Baggrund og motivering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrund og motivering"

Transkript

1 PROJEKTBESKRIVELSE Baggrund og motivering Hvorfor mobber nogle børn andre børn? Og hvorfor bliver nogle børn mobbet? Hvordan forstår børn det, der sker? Har mobningen en funktion? Og hvilken position har de voksne? Har de digitale medier og skolens kultur og indretning betydning for arten og graden af mobning? Hvordan opstår ekstreme record-overgreb som happy slapping? Hvad kendetegner de miljøer, hvor mobning ikke forekommer til forskel fra dem, hvor mobning forekommer? Og hvad betyder mobbeerfaringer for børn senere i livet? Skal mobning forstås som et psykologisk, socialt eller institutionelt funderet fænomen? Disse er bare nogle af de mange spørgsmål, der rejser sig, når man konfronteres med et fænomen som mobning blandt børn. I de senere år er offentlighedens, politikeres og skolemyndigheders opmærksomhed på fænomenet steget kraftigt. Undersøgelser har vist, at op mod en fjerdedel af skolebørnene i Danmark har oplevet mobning. Til sammenligning rapporteredes om kun 6% af de svenske Mie, 12 år, er i kredsen af toneangivende piger i klassen. En aften ender Mie i en heftig diskussion med en pige fra kredsen. Det ender med, at pigen råber af Mie, som bliver usikker og tavs. Mie tager hjem, og allerede i bussen får hun den første SMS: Du er en luder! Inden Mie når helt hjem, har hun modtaget 4 SMS er med nogenlunde samme indhold: Du er en klam fisk! Næste dag bliver hun ignoreret af de andre. Da hun tager hjem er hun lettet over, at der trods alt ikke kommer flere SMS ere. Hun åbner computeren for at chatte, og her ligger der en besked til hende: Du skal dø...nu! I dagene efter gentages beskederne, også fra børn hun ikke kender. Mie forsøger at forsvare sig selv, men hun er blokket fra de andres profiler på I skolen undgår både drenge og piger hende. Jeg forstår ikke hvorfor, hvad har jeg gjort, spørger Mie. Hun bliver bange og ulykkelig, men der går alligevel en måned, før hun fortæller det til sine forældre. Mies mor og far kontakter skolen, som ikke rigtig ved, hvad de skal stille op. Forældrene prøver at tage sagen i egen hånd og kontakter andre forældre i klassen, men det ender med konflikt i forældregruppen. Kulminationen sker, da Mie opdager, at nogen har brudt ind i hendes profil på chatten og skrevet: Jeg har slået min kat ihjel. Mie bryder sammen og vil ikke i skole mere. Forældrene tager hende ud af skolen. Seks måneder senere sker det samme for en anden pige i klassen. Også hun bliver taget ud af skolen (case fra AMOK, se ref.liste) 1

2 skolebørn (Due et.al. 1999; Danielson et.al. 2000). Forskellige antimobbeindsatser er blevet sat i værk for at øge børnene tryghed, og i 2002 kunne antallet af mobbede børn i Danmark måles til 11% (Due et.al. 2002). Krydskørsler i undersøgelsens materiale antydede imidlertid samtidig, at indsatserne ingen effekt havde for de hårdest ramte børn, og at disse børn samtidig var ramt på anden vis: De oplevede sig særligt udsat for læreres negative reaktioner, havde ringe fortrolighed til deres forældre og problemer med at opbygge relationer til børn uden for skolen (Schultz Jørgensen et.al. 2001; Due et.al. 2003; Rabøl Hansen 2005). Undersøgelserne peger på alvorlige tryghedsproblemer for en ganske stor del af de danske skolebørn. De mobbede børn rammes direkte i forhold til deres lærings- og udviklingsmuligheder, og der er derfor fra både praksis og forskningsverden en stærk efterspørgsel efter viden om fænomenets karakter. Der efterspørges ligeledes viden om, hvad disse problemer på et mere grundlæggende niveau er et symptom på, når det gælder skole- og dermed læringskulturer i dansk sammenhæng. Hvad er mobbehandlinger et udtryk for? Hvad betyder de, ikke bare for de mobbede, men også for de der mobber og for de andre børn, der deltager i de sociale grupper, hvor handlingerne finder sted? Forskningens mål Dette forskningsprojekt har til formål at undersøge mobningens tilblivelsesprocesser og væsen. Intentionen er at tilvejebringe kundskab på et så kvalificeret niveau, at den vil kunne omsættes i konkret indsigt og handling i de kontekster, hvor mobning blandt børn forekommer, og i forebyggende indsatser i relevante miljøer generelt. Der bliver således tale om resultater med retning mod konkrete handleinitiativer og adfærdspåvirkning indenfor skole- og fritidskulturer. På voksenområdet anslås det, at mobning alene på arbejdsmarkedet koster det danske samfund ca. 4 mia kr årligt i udbetalinger til mobbeofre : Sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, revalidering og bistand (HK Århus 2002). En af de nyere tids store erstatningssager som følge af syv års mobning i skolen blev afsluttet i England med en udbetaling på godt kr til ofret (Politiken ). Projektet bygges på empirisk forskning i: mobbende og mobbede børns brug af indhold fra film, spil, musik og hverdagskultur i etableringen af social orden, moral og gensidig kategorisering digital mobning: mobiltelefoners og internets betydning og anvendelse i mobbepraksis blandt børn mobningens konsekvenser: livsbaner og erfaringsspor hos voksne med mobbeerfaringer voksnes, forældre og læreres, position i forhold til mobbehandlinger mobningens rammebetingelser: institutionsforhold, fysiske og organisatoriske rammer for skoleliv karakteriseret af mobning kvantitativ kortlægning og analyse af mobningens art, udbredelse og konsekvenser. Forskningen perspektiveres af: et filosofisk studium i relationen mellem den store 2

3 og den lille ondskab. Det er intentionen med projektet, at forskernes resultater udvikles til en samlet teori om mobning som fænomen. Ambitionen er at skabe internationalt banebrydende viden om fænomenet gennem en robust teoretisk og empirisk fundering, som overskrider de enkeltdisciplinære forklaringsformer, der har kendetegnet den hidtidige forskning på feltet. Byggestenene til teorien hentes således i synergieffekter indenfor et tværdisciplinært teamsamarbejde mellem delprojekter rettet mod psykologiske, sociologiske, etnologiske og filosofiske dimensioner af fænomenet kombineret med kvantitative analyser. Genstandsmæssigt arbejdes på tværs af børne- og voksenperspektiver. Hvad ved vi? State of the art Forskningsdesignet er udviklet på baggrund af et overblik over eksisterende viden på feltet og dermed et indblik i det eksisterende behov for viden. En gennemgang af litteraturen indenfor såvel national som international forskning viser for det første en helt slående mangel på forskning om mobning i dansk kontekst. Dernæst viser litteraturen store problemer knyttet til ensidige og enkeltdisciplinære foci. Og endelig rummer forskningen tomme pletter på en række konkrete felter af stor betydning for forståelsen af og den praktiske reaktion på fænomenet. Disse aspekter gennemgås kort nedenfor. Dansk fravær af forskning Hvor nordisk og international forskning de sidste godt 30 år har bidraget med resultater af både kvantitativ og kvalitativ art, har Danmark og dansk forskning frem til 1998 stort set været usynlig indenfor feltet. Som det blev nævnt indledningsvist viste en WHO health behaviour undersøgelse i Danmark i 1998 høj mobbefrekvens sammenlignet med Sverige og Norge. Dermed øgedes opmærksomheden på problemet, og der er siden foretaget spredte statistiske registreringer af fænomenets udbredelse blandt andet baseret på kategoriseringer udviklet og anvendt i de andre nordiske lande. Due, Holstein & Schulz viste således i 1998, at 32% af elever mellem 11 og 15 år havde erfaringer med at mobbe andre, og 25 % svarede ja til, at de var blevet mobbet jævnligt indenfor det sidste år. Materiale fra samme undersøgelse viste, at 12 % af eleverne havde oplevet både at mobbe andre og selv blive mobbet de såkaldte dobbelte aggressorer. Tallet er særegent for Danmark. I Sverige var tallet for dobbelte aggressorer blot 2,5 % (Due & Holstein 1999). Børnerådets 5. klasse-undersøgelse fra 1999, viste også en offerrapportering på 25% (Børnerådet 1999). De mest hyppigt forekommende mobbesituationer foregik i klasseværelset. Dette resultat bekræftes i Børnerådets 7. klasse-undersøgelse fra 2004 (Børnerådet 2004). En netop offentliggjort undersøgelse viser, at 44,3% af danske 9-klasseelever har været med til at mobbe andre, og at 20% mener, at nogle former for mobning er acceptable (DCUM 2006). I 2002 viste Due & Holstein s nye undersøgelse, at tallene på offersiden var reduceret til 11%. Samme år var det svenske mobbetal i en komparativ undersøgelse knap 6%. Danmark ligger således fortsat i toppen, når det gælder mobbehyppighed og forekomsten af børn, der oplever at være udsat i en ekstrem position, nemlig enten som udøver eller som offer for mobning. 3

4 I Sverige har der været en længerevarende tradition for mobbeforskning, og på lovgivningsplanet valgte man allerede i 1994 en mere radikal retsanvendelse, eftersom skolerne blev påbudt pligt til udvikling af handleplaner (LPO 94). Den manglende forskning i Danmark har i nogen grad hæmmet praktisk interventionsrettede initiativer, uden dog helt at forhindre dem. Danske børneorganisationer og politikere har trods den manglende eller i bedste fald spredte forskning engageret sig i en række praktiske initiativer. I 2004 opfordrede regeringen således alle skoler til at udvikle handleplaner mod mobning, uden dog som i Sverige at komme med et påbud. Opfordringen er i mange kommuner fulgt op med konkrete antimobbestrategier på skolerne, hvoraf en del må siges at have en noget tilfældig karakter (Rabøl Hansen 2005). Erfaringer fra praksis viser et behov for en forskningsmæssig kvalificering af indsatsens retning og redskaber. Indtrykket er, at indsatserne sine steder trods gode intentioner giver grundlag for etablering af nye vanskeligheder i de involverede børnegrupper. Således har nogle skoler valgt at udvikle sanktionsplaner i stedet for handleplaner, hvilket har ført til nye konflikter blandt lærere og forældre (jfr. tilbagemeldinger fra medarbejdere i AMOK). Mæglingsinitiativer ser i visse udformninger ud til at bære mere positive potentialer. Forskningsfeltet viser således for det første en klar deficit i omfanget af national forskning. Enkeltdisciplinære og monolitiske tilgange Litteraturgennemgangen viser for det andet en relativt lav grad af kompleksitet i forståelsesmodeller og forskningsfoci i eksisterende (national og international) forskning. Tendensen synes enten at være en fokusering på overbliksskabende statistikker bygget på prædefinerede kategorier f.eks. udbredelse af særlige former for handlinger, personlighedstræk hos udpegede ofre og mobbere, optælling af initiativer sammenholdt med udbredelsen af mobning. Eller at udvikle teorier med udgangspunkt i enkeltdimensioner i fænomenets væsen: enten psykologiske forklaringsmodeller eller kulturelt/sociologisk fokuserede forklaringsmodeller (Frånberg 2003). I 80 erne var det særligt udbredt at knytte mobningens opståen sammen med individers baggrund og egenskaber (Pikas 1987; Leymann 1986; Olweus 1973, 1986, 1992). Senere har en del forskere koncentreret sig om fænomenet som et udtryk for individuelt iboende aggression Opfattelser blandt almindelig mennesker deler sig: Nogle ser mobning som et psykologisk fænomen, andre som et kulturelt eller et institutionelt begrundet fænomen. Nogle taler om mobning som et almenmenneskeligt eksistensvilkår - et udbrud af en grundlæggende menneskelig ondskab, som nogle miljøer kun af held er forskånet for. Andre forstår mobbehandlinger som en sund social regulering noget børn altid har gjort som en del af det at skabe social orden og sammenhæng i grupper: En måde at hærde den enkelte og fællesskabet på i en hård verden. De ser derfor også mobningens eventuelle fravær som et udtryk for manglende konkurrencemindedhed i særlige børnegrupper. Andre ser mobning som udtryk for en usund social omgangsform. (Olweus 1992; Duncan 1999; Graham & Juvonen 1998; Kalliotes 2000). Gunilla Björk (1995) og Eriksson et.al. (2002) beklager den skæve balance i denne opdeling af forskningen til fordel for individualiserende typer af tilgange. Forfatterne fremhæver således, at den fremtrædende forskning næsten udelukkende synes gennemført indenfor psykologi og pædagogik og med et individualistisk perspektiv på problematikken (ibid. p.103). Forskningens vægtning af kvantitative hypoteseafprøvende studier får Eriksson et al. til at efterlyse en højere grad af kompleksitet i forskningstilgangene (ibid. p. 14). Kritikken synes særligt rettet mod den tradition, som den norske pioner indenfor området, Dan Olweus, 4

5 har stået for. Olweus har siden først i 70 erne udgjort mobbeforskningens stærke stemme i norden (f. x: 1973, 1986, 1992), og han har netop haft fokus på intrapsykiske karaktertræk kombineret med vanskelige opvækstvilkår som forklaringsramme for fænomenet på såvel offer- som aggressorside. Mange nordiske forskere har taget denne forskningsstrategi op. Zelma Fors (1993) har således med udgangspunkt i samme grundforståelse studeret magtbalance og identitetsdannelse i relationen mellem mobber og offer. Hun har her fundet, at mobbernes identitet sammenlignet med den mobbedes synes relativt udvisket og vanskelig at bestemme, mens den mobbedes identitet kan siges at forstærkes gennem mobbeerfaringerne. Monopolet i form af individualiserende foci har dog ikke været totalt. En anden tradition indenfor feltet har fokuseret på mobning som et socialt fænomen. Denne tradition har fremhævet skolen som en socialt konstrueret arena, hvor magtforhold afgøres med mobning som en effektiv metode til hierarkisering (Björk 1995). Langs samme akse har Hägglund (1996) arbejdet med skolens strukturelle magt som basis for børns gensidige undertrykkelsesstrategier og mobbepraksisser. De to tendenser (individualisering, sociologisering) findes således adskilt i den nordiske forskning indenfor feltet, men adskillelsen spejles også indenfor den internationale forskning. Her anvendes begrebet mobning ikke direkte, trods dets angelsaksiske oprindelse. I stedet finder man mobbehandlinger behandlet under begreber som aggression, bullying og harrasment. Mønstret er imidlertid det samme: enten individualiserende (Sutton et.al. 1999; Wilton et.al. 2000) eller sociologiserende forklaringsformer (Craig et.al. 2000; Wolke et.al. 2001). ). Løfter man blikket til det filosofiske felt og til forskning indenfor ekstreme former for in- og eksklusion i sociale gruppe (folkemord, overgreb i kontekst af krig), ser man de samme tendenser. Forskningen tenderer enten mod et individualiserende fokus, f.eks. med analyserer af sadistiske personlighedstræk hos bødler og andre ansvarlige for overgreb, eller mod et sociologiserende fokus, f.eks. med analyser af sociologiske faktorer i dannelsen af gruppeidentitet og i depersonalisering af andre, der ikke hører til gruppen (Joas 2003; Staub 1989). Der er dermed tegn på, at nyere teoriudvikling indenfor f.eks. socialpsykologisk og antropologisk forskning endnu ikke synes at være trængt ind i feltet. Nyere teoriudvikling indenfor flere humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner arbejder udfra langt mere dynamiske fokuseringer på de gensidigt konstituerende processer individ og kontekst imellem (Bruner 1990; Davies 2000; Geertz 1993; Søndergaard 1996, 2002, 2005a, 2005b; Wetherell 2001a, 2001b). Ligeledes er Science and Technology Theory s (STS) fremhævelser af indre sammenhænge mellem kræfter af materiel, teknologisk, diskursiv og strukturel/politisk art endnu ikke taget i anvendelse indenfor feltet (Haraway 1991; Clarke 2005; Latour1987; Law 2004; Moll 2001; Moser 2003). Genstandsmæssige foci Trods de nævnte begrænsninger i den eksisterende forsknings metodiske og teoretiske tilgange, findes der mange interessante landvindinger indenfor feltet. For det første er det væsentligt ikke at undervurdere de landvindinger, Dan Olweus og hans kolleger har skabt. Der er her tale om forskning, der brød jorden for et dengang forskningsmæssigt overset 5

6 fænomen, og som har lagt grundlaget for, at dagens forskning kan re-perspektivere og målrette indsatsen mod mere komplekse sammenhænge i fænomenet. For det andet findes der interessante studier indenfor en række mere specifikke delaspekter af mobbeforskningen. Udover de allerede nævnte studier har f.eks. også mobberens nydelse ved chikanen være genstand for forskning hos (Idsøe & Roland 2001), og her ligger således ansatser til en subjektivt emotionelt fokuseret deldimension af fænomenet. Forskning i holdninger til mobning blandt lærere har set sit første spæde gennembrud (Einarsdóttir 2003; Craig 2000). Tilskuerpositioner (by-stander) er udforsket i enkelte studier (Salmivalli 2001; Cowie & Olafsson 2000, Rigby 2002, 2005). Ligesom også mobningens konsekvenser for offeret er søgt udforsket (Andersson & Lindquist 2001; Rigby & Slee 2001). Selvom de nævnte epistemologiske strategier med vægtning af henholdsvis individualistiske og socio-kulturelle foci løber på tværs af disse mere specificerede studier og undersøgelser, så vil resultaterne alligevel kunne danne et vigtigt erfaringsgrundlag for den re-perspektivering og konkret empiriske og danske undersøgelse, som nærværende forskningsprojekt planlægger at foretage. Manglende kundskab og projektets fokusering Dansk forskning På et helt overordnet plan er det således tydeligt, at der mangler mere omfattende, målrettet og kvalificeret forskning i fænomenet mobning i Danmark. Danmark råder over spredte numeriske overblik. Men udforskning af de dynamikker, der bidrager til fænomenets konstituering, vedligeholdelse eller udfordring og opløsning, synes af uransagelige grunde fraværende fra den danske scene når bortset fra de bidrag, som primært Rabøl Hansen (2005) og Rabøl Hansen et.al. har leveret (1999, 2002, 2003). I disse arbejder udvikles værdifulde begreber (f.eks. begrebet om moralnedsmeltning samt om positive og negative dominanter), ligesom der udvikles sensitive og lovende indsigter i mobning som socialt fænomen. Dog er der her primært tale om praktisk erfaringsbaseret refleksion og rådgivning end om forskningsbaserede resultater. Fænomenets kompleksitet forskningsdesignets kompleksitet: Projektets teoretiskmetodologiske fokuseringer Etablering af dansk forskning et således første skridt på vejen. Det er imidlertid også og for det andet tydeligt, at de enkeltdisciplinære tilnærmelser i hidtidig forskning kommer til kort overfor så komplekst et fænomen som mobning. Med såvel Frånbergs (2003) efterlysning af mere foucault sk og bourdieu sk drejede fokuseringer på de mangefacetterede magtrelationer som Erikssons et.al.s (2002) efterlysning af mere sociologisk og politologisk informeret forskning markeres åbenlyse behov for indsatser, der overskrider de eksisterende bidrags teoretiske horisonter - ikke kun på den nordiske, men også på en bredere international scene. 6

7 Det er imidlertid vores opfattelse, at også disse markeringer afstikker for snævre rammer for de forskningsperspektiver, der er nødvendige at engagere. Det er derfor vores intention at tænke nyere og mere avancerede teoretiske og metodologiske bidrag fra den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning ind i undersøgelsen af mobning. Dette gøres gennem en fokusering på de komplekse dynamikker, der opstår, når mange typer af kræfter interagerer og gensidigt toner og former hinanden i konstitueringen af fænomenet. Det gøres ligeledes ved at inddrage nyere magtteorier (Foucault 1987; 1988; Butler 1997; Bourdieu 1977; Rose 1989). Vi ønsker således i projektet at fokusere kræfter af subjektiv, kulturel, diskursiv, materiel, teknologisk (digital) og institutionel art ind som samtidigt interagerende i mobningens etablering, vedligeholdelse og eventuelle opløsning (Søndergaard 2005b). Kræfter forstås i denne sammenhæng som virkelighedsdimensioner, der har en effekt i forhold til fænomenets tilblivelse og eksistens (Haraway 1991; Moll 2001). For at kunne I casen om Mie indgår f.eks.: 1. teknologi (mobil, net) 2. diskurser om de rigtige og de forkerte, seksualitet/luder noget måske inspireret af kategorier fra reality programmer 3. sociokulturelle kategoriseringer: pigegruppens interne disciplin og loyalitetsforeskrifter 4. fysiske og spatiale forhold: skole, bus, hjem, det lukkede børneværelse afgrænsningen delvist gennembrudt af digitaliseringens rækkevidde 5. subjektive evalueringer og reaktioner med udgangspunkt i adgang til forskellige moraldomæner 6. de voksnes evalueringer og hhv. afmagt (lærere), aggression (forældre indbyrdes) etc. Disse kræfter interagerer og kommer sammen til at åbne vejen for mobbehandlingerne. foretage denne fokusering trækkes teoretiske ressourcer ind, der alle på forskellige måder fokuserer på individer i processuel og interaktionel relation til samfundet. Med enactment-begrebet fra Science and Technology Studies (Moser 2003), aktantbegrebet fra aktør-netværks teorien (Latour 1987; Law and Hassard,1999) sammentænkt med videreudviklingerne af det Foucault- og Butler-inspirerede subjektiveringsbegreb (Davies 2000; Staunæs 2003; Søndergaard 2002, 2005a), vil disse kræfter kunne forstås som effektskabende og konstituerende i stadigt skiftende og ikke på forhånd hierarkisk definerede interaktioner med hinanden. Subjektivering defineres her som en samtidighed mellem 1. subjektets underkastelse under den diskursive magt, en given kontekst stiller til rådighed, og 2. subjektets tilblivelse som aktivt handlende (som subjekt ) gennem de selv samme magtformer. Det er de multiple og subtile konstitueringer mellem subjekt og kontekst, der udgør begrebets styrke i forhold til at analysere kompleksitet frem. Udvides fokus fra diskursive kræfter til netop også at omfatte kræfter af materiel, teknologisk og institutionel art bliver subjektiveringsbegrebets analytiske kapacitet yderligere styrket. De kvalitative empiriske studier vil benytte sig af en vifte af empiriske metoder, sådan som de er konkretiseret og videreudviklet indenfor de nævnte teoretiske traditioner. Der vil blandt andet blive anvendt interview, observationer, medieanalyser og dokumentanalyser. Det kvantitative studium vil som sin første del samle og udvide de numeriske overblik over fænomenets art og udbredelse med udgangspunkt i almindeligt kendte og allerede anvendte kategorier (f.eks. fra Due og Holstein 1999). Men i takt med udviklingen i projektet som helhed vil der opstå grundlag for udvikling af andre kategorier at foretage 7

8 surveyundersøgelser og statistiske analyser udfra. Dialogen mellem kvalitative og kvantitative undersøgelser kommer derfor til at foregå løbende. Alle projekter vil i den konkrete forskning udover de genstandsspecifikke forskningsspørgsmål - også arbejde med følgende fælles spørgsmål: Hvilke kræfter (subjektive, kulturelle, materielle, teknologiske etc.) bidrager i det udforskede konkrete rum på hvilke måder til henholdsvis produktion eller opløsning af mobbepraksisser? Hvilke interaktionsformer ses kræfterne at arbejde igennem? Hvordan arbejder de, og hvordan understøtter eller udfordrer de hinanden? Delprojekternes bidrag til svar på disse spørgsmål vil indgå i projektgruppens samlede teoriudviklende indsats. Teoriudviklingen skal forstås som en skarpslibning af forskningsredskaberne. Der er således tale om en nødvendig del af den samlede indsats en sikring af forskningens kvalitet og en potentiel sedimentering af analysetilgange, som dermed vil kunne stilles til rådighed for videre forskning. DELPROJEKTER - genstandsmæssig fokusering Udfra de nævnte ambitioner: 1. at etablere forskning i dansk kontekst, 2. at etablere en mere kompleksitetssensitiv type af forskning 3. at imødekomme behov for kundskab på endnu ikke eller kun svagt udforskede felter - så bliver det muligt at specificere, hvad dette projekts genstandsmæssige fokusering planlægges rettet imod. Delprojekterne vil rette sig mod: Delprojekt 1: Mobningens subjektpositioner, køn og moraldomæner v/ professor Dorte Marie Søndergaard Projektet retter sig generelt mod en undersøgelse af mobningens konstitueringsprocesser. I dette delprojekt vil en af de mange kræfter, som arbejder i disse processer imidlertid være særligt fremhævet, nemlig den der har at gøre med mediers (tv-programmer, film, spil og lignendes) betydning for de in- og eksklusionsprocesser, mobningen bliver en ekstrem version af blandt børn. Projektet vil særligt prioritere spørgsmålet om, hvordan disse produkter interagerer med børnenes hverdagspraksisser og hverdagsforståelser af sig selv og andre indenfor mobbeuniversets mønstre. Når f.eks. happy slapping bliver underholdningsbaseret overgrebsform blandt børn og unge, kan der så tænkes en sammenhæng til medieprodukternes måder at fortælle og dramatisere historier på? Hvad betyder medieprodukternes særlige iscenesættelser af overgreb og eksklusionspraksisser koblet til reality- og andre populære programmers leg med almindelige menneskers optræden som hovedpersoner og stjerner i serier og shows? Hvilke story-lines, legitime/illegitime subjektpositioner, moraldomæner og sociale og kulturelle legitimeringsredskaber (Bruner 1990; Søndergaard 2005a) tilbydes børnene - gennem deres mediebaserede legetøj og andre tilgængelige medieprodukter? Hvordan bliver disse tilbud anvendt eller modsagt eller på anden måde integreret og omformet i de processer, hvorigennem de bearbejder og skaber betydninger og praksisser, orienterings- og kategoriseringsparatheder, kapacitet til indføling og kommunikation etc.? Og hvilke effekter får den interaktion i processer, hvor mobning etableres / opløses? I forhold til den form for spørgsmål bliver det også relevant 8

9 at reflektere over det hensigtsmæssige i at tænke i produkterne som nogle, der bidrager til en form desensitivisering børnene imellem? Og/eller bidrager til en øget loyalitet særlige børnegrupper imellem? Eller reflektere over om man i stedet kan tænke produkterne som nogle, der træner børnenes sociale fantasi og kulturelle bevægelighed? Indvævet i alle disse spørgsmål løber også de generelle socio-kulturelle kategoriseringspraksisser og deres effekter i etableringen af sociale mønstre og hierarkier: Hvilken betydning har f.eks. køn i forhold til de mønstre, der etableres? Hvilke subjektpositioner og udviklingsrum åbnes og lukkes for konkrete drenge og piger? Spiller etnicitet og social klasse eller andre signifikante kategorier også ind i etableringen af sådanne mønstre? I projektet anvendes interview, deltagerobservation og medie- og teknologianalyse. AntiMobbeKonsulenternes kontaktnet i landet vil blive anvendt som en første indgangsport til empirien. Det empiriske fokus rettes mod årige skoleelever, særligt drenge, fra minimum 3 forskellige skoler. Delprojekt 2: Mobning online v/ adjunkt Jette Kofoed On-line generationen bruger interaktive medier (computer, internet, mobiltelefon) i deres liv, og det ser ud til, at også disse medier bliver en del af, hvordan der in- og ekskluderes blandt børn. Hvad betyder den teknologisk medierede kommunikation for, hvad der kan udtrykkes, hvad der kan forstås på hvilke måder, og hvordan der kan reageres? Projektet fokuserer således på betydningen af mobiltelefoner og chat-rooms for arten af mobning, og for måderne hvorpå mobning kan etableres, vedligeholdes og afvikles. Fotografering med mobiltelefoner i svømmehaller og gymnastiksale, tempoet hvormed rygter om, hvem der er ude og inde kan spredes til også ganske fjerne dele af børnegrupperne hvordan interagerer betydningssystemer og teknologi i etableringen af sådanne mønstre? Chatchikane og den inerti, der hurtigt opstår i en chikanerettet netkommunikation hvilke særlige sociale og subjektive dynamikker skaber grundlaget for sådanne fænomener, og hvilke dynamikker kan eventuelt identificeres som mulige at aktualisere i et forsøg på at modvirke inertien? Hjemmesiden er for tiden en af de mest besøgte hjemmesider for unge. Sitet har over aktive profiler og ser ud til at være et vigtigt sted for etablering af venskaber (Larsen 2005). Sådanne sites ser imidlertid også ud til at være et avanceret sted for mobning og de vil i dette delprojekt blive anvendt som indgang til det empiriske felt. Indgangen til projektet består dels i en on-line undersøgelse af unge brugeres erfaringer med mobning, dels i oprettelse af profil, deltagelse i chat-liv, samt der igennem kontakt til mobbecases, som gøres til genstand for empirisk undersøgelse. Denne trefolds tilgang giver mulighed for at trække på såvel traditionel etnografisk metode som på virtuel etnografi. De spørgsmål, der søges belyst igennem disse empiriske materialer, er: Hvilke spor kan trækkes mellem en virtuel og en non-virtuel erfaring? Hvordan kan teknologier (net, mobiltelefoner) udfordre eller vedligeholde ikke-virtuelle (mobbe)relationer mellem børn i skolen. Med teknologien ved hånden er en skoleelev ikke bare en skoleelev, men en ny type aktør, nemlig en elev med en teknologi. Hvad gør digitale medier ved, hvordan der mobbes, og hvordan der kan mobbes? Kan man tale om læringstransfer fra virtuel til non-virtuel kontekster og vice versa? Hentes der strategier fra den ene kontekst til den anden? Forstærkes og spredes mobning af digital adgang? Allokeres venner ind som allierede på andre måder når der er tale om digital mobning? Forstærker net- og mobilkommunikation etablering af parallelle sociale og følelsesmæssige verdener, som 9

10 børnene bevæger sig mellem? Eller er der snarere tale om parallelle lag i samme verden? Hvad betyder køn, etnicitet og gensidig social kategorisering i forhold til dette? Delprojekt 3: Betydningen af barndommens mobbeerfaringer - i voksenlivet v/ adjunkt Charlotte Mathiassen. Der har altid været mobning i skolerne kan være en kommentar jeg møder, når jeg taler med 40-årige, 50-årige, 60-årige om hvordan de oplevede deres skolegang. Det fik bare ikke så meget opmærksomhed kan være fortsættelsen. En anden kommentar kan være: Ja, der var vel mobning dengang Men dengang kaldte vi det drilleri. Endnu et udsagn har været: Jo jeg kan da huske en dreng som blev frygteligt forfulgt og mishandlet men det foregik jo i det skjulte. Sidst skal nævnes en bemærkning som lyder: Nej, det fik ikke den opmærksomhed Men lærerne brugte jo også vold i klassen. Hvordan vil forskellige voksne beskrive deres erfaringer i positionerne: mobbere, mobbeofre, mobfre og tilskuere? Hvad betyder erfaringer af isolation og eksklusion som barn for en senere deltagelse i voksne arbejdssammenhænge og sociale fællesskaber? Hvordan integreres og omsættes disse erfaringer i voksenlivet? Er der hold i hypotesen om, at drop-outs fra uddannelsesinstitutioner, arbejdspladsernes marginaliserede eksistenser og terapeuternes kernegrupper af klienter har erfaringsspor, der går tilbage til mobbeerfaringer fra barndommen? Hvad gør personerne med deres mobbeerfaringer på arbejdet, i familien, i vennekredsen, i selvforståelsen? Holder antagelsen, at mobbeofre som voksne vil have meget vanskeligt ved at klare stress og brud i livet? Eller er de aktuelle kontekster ligeså betydningsfulde som fortidens erfaringsspor. Hvordan lever man med at have været den, der var ekskluderet? Eller den som både var med til at ekskludere og selv blev ekskluderet? Hvordan håndterer voksne i deres voksenliv, at de var voldsomme og udstødende overfor deres klassekammerater i skolen? I projektet anvendes gruppesamtaler og individuelle interviews. Udvælgelsen af deltagere skal varieres over flere og forskellige kontekster og praksiser. Der søges at sikre en variabilitet i de måder, personer håndterer erfaringer med eksklusion og inklusion på, alt efter hvilken sammenhæng og hvilket praksisfællesskab den enkelte deltager i. Både kvinder og mænd ønskes som deltagere. Ligeledes alle former for positioner i eksklusion og inklusionsprocesser. Uddannelsesinstitutioner, studenterrådgivninger, private offentlige virksomheder og fængsler vil være mulige steder at rekruttere deltagere. Ligeledes i exbus - galleriet. Derudover vil projektet forsøge at få flere aldersgrupper inkluderet, således at fænomenets karakter og betydning og eventuelle ændringer over tid kan belyses. Taler vi om den samme slags erfaringer og fænomener i 2007, som vi gjorde i 1977? Etiske overvejelser står centralt i projektet. De smertefulde erindringer der måtte komme frem, skal håndteres under behørig hensyntagen til den enkeltes integritet og velfærd. Delprojekt 4: Lærerpositioner i børns mobbemønstre v/ ph.d-stipendiat Helle Rabøl Hansen Det er projektets ambition at foretage en empirisk baseret undersøgelse af måderne, hvorpå lærere involverer sig eller eventuelt ikke involverer sig i elevers indbyrdes udstødelses- og mobbepraksisser. 10

11 Hvordan produceres mobbeforståelser på lærerværelset, og hvilken betydning har disse forståelser for skabelse, vedligeholdelse og opløsning af systematiske eksklusionsprocesser mellem eleverne? Projektet undersøger ligeledes mulige sammenhænge mellem på den ene side fremherskende børnesynsdiskurser på lærerværelset, og på den anden side læreres måder at interagere med eleverne på, når det handler om mobning. Projektets udgangspunkt er, at mobbeforståelser og børnesynsdiskurser produceres gennem forskellige meningsdannelse processer. Udfra et socio-kulturelt perspektiv følges disse meningsdannende processer. Lærerværelset er valgt som strategisk empirisk nedslagspunkt, da det formentlig udgør det centrale mødested for kollegial og faglig udveksling, formelt og uformelt lærere imellem. Via metodeflerhed studeres lærerværelseskulturen og lærerne følges ud i klasserummene og til skole og hjem dialoger. Ca. 10 lærerværelser inddrages i projektet. Her gennemføres en kvantitativ undersøgelse, der følges op med kvalitativt feltarbejde på to af de 10 lærerværelser. I feltet indsamles data i form af interviews, deltagerobservation og indsamling af skriftligt materiale. Delprojekt 5: Mobning og forældrepositioner NB: OPSLÅET TIL BESÆTTELSE EFTERÅR 2007 Ph.d/Post.doc.- stipendium Forskningsprojektet retter sig mod undersøgelsen af mobning i folkeskolen med særligt henblik på forældres funktion i forhold til mobbeprocessers etablering, vedligeholdelse eller opløsning. Projektet forventes at være empirisk forankret. Delprojekt 6: kvantitativ forskning i mobning blandt børn NB: OPSLÅET TIL BESÆTTELSE EFTERÅR 2007 Post.doc. Den kvantitative forskning kan både lægge selvstændige vinkler ind i feltet, og definere vinkler ind i eller på tværs af de øvrige delprojekter. Delprojekt 7: Philosophical Reflections on Mobbing v/ forskningsprofessor Robin May Schott In this project I will bring the philosophical concepts that have been developed to study the problem of evil in large-scale harms to bear on the problem of mobbing in Danish schools. I argue that mobbing does constitute a form of evil, as is recognized in popular language ( mobning gør ondt og er ondt i ), and hence that philosophical concepts that are developed to address the problem of evil are relevant to address this phenomenon. Research about the problem of evil in the 20 th century has led to the formulation of a number of key questions: 1) What are the processes in the individual that contribute to the committing of evil acts that deliberately deprives individuals of their humanity? 2) What are the complex positions of individuals in the group that commits harm? 3) What concepts are useful for the process of recovery after harm? I will bring these philosophical questions to bear on the problem of mobbing in relation to the role of the individual, the group, and the possibilities for recovery after conflict. In 11

12 studying the role of the individual in mobbing, one must inquire into the relation between knowing that mobbing another child is wrong, but doing it out of self-interest, and not knowing the wrongness of these acts. To what extent does extended participation in wrongdoing require a reformulation of one s self-perception, so that one denies the wrongness of one s actions? I argue that it is also essential to understand the processes by which the group dynamic contributes to both the production of evils in this case mobbing and the recovery from evils. Bringing the philosophical concepts of evil, the nature of moral conscience, the complex positions of perpetrators and bystanders, and the notion of witnessing to bear on the problem of mobbing as a small-scale evil will contribute a philosophical dimension to the contemporary research on mobbing, as well as provide new insights to research on large-scale evils. Ledelse og organisering Projektet ledes af professor Dorte Marie Søndergaard Projektgruppens øvrige forskere: Forskningsprofessor, Robin May Schott Adjunkt, Jette Kofoed Adjunkt, Charlotte Mathiassen Ph.d.-studerende Helle Rabøl Hansen Projektgruppens forskere arbejder i parallelle, men interagerende processer, således at såvel top-ekspertise som synergieffekter projekterne imellem sikres så optimale udfoldelsesmuligheder som muligt: Dels arbejder hver forsker under hele perioden intensivt med sit specifikke projekt. Dels arbejdes der samlet i projektgruppen med de teoretiske og empirisk analytiske landvindinger, de enkelte forskere gør. Der er etableret en følgegruppe bestående af repræsentanter fra forskningsverdenen, medarbejdere fra børneretsorganisationer, politikere, praktikere samt TrygFonden. Følgende deltager: Christine Antorini, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet Ann-Carita Evaldsson, professor, Pedagogiska institutionen, Uppsala universitet Søren Gade Hansen, konsulent, Børnerådet Anders Hede, forskningschef, TrygFonden Hanne Haavind, professor, Psykologisk institut, Universitetet i Oslo Jørn Jørgensen, skoleleder på Lyshøjskolen i Kolding Dorte McGugan Pedersen, projektleder, TrygFonden Lars Stilling Netteberg, projektleder, Red Barnet Etik Forskningen foregår i respekt for etiske retningslinier indenfor humanistisk, samfundsvidenskabelig og psykologisk forskning. Datatilsynets regler for behandling af empiriske data overholdes. 12

13 Finansiering og placering exbus er finansieret af TrygFonden med mio kr. Projektet er placeret ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Institut for Pædagogisk Psykologi. Litteratur AMOK (AntiMobbeKonsulenter): Andersson A & Lindquist E (2001): Mobbning. En kvalitativ studie av mobbning och dess konsekvenser för individens relationer till kamrater och föräldrar. Örebro Universitet Institutionen för Socialt Arbete. Barad, Karen (2003): Posthumanist Performativity: Toward an Understanding of How Matter Comes to Matter. Signs: Journal of Women in Culture and Society, 28(3): Björk, Gunilla (1995): Mobbning: ett spel om makt: fyrra fallstudier av mobbning i skolmiljö. Göteborg Universitet, Institutionen för socialt arbete. Bourdieu, Pierre (1977): Outline of a Theory of Practice. Cambridge: University Press. Bruner, Jerome (1990): Acts of Meaning. Cambridge: Harvard University Press. Bryld, Mette et.al. (red.) (2003): Cyberkulturer og rekonfigurationer. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Butler, Judith (1997): The Psychic Life of Power. Standford: University Press. Børnerådet (1999): OM venskab, drilleri og mobning. København: Børnerådet. Børnepanelrapport. Børnerådet (2004): Mobning 2004 en undersøgelse i 7. klasse. København: Børnerådet. Børnepanelrapport. Clarke, Adele (2005): Situational Analysis. London: Sage. Cowie H & R. Olafsson (2000): The role of peer support helping the victims of bullying in a school with high levels of aggression. School Psychology International, 21 (1), Craig et.al. (2000): Observations of bullying and victimization in the schoolyard. Canadian Journal of School Psychology, 2, Danielson, Mia & Ulla Marklund (2000): Svenska skolbarns hälseovanor 1997/98, Folkhälsoin-stituttet. (hbsc/who research) Davies, Bronwyn (2000): A Body of Writing. Oxford: Alta Mira Press. DCUM (2006): Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse. København: Børnerådet. Dreier, Ole (2003): Learning in Personal Trajectories of Participation. In Stephenson, N., Radtke, H.L., Jorna, R.J. & Stam, H.J. (eds). Theoretical Psychology. Critical Contributions. Concord: Captus University Publications, Drotner, Kirsten (1999): Unge, medier og modernitet: pejlinger i et foranderligt landskab. København: Borgen. Drotner, Kirsten (2004): Media on the Move: Personalised Media and the Transformation of Publicness. In Sonia Livingstone (ed.) Audiences and Publics: When Cultural Engagement Matters for the Public Sphere Bristol. Intellect Books. Drotner, Kirsten et.al. (1996): Medier og kultur: en grundbog i medieanalyse og medieteori. København: Borgen. Due, Pernille & Bjørn Holstein (1999). Offer og aggressor på én gang. I. Hansen, Helle Rabøl & Klaus Henriksen (red). Mobbedreng. En håndbog om mobning. København: Børnerådet. Due Pernille, Bjørn Holstein & Per Schultz Jørgensen (1999): Mobning som sundhedstrussel blandt skoleelever. Københavns Universitet. (hbsc/who research) 13

14 Due, Pernille & Bjørn E. Holstein (red) (2003). Skolebørnsundersøgelsen Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab. Duncan R.D (1999): Peer and Sibling Aggression: An Investigation of Intra- and Extra Familial Bullying. Journal of Interpersonal Violence, 14 (8), Eriksson Björn et.al. (2002): Skolan en arena för mobbning. Skolverket: Libers Distribution. Fors, Zelma (1993). Obalans i makt: fallstudier av barnmobbning. Göteborg : Department of Psychology, University of Göteborg. Foucault, Michel (1988): The Political Technology of Individuals. Faubion, J.D. (ed): Power essential works of Foucault London: Penguin Books. Frånberg Gun-Marie (2003): Mobbning i nordiska skolor. Nordiska Ministerrådet/Skolsamarbete. Geertz, Clifford (1993): The Interpretation of Cultures. London: Fontana Press. Graham, S & Juvonen J (1998): Self Blame and peer victimization in middle school. Developmental pshychology. Haraway, Donna (1991): Simians, Cyborgs, and Women. The Reinvention of Nature. London: Free Association Books. Hasse, Cathrine (2002): Kultur i bevægelse fra deltagerobservation til kulturanalyse, i det fysiske rum. Frederiksberg: Samfundslitteratur. HK Århus (2002): Lokaliseret på World Wide Web 30. maj 2006: 5AKGXB?OpenDocument Hägglund, Solveig (1996). Perspektiv på mobning. Göteborg: Universitetet, Institutionen för pedagogik. Højgaard, Lis og Dorte Marie Søndergaard (2006): (Re)Negotiating the Complexities of Subject/ Matter: Co-thinking STS and Poststructuralist Discourse Analysis. Paper at The Second International Congress of Qualitative Inquiry. Illinois, May Idsøe, Thormod & Erling Roland (2001). Aggression and Bullying. I Aggressive Behaviour, 27. Joas, Hans (2003): War and Modernity. London: Polity Press. Kalliotes P. (2000): Bullying as a special case of aggression. School Psychology International, 21. Larsen, Malene Charlotte (2005): Ungdom, venskab og identitet en etnografisk undersøgelse af unges brug af hjemmesiden Arto. Aalborg Universitet (specialeafhandling i kommunikation). Latour, Bruno (1987): Science in Action. Cambridge: Harvard University Press. Law, John (2004): After Method. Mess in Social Science Research. London: Routledge. Law, John and John Hassard (1999): Actor Network Theory and after. Oxford: Blackwell. Leymann, Heinz (1986): Vuxenmobbning. Om psykisk våld i arbetslivet. Lund: Studentlitteratur. LPO 1994, Grundskoleförordningen (1994:1194). Sverige Mathiassen, Charlotte (2005): Fastlåsthed og udvikling frigørelse hos langtidsfanger. In Psyke & Logos, 2. København: Dansk Psykologisk Forlag. Moll, Anne Marie (2001): The Body Multiple. London: Duke University Press. Moser, Ingunn (2003): Road Traffic Accidents: The Ordering of Subjects, Bodies and Disability. Oslo: Unipub Forlag. Olweus, Dan (1973): Personality and aggression. Nebraska Symposium on motivation. University of Nebraska Press. 14

15 Olweus, Dan (1986): Mobbning vad vi vet och vad vi kan göre. Stockholm: Liber. Olweus, Dan (1992): Mobbing i skolen Hva vi vet og hva vi kan gjøre. Oslo:Universitetsforlaget. Pikas, Anatol (1987/1989): Så bekämper vi mobbing i skolan. Uppsala: AMA forlag Rabøl Hansen, Helle (2005): Grundbog mod mobning. København: Gyldendal. Rabøl Hansen, Helle (2006). Chat, chikane og mobning blandt børn og unge. Lokaliseret på World Wide Web 30. maj 2006: Rabøl Hansen, Helle & Birk Christensen (2003): Mobbeland. København: Børns Vilkår. Rabøl Hansen, Helle et al (1999). Mobbedreng. København: Børnerådet. Rabøl Hansen, Helle et.al. (2001): AMOR. København: Børns Vilkår Rigby, Ken (2002): New perspectives on bullying. London: Jessica Kingsley. Rigby Ken & Bruce Johnson (2005): Bystander behaviour of South Australian schoolchildren observing bullying and sexual coercion. University Of South Australia. Lokaliseret på World World Wide 3. December 2005: Rigby, Ken & Slee P (1999): Suicidal ideation among adolescent school children, involvment in bully-victim problems, and perceived social support. I. Suicide and Life Threatening Behavior, 29 (2), Rose, Nikolas (1989): Governing the Soul. London: Free Association Books. Salmivalli, Christina (1998): Not only Bullies and Victims. Participation in Harassment in School Classes; Some Social and Personality Factors. Turku; Department of Psychology. Salmivalli, Christina (2001): Bullying and the peer group. I. Thelin, Annika & Hazel Williamson (red). Nya Forskningsperspektiv på mobbning. Dokumentation av en forskarkonferens om mobbning. København: Nordiska Ministerråd. Schultz Jørgensen, Per (2001): Mobning rammer bredt og dybt. AMOR, Børns Vilkår. Sigurgeirsdottir, Vanda (2004): Vad står i vägen for att lärare kan förebygga, upptäcka och stoppa mobbning? I. Thelin, Annika & Hazel Williamson (red). Nya Forskningsperspektiv på mobbning. København: Nordiska Ministerråd Staub, Ervin (1989): The Roots of Evil. The Origins of Genocide and Other Group Violence. Cambridge: Cambridge University Press. Staunæs, Dorthe (2003): Køn, Etnicitet og Skoleliv. København: Samfundslitteratur. Sutton et al, (1999) Social cognition and bullying: Social inadequacy or skilled manipulation? British Journal of Developmental Psychology, 17: Søndergaard, Dorte Marie (1996/2000): Tegnet på Kroppen. Museum Tusculanums Forlag, København. Søndergaard, Dorte Marie (2002): Poststructuralist Approaches to Empirical Analysis. International Journal of Qualitative Studies in Education, 15(2): Søndergaard, Dorte Marie (2005a): Making sense of Gender, Age, Power and Disciplinary Position: Intersecting Discourses in the Academy. Feminism and Psychology, 15(2): Søndergaard, Dorte Marie 2005b): At forske i komplekse tilblivelser. Bechmann Jensen Og Christensen (red.) Psykologisk og pædagogisk metode kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis. Roskilde Universitetsforlag. Wetherell, Margaret et.al. (2001a): Discourse as data. London: Sage. Wetherell, Margaret et.al. (2001b): Discourse as Theory and Practice. London: Sage. 15

16 Wilton et.al., (2000): Emotional regulation and display in classroom victims of bullying: Characteristic expressions of affect, coping styles and relevant contextual factors. Social Development, 9(2): Wolke et.al., (2001): Bullying and victimization of primary school children in England and Germany: Prevalence and school factors. British Journal of Psychology, 92(4): i 16

Litteratur om mobning

Litteratur om mobning Litteratur om mobning Denne litteraturliste er bred og omfatter også titler, der ikke direkte behandler fænomenet mobning, men som har relevans for feltet. Listen rummer mange forskellige forståelser af

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 4 Unge og mobning Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 49 1. Indledning I dette kapitel fortsætter vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser 1 Schutz, Alfred: Common sense og videnskabelig tolkning af menneskelig handling 1 Kilde: Hverdagslivets Sociologi Hans Reitzel, 2005 ISBN: 8741224272 2 Bryman, Alan: The nature and process of social research

Læs mere

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Gentofte Skole 25.09.08 Af AMOK konsulent Dorthe Rasmussen www.mobbeland.dk / www.amoktrix.dk Børnesyn Mobning handler ikke om onde børn og unge Mobning handler om onde mønstre

Læs mere

Kvalitative metoder MPH 2014

Kvalitative metoder MPH 2014 Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.

Læs mere

Mobningens Mange Kræfter

Mobningens Mange Kræfter Mobningens Mange Kræfter Af Dorthe Rasmussen Livsmod.net 05.05.2011 dorthe@mobbeland.dk Mobning handler ikke om onde børn Mobning handler om onde mønstre EX-paradigme Mobning er et individ-fænomen. Vi

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst

Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst Louise Kamuk Storm, adjunkt, PhD Institut for Idræt og Biomekanik Forskningsenheden for idrætspædagogik og sportspsykologi HVAD BETYDER

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Hvis det bliver en mobbeklasse:

Hvis det bliver en mobbeklasse: Hvis det bliver en mobbeklasse: 1. Konsekvens for hele gruppen: Medlidenhedsstopper Dårligere læringsmiljø 2. Konsekvens for ofrene: Sygdomme & livslede Udviklingspsykologiske konsekvenser? Mobning en

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Fællesskabende didaktikker (Et undervisningsvi mod eksklusionsmønstre)

Fællesskabende didaktikker (Et undervisningsvi mod eksklusionsmønstre) Fællesskabende didaktikker (Et undervisningsvi mod eksklusionsmønstre) v/ Helle Rabøl Hansen, adjunkt, Phd. Århus Universitet / IUP (DPU) Her fik jeg noget, jeg søgte efter. Jeg fik kærlighed (17 årig

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Forældreansvar og forældreinddragelse i folkeskolen. Skole & Forældre 18 april 2015 Nina Hein, ph.d. / IUP / AU nihe@edu.au.dk

Forældreansvar og forældreinddragelse i folkeskolen. Skole & Forældre 18 april 2015 Nina Hein, ph.d. / IUP / AU nihe@edu.au.dk Forældreansvar og forældreinddragelse i folkeskolen Skole & Forældre 18 april 2015 Nina Hein, ph.d. / IUP / AU nihe@edu.au.dk Nina Hein, Ph.d. fra DPU / AU Forskning i forældres positioner i børns mobning

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Disposition Hvad er ensomhed? Baggrund for mit studie Population Anvendte variable

Læs mere

DATA INDSAMLING KAP. 7 DATA ANALYSE KAP. 8

DATA INDSAMLING KAP. 7 DATA ANALYSE KAP. 8 INTERAKTIONSDESIGN KURSUS Q3 2013 DATA INDSAMLING KAP. 7 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Tavs viden er Det brugerne ikke kan fortælle

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Risikoopfattelse læg og lærd. Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson

Risikoopfattelse læg og lærd. Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson Risikoopfattelse læg og lærd Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson 1 Disposition 1. Lidt om mit ph.d. projekt 2. Teorier om risikoforståelse - Douglas og Lupton 3. Fund i ph.d. projektet

Læs mere

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2011 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Farrington D P, Ttofi M M: School-Based Programs to Reduce Bullying and Victimization. Campbell Collaboration,

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Jeg er jo bare sammen med mine venner

Jeg er jo bare sammen med mine venner Jeg er jo bare sammen med mine venner - Om samvær på Oplæg på konferencen HvoR SkAl vi LeGE?, den 11. maj 2009 Malene Charlotte Larsen malenel@hum.aau.dk / http://malenel.wordpress.com Om mig Ph.d.-stipendiat

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Moderator uddannelsen

Moderator uddannelsen Moderator uddannelsen Jon Kristian Lange Digital mobning TOLERANCEKULTUR Forældre prioriteringer, autoritetsstrategier Lærere/pædagoger udskiftning autoritetsstrategier Gruppens historik Børnenes personlige

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Gjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 %

Gjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 % Om venskab, drilleri og mobning Mobning foregår også i klasseværelset - tal og tendenser fra Børnerådets mobbeundersøgelse Når børn mobber hinanden, mobber de med meget personlige ting. Der mobbes mest

Læs mere

Evaluering. Exploring Bullying in Schools

Evaluering. Exploring Bullying in Schools Evaluering NOVEMBER 2012 exbus Exploring Bullying in Schools Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Resumé.... 5 Baggrund.... 5 Aktiviteter.... 5 Om evalueringen... 6 Er projektet gennemført som planlagt?.... 6

Læs mere

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier 1 Rådgiver for en dag undervisningsforløb om mobning og digitale medier Introduktion til forløbet Forberedelser

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING FORORD En person, der har været udsat for mobning i sin barndom eller ungdom, risikerer at blive påvirket af det hele livet. Det

Læs mere

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.

Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper Ved psykolog og Videnscenterkoordinator Børne- og Ungeteamets Temadag 7. September 2015 1 Indhold Baggrund og tidligere forskning Design Kvantitative og kvalitative

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1 Handling når der opleves mobning...4 Handleplan til lærere og pædagoger til forebyggelse af mobning...5

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Vurdering for læring i klasserummet

Vurdering for læring i klasserummet Vurdering for læring i klasserummet Når man fokuserer på elevernes læringsproces via mål, vurderingskriterier, selvvurdering og kammeratvurdering, styrker det læringen. Eleverne får et godt redskab til

Læs mere

Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark. Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI

Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark. Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Studie FSE 2-årig post doc. Denne præsentation: Kapitel til Routledge antologi Artikel,

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere