Forum for Offentlig Topledelse. En anden verden? - Topledelse i fagprofessionelle miljøer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forum for Offentlig Topledelse. En anden verden? - Topledelse i fagprofessionelle miljøer"

Transkript

1 Forum for Offentlig Topledelse En anden verden? - Topledelse i fagprofessionelle miljøer 1

2 Forord God topledelse i den offentlige sektor i Danmark er et tema, som Forum for Offentlig Topledelse, i et to-årigt projekt, arbejder målrettet med at sætte ord på og skabe fornyet praksis omkring. Forum har tilknyttet tre temapaneler bestående af topledere og forskere, som arbejder med tre væsentlige aspekter af ledelsesdiskussionen. Temaet: Når faglighed, ledelse og politik skal gå hånd i hånd stiller skarpt på de dilemmaer, udfordringer og konflikter, der knytter sig til at lede i fagprofessionelle miljøer karakteriseret af specialisering, vidensmonopol, autonomi, stærke relationer og traditioner. Temapanelet har siden begyndelsen af 2004 arbejdet med at konkretisere de problemstillinger og udfordringer, der relaterer sig til ledelsesarbejdet igennem diskussioner og interviews med topledere og fagprofessionelle inden for tre specialiserede sektorer: Undervisning, sundhed og forvaltning. Det har været interessant og meget udfordrende at prøve at indramme nogle af de vanskeligheder og dilemmaer, som ledere af store offentlige organisationer oplever i netop ledelsen af fagprofessioner. Parallelt med dialogen med hinanden har vi ønsket at styrke og nuancere vores billede af effekten af vores ledelsesarbejde via input og synspunkter fra lederne i forskellige faglige sektorer. Dette debatoplæg er det første produkt af temapanelets arbejde. Oplægget er baseret på 13 interviews med topledere og fagprofessionelle inden for de tre sektorer. Med udgangspunkt i interviewmaterialet er der blevet udarbejdet fire artikler, som blandt andet diskuterer det faglige broderskab, toplederens balanceevne og forholdet mellem loyalitet og ytringsfrihed. Oplægget er ment som en appetitvækker til deltagerne på en forhåbentlig interessant, inspirerende og engagerende Dialogsession. For andre interesserede giver oplægget et aktuelt øjebliksbillede af, hvordan det forløber, når faglighed, ledelse og politik skal gå hånd i hånd. Dialogsession er en anledning til at føre debatten videre, og reflektere over spørgsmålet: Hvordan praktiseres god topledelse i fagprofessionelle miljøer? Vi håber, at debatoplægget kan være med til at igangsætte en frugtbar dialog, som viser nye veje i ledelsesarbejdet. På temapanelets vegne, Suzanne Aaholm Formand for Temapanel 2 2

3 Indhold Kan de holde balancen?... 5 Farvel til primus inter pares?...13 Et fagligt broderskab?...19 Kommer ulven?

4 4

5 Kan de holde balancen? - rollen som topleder i professionstunge organisationer Politikerne har ingen respekt for vores faglige indsats. Fagnørderne misbruger deres vidensmonopol til at rage flere ressourcer til sig. Der er nok af gensidige fordomme mellem de to parter, som den offentlige topleder skal have til at trække i samme retning. Det kræver bl.a. en ledelsesmodel, der kan kombinere styring med respekt for de fagprofessionelle miljøer. De fleste offentlige topchefer må prioritere tid og opmærksomhed mellem deres politiske chefer og en række fagprofessionelle ledere. Kommunaldirektøren, amtsdirektøren eller departementschefen udgør på den måde en helt nødvendig forbindelseslinie mellem politikere og praktikere. Se figuren. Men med den rolle risikerer toplederne også at holde parterne på lidt for sikker afstand af hinanden. Og det er synd, for de har i stigende grad brug for at kende og forstå hinandens vilkår og verdensbillede. Sådan lyder et af hovedbudskaberne fra både de topledere og fagprofessionelle ledere, Forum for Offentlig Topledelse har interviewet. Topledelse - mellem politikere og fagprofessionelle Politisk ledelse Topledelse Fagprofessionel ledelse Fagprofessionelle De fagprofessionelle miljøers kontakt til politikerne går som regel gennem topledelsen. Og toplederne leder kun indirekte de fagprofessionelle. 5

6 Vi må væk fra den meget traditionelle rollefordeling, hvor politikerne sidder isoleret og træffer deres afgørelser. De skal i dialog med de fagprofessionelle, så vi kan komme ud over de stærke myter, de har skabt om hinanden. Hvis man som topleder tør iscenesætte den dialog, kommer der som regel noget godt ud af det, siger en kommunaldirektør. Netop den kobling nærmer mange topchefer sig imidlertid med stor forsigtighed: Jeg er selv veget stærkt tilbage for at skabe den direkte forbindelse mellem det politiske niveau og de fagprofessionelle. Jeg frygtede simpelthen, hvad der kunne komme ud af det. I dag betragter jeg det tværtimod som toplederens fornemste opgave at finde former, hvor de to parter kan komme i meningsfuld dialog, lyder det fra nabokommunens direktør. Hun understreger, at selv om dialogen med politikerne fylder meget i toplederens hverdag, så er kommunikationen med de øvrige ledelseslag i organisationen mindst lige så vigtig. Der opstår uvægerligt problemer, hvis ikke man som topleder hele tiden holder en ordentlig dialog kørende med de mange andre forskellige parter i sådan en kæmpestor organisation. Derfor bruger jeg en stor del af min tid på dialog med ledere i kommunen på alle niveauer. Det lyder måske enkelt, men det er en ledelsesstil, som det har taget lang tid at udvikle, og som er svær at fastholde, siger hun....»politikeren skal i direkte dialog med de fagprofessionelle, så vi kan komme ud over de stærke myter, de har skabt om hinanden.«... Kommunaldirektør Mange topledere klager nemlig over, at det er svært at finde tiden til at være ude i de fagprofessionelle miljøer. Da jeg var ny og heroisk, tog jeg rundt sammen med sundhedsdirektørerne eller alene for eksempelvis at tale med sygehuset. For at prøve at snakke med dem, når der ikke var krise. For at styrke min fornemmelse 6

7 af deres hverdag og udfordringer. I virkelighedens verden er der bare ikke meget tid til den slags direkte kontakt længere, siger en amtsdirektør. Primadonna-ledelse Begrebet fagprofessionel spænder over forskellige medarbejdergrupper med en række fælles kendetegn. Se også tekstboksen. Uanset om de arbejder i sundhedsvæsenet, i undervisningssektoren eller i den offentlige administration er selve professionen en stærk motor i deres engagement. Det betyder, at de typisk er lette at motivere. Men på flere andre områder er ledelsesopgaven en svær balancegang både for de fagprofessionelles nærmeste ledere og for den topleder, der har det øverste ansvar for organisationen. En del af balancen består i at gøre ledelsen så rummelig, at den kan håndtere de fagprofessionelle, der på godt og ondt skiller sig ud fra mængden. En lægelig direktør beskriver det således: Den største ledelsesmæssige udfordring ved at lede i et fagprofessionelt miljø er at få plads til både de utålelige primadonnaer og til arbejdsmanden. Primadonnaerne kan ved gud være vanskelige at samarbejde med, men de er uundværlige dynamoer i forskningen. Men hele systemet falder sammen, hvis vi ikke også har den almindelige overlæge, der hver dag kommer og udfører sit arbejde - og gør det godt. Vi skal som ledere gøre plads til, at begge typer kan holde ud at være her, understreger han og røber gerne en af sine velafprøvede metoder: Man skal vise dem tilstrækkeligt stor respekt - og så lukke ørerne en gang imellem. Når primadonnaerne går helt agurk, så er der ikke andet at gøre. Det nytter ikke noget at hidse sig op, selv om de bliver groft uforskammede - og det går altid over igen. Det kræver meget stor ydmyghed at beskæftige sig med mennesker, som er væsentligt klogere end en selv, men som ofte ikke fungerer helt så godt i sociale sammenhænge, siger han. Direktørens vurdering suppleres af en departementschef, der har lang erfaring med at være topleder i et ministerium med mange ambitiøse og højtspecialiserede akademikere. Han lægger især vægt på fire principper for god ledelse af fagprofessionelle: 7

8 At dygtige mennesker trives bedst med mange og svære opgaver. At de skal have afvekslende udfordringer, så de hele tiden kan udvikle sig. At en god indsats skal kunne føre til endnu mere spændende arbejde og måske en større stilling. At ledelsen skal være synlig og i konstant faglig dialog med medarbejderne....»den største ledelsesmæssige udfordring er at få plads til både de utålelige primadonnaer og til arbejdsmanden.«... Lægelig direktør Sidste led i ledelseskæden Selv om de færreste topledere har et direkte ledelsesansvar i de fagprofessionelle miljøer, har de betydelig interesse i og indflydelse på, hvilken ledelse de professionelle er underlagt. Som topleder sidder man ofte som sidste led i en lang kæde. Det gælder derfor ofte om at kunne lede gennem leder - gennem leder. Min rolle handler i høj grad om at signalere nogle holdninger og værdier i den måde, vi arbejder på. Jeg kan selvfølgelig også præge ledelsen af de fagprofessionelle via min indflydelse på amtsborgmesteren, økonomiudvalget osv. Og endelig oplever jeg, at de fagprofessionelle på fx møder og konferencer er meget nysgerrige efter at høre, hvordan verden ser ud fra en anden synsvinkel end deres, forklarer en amtsdirektør. Han understreger samtidig, at nøglen til et godt samarbejde mellem toplederen og de fagprofessionelle er at holde et skarpt fokus på det fælles mål: De bedst mulige kerneydelser. Alle indbyrdes konflikter til trods, er det som regel en platform, man kan samles på. Flere topledere peger på den dobbelte udfordring at få det bedste ud af de fagprofessionelle, men samtidig holde dem i kort økonomisk snor. Vi skal have deres kompetencer udnyttet og udviklet optimalt inden for 8

9 et begrænset politisk og økonomisk råderum. Den spænding er vores hovedopgave, lyder en topleders karakteristiske formulering.... De fagprofessionelle er svære at presse ned i en organisation med firkantede incitamentsmodeller. Man er nødt til at indrette en ledelsesstruktur, der viser respekt for fagligheden.... Amtsdirektør De fleste spændende initiativer i sundhedsvæsenet kommer nedefra. Derfor er det en vigtig del af toplederjobbet at kunne se udviklings- og kombinationsmuligheder i de projekter, der vokser frem. Men samtidig skal jeg være i stand til at presse dem på økonomien, for de kan jo bruge tre gange så mange penge, som vi overhovedet kan skaffe, siger en amtsdirektør, der har en fortid som amtssundhedsdirektør. Derfor er han også meget opmærksom på en anden af toplederens faldgruber: At gå for langt ind over grænsen til de faglige direktørers eller chefers domæne. Hvis man fx spiller oversundhedsdirektør, tager man mulighederne og gejsten ud af det lederjob. Omvendt er det en stor fordel, at jeg kan forstå, hvad de siger og dermed give dem et fagligt funderet modspil, siger han. Forskel på fagkulturer De tre undersøgte fagprofessionelle miljøer har mange lighedspunkter. Men på nogle områder er der alligevel vigtige forskelle mellem dem og mellem deres forhold til topledelsen. Det gælder fx i undervisningssektoren, hvor det såkaldte vidensmonopol er mindre udtalt end i sundhedsvæsenet. Nok er vi et fagprofessionelt miljø, men vores faglighed kan meget lettere diskuteres og anfægtes end fx sundhedsvæsenets naturvidenskabelige fagligheder. Vi kan heller ikke true med lig på bordet, og derfor bliver vi som fagfolk lettere overtrumfet af økonomiske prioriteringer. Hertil kommer så, at man måske generelt lytter mindre til de fagprofessionelle end tidligere. Blandt andet fordi de gennem tiderne sjældent har 9

10 kunnet åbne munden ret meget uden at kræve flere ressourcer, siger en folkeskoleleder. Blandt de højtspecialiserede medarbejdere i forvaltning og administration er et andet af de fagprofessionelles kendetegn mindre udtalt: Det stærke indbyrdes broderskab, hvor fagfæller ofte identificerer sig stærkere med professionen end med organisationen. Forvaltningens medarbejdere er typisk 100 pct. loyale over for ledelsen, og den fælles kultur er i høj grad præget af faglig dialog, argumentation og konsensus: I et ministerium som vores giver man kun ordrer i undtagelsestilfælde. Man argumenterer sig næsten altid frem til løsninger, alle kan acceptere. Min erfaring er, at djøf ere ledes bedst i en forholdsvis jævnbyrdig faglig dialog, hvor det er argumenterne, der gør udslaget. Man får aldrig noget godt ud af at forsøge sig som klassisk managementleder, der styrer på afstand og pr. dekret, siger en departementschef. 10

11 Hvem er topledere og fagprofessionelle? Forum for Offentlig Topledelse anvender følgende definitioner af topleder og fagprofessionel: Offentlig topleder Man er offentlig topleder, hvis ens funktion er, at: lede organisationen spille sammen med den politiske ledelse om organisationens mål og strategier rådgive undervejs i de politiske processer. Kernegruppen af offentlige topledere består af departementschefer, styrelsesdirektører, amtsdirektører og kommunaldirektører. Men definitionen kan også rumme andre topchefer, hvis ledelsesvilkår i høj grad fastlægges af den politiske ledelse, og hvis ledelsesopgaver har en tilsvarende kompleksitet og tyngde. Fagprofessionel Begrebet fagprofessionel dækker medarbejdergrupper, der har en høj uddannelse suppleret med specialiseret tillært viden vidensmonopol på deres felt og stor selvbestemmelse i arbejdet en stærk kollektiv faglig identitet og kultur. Dette debatoplæg fokuserer på tre fagprofessionelle miljøer: Sundhedsvæsenet, uddannelsessektoren og de højt specialiserede medarbejdere i administrationen. Fagprofessionel ledere En fagprofessionel leder er en person, der har samme uddannelsesmæssige baggrund som den gruppe, de leder. Det kan fx være en skolelærer, der fungerer som skoleleder, eller en hospitalsdirektør med lægebaggrund. 11

12 12

13 Farvel til primus inter pares? - lederprofiler i fagprofessionelle miljøer Behøver skolelederen og -direktøren at være lærere? Bør kontorchefen være fagligt dygtigere end sine fuldmægtige? Hvornår er en bestemt faglig ballast forudsætningen for at lede, og hvornår er det en hæmsko? Det er blot nogle af elementerne i et af toplederens strategiske valg: Hvilke lederprofiler skal stå i spidsen for de fagprofessionelle miljøer. To sjællandske kommunaldirektører har valgt hver deres svar på det spørgsmål, som de er enige om at betragte som en af topledelsens væsentligste dilemmaer: Hvor skal grænsen gå mellem tværgående ledelse og sektorledelse? Skal forvaltningsdirektørerne fx være generalister eller have samme faglige baggrund som de fagprofessionelle, de skal lede....»de fagprofessionelle oplever, at de ikke bliver forstået. Fjerner man det faglige indslag fra topledelsen, frygter jeg, at man blot flytter denne forståelseskonflikt lidt længere ud i organisationen.«... Kommunaldirektør Den ene kommune har besluttet, at samtlige forvaltningsdirektører skal være generalister. De skal principielt alle kunne tage rollen som kommunaldirektør. Formålet er at modvirke sektortænkning - altså at det bliver de fagprofessionelle på de enkelte områder, der sætter dagsordenen. På uddannelsesområdet begynder kommunens faglige ledelse således først på skolelederniveau. Det har givet en helt anden og meget mere direkte kontakt imellem topledelsen og den fagledelse, som skolelederne repræsenterer. På den måde prøver vi helt bevidst at skabe en anden relation imellem topledelse og de fagprofessionelle, siger kommunaldirektøren. 13

14 Hans kollega i den anden kommune forstår godt motivet, men har alligevel valgt at have fagprofessionelle ledere på direktørposterne. Vi vil gerne skabe en ledelse i administrationen, der rummer begge dele. Vores filosofi er, at vi på direktørniveau er nødt til at kunne genkende det fagprofessionelle miljø. Det betyder helt konkret, at vi også sprogligt kan tale ind i kernen af den professionalisme, der er ude i sektoren. De fagprofessionelle oplever meget stærkt, at de ikke bliver forstået. Og fjerner man det faglige indslag fra topledelsen, frygter jeg, at man blot flytter denne forståelseskonflikt lidt længere ud i organisationen, siger hun. Faglig ledelse eller ledelse som fag Spørgsmålet om lederens faglige bagage er måske endnu varmere, når man går ét lag længere ned i organisationen, hvor lederne typisk har direkte daglig kontakt til de fagprofessionelle miljøer. I uddannelsessektoren er der stadig stærk tradition for, at skolelederen selv skal have stået ved katederet. Men på sygehusområdet har man længe flere steder opereret med en trojka-ledelse med hhv. en lægelig, en sygeplejefaglig og økonomisk-administrativ direktør. På disse og en række andre områder er det en stående diskussion, om den såkaldte djøfisering af ledelsen er en del af løsningen på ledelsesudfordringen - eller snarere en del af problemet. Om ledelse er et fag i sig selv eller altid er knyttet til det faglige miljø, den skulle foregå i....»den gode leder skal have sans for fairness. Du skal kunne stole på ham. Og så skal der være helst lidt visionært over ham.«... Cheflæge De ledere, Forum for Offentlig Topledelse har interviewet, er enige om, at den diskussion er forsimplet. De siger med forskellig styrke og betoning at både generalister og specialister kan blive gode ledere i fagprofessionelle miljøer. Men at begge ledertyper skal være uhyre bevidste om de særlige svagheder og faldgruber, de kan takke deres baggrund for. 14

15 Tre af deres vigtigste budskaber til kommende ledere er: At generalister bliver mødt med mistillid: Generalistlederen skal vide, at hans udgangspunkt er en ringe accept i de faglige miljøer. Og da fagprofessionelle er kendt for at sige deres mening højt, kræver det hår på brystet at gå ind til opgaven og vide, at man de første tre måneder vil blive alvorligt testet på sine kompetencer. At de derfor skal mestre dialogen med de faglige miljøer: Hvis man ikke qua sin faglighed har de fagprofessionelles respekt, skal man være ekstra god til at lytte, opfange signaler og forstå, hvad der bliver sagt. De fagprofessionelle må have tillid til, at man både vil og kan høre på, hvad de siger uden nødvendigvis at give dem ret. At fagprofessionelles faneflugt straffes hårdt: Som fagprofessionel leder er det svært at undgå at blive forpligtet af den stærke faglige kultur og af dens personlige relationer. Når man før eller siden bryder den loyalitet, bliver man som forræder også hårdere straffet end så mange andre. Flere peger på, at den leder, der formår at tage det bedste fra begge verdener, står meget stærkt. Men da der er langt mellem disse fembenede lam, er udfordringen ofte at kommunikere tydeligt til organisationen, hvad den kan forvente af én som leder. Og så selvfølgelig rådføre sig med dem, der sidder ude i virkeligheden, som det hedder med en skoleinspektørs karakteristiske formulering. Den personlige x-faktor Men et er lederens uddannelse, faglige baggrund og generelle ledelsesmæssige færdigheder. Noget andet er de personlige kvaliteter, lederen kan trække med ind i jobbet. De interviewede ledere hæfter sig ved forskellige aspekter, men de er fælles om at tillægge personligheden afgørende betydning på de øverste ledelsesniveauer: Den gode leder skal have sans for fairness. Du skal kunne stole på ham. Og så skal der være helst lidt visionært over ham, lyder ønskesedlen fra en cheflæge. Når vi kommer op i topledelsen af en meget stor organisation, begynder ledelsesformer som intuitiv ledelse 15

16 at betyde mere og mere. Altså at man besidder en evne til at gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt. Det er en personlig egenskab, der er svær at definere, og som man ikke kan læse sig til. Men man skal selvfølgelig også have alle de mere traditionelle ledelsesfærdigheder i orden, siger en amtsdirektør. En gymnasierektor lægger vægt på, at toplederens etik betyder meget i et system, hvor der er så mange konfliktmuligheder. Da opdager man hurtigt, at lederens personlige måde at udfylde sin position på kan være afgørende. Man er nødt til at være sikker på, at ens chef handler etisk i sådan et vanskeligt system. At man kan stole på, at han på trods af besparelser mv. grundlæggende er opmærksom på, hvad det er for et system, han har med at gøre. Og så er det ligegyldigt, hvilken baggrund han i øvrigt har. Djøfere vil selv have faglig ledelse Holdningen til ledernes kompetencer varierer ikke bare fra sektor til sektor og mellem stat, amt og kommune. Selv to relativt beslægtede ministerier kan have meget forskellige principper for at rekruttere ledere....»jeg skal helst være dårligere på alle fagområder end mine kontorchefer, og de skal helst være dårligere på alle fagområder end de øvrige medarbejdere.«... Afdelingschef i ministerium I det ene ministerium er princippet i høj grad, at kontorchefer og afdelingschefer skal være primus inter pares - de dygtigste på deres felt: Chefer hos os skal være fagligt stærke. De meget dygtige unge fuldmægtige skal næsten altid opleve deres kontorchef som klart dygtigere end dem selv både i kraft af sin oprindelige dygtighed og sin erfaring. Også afdelingscheferne er udvalgt efter at være meget dygtige fagpersoner. De skal også have noget andet i sig, men de skal i hvert fald kunne gå i faglig dialog på mindst samme niveau som kontorchefer og dygtige fuldmægtige, siger departementschefen, der også lægger vægt på selv at være en kvalificeret faglig sparringspartner. 16

17 Et andet sted på Slotsholmen er filosofien ifølge en afdelingschef nærmest den stik modsatte: Jeg skal helst være dårligere på alle fagområder end mine kontorchefer, og de skal helst være dårligere på alle fagområder end de øvrige medarbejdere, siger han. Han understreger dog samtidig, at det en fordel, at man har en vis faglig ballast med sig så man kan stille de rigtige spørgsmål og se nogle perspektiver i sagerne både fagligt, analytisk og politisk. Derfor er de også enige om, at ministeriernes mange djøfere ikke bør ledes af andre end djøfere. Som departementschefen siger: Departementet er jo en relativt lille arbejdsplads med blot et par hundrede medarbejdere. På et hospital med flere tusinde ansatte kaldes der jo på en helt anden måde på management. Så der er det mere oplagt at have andre fagfolk end læger i toppen af hierarkiet. 17

18 18

19 Et fagligt broderskab? - de fagprofessionelles delte loyalitet De fleste fagprofessionelle miljøer har en stærk fælles kultur med fagligheden som højeste værdi, og ledernes loyalitet er delt mellem fag, institution og forvaltning. Toplederne må forstå både fagkulturen og loyalitetskonflikten, hvis de vil have det bedste ud af medarbejdernes ressourcer. Nok er det os, der sidder på pengene. Men man kan aldrig få de fagprofessionelle til at yde deres bedste, hvis ikke man som topleder viser forståelse og respekt for deres faglighed. En læge eller en højtuddannet sygeplejerske har valgt et fag og investeret 15 år af deres liv på at blive gode til det. Men det betyder også, at deres loyalitet er splittet. Den knytter sig ikke først og fremmest til amtsborgmesteren, men til faget. Det er det, de brænder for, der de hører hjemme, og det sprog de taler. Den topleder, der ignorerer det, kvæler det engagement, som holder miljøerne levende. Så klar er opfordringen fra en amtsdirektør til andre topledere om at forstå de særlige udfordringer, der følger med ledelsesopgaven i fagprofessionelle miljøer. Én udfordring er at håndtere den umiddelbare irritation, mange topledere føler over den indspisthed, konservatisme og arrogance, der kan være bagsiden af de fagprofessionelle miljøers stærke kultur....»man kan aldrig få de fagprofessionelle til at yde deres bedste, hvis ikke man som topleder viser forståelse og respekt for deres faglighed.«... Amtsdirektør 19

20 En anden er at anerkende medarbejderne for den faglige indsats, de yder. De fleste professionelle bærer en betydelig del af deres identitet i fagligheden. Derfor oplever de det som en meget personlig krænkelse, når de ikke bliver anerkendt for deres indsats. De føler ikke, at vi ser deres faglige bedrifter. Al den møje og besvær, en lærer fx lægger i at lære umulige børn fransk, få dem til at opføre sig ordentligt eller udvikle sig kreativt. Og jeg må erkende, at de langt hen ad vejen har ret. Det skal vi blive bedre til, siger en kommunaldirektør. De fagprofessionelles bøn: Se os! Under denne synsvinkel udgør de oversete fagprofessionelle et betydeligt potentiale af uforløste menneskelige ressourcer. Som en cheflæge bemærker, er der intet, der kan drive de fagprofessionelle hårdere, end når de er i gang med et fagligt projekt, hvor de kan fastholde fokus på den kerneydelse, de skal levere. Det er her, de føler den største glæde ved at yde deres bedste. Fagligheden er en stærk motivation, som gør det til en fornøjelse at arbejde med dem. Derfor efterspørger de først og fremmest en ledelse, der kan skabe rum og respekt for deres metier. En del af den respekt bliver man ifølge både topledere og fagprofessionelle ledere nødt til at demonstrere gennem synlig ledelse og ægte interesse. De fagprofessionelle spørger: Har vi nogensinde hørt om noget som helst andet end budgetter fra jer? Interesserer I jer overhovedet for de faglige resultater, vi opnår? Har I som topledere nogen mening om mål og retning på vores område? Vi bliver nødt til at kunne give dem et troværdigt og bekræftende svar, siger en kommunaldirektør. Det lyder banalt, men det betyder noget, at en topleder er aktiv og synlig i de faglige miljøer. For symbolværdiens skyld, men også for at kunne træffe bedre beslutninger, siger en skoleleder og fortsætter: Både topledere og skoleledere risikerer at få et skævt billede af, hvad der foregår, hvis ikke de har en løbende dialog med omgivelserne. Så vil de stort set aldrig høre om andet end problemer. Det er meget sjældent, at der er en lærer, der kigger ind til mig for sige hold kæft, en god time jeg havde. Og endnu sjældnere, at der dukker et brev op på skoledirektørens bord om, hvor smaddergodt det går herude«. 20

21 Den interesse, kommunen viser ved at indføre stadigt flere politikker og moderne ledelsesværktøjer, vil mange af de fagprofessionelle ledere imidlertid gerne have sig frabedt.»jeg får myrekryb af nogle af de managementbegreber, der lanceres med stadigt kortere mellemrum. Når man har fundet en ny model for, hvordan man driver en virksomhed, så bliver det åbenbart doceret på bestemte lederkurser, og det smitter hurtigt af på sproget og begreberne i forvaltningen,«erklærer én skoleleder....»de fagprofessionelle spørger: Har vi nogensinde hørt om noget som helst andet end budgetter fra jer? Interesserer I jer overhovedet for de faglige resultater, vi opnår?«... Kommunaldirektør»Vi prøver at styre virkeligheden med en masse forskellige politikker, der kan være fornuftige nok hver for sig. Men jeg er fx sikker på, at under ti mennesker læser min virksomhedsplan, som jeg bruger en masse tid på at få skrevet hvert år. Tid, hvor jeg måske kunne have gjort større nytte som leder i skolens dagligdag. Det er et reelt problem,«siger en anden. At tjene tre herrer Netop de fagprofessionelle ledere er i en særlig klemme, fordi tre forskellige instanser gør krav på deres loyalitet: Faget, hvorfra de har deres lange professionelle baggrund og opdragelse, og hvor mange stadig har stærke sociale og faglige netværk. Institutionen, organisationen eller afdelingen, som de har det daglige ledelsesansvar for og hvor medarbejderne forventer, at de varetager arbejdspladsens interesser. 21

22 Topledelsen og politikerne, der er ledernes egentlige arbejdsgivere og foresatte, og som forventer, at beslutninger implementeres loyalt og i respekt for helheden herunder for andre sektorer eller institutioner. En gymnasierektor lever med denne splittelse som et grundvilkår i sit arbejde, men ømmer sig alligevel over den forskydning, der er fulgt i kølvandet på en ny administrativ struktur i hans amt. Før var det groft sagt sådan, at en rektor havde ansvar for et gymnasium og en forvaltning til at hjælpe sig. Nu er rektor i langt højere grad forvaltningens mand, som så tilfældigvis har en skole under sig. Det er helt tydeligt, at forvaltningen mener, at min loyalitet nu bør tilhøre dem. Det ved jeg og mine rektorkolleger jo godt, at den skal. Så vi prøver at tjene to herrer. Men kulturelt set ligger loyaliteten klart hos skolen. Det er min skole, siger han og tilføjer, at han på den måde også skal navigere mellem to forskellige ledelseskulturer: Alle rektorer er tidligere gymnasielærere. Vi er opvokset i samme system en afgrænset verden med sine egne regler og en kollegakultur med stor respekt for fagligheden. Den bærer vi videre som chefer, også selv om vi får en masse ledelsesmæssig efteruddannelse. Men nu er vi så også blevet chefer i det amtslige fællesskab, som er helt anderledes. Men vi skal være loyale begge steder....»forvaltningen mener, at min loyalitet bør tilhøre dem. Men kulturelt set ligger loyaliteten klart hos skolen. Det er min skole.«... Gymnasierektor At faget forbliver et stærkt element i mange fagprofessionelles profil, skyldes for sundhedssektorens vedkommende ikke mindst, at det længe var den eneste konstante faktor i deres karriere. Først har de et langt uddannelsesforløb på universitetet - og derefter et uddannelsesforløb i vores system, hvor det 22

23 eneste kontinuerlige er professionen. Det er først, når de får en fast overlægestilling, at de kan begynde at identificere sig med én fast arbejdsplads. Og da alle mennesker har brug for en eller anden kontinuitet at holde fast i, bliver det naturligt nok professionen, forklarer en amtsdirektør. En kultur så stærk som cement Set med toplederbriller kan det stærke sammenhold omkring fagligheden især give problemer på to områder. For det første, hvis de fagprofessionelle af kollegiale hensyn dækker over hinandens faglige fejl, svagheder og forsømmelser. Hvis de fx bevidst undlader at gå i rette med hinanden over for forvaltningen eller offentligheden. Dette tema uddybes i den følgende artikel. For det andet, hvis de fagprofessionelles faglige kultur kommer til at fungere som et værn imod enhver forandring, der kommer udefra. Og netop dét oplever en kommunaldirektør stærke tendenser til blandt lærere: Mange i undervisningssektoren er skeptiske over for ledelse, forandringer, ny løn osv. De opfatter den slags som trusler mod deres faglige fællesskab og dets dogme om lighed. Hvis man udefra truer et system med så stærke kulturelle og sociale relationer, bliver det stærkt som cement, siger hun og vurderer, at man kun kan bryde igennem muren på én måde: Man er nødt til at trodse tabuet og spørge direkte: Hvad er det egentlig jeres fællesskab består af? For selv om lærere taler så meget om det kollegiale fællesskab, er det reelt langt svagere end i mange andre grupper. Derfor er de nødt til at reproducere det hele tiden. Det spiller også ind, at angstniveauet er meget højt, fordi den enkelte medarbejder - og leder - er meget alene. Og det er vi som topledere for dårlige til at sætte på en åben dagsorden med dem, siger hun. Stor forskel på kulturerne Lighederne til trods har hver af de tre undersøgte professioner deres særlige varianter af den fælles fagkultur. I uddannelsesverdenen er der som nævnt en stærk kollektiv kultur med fagligt fællesskab og lighed som 23

24 grundværdier. Men flere peger på, at miljøet på de indre linier ofte er ganske intrigant. Man taler om hinanden i lukkede rum, fordi både kulturen og arbejdets organisering forhindrer, at man kan tale med hinanden i åbne rum, lyder én vurdering. I sundhedssektoren giver det ifølge en amtsdirektør et særligt sammenhold, at den fælles faglighed er evidensbaseret, altså principielt bygger på systematisk og sikker viden til forskel fra områder som fx pædagoger og socialrådgivere. Det giver formentlig en ekstraordinær loyalitet over for faget, at det er en slags håndværk, hvor man kan se resultaterne, siger han. En anden amtsdirektør peger imidlertid på, at lægerne nok holder sammen mod ydre fjender. Kommer man ind på et stort sygehus, kan lægen imidlertid frejdigt erklære, at ham, der behandlede én sidst, var en komplet idiot. Men når standens interesser står på spil, skal der meget til, før de skyder ind i deres egen profession, siger han. Og skal man tro en lægelig direktør, er det så som så med solidariteten på tværs af specialer og afdelinger: Hvis folk overhovedet kan slippe af sted med det at stjæle en opgave fra et andet sted, så gør de det. Dér er ingen fine fornemmelser - intet broderskab på tværs af specialerne. Kan man komme til at vride en kniv rundt hos en anden, gør man det med glæde, siger han. Inden for administration og forvaltning djøfernes domæne er den faglige solidaritet langt mindre udtalt. Den knytter sig ifølge en topleder i langt højere grad til den sektor, hvor den enkelte jurist, økonom e.l. arbejder. Og i centraladministrationen hersker en ret udpræget loyalitet blandt medarbejderne over for ministeriet. Her i ministeriet er kulturen, at man er loyal over for sin arbejdsplads. Systemet kan slet ikke fungere, hvis medarbejderne ikke har den loyalitet, at de ikke går i byen med deres private synspunkter. Indendørs må de derimod godt gøre dem gældende og gerne for fuldt drøn, siger en departementschef. 24

25 25

26 Kommer ulven? - topledelse, de fagprofessionelle og medierne Det er sundt, at fagprofessionelle kan gå til medierne, hvis ledelsen ikke tager begrundet kritik alvorligt. Men dermed har fagfolk også pligt til at modsige kolleger, der fører interessekamp på et usagligt grundlag. Ved at udvikle en åbenhedskultur kan topledelsen forebygge mange af mediesagerne. Der er ingen grund til at klage over, at læger og andre fagprofessionelle går til offentligheden med en sag, de opfatter som urimelig. Det er tværtimod fint, at problemerne kan blive diskuteret åbent og offentligt. For bliver de holdt nede eller hemmelige, dukker de tit op senere i større format. Sådan lyder den fælles grundholdning hos repræsentanterne for et af de mest medieeksponerede fagprofessionelle miljøer: Det sundhedsfaglige....»hvis ikke man som ledelse reagerer på en saglig intern kritik, så har man i princippet bedt den pågældende om at fremsætte den eksternt.«... Cheflæge Jeg mener principielt, at der ikke bør foregå noget i sundhedsvæsenet, som man ikke kan diskutere i offentligheden. Som direktion må man være villig til at gå ud og tage debatterne med et smil. Min hovedregel er, at hvis en beslutning ikke kan tåle at komme på forsiden af Ekstra Bladet, så skal man overveje den en gang til, siger en lægelig direktør. Jeg opfatter det som helt legitimt, at fagprofessionelle varetager deres egne faglige interesser ved at inddrage offentligheden så længe det ikke er på andres bekostning, og det sker på et sagligt grundlag. Den 26

27 form for åbenhed må vi både tåle og acceptere, og nogle gange er det faktisk også bedre, at tingene bliver debatteret i et åbent rum, supplerer en amtsdirektør. Den filosofi deler han med flere andre topledere i sektoren, mens nogle af de fagprofessionelle ledere ifølge en anden amtsdirektør ofte er mere skeptiske: Som ansat og leder i en offentlig sektor lever man i et akvarium, hvor folk kan kigge ind. Så når vi fx gennem interne målinger finder ud af, at kvaliteten på et område ikke er helt, som den burde, hverken kan eller bør vi holde det hemmeligt. Her tænker mange fagprofessionelle instinktivt, at det behøver man da ikke gå ud og sige offentligt. Men som topleder skal du være klar til at stå frem og sige, at vi desværre har oplevet et problem, og nu gør vi noget ved det. For ofte vokser problemerne sig blot større, hvis ikke man forholder sig åbent til dem. Derfor skal de fagprofessionelle også have at vide, at de både har ret og pligt til at råbe op, hvis de oplever problemer, siger han....»hvis en beslutning ikke kan tåle at komme på forsiden af Ekstra Bladet, så skal man overveje den en gang til.«... Lægelig direktør Mediekonflikter kan forebygges Ifølge en kommunaldirektør er konflikter i medierne ofte et symptom på, at topledelsen ikke har været gode nok til at etablere en basal og grundig dialog med de fagprofessionelle ledere og miljøer. Jeg tror ikke på, at man kan løse en fundamental forståelseskonflikt i en situation, hvor der virkelig er pres på, og en sag ruller i medierne. Hvis man fx i forbindelse med nedskæringer i en sektor vil undgå den sædvanlige skyttegravskrig, skal man for det første i god tid begynde at bygge forståelsesbroer mellem parterne. For det andet skal man opdyrke alliancer og tættere personlige relationer mellem de administrative og de fagprofessionelle ledere. Hvis de er på god talefod med topledelsen er de sjældent så hurtige på 27

28 aftrækkeren i pressen. Så griber de hellere den røde telefon til topledelsen og siger, at det her må vi saftsuseme tale om, lyder hendes råd. Men er en sag på vej mod mediernes dagsorden, kan topledelsen ofte med fordel spille en aktiv rolle i forløbet, vurderer en amtsdirektør og forklarer ledelsens pressestrategi således: Vi prøver på stort set alle faglige områder at håndtere problemerne proaktivt ved så vidt muligt selv at gå til pressen. Vi forsøger at opbygge en relation til medierne, hvor vi signalerer den størst mulige åbenhed. Da der skulle lukkes en afdeling på et af sygehusene, blev der selvfølgelig indsamlet protestunderskrifter, som skulle overrækkes til amtsborgmesteren. Og da indkaldte vi selv pressen. Det kunne vi lige så godt. Så havde borgmesteren mulighed for at snakke lidt med kritikerne og sige noget til journalisterne, da han fik underskrifterne. Det giver i virkeligheden et bedre forløb, end hvis man forskanser sig. Og hvis ikke man kan forsvare beslutningerne sagligt, så har man først virkelig et problem. En misforstået loyalitet Ligesom lederne er enige om de principielle fordele ved åbenhed og ytringsfrihed, peger de fleste også på, at de fagprofessionelle i kraft af deres indsigt har et dobbelt ansvar. De skal ikke blot påpege problemer, men også være klar til at gå i rette med kolleger, der råber ulven kommer, uden at have sagligt belæg for det. Se også tekstboksen. Jeg savner tit, at nogle af fagfællerne reagerer offentligt, når der ikke er hold i kritikken. De læner sig tilbage og lader os tage balladen selv om de over for os bedyrer, at vi har fuldstændig ret. Fagfolkenes ytringsfrihed bør gå hånd i hånd med pligten til at kvalificere en offentlig debat, hvor de har monopol på viden. Så det ikke altid er os, der skal nedkæmpe nonsens, siger en amtsdirektør og mener, at der på det punkt er for meget misforstået solidaritet i de faglige broderskaber. Det kan to af de fagprofessionelle ledere i sektoren godt genkende, men kun til et stykke ad vejen: Det er de samme mekanismer, der gør, at man i krig sjældent kritiserer hinanden. Når folk er i en konfliktsituation, så står de sammen. Men det gælder kun til den grænse, hvor kritikken bliver decideret utroværdig. Hvis man har fornemmelsen af, at folk direkte siger noget usandt, så tager man bladet fra 28

29 munden. Og hvis det fx handler om at flytte ressourcer fra et hospital til et andet, så er de favoriserede læger tit flinke til at modsige fagfællernes klagesang, siger en lægelig direktør....»jeg savner tit, at nogle af fagfællerne reagerer offentligt, når der ikke er hold i kritikken. De læner sig tilbage og lader os tage balladen.«... Amtsdirektør En cheflæge mener tilmed, at fænomenet med broderskaber, der dækker over hinanden, er på retur. Han vurderer, at der lige så ofte er tale om, at folk ikke orker at tage til genmæle. Mange gange nøjes man simpelthen med at ryste på hovedet af en kværulant. Det, at én tosse har været ude at udtale sig, aktiverer jo ikke automatisk 15 fornuftige, siger han. I skoleverdenen vil en leder dog godt erkende, at man ikke hænger sit snavsede vasketøj op. Selv om man synes, at en anden skoleleder har dummet sig og faktisk ikke er vederhæftig, ville det byde mig imod at udstille det offentligt. Det har for mig at gøre med nogle meget dybereliggende værdier, siger hun. I det hele taget virker de fagprofessionelle ledere i undervisningssektoren langt mere tilbageholdende med at bruge medierne end deres kolleger i sundhedsvæsenet. Flere af lederne giver udtryk for, at de højest kan og vil gøre deres indflydelse indirekte gældende, fx via skolebestyrelserne. Spilleregler for at bruge af medierne Hvis man som fagprofessionel bliver opmærksom på forhold, der kræver, at man gør indsigelse, vil det naturlige være, at indsigelsen først foregår internt i systemet altså hos den nærmeste ledelse. Hvis ikke man som ledelse reagerer på en saglig intern kritik, så har man i princippet bedt den pågældende om at fremsætte den eksternt. Det er også et nødvendigt alternativ at have for en fagprofessionel at kunne bypasse ledelsen og gå et trin op. Begge metoder er farlige, fordi det koster, hvis ikke du har ret og vinder, siger en cheflæge. 29

30 Derfor lyder den enstemmige opfordring da også, at man skal holde sig til sandheden og være 100 pct. sikker i sin sag, inden man kalder på journalisterne. Det nytter ikke noget, at man fx går ud og siger, at dødeligheden vil stige som følge af en ændring, hvis alle undersøgelser viser, at det ikke passer. I nogle administrative funktioner kan det være et særligt problem, at medarbejdere lækker fortrolige informationer til medierne for at varetage bestemte personlige, faglige eller politiske interesser. Her er der ifølge en afdelingschef i et ministerium ingen vej uden om at forpligte medarbejderne på nogen fælles moralske spilleregler om åbenhed og tillid: Alle ansatte herinde har en kollektiv interesse i, at folk følger spillereglerne, for ellers kan de ikke selv få den information, de gerne vil have. Jeg fortæller i princippet helst alt til mine medarbejdere, og hidtil har de levet fuldt op til mine forventninger om, at de er i stand til at håndtere den viden. Hvis man i stedet begynder at udtrykke mistillid til medarbejderne, kan det godt være, at man får en anden situation, siger han. Den enes død Følgende fiktive eksempel har været brugt i interviewene med topledere og fagprofessionelle ledere på sundhedsområdet, der har kommenteret casen ud fra egne erfaringer. Interviewpersonerne på de to andre fagområder har været præsenteret for lignende cases. I en given sygehusforvaltning besluttes det, at en af sygehusets afdelinger skal nedprioriteres for en kortere periode, mens en anden afdelings behandlinger opprioriteres. Den ledende overlæge på den nedprioriterede afdeling går til pressen og lader sig citere for, at dødeligheden sandsynligvis vil stige, såfremt omprioriteringen gennemføres. I forbindelse med omprioriteringen på sygehuset tager en avis dødelighedshistorien op. Avisen bringer løbende debatten mellem sygehusforvaltningen og sygehusledelsen på den ene side og den ledende overlæge på den nedprioriterede afdeling på den anden. Flere overlæger fra samme speciale er vidende om, at truslen om stigende dødelighed er misvisende og på grænsen til usand. Alligevel vælger de at tilbageholde deres viden. 30

31 En anden verden? - Topledelse i fagprofessionelle miljøer Juni 2004 Debatoplægget er tilrettelagt af Forum for Offentlig Topledelses sekretariat, som også har gennemført interviewene. Journalist Ola Jørgensen, Klartekst, har skrevet artiklerne. Publikationen kan bestilles hos: Amtsrådsforeningen Dampfærgevej København Ø Telefon Fax Hjemmeside: Grafik & opsætning: Kristine Wulff, Amtsrådsforeningen Tryk: Amtsrådsforeningen ISBN: Publikationen kan hentes på Amtsrådsforeningens hjemmeside: 31

32 Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet c/o Christiansborg Slotsplads København K Mail: Forum for Offentlig Topledelse er et samarbejde mellem Finansministeriet, Amtsrådsforeningen og KL 32

Forum for Offentlig Topledelse. I dialog med topledelsen. - Replikker fra seminar om topledelse i faglige miljøer

Forum for Offentlig Topledelse. I dialog med topledelsen. - Replikker fra seminar om topledelse i faglige miljøer Forum for Offentlig Topledelse I dialog med topledelsen - Replikker fra seminar om topledelse i faglige miljøer 1 Forord Onsdag den 9. juni 2004 afholdt Forum for Offentlig Topledelses temapanel 2 en dialogsession

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Man skal kunne tåle at lade sig gennemlyse

Man skal kunne tåle at lade sig gennemlyse Side 1 af 5 Man skal kunne tåle at lade sig gennemlyse Af Tom Ekeroth (tek@kl.dk) Det er ikke nødvendigvis let, men det er naturligt, at offentlige topledere lader sig måle. KL s administrerende direktør

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

April 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000

April 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 April 2013 Struktur og ledelse Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indledning... 3 Målet med strukturen... 3 Afdelingerne... 3 Ledelsesorganisering... 4 Principper for struktur og ledelse... 4

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø - en vej til god ledelse 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. På vej til nye læringsformer... 4 2. Statistisk set... 5 3. Forudsætninger for et godt læringsmiljø... 6 3.1 Organisering...

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Nyudnævnt leder og hva så?

Nyudnævnt leder og hva så? Nyudnævnt leder og hva så? Hvordan kan du så blive klædt på til opgaven? Hvad skal du især være opmærksom på? Hvem kan du søge hjælp hos? En ny leder, der på egen hånd skal igennem en årrække af action

Læs mere

Rapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013. Resultater for: René Svendsen

Rapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013. Resultater for: René Svendsen Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013 Resultater for: René Svendsen Rapportspecifikationer Svarprocent Inviterede Gennemførte 100% 1 1 92% 12 11 100% 1 1-0 0 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info

Læs mere

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys E-survey 1 Dit køn? Mand Kvinde Din alder? Din uddannelsesbaggrund? Kort eller mellemlang uddannelse (< 5 år) Lang videregående uddannelse (ca. 5 år) Ph.D. M.A.,

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Martin Sandberg Buch Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Hvordan kan vi lede på nye måder, der går på tværs? Undersøgelsens formål Hvordan kan ledelse gøre en forskel i tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet?

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Vejledning i verdensklasse Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Det skal vi tale om i dag I dag skal vi tale om vores engagement og om, hvordan vi styrker det i hverdagen. Der er tre punkter

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Få et professionelt netværk i ryggen. Netværk Danmark P a r t o f Ex ecuti v e s G l o bal Net w o r k

Få et professionelt netværk i ryggen. Netværk Danmark P a r t o f Ex ecuti v e s G l o bal Net w o r k Få et professionelt netværk i ryggen Netværk Danmark P a r t o f Ex ecuti v e s G l o bal Net w o r k En livline i hverdagen Som leder og nøglemedarbejder står man ofte alene, når vigtige strategiske beslutninger

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Rekruttering af Kontorchef til Center for Jernbane

Rekruttering af Kontorchef til Center for Jernbane Tina Overgaard & Ri Kofod København den 11.12.2013 JOBPROFIL Rekruttering af Kontorchef til Center for Jernbane 1. Indledning Trafikstyrelsen har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen

Læs mere

God ledelse. i Sorø Kommune

God ledelse. i Sorø Kommune God ledelse i Sorø Kommune God ledelse i Sorø Kommune Sorø Kommune er en værdibaseret organisation. De fælles værdier skal gennemsyre det daglige samspil mellem ledere, medarbejdere, brugere og borgere.

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Page 1 of 5 HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Af Anne Mette Ehlers Ægte interesse, empati og især engagement. Det er den bedste opskrift på en vejledningssamtale, der motiverer unge mennesker. Er man

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere