Retten til privathed i det danske sundhedsvæsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retten til privathed i det danske sundhedsvæsen"

Transkript

1 Retten til privathed i det danske sundhedsvæsen Hanne Pihl Bjerre 1 & Katrine Juel Vang 2 1 Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet, 2 Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet, Formålet med nærværende oversigtsartikel er at undersøge den stigende digitalisering og deling af personlige informationer i sundhedsvæsenet, samt hvilke etiske udfordringer denne udvikling har for den enkelte borger. Mere præcis vil vi rammesætte denne diskussion i en dansk kontekst eksemplificeret ved Det Fælles Medicinkort. Det Fælles Medicinkort er en obligatorisk database for danske borgere indeholdende informationer om patienters medicinske historie to år tilbage. Denne database kan tilgås af en bred vifte af sundhedsprofessionelle i Danmark (Bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af de enkelte borgeres medicinoplysninger 2011). På trods af lovede sundhedsmæssige fordele, såsom en højere grad af sikkerhed i forbindelse med medicinering, en øget effektivisering af sundhedsvæsenet og dermed besparelser på de offentlige budgetter, plæderer vi i artiklen for, at implementeringen af Det Fælles Medicinkort kompromitterer den enkeltes privathed. Den enkelte borger er ikke i tilstrækkelig grad informeret om brugen af Det Fælles Medicinkort. Ydermere finder vi ikke, at borgerens autonomi i forhold til indholdet af personlige oplysninger i Det Fælles Medicinkort er opretholdt på en tilfredsstillende måde. Artiklens primære perspektiv er deontologisk, men for at nuancere vores diskussion inddrages lejlighedsvist også utilitaristiske argumenter. Endvidere inddrages i artiklen Helen Nissenbaum, Tom L. Beauchamp og James F. Childress samt John Rawls. I artiklen vil tre konkrete problemstillinger blive diskuteret i relation til Det Fælles Medicinkort: (1) Deler vi relevante og passende data? (2) Er distributionen af disse data til en så bred vifte af sundhedsprofessionelle på sin plads? Og slutteligt: (3) Er den enkelte borgers beslutningsdygtighed, og dermed mulighed for autonomi i forhold til personrelaterede informationer, tilstrækkelig. Nøgleord: digitalisering, privathed, Danmark, sundhedsvæsen, Det Fælles Medicinkort English summary: The right to privacy in Danish healthcare The scope of this paper is to assess the growing digitalization of personal information in healthcare and the ethical challenges this development poses to the citizen. Specifically the paper discusses the right to privacy in a Danish context, namely in relation to the use of The Shared Medical Record. The Shared Medical Record is a default digital health record consisting of every patient s medical history for the previous two years, accessible to a broad range of health professionals in Denmark. Etikk i praksis. Nordic Journal of Applied Ethics (2014), 8 (1), s

2 In this paper we discuss three aspects of The Shared Medical Record, primarily from a normative point of view: 1) Are the personal data shared by The Shared Medical Record relevant and appropriate? 2) Is the distribution of this information to the current array of health professionals appropriate? And 3) Does The Shared Medical Record adequately support and account for the quorum and autonomy of the individual citizen with regards to personal information? We argue that, advantages such as heightened security, efficiency and convenience aside, the citizens right to privacy is to some extent compromised by the terms and use of this record. The citizen is not extensively informed on the use of the record, and does not hold a sufficient degree of autonomy over the content and distribution of their personal data. The primary ethical perspective of the paper is deontological, but in order to properly nuance our stance we have chosen to include traditionally utilitarian points of view throughout our discussions. In the paper we introduce Helen Nissenbaum s notion of contextual integrity in order to thoroughly assess the service s ethical implications for Danish citizens and their future privacy, as well as points from John Rawls, Tom L. Beauchamp and James F. Childress. Keywords: digitalization, privacy, Denmark, healthcare, The Shared Medical Record Introduktion I nærværende oversigtsartikel behandles Det Fælles Medicinkort i krydsfeltet mellem den enkelte borgers ret til privathed og sundhedsvæsenets ønske om at dele data. Artiklen har til formål at belyse og diskutere et uddrag af de problemstillinger, Det Fælles Medicinkort repræsenterer for den enkelte. Artiklens primære afsæt er således deontologisk, men for at nuancere vores argumenter har vi valgt at belyse problemstillingerne fra både deontologiske og utilitaristiske perspektiver. Vi er i en tidsalder, hvor informationer i allerhøjeste grad digitaliseres. Dette indebærer væsentlige fordele for samfundet som helhed og den enkelte borger. Denne digitalisering forekommer ligeledes i det danske sundhedsvæsen med henblik på at effektivisere, bespare, og give patienterne en bedre og mere sikker behandling. Et konkret eksempel på denne udvikling i Danmark er Det Fælles Medicinkort (Bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af de enkelte borgeres medicinoplysninger 2011). Det Fælles Medicinkort giver mulighed for hurtigere deling af massive mængder data om patienter set i forhold til tidligere tider og dette i en form, der betyder en større grad af tilgængelighed hertil for sundhedspersonalet. Sundhedspersonalet skal ikke længere vente på, at informationer kommer frem med post eller foretage opkald for at få kendskab til disse. De har en umiddelbar adgang til opdaterede og korrekte oplysninger. Således er digitaliseringen inden for sundhedsområdet med til at sikre såvel mere effektive som mere fejlfri arbejdsgange. Informationerne lagres i databaser, og en bred vifte af sundhedsprofessionelle kan orientere sig heri, når en patient er under deres behandling. Retten til privathed i det danske sundhedsvæsen 53 Hanne Pihl Bjerre & Katrine Juel Vang

3 Det, der bør overvejes og diskuteres, er, hvornår prisen for datatilgængelighed er for høj for den enkelte borger i forhold til fordelene for samfundet. De implicerede parter har med andre ord ikke nødvendigvis samstemmende ønsker for, hvordan optimal praksis bør være. Hensynet til samfundet kan begrundes utilitaristisk. Vi skal maksimere nytten for flest mulige uden at bekymre os om, hvorledes denne nytte er distribueret. Omvendt finder vi hensynet til det enkelte individ begrundet i en deontologisk grundtanke og ideerne her om respekten for det enkelte individ og retten til autonomi. Artiklen har et normativt sigte, hvilket her betyder, at der fremsættes en række konkrete bud på, hvordan den nuværende praksis kan justeres med henblik på i højere grad end i nuværende praksis på passende vis at balancere privathed og tilgangen til data. Skal man trække artiklens hovedpointe frem her, mener vi, at Det Fælles Medicinkort i flere tilfælde vægter hensynet til de mange for højt i forhold til den enkelte borger. Vi plæderer for, at den enkelte borger i højere grad skal inddrages, og at man fremadrettet i højere grad designer med respekt for individet og retten til autonomi. Struktur Indledningsvist introduceres Det Fælles Medicinkort; hvad dette indeholder, og hvem der har adgang hertil. Ydermere anskueliggøres de sundhedsmæssige fordele, der er nævnt som bevæggrund for implementeringen heraf. Dernæst forefindes en diskussion af balancen mellem borgernes ret til privathed og den tilgængelighed til data, som der i offentligt regi ofte er et ønske om. Her karakteriseres det danske sundhedsvæsen som et socialt kontraktsundhedsvæsen forstået inden for rammen af John Rawls (1976) politiske teori om fordeling af goder i et samfund. Efterfølgende præsenteres Helen Nissenbaums moderne teori om privathed defineret som kontekstuel integritet. Denne teori anvendes senere som analyseværktøj og forklaringsmodel i forhold til Det Fælles Medicinkort. Herefter følger en diskussion af tre problemstillinger, som findes centrale i relation til artiklens fokus. Først vil det blive diskuteret og vurderet, (1) om vi i brugen af Det Fælles Medicinkort deler relevante og passende data. Til dette inddrages proportionalitetsprincippet, ét af seks principper, der ifølge professor Mette Hartlev (Hartlev 2005) har sin oprindelse i Databeskyttelseskonventionen og EU s persondatabeskyttelsesdirektiv. Dernæst følger en diskussion af, hvorvidt (2) distributionen af disse data til en så bred vifte af sundhedsprofessionelle er på sin plads. Også her inddrages et af de førnævnte principper, transparensprincippet. Slutteligt tages den (3) enkelte borgers beslutningsdygtighed, og dermed mulighed for autonomi i forhold til personrelaterede informationer op til revision. Her inddrages bioetikerne Tom L. Beauchamp og James F. Childress (Beauchamp & Childress: 2001) i forbindelse med informeret samtykke. Nærværende artikel tjener det formål at give en oversigt over nogle af de problemstillinger, der knytter sig til Det Fælles Medicinkort. Der er således tale om en artikel, hvori flere forskellige problemstillinger bliver belyst. Det er dog ikke hensigten at give en udtømmende diskussion af de diskuterede problemstillinger i indeværende artikel, men snarere at skabe et overblik og en oversigt over udvalgte problemstillinger. ETIKK I PRAKSIS NR

4 Det Fælles Medicinkort Det Fælles Medicinkort er en for danske borgere obligatorisk database, der indeholder informationer om medicinkøb og medicinordinationer de seneste to år. Det Fælles Medicinkort er på nuværende tidspunkt endnu ikke fuldt ud implementeret, men skal anvendes på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet på nationalt plan. Det Fælles Medicinkort implicerer, at vi som borgere og dermed brugere af sundhedsvæsenet nødvendigvis skal tillade, at vores medicinrelaterede informationer bliver tilgængelige for en lang række af sundhedsprofessionelle. Og netop antallet af sundhedsprofessionelle, der kan tilgå vores informationer via Det Fælles Medicinkort, er løbende blevet udvidet de seneste år. I dag tæller disse blandt andre læger, tandlæger, sundhedsplejersker, social- og sundhedshjælpere og -assistenter, plejehjemsassistenter, apotekere, apoteksansatte og farmaceuter (Bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af de enkelte borgeres medicinoplysninger 2011). Hensigten er, at det øgede antal sundhedsprofessionelle med adgang til Det Fælles Medicinkort skal medføre en større fleksibilitet i arbejdsgangene i sundhedsvæsenet. De data, der indgår i Det Fælles Medicinkort, angår såvel den medicin, der er udskrevet, som den faktisk afhentede medicin. Dataene giver sundhedsprofessionelle et fuldt overblik over den enkeltes aktuelle medicinering minimum to år tilbage i tiden, hvilket er formålstjenligt i en lang række sammenhænge. Det viser sig ved nærmere gennemgang af lovgivningen omkring Det Fælles Medicinkort, at dataene om den enkelte borger i nogle tilfælde gemmes længere end to år. Disse data overføres fra Det Fælles Medicinkort til en given patients praktiserende læges eget journalsystem. Lægen er forpligtet til at gemme informationer indeholdt heri i minimum 10 år. Et eksempel kan illustrere Det Fælles Medicinkorts potentiale i praksis: Man kan forestille sig et ældre menneske, der indlægges på sygehuset uden overblik over egen medicinering. Patienten møder måske endda op med en forældet medicinliste. Ligeledes kan man uden de store vanskeligheder forestille sig, at en person kommer slemt til skade i en ulykke og ikke er ved bevidsthed. Det vil i en sådan situation ikke være muligt for en sundhedsprofessionel at få oplyst patientens aktuelle medicinering ved at spørge patienten selv. Heri består et af Det Fælles Medicinkorts mest centrale anvendelsesmuligheder: Med dette system foreligger nu et fuldstændigt og korrekt overblik over en patients aktuelle medicinering, hvilket kan have signifikant betydning for de sundhedsprofessionelles arbejde. Dette fuldstændige overblik kan eksempelvis give sig udslag i hurtigere diagnosticering af patienter og færre fejl. Endvidere kan sundhedsprofessionelle sikre, at der ikke gives medicin, som interagerer uhensigtsmæssigt med den medicin, patienten i forvejen får. Medicin, der interagerer uhensigtsmæssigt, kan i yderste konsekvens koste liv. På nuværende tidspunkt er der indlagt én måde, hvorpå man som borger kan få indflydelse på sundhedsprofessionelles mulighed for at tilgå ens data. Man kan bede om at få en medicinordination privatmarkeret. Dette betyder, at det kun er borgeren selv og den sundhedsprofessionelle, der har foretaget privatmarkeringen, der kan se, hvad der gemmer sig bag denne. Hvis borgeren så kommer i forbindelse med eksempelvis en anden læge, der jo så af gode grunde ikke kan se, hvilket præparat der gemmer sig bag privatmarkeringen, kan den sundhedsprofessionelle spørge borgeren om lov til at tilgå Retten til privathed i det danske sundhedsvæsen 55 Hanne Pihl Bjerre & Katrine Juel Vang

5 denne information. Fastholder borgeren, at lægen i dette tilfælde ikke skal kende til informationen, så må lægen ikke tilgå informationen. Forestiller vi os en lignende situation som ovenstående, dog hvor borgeren ikke er ved bevidsthed og derfor ikke kan svare på lægens spørgsmål om at tilgå den privatmarkerede medicin, så må lægen bringe den såkaldte værdispringsregel i spil. Lægen kan således i praksis tilgå informationen på trods af privatmarkeringen, hvis lægen mener, at det kan være særligt problematisk ikke at have en fuldstændig medicinliste til rådighed. 1 Det viser sig altså, at man ved udviklingen af Det Fælles Medicinkort har valgt at give borgerne en principiel mulighed for at kontrollere egen information. Denne ret er dog ikke absolut og kan således omstødes af en sundhedsprofessionel, hvis denne skønner, at dette er påkrævet af sundhedsmæssige grunde. Der kan her argumenteres for, at den sundhedsprofessionelles veritable vetoret implicerer, at man i allerhøjeste grad kompromitterer individets ret til privathed og mulighed for selvbestemmelse. Forskellige begrundelser for implementeringen af Det Fælles Medicinkort er blevet givet gennem tiden. Ud over at hurtige diagnoser og færre fejl er i den enkelte patients interesse, så har samfundet også en betydelig økonomisk interesse i Det Fælles Medicinkort. Eksempelvis betyder hurtigere diagnoser helt konkret, at der kan spares penge i sundhedsvæsenet. Faktisk er det én af de 10 mest effektive besparelsesmuligheder, der forefindes i sundhedsvæsenet (Mandag Morgen 2011). Derudover skal Det Fælles Medicinkort medføre mere fleksible arbejdsgange sundhedsvæsenets personalegrupper imellem, hvilket også i sidste ende kan bibringe en økonomisk besparelse. I forbindelse med implementeringen af Det Fælles Medicinkort må det være passende at overveje, hvad den enkelte borger kan og bør forvente af systemet. Her fokuseres ikke på de lovede sundhedsmæssige fordele, men derimod den tilgængelighed til den enkelte borgers data, som systemet automatisk medfører i sit nuværende design. Hvad kommer Det Fælles Medicinkort egentlig til at betyde for borgernes privathed? Og kan vi med mindre ændringer optimere forholdene omkring privatheden for borgeren i Det Fælles Medicinkort- og samtidigt bibeholde delingen af data? Datatilgængelighedens pris i et samfundsperspektiv Det er væsentligt at holde sig for øje som borger i et samfund, at der er begrænsede økonomiske ressourcer, og at disse skal anvendes mest hensigtsmæssigt. Det må her være essentielt at reflektere over, om man som borger i et land som Danmark med et omkostningsfuldt, frit tilgængeligt sundhedsvæsen og et betydeligt skattetryk ikke i en vis udstrækning er forpligtet til at give informationer om sig selv for at bidrage til, at udgifterne holdes nede. Sideløbende hermed er det dog ligeledes relevant i en tid, hvor informationer i høj grad digitaliseres i det offentlige, at vi er bevidste om, hvilken pris indsamlingen af disse data og delingen heraf har. Datatilgængeligheden i Det Fælles Medicinkort er forbundet med sundhedsrelaterede fordele, som det allerede er gjort klart tidligere i denne artikel. Hensynet til samfundet og hensynet til det enkelte individ kommer på den måde til at stå over for hinanden. Dermed ikke sagt, at hensynet til samfundet og hensynet til ETIKK I PRAKSIS NR

6 individet nødvendigvis altid er modstridende. Hensynet til samfundet kan begrundes utilitaristisk: Vi skal maksimere nytten for flest muligt uden at bekymre os om, hvorledes denne nytte er distribueret. Og hensynet til det enkelte individ finder vi begrundet deontologisk: Omdrejningspunktet er her tanker om respekten for det enkelte individ og det enkelte individs ret til autonomi. Det danske sundhedsvæsen kan karakteriseres som et socialt kontraktsundhedsvæsen. John Rawls (1976) politiske teori om fordeling af goder i et samfund, kan her inddrages som en passende ramme. Teorien forudsætter, at ingen på forhånd kender deres plads i samfundet, når det kommer til fordeling af goder, evner, styrke, intelligens og så fremdeles (Rawls 1976: 12). Det er derfor i flertallets interesse at sikre et vist minimum af rettigheder for den enkelte. Dette forhold beskriver Rawls således: «Each person is to have an equal right to the most extensive basic liberty compatible with a similar liberty for others» (Rawls 1976: 60). Såfremt man godtager denne præmis, ville alle ønske sig et sundhedsvæsen, hvor alle altid kan opnå behandling, uafhængigt af hvilke goder der ellers er blevet én tildelt. Her betragtes det danske sundhedsvæsen som et sikkerhedsnet, hvor man som borger er garanteret et vist minimum af goder. Grundlaget for dette er endvidere en antagelse om, at mennesket i højere grad tilgodeser egne interesser ved at skabe sociale institutioner. En sådan social institution udgør altså det danske sundhedsvæsen. Hvis man i Danmark anser retten til medicinsk behandling for en basal rettighed, og en præmis for denne behandling med indførelsen af Det Fælles Medicinkort bliver registreringen af ens medicinske historie, synes der umiddelbart at være en vis balance i rettigheder og pligter og at samme regler gælder for alle patienter, er i Rawls optik positivt. Dog kan man argumentere for, at misforholdet mellem sundhedspersonale og patient medfører en uhensigtsmæssig strukturel ulighed. Rawls anerkender nyttigheden af et vist mål af strukturelle uligheder i samfundet, men pointerer, at disse kun kan betragtes som retfærdige, hvis de 1) kan sandsynliggøres at være til alles fordel og 2) er forbeholdt instanser og hverv, som er tilgængelige for alle (Rawls 1976: 60). Vedrørende punkt 1 mener vi principielt, at det er til alles fordel at der til visse professioner og positioner i samfundet knytter sig nogle beføjelser, som ikke er alle til del. Dette er grundlaget for vores retssamfund. Netop som i retssystemet skal den enkeltes friheder og rettigheder dog sikres i sundhedsvæsnet, og tanken er her, at man snildt kan styrke den enkeltes rettigheder i udformningen af Det Fælles Medicinkort. Rawls uddyber om punkt 1, at: «Now it is possible, at least theoretically, that by giving up some of their fundamental liberties men are sufficiently compensated by the resulting social and economic gains» (Rawls 1976: 62). Dette citat rammer hovedet på sømmet i diskussionen om Det Fælles Medicinkort: Et stærkt argument for implementeringen heraf kan nemlig være, at netop de økonomiske vindinger kan siges i rigt mål at opveje et eventuelt tab af den basale friheds privathed. En mere tilbundsgående afvejning af økonomisk versus personlig frihed er uden for denne artikels rækkevidde, men det er ud fra et deontologisk perspektiv yderst problematisk at give køb på basale menneskelige rettigheder af økonomiske hensyn. Inddragelsen af Rawls skulle gerne bidrage til yderligere at anskueliggøre den spænding, der er mellem borger og samfund. Den følger heraf, at hvis man som borger vil Retten til privathed i det danske sundhedsvæsen 57 Hanne Pihl Bjerre & Katrine Juel Vang

7 kræve en ret til privathed i et sundhedsvæsen baseret på principper om en sådan social kontrakt, må man som minimum kunne sandsynliggøre, at privathed har værdi. Dette er gjort på forskellig vis gennem tiden. En nyere og nutidig begrundelse for privathed er den amerikanske professor Helen Nissenbaums (Nissenbaum 2004) teori om kontekstuel integritet (forfatternes egen oversættelse af contextual integrity). For teorien gør sig gældende, at den ud over at anlægge et moderne perspektiv på privathed udgør et solidt analyseværktøj. Privathed som kontekstuel integritet Værdien af privathed er diskuteret og begrundet på et utal af måder. Typisk anskues privathed dog som værende en værdi af instrumentel karakter, der således er et middel til at opnå andre goder. Privathed har i den henseende under tiden været knyttet tæt sammen med blandt andet autonomi og integritet. At se privathed i relation til autonomi synes rimeligt, idet et sådant perspektiv bygger på en antagelse om, at mennesket selv bedst ved, hvordan det vil leve sit liv, og hvilke prioriteter dette indebærer. Denne opfattelse synes særligt relevant i en betragtning af Det Fælles Medicinkort, hvor man med udgangspunkt i autonomi kan argumentere for, at individet selv har retten til at bestemme over informationer vedrørende og tilhørende den enkelte. Denne ret har været krævet i mange forskellige sammenhænge og kan føres tilbage til den pligtetiske grundtanke. Argumenter for privathed vil således ofte bygge på deontologiske overvejelser. Omvendt vil man med slagkraftige, utilitaristisk begrundede argumenter og en cost-benefit-analyse i hånden kunne argumentere imod hensynet til privathed, ud fra betragtningen om at samfundet har ret til at kende og dele informationer, simpelthen fordi alternativet er for omkostningsfuldt. I denne artikel anses relationen mellem borger og sundhedsvæsen som nævnt for værende en social kontrakt. Dermed impliceres det, at der nødvendigvis skal findes en balance mellem disse to yderpunkter, og hensynet til retten til privathed kan, som følge heraf, kun ske til en vis grænse. En måde at begrunde privathed på er under henvisning til integritet. Præcis hvad integritet dækker over, er dog ikke entydigt. Begrebet kan for eksempel tilskrives såvel en fysisk som en psykisk urørlighedszone, og det er sidstnævnte definition af begrebet, der udgør forståelsesgrundlaget for denne artikel (Det Etiske Råd 2010: 33). Føromtalte Helen Nissenbaum definerer som nævnt privathed som kontekstuel integritet. Nissenbaums teori har afsæt i en antagelse om, at hvorvidt en given information er offentlig eller privat er uinteressant (Nissenbaum 2004: 151). Det væsentlige er derimod, om en given information kan siges at være passende i en konkret kontekst. Kontekst er her defineret som forskellige sfærer i livet, og eksempler herpå kan være en skolekontekst, en arbejdskontekst eller en sundhedsvæsenskontekst. Hver kontekst er defineret af et normsæt. Normerne har deres ophav i et utal af sammenhænge, eksempelvis kan de være kulturelt, historisk og juridisk bestemt. Ud over at normerne har indflydelse på personers indbyrdes roller, har de også indflydelse på, hvad man bør og ikke bør. ETIKK I PRAKSIS NR

8 Nissenbaum knytter to normer specifikt til information, for hvilke det desuden gælder, at de er til stede i alle kontekster, ligesom de er bestemte heraf (Nissenbaum 2004: 137). Først i tilfælde, hvor begge normer er opretholdt, er den kontekstuelle integritet til stede. Nissenbaum sidestiller kontekstuel integritet med privathed. Den første af de to normer er normen for passende information (forfatternes egen oversættelse af Nissenbaums betegnelse norms of appropriateness) (Nissenbaum 2004: 141). Denne norm bestemmer, hvad der er passende i en bestemt kontekst. Selv eksemplificerer Nissenbaum dette med, at det er passende at tale med sine undervisere om karakterer. Det er ligeledes passende at diskutere sin sundhed med en læge. Det er omvendt ikke passende, at lægen taler med sin patient om egen sygdom. Information, som kan være passende i én kontekst, er det ikke nødvendigvis i en anden. Normen omhandlende bevægelse af information (forfatternes egen oversættelse af Nissenbaums betegnelse norms of flow or distribution) (Nissenbaum 2004: 141) angår, hvorledes en given information flyttes eller distribueres på passende vis. Nissenbaum bemærker, at: «What matters is not only whether information is appropriate or inappropriate for a given context, but whether its distribution, or flow, respects contextual norms of information flow» (Nissenbaum 2004: 141). Dette kan nemt illustreres med et eksempel fra dagligdagen: Om man selv fortæller sin chef, at man er gravid, eller om ens gode ven og kollega gør dette, giver principielt samme udfald. Med Nissenbaums to normer vil man her kunne påpege, at normen om bevægelse af information kun er opretholdt i det tilfælde, hvor man selv fortæller sin chef, at man er gravid. Dog vil informationen kunne anses for værende passende i konteksten. Nissenbaum eksemplificerer selv forståelsen heraf i sundhedsvæsenet med det forhold, at patienter forventer, at deres læge ikke vil dele informationer om dem til andre end relevante personer. Her kan der eksempelvis være tale om en specialist på området. Sælger lægen information om patienten til et firma, vil dette klart være et brud på informationsnormen omhandlende bevægelse af information i en sundhedsvæsenskontekst (Nissenbaum 2011: 33). Et salg af information vil betyde, at informationen skifter kontekst. Teorien om kontekstuel integritet kan endvidere anvendes til konkret beslutningsstøtte i forhold til en vurdering af, om retten til privathed opretholdes i forhold til Det Fælles Medicinkort. Teorien er nemlig i høj grad anvendelig i en netmedieret sammenhæng, som Nissenbaum (2011) understreger ikke skal betragtes som et særskilt domæne, hvor tidligere tiders privathedsnormer ophører. Nettet er i høj grad medium for en masse forskellige kontekster, der tager deres primære udgangspunkt i de kontekster, vi i forvejen kender fra den sociale sfære. Nissenbaum understreger her, at de forventninger, man har til velkendte kontekster, hvad end det er banker eller sundhedssektoren, i høj grad stadig gør sig gældende online: «Although the medium may affect what actions are possible and likely, sensible policy-making focuses on the actions and practices themselves, with an eye to their function within social spheres and their standing in relations to entrenched social norms.» (Nissenbaum 2011: 43) Altså bliver det her helt afgørende for den enkeltes oplevelse af privathed, om man i den digitale lagring af personlige informationer overholder de til en kontekst hørende normer. Dette medfører ifølge Nissenbaum et ansvar for ikke blot at drage nytte af digitaliseringens gevinster ud fra politisk-økonomiske og utilitaristiske hensyn, fordi «we expect functions such as education, health care, religion, Retten til privathed i det danske sundhedsvæsen 59 Hanne Pihl Bjerre & Katrine Juel Vang

9 telecommunication and transportation, whether privately paid for or not, to meet independent ideals» (Nissenbaum 2011: 41). I de kommende afsnit vil det, under inddragelse af blandt andet Nissenbaums teori og analyseværktøj, blive diskuteret og vurderet, hvorvidt de tre tidligere omtalte problemområder kan siges at problematisere eller kompromittere den kontekstuelle integritet. Deling af relevante data Det første forhold, vi som nævnt bør kigge nærmere på, er, hvorvidt der deles relevante data i Det Fælles Medicinkort. Spørgsmålet er, om det er rimeligt, at vi deler de data, som vi gør. Det er som sagt informationer, som faktisk fortæller særdeles meget om os som mennesker. De informationer, der indgår i Det Fælles Medicinkort, findes der dog ikke umiddelbart grund til at skulle ændre på. Det er informationer, som er meningsfulde og relevante i den kontekst, hvori de bliver anvendt. Set i lyset af Nissenbaums norm om passende informationer i en given kontekst kan disse informationer siges at opfylde dette krav. Der er tale om informationer, som det ville være dybt privathedskrænkende og grænseoverskridende for mange, hvis eksempelvis deres arbejdskolleger kendte til. Derimod er det meningsfuldt og passende, at ens egen læge ved, at man eksempelvis får medicin mod depression. Det er ligefrem relevant. Med ovenstående er det dog ikke sagt, at alle informationerne dermed også er nødvendige. Det er til stadighed tilrådeligt at foretage en evaluering af, om man indsamler og lagrer flere informationer end nødvendigt. Dette kan problematiseres yderligere i lyset af det såkaldte proportionalitetsprincip (Hartlev 2005: 181). Dette princip er ét af seks principper, der ifølge professor Mette Hartlev har sin oprindelse i Databeskyttelseskonventionen og EU s persondatabeskyttelsesdirektiv. Proportionalitetsprincippet foreskriver, at der kun må indsamles nødvendige data i forhold til formålet (Hartlev 2005: 181). I de tilfælde, hvor der indsamles data om et individ, er det yderst centralt, at der er en mening hermed, ligesom det må forventes, at der kun indsamles de informationer, der er nødvendige for at opfylde et givent systems målsætning. I forbindelse med nærværende artikel er det ikke lykkedes at finde evalueringsmateriale, der afdækker, hvorvidt de informationer der er indeholdt i Det Fælles Medicinkort, kan siges at være nødvendige og overholde proportionalitetsprincippet. Det kan således hverken bekræftes eller afkræftes, hvorvidt dette princip overholdes. Distribution af data mellem sundhedsprofessionelle Listen med forskellige sundhedsprofessionelle faggrupper, der kan tilgå patienters informationer, er i sin helhed overraskende lang. 2 Det har været problematiseret, at op mod mere eller mindre perifere sundhedsprofessionelle principielt har adgang til disse personfølsomme informationer (Sørensen & Vibjerg 2013). Nissenbaum anfører specifikt om sundhedsområdet, at: «In a health care context, for example, patients expect their physicians to keep personal medical information confidential, yet they accept that it might be shared with specialists if needed.» (Nissenbaum 2011: 33) Man tvinges ud fra et ETIKK I PRAKSIS NR

10 hensyn til den enkeltes privathed til at spørge, om det virkelig kan være relevant og nødvendigt, at en så bred vifte af forskellige faggrupper skal kunne få information om en borger. Det skal her gøres klart, at en hvilken som helst sundhedsprofessionel dog ikke har ret til at slå tilfældige borgere op. Det er udelukkende, når en patient er i behandling, eller det af anden grund er relevant, at et opslag må foretages. Som borger med et medicinkort har man selv mulighed for at tjekke, hvem der har tilgået ens medicinkort. Dette gøres online via ens personlige tilgang til medicinkortet. Foranstaltninger som denne giver den enkelte borger muligheden for at kunne kontrollere, at det kun er dem, der har haft brug for det, der har tilgået deres data. Denne mulighed for at tjekke, hvem der har tilgået ens data viser desuden, at respekten for det enkelte individ og dermed et deontologisk hensyn her er vægtet i designet af Det Fælles Medicinkort. Dette vurderes positivt af hensyn til den enkeltes oplevelse af autonomi. 3 Hvorvidt det er rimeligt at tillade en så bred vifte professionelle i sundhedsvæsenet adgang til at læse og indlægge oplysninger i Det Fælles Medicinkort, bør tages op til revision (se note 2 for den fulde liste af sundhedsprofessionelle). Vi finder ikke, at man som samfund endnu har fundet en passende balance i forhold til at sikre den enkelte borgers ret til privathed. En særlig grund hertil er, at der ikke foreligger aktuelle planer om en målrettet evaluering af graden af tilgang til dataene. Det må være på sin plads, at man har helt klare mål for, hvad det skal betyde for eksempelvis effektiviteten, og hvilken konkret nytte det skal gøre, at de forskellige faggrupper har adgang. Hvis forventningerne ikke indfries, så må det genovervejes, om en given gruppe af sundhedsprofessionelle skal have adgang. Man kan få indtryk af, at der bare er givet grønt lys til «alle» i tilgangen til Det Fælles Medicinkort, fordi det er den nemmeste og umiddelbart den mindst ressourcekrævende løsning. Det vurderes her, at en grundigere gennemgang med henblik på at begrænse denne tilgang af hensyn til den enkelte borgers ret til privathed må være på sin plads. I forbindelse med distribution af data imellem sundhedsprofessionelle gør yderligere et interessant forhold sig gældende, nemlig distributionens tidshorisont. Det Fælles Medicinkort er som tidligere nævnt konstrueret således, at informationer lagres i systemet i to år. I modsætning til hvad der loves, slettes dataene imidlertid ikke efter de to år. Borgerens praktiserende læge er nemlig forpligtet til at overføre dataene fra Det Fælles Medicinkort til eget system. Herefter er lægen ydermere forpligtet til at gemme informationerne i mindst 10 år (Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) 2013). Man indsamler med andre ord en massiv mængde data under nogle regler, men pludselig henhører disse samme data under nogle andre og langt mere vidtrækkende regler. Denne tilgængelighed har ud fra et utilitaristisk synspunkt givet en væsentlig nytteværdi. Samtidigt er tilgængeligheden ud fra et deontologisk perspektiv yderst problematisk. At gemme data i 10 år er lang tid, og dette understøtter ikke i særlig høj grad muligheden for at «komme videre». Ydermere problematiserer dette muligheden for at have kontrol over egen identitet qua den information, der er tilgængelig om én selv. Dette er hæmmende for den enkeltes oplevede autonomi. Hvis man i en periode har været depressiv, kan man nemt forestille sig, hvilken frustration det må være, at alle de personer i sundhedsvæsenet, man kommer i kontakt med, har denne information tilgængelig qua Retten til privathed i det danske sundhedsvæsen 61 Hanne Pihl Bjerre & Katrine Juel Vang

11 ens medicinliste, hvis man ønsker, at disse ser på én med nye briller og at have mulighed for at udfolde sin identitet på en ny måde i samme kontekst. Det er også meget nærliggende, at en sundhedsprofessionel, der har denne information tilgængelig, ikke kan «se ud over» dette et forhold, de fleste vel kan genkende fra sig selv. Et analogt eksempel og et væsentligt argument for «retten til at komme videre» er, at mange kriminelle forhold i Danmark kun listes på en staffeattest i fem år. Dette er et udtryk for, at man i det danske retssystem anser denne ret til autonomi som central for borgerens videre livsmuligheder. Alene det faktum, at Det Fælles Medicinkort formelt har foretaget en tidsbegrænsning af informationens lagring, tyder da også på, at disse overvejelser har indgået i dettes designproces. Yderligere kan distributionens tidshorisont ligeledes problematiseres i forhold til det såkaldte transparensprincip (Hartlev 2005: 182). Dette princip er endnu et af de seks principper, som det tidligere nævnte proportionalitetsprincip også er en del af. Princippet foreskriver, at det skal være gennemskueligt for den enkelte, hvor de indsamlede data om en selv befinder sig, og hvad disse anvendes til. Dette princip synes ikke at være overholdt. Borgeren har principielt adgang til oplysninger om, at data af den praktiserende læge gemmes i 10 år og ikke kun to år som lovet i henhold til de juridiske bestemmelser på området. Det anses dog her for utilfredsstillende, hvis borgere skal udføre et studie af komplicerede lovtekster for at få overblik over, hvorledes deres data bevæger sig imellem forskellige systemer i sundhedsvæsenet. Borgernes kontrol med egne data Samtidigt med at en stadig bredere vifte af sundhedsprofessionelle altså får adgang til stadig flere personlige informationer med Det Fælles Medicinkort, skal vi acceptere, at vi ikke som borgere har mulighed for at betakke os for at være opført heri. Der er ingen mulighed for at sige nej tak til denne «service» fra offentligt hold. Det forhold, at Det Fælles Medicinkort er obligatorisk i sin nuværende udformning, har været problematiseret af for eksempel Etisk Råd ud fra hensynet til den enkeltes autonomi. At systemet fortsat er obligatorisk i sin udformning, vurderes dog ikke her videre problematisk. Systemet mister i høj grad sin værdi som effektivitetsfremmer, hvis det kun eksisterer for de borgere, som har sagt ja hertil. Eller måske blot dem, som ikke har sagt nej. Hvis vi skal sikre den enkelte borgers privathed i sundhedsvæsenet, er debatten om, hvorvidt Det Fælles Medicinkort skal være obligatorisk, med andre ord ikke det rigtige sted at starte. Det er faktisk slet ikke relevant. At indrette systemer med overvejende blik for samfundet og i langt mindre grad med blik for borgernes privathed kan ikke begrundes med, at man jo bare kan undlade at være opført i systemet, hvis man ikke kan lide lugten i bageriet. Når alt kommer til alt, er det ikke i tråd med respekten for den enkelte borger at udvikle et system, som er med overvejende blik for samfundets muligheder herved, og så fortælle den enkelte borger, at der ikke er noget krav herom. Alle er i Danmark med til at finansiere sundhedsvæsenet, hvorfor en sådan løsning efter vores mening ikke kan komme på tale. Med Rawls blik kan man her argumentere for den ligelige distribution af såvel rettigheder som pligter. Hvis ikke alle er forpligtigede på at stå opført i systemet, medfører dette en uhensigtsmæssig ulighed til gene for såvel samfundet som for de øvrige individer. ETIKK I PRAKSIS NR

12 Det er nu slået fast, hvorfor det ikke vurderes som en mulighed at gøre Det Fælles Medicinkort valgfrit. Problemet omkring retten til kontrol med egne data er dog ikke løst, og det viser sig, at vi handler i direkte modstrid med øvrige principper, vi gør brug af i sundhedsvæsenet. I dette konkrete tilfælde er det selvbestemmelsesprincippet, der kommer under pres. Dette princip er et af fire principper, der er afledt fra den deontologiske grundtanke, og fungerer som en operationalisering heraf. Principperne er således ikke en selvstændig teori, men mere et refleksionsværktøj til sundhedsprofessionelle (Beauchamp & Childress 2001: 23). Ud over selvbestemmelsesprincippet er også en række andre principper: lidelses-(minimerings)princippet, godheds-(maksimerings)princippet og retfærdighedsprincippet (Beauchamp & Childress 2001: 64 65, 165, ) (forfatternes egen oversættelse af navnene på principperne). Principperne kan give modstridende retningslinjer for, hvordan sundhedsprofessionelle skal handle i en konkret situation. Dog giver principperne mulighed for, at den sundhedsprofessionelle handler mere oplyst og på et velinformeret grundlag. Et eksempel kan anskueliggøre problemstillingen, hvor selvbestemmelsesprincippet kommer under pres: Hvis man forestiller sig en kræftsyg patient, der tilbydes livsforlængende behandling, så har denne patient retten til at takke nej hertil. Patienten skal informeres fyldestgørende om, hvad det kan betyde at takke nej til behandling. Dette hedder informeret samtykke, og det er et grundlæggende fundament for forholdet mellem sundhedsprofessionel og patient i sundhedsvæsenet (Bekendtgørelse om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger 2011). Informeret samtykke bygger direkte på en deontologisk grundide om retten til selvbestemmelse. Centralt for informeret samtykke er, at dette ikke nødvendigvis er et «ja», men som i eksemplet med kræftpatienten kan være et «nej tak» (Beauchamp & Childress 2001: 80). Sundhedsprofessionelle er forpligtede til at følge patientens ønske, uagtet deres egne forestillinger om, hvad der er godt for patienten. Dette princip i sundhedsvæsenet bygger nødvendigvis på en antagelse om, at den enkelte har ret til selv at bestemme over eget liv og egne informationer. Dette princip kan overføres til Det Fælles Medicinkort og vores data heri. Man kan nu spørge, hvorfor vi ikke tillader, at det rent faktisk også er fuldt ud gældende, når en borger har bedt om at få en given medicinordination privatmarkeret i sit medicinkort? En sådan løsning vil vi omtale som en absolut privatmarkering. I praksis vil en absolut privatmarkering betyde, at en anden sundhedsprofessionel end den, der har foretaget privatmarkeringen, ikke kan få adgang til informationen heller ikke i akutte situationer. Under hensyntagen til at Det Fælles Medicinkort stadig skal tilfredsstille samfundets behov for tilgængelige data, og at borgerne skal kunne være med til at kontrollere egne informationer, skønnes informeret samtykke at være et hensigtsmæssigt fundament for en ny privathedsfremmende løsningsmodel. Der findes forskellige modeller for informeret samtykke, hvor disse er af mere eller mindre nuanceret karakter, og antallet af komponenter er flere eller færre. Dette kan bidrage til at forstå kompleksiteten heraf. Bioetikerne Beauchamp og Childress redegør i den forbindelse for the model of autonomous choice, der er bestående af syv komponenter. Disse konstituerer informeret samtykke. Først og fremmest gøres det her klart, at informeret samtykke forudsætter, at den person, der skal give et samtykke, overhovedet er Retten til privathed i det danske sundhedsvæsen 63 Hanne Pihl Bjerre & Katrine Juel Vang

13 kompetent til at forstå og ønsker at tage en beslutning. Først herefter bliver det relevant at give information til borgeren. Ydermere kan borgeren få forelagt en anbefalet plan. Afslutningsvist skal den sundhedsprofessionelle sikre sig, at patienten har forstået de givne informationer. (Beauchamp & Childress 2001: 80). Selve samtykket deler Beauchamp og Childress op i to delelementer, nemlig beslutning og autorisation af beslutningen (Beauchamp & Childress 2001: 80). I «Bekendtgørelsen om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.» (2011) står blandt andet, at: «Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på baggrund af fyldestgørende information fra en sundhedsperson». Informationen, der gives til en patient, skal jævnfør bekendtgørelsen herom, indeholde oplysning om relevante forhold vedrørende et indgreb og konsekvenserne heraf. Endvidere er det centralt, at informeret samtykke ikke reduceres til fælles beslutningstagning mellem patienten og den sundhedsprofessionelle (Beauchamp & Childress 2001: 77). Det er patienten, der skal være aktiv beslutningstager på baggrund af en substantiel forståelse og samtidig uden andres yderligere påvirkning (Beauchamp & Childress 2001: 78). Utilitaristiske opponenter imod denne foreslåede praksisændring vil hurtigt kunne ty til argumenter om, at lægfolk ikke kan tage sådanne beslutninger, da de simpelthen ikke ved nok. Til det vil vi her anføre, at et sådant ægte paternalistisk menneskesyn og de heraf afledte handlinger kan overflødiggøre og undergrave enhver overvejelse omkring borgernes ret til selvbestemmelse. Der er tale om en form for paternalisme, som en patient ikke selv har indvilliget i, og som utvivlsomt vil være indskrænkende for det enkelte individ og dennes beslutningsfrihed. Det skal her siges, at vi ikke anser paternalisme for nødvendigvis at være moralsk forkasteligt i sig selv. Man sagtens kan forstille sig situationer, hvor en person ikke ønsker at tage en beslutning og derfor lader andre gøre det. Dette er dog ikke i tråd med en radikal opfattelse af kantiansk pligtetik, men dog en gangbar, reflekteret og afbalanceret måde at tilgå praksis på (Wulff, Pedersen & Rosenberg 1999: ). Endvidere kan man forestille sig en situation, hvor en person ikke er i stand til at tage en beslutning, hvorfor det er hensigtsmæssigt at forlade sig på paternalisme. Det skal dog også siges her, at når en patient så genvinder sin beslutningsdygtighed, så skal denne også gives tilbage til patienten. Denne tanke er endvidere i tråd med Beauchamp og Childress perspektiv herpå. Hvis der ikke ændres på praksis, mener vi, at der i eksemplet ovenfor er tale om en form for uønsket paternalisme. Et sådant grundsyn kan dog umuligt være et hensigtsmæssigt udgangspunkt for konstruktionen af et sundhedsvæsen, idet det vil underminere samtlige borgeres ret til frihed og deres muligheder. Konklusion I starten af nærværende artikel gav vi to små eksempler, der illustrerer Det Fælles Medicinkorts potentiale i praksis. Det ene eksempel tager udgangspunkt i en forældet medicinliste. Det andet eksempel omhandler en tilskadekommet person, der ikke er ved bevidsthed. Her bliver det klart, at Det Fælles Medicinkorts primære funktion er at kunne give de sundhedsprofessionelle adgang til korrekte, aktuelle og fyldestgørende informationer uden store vanskeligheder. Det Fælles Medicinkort afføder en række fordele for både samfund, den ETIKK I PRAKSIS NR

14 sundhedsprofessionelle og borgeren. Det anskueliggøres i artiklen, hvordan disse fordele for samfundet, den sundhedsprofessionelle og borgeren forekommer, parallelt med at den enkelte borgers privathed kompromitteres. I artiklen diskuteres og vurderes tre forskellige problemstillinger i relation til Det Fælles Medicinkort. Det vurderes for hver problemstilling, hvorledes ændringer kan have betydning for borgerens privathed. I artiklen plæderes der for, at vi med Det Fælles Medicinkort på nuværende tidspunkt deler relevante data (punkt 1). De data, som deles, kan siges at tilhøre den kontekst, hvori de distribueres. Der er således ikke fremsat forslag til ændring heraf. Dog argumenteres der for en evaluering af, om de data, der indsamles, også er nødvendige, til trods for at de tilhører konteksten. Denne argumentation hviler på proportionalitetsprincippet og Nissenbaums informationsnorm om passende information i en kontekst. Endvidere argumenteres der for, at vi bør overveje præcis, hvem der skal have adgang til informationerne i Det Fælles Medicinkort (punkt 2). Der foreligger ingen officielle planer om at evaluere, hvem der har brug for hvilke oplysninger og eventuelt overveje justering heraf. Det kan blot konstateres, at en bred vifte af sundhedsprofessionelle har denne adgang. Vi anbefaler derfor, at det tages op til grundig revision på baggrund af evaluering, hvem der skal have mulighed for at tilgå disse data. Desuden finder vi det problematisk i henhold til transparensprincippet, at den videre distribution af informationen er uigennemskuelig for den enkelte borger. Ydermere foreslås det, at vi giver borgeren retten til en absolut privatmarkering. Nogle vil mene, at lægmand ikke kan håndtere en sådan mulighed, idet tilstrækkelig viden ikke er til stede. Set i lyset af, at man lader brugere i sundhedsvæsnet tage andre beslutninger om behandling selv på et velinformeret grundlag, på trods af at disse kan koste dem livet, giver forbeholdet på nærværende område anledning til forundring. Det anbefales således, at gældende principper om autonomi og anvendelse af informeret samtykke i det danske sundhedsvæsen også gøres gældende i forbindelse med Det Fælles Medicinkort. Overordnet set argumenteres der i nærværende artikel for, at der med få indgreb i Det Fælles Medicinkort kan sikres en langt bedre ret for privathed for borgeren. Dette endda, uden at vi spænder ben for de sundhedsprofessionelles arbejde, og uden at vi i nævneværdig grad mister blikket for den enkeltes rettigheder og det fælles bedste. Noter 1 Der rejser sig en række spørgsmål omkring fuldmagt i denne forbindelse. Diskussionen er dog særdeles omfattende, hvorfor det ligger uden for artiklen at inddrage denne diskussion, omend den er særdeles relevant at belyse Følgende personer har adgang til at indlægge oplysninger i Lægemiddelstyrelsens registrering af de enkelte borgeres elektroniske medicinoplysninger: 1 læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter og plejehjemsassistenter, der har en borger i behandling, 2 sygehusansatte farmaceuter eller farmakonomer, der efter udpegning af sygehusledelsen af patient- og lægemiddelsikkerhedsmæssige grunde foretager medicingennemgang eller -afstemning, Retten til privathed i det danske sundhedsvæsen 65 Hanne Pihl Bjerre & Katrine Juel Vang

15 3 ansatte i Kriminalforsorgens institutioner, der som led i deres erhverv, udleverer medicin til indsatte, 4 ambulancebehandlere med særlige kompetencer, der som led i deres erhverv i akutsituationer, håndterer medicinoplysninger eller udleverer medicin til patienter, 5 ansatte på botilbud og tilsvarende boligenheder i kommunen, herunder almene boliger for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der som led i deres erhverv efter delegation fra borgerens læge, udleverer medicin til en borger, 6 apotekere og apotekspersonale, der som led i ekspedition af en ordination har adgang til de registrerede oplysninger, 7 den registrerede selv og 8 Lægemiddelstyrelsen. (Bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af de enkelte borgeres medicinoplysninger 2011) 3 Dette skal omvendt ses i lyset af, at alle ikke i praksis har en reel mulighed for at foretage denne kontrol, idet det trods alt kræver visse it-kompetencer. Det gør, at der implicit er en ulighed iblandt borgerne i denne sammenhæng. Referencer Bekendtgørelse om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. (BEK nr. 436 af 11/05/11). (2011) Tilgået den 29/06/2013 fra: https://www.retsinformation.dk/ Forms/R0710.aspx?id=21075 Bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af de enkelte borgeres medicinoplysninger (BEK nr. 436 af 11/05/11). (2011) Tilgået den 29/06/2013 fra: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) (BEK nr. 3 af 02/01/2013) (2013) Tilgået 29/06/2013 fra: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Beauchamp, T.L. & Childress, J.F. (2001) Principles of biomedical ethics (5. udgave). Oxford: Oxford University Press. Det Etiske Råd (2010) Det Fælles Medicinkort, fortrolighed og tilgængelighed i sundhedssektoren. Tilgået fra Medicinkort-PDFA-1a.pdf Hartlev, M. (2005) Fortrolighed i sundhedssektoren et patientretligt perspektiv. København: Forlaget Thomson. Mandag Morgen (2011) 10 forslag til mere sundhed for pengene. Tilgået fra https:// Nissenbaum, H. (2004). Privacy as contextual integrity. Washington Law Review (79), Nissenbaum, H. (2011). A Contextual Approach to Privacy Online. The Journal of American Academy of Arts & Sciences (4), Rawls, J. (1976) A Theory of Justice. London: Oxford University Press. Sørensen, T.K. & Vibjerg, T. (2013) Kritik af medicinkortets sikkerhed. Jyllandsposten, 25. august Tilgået den 14/11/2013 Thomson, J.J. (1975). The Right to Privacy. Philosophy and Public Affairs, 4, Wulff, H.R., Pedersen S.A. & Rosenberg, R. (1999) Medicinsk Filosofi. København: Munksgaard. ETIKK I PRAKSIS NR

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Høringssvar - Nyt udkast for bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel og vaccinationsoplysninger

Høringssvar - Nyt udkast for bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel og vaccinationsoplysninger N O T A T Høringssvar - Nyt udkast for bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel og vaccinationsoplysninger Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har sendt et nyt udkast for bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger.

Bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMDRA Sags nr.: 1200456 Dok. Nr.: 1317247 Dato: 19. februar 2014 NYT UDKAST Bekendtgørelse om adgang og registrering

Læs mere

Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma

Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Etisk udvalg Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Resume Fysioterapeuter er forpligtede til at efterleve autorisationslovens

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Struktur på privatlivsimplikationsrapporten

Struktur på privatlivsimplikationsrapporten Struktur på privatlivsimplikationsrapporten Appendiks 6 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Struktur på rapport over privatlivsimplikationsanalysen... 3 Introduktion...

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

FMK arbejdsgange. Doknr 3820/16

FMK arbejdsgange. Doknr 3820/16 FMK arbejdsgange 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FMK arbejdsgange Varde Kommune... 3 Kommunikation og samarbejde med praktiserende læger om borgernes medicin... 3 Begreber:... 4 Opstart...

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs

Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs Sundhed på tværs af kommunale forvaltningsområder Nyborg Strand Lektor, ph.d. Janne Rothmar Herrmann Dias 1 Hvad er sundhed Sundhed

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro

Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro J. nr.: 4-17-78/4 P nr. 1003264689 Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro Adresse: Værebrovej 24, 2880 Bagsværd Kommune: Gladsaxe Leder: Helle Stougård Dato for tilsynet: 31. juli 2009 Telefon:39574441

Læs mere

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag DASEM årsmøde den 8. maj 2015 v. Kontorchef Poul Carstensen www.regionmidtjylland.dk "De juridiske og praktiske forskelle på et kvalitetsprojekt

Læs mere

Lifs etiske regler for dialog og forhandling med beslutningstagere (Lifs Lobbykodeks)

Lifs etiske regler for dialog og forhandling med beslutningstagere (Lifs Lobbykodeks) Vedtaget af Lifs medlemmer den 10. december 2009 Lifs etiske regler for dialog og forhandling med beslutningstagere (Lifs Lobbykodeks) Formål 1 Lægemiddelvirksomheder er i løbende dialog og forhandling

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Tilsynsrapport 2009. Ældreboligcentret Lyngehus. J. nr.: 4-17-3/4 P nr.: 1003625248. Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge.

Tilsynsrapport 2009. Ældreboligcentret Lyngehus. J. nr.: 4-17-3/4 P nr.: 1003625248. Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge. J. nr.: 4-17-3/4 P nr.: 1003625248 Tilsynsrapport 2009 Ældreboligcentret Lyngehus Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge Kommune: Allerød Leder: Bente Nees Dato for tilsynet: 25. juni 2009 Telefon: 48 16

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Digitalisering af patientdata - fordele og ulemper for forbrugeren. Sine Jensen - sundhedspolitisk konsulent 5. december 2007

Digitalisering af patientdata - fordele og ulemper for forbrugeren. Sine Jensen - sundhedspolitisk konsulent 5. december 2007 Digitalisering af patientdata - fordele og ulemper for forbrugeren Sine Jensen - sundhedspolitisk konsulent 5. december 2007 Hvem er vi? - Historien kort fortalt Forbrugerrådet kom til verden i årene lige

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

S t u d i e g u i d e

S t u d i e g u i d e Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1. S t u d i e g u i d e Studieophold Farmaceutuddannelsen, SDU Titel Studieguide for Studieophold ved farmaceutuddannelsen Forfatter: Anna Birna Almarsdottir Version

Læs mere

Version 1.0 Maj 2016 VEJLEDNING. til Etiske regler for lægemiddelbranchens donationer og tilskud

Version 1.0 Maj 2016 VEJLEDNING. til Etiske regler for lægemiddelbranchens donationer og tilskud VEJLEDNING til Etiske regler for lægemiddelbranchens donationer og tilskud Vejledningen til Etiske regler for lægemiddelbranchens donationer og tilskud (Donationskodekset) vil blive opdateret løbende i

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Speciale. Det Fælles Medicinkort i et etisk perspektiv

Speciale. Det Fælles Medicinkort i et etisk perspektiv Speciale Det Fælles Medicinkort i et etisk perspektiv The Shared Medication Record in an Ethical Perspective Syddansk Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet Enhed for Sundhedsinformatik Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Jan Petersen 05.12.2007 ctfrank@danskepatienter.dk Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning

Læs mere

Telefonnotat. Svar på høring over udkast til bekendtgørelse om medicin- og vaccinationsoplysninger

Telefonnotat. Svar på høring over udkast til bekendtgørelse om medicin- og vaccinationsoplysninger HG 20-09-13 2013-122-0323 Telefonnotat Svar på høring over udkast til bekendtgørelse om medicin- og vaccinationsoplysninger Dorthe Rodian Arleth (DRA), Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, kontaktede

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Vejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange

Vejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange 21-05-2015 Sag nr. 11/2035 Dokumentnr. 27309/15 Vejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange Formål og afgrænsning...

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg J.nr. 5-2210-21/1 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Struer Kommune 2011 Tilsynene i Struer Kommune har gennemført

Læs mere

Justitsministeriet har ved e-mail af 24. maj 2012 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til ovennævnte forslag.

Justitsministeriet har ved e-mail af 24. maj 2012 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til ovennævnte forslag. Justitsministeriet Statsretskontoret jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 13. juni 2012 J.NR.

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Den 11.august 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

Læs mere

for tiden En lille bog om afbrydelser og forstyrrelser og hvordan vi undgår dem

for tiden En lille bog om afbrydelser og forstyrrelser og hvordan vi undgår dem a rstyrrelser Tak for tiden Fordi tiden er vigtig En lille bog om afbrydelser og forstyrrelser og hvordan vi undgår dem ...kultur er noget der tages for givet, og styrer handlinger uden at være genstand

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken

Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken J. nr.: 1-17-60/4 P nr.: 1003371723 Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken Adresse: Solsikkevej 43, Koldby, 7752 Snedsted Kommune: Thisted Leder: Områdeleder/sygeplejerske Winnie Halkjær Dato for tilsynet: 27.

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort Introduktion til Det Fælles Medicinkort Hvad er Fælles Medicinkort? Fælles Medicinkort (FMK) er en løsning, hvor alle borgere får et centralt opbevaret elektronisk medicinkort, der afspejler borgerens

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model og relationen til den Danske Kvalitets Model Ibrugtagning af det (FMK) på hospitaler kan give en god understøttelse af flere af akkrediteringsstandarderne i den del af den Danske Kvalitets Model (DDKM).

Læs mere

ERFARINGER MED FÆLLES MEDICINKORT I DANMARK

ERFARINGER MED FÆLLES MEDICINKORT I DANMARK ERFARINGER MED FÆLLES MEDICINKORT I DANMARK Oplæg på Vitalis 9. april 2014 Chefkonsulent, MD Ivan Lund Pedersen Statens Serum Institut HOVED PUNKTER Lang tradition for at arbejde med e-medication i Danmark.

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Patientrettigheder Dine rettigheder som patient Denne vejledning orienterer om dine rettigheder som patient på Steno Diabetes Center. Du kan søge information om love og vejledninger, som sikrer dig disse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Er du klædt på til test? VPP

Er du klædt på til test? VPP Er du klædt på til test? Er du klædt på til test? 2 Indhold Bedre kendskab klæder dig på 3 Interviewet 4 Test er et hjælpeværktøj 5 Inden du testes 5 Interview-/testsituationen 6 Personvurdering over internettet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Tilsynsrapport 2009. Otiumgården. J. nr.: 1-17-98/4 P nr.: 1003386007. Adresse: Otiumvej 7 og 7A, 9000 Aalbor. Kommune: Aalborg

Tilsynsrapport 2009. Otiumgården. J. nr.: 1-17-98/4 P nr.: 1003386007. Adresse: Otiumvej 7 og 7A, 9000 Aalbor. Kommune: Aalborg J. nr.: 1-17-98/4 P nr.: 1003386007 Tilsynsrapport 2009 Otiumgården Adresse: Otiumvej 7 og 7A, 9000 Aalbor Kommune: Aalborg Leder: Plejehjemsleder/plejehjemsassistent Britta Hilgren, tiltrådt 1. februar

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger Denne rettevejledning er udarbejdet som hjælp til de censorer, der retter besvarelser til revisoreksamen 2015 og til støtte for nuværende og kommende kandidater, som ønsker en vejledning

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Rubrik. RuOmsorgstandpleje. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet

Rubrik. RuOmsorgstandpleje. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet Rubrik RuOmsorgstandpleje urub Kvalitetsstandard Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Omsorgstandpleje 1. Overordnede rammer 1. Formål Formålet med omsorgstandpleje er - gennem opsøgende, regelmæssige undersøgelser,

Læs mere

Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem

Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem J.nr. 4-17-151/3 P nr. 1003253007 Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem Adresse: Helsingborggade 16, 2100 København Ø Kommune: København Leder: Margit Lundager Dato for tilsynet: 9. juli 2008 Telefon:

Læs mere

Vejledning om ergoterapeuters ordnede optegnelser (journalføring)

Vejledning om ergoterapeuters ordnede optegnelser (journalføring) 16. marts 2006 Vejledning om ergoterapeuters ordnede optegnelser (journalføring) 1 Indledning I medfør af lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991 om Terapiassistenter (fysioterapeuter og ergoterapeuter)

Læs mere

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Tilsynsrapport 2011. Bofællesskabet Vinkeldamsvej. Adresse: Vinkeldamsvej, 10, 3000 Helsingør. Kommune: Helsingør. Leder: Forstander Louise Manstrup

Tilsynsrapport 2011. Bofællesskabet Vinkeldamsvej. Adresse: Vinkeldamsvej, 10, 3000 Helsingør. Kommune: Helsingør. Leder: Forstander Louise Manstrup Tilsynsrapport 2011 Bofællesskabet Vinkeldamsvej 28. november 2011 J.nr. 4-27-153/6/DOT Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 Dir. tlf. E-post

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringssvar bedes sendt til helle.hoestrup@regionh.dk senest d. 20. april 2011. Udfyldt af: Lotte Fonnesbæk og Elisabeth

Læs mere

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand Almene spørgsmål 1.1 Hvad er dit køn? ( ) Kvinde ( ) Mand 1.2 Hvad er din alder? ( ) Under 20 år ( ) 20-29 år ( ) 30-39 år ( ) 40-49 år ( ) 50-59 år ( ) 60-69 år ( ) Ældre end 69 år 1.3 Hvilken region

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? 02.10.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Autorisationsloven vedrørende forbeholdt virksomhedsområde,

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Ørbygård

Tilsynsrapport 2009 Ørbygård J. nr.:4-17-214/4 P nr.: 1003271490 Tilsynsrapport 2009 Ørbygård Adresse: Medelbyvej 6, 2610 Rødovre Kommune: Rødovre Leder: Hanne Henriquis Dato for tilsynet: 28.januar 2009 Telefon: 36 37 08 80 E-post:

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Medicin er vigtig også på botilbud

Medicin er vigtig også på botilbud Medicin er vigtig også på botilbud Erfaringer fra hverdagsobservationer Charlotte Meinicke Farmaceut Konsulent i Type2dialog Hvorfor har jeg en mening om emnet? 16 års erfaring med kompetenceudvikling

Læs mere

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring.

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotholmsgade 10-12 1216 København K DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København N Tel +45 35 37 58 33 www.etiskraad.dk J.nr.: 1101822 Dok.: 445416/UH 24. februar

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i J. nr. 4-17-257/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Ishøj Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74 20 E-mail

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

J. nr.: 3-17-137/5 P nr.: 1003075569

J. nr.: 3-17-137/5 P nr.: 1003075569 J. nr.: 3-17-137/5 P nr.: 1003075569 Adresse: Kommune: Leder: Hannerupgårdsvej 35, 5230 Odense M Odense Kommune Forstander Ann-Lene Aagaard Dato for tilsynet: 11. juni 2010 Telefon: 6613 2500 E-post: aaa@gurli-vibeke.dk

Læs mere

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007 IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer for det kommunale område FOA Fag og Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar

Læs mere

Kvalitetssikring og undervisererfaring

Kvalitetssikring og undervisererfaring Kvalitetssikring og undervisererfaring Anne-Marie S. Christensen, ph.d., adjunkt Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier, SDU Torsdag den 28. maj, 2009 DUNK09 Kvalitetssikring af undervisning?

Læs mere

European Commission Internal Market Directorate General, Unit E-4. Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

European Commission Internal Market Directorate General, Unit E-4. Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367) European Commission Internal Market Directorate General, Unit E-4 Den 20.september 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367) I foråret

Læs mere