VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering"

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå VEJR OG UVEJR Af Peter Bering Dette er en pdf-fil med Vejr og uvejr. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres

2 Peter Bering Vejr og uvejr GLOBUS Faglig redaktion: Troels Gollander

3 Globus Globus består af 6 grundbøger: Vulkaner og jordskælv Verden er skæv Skabt af is, vind og vand Geo-aktivitet Globus-bøgerne indeholder en række opgaver og forslag til aktiviteter. De kaldes Geoaktivitetet. Til langt de fleste Geo-aktiviteter er der hjælp at hente på aktivitetsarkene i lærervejledningen. Vejr og uvejr Du store verden Der skal arbejdes Til hver grundbog udgives en lærervejledning med baggrundsstof og ideer til, hvordan man kan arbejde med temaet. Lærervejledningen indeholder desuden en række aktivitetsark til fri kopiering, en litteraturliste samt nyttige adresser. Globus har sin egen hjemmeside på: Her kan man finde relevante links og nyt om serien og de 6 temaer.

4 Indhold Orkan over Danmark Historien om den værste orkan i Danmark gennem de sidste hundrede år. Hvad skete der i de dage i starten af december 1999? 6 Atmosfæren luften omkring dig Jorden er omgivet af et tyndt lag luft, som vi kalder atmosfæren. Nogle steder er luften kold. Andre steder varm. Men hvorfor er temperaturerne så forskellige? Vinden Vinden driver store møller og fører sejlskibe fra sted til sted. Når vindstyrken stiger, kan det skabe stormfloder, og så er der fare på færde Vandet i luften I luften er der meget vand. Det svæver rundt som usynlig vanddamp eller som skyer. Men hvornår begynder det at regne? 26 Klima Det gennemsnitlige vejr i et bestemt område kaldes klimaet. Det har stor betydning for planter, dyr og mennesker. 33 Klimaet ændrer sig Jordens klima har ændret sig flere gange op gennem tiden. Meget tyder på, at vi selv er med til at skabe et varmere vejr. Hvordan går det til? Stikord Her er der også henvisninger til, hvor i bogen svære ord og begreber er forklaret og vist på figurer

5 Jorden er smuk. Den er dækket af store blå have, gule ørkner og grønne marker og skove. Flere steder er der hvide områder med is og sne. Over det hele svæver de hvide skyer. Et enkelt sted danner skyerne en tæt spiral. Her er en tropisk orkan under opbygning. Men hvorfor er skyerne så ulige fordelt, og hvorfor er der ørken i det nordlige Afrika? Synet af vores egen planet rejser mange spørgsmål, og en del af svarene handler om vejr og klima.

6

7 Orkan over Danmark Torsdag den 2. december Det blæser ude i Atlanten. En orkan er under opbygning, og de stærke vinde bevæger sig mod øst. I Danmark er vejret stadig ret fredeligt. Men inden 24 timer vil århundredets kraftigste orkan ramme landet. Otte mennesker bliver dræbt. Der sker skader for over 10 milliarder kroner. Træer bliver knækket som tændstikker, tage flyver af, husmure væltes, og havet truer med at oversvømme store områder. Stormen tager til Allerede om torsdagen viser flere vejrudsigter, at blæsten over Atlanten kan udvikle sig til stærk storm over Nordsøen. Fredag morgen kan uvejret virkelig måles og mærkes i havet ud for Jylland. Lufttrykket falder og det falder hurtigt og meget. Blæsten bliver til storm og orkan. Vinden hyler af sted med en fart på op til 180 km/t. Bølgerne når en højde på 16 meter, og for første gang nogen sinde rækker havet op til bunden af olieboreplatformene i Nordsøen. Om formiddagen er vejret stadig roligt i Danmark, men i løbet af eftermiddagen rammer orkanen landet. Havet og digerne Henriette og Henry Stage er gift og bor på Mandø i Vadehavet. Øen er omgivet af et højt dige, der skal beskytte mod havet. Over middag blæser det op. Henriette og Henry kører sammen med deres lille dreng ud til diget. De vil se, hvor galt det står til. Vinden er kraftig. Henriette tager et godt greb i drengens hånd og går op på diget. Da de to kommer op på kanten, er vinden så stærk, at de bliver Vandet pisker ind over Rejsby Dige. 6

8 væltet omkuld og glider hen over græsset. De er på vej ud i havet. Henriette når lige at gribe fat om en stolpe, mens hun stadig holder fast i drengen. Henry får fat i dem begge to og trækker dem ned i læ bag diget. De to voksne når at se havet, og synet er frygtindgydende. Bølgerne slikker op mod kanten af diget. Vandet er steget mindst fire meter. Henry tænker i et glimt på dengang i 1981, da havet brød gennem diget og oversvømmede det meste af Mandø. Fuld styrke Orkanen bliver stadig stærkere. Hjemme følger Henriette og Henry med på tv. De ser satellitfotos af et kraftigt spiralsnoet skysystem, hvor vindene cirkler mod centrum. Inde i spiralen er orkanens øje. Satellitbillede af orkanen den 3. december Klokken er 17.15, og orkanens øje ligger over det nordlige Jylland. Her i lavtrykkets midte er det næsten vindstille. Men omkring øjet har vinden høje hastigheder. Lavtrykket bevæger sig østover og ind mod Danmark med en fart på mere end 50 km/t. Omkring kl. 16 rammer orkanenden jyske vestkyst med fuld styrke. En vindmåler viser næsten 190 km/t. Så går den i stykker. Kaos på Vestkysten Inden det går helt galt, henter Henry sin gamle mor. På vej over gårdspladsen bliver hun pludselig væk. Hun er blæst baglæns ud af træskoene. Henry finder 7

9 hende i nogle buske og får hende slæbt ind i huset. Indenfor ryster væggene. Ude kan de høre, hvad der sker i byen. Husvægge braser sammen, og løse tagplader rammer jord og bygninger. Og så går strømmen på hele øen. Det eneste lys, de kan se, er lyset på de store traktorer, der kører rundt. Fra traktorerne bliver der holdt øje med, om havet bryder gennem diget. Orkanen bevæger sig ind over land og efterlader Vestkysten i kaos. Esbjerg havn er oversvømmet. Store og små skibe har revet sig løs og banker mod kajen. Der går hul i diget på Rømø. 600 får drukner. Knækkede træer var årsag til flere trafikulykker. December Mange huse blev ødelagt af orkanen. Mandø, december Strømmen går Steen Sundberg og hans makker arbejder for elselskabet SEAS på Sjælland. Deres arbejde består bl.a. i at kontrollere højspændingsmaster og store ledninger. Det meste af fredagen har de været i gang med at fælde træer omkring nogle master. Men ved totiden om eftermiddagen stopper de. De kan ikke arbejde i den tiltagende blæst og må køre hjem. Hen på eftermiddagen bliver Steen ringet op af SEAS. Hele Korsør by er uden strøm. Den firehjulstrukne reparationsvogn vil komme og hente ham. Vognen med Steens makker er kun 15 km væk. Alligevel når den først frem to timer senere. Vejene er blokeret af væltede træer, og vognen har kørt en pæn del af turen over marker. Da de to SEAS-folk kører videre mod Korsør, kan de se ledninger og master hoppe og danse, mens vinden rusker. Ude over landskabet er der hele tiden lysglimt fra store gnister. Gnisterne opstår, når elledninger slår sammen eller falder ned. Snart er de fleste byer mørke. Strømmen er gået i store dele af området. I denne nat bliver flere dræbt. Nogle, fordi de kører ind i knækkede træer. Andre, fordi de bliver ramt af tagplader eller træer, der falder til jorden. Skoven vælter Jens Risom er skovfoged på Gisselfeld Gods på Sjælland. Han bor ude midt i skoven, og fra sit hus kan han høre, at de store bøgetræer vælter under vindens pres. I et par minutter lyder det, som om hundreder af kæmpetændstikker knækker. Et stort område med graner er knækket sammen. Ja, det meste af skoven er måske ødelagt af de voldsomme vindstød. Det er umuligt at få overblik. Det er mørkt, og Jens kan ikke gå ud. Nu gælder det arbejdet. Samme aften ringer Jens rundt til firmaer, der kan rydde veje og save stammer. Træopkøbere bliver kontaktet. Skovens egne folk behøver han ikke at ringe til. De kan både høre og se, at der er arbejde nok i morgen. Lidt over midnat er det overstået i det meste af landet. Men på Bornholm raser vindene lidt endnu. 8

10 Allerede dagen efter orkanen var de første skovrydningsmaskiner i gang. Menneskeliv og milliarder De følgende dage kan ulykker og skader gøres op. Otte mennesker er dræbt. Tagene er blæst af talrige huse, og flere huse er væltet. Strømmen er gået i store områder, og adskillige steder tager det dage at få strøm igen. Folk må undvære lys, vand og varme. På mange gårde bliver køerne ikke malket, og svin og høns bliver ikke fodret. De store diger ud mod Vesterhavet holdt også på Mandø. Kun et dige på Rømø gik i stykker. Da havet stod højest, var det fem meter over dagligt vande. Havde det samtidig været højvande, var havet nok brudt gennem flere steder. Skaderne er værst, hvor orkanen var kraftigst. Det kan ses i et bælte tværs over Sønderjylland, Fyn og Sydsjælland. På Gisselfeld blev 2/3 af skoven helt eller delvist ødelagt. I Sønderjylland væltede hele skove. Landet over er der væltet 3,6 millioner m 3 (kubikmeter) træ. Det svarer til den mængde, der normalt fældes i danske skove på to år. Det tog elselskaberne fire måneder at få alle elektriske installationer til at virke, og Steen Sundberg og hans kolleger arbejdede stort set i døgndrift i hele perioden. Forsikringsselskaberne fik travlt med at udbetale erstatninger. Mere end 10 milliarder kroner blev det til. Bygningsfolk havde rigeligt arbejde de næste par år. Geo-aktivitet Hvordan var vejrudsigten, inden Danmark blev ramt af orkanen i december 1999? Det kan du finde ud af ved at bruge aktivitetsark 1. Orkan over Danmark. Brug aktivitetsark 1. Mens du arbejder med denne bog, kan du med fordel foretage nogle målinger af vejret. Måleudstyr. Brug aktivitetsark 2. Mål vejret. Brug aktivitetsark 3. 9

11 Atmosfæren luften omkring dig Normalt tænker vi ikke på luften omkring os. Men under storm og orkan kan vi virkelig mærke, at noget usynligt skubber til os. Luft er altså ikke det rene ingenting. Det, der støder ind i os, er milliarder af små molekyler. Luft består først og fremmest af kvælstof- og iltmolekyler. Hele 78% af luften er kvælstof, og 21% er ilt. Den sidste procent udgøres af andre luftarter som kuldioxid, argon og vanddamp. Hele Jorden er omgivet af et lag af luft. Dette lag kaldes atmosfæren. Jorden og stjernehimlen. Jordens atmosfære er vist med en orange farve. Computermanipuleret foto. Solnedgang set fra rumfærgen Endeavour. Atmosfæren deler sollyset i røde, orange, gule, hvide og blå lag. En mægtig tordensky dækker lidt af udsigten. Tryk Luftens molekyler bliver trukket ned mod Jorden af tyngdekraften. Derfor er der mest luft tæt ved Jorden. Vægten af al luften over Jordens overflade skaber et tryk. Her ved Jordens overflade er trykket ca. 1 atmosfære. Bevæger vi os ud i atmosfæren, falder trykket. For hver fem kilometer, vi stiger til vejrs, halveres trykket, og luften bliver hurtigt tyndere og tyndere. Det betyder, at det er svært at trække vejret på toppen af høje bjerge. Der er simpelthen for lidt af den livsvigtige ilt. I 200 kilometers højde er der stort set ikke noget luft tilbage. Her kan man sige, at atmosfæren stopper. 10

12 Højtryk og lavtryk Trykket ved Jordens overflade er ca. 1 atmosfære. Der findes en række andre betegnelser for tryk. Når vi får vejrudsigter, angives trykket som regel i hektopascal (hpa). 1 atmosfære = 1013 hektopascal. Tryk under 1013 hektopascal kaldes lavtryk. Tryk over 1013 hektopascal er højtryk. Nordlys Ved eksplosioner på Solens overflade sendes strømme af elektriske partikler ud i rummet. Når disse partikler rammer Jordens atmosfære, kan der dannes lys. Det kaldes nordlys. De små partikler fra Solen bliver tiltrukket af Jordens magnetiske nordpol og sydpol. Derfor er det især helt mod nord og helt mod syd, vi kan opleve dette fænomen. Mod nord kaldes det nordlys. Mod syd sydlys. Under ét kaldes det polarlys. Atmosfærens lag Atmosfæren fylder ikke meget i forhold til Jorden. Sammenligner man Jorden med et æble, svarer atmosfæren til æblets skræl. Alligevel inddeler man atmosfæren i en række lag. Disse lag kaldes også sfærer. Troposfæren er det nederste lag i atmosfæren. Den rækker op i ca. 12 kilometers højde. I dette lag er 80% af atmosfærens luft samlet. Det meste, der har med vind og vejr at gøre, foregår her. Når vi rejser med passagerfly, kommer vi hurtigt op over skyerne. Vi befinder os yderst i troposfæren i ca. 10 kilometers højde. Over troposfæren ligger stratosfæren. Den når op i omkring 50 kilometers højde. Her findes et lag af luftarten ozon. Ozonlaget har en yderst vigtig funktion. Det opfanger nemlig langt det meste af det ultraviolette lys fra Solen. Kun en meget lille del af dette lys, når ned til Jordens overflade. Store mængder ultraviolet lys kan dræbe planter, dyr og mennesker. Så ozonlaget redder faktisk vores liv. I de ydre luftlag dannes nordlys. Det er grønne, røde og blå gardiner, der bølger hen over himlen. Nordlys kan vi en sjælden gang opleve i Danmark. Men nærmere de to poler er det et almindeligt syn. Den ydre atmosfære virker også som et skjold mod sten og støv fra verdensrummet. Disse smådele brænder op i de ydre luftlag. Det kan vi af og til se som stjerneskud. Større sten kan falde hele vejen gennem atmosfære og slå ned som meteoritter. Geo-aktivitet Lufttryk. Brug aktivitetsark 4. Forsøg med tryk. Brug aktivitetsark 5. 11

13 Lys og varme Solens lys skaber varme. Men varmen opstår på en anden måde, end de fleste tror. Luften bliver nemlig ikke særlig varm af Solens stråler. Først når lyset rammer Jordens overflade, sker der for alvor noget. Jord, planter og vand bliver opvarmet, og varmen herfra får luftens temperatur til at stige. Jorden virker faktisk som en stor radiator, der giver varme til luften. Ved ækvator falder Solens stråler næsten lodret ind på Jorden. Lyset opvarmer overfladen, og luften bliver varm. Ved polerne kommer lyset mere skråt ind. Det skrå lys kan slet ikke på samme måde opvarme planter, jord og vand. Derfor bliver luften køligere. Ved ækvator er det varmt. Jo længere vi bevæger os mod nord og syd, jo koldere bliver det. Nogle dage kan der være 40 grader varmt ved ækvator, mens fx Sydpolen har kuldegrader på -40. Det er en forskel på 80 grader. Også højden betyder noget for temperaturen. Når et fly starter og bevæger sig op i flyvehøjde, bliver det koldere og koldere. I gennemsnit falder temperaturen 7 grader for hver kilometer, vi kommer op. Så det er ikke så sært, at der ligger sne på de høje bjergtoppe selv i Afrika. Nordlys over Alaska. Nederst til højre skimtes en komet. I Solen sker der hele tiden voldsomme reaktioner. De kan sammenlignes med, at millioner af brintbomber eksploderer på én gang. Solen Uden Solen ville der ikke være vind, skyer og regn. Alle historier om vejret starter derfor 150 millioner km ude i rummet ved den stjerne, vi kalder Solen. Solen blev dannet for ca. 5 milliarder år siden. Den består ikke af fast stof, men af en tæt gas. I den store gaskugle foregår processer, der svarer til, at utallige brintbomber hele tiden eksploderer. På den måde bliver Solens indre 15 millioner grader varm. Under de voldsomme processer udsendes der lys til verdensrummet. Lyset bevæger sig af sted med en fart på km i sekundet. Trods den store afstand tager det derfor kun sollyset otte minutter at nå frem til os på Jorden. 12

14 Solstråler rammer Jorden. Ved ækvator kommer de meget lige ind. Mod nord rammer lysstrålerne mere skråt. En same i det nordlige Sverige indfanger rener. Dag og nat Buskmænd i Kalahari-ørknen i det sydlige Afrika. I Danmark kan vi opleve ret store udsving i temperaturen. Nogle somre går vi svedende rundt i over 30 graders varme, mens vi om vinteren oplever kulde og temperaturer på under -10 grader. Selv inden for det samme døgn kan luftens temperatur svinge meget. Vi kan godt have 25 grader om dagen og under 10 grader om natten. Det er en forskel på mere end 15 grader. Udsving i døgnets temperaturer skyldes først og fremmest Jordens rotation omkring sin egen akse. Om dagen er vi på Jordens solside. Her varmes jord og luft op af Solens stråler. Når det er nat, er vi drejet om på Jordens skyggeside, og her sker ingen opvarmning. Tværtimod. Derfor er det næsten altid varmere om dagen end om natten. Sammenlignet med Solen er Jorden lille. 13

15 Året rundt Jorden cirkler rundt om Solen på et år. På hele rundturen hælder Jordens akse, og den hælder hele tiden den samme vej. Om sommeren vender Nordpolen lidt ind mod Solen. Om vinteren er Jorden cirklet om på den anden side af Solen. Jorden har bevaret sin hældning, og derfor vender Nordpolen nu lidt væk fra Solen. Jordens hældning i forhold til Solen skaber årstiderne. Forestil dig, at det er sommer. Nordpolen vender så lidt ind mod Solen, og Jorden drejer som altid en gang rundt om sin akse i løbet af et døgn. De nordlige egne vil være i sollys det meste af døgnet og i skygge i kort tid. Der giver altså lange dage og korte nætter. Længst mod nord vil der tilmed være sollys hele tiden Det kaldes midnatssol. Samtidig vil Solens stråler komme ret lige ind på de nordlige egne. Samlet vil de lange dage og det mere lodrette lys give varme. Om vinteren har vi de modsatte forhold. Nordpolen hælder nu væk fra Solen. Dagene bliver korte. Lyset falder meget skråt ind. Længst mod nord bliver det slet ikke lyst. Alt i alt betyder det, at årstiden bliver kold. Et bøgetræ gennem fire årstider. På den sydlige del af kloden har de omvendte årstider. Når vi har sommer, har de vinter, og når vi har vinter, har de sommer. Derfor kan man fx i Australien fejre jul i over 30 graders varme. Solhverv og jævndøgn Den 21. juni er den dag, hvor vi har Solen længst på himlen. Sådan er det overalt nord for ækvator. Dagen kaldes sommersolhverv. Den korteste dag optræder et halvt år efter, den 21. december. På den dag er det vintersolhverv. Den 21. marts og den 23. september er dag og nat lige lange. Dagene kaldes forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn. 14

16 Geo-aktivitet Hvorfor har vi dag og nat sommer og vinter? Brug aktivitetsark 6. Temperaturkurver. Brug aktivitetsark 7. Forskellig opvarmning. Brug aktivitetsark 8. Varme på nettet. Brug aktivitetsark 9. Lav et termometer. Brug aktivitetsark 10. På temperaturjagt. Brug aktivitetsark 11. Varmekort over Danmark I Danmark er februar den koldeste måned, mens juli er den varmeste. Temperaturerne på kortene er beregnet som gennemsnit. Der er tegnet linjer gennem punkter med samme temperatur. Februar varmelinjer Hvorfor er der mon ikke ens temperaturer i de forskellige dele af Danmark? Hvad er de gennemsnitlige temperaturer i februar og juli, dér hvor du bor? Juli varmelinjer 15

17 Vinden I Danmark blæser det temmelig meget, og det har vi forstået at udnytte. I gamle dage drev blæsten skibene frem. Mange lystsejlere sætter også i dag pris på en god vind. Rundt om i landet står en del gamle vindmøller, og enkelte af dem virker endnu. På disse møller blev korn malet til mel. Vore dages vindmøller producerer strøm, og produktionen dækker omkring 20% af landets strømforbrug. I år 2030 er det planen, at vindkraft skal kunne dække over 40% af elforbruget. Vinden er som regel nyttig, men den kan også udgøre en fare. Vindmøller ved Kyndby på Sjælland. Et øjenvidne Den 12. oktober 1634 rejste der sig om natten en forfærdelig storm og syndflod. Vandet kom hurtigt. Klokken 12 gik vandet ind i Ribe Domkirke, og det væltede nogle store sten på gravene i kirken. Vandet skyllede mange huse væk, og det gjorde stor skade. Klokken 4 om natten faldt vandet, og det skyllede folk, kvæg, huse og korn bort og druknede mange tusinde mennesker. Gud forbarme sig over os. Mads Pedersen, Ribe 1634 (bearbejdet). I december 1998 blev Vestkysten igen ramt af en storm med vindstød af orkanstyrke. Havnen i Esbjerg blev oversvømmet. Her er kajen, hvor Fanø-færgen normalt lægger til. 16

18 Den store Menneskedrukning Storme har op gennem tiden skabt mange ulykker. I Danmark er det først og fremmest sket i forbindelse med stormflod ved lave kyster. Stormflod opstår, som navnet siger, når det stormer samtidig med, at det er højvande (flod). Stormen kan presse så meget vand ind mod kysten, at vandet stiger flere meter. Højvandet får havet til at stige ekstra. Det kan skabe farlige situationer. I oktober 1634 stormede det så stærkt fra vest, at vand fra Nordsøen blev presset ind i Vadehavet ved Jyllands vestkyst. Havet steg, og samtidig kom højvandet. Vandet nåede en højde på 6 meter over dagligt vande. Alle diger blev gennembrudt, byer blev oversvømmet, og man skønner, at mennesker omkom. Stormfloden blev kaldt Den store Menneskedrukning. Andre stormfloder Storm og højvande har i forening skabt flere katastrofer. Under en stormflod i 1953 blev store områder i Holland oversvømmet. Tusindvis af huse blev ødelagt, og mennesker omkom. Under en storm den 3. januar 1976 steg vandet i Vadehavet til 5 meter over dagligt vande. Flere steder brød vandet gennem digerne. Mange mennesker måtte forlade deres huse, fordi der var risiko for store oversvømmelser. Vandet er brudt gennem digerne på Mandø. En stor del af øen er oversvømmet Ingen mennesker kom noget til, men stormfloden medførte, at flere diger senere blev forstærket. Samtidig byggede man et nyt stort dige i Vadehavet ud for den danske og tyske kyst. Diget kaldes Det fremskudte Dige. I 1981 var der igen stormflod. Havet steg 5 meter. Det fremskudte dige var næsten færdigt, og diget holdt. Men på Mandø brød havet gennem digerne, og det meste af øen blev oversvømmet. Ingen mennesker kom til skade. Avisen 1976 Situationen fra kl. 12 og frem blev særdeles dramatisk. Kl kom der meldinger om, at Rejsby-diget var overskyllet. Kl blev det fra Rømø meddelt, at det nordlige dige var sprængt. Klokken meldte Søværnets Operative Kommando, at man var klar til at hjælpe. Kl kom der fra Ballum melding om, at byen var oversvømmet. Kl kom der fra Højer melding om, at vandet stod 1 meter fra digekroen, og at vandet piskede over diget. Fra Jyske Tidende den 5. oktober

19 Vindretninger. Vindblæste træer og buske på Bornholm. Vindens retning og fart Luft i bevægelse kaldes vind. Kommer vinden fra nord, taler vi om en nordenvind. Navnet angiver altså den retning, luften kommer fra. I Danmark kommer vinden især fra en vestlig retning. Det kan vi blandt andet se på træer, der står på udsatte steder. De er slidt helt skæve og peger mod øst. Normalt måles vindens fart i meter pr. sekund. Denne enhed kan også forkortes til m/s. Er vindstyrken 12 m/s, betyder det ganske enkelt, at luften i vinden flytter sig 12 meter hvert sekund. Det svarer til ca. 43 km/t. I vejrudsigter bruger man af og til andre udtryk for vindens fart. Man taler fx om hård vind, frisk vind, let vind og storm. Beaufort-skalaen Vindstyrke Betegnelse Virkning på land m/s km/t 0 0-0,2 under 1 stille røg stiger lige op 1 0,3-1,5 1-5 svag luftning røgen driver langsomt 2 1,6-3, svag vind blade bevæger sig 3 3,4-5, let vind blade og små kviste bevæger sig 4 5,5-7, jævn vind mindre grene bevæger sig, støv blæses væk 5 8,0-10, frisk vind små træer begynder at svaje 6 10,8-13, hård vind det synger i elledninger 7 13,9-17, stiv kuling større træer svajer 8 17,2-20, hård kuling kviste og grene brækkes af træerne 9 20,8-24, stormende kuling store grene brækker af, skader på huse 10 24,5-28, storm træer kan rives op 11 28,5-32, stærk storm talrige ødelæggende virkninger 12 over 32,6 over 118 orkan voldsomme ødelæggende virkninger 18

20 Geo-aktivitet Hvor kommer vinden fra? Brug aktivitetsark 12. Bedøm vinden. Brug aktivitetsark 13. Vind på nettet. Brug aktivitetsark 14. Solen skaber vind Solen er den kraft, der skaber vindene. Det skyldes, at Solen opvarmer Jorden forskelligt fra område til område, og disse temperaturforskelle sætter luften i bevægelse. Det gælder både det lokale og det globale (altså hele Jordens) vejr. En sommerdag ved havet kan vise, hvad der sker: Morgenen er kølig og næsten vindstille. Solen får i løbet af formiddagen mere magt. Landjorden bliver hurtigt varm. Men havet varmes kun langsomt op. Snart er luften over land meget varmere end luften ude over havet. Når luft bliver varm, udvider den sig og bliver lettere. Det gælder også luften over land. En del af den varme landluft stiger derfor til vejrs. I nogle kilometers højde glider luften ud over havet. Derved kommer der til at mangle lidt luft inde over land. Der er opstået et mindre lavtryk. Den manglende luft suges ind fra havet. Over havet vil der i højden være tilført ekstra luft. Denne luft vil presse luft ned mod havet. Det skaber et større tryk ved havets overflade, et højtryk. Noget af den luft, der ligger lige over havet, vil blive presset ind over land. Man vil opleve, at vinden bevæger sig fra et højtryk over hav til et lavtryk over land. Den form for pålandsvind kaldes en havbrise. Ude over havet vil det være næsten skyfrit. Inde over land kan der opstå skyer og regn. Her bliver varm luft jo løftet til vejrs, og i luft, der stiger, dannes let skyer og regn. Havbrise og landbrise I løbet af aften og nat bliver det ofte varmere over vand end over land. Der dannes derfor et lavtryk over havet. Vindene blæser fra land ud mod havet. Der er opstået en landbrise. 19

21 Geo-aktivitet Hvad sker der med kold luft? Brug aktivitetsark 15. Hvad sker der med varm luft? Brug aktivitetsark 16. Læg i øvrigt mærke til, at vindens retning ved Jordens overflade og i højden er direkte modsat. I højden blæser vinden fra land til hav. Ved jordens overflade er retningen fra hav til land. Dette lille vindsystem giver os nogle regler for, hvordan luft bevæger sig: Nær Jorden vil vinden blæse væk fra et højtryk og ind mod et lavtryk. I højden er det faktisk lige modsat. Hvor der er lavtryk, og luften stiger til vejrs, dannes ofte skyer og regn. I områder med højtryk og luft, der falder, har vi meget tit klart vejr. Lavtryk over ækvator Historien om Solen, der skaber havbrise, kan opleves i stor målestok. Over ækvator sker der en kraftig opvarmning pga. Solens direkte indstråling. Den varme luft udvider sig, og en del af den luft, der når op i højden, strømmer mod nord og syd. Det betyder, at der opstår et bredt bælte med lavtryk langs hele ækvator. De vinde, der blæser ved jordoverfladen, vil blæse ind mod lavtrykket. Altså ind mod ækvator. På grund af Jordens rotation vil blæsten blive afbøjet, så den enten kommer fra nordøst eller sydøst. Vindene kaldes også passatvinde. Langs ækvator vil det ofte regne meget, og det er da også her, at man finder verdens store regnskove. Jordens store vindsystemer. Sådan ser det ud i teorien. I virkeligheden er højtryk og lavtryk ikke helt så jævnt fordelt. Trykkene bevæger sig også noget rundt. 20

22 Tungt læsset æsel i det sydlige Marokko. Der er næsten konstant højtryk i området, hvilket giver et tørt klima. Sæl flænses på isen i det vestlige Grønland. Her blæser ofte kolde vinde fra højtrykket ved Nordpolen. Højtryk omkring 30 grader nord og syd Den højtgående luft fra ækvator bevæger sig mod nord og syd. Omkring 30 grader nordlig bredde og 30 grader sydlig bredde bliver luften koldere og tungere. Luften synker ned, mens den samtidig presser luft ned mod jorden. På den måde opstår der områder med højtryk. Vindene nær jorden blæser væk fra disse bælter med højtryk. Der falder næsten ikke regn i højtryksområder. I egnene omkring 30 grader nord og syd finder vi da også verdens store ørkner fx Sahara-ørknen i Afrika. Højtryk ved Polerne I områderne ved Nordpolen og Sydpolen er det koldt. Luften trækker sig derfor sammen, og ny luft strømmer ind og lægger sig over den kolde luft. Trykket bliver højt. Nær Jordens overflade strømmer luften væk fra højtrykkene. Væk fra de kolde egne ved polerne. Lavtryk over Nordeuropa Kolde vinde fra området omkring Nordpolen blæser mod syd, og varm vind fra syd blæser mod nord. I Nordeuropa tørner de to luftmasser sammen. En mængde luft bliver tvunget til vejrs, og det skaber lavtryk. Danmark ligger netop, hvor den kolde luft slås med den varme. Her opstår ofte en række lavtryk, der bevæger sig mod øst. Lavtrykkene følger baner, der styres af en meget stærk vind i ca. 10 kilometers højde. Vinden blæser fra vest mod øst med en fart på over 300 km/t. Denne kraftige vind kaldes jet-strømmen og ikke uden grund. Mange jetfly søger faktisk ind i denne luftstrøm, når de flyver fra vest mod øst. På den måde sparer de både brændstof og flyvetid. Det er faktisk hurtigere at flyve fra USA til Europa end den modsatte vej. På den sydlige halvkugle findes en tilsvarende jetstrøm med tilhørende lavtryk. 21

23 Lavtryk over Europa bevæger sig næsten altid fra vest mod øst. ind over landet, bliver det som regel nogle grader varmere. På vejrkort er varmfronten ofte vist med en rød streg med bløde runde buer. Grænsen til den kolde luft kaldes koldfronten. Når en koldfront passerer, bliver det køligere. Koldfronten er markeret med en blå streg med skarpe spidser. Ved de to fronter vil det ofte regne. På toppen af de to fronter har vi et lavtryk. På grund af Jordens rotation vil vindene ikke blæse lige ind mod lavtrykket. De cirkler snarere rundt om det lave tryk mod urets retning. På satellitfotos kan vi ofte se et spiralsnoet forløb af skyer, som afspejler luftens bevægelser. Jo lavere tryk jo stærkere er vinden. Der er simpelthen et kraftigere sug i lavtrykket. Under orkanen den 3. december 1999 målte man et af de laveste tryk i Danmark nogen sinde. På Anholt faldt trykket til 952 hektopascal. Det gav orkan. Fronter over Danmark Grænsen mellem kold og varm luft er ikke en ret linje. Den består af en række usynlige bølger. Disse bølger ser vi ofte tegnet ind på vejrkort. Grænsen til den varme luft, der bevæger sig mod øst, kaldes en varmfront. Når en sådan front kommer Satellitfoto af Europa og Nordafrika. En koldfront med regnskyer strækker sig fra det sydlige England op i Nordsøen. Skyer og vinde cirkler ind mod selve lavtrykket øverst til venstre. 22

24 Højtryk over Danmark Med mellemrum dannes der højtryk i nærheden af eller lige over Danmark. Det giver roligt og klart vejr. Om sommeren får vi varme dage, fordi Solen rigtig kan komme til at opvarme jord, vand og luft. Men om vinteren medfører højtryk kulde og frost. Vejret er så klart, at den sidste rest af varme stråler ud fra Jorden. Højtrykkene kan i længere perioder forhindre lavtryk i at vandre ind over landet. Tornadoer Vindene blæser altid væk fra et højtryk. En tornado nærmer sig. Vindens hastighed kan nå over 400 km/t. Computermanipuleret foto. Det regner med fisk og tudser. Så kommer der grene, træer, brædder, glas og køleskabe ned fra den sorte himmel. Mens lynene glimter, slår de hylende vinde en stribe af huse til pindebrænde. Alt bliver suget til vejrs i en hvirvlende, sort skysøjle, og det hele falder først til jorden et par kilometer væk. Ved siden af de smadrede huse står andre huse fuldstændig uskadte. 23

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå GLOBUS B Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen Dette er en pdf-fil med Globus B Filen er stillet til rådighed for elever

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

PULS NATUR/TEKNIK 2.KLASSE GYLDENDAL. Erik Christensen Malene Grandjean Katrine Harbo Jacobsen Tina Læbel

PULS NATUR/TEKNIK 2.KLASSE GYLDENDAL. Erik Christensen Malene Grandjean Katrine Harbo Jacobsen Tina Læbel PULS NATUR/TEKNIK 2.KLASSE Erik Christensen Malene Grandjean Katrine Harbo Jacobsen Tina Læbel GYLDENDAL PULS natur/teknik 2. klasse grundbog 1. udgave 1. oplag 2011 2011 Gyldendalske Boghandel, Nordisk

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans

Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans Frygtindgydende hvirvler i atmosfæren - orkaner, stærke storme og tornadoer - er heldigvis forholdsvis sjældne. Det skal blæse op mod 120 kilometer i timen, før man

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Sne, regn, blæsevejr, overskyet, hedebølge eller tordenvejr?

Sne, regn, blæsevejr, overskyet, hedebølge eller tordenvejr? Vind og vejr Naturen og naturfænomener Natur-noter (skriv egne kommentarer her) Sne, regn, blæsevejr, overskyet, hedebølge eller tordenvejr? Vejret er et naturfænomen med mange læringsmuligheder og også

Læs mere

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Det lille energikørekort Det lille energikørekort er et mindre undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med nogle

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

bobler af naturvidenskab

bobler af naturvidenskab bobler af naturvidenskab 1 bobler af naturvidenskab Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Bobler af naturvidenskab, der er en formidlingsaktivitet om sæbebobler. Den er målrettet

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Generel info vedrørende stormskader

Generel info vedrørende stormskader Generel info vedrørende stormskader Hvad er definitionen på en storm ifølge DMI Stormende kuling Vindhastigheder på mellem 75-88 km/t og 20,8-24,4 m/s. Store grene brækkes af, og tagsten falder ned. Høje

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Rejsenotater fra PROVENCE - 1995. Af Jens Rostgaard Gjerløv.

Rejsenotater fra PROVENCE - 1995. Af Jens Rostgaard Gjerløv. Rejsenotater fra PROVENCE - 1995. Af Jens Rostgaard Gjerløv. Rejsenotaterne er - i modsætning til rejsebrevene - skrevet i mere eller mindre "telegramstil" og skal kun læses og opfattes som notater. De

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst.

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Under optimale vejrforhold gik vi efter Fjällbacka skærgården, Väderöarna uden for, og Kosterøerne i nord ud for Strømstad. Start og slut: Heestrand,

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Sætninger. Navn. Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord

Opgaveskyen.dk. Sætninger. Navn. Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord Sætninger Navn Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord 1 Sætning En sætning er en samling af ord. For alle sætninger gælder: 1) De starter med STORT bogstav. 2) De slutter med punktum,

Læs mere

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Rester Min gamle klassekammerat Thomas ringer og fortæller mig, at hans kone er død. Det er sket pludseligt og uden sygdom; han vågnede en morgen for ni uger

Læs mere

Nyt fra Redaktionen. Velkommen til det 10 nummer af Heldagsnyt i år 2010.

Nyt fra Redaktionen. Velkommen til det 10 nummer af Heldagsnyt i år 2010. November 2010 Nyt fra Redaktionen Velkommen til det 10 nummer af Heldagsnyt i år 2010. HeldagsNyt er et blad med mange funktioner og en god mulighed for at finde ud af hvad der rør sig i heldagsskolen.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Fattige og rige lande På globalt plan er der i dag mere kontakt

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade.

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade. Jeg har altid bøjet en del i akryl, og altid brugt en varmluftblæser til formålet. Det var hvad jeg havde til rådighed og fungerede fint når man først har fået lidt erfaring med det. Man kan så købe en

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

l y s e t p å k l o d e n

l y s e t p å k l o d e n l y s e t p å k l o d e n arkitekt, ph.d. studerende Nanet Mathiasen Kunstakademiets Arkitektskole LYS temadag 23 september 2009 Arkitektskolen Aarhus Klima karakteristik Globale dynamiske vejrsystemer

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere