommunikationen fra et bestemt møde mellem to af forskerne og nogle repræsentanter fra en virksomhed og det bliver diskuteret hvordan analysen identificerer kollektive informationsbehov i relation til et sådant møde mellem videnskab og praksis. Endelig konkluderes der til sidst i artiklen på den anvendte metode og dens implikationer for fremtidige undersøgelser af informationsbehov. 2. Sanna Taljas anvendelse af diskursanalysen I 1990 erne havde Sanna Talja sammen med nogle andre fået til opgave at skabe en netbaseret lokal informationstjeneste, nemlig The Digital Information Service of Tampere Region i Finland. Projektet havde til formål at skabe en informationstjeneste, som havde et interface, der var baseret på brugernes måde at se tingene på. Derfor skulle de kommende brugeres informationsbehov og deres måde at tale om og udtrykke disse behov studeres. Informationstjenesten for Tampere regionen skulle bestå af mange forskellige typer af informationer. I artiklen af Talja m.fl. (1997) henvises der specifikt til opbygningen af en informationstjeneste for henholdsvis det lokale turistkontor, Tampere universitet, universitetsbiblioteket og et regionalt telefirma. Artiklen har dog først og fremmest præsentationen af diskursanalysen som sit omdrejningspunkt, hvorimod den endelige opbygning af regionens informationstjeneste kun får ganske sporadisk omtale. Det nævnes yderligere i artiklen, at arbejdet havde karakter af en pilotundersøgelse. Diskursanalysen blev anvendt i projektet som en metode til at undersøge hvordan brugernes tilgang til bestemte emner, vidensområder eller typer af services var. Diskursanalysen var bygget op om følgende tre hovedspørgsmål (1997, s.117): 48

3 1. Hvilke vinkler kendetegner brugernes tilgang til et bestemt emne? 2. Hvilke dimensioner organiserer brugernes informationsbehov? 3. Hvilke ord og fraser anvender brugerne? Talja m.fl. (1997) konkluderer, at diskursanalysen har både fordele og begrænsninger. Hver af de fire undersøgelser har på den ene side givet forskerne en viden om dels brugernes ordvalg og dels de forskellige tilgange for brugen af ord. Anvendelsen af denne viden i forhold til opbygning af informationstjenesten har dog krævet yderligere tests og brugerevalueringer. Analysemetoden opleves på den anden side at være meget arbejdsintensiv netop når man som i dette konkrete projekt skal afdække tilgange til mange forskellige emneområder. Det er forfatternes vurdering, at metoden især er anvendelig i forbindelse med opbygningen af en informationstjeneste, der skal dække et særskilt vidensområde eller en specifik, begrænset type af service. Sanna Talja har siden 1997 skrevet både nogle artikler og en bog om brugen af diskursanalysen. I den refererede artikel (Talja m.fl.1997) samt i en anden artikel fra samme tid (Talja 1997) er hun først og fremmest inspireret af Michel Foucaults samt Stuart Halls teoretiske arbejde. Den sidstnævnte artikel har dog yderligere en reference til diskurspsykologerne Margaret Wetherell og Jonathan Potter. I hendes artikler samt bogen fra henholdsvis 1999 og 2001 indtager diskurspsykologiens repræsentanter Wetherell og Potter en central placering i hendes teoretiske forståelse (Talja 1999; 2001a; 2001b). I 1997 definerer hun diskurser som knowledge formations, som ikke består af enkelte fragmenter af viden men af brede totaliteter, som giver virkeligheden en form (1997, s.117). Inspireret af bl.a. Stuart Hall beskriver hun videre samme sted en diskurs som en række ytringer, der giver et spro, en bestemt måde at tale om et særskilt emne på. En diskurs gør det muligt at tale om et emne på en bestemt måde, men samtidig indebærer den, at man begrænser sig fra at tale om samme emne på andre måder. I forhold til det nævnte er hun inspireret af Foucault med hensyn til at se på diskurser som noget forholdsvis regelbundet, der sætter grænser for hvad der giver mening. Hun udtrykker det f.eks. ved at sige at diskurser anlægger en bestemt vinkel på virkeligheden men vel at mærke også kun den ene vinkel, mens andre udelukkes. Talja har dog ikke Foucaults opfattelse af, at man kan identificere ét vidensregime indenfor en bestemt historisk periode. I stedet indtager hun diskurspsykologiens antagelse om at der i hverdagen er tale om et konfliktfyldt billede, hvor forskellige diskurser eksisterer sideløbende og hvor det enkelte individ kan have svært ved at agere indenfor de diskurser, som andre tager for givne. I teksten fra 1997 taler hun således yderligere om diskurser som nogle interpretative resources eller perspektiver (Talja m.fl. 1997, s.117f). De fortolkningsmæssige ressourcer er alle de mange betydningsdannelser, der skabes henover tid i relation til hverdagens mange forskellige typer af praksis. Disse ressourcer er meget forskellige, ofte i indbyrdes konflikt og frem for alt altid under forandring. Ressourcerne er tilknyttet forskellige livsverdener og det er ikke altid let for individet at gå på tværs af de forskellige verdener. Det er den sidstnævnte forståelse af diskurser, som Talja benytter sig af, når hun anvender diskursanalysen i forhold til biblioteks- og informationsvidenskaben. Hun anser at det centrale problem for denne videnskab netop er diskursernes forskellighed. Information, informationssystemer og informationsbehov konstrueres indenfor eksisterende diskurser. Individet vil derfor ikke være i stand til at begrebsliggøre sit informationsbehov eller ikke kunne formulere det på samme måde som producenten af informationssystemet, hvis han eller hun ikke har nogen tilknytning til den pågældende diskurs, som har været benyttet. Det er derfor altafgørende vigtigt for Talja, at informationssystemer er i stand til at inkorporere forskellige diskurser i systemet (Talja m.fl.1997, s.118f). 49

4 I de senere artikler - som f.eks. Talja 1999, 2001a og 2001b - formuleres den diskurspsykologiske tilgang mere præcist. Diskurser oversættes nu med Wetherells og Potters udtryk the interpretative repertoires (Wetherell & Potter 1988). Anvendelsen af det nævnte begreb slår fast, at hun i mindre grad ønsker den type af analyse, hvor man vil identificere den diskurs, som individerne trækker på i deres kommunikation og hvor man samtidig undersøger hvordan den identificerede diskurs konstruerer individernes identitet og har bestemte sociale konsekvenser. I stedet betoner hun den type af analyse, hvor man undersøger, hvordan diskurser bruges som fleksible ressourcer i individernes interaktion med hinanden. Her er individerne gennem deres samtaler givet en langt højere grad af mulighed for at skabe deres verden. Ved hjælp af en analyse af transskriberede samtaler om et bestemt emne finder man de forskellige fortolkningsmæssige repertoirer i relation til det pågældende emne. Dette gør man for at understrege, hvordan individerne i deres sociale interaktion er med til at skabe det pågældende emnes mulige tilgange og perspektiver. Med brugen af begrebet fortolkningsmæssige repertoirer antydes det også, at hun er interesseret i at se på en teksts eller tales retoriske organisering for herved at se på hvordan teksten eller talen er orienteret mod social handling. Individerne vil opnå noget med deres tale, dvs. alle har noget i spil og alle anlægger retoriske strategier, når de f.eks. indgår i en diskussion med andre om et bestemt emne. Analysen kan herved kaste lys på de måder, hvorpå individerne både er diskursive subjekter og agenter i såvel reproduktionen som forandringen af de sociale strukturer. Louise Phillips har beskrevet det på følgende måde: Vi skal bruge og er derfor begrænset af de ord der eksisterer som ressourcer i vores tale, men vi bruger dem som fleksible ressourcer i argumentation og kan kombinere dem på nye måder og dermed bidrage til forandring (Phillips 1999, s.115). I diskurspsykologien interesserer man sig vel at mærke ikke så meget for hvad folks holdninger egentlig er, eller folks motiver er til at sige hvad de siger, men derimod for hvordan holdninger konstrueres som argumenter i dialogiske processer. I teksterne fra 2001 analyserer Talja et indsamlet interviewmateriale, hvor respondenterne (som er brugere af musikbiblioteker) er blevet udspurgt om deres forståelse af musikbiblioteker, deres materialer, udvælgelsesprincipper, deres relation til musiklivet generelt, m.m. Derudover har hun interviewet bibliotekarer om musikbibliotekernes mål og deres opfattelser af brugernes interesser. Endelig har hun indsamlet et tekstmateriale, der repræsenterer et bredere kulturpolitisk felt end lige bibliotekets. I dette materiale indgår officielle kulturpolitiske udmeldinger fra nationale råd, meddelelser fra radio- og TV-området, artikler fra musiktidsskrifter, dagspressens interviews med etablerede musikudøvere samt anmeldelser af musikbegivenheder. En og samme respondent kan i sin tale udtrykke det, som analytikeren opfatter som modsætningsfyldt. I en diskursanalyse skal analytikeren opgive at forvente en sammenhængende gengivelse af respondentens handlinger og forestillinger. Taljas udgangspunkt er netop ud fra det indsamlede materiale at se forskelle og modsætninger i de præsenterede ytringer. Det er disse modsætninger, der giver ophav til at finde de forskellige fortolkningsmæssige repertoirer, der skabes i de dialogiske processer om pågældende emne. I et interview indgår der ifølge Talja et fortolkningsarbejde fra respondentens side angående det emne, der spørges om. Når f.eks. brugerne skal tale om musikbiblioteket, producerer de ikke kun en neutral beskrivelse af biblioteket. De producerer en version af biblioteket og i denne version indgår der samtidig en evaluering heraf. Beskrivelse, evaluering og ikke mindst en reference til de eksisterende kulturelle modeller i forhold til emnet bliver i enhver tale knyttet tæt sammen. Meningsproduktionen i relation til musikbiblioteket vil aldrig foregå isoleret indenfor biblioteksområdet. Brugernes tale vil altid have intertekstuelle relationer til den øvrige tekstproduktion, der foregår i et bredere kulturpolitisk felt. Hendes inddragelse af tekstmaterialet bestående af offi- 50

5 cielle kulturpolitiske udmeldinger m.m. indebærer en hjælp til at finde mønstre i respondenternes tale. Respondenternes anvendte diskurser svæver ikke frit i luften, men vil altid være forbundne med materielle og institutionelle sammenhænge. Talja stiller analysen op i tre faser. I den første fase finder analytikeren nogle modsætningsfyldte udsagn i forhold til et bestemt emne indenfor f.eks. et enkelt interview. I anden fase undersøges om de samme varierende syn på emnet findes i andre dele af materialet. Dette kan inspirere til at finde mønstre bag forskelligheden i måden hvorpå man beskriver, forklarer og argumenterer om emnet i de forskellige respondenters tale. Disse mønstre udgør mulige fortolkningsmæssige repertoirer. I analysens tredje og sidste fase identificeres de forskellige repertoires bagvedliggende antagelser og dermed opnås den endelige præcisering af særskilte måder at tale om det pågældende emne på (1999, s.466; 2001b, s.218). Taljas analyse resulterer i opstillingen af tre fortolkningsmæssige repertoirer: For det første et generelt uddannelsesorienteret repertoire, hvor der udtrykkes en opfattelse af, at et musikbibliotek materialemæssigt skal indfri de uddannelsesmæssige krav. For det andet et alternativt repertoire, hvor opfattelsen er at materialerne skal udgøre et alternativ til det, mediernes musik almindeligvis byder på. For det tredje og sidste et efterspørgselsbestemt repertoire, hvor holdningen er, at det er den reelle efterspørgsel, der bestemmer bibliotekets indhold. Ved at inddrage både biblioteksudsagn og mere generelle kulturdiskussioner bliver det muligt for hende at synliggøre historiske måder at tale om og forstå biblioteksinstitutionen på. Det er sådanne repertoirer, der kan siges at organisere informationsbehovene i betydningen at skabe informationsbehovene. Identificeringen af de fortolkningsmæssige repertoirer er slutproduktet af en diskursanalyse og repertoiret er som sådan en navngiven diskurs (Talja 2001a, s. 11). I det følgende afsnit skal relationen mellem det fortolkningsmæssige repertoire og begrebet om informationsbehov tages op. For at komme ind på dette emne skal Taljas behandling af begrebet kontekst kort omtales. 2.1 Kontekstforståelsen I 1999 publiceredes artiklen The production of context in information seeking research: a metatheoretical view. Talja er medforfatter hertil. Artiklen sammenligner to forståelser af kontekst, nemlig dels den objektiverende tilgang og dels den fortolkende tilgang. Den første angiver den forståelse af kontekst, som f.eks. netop traditionen omkring Wilson og Taylor repræsenterer, mens den anden indeholder et forslag til hvordan man i stedet skal forstå kontekst. For den objektiverende tilgang er konteksten en uafhængig entitet, som har forskellig slags indvirkning på det objekt, som underkastes nærmere analyse. Konteksten er f.eks. ofte set som årsagen til at bestemte informationsbehov opstår. Wilson (1981) og Taylor (1991) anså, at individets informationsbehov var afhængigt af f.eks. organisationens strukturer, arbejdsopgaverne og tilgængelige informationskilder. Selvom disse typer af analyser har påpeget at informationsbehovet er betinget af omgivelsernes konkrete situation, har man alligevel haft til hensigt at forsøge at udlede generelle lovmæssigheder om adfærds- og dermed behovsmønstret. Det har været opfattelsen, at nogle objektive informationsbehov eksisterede derude og ventede kun på at blive opdaget. Ideen var at finde dem ved hjælp af modellen over omgivelsernes indvirkning på individet samt en bestemmelse af individets adfærd. Derfor kaldes denne tilgang for objektiverende. For den fortolkende tilgang er konteksten ikke en uafhængig størrelse, men forstås derimod som noget, der er bærer af mening. En kontekst er f.eks. en diskurs, der dannes, reproduceres eller forandres i kommunikationen. En diskurs er ikke baggrunden eller årsagen til noget andet. En diskurs er et meningssystem, hvor en bestemt forståelse eller bestemt optik på et emne reproduceres eller forandres. I kommunikationen kan diskursen henvise til sig selv og den 51

6 kan samtidig justeres og forandres alt efter hvorledes kommunikationen udvikler sig. Den fortolkende tilgang indebærer en analyse af meningsskabende processer. Talja benytter derfor denne tilgang, når hun analyserer en kommunikation for dens fortolkningsmæssige repertoirer. Tilgangen kan ses som en metodologisk kollektivisme, hvor det er nogle fælles antagelser, værdier og holdninger, der sættes i fokus. Informationsbehovene er dermed ikke en effekt af nogle årsagsvariabler. De er derimod selv en del af diskursens (re)produktion. 2.2 Begrebet informationsbehov Talja siger i en artikel, at informationsbehov er en social konstruktion bundet op til de respektive diskurser (Talja 1997, s.76; Tuominen; Talja & Savolainen 2002). Hun siger ligeledes, at behovene er forbundet til de sociale handlinger (Talja 1997, s.78). Hvis man skal anvende den foregående teori til at forstå disse udsagn, så indebærer det, at vi skal forstå informationsbehov som en del af de meningsskabende processer. Det er i kommunikationen, hvor holdninger skabes, at også informationsbehovene konstrueres. Der er dog endnu en ting der skal med, når vi siger informationsbehov og som Talja efter min mening ikke tydeligt får præciseret. Et begreb som informationsbehov, der anvendes som en analysekategori, tilhører diskurser, der er udviklet indenfor en bestemt forskningsmæssig sammenhæng. Der er tale om forskernes valg og udvikling af en referenceramme. Når forskere sætter nogle begreber på det, de vil undersøge, er de således selv med til at skabe deres genstandsfelt. Når forskere derfor har fokus på emnet informationsbehov, så indebærer det, at de tvinger en bestemt kategori eller et bestemt begreb ned over de indsamlede data. Dette er præcis hvad der sker, når vi anvender en diskursanalyse til at identificere kollektive informationsbehov. Det er os selv som forskere, der har set en interesse i at fortolke individernes kommunikation og meningsskabende processer i retning af det, vi selv forstår ved informationsbehov. Som beskrevet ovenfor fandt Talja i sin undersøgelse af folks holdninger til musikbiblioteker tre fortolkningsmæssige repertoirer. På baggrund af den udviklede forståelse af informationsbehov vælger jeg at tolke eksistensen af disse tre repertoirer som en form for kollektivt informationsbehov. Sammenstødene mellem de tre repertoirer udtrykker hermed en række kollektive informationsbehov angående institutionen musikbiblioteket og den sociale praksis, der udspiller sig i sammenhæng hermed. Men med dette supplerende tolkningselement er det os som forskere, der har lagt et begreb oveni den første fortolkningsproces. Det er først og fremmest fra vores egen biblioteksvinkel, at repertoirerne rummer de kollektive informationsbehov. En undersøgelse af informationsbehovene er langt fra en undersøgelse af f.eks. søgeadfærden, som i Wilsons og Taylors tilgang til emnet. Der er derimod tale om for det første at analysere udsagn om et bestemt emne og vel at mærke udsagn, som ikke fastholdes som individuelle, men som på baggrund af et tekstmateriale kan argumenteres for at være intersubjektive eller kollektive. For det andet er der tale om, at vi udfra en biblioteksdiskurs har en intention om at forstå disse udsagn i relation til et begreb om de kollektive informationsbehov. På den ene side har vi på baggrund af Taljas artikler og bog valgt at definere informationsbehov som tilhørende de meningsskabende processer, som individerne deltager i. Samtidig har vi på den anden side i forlængelse af hendes forståelse af begrebet kontekst bestemt begrebet informationsbehov som en del af en biblioteksdiskurs. Det er nødvendigt ved anvendelsen af diskursanalysen med henblik på at ville identificere informationsbehov at medtænke denne dobbelthed. Det er derfor endvidere nødvendigt under analysens gang at være i dialog med sit materiale angående denne dobbelthed. 52

7 3. Anvendelsen af diskursanalysen på et netværksprojekt 3.1 Metode Vi skal i det følgende anvende diskursanalysen på en empiri indsamlet i foråret Det er intentionen med denne analyse at identificere kollektive informationsbehov i forbindelse med etableringen af samarbejdsprojekter mellem forskningsinstitutioner og private virksomheder om udvikling af nye produkter. Denne type af projekter har i de seneste år fået økonomisk støtte stillet i udsigt fra statens side, og en del bevågenhed fra mediernes side. Denne type af samarbejdsprojekter er blevet kaldt netværksetablering. I januar 2003 blev der etableret en sådan type af samarbejde. Det konkrete projekt blev indledningsvist initieret af nogle offentlige institutioner, nemlig et forskningscenter ved en dansk uddannelsesinstitution, to uddannelsesbiblioteker samt institut for biblioteksudvikling ved Danmarks Biblioteksskole. Formålet var at udvikle et vidensnetværk bestående af folk fra forskning, erhvervsliv og uddannelse. Ved hjælp af et sådant netværk skulle der iværksættes en produktudvikling. Ideen var, at forskernes viden skulle spredes til virksomheder og herved give ophav til, at disse kunne drage nytte af denne viden og selv bidrage med egen viden som en form for respons, samt ikke mindst også at investere en vis økonomisk kapital i projektet. Forskerne havde på sin side mulighed for at få økonomisk støtte fra en statslig pulje kaldet IT-korridoren. Sammen skulle man på denne måde søsætte nye typer af produktudviklinger. Jeg deltog i projektet med det formål at undersøge hvordan en sådan netværksetablering kunne støttes fra et biblioteks side. Med denne sidstnævnte vinkel blev det centralt at identificere de kollektive informationsbehov. Undersøgelsen forløb fra 1. januar 2003 til 1. juli 2003 og modtog ekstern økonomisk støtte. Diskursanalysen i det følgende benytter sig af to typer materiale. For det første anvendes empirien fra det beskrevne konkrete samarbejdsprojekt mellem forskning og praksis. Dette materiale består bl.a. af en indspillet samtale mellem forskere og virksomhedsrepræsentanter ved et møde, som var arrangeret for at muliggøre en samarbejdsaftale mellem de to parter. Denne samtale bliver i det følgende analyseret. For det andet trækker analysen på et tekstmateriale bestående af to værker, som har haft en stor gennemslagskraft i samtidens diskussioner om hvad videnskaben betyder for samfundets udvikling. De to værker er Ulrich Becks Risikosamfundet (1997/ publiceret første gang i 1986) og Helga Nowotny m.fl. Re-thinking Science (2001). Dette materiale giver et grundlag for at analysere det nævnte møde og de anvendte fortolkningsmæssige repertoirer. Det konkrete møde er for begrænset en situation til at kunne blive analyseret for sig selv. Ved at inddrage en analyse af de to nævnte værker får man et fundament til at definere og navngive mødets anvendte repertoirer. Man kan til og med argumentere for en materiel og institutionel forankring af den eller de diskurser, som disse bøger er en del af, idet der i de sidste par år f.eks. er blevet etableret fonde til støtte for netværksetableringer, arrangeret agora er i regi af f.eks. Learning Lab Denmark, og igangsat en såkaldt Tech Trans Enhed under København Universitet. Analysen følger på flere måder Taljas forståelse af diskursanalysen. Den er inspireret af diskurspsykologien med henblik på at undersøge hvordan individerne anvender de forhåndenværende diskurser eller fortolkningsmæssige repertoirer på en strategisk måde til at fremstille sig selv og andre på bestemte måder i den sociale interaktion. Den anvender sig dog ikke af denne tilgangs fokus på specifikt ordvalget i kommunikationen. Det kunne også have været inddraget, men er blevet fravalgt i det konkrete tilfælde. Analysen understreger individernes aktive brug af de fortolkningsmæssige repertoirer, og udleder heraf hvilke konsekvenser dette kan have for muligheden for at etablere et netværk mellem forskere og virksomhedsfolk og herunder hvilke kollektive informationsbehov, der er aktuelle i den forbindelse. 53

8 I det følgende skal først de nævnte to teoretiske værker diskuteres. Dernæst skal mødets kommunikation analyseres. 3.2 Diskurser omkring videnskaben Diskursanalysen trækker som sagt på to teorier om hvad videnskaben betyder for samfundets udvikling. Den ene, Ulrich Becks, beskriver samfundet som et risikosamfund. På den ene side føler folk sig i dag afhængige af videnskabelig viden og rationalitet på grund af de samfundsskabte risici. Samtidig er folks tillid til videnskaben mindsket. Den videnskabelige rationalitet er i forbindelse med denne tillidskrise i stigende grad blevet udfordret af en såkaldt social rationalitet, der henter sine argumenter fra hverdagslivet. Den anden teori udviklet af Nowotny m.fl. (2001), står for en opfattelse der blander Becks forståelse med en mere optimistisk version af videnssamfundet. Et samarbejde mellem videnskab og teknologi kan betyde en produktivitetsøgning i samfundet. Den relevante viden er dog både videnskab og den form for problemløsning, der dagligt foregår på praksisniveauet i virksomhederne. Vidensproduktionen, som er deres udtryk for forskningen, foregår ikke længere kun indenfor universitetet eller de traditionelle forskningsinstitutioner, men derimod på baggrund af tværorganisatoriske samarbejdsrelationer. Bogen anvender udtrykket kontekstualisering af viden. Dette betyder, at samfundet i dag giver sin respons på de oplæg, der kommer fra videnskabens side. Forfatterne benytter også udtrykket the context speak back for denne proces (2001, s.50). Jo stærkere kontekstualiseret viden er, jo mere anser forfatterne den for at være social robust (2001, s.64 og s.167). Robustheden produceres ved, at forskningen blandes og fornyes med den sociale videns interesser og forståelser. Begge teorier har et særligt fokus på en slags lokal viden forstået som henholdsvis virksomheders, lokale gruppers og individers viden. For opfattelsen i Nowotny m.fl. (2001) bliver betoningen af den lokale viden en udvidelse af videnbegrebet, mens det for Becks opfattelse snarere handler om at stille sig i opposition til videnskabens påståede universalitet og dermed til dens magtfulde position. Med Becks teori kan man spørge om der i dag i samfundet er en orientering i retning af at ville erstatte den videnskabelige rationalitet med en social rationalitet? Eksisterer der denne kamp imellem den videnskabelige diskurs og en social rationalitet? Hans teori medfører også spørgsmålet om hvad denne sociale rationalitet nærmere består af? Er det en rationalitet, der har samfundets vel på sinde eller er den kendetegnet af private interesser, hvor det først og fremmest er organisationens eller individets egen hverdag, der kendetegner holdningen? Med teorien fra Notwotny m.fl. kan man spørge om hvad indholdet vil være af en rationalitet, der baserer sig på en netværksforståelse. Et netværk skal som sagt kontekstualisere viden på en social robust måde, d.v.s. på en måde som ikke er kendetegnet af private interesser; men hvad er den så kendetegnet af? Deres teori lægger op til spørgsmålet om en sådan netværksrationalitet er i gang med at blive konstrueret i forbindelse med de allerede etablerede samarbejdsprojekter mellem forskning og praksis? Samt hvad en sådan netværksrationalitet da består i? I forlængelse af begge tekster kan man forestille sig forskellige diskurser og deres indbyrdes kampe om hvad der er sandt og usandt. Situationen kan i forlængelse af Becks teori være præget af et sammenstød mellem en videnskabelig diskurs og en praksisdiskurs, hvor hver af de to ønsker af definere hvad viden og rationalitet er. De to teorier giver ikke bud på hvad den sidste, praksisdiskursen, eventuelt kan bestå af. Den kan måske indikere flere diskurser, som hver er oppe imod hinanden. Det er vanskeligt at bedømme hvad indholdet af Becks social rationalitets diskurs er. Den kan være i overensstemmelse med virksomheders praksisdiskurser og den kan være forskellig herfra. Notwotny m.fl. (2001) udtrykker en netværksdiskurs, hvor det antages at deltagerne 54

9 i netværket sammen i det konkrete tilfælde definerer hvad rationalitet er. Måske er den sociale rationalitet i visse tilfælde ensbetydende med denne netværksdiskurs? Måske har den videnskabelige diskurs forskubbet sig over til denne netværksdiskurs? Eller måske har netværksdiskursen ikke fået et indhold endnu. Det nævnte er alle spørgsmål, som tages med i analysen af den konkrete mødesamtale. I det følgende analyseres det konkrete møde. I forbindelse med dette møde er det oplagt at spørge om hvilke tilgange de respektive parter havde til mødets emne forstået som netværksetableringen. Det er interessant at spørge om hvilke fortolkningsmæssige repertoirer og i næste trin hvilke kollektive informationsbehov, der konstrueres i kommunikationen Det konkrete møde Mødets kommunikation analyseres nedenfor ved anvendelse af den diskurspsykologiske teori. Ved gennemgangen af mødets kommunikation ses der på den retoriske organisering i f.eks. virksomhedsfolkenes tale, dvs. der ses på hvilke repertoirer, de anvender i argumentationen for enten at ville deltage i netværket eller ikke ville deltage. De kan eventuelt tænkes at kombinere nogle velkendte repertoirer på nye måder og derved bidrage til forandring. Individerne trækker som ovenfor nævnt ikke passivt på diskurserne, men de gør det selektivt, man forandrer dem og udfordrer dem. Holdningerne skabes og konstrueres således gennem de dialogiske processer. De holdninger, som bliver analysens resultat, skal tolkes i retning af nogle kollektive informationsbehov. Ved et eventuelt sammenstød mellem videnskabelig diskurs og praksisdiskursen indikeres at de to parter behøver mere information om hinanden. Forskere behøver at vide noget om virksomhedsverdenen og virksomhederne behøver at vide noget om forskerverdenen, dvs. der er her tale om to forskellige informationsbehov. Hvis analysen viser et sådant informationsbehov, antyder den at en etablering af et netværk ikke umiddelbar er nogen nem opgave. Omvendt kan analysen måske vise, at parterne gennem kommunikationen konstruerer nogle fælles informationsbehov, der ikke på denne måde placerer dem i hver sin bås. En sådan konstruktion af nogle fælles behov kan indikere, at et netværk eventuelt kan etableres i fremtiden. Mødets deltagere var to forskere, to repræsentanter fra en privat virksomhed, en repræsentant fra en uddannelsesinstitution samt tre personer, som skulle observere mødets gang og rådgive om udformningen af fremtidige møder. Jeg var selv en af de tre observationsdeltagere. Mødet havde en varighed på et par timer og blev indspillet på bånd. Netværksetableringen var indledningsvist baseret på to forskningsmæssige emner kaldet case 1 og case 2. I case 1 havde forskerne en viden om indhold og struktur til en engelsksproglig, fagrelateret database, og i case 2 havde de en viden om nogle elementer til et e-lærings software. Forskerne præsenterede først case 1 og siden case 2 for de to folk fra virksomheden. Forskerne ville gerne som resultat af deres præsentation opnå en tilkendegivelse af en interesse fra virksomhedens side til at gå ind og være med vidensmæssigt og økonomisk i et netværk omkring en produktudvikling. I det følgende er Frank og Finn de to forskere, mens Vagn og Vinter er de to folk fra virksomheden. Mødet starter med, at Frank præsenterer netværksideen. Han beskriver netværket som det at koble forskelligheder til et fælles projekt. Herefter præsenterer han emnet i case 1. Han beskriver, at det handler om at skabe en fælles database over definitioner af fagudtryk indenfor et bestemt fagområde. Alle virksomheder indenfor faget kan bidrage med den mængde af fagudtryk eller ord, som de anvender i hverdagen. Hver gang en ny virksomhed melder sig i netværket, vil fællesmængden af ord stige. Folkene fra virksomheden begynder at stille spørgsmål til case 1. Som vist i følgende ordudveksling stiller de et spørgsmål til forskerne, som disse vanske- 55

10 ligt kan svare på, men som ikke desto mindre synes meget relevant. Forskerne viser i hvert fald deres interesse i at få besvaret spørgsmålet. Vagn: Er de ord I søger kun anvendelig for ingeniørsnak eller er de rettet til almindelige folk? Frank: Vi har et problem der. Indtil videre er basen rettet mod alle. Måske kan vi på et tidspunkt indføre en opdeling. Men der er endnu ingen krav om det. Man kan forestille sig, at der ved hver definition gives en anmærkning om det. Vinter: Der er jo meget stor forskel på redigeringskrav med hensyn til om det er det ene eller andet. Frank: Der kan lægges forskellige kriterier ind. Finn: Det må være et spørgsmål om at tilføre det noget ekstra. Det må vel være vores arbejde. Frank: Det skal altid passere en såkaldt informant, d.v.s. en specialuddannet, som gør et virkelighedstjek på termerne. Her skulle vi lave en slags redaktionskomite. På baggrund af virksomhedsfolkenes spørgsmål opstår der hermed indledningsvist en situation, hvor dialogen er i gang med at skabe et fælles informationsbehov. Det nævnte vil være et fælles informationsbehov i det øjeblik, der etableres en fælles aftale om et netværk. I denne kommunikation er der tiltag til en netværksdiskurs, hvor man sammen skal skabe indholdet i en netværksaftale med henblik på vedligeholdelse af det nye fælles produkt, kvalitetskontrol m.m. De to fra virksomheden går videre i deres tale med at være produkt- og udviklingsorienteret. Forskerne forsøger omvendt at vise, at de har tænkt over indtjeningssiden, dvs de anvender sig af et fortolkningsmæssigt repertoire, som de kunne forvente sig virksomhedens folk ellers vil spille ud med. Parterne synes på denne måde indledningsvist at ville gå ind i mødets dialog på den anden parts vilkår. Dialogen viser også, at begge parter har et fælles informationsbehov med hensyn til den fremtidige økonomi i forbindelse med en eventuel fælles produktudvikling. Igen er der tiltag til en fælles netværksdiskurs. Vagn: Når forsøgsudviklings-perioden er ovre, hvad så? Der må være nogle serviceopgaver og udvikling i det her? Frank: Jo, jeg har netop tænkt på, at det skal jo munde ud i et forretningsmæssigt produkt. En cd-rom måske? Man kan så forestille sig, at folk kan købe en licens til termbasen. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at jo flere institutioner, der er med, jo større værdi er der i det. Der er helt sikkert en besparelse i at gå sammen om at udvikle det. Jeg ved ikke hvad en sådan licens kan tænkes at koste, en 3000 kr?.. Hovedprojektet er tænkt at løbe over en 3 år, så må vi se om der er en forretning i det, om det kan aflønne de folk, der fremover så skal tjekke basens indhold. Økonomien synes som vist at være en anelse usikker. De to fra virksomheden går dog ikke nærmere ind i emnet. I stedet begynder de at beskrive deres organisation nærmere. De fortæller bl.a. om hvordan dagligdagen struktureres, deres opgavevaretagelse og herunder f.eks. at de ikke har deres anvendte fagudtryk eller ord defineret i skriftlig form. Måske har de på dette tidspunkt vurderet at de alligevel ikke vil være med eller også er de oprigtig interesserede i at få hjælp til at forstå hvordan de kan være med. I deres beskrivelse af problemerne kan man sige, at de forsøger at konstruere en diskurs om hvem de selv er. Vagn (til Vinter): Du har nok ret i, at vi har meget tavs viden. Vi bruger ikke energi på at skrive det ned. En repræsentant fra uddannelsesinstitutionen: Men når I oplærer folk, skal I jo bruge nogle ord. Vinter: Men vi vægter meget den personlige kontakt i vores virksomhed. Vi spørger hinanden om hvem det er, vi skal have fat i, hvis vi skal vide noget mere end at vi satser på skærmen. Vagn: Det vil betyde en kæmpe adfærdsændring, hvis vi skal gå ind i det her. Vi skal jo først til at bygge en sådan base op. Finn: Stiller I jer aldrig spørgsmålet: Hvordan skal vi forstå det og det ord? Vinter: Nej, jeg tror at mange af vores ansatte ikke vil være interesseret i det her. Måske vil en af vores 56

11 ildsjæle være det, nemlig blandt dem der arbejder med relationen til brugerne. Eller i betjeningsvejledningen. Men vores succes kriterium er ikke formidling. Virksomheden forsøger således at beskrive for forskerne, at de har en arbejdskultur, der ikke lige umiddelbart synes at være i overensstemmelse med forskernes præsenterede emne. I denne beskrivelse lader de fremstå, at de er en uformel organisation med megen personlig kontakt, hvilket måske er et forsøg på at sætte sig selv i et positivt lys overfor mødets deltagere. De anvender sig af en praksisdiskurs. Hvis vi skal kalde denne praksisdiskurs for en social rationalitets diskurs i retning af den, som Ulrich Beck taler om i sin bog, så indikerer begrebet social rationalitet, at det er de allerede etablerede hverdagsprocedurer, der afgør hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Henvisningen til virksomhedens arbejdskultur fremstår som et argument for ikke at være med i netværksprojektet. Man kan sige, at reelt har forskerne her et informationsbehov hvad angår hvilken type af virksomhed de sidder og taler med. Forskerne forsøger da også i det ovenfor beskrevne citat at gå ind med et spørgsmål til virksomheden for at lære den nærmere at kende og eventuelt herved finde argumenter for deres deltagelse i projektet. Dette gør de dog indenfor rammerne af hvad vi kan kalde en videnskabelig diskurs. De siger nemlig som vist: Stiller I jer aldrig spørgsmålet: Hvordan skal vi forstå det og det ord? Spørgsmålet synes at stille virksomheden i en forsvarsposition. I hvert fald afvises det af virksomhedsfolkene i det nævnte citats sidste bemærkning: Nej, jeg tror at mange af vores ansatte ikke vil være interesserede i det her. Her er de tilbage i diskursen om dem selv, hvor de på en selvrefererende måde taler om deres ansattes interesser. Dette gentager sig i det videre forløb. I det nedenstående citat formulerer en af virksomhedsfolkene igen en afstandstagen til en videnskabelig diskurs. Han siger nemlig, at de ikke behøver noget abstrakt viden. Han anlægger i stedet en pragmatisk eller en slags nyttighedsdiskurs. De anser, at de har brug for det, der er nyttigt for virksomheden. Vagn: En definitionsorienteret base på dansk, det vil jeg måske være interesseret i. Det kan jeg måske finde ud af. Men en engelsk, det bliver for abstrakt for mig. Noget engelsk har vi, når vi f.eks. skriver artikler. Vinter: Vi har ikke 500 ord på engelsk. Det synes dog stadig som om, at de er interesserede i projektet. De spørger nemlig forskerne om, hvad der kunne tænkes at motivere deres ansatte til at være med. Forskerne forsøger at slå et slag for at kunne besvare spørgsmålet. Virksomheden går ganske kort ind på deres forslag, men vender dog straks tilbage til spørgsmålet om hvad deres ansatte vil. Vagn: Men hvordan får vi folk motiveret til det her? Frank: Det, der skal sælge det, det er jo at man skal skrive noget. Vinter: Vi skriver manualer der kunne måske være noget der? Spørgsmålet er om de folk der skriver manualerne kan se noget i det her. Igennem talen har virksomhedsfolkene mere og mere sat et praksis-repertoire i spil, som vi kan kalde en arbejdsdemokrati-diskurs. Det er således deres ansatte, der synes at skulle bestemme om de skal være med eller ej. Forskerne viser herefter i det følgende udpluk af dialogen, at de i deres verden har så stor en autonomi og fleksibilitet, at de umiddelbart kan gå ind og ændre på projektets plan og ide. De viser dette ved at sige, at projektet da kan indoptage virksomhedsfolkenes ønske om at dansk betydning lægges ind i basen. De bruger det uden tvivl for at forbedre chancerne for at få virksomheden med i netværket. Virksomheden fastholder dog på deres side, at de har deres egne ansatte at tage hensyn til. Derudover lægger de i det følgende samtalecitat yderligere et modargument på bordet, nemlig henvisningen til IT-branchens overophedning. De placerer nemlig forskernes tilbudte 57

12 viden blandt den mængde af IT-firmaer, som falbyder sig for tiden. Finn: Vi kan jo sige at der på sigt også skal lægges dansk betydning ind Vinter: Det her må vi gå hjem og snakke med folk om. Det kan vi ikke tvinge igennem. Vagn: Det er noget vi kan have interesse i. Det er der ikke tvivl om, men IT-tiltag er der forlods skepsis til. De kommer jo i stride strømme. Firmaer falbyder jo deres IT-produkter. Frank præsenterer herefter emnet for case 2 ved hjælp af en power point præsentation. Der er tale om et e- learnings software, der behøver at videreudvikles. Frank viser konkret hvordan softwaren kan bruges. Nu synes virksomheden interesseret i kontant at indkøbe en ydelse fra forskerne. De vælger her til sidst igen at anvende nyttighedsdiskursen i kommunikationen. Forskerne forsøger dog heroverfor at holde projekt- og netværksideen i hævd: Vagn: Vi kan have gavn af en eller anden censurering, når vi skriver en artikel. Når vi sætter en til det, så er jeg sikker på, at han kan gøre brug af en sådan struktur. Kan vi etablere sådan en censurering, sådan en service, så er det genialt. Men hvad kræver det? Frank:. Vagn: Hvad skal man yde? Frank: Man skal yde nogle tekster og man skal frikøbe de mennesker, der skal analysere teksterne, fra deres andre forpligtelser. Hvilket dog kan trækkes fra. Jeg har set i et cirkulære fra videnskabsministeriet at den investering giver et fradrag af en vis størrelse. Vagn: Jeg skal lige have det en gang til. Vi siger, at vi har lavet en tekst.. til f.eks. et tidsskrift. Hvad gør vi så? Frank: Så er der en af centrets medarbejdere, der læser korrektur på teksten for en bestemt timeløn... Vinter: Det er simpel outsourcing. Hvis vi kan købe sådan en service, så vil det være fint. Vagn: I skal tænke forretning i det her: Hvis I ikke har gjort det, så skal I gøre det. Frank: Nu kommer vi fra universitetet vi tænker ideerne ud. Mødet er som vist endt op i en tydelig modsætning mellem virksomhedens forretningsmæssige diskurs og forskernes intellektuelle diskurs, altså en kamp mellem det vi indledningsvist kaldte for den videnskabelige diskurs og en form for en praksisdiskurs. Mødet blev som beskrevet indledt med at parterne tog udgangspunkt i det, som de anså var modpartens verden, men gennem dialogen ender de, som vist, i konstruktionen af en type diskurser, som i samfundet ofte tilskrives de respektive parter. De repertoirer, der organiserer de kollektive informationsbehov, har med andre ord en tendens til at blive en reproduktion af de allerede eksisterende billeder af de to parter. Man kommer i sidste instans ikke til at udfordre og forandre de i samfundet eksisterende diskurser. Udsagnene udtrykker i sidste instans det, som vi ud fra Becks teori fortolkede som et sammenstød mellem den videnskabelige diskurs og en praksisdiskurs. Den sidste, praksisdiskursen, fremtræder dog ikke i udsagnene som et entydigt alternativ til den videnskabelige rationalitet, d.v.s. hvis vi beskriver den ved et begreb som social rationalitet, får vi ikke noget klart indtryk af hvad denne mere præcis kan bestå i. Det, der i praksis afgør hvad der er rigtigt eller forkert, svinger fra at være de allerede etablerede hverdagsprocedurer til at være det nyttige eller det, som de ansatte vil være med til. Reproduktionen af de nævnte diskurser styrker ikke en netværksetablering. Tonen i mødet er til slut høflig som vist i citatet nedenfor hvilket indebærer, at man på den anden side heller ikke kan tale om, at der eksisterer en tydelig afstandstagen til en sådan etablering. En repræsentant fra uddannelsesinstitutionen (henvendt til virksomheden): Bolden ligger stadig ovre hos jer 58

13 Vagn: Jeg skal hjem og tale om det. Det sidste er noget vi måske kan bruge. En repræsentant fra uddannelsesinstitutionen: Har I bud på hvornår I har en tilbagemelding? Frank: Det er vigtigt for os, at det er indenfor en god måneds tid. Vagn: Vi vil gerne have på skrift hvad det kræver af os i hovedprojektet. Hvilke ydelser det kræver. Vinter: Samt også hvilke nydelser der ligger heri for os. I de første kommentarer til mødet blev det nævnt, at parterne kunne have et fælles informationsbehov med hensyn til dels projektets fremtidige indhold og dels den fremtidige økonomi i forbindelse med en eventuel netværksetablering. Havde parterne nærmet sig hinanden i forhold til en netværksetablering, havde det måske kunnet tolkes som dialogens konstruktion af en ny type af diskurs og dermed en ny type af informationsbehov. I stedet synes som nævnt de allerede eksisterende behov at blive reproduceret gennem mødets kommunikation. Igennem samtalen mellem to parter anvendes der som vist flere typer af fortolkningsmæssige repertoirer. Fra virksomhedens side er man tidligt i samtalen i gang med at konstruere en diskurs om sig selv, som er tæt knyttet sammen med en nyttighedsdiskurs og den omtalte arbejdsdemokrati-diskurs. Folkene herfra lader indirekte forstå, at de savner en indsigt fra modpartens side i deres form for organisation og arbejdskultur. De savner også information om hvordan de bedre kan motivere deres ansatte til at interessere sig for den pågældende type af viden. Forskerne lader dog som vist i stedet en videnskabelig diskurs træde frem. De oplever omvendt, at virksomhedens folk har svært ved at gå ind på en reel diskussion om deres viden, som de tilbyder gennem præsentation af de to cases. De kan eventuelt opfatte deres egne repertoirer som udtryk for en ny netværksdiskurs. Deres kommunikation bekræfter dog, at parterne savner information om hinanden. Eksemplet viser hvordan diskursanalysen kan anvendes til en identificering af informationsbehov. I eksemplet viser diskursanalysen hvordan de kollektive informationsbehov gennem kommunikationen bliver kendetegnet ved sammenstødet mellem de traditionelle syn på de to verdener, virksomhedens og forskningsverdenen. Den nævnte analyse har dog ikke bevist, at sammenstødet mellem den videnskabelige diskurs og praksisdiskursen dominerer i dagens samfund. Analyseeksemplet kan kun antyde, at disse to diskurser rekonstrueres som fortolkningsmæssige repertoirer i dialogiske processer mellem parterne. Set i et samfundsperspektiv er sammenstødet mellem diskurserne udtryk for, at der trods mange netværksforsøg stadig kan eksistere et kollektivt informationsbehov med hensyn til hvordan en netværksetablering er mulig, hvad en eventuel social rationalitet kan bestå i, hvordan en sådan kan understøtte en udvikling af en fælles viden (eventuelt kaldet social robust viden, jævnfør Nowotny m.fl. (2001)) samt hvordan forskerverdenen kan komme nye interesser i møde. I eksemplet kunne vi have stoppet vores analyse ved konstateringen af hvilke repertoirer parterne konstruerede i dialogen i forhold til at være interesserede i at indgå i et netværk eller ej. Som vist supplerede vi analysen ved også at tale om kollektive informationsbehov i relation til diskurserne. Dette supplement bygger selvfølgelig på vores biblioteksinspirerede interesse i at identificere informationsbehov. Med en dialog med os selv og vores anvendte begreber kan diskursanalysen identificere kollektive informationsbehov. Vi er gået ind og har tolket nogle dialogiske processer, først i form af nogle diskurser, og sidenhen i form af nogle informationsbehov. På denne måde udgør spørgsmålet om informationsbehovene et efterfølgende fortolkningstrin i forhold til analysens diskursfortolkninger. 4. Konklusion Der skal kort gives en konklusion med hensyn til diskursanalysens konkrete anvendelse i retning af at identificere kollektive informationsbehov. 59

14 Sanna Taljas anvendelse af diskursanalysen blev ovenfor refereret. Hun anbefalede brugen af tre analysefaser. I anvendelsen af diskursanalysen på det indsamlede materiale om mødet mellem videnskab og praksis anvendtes dog ikke disse faser. Derimod blev et andet råd fra Talja anvendt. Hun anbefalede at et konkret interviewmateriale om f.eks. holdninger til biblioteksinstitutionen blev udvidet med et bredere tekstmateriale fra det kulturpolitiske felt. Dette var efter hendes mening centralt for at kunne argumentere for anvendelsen af fortolkningsmæssige repertoirer i den konkrete kommunikation. Analysen af mødet mellem videnskab og praksis efterkom dette råd ved at udvide empirien med et tekstmateriale bestående af to teoretiske bøger, der i de seneste år har haft en del omtale i forskellige typer af medier. Dette materiale indebar at analysen af mødet fik et fundament i en debat, som præger samfundet i dag. Man kan dog kritisere om det udvalgte materiale var tilstrækkeligt, d.v.s. om det i tilstrækkelig grad kunne påvise nogle centrale mønstre i det sociale domæne, som de aktuelle forsøg på at etablere netværk rundt om i samfundet er en del af. På dette område kunne man klart med fordel underbygge analysen yderligere. Den konkrete analyse af mødet mellem forskere og virksomhedsfolkene gav som resultat en identificering af nogle kollektive informationsbehov. Disse behov var karakteriseret ved spørgsmålene om hvordan en netværksetablering mellem de to parter var mulig, når der stadigvæk kommunikeres ud fra hver sin diskurs, hvad en praksisdiskurs eller en social rationalitet kunne bestå i, hvis den skulle indgå som forudsætning for et partnerskab med forskerne samt hvordan den videnskabelige diskurs kunne udvikles, hvis den skulle imødekomme nogle nye krav fra samfundet. Der er ikke hermed givet svar på spørgsmålene. Det er derimod blevet vist, at disse spørgsmål er vigtige at få debatteret og dermed givet et indhold gennem en debat. Det kollektive informationsbehov bliver på denne måde et kommunikationsbehov, hvor der på baggrund af en bred debat bliver arbejdet med at bedømme forudsætningerne samt indholdsbestemme kriterierne for de omtalte netværksetableringers virke. Informationsbehovet er således på baggrund af en diskursanalyse ikke et spørgsmål om hvilke kildetyper og informationsressourcer, der især kan behøves. Det er heller ikke et spørgsmål om at få undersøgt informationsbehovet ved at afdække individers søgeadfærd. Der er derimod blevet tale om nogle behov, som opstår på baggrund af konflikter mellem forskellige diskurser og som ikke kan undersøges ved et fokus på individet, men som forudsætter en analyse af et sammenstød mellem forskellige måder at tale om og forstå f.eks. netværksetableringerne på. Vi kan hermed tale om en metodologisk kollektivisme i stedet for en metodologisk individualisme. I diskursanalysen afdækker forskeren antagelser, værdier og holdninger på tværs af individernes udsagn. Som vist i afsnittet om eksemplificeringen er det op til forskeren at vælge at supplere analysen med en anvendelse af analysekategorien informationsbehov. Det er et udtryk for en biblioteks- og informationsvidenskabelig vinkel på den indsamlede empiri. Denne erkendelse af at forskeren selv lægger en diskurs ned over sit materiale er vigtig for at indse, at analyseresultatet selv er et bidrag i den videre debat i samfundet om netværksprojekternes muligheder og barrierer. De identificerede kollektive informationsbehov bliver således selv et indlæg i debatten. Analyseeksemplet viser hvordan et sammenspil mellem det anvendte teoretiske materiales udsagn og den indsamlede empiri kan drive en forskningsproblematik videre. De to beskrevne teorier udgjorde rammen for den valgte problemstilling, d.v.s. de gav analysen de spørgsmål, der blev stillet til empirien. Den teoretiske ramme kunne dog ikke forudsige svarene på disse spørgsmål. Analysen af empirien gav derfor et resultat, som man kan sige udfordrer den beskrevne teoretiske ramme. Analysen antyder f.eks. at de informationsmæssige betingelser for at netværkene kan etableres ikke altid er opfyldte i dagens netværksprojekter. Den antyder også, at ideen om netværksetableringen eventuelt slet ikke er forankret i 60

15 hverdagslivets arbejdssammenhænge i det omfang, som man til tider har antaget. Den teoretiske ramme stillede dog også nogle spørgsmål til empirien, som ikke blev besvaret. Til dette kræves yderligere empirisk materiale. Analyseresultaterne viste dog, at der i samfundsdebatten om netværksprojekterne mellem forskning og virksomhed kan eksistere nogle fortolkningsmæssige konflikter. Diskursanalysen kan på denne måde problematisere nogle eksisterende antagelser i samfundet og frem for alt give ophav til nye typer af undersøgelser. Litteratur Beck, U (1997). Risikosamfundet på vej mod en ny modernitet. Hans Reitzels Forlag. Byström, K (1997). Municipal Administrators at Work Information Needs and Seeking in Relation to Task Complexity: A Case-Study amongst Municipal Officials. I: Vakkari, P; Savolainen, R & Dervin, B (eds) Information Seeking in Context. Taylor Graham, Hersberger, J (2001). Everyday information needs and information sources of homeless parents. The New Review of Information Behavior Research, Hjørland, B (1993). Emnerepræsentation og informationssøgning. Bidrag til en teori på kundskabsteoretisk grundlag. Göteborgs universitet. Disputas. Hjørland, B (1996). Informationsbehov en analyse af et vanskeligt begreb. Bogens Verden nr.4. Nowotny, H, Scott, P & Gibbons, M (2001). Re- Thinking Science. Knowledge and the Public in an Age of Uncertainty. Polity. Phillips, L (1999). Nærvær på afstand? den medierede kommunikation af ekspertviden. I: Christrup, Henriette (red) Nærværskommunikation. Roskilde Universitetsforlag, Potter, J & Wetherell, M (1987). Discourse and social Psychology. Beyond attitudes and behaviour. London, England: Sage. Talja, S; Heinisuo, R; P, Luukkainen, S & Järvelin, K (1997). Discourse Analysis in the development of a Regional Information Service. Beaulieu, M; Davenport, E & Pors, N O (eds) Library and Information Studies: Research and Professional Practice. Taylor Graham, Talja, S (1997). Constituting Information and User as research Objects: A Theory of Knowledge Formations as an Alternative to the Information Man Theory. I: Vakkari, P.; Savolainen, R. & Dervin, B. (eds) Information seeking in Context. Taylor Graham, Talja, S (1999). Analysing Qualitative Interview Data: The Discourse Analytic Method. Library and Information Science Research, 21 (4), Talja, S; Keso, H & Pietiläinen, T (1999). The Production of context in information seeking research: a metatheoretical view. Information Processing and Management, 35, Talja, S (2001a). Music, culture, and the library: An analysis of discourses. Lanham, Md.: Scarecow Press. Talja, S (2001b). Users Views of Public Libraries Social and Cultural Role: A Case Study. Paper from Nordic seminar on Public Library Research, dec The Royal School of library and Information science, Taylor, R S (1968). Question-Negotiation and Information Seeking in Libraries. College and Research Libraries, May, Taylor, R (1991). Information Use Environments. I: Dervin, B. & Voigt, M. J. (eds) Progress in Communication Science, Vol.10. Ablex Publishing Corporation,

16 Tuominen, K & Savolainen, R (1997). A Social Constructionist Approach to the Study of Information Use as Discursive Action. I: Vakkari, P.; Savolainen, R. & Dervin, B. (eds) Information Seeking in Context. Taylor Graham, Tuominen, K, Talja, S, og Savoleinen, R (2002). Discourse, Cognition, and Reality: Toward a Social Constructionist Metatheory for Library and Information Science. I: Bruce, H., Fidel, R., Ingwersen, P. og Vakkari, P. (eds) Proceedings of the Fourth Intern. Conference on Conceptions of Library and Information Science, Libraries Unlimited, Greenwood, Wetherell, M & Potter, J (1988). Discourse analysis and the identification of interpretive repertoires. I: Antaki, Charles (ed) Analysing everyday experience: A casebook of methods. London, England: Sage, Wilson, T (1981). On User Studies and Information Needs. Journal of Documentation, 37 (1), Winther Jørgensen, M & Phillips, L (1999). Diskursanalyse som teori og metode. Samfundslitteratur og Roskilde universitetsforlag. Trine Schreiber, fil.dr., er lektor ved Institut for Biblioteksudvikling, Danmarks Biblioteksskole, København. 62

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 SIDE 1/8 Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 Formålet med ovennævnte seminar var at sikre de nordjyske SMVers bevågenhed i forhold til udviklingen af digitalisering og e-handel indenfor markederne

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA

BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Notat BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA Baggrund. Børne- og Kulturchefforeningens generalforsamling fastslog i 2002,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005

Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005 Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005 Fra 1. juli 2005 er materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnetværk (Internettet) omfattet af afleveringspligt.

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Pressemanual for Udvikling Fyn

Pressemanual for Udvikling Fyn Pressemanual for Udvikling Fyn Udvikling Fyn A/S er afhængig af omtale i medierne. Derfor er journalister og andre medierepræsentanter vigtige samarbejdspartnere, som vi ofrer stor opmærksomhed. Sæt i

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Lær at lede og. motivere frivillige

Lær at lede og. motivere frivillige Lær at lede og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivere frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvor er du? 1) I har

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere