BYPLAN NYT. TEMA nye planemner. Byer vendt på vrangen - side 8. Alle skal øve sig i klimatilpasning - side 14. Hvad skal du i efteråret?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYPLAN NYT. TEMA nye planemner. Byer vendt på vrangen - side 8. Alle skal øve sig i klimatilpasning - side 14. Hvad skal du i efteråret?"

Transkript

1 BYPLAN NYT 12. årgang Juni TEMA nye planemner Byer vendt på vrangen - side 8 Alle skal øve sig i klimatilpasning - side 14 Hvad skal du i efteråret? - side 16

2 2 BYPLAN NYT Student til Byplanlaboratoriet Er du systematisk anlagt og har flair for tekniske udfordringer? Så er du måske Byplanlaboratoriets nye studentermedhjælp. Du vil indgå i vores web-team, som arbejder med nyhedsbrev og hjemmeside. Desuden vil du skulle bearbejde evalueringsskemaer og hjælpe med andre små statistiske opgaver. Som studentermedhjælper hos Dansk Byplanlaboratorium arbejder du i spændende omgivelser med blandede faggrupper og andre studentermedhjælpere. Se det fulde opslag på www. byplanlab.dk. Klimatilpasning i praksis Halvdagskursus 22. august i Middelfart Få styr på lovgivningen og få inspiration til at komme godt i gang med samarbejdet omkring de nye, spændende klimaprojekter. Se mere på

3 Byer vendt på vrangen - side 8 Alle skal øve sig - side 14 Hvad skal du i efteråret? - side årgang Juni 2013 BYPLAN NYT INDHOLD tema I nye planemner I dette nummer af Byplan Nyt kan du læse om, hvordan de danske stationsbyer udvikler sig. Du kan også læse om klimatilpasningsplaner og lokal afledning af regnvand i Tyskland. Fælles for emnerne er, at de peger på helt nye planlægningsdiscipliner og en ny måde at forstå byen på Stationsbyer under forvandling Hold fast i byernes styrke Det skal bare være i orden En helt ny disciplin ANDET Leder Kort nyt Kommune nyt Fællesskaber - for hvem? Efterårsprogram 2013 Et skræddersyet kursus Vand har alle dage været den bedste underholdning. Fra Kronsberg i Hannover. Foto: Christine Vad Majgaard, Marianne Levinsen Landskab. TEMA nye planlæggerdiscipliner BYPLAN NYT byplan nyt nr. 3 / 2013 (12. årgang) 3 Redaktion Ellen Højgaard Jensen (ansv.) Ny W. Øhlenschlæger Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K Tlf.: Mail: Annoncer bestilles senest 1. august 2013 Layout Alberte Marie Danvig Forsideillustration Ny W. Øhlenschlæger Oplag 3300 Tryk Handy-Print A/S ISSN Signerede artikler står for forfatterens regning, usignerede for den ansvarshavende redaktørs regning. Byplan Nyt 4-13 udkommer i september Temaet er Smart planlægning

4 4 BYPLAN NYT Leder Kan en by være lækker? For nylig blev jeg inviteret til at holde et oplæg i Slagelse under overskriften: Lækker by. Det var en lidt provokerende overskrift for mig. Faktisk havde jeg svært ved at udtale de to ord i sammenhæng. Jeg kan godt forstå, at Slagelse vil udvikle sig og skabe mere byliv. Men sprogbugen får mig til at tænke på, at byen ofte kun ses som en vare der skal sælges. Det er den naturligvis også, men den er meget mere end det. Byen er stedet, hvor vi kan møde den fremmede, den er arena for konflikter og diskussioner. Den skal være spændende og inkluderende, men skal den være lækker? Det er jeg i tvivl om. En lækker ting er uden kant, men den er glat og let at holde af. Når Istanbul eksploderer, så er det fordi der er noget på spil. Jeg ved godt, at konflikten i Tyrkiet handler om meget mere end byplanlægning og retten til en park. Men grundlæggende er det sundt, at der kæmpes for at beholde de ikke kommercielle mødesteder. Bystyret i Istanbul ønskede endnu et shoppingcenter og det skulle opføres der, hvor der i dag ligger en populær park. Tyrkerne tog telte, børn og picknicudstyr og overnattede i parken. Men de Byen ses ofte kun som en vare der skal sælges blev fjernet med magt og vold. Noget gik helt galt. Som jeg har forstået det, så var det dråben, der fik bægeret til at flyde over. Hvis det ender med, at der bliver opført et shoppingmall vil det uden tvivl være lækkert. Der vil være svalt, afdæmpet og trygt. Der vil være vagter, som kan smide de forkerte typer ud, og der ville være særlige regler og normer for, hvordan man skal færdes. Og uden for åbningstiden vil der være lukket. En park er i modsætning til et shoppingmall åben for fortolkning. Den kan bruges af mange grupper og til mange forskellige ting. Istanbul har masser af kant. Den lugter af olie, benzin og krydderier. Den er ikke kedelig, men den er heller ikke specielt lækker. Jeg håber, at demonstranterne får lov at beholde deres park, og jeg håber at Slagelse bliver ved med at være en by, hvor der er plads til alle uanset om de er lækre eller ej. Der er heldigvis forskel på tandpasta og byer. Jeg tror faktisk ikke, at de skal sælges på samme måde. Ellen Højgaard Jensen Direktør Inspirationshæfte: Redskaber til den bæredygtige by Naturstyrelsen har samlet en række eksempler på redskaber til bæredygtig planlægning og byudvikling. Her gennemgås blandt andet det lovmæssige grundlag for kommunernes arbejde med bæredygtighed. Desuden præsenteres en undersøgelse af, hvordan otte frontløberkommuner har arbejdet med at sikre bæredygtighed i lokalplaner. De otte kommuners forskellige redskaber samles i tre modeller, som kan tjene til inspiration for andre kommuner. I hæftet præsenteres også en ny ordning til certificering af bæredygtige bydele. Se mere på. Grænseoverskridende samarbejde i Øresundsregionen Et nyt samarbejde mellem svenske og danske kommuner skal gøre Øresundsregionen til en forgangsregion for bæredygtig byudvikling. Urban Transition Öresund er et EU støttet samarbejdsprojekt mellem kommuner og universiteter om at gøre Øresundsregionens byer bæredygtige indenfor temaerne planlægningsprocesser, retningslinjer for byggeri og finansiering. Desuden tester projektet nye former for samarbejde og social innovation i de kommunale forvaltninger. Se mere på

5 BYPLAN NYT Kort Nyt Udstilling: Uden for myldretid I mere end et år har fotograferne Christina Capetillo, Torben Eskerod, Carsten Ingemann og Henrik Saxgren rejst rundt i Danmarks yderområder. Resultatet er udstillingen Uden for myldretid, som med mere end 100 smukke, tankevækkende og fascinerende fotografier sætter nye opfattelser af Udkantsdanmark i spil. Udstillingen, som er støttet af Realdania, ledsages af en bog med samme navn. Udstillingen kan ses på Bornholm Kunstmuseum fra 12. juni 2013 og derefter på Tønder-, Vendsyssel- og Fuglsang Kunstmuseer. Foto: Henrik Saxgren Ny bog: Fremtidens forstæder Bogen følger op på anbefalingerne fra Forstædernes Tænketank fra Desuden sammenfatter den de mange forslag og ideer, der fremkom gennem Realdanias ambitiøse arkitektkonkurrencer om seks forskellige danske forstæder. De 29 konkurrenceforslag behandles tværgående i otte temaer. Udgivet på Bogværket Ny bog: Bylivsstudier I bogen Bylivsstudier sammenfatter Jan Gehl og Birgitte Svarre mere end 50 års studier af, hvordan byens form og byens liv spiller sammen. Bogen giver konkrete metoder til at studere byens liv. Den redegør for fagområdets udvikling og kommer med eksempler på, hvordan metoderne kan omsættes til praksis. Udgivet på Bogværket

6 6 BYPLAN NYT Kommune nyt NærHeden Fremtidens forstad Høje-Taastrup Kommune og Realdania By er gået sammen om at udvikle en helt ny bæredygtig bydel, der skal være et forbillede for fremtidens forstad. Partnerskabet vil nytænke forstaden i en ambitiøs satsning på kvalitet og bæredygtighed, sundhed og social sammenhængskraft. Se mere på Vand Plus Hvordan kan investeringer i klimatilpasning kobles med sociale og bevægelsesmæssige tiltag, som samtidig gør vores byer sjovere og bedre at bo i? Det skal fire projekter i Gladsaxe, Solrød, Frederiksberg og Viborg Kommuner demonstrere og undersøge. Se mere på Foto: Letbane på Ring 3 Transportministeren, formanden for Region Hovedstaden og 11 borgmestre har nu skrevet under på en fælles principaftale om at anlægge en letbane på Ring 3. Dermed får hovedstadsregionen 27 kilometer letbane fra DTU i Lyngby i nord til Ishøj i syd. Letbanen, som vil få 27 stationer, forventes at blive katalysator for en massiv byudvikling langs ring 3. Den ny letbane forventes at få millioner passagerer om året. Se mere på Landbruget i landskabet Hjørring- og Norddjurs Kommuner er gået sammen med forskere fra Aalborg- og Aarhus Universiteter og landbrugserhvervet om at udvikle en ny sammenfattende metode til planlægning i det åbne land. Formålet med samarbejdet er at udfordre den nuværende lovgivning og praksis og i højere grad koordinere kommunernes og landmændenes ønsker til planlægningen i det åbne land. Se mere på Certificering af bæredygtige bydele 4 bydele i København, Aarhus og Horsens har nu papir på, hvor bæredygtige de er. Det er Green Building Council Denmark som har udviklet en certificeringsordning til bæredygtige bydele. Ordningen, som er blevet til efter tysk forbillede, har tidligere kun omfattet certificering af bygninger, men er udvidet, så man også kan teste og certificere hele bydele. De første 4 bydele, der har opnået en certificering er: Carlsberg og Nordhavn i København, Nørrestrand i Horsens og Brygger Bakke i Aarhus. Se mere på Illustration: Illustration:

7 BYPLAN NYT Cafestolene erobrer mere og mere rum. Men i begejstringen for bylivet må vi ikke glemme, at cafeerne repræsenterer et fællesskab, som det koster penge at deltage i. Alle fællesskaber har et udenfor og et indenfor. Foto: Ny W. Øhlenschlæger. Fællesskaber for hvem? Flere og flere danskere har mulighed for at slå sig ned med en cafe latte på byens torv eller løbe sig en tur gennem gaderne. Det skaber byliv, men skaber det mere fællesskab? Af Ellen Højgaard Jensen Jeg husker stadig skeptikerne, da den første cafe blev planlagt på Halmtorvet og da Skt. Hans Torv blev omlagt. De sagde, at planlæggerne havde været for meget i Sydeuropa og at det var ønsketænkning at få danskerne ud på gaden. Heldigvis tog de fejl. I dag er vores byer en udvidelse af vores boliger. Vi mødes med venner og bekendte ude i byen, og kan i øvrigt lynhurtigt lave en aftale på SMS eller facebook. Hvor er du nu, og skal vi ikke lige mødes? Det giver liv og attraktive byrum i de største byer. Men vi har også fået sydeuropæiske tilstande på andre måder. Vi er blevet mere hårdhudede idet vi har vænnet os til, at der er tiggere og hjemløse på fortovet udenfor cafeen. I skåltalerne kalder vi det mangfoldighed. Hvilket fællesskab? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har inviteret til debat om fællesskaber i fremtidens by. Det er en meget væsentlig debat, der forudsætter, at vi først tager en runde om hvad fællesskaber er. Nogle tænker på det store, uforpligtende fællesskab. Her er danskerne førende i de fleste undersøgelser. Velfærdsstaten holder (stadig) hånden under de svageste, vi tror (stadig) på de demokratiske institutioner og vi har tillid til, at vores medmennesker vil os det godt. Men det billede står i skærende kontrast til den måde vi f.eks. modtager udenlandske tilflyttere på. Det er simpelthen svært at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, fordi vi er meget dårlige til at lukke nye mennesker ind i vores fællesskab. Det er tankevækkende, at det højt besungne danske fællesskab kan virke stærkt ekskluderende, fordi det er så indforstået og lukket. Plads til det nye Den gamle læresætning, at et samfund skal kendes på den måde, hvorpå det behandler sine svageste kan uden problemer overføres til byen. Vi skal overveje, hvordan vi tager hånd om børnene, de gamle, de fremmede og de udsatte grupper. Når vi indretter byen, skal vi huske at opsøge de grupper, der ikke selv møder op til borgermøderne også hvis det er grænseoverskridende for os. Her er der meget erfaring at hente i de metoder, der bruges af områdefornyelsesprojekterne i vores små og store bysamfund. Det er initiativer, der støttes af byfornyelsesloven. De erfaringer der høstes her, skal vi blive bedre til at overføre til planlægning på andre områder. Og så er det vigtigt, at vi ikke overprogrammerer vores byer. Der skal være plads til, at nye grupperinger kan indtage byens rum. Det er en politisk opgave at sørge for, at der findes domæner og arealer der er udenfor kommerciel kontrol. Altså områder, hvor det er gratis at færdes og hvor alle kan slå sig ned i længere eller kortere tid. Og så skal vi kæmpe for, at alle områder er åbne, så man kan færdes på kryds og tværs i byen. Det er en kamp, for de kommercielle interesser erobrer mere og mere areal. Tænketank By, Bolig og Landdistriktsministeriet har nedsat en tænketank, der i løbet af 2013 skal sætte byen og fællesskabet til debat. Byplanlaboratoriet deltager i tænketanken og vi tager meget gerne imod input og gode ideer til, hvordan vores byer kan udvikle sig frem mod Se mere på

8 8 BYPLAN NYT Stationsbyer under forvandling Mejerivænget i Ørbæk er en populær udstykning i udkanten af byen med udsigt og adgang til landskabet. Foto: Niels Boje Groth. Mange af de mellemstore stationsbyer er i gang med en omstrukturering. De uformelle mødesteder ligger ikke længere på hovedgaden, men foran discountbutikken eller sportshallen. Det er også de steder, hvor der bliver investeret, viser den nye rapport Stationsbyer i dag. Af journalist Claus Leick Rigtig mange mindre byer får i disse år en ny discountbutik. Byer med et opland på helt ned til indbyggere er blevet målet for discountkæderne, der typisk placerer deres butikker tæt på boligområder og daginstitutioner. Hvis borgerne ikke længere mødes på hovedgaden, men i hallen eller på p-pladsen ved discountbutikken, så er det måske noget, der bør tænkes med, når man arbejder med udvikling af disse byer Seniorforsker Niels Boje Groth og adjunkt Christian Fertner Københavns Universitet I andre byer af samme størrelse bliver der investeret i sportshaller og kulturhuse, og mange steder er kommunerne begyndt at udstykke landskabeligt beliggende grunde, fordi mange unge familier gerne vil bo tæt på skov og natur. Derfor er det ikke en afvikling af de mellemstore stationsbyer, der foregår i øjeblikket, men en omstrukturering med både muligheder og udfordringer, siger de to redaktører bag rapporten Stationsbyer i dag, seniorforsker Niels Boje Groth og adjunkt Christian Fertner fra Sektionen for Landskabsarkitektur og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Rapporten er udgivet af Realdania med henblik på at kvalificere Realdanias indsats i relation til stationsbyernes transformation. Rapporten har fokus på de ca. 250 stationsbyer med mellem og indbyggere. Knapt halvdelen af dem var tidligere kommunecentre, men mistede den status i forbindelse med kommunalreformen i Hvis borgerne i disse byer ikke længere mødes på hovedgaden, men i hallen eller på p-pladsen ved discountbutikken, så er det måske noget, der bør tænkes med, når kommunerne og andre arbejder med udvikling af disse byer, siger de to forskere. Tilsvarende lukker mange butikker og banker omkring hovedgaderne. Bygningerne må ikke bruges til boliger og kommer til at stå gabende tomme. Men behøver det at være sådan eller bør kommunerne gentænke bymidternes rolle som centerområder, og i stedet give mulighed for beboelse?, spørger Niels Boje Groth og Christian Fertner. Nyt byplanparadigme De to forskere mener, at kommunerne står overfor et nyt byplanparadigme med spændende udfordringer. Tilsvarende lukker mange butikker og banker omkring hovedgaderne. Bygningerne må ikke bruges til boliger og kommer til at stå gabende tomme Niels Boje Groth og Christian Fertner Københavns Universitet Vi må se i øjnene, at livet leves andre steder i byerne end tidligere. Og at

9 BYPLAN NYT Center for Strategisk Byforskning Center for Strategisk Byforskning (CSB) har eksisteret siden I centret indgår forskere fra Arkitektskolen Aarhus, Aalborg Universitet og Københavns Universitet. Siden centrets start har fokus været rettet mod de ændringer af vore byer, der viser sig som svækkelse af grænserne mellem byer og landskaber. Formidling af den frembragte viden til professionelle praktikere, der beskæftiger sig med emnet, har i hele forløbet været et vigtigt formål med centrets arbejde. Dette er den sjette i rækken af artikler om forskningen fra CSB. Se mere på 9 mange hovedgader har svært ved at fylde butikslokalerne med aktivitet. Det rejser blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt begrebet bycenter skal redefineres, så det afspejler hvor borgerne reelt mødes. I nogle byer kunne det nye bycenter og mødested måske placeres på parkeringsarealet mellem to butikker, hvis det alligevel er her borgerne mødes. Eller ved sportshallen eller kulturhuset, siger Niels Boje Groth og Christian Fertner. Tager ansvar for deres byer I arbejdet med at kortlægge livet og udviklingen i de ca. 250 mellemstore stationsbyer, er der nogle ting, som har overrasket de to forskere. Noget af det der har overrasket os er, at konstatere, hvor stærkt det social netværk er i mange af byerne. Handelsstandsforeningen, borgerforeningen og idrætsforeningen har sammen eller hver for sig mange steder påtaget sig et stort ansvar og en aktiv rolle for deres byer. De to forskere har desuden konstateret, at det bestemt ikke er ligegyldigt om det gamle rådhus bliver lukket ned, eller om overbygningen på den lokale skole bliver bevaret. Kommunernes beslutninger om hvordan og til hvad de vil bruge de gamle rådhuse, kan have stor betydning for en stationsby. Også skolernes status har betydning. Hvis overbygningen forsvinder, kan det nemt påvirke bosætningen blandt lærerne. Tre forskellige typer byer I rapporten om Stationsbyer i dag har forskerne fundet, at de mellemstore stationsbyers udfordringer og vilkår kan spejles i tre grundlæggende bytyper: Pendlerforstaden, oplandsbyen og udkantsbyen. Pendlerbyerne er typisk begunstiget af, at mange børnefamilier vælger at bosætte sig her for så at tage på arbejde i den nærliggende store by. I disse byer bliver der bygget nye huse og hvis der er udsigt til smuk natur og skov, er der særligt gode betingelser for byvækst. Ulempen i disse byer er, at dagligvarebutikkerne har det svært, fordi mange handler ind på vejen hjem fra arbejde i de større nabobyer. Så går det bedre med den lokale handel i oplandsbyerne, der typisk har relativ stor afstand til nærmeste større by og samtidig har en række mindre byer og landsbyer som sit eget opland. Oplandsbyerne har mange steder en befolkningstilvækst af ældre fra de omkringliggende mindre byer. Vi må se i øjnene, at livet leves andre steder i byerne end tidligere Niels Boje Groth og Christian Fertner Københavns Universitet Det er en fordel, men også en udfordring for disse byer, pointerer Niels Boje Groth og Christian Fertner. Udkantsbyerne har det sværere, fordi borgerne ofte flytter fra disse byer med Den nedlagte Rema1000 Dagligvarekæderne investerer, men ikke i bymiljø. I 1995 klippede borgmesteren i Langå snoren over til den nyrenoverede Bredgade. Byens handelsgade var blevet omlagt som allégade med træer, flisebelægning og et centralt torv. Styrkelsen af bymiljøet var til glæde for borgere og handelsliv. Rema1000 var en af ankerbutikkerne på torvet. Fotos: Niels Boje Groth. Rema1000s nye beliggenhed 2006 vragede Rema1000 Bredgade og bymiljøet til fordel for det funktionelle miljø bagved Bredgade. Her var gode tilkørselsforhold og bedre plads til butik og kundeparkering. Eksemplet illustrerer, at dagligvarehandelen ikke forsvinder fra de mellemstore stationsbyer. Men den er med til at omstrukture dem og den udfordrer traditionsrige planlæggerforestillinger om, hvad bykvalitet er.

10 10 BYPLAN NYT Fra central til punktuel koncentration Den traditionelle, centralt placerede koncentration af byliv og byfunktioner omkring bymidten er blevet afløst af en punktuel koncentration. Bylivet udspiller sig i dag omkring discountbutikkerne, idrætscentrene og de landskabelige udstykninger i udkanten af byen. Planlægningens opgave er ikke at modarbejde dette udviklingsmønster, men at understøtte det. Blandt andet med forslag til indhold og formgivning af både de tømte bymidter, af de nye samlingspunkter og af forbindelserne mellem dem. store konsekvenser for butikslivet. I bedste fald er befolkningstilvæksten her lav og ofte er den stagnerende eller faldende. En udkantsby flytter man fra. Den taber flere af sine byfunktioner end andre byer og mister betydning for oplandet. Detailhandelens betydning E n af de væsentligste årsager til stationsbyernes omstrukturering er udviklingen indenfor detailhandlen. Udvalgsvarerne forsvinder fra stationsbyerne, men dagligvarehandlen decentraliseres. Der åbner nye butikker i byer med indbyggertal på ned til og oplande på ned til indbyggere. Og dermed også i de mellemstore stationsbyer. Men de nye discountbutikker er strategisk placeret i forhold til pendlernes hovedfærdselsårer, og det har negative konsekvenser for pendlerbyerne. Selvom mange pendlerbyer oplever at nye børnefamilier flytter til, kan de have svært ved at holde gang i de eksisterende dagligvarebutikker, og det sker sjældent at nye kommer til. Her kan billedet været helt modsat i en mellemstor stationsby med en placering langt fra en større by. Her trives dagligvarebutikkerne godt og typisk vil en af discountkæderne Aldi, Lidl, Rema1000, Kiwi, Netto ect. - slå dørene op og dermed styrke den lokale handel, forklarer Niels Boje Groth og Christian Fertner. Se rapporten Stationsbyer i dag på Potentialer for de mellemstore stationsbyer Bosætning Stationsbyernes fremtid er først og fremmest som bosætningsbyer. De tiltrækker både oplands- og pendlerbosætning. Social organisering Den sociale organisering er omfattende i mange stationsbyer. Det er en styrke både for byernes sociale kvalitet som levested, men også når der skal kæmpes for byernes interesser i de nye storkommuner. Nyt byplanparadigme Pendlerlivet fortsætter inden for byens rammer - i trekanten boligområde fritid indkøb. Det betyder ofte, at de gamle hovedgader ligger øde hen, mens der er mange mennesker fx omkring discountbutikkerne. Med udgangspunkt i den forståelse, er der potentiale for at udvikle et helt nyt byplanparadigme. Udfordringer for de mellemstore stationsbyer Bosætning med overvægt I oplandsbyerne præges bosætningen af ældre, som flytter ind til stationsbyen fra det omkringliggende landdistrikt og mindre byer. I pendlerbyerne er tilflytterne ofte yngre familier med arbejde i nærliggende større byer. De tiltrækkes af de billige byggegrunde med landskabelig god beliggenhed. Det udfordrer den offentlige service når der er overvægt af en enkelt befolkningsgruppe. Erhvervet bliver ramt I stationsbyerne rammer udviklingen især de erhverv, som ikke er baseret på lokal efterspørgsel fra byen og oplandet. Den fysiske arv Tomme bygninger er en udfordring i mange stationsbyer. Til de tømte bygninger hører overflødiggjorte rådhuse, posthuse, stationer, butikker og banker. De tommer bygninger giver indtryk af et større funktionstab, end byerne reelt er udsat for. Men de repræsenterer tabet af arbejdspladser og muligheder, og de står der og kalder på nyt indhold.

11 BYPLAN NYT Torvedagen i Hurup er et tilløbsstykke. Foto: Hurup Handelsstandsforening. Hold fast i byernes styrke Hurup er en mindre by syd for Thisted med et godt handelsliv. Den rolle skal byen holde fast i og styrke. Andre byer skal måske satse på noget andet. Det vigtige er, at de mindre byer italesætter deres roller, mener arkitekt Gerd Dam fra Thisted Kommune. Af journalist Claus Leick Den nye rapport om Stationsbyer i dag kan blive et rigtig godt værktøj i arbejdet med de kommende kommuneplaner. Den indeholder mange vigtige pointer og eksempler på, hvordan udviklingen kan gå i forskellig retning for de mindre stationsbyer. Med rapporten får vi i kommunerne en vigtig viden, som kan blive helt central i arbejdet med fremtidige kommuneplaner. Fx er der spændende viden om, hvad der sker med de stationsbyer, hvor man nedlægger de gamle rådhuse og flytter funktionerne til de større byer, siger arkitekt Gerd Dam fra Thisted Kommune. Hun arbejder selv med byen Hurup, der er medtaget i rapporten som en ud af seks eksempelbyer. Store afstande en fordel Jeg tror det er rigtig vigtigt, at de mindre stationsbyer finder ud af, hvad der er deres styrke og så satser på det. Hurup har fx et rigtig godt handelsliv. Det er helt klart byens styrke og det er den profil, som der bliver satset på i byen, forklarer hun. Hun fremhæver især den store afstand til andre byer, som en kæmpe styrke for Hurup. Der er simpelthen for langt at køre til nabobyen for at handle. Samtidig er der er et større sommerhusområde i nærheden, hvilke byen fx har haft fokus på med arrangementet Smag på Thy i Bededagsferien. Jeg tror, byen har fundet sin plads på den rigtige hylde ved at satse på arrangementer og markedsføring, der bekræfter og styrker byens profil som en god handelsby. Byens rolle skal defineres Også som byplanlægger er det vigtigt at erkende og se byernes styrker og svagheder. Hvis vi skal have en mulighed for at påvirke udviklingen i de mindre byer, er første skridt, at vi får defineret byernes rolle deres svagheder og styrker, siger Gerd Dam. Andre forhold som også spiller ind er fx om der stadig er funktioner på det gamle rådhus og i hvilken grad der sker en tilflytning til byerne. Hvis rådhuset lukker Hurup får tilflyttere fra de omkringliggende små byer, men det er typisk ældre mennesker, der gerne vil flytte til en lidt større by. Det skal vi som planlæggere selvfølgelig forsøge at tage højde for ikke mindst, at det er denne særlige gruppe af tilflyttere, forklarer Gerd Dam. Tilsvarende skal det med ind i planlægningen, hvad det vil betyde for Hurup hvis - eller når - de kommunale funktioner på det gamle rådhus flytter til Thisted. Her giver rapporten om Stationsbyer i dag en række eksempler på hvilke alvorlige konsekvenser det kan få, når de gamle rådhuse lukker helt ned. Den viden, tror jeg, kan være med til at præge debatten om, hvad der konkret skal ske hos os i Thisted.

12 12 BYPLAN NYT En legeplads i bydelen Scharnorst Ost i Dortmund. Regnvand fra boligernes tage samles mellem bygningerne, hvor et landskab af kanaler, fordybninger og græsklædte bassiner pirrer fantasien og inspirerer til leg og bevægelse. Foto: Ny W. Øhlenschlæger. Det skal bare være i orden I maj var 29 planlæggere og landskabsarkitekter taget ned for at studere tyske eksempler på lokal afledning af regnvand (LAR). Men også for at høre, hvordan man var lykkedes med at få borgere og virksomheder til i stor stil at afkoble deres regnvand fra kloaksystemet, så projekterne i dag ligger som perler på en snor omkring Emscherfloden. Af Ny W. Øhlenschlæger Det er bare noget vi skal have styr på. Lokal afledning af regnvand indgår efterhånden i alle projekter og det er et krav i de fleste planer og byggerier. Det var den temmelig enslydende melding fra deltagerne på den studietur, som Byplanlaboratoriet og Dansk Landskabsarkitektforening arrangerede til Dortmund og Hannover i maj måned. Masser eksempler På tre intense dage var gruppen rundt og se en lang række eksempler på lokal afledning af regnvand (LAR) og klimatilpasning. Turen startede i Essen, hvor vi fik et indblik i det kæmpe arbejde der ligger bag indsatsen, at få renset og genoprettet Emscherfloden. Der var også noget at tage fat på: Mens udviklingen af Ruhrdistriktets kul- og stålindustri tog fart i forrige århundrede, udviklede floden sig til at være en kæmpemæssig åben kloak. I løbet af de sidste 15 år har man fået rørlagt en stor del af spildevandet, fået renset vandet, genoprettet en stor del af flodløbet og fået skabt ny natur og masser af rekreative stier og parker. Og altså fået afkoblet regnvandet fra en lang række private og offentlige byggerier i området. Det var nogle af de projekter, vi var taget ned for at se. Det landskabelige touch Programmet for turen var sammensat, så vi fik set en bred vifte af projekter, i forskellige skala og med forskellige æstetiske- og tekniske løsninger. Det har været godt at se så mange forskellige projekter, siger projektleder Dan Gabriel Jensen fra Haveselskabet. Udfordringerne er de samme, men tilgangen og løsningerne varierer meget. For eksempel med legepladserne i Tossehof og Scharnhorst Ost. Legepladserne ligger begge to i boligområder som er blevet byfornyet, og i den forbindelse har fået lavet LAR anlæg. Begge steder indgår legepladserne i et større system af åbne render, forsinkelsesbassiner og områder med nedsivning. Og begge steder udnyttes tagvandet fra boligerne til leg. Tossehof håndterede sit regnvand med stor alvor og legepladsen i udkanten af bebyggelsen var meget traditionelt indrettet med gynger og vipper -og ingen børn. I Scharnhorst Ost var legepladsen meget mere poetisk udformet. Den var også centralt placeret mellem boligerne -og der var liv. Den var som et multifunktionelt landskab med fordybninger og bakker, der indbød til at opfinde sine egne lege. Det viser, at den landskabelige udformning er rigtig vigtig. Landskabsarkitekter og planlæggere har en vigtig rolle, for det er ikke kun et spørgsmål om at løse det teknisk. De bolignære anlæg skal befolkes, for rigtig at lykkes, siger Dan Gabriel Jensen. At det ikke bare handler om teknik er Sanne Garde Nielsen fra Københavns Kommune enig i. Hun sidder til daglig i kommunens anlægsafdeling, og arbejder blandt andet med det nye klimakvarter i København, Skt. Kjelds

13 BYPLAN NYT kvarter. Det er jo ikke raketvidenskab det her, og vi kan sagtens lave de samme løsninger i Danmark, lyder det fra hende. Ifølge Sanne Garde Nielsen er det ikke teknikken, som bremser os i at få lavet flere regnvandsløsninger i Danmark. Organisering og drift Der hvor vi er lige nu handler det rigtig meget om organisering af projekterne. Når vi skal lave klimaprojekter i den eksisterende by er det enormt vigtigt, at alle fagligheder er med inde over. Vi kan ikke bare nedsive vandet i et forurenet område, så grundvandet forurenes. Og begrønningen af byen skal ikke ske på bekostning af den trafikale sikkerhed, siger Sanne Garde Nielsen. Og selvfølgelig er der også et element af økonomi involveret. Hvis det her skal lykkes skal vi også tænke på, at klimaløsningerne ikke må fordyre driften af byrummet væsentligt i forhold til den traditionelle løsning. Sanne Gaarde Nielsen mener også, at vi skal passe på med at lade os rive for meget med. Lige nu er klimatilpasning det nye sort, men om 10 år er det sikkert noget andet vi snakker om. Så skal det her med vandet bare være i orden. Vi skal huske, at i bund og grund handler det om at skabe nogle gode byrum og noget livskvalitet for vores borgere. Der er ingen tvivl om, at indsatsen i området omkring Emscherfloden har været båret af en massiv formidlingsindsats. Desuden har de en lovgivning som gør, at der rent faktisk er et økonomisk incitament til at håndtere sit regnvand lokalt. I bund og grund handler det om, at skabe nogle gode byrum og noget livskvalitet for vores borgere Projektleder Sanne G. Nielsen Københavns Kommune Man betaler nemlig afledningsafgift afhængigt af, hvor stort et belagt areal der afvander til kloaksystemet. Der er altså penge at spare for den enkelte grundejer, når man etablerer et LAR anlæg. Kræver incitamenter Det var blandt andet tilfældet på grossistvirksomheden Dewender, som har afkoblet, i alt 5 ha tagareal og parkeringsarealer i forbindelse med opførelsen af nogle nye bygninger. Ejeren, Josef Dewender, lagde ikke skjul på, at det var en god forretning: Han fik tilskud til etableringen af anlægget af Emschergenossenschaft og fik en betragtelig besparelse hvert år på sin vandafledningsafgift. Og så havde han samtidig fået en stor badesø, med masser af fugle og dyreliv foran sin private bolig. Han fik også en grønnere profil på sin virksomhed, som han selvfølgelig bruger i sin markedsføring. Hos Dewender kunne myndighederne stille krav om at regnvandet skulle håndteres lokalt, fordi der var tale om nyopførte bygninger. I andre delstater er de gået et skridt videre. Her sikrer lovgivningen, at man kan stille krav om lokal nedsivning af regnvand, så snart man stikker spaden i jorden. Altså også i forbindelse med renovering, ombygning og andet, som kræver en byggetilladelse. Hvad tager vi med hjem Det var en af de ting, man godt kunne lære noget af i Danmark men det kræver selvfølgelig politisk vilje til at ændre lovgivningen på området, så der skabes flere incitamenter. I det hele taget var det inspirerende at se, hvor langt de var kommet i Emscherområdet med politisk vilje, formidling, opsøgende arbejde og samarbejde på tværs af kommuner og institutioner. Flere af de projekter vi så lignede hinanden og det var tydeligt, at tyskerne heller ikke havde fundet de vises sten hvad angår driften af anlæggene. Men det var også klart, at de var lykkedes med den overordnede strategi og det var derfor, der var så mange projekter at se. Emschergenossenschaft Emschergenossenschaft er et offentligt ejet selskab, som blev stiftet for over 100 år siden af myndigheder og industrivirksomheder i Emscherflodens opland. Emschergenossenschaft har været den drivende kraft bag indsatsen med at få afkoblet regnvand. Gennem støtteordninger, oplysningskampagner og politisk vilje er regnvandshåndtering blevet sat på dagsordenen og blevet en integreret del af planlægningen på alle niveauer. I 2005 underskrev de 17 kommuner i oplandet en målsætning om at afkoble 15 % af alt regnvand i løbet af 15 år. I landskabsparken Duisburg Nord får industriens arkitektur lov til at forfalde. Den udgør et pittoresk, ruinøst landskab i samspil med både vilde og stramt kontrollerede naturlige elementer af beplantning og vand. Foto: Ny W. Øhlenschlæger

14 14 BYPLAN NYT En helt ny disciplin Inden udgangen af dette år skal alle kommuner have lavet en klimatilpasningsplan. Hvad er status for planerne, og hvordan arbejder man med dem i landets kommuner? Meget tyder på, at kravet om klimatilpasningsplaner har gjort en forskel allerede inden de er færdige. Af Ny W. Øhlenschlæger Byplan Nyt har talt med Naturstyrelsens klimarejsehold for at høre, om de har et overblik over, hvor langt kommunerne er nået. Klimarejseholdet har ikke lavet en egentlig systematisk undersøgelse af status på klimatilpasningsplanerne, men de har løbende kontakt med kommunerne og har indtil nu besøgt 56 af landets 98 kommuner. Og der tegner sig alligevel et billede. Ramte kommuner er længst Ikke overraskende kan vi se, at de kommuner, som tidligere har været ramt af oversvømmelser og skybrud er længst med arbejdet. De har simpelthen været i gang allerede inden det blev et lovkrav at lave klimatilpasningsplaner, siger Louise Grøndahl fra Naturstyrelsens klimarejsehold. Fra Naturstyrelsens side oplever man, at der er stor opbakning til Klimatilpasningsplanerne. Kommunerne har helt klart taget opgaven til sig. Vi har ikke hørt nogen protester over, at de skal lave planerne kun over tidsplanen. Til trods for den stramme tidsplan lader det til, at kommunerne når i mål med indsatsen. Dansk Miljøteknologi har lavet en rundringning til alle landets kommuner og spurgt til tidsplanen. Alle på nær én, regner med at have offentliggjort et forslag til klimatilpasningsplan inden udgangen af Det varer dog nok lidt endnu, før klimatilpasning bliver en integreret del af kommuneplanarbejdet. Det kan Naturstyrelsens rejsehold konstatere, efter kontakten med kommunerne. Langt de fleste laver planen som et tillæg til kommuneplanen, og det er meget få, der har integreret det i kommuneplanen i denne omgang, Siger Louise Grøndahl fra klimarejseholdet. Kortlægning skaber fokus Men måske er formen heller ikke så vigtig. I Sønderborg Kommune, mener projektleder Tina Callesen, at arbejdet med kortlægning af kommunen i sig selv har gjort en forskel. Her har man fået udarbejdet oversvømmelseskort over hele kommunen og er i øjeblikket i gang med værdikortlægningen. Jeg kan mærke, at der bliver talt mere om klima nu også i de andre afdelinger. Eksempelvis i planafdelingen fornemmer jeg, at de i højere grad tænker over, om et område er oversvømmelsestruet, når de laver arealudlæg, fortæller Tina Callesen. Kortlægningen betyder, at vi får et bedre overblik. Vi bliver nødt til at prioritere mellem de forskellige områder Projektleder Tina Callesen Sønderborg Kommune Vi har længe haft fokus på klima i forbindelse med vores store Co2 projekt Project Zero i Sønderborg, men det har næsten kun handlet om energi. Nu er vandet også kommet med, og det er helt klart, fordi vi skal lave klimatilpasningsplan. Helheder og prioritering Ifølge Tina Callesen betyder klimatilpasningsplanen og kortlægningen også, at man er begyndt at arbejde mere sammenhængende med klimaindsatsen. Indtil nu har det været sådan, at når der var et sted, hvor der gentagne gange var problemer, så satte vi ind og lavede nogle tekniske løsninger. Men kortlægningen betyder, at vi får et bedre overblik. Og vi bliver nødt til at prioritere mellem de forskellige områder, forklarer hun, og giver et konkret eksempel. For eksempel har vi et kolonihaveområde, som har været oversvømmet flere gange, hvor vi er gået ind og har afhjulpet problemet. Men nu får vi et billede af kommunen som helhed. Og når man ser det i sammenhæng med resten af kommunen, så kan det godt være, at der er nogle områder med større værdier, som skal prioriteres højere end et kolonihaveområde. På forkant En af de kommuner, der har været ramt af skybrud, er Frederiksberg. Derfor var man også godt i gang med at lave en klimatilpasningsplan, inden det blev et lovkrav. Et af de fire temaer i kommuneplanen er netop Klimabyen for fremtiden, derfor var det naturligt at integrere dele af klimatilpasningsplanen i den kommuneplan, som netop er vedtaget af kommunalbestyrelsen. Man kan sige, at vi var på forkant, da kravet om at indarbejde klima i kommuneplanen kom. Da var det allerede drøftet af politikerne, og målene for klimaindsatsen var afklaret, forklarer Susanne Jakobsen, som er projektleder for Klimatilpasningsplanen i Frederiksberg Kommune. Den tætte by Vi har en særlig udfordring, fordi Frederiksberg er meget stærkt befæstet. Det vil sige, at når vi laver løsninger

15 BYPLAN NYT for at imødegå fx skybrud, så skal de kunne noget andet også. Vi skal hver gang sørge for, at det også gør byen mere grøn, giver bedre rekreative muligheder eller på anden måde giver en merværdi, siger Susanne Jakobsen. Vi bliver simpelthen nødt til at øve os og få noget konkret erfaring også i at samarbejde på tværs Projektleder Susanne Jakobsen Frederiksberg Kommune Et andet særligt træk ved Frederiksberg er naboskabet med København. Vi må nødvendigvis arbejde meget tæt sammen med Københavns Kommune. Vandet er jo ligeglad med hvor kommunegrænsen går. Derfor har de to kommuner også lavet en fælles risikokortlægning og en fælles Skybrudsplan. Lige nu arbejder man med konkretiseringen af skybrudsplanen. Nu bliver der sat billeder på, og man kan se konsekvenserne af de forskellige løsningsforslag. Det skal danne baggrund for beslutningen om, hvad der skal realiseres, og hvad der skal prioriteres. Lige nu har vi forslaget i offentlig høring, og derefter er det selvfølgelig en politisk beslutning. Konkrete projekter Sideløbende med de langsigtede planer kører der nogle mindre, konkrete projekter i Frederiksberg. Susanne Jakobsen forklarer, hvordan det er med til at kvalificere planerne: Vi har set på, hvor der sker noget i forvejen, og så har vi taget fat i nogle af de projekter, der alligevel var i gang. Et eksempel er en privat fællesvej, Helenevej, som skal overgå til at være kommunal vej. Efter et borgermøde var der en borger, som kontaktede os og gjorde opmærksom på, at der havde været store problemer i forbindelse med skybrud. Han spurgte om det ikke var muligt at skybrudssikre vejen, når den nu alligevel skulle istandsættes. Det har betydet, at vi nu laver et pilotprojekt i et samspil mellem kommune, forsyning og de private grundejere. Det giver os værdifuld erfaring, og det betyder, at vi er klædt på, når fx Skybrudsplanen skal realiseres. Vi bliver simpelthen nødt til at øve os og få noget konkret erfaring også i at samarbejde på tværs. Klimatilpasning og klimatilpasningsplaner er en ny disciplin det er nyt for os alle sammen, ligegyldig hvilken faggruppe man tilhører, slutter Susanne Jakobsen. Hvad er en klimatilpasningsplan? En klimatilpasningsplan skal som minimum indeholde en risikokortlægning og en beskrivelse af indsatsen for klimatilpasning. Som baggrund for risikokortlægningen skal ligge: Et oversvømmelseskort der viser, hvilke områder der kan blive oversvømmet af hav, vandløb, grundvand og regn. Et værdikort, der som minimum viser værdien af de bygninger, der kan blive oversvømmet. Andre værdier, som fx kulturarv, rekreative værdier, vigtige institutioner mv. kan også indgå i værdikortlægningen. Risikokortet fremkommer, når man sammenholder sandsynligheden for oversvømmelse med de værdier, der kan gå tabt. Klimatilpasningsplanen skal være en del af Kommuneplan Den kan enten være indarbejdet i kommuneplanen eller være et tillæg til den. Kilde: Naturstyrelsens vejledning i Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner Konkretisering af Skybrudsplanen. Masterplan for de tre oplande Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vesterbro. Illustration: Rambøll og Atelier Dreiseitl.

16 16 BYPLAN NYT Foto: Emil Egerod Hubbard Foto: Ny W. Øhlenschlæger. Efterårsprogram 2013 Klimatilpasning i praksis Halvdagskursus i Middelfart 22. august Der bliver i øjeblikket skudt mange klimatilpasningsprojekter i gang. Ofte er der opstartsvanskeligheder, fordi der er tale om nye skæringsflader mht. økonomi, samarbejde og drift. Få styr på lovgivningen og få inspiration til at komme godt i gang med de nye, spændende projekter. Arrangeres i samarbejde med FBBB. Screening i miljøvurdering Kursus i Aalborg 20. august og i København 27. august I samarbejde med Det danske Center for Miljøvurdering, Aalborg Universitet, og i tilknytning til Miljøvurderingsdag 13. Fremtidens landsbyer - udvikling og afvikling Seminar i Hobro 2. september I landets udkantsområder er der behov for tilpasning af den fysiske struktur. Der skal rives huse ned i nogle områder og der skal skabes nye funktioner i andre. Hvilken rolle spiller planlægning, byfornyelse og LAG-midler i den proces? Hvilke redskaber er til rådighed, og hvordan kan de bruges strategisk? Byrum for alle? Kursus i København 12. september Årets byrumskursus foregår som sædvanlig ude i byen. Denne gang vil vi fokusere på, hvorvidt de udvalgte byrum er rummelige og imødekomne eller ekskluderende for visse grupper. Socialt udsatte bruger byens rum mere end de fleste andre. Hvordan håndteres det i planlægningen? Fællesskab og vækst i byfornyelsen Konference i København 18. september Skaber byfornyelsen vækst og lokale fællesskaber? Vær med når Københavns kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter inviterer til debat om områdefornyelse og bypolitik i de store byer. Det 63. danske Byplanmøde. Smart planlægning Frederiksberg september Alle taler om smarte byer - i Byplanlaboratoriet taler vi om smart planlægning i øjenhøjde. Hvordan kan vi bruge al den nye digitale teknologi til at fremme en bæredygtig udvikling? Og hvordan får vi mere ud af mindre ved at tænke i løsninger på tværs? Omdannelse af almene boligområder Kursus i Aalborg november Få vejledning i at gennemføre helhedsplaner og fremtidssikre de almene bebyggelser. Kurset indeholder praktiske øvelser og realistiske cases. Målet er, at kommunale medarbejdere og ansatte i boligorganisationerne får en fælles referenceramme. Arrangeres i samarbejde med AlmenNet.

17 BYPLAN NYT Planloven og bygningsreglementet Kursus i København november To uafhængige dage, som klæder dig på til at administrere eller bygge efter planloven og bygningsreglementet. Der vil være gennemgang af lovstoffet men også vægt på konkrete eksempler og praktiske øvelser. Arrangeres i samarbejde med Arkitektforeningen. Informationsteknologi og planlægning Seminar i Århus 12. december De nye informationsteknologier skaber helt nye former for planlægning og for borgerinddragelse. Hvordan kan planlæggerne drage nytte af det? Der er uanede muligheder, men hvordan undgår vi at drukne i information? Danske byers udfordringer 3-dages kursus i november/december Efteruddannelse for erfarne planlæggere. Kurset sætter fokus på de udfordringer, som byer i hele verden står overfor. Derfor henter vi input fra udlandet for at forstå, hvilke trends også dansk byplanlægning må reagere på. Målet er, at deltagerne ser deres daglige arbejde i en større sammenhæng. Bevaringsværdige hovedtræk Kursus i december Få inspiration til arbejdet med bevaringsværdier i bymiljøet. Vi kommer blandt andet ind på, hvordan man prioriterer sin indsats og sine ressourcer og vælger metode. Hvad kan lokalplanen, og hvad kan supplere den? Kurset handlede om planlovens muligheder frem for begrænsninger Detailhandelsseminar 2012 Det er godt at der er repræsentanter fra både Uni, kommuner og rådgivere Åben Land 2013 Det var interessant at få indblik i de to forskellige perspektiver og udgangspunkter Omdannelse af almene boligområder 2012

18 18 BYPLAN NYT Et skræddersyet kursus Af Vibeke Meyling Kan I arrangere et VVM kursus for os? Vi vil være personer fra kommunen, og så kan vi nok samle folk fra nabokommunerne, så vi bliver mellem 25 og 35 personer i alt. Oplæggene blev leveret med stor sikkerhed og på et niveau, hvor man ikke blev hægtet af, hverken indholdsmæssigt eller sprogligt. Dagen har afmystificeret begrebet VVM og gjort det mindre skræmmende. Fra evalueringen af kurset Sådan lød henvendelsen fra Thisted Kommune i januar i år. Den 11. april blev VVM kurset afholdt i Hurup i Thy. Anledningen var, at Thisted Kommune havde fået udarbejdet en VVM for havnen, og at man har haft det problem, at kommunens medarbejdere ikke følte sig klædt på til at kvalitetssikre den VVM, som konsulenten havde udarbejdet. For selvom man ikke selv skal udarbejde en VVM, er man som kommune ansvarlig og bliver derfor nød til at kende reglerne og vide, hvad der er vigtigt, for at sikre sig, at det man får lavet af andre er godt nok. 34 personer fra 9 kommuner meldte sig som interesserede og Byplanlaboratoriet udarbejdede en programskitse, som deltagerne kunne kommentere, før de tilmeldte sig. Dagens program indeholdt oplæg om VVM- systemet, om kvalitetssikring af VVM-redegørelser og om, hvordan man får det bedste samarbejde med konsulenten. Screeningøvelser undervejs understøttede oplæggene og gav anledning til en masse spørgsmål fra deltagerne. Hvad blev resultatet? Ifølge deltagerne var det en intensiv dag med plads til spørgsmål. Mange af deltagerne var glade for, at de var en hel flok af sted og her var det uden tvivl en fordel, at kurset blev afholdt lokalt. Dagens hovedbudskaber om VVM Sæt jer for bordenden det er jer, der er myndighed VVM redegørelsen er kommunens dokument (og ansvar), uanset hvem der udarbejder det Dialogen med bygherren er central Kommunen kan guide en bygherre, men må ikke konkret ændre i anmeldelsen, da det er vigtigt, at bygherren har 100 % ejerskab til sit projekt En afgørelse skal være begrundet, så begrundelsen giver bygherren mulighed for at ændre sit projekt En bygherre er ikke forpligtet til at gennemføre et VVM pligtigt projekt Få sikret armslængde ved egne projekter og overvej ekstern kvalitetssikring Kurser efter behov Har du også behov for opdatering og ny inspiration indenfor et emne, som ikke er på programmet, så fortvivl ikke. Byplanlaboratoriet vil gerne skræddersy et kursus, der passer til din kommune eller virksomhed. Kurserne kan f.eks. handle om detailhandel, VVM, kulturplanlægning eller noget helt andet. Ring og hør nærmere om mulighederne. Foto: Emil Egerod Hubbard

19 BYPLAN NYT VVM-reglerne ændres fra 1. januar 2014 Gældende regler Planlovens bestemmelser om VVM blev i forbindelse med kommunalreformen i 2007 overført fra regionplanlægningen til kommuneplanlægningen. Det betyder, at et VVM-pligtigt projekt først må tillades og igangsættes, når der er vedtaget et kommuneplantillæg, som indeholder retningslinjer for det pågældende projekt. I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til kommuneplantillægget skal der samtidig udarbejdes en redegørelse for projektets miljømæssige konsekvenser. Lovforslaget Indholdsmæssigt sigter det nye forslag på at lette VVM-reglerne på to punkter: For det første foreslås det, at pligten til altid at udarbejde et kommuneplantillæg som led i udarbejdelsen af VVM-redegørelsen ophæves. Forslaget vil indebære en forandring af den kommunale proces, idet der ikke skal udarbejdes et kommuneplantillæg, hvis anlægget kan optages inden for afgrænsningen af den allerede gældende planlægning i kommunen. For det andet foreslås det at gøre anvendelsen af et screeningsskema obligatorisk. Et obligatorisk screeningsskema skal være med til at sikre såvel en lettere sagsbehandling for kommunerne som en lettere og mere smidig proces for den enkelte bygherre. p l a n k a l e n d e r e n August Screening i miljøvurdering 20. august - Aalborg - Klimatilpasning i praksis 22. august Middelfart Screening i miljøvurdering 27. august - København - Mobil konference Roadtrip i vandkanten 30. august - 1. september Nordjylland september Fremtidens landsbyer - udvikling og afvikling 2. september Hobro Studietur til London september London Byrum for alle? 12. september - København - Fællesskab og vækst i byfornyelsen 18. september - København - X Biennial of European Towns and Town Planners september Cascais, Portugal Transforming Site Methodologies 26. september Aalborg Ekspropriation 11. september Silkeborg Dansk Kystkonference september Køge Danske parkdage september Varde Nyt på planområdet 19. september Silkeborg Det 63. danske Byplanmøde. Smart planlægning september - Frederiksberg Det koster 1100 kr. om året at annoncere i kalenderen i Byplan Nyt. Kontakt redaktionen for yderligere information.

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VELKOMMEN BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VANDPLUS-partnerskabet Et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen uddeles

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Vandet er Kokkedals fremtid

Vandet er Kokkedals fremtid Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN Kommissoriet Udfordringer og muligheder for at gøre forstæderne mere bæredygtige. Afdække hvordan man kan opbygge fremtidens bæredygtige bysamfund,

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Detailhandel. 2 byer 2 strategier Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne!

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne! I l l us t r a t i on: Ka ppe rfi l mpr oduc t i ons INVITATION & INDHOLD VANDPLUS Når vi går sammen om vandet, kan vi skabe mere værdi for færre penge. Det viser erfaringerne fra de fire VANDPLUSprojekter.

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

NÅR VI GÅR SAMMEN OM VANDET

NÅR VI GÅR SAMMEN OM VANDET NÅR VI GÅR SAMMEN OM VANDET KLIMATILPASNING MED MERVÆRDI - HVAD VIRKER? Gratis konference VIBORG: 4. november 2015 GLADSAXE: 11. november 2015 Oplev Danmarks nye klimatilpasningsprojekter og mød menneskerne

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning Partnerskab mellem Middelfart Spildevand,

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilgange til kommuneplanarbejdet Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilfredse politikere (?) 88% af politikerne synes planlæggerne er gode eller meget gode til at afdække de vigtigste politiske

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Byudvikling i Aalborg

Byudvikling i Aalborg Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 L 128 Bilag 13 Offentligt Byudvikling i Aalborg Hvordan ser diskussionen om yderområder ud fra Aalborg Kommune? Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen Næstformand i

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

Markedsanalyse i den almene sektor

Markedsanalyse i den almene sektor Markedsanalyse i den almene sektor Himmerland Boligforening, udviklingschef Sven Buch Boligkontoret Danmark, marketingchef Karina Lauridsen, Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg den 13. maj 2015 Deltagere

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning Dorthe Hedensted Lund Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet dhl@life.ku.dk Indhold Borgerinddragelse i klimatilpasning giver

Læs mere

Bedre Byrum i Roskilde - 5 dages debat om byudvikling

Bedre Byrum i Roskilde - 5 dages debat om byudvikling Bedre Byrum i Roskilde - 5 dages debat om byudvikling Af Henrik Valeur og Jan Bille, Byg- og Planchef, Roskilde Kommune I dagene 11-15. november 2002 var 80 mennesker samlet til workshop for at udforme

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HANDLINGSPLAN 2012-2015 21.11.11 INDLEDNING Den seneste politik for landdistrikterne med tilhørende handlingsplan er vedtaget af Byrådet i januar 2011. På nuværende tidspunkt

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere