VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering"

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå VEJR OG UVEJR Af Peter Bering Dette er en pdf-fil med Vejr og uvejr. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres

2 Peter Bering Vejr og uvejr GLOBUS Faglig redaktion: Troels Gollander

3 Globus Globus består af 6 grundbøger: Vulkaner og jordskælv Verden er skæv Skabt af is, vind og vand Geo-aktivitet Globus-bøgerne indeholder en række opgaver og forslag til aktiviteter. De kaldes Geoaktivitetet. Til langt de fleste Geo-aktiviteter er der hjælp at hente på aktivitetsarkene i lærervejledningen. Vejr og uvejr Du store verden Der skal arbejdes Til hver grundbog udgives en lærervejledning med baggrundsstof og ideer til, hvordan man kan arbejde med temaet. Lærervejledningen indeholder desuden en række aktivitetsark til fri kopiering, en litteraturliste samt nyttige adresser. Globus har sin egen hjemmeside på: Her kan man finde relevante links og nyt om serien og de 6 temaer.

4 Indhold Orkan over Danmark Historien om den værste orkan i Danmark gennem de sidste hundrede år. Hvad skete der i de dage i starten af december 1999? 6 Atmosfæren luften omkring dig Jorden er omgivet af et tyndt lag luft, som vi kalder atmosfæren. Nogle steder er luften kold. Andre steder varm. Men hvorfor er temperaturerne så forskellige? Vinden Vinden driver store møller og fører sejlskibe fra sted til sted. Når vindstyrken stiger, kan det skabe stormfloder, og så er der fare på færde Vandet i luften I luften er der meget vand. Det svæver rundt som usynlig vanddamp eller som skyer. Men hvornår begynder det at regne? 26 Klima Det gennemsnitlige vejr i et bestemt område kaldes klimaet. Det har stor betydning for planter, dyr og mennesker. 33 Klimaet ændrer sig Jordens klima har ændret sig flere gange op gennem tiden. Meget tyder på, at vi selv er med til at skabe et varmere vejr. Hvordan går det til? Stikord Her er der også henvisninger til, hvor i bogen svære ord og begreber er forklaret og vist på figurer

5 Jorden er smuk. Den er dækket af store blå have, gule ørkner og grønne marker og skove. Flere steder er der hvide områder med is og sne. Over det hele svæver de hvide skyer. Et enkelt sted danner skyerne en tæt spiral. Her er en tropisk orkan under opbygning. Men hvorfor er skyerne så ulige fordelt, og hvorfor er der ørken i det nordlige Afrika? Synet af vores egen planet rejser mange spørgsmål, og en del af svarene handler om vejr og klima.

6

7 Orkan over Danmark Torsdag den 2. december Det blæser ude i Atlanten. En orkan er under opbygning, og de stærke vinde bevæger sig mod øst. I Danmark er vejret stadig ret fredeligt. Men inden 24 timer vil århundredets kraftigste orkan ramme landet. Otte mennesker bliver dræbt. Der sker skader for over 10 milliarder kroner. Træer bliver knækket som tændstikker, tage flyver af, husmure væltes, og havet truer med at oversvømme store områder. Stormen tager til Allerede om torsdagen viser flere vejrudsigter, at blæsten over Atlanten kan udvikle sig til stærk storm over Nordsøen. Fredag morgen kan uvejret virkelig måles og mærkes i havet ud for Jylland. Lufttrykket falder og det falder hurtigt og meget. Blæsten bliver til storm og orkan. Vinden hyler af sted med en fart på op til 180 km/t. Bølgerne når en højde på 16 meter, og for første gang nogen sinde rækker havet op til bunden af olieboreplatformene i Nordsøen. Om formiddagen er vejret stadig roligt i Danmark, men i løbet af eftermiddagen rammer orkanen landet. Havet og digerne Henriette og Henry Stage er gift og bor på Mandø i Vadehavet. Øen er omgivet af et højt dige, der skal beskytte mod havet. Over middag blæser det op. Henriette og Henry kører sammen med deres lille dreng ud til diget. De vil se, hvor galt det står til. Vinden er kraftig. Henriette tager et godt greb i drengens hånd og går op på diget. Da de to kommer op på kanten, er vinden så stærk, at de bliver Vandet pisker ind over Rejsby Dige. 6

8 væltet omkuld og glider hen over græsset. De er på vej ud i havet. Henriette når lige at gribe fat om en stolpe, mens hun stadig holder fast i drengen. Henry får fat i dem begge to og trækker dem ned i læ bag diget. De to voksne når at se havet, og synet er frygtindgydende. Bølgerne slikker op mod kanten af diget. Vandet er steget mindst fire meter. Henry tænker i et glimt på dengang i 1981, da havet brød gennem diget og oversvømmede det meste af Mandø. Fuld styrke Orkanen bliver stadig stærkere. Hjemme følger Henriette og Henry med på tv. De ser satellitfotos af et kraftigt spiralsnoet skysystem, hvor vindene cirkler mod centrum. Inde i spiralen er orkanens øje. Satellitbillede af orkanen den 3. december Klokken er 17.15, og orkanens øje ligger over det nordlige Jylland. Her i lavtrykkets midte er det næsten vindstille. Men omkring øjet har vinden høje hastigheder. Lavtrykket bevæger sig østover og ind mod Danmark med en fart på mere end 50 km/t. Omkring kl. 16 rammer orkanenden jyske vestkyst med fuld styrke. En vindmåler viser næsten 190 km/t. Så går den i stykker. Kaos på Vestkysten Inden det går helt galt, henter Henry sin gamle mor. På vej over gårdspladsen bliver hun pludselig væk. Hun er blæst baglæns ud af træskoene. Henry finder 7

9 hende i nogle buske og får hende slæbt ind i huset. Indenfor ryster væggene. Ude kan de høre, hvad der sker i byen. Husvægge braser sammen, og løse tagplader rammer jord og bygninger. Og så går strømmen på hele øen. Det eneste lys, de kan se, er lyset på de store traktorer, der kører rundt. Fra traktorerne bliver der holdt øje med, om havet bryder gennem diget. Orkanen bevæger sig ind over land og efterlader Vestkysten i kaos. Esbjerg havn er oversvømmet. Store og små skibe har revet sig løs og banker mod kajen. Der går hul i diget på Rømø. 600 får drukner. Knækkede træer var årsag til flere trafikulykker. December Mange huse blev ødelagt af orkanen. Mandø, december Strømmen går Steen Sundberg og hans makker arbejder for elselskabet SEAS på Sjælland. Deres arbejde består bl.a. i at kontrollere højspændingsmaster og store ledninger. Det meste af fredagen har de været i gang med at fælde træer omkring nogle master. Men ved totiden om eftermiddagen stopper de. De kan ikke arbejde i den tiltagende blæst og må køre hjem. Hen på eftermiddagen bliver Steen ringet op af SEAS. Hele Korsør by er uden strøm. Den firehjulstrukne reparationsvogn vil komme og hente ham. Vognen med Steens makker er kun 15 km væk. Alligevel når den først frem to timer senere. Vejene er blokeret af væltede træer, og vognen har kørt en pæn del af turen over marker. Da de to SEAS-folk kører videre mod Korsør, kan de se ledninger og master hoppe og danse, mens vinden rusker. Ude over landskabet er der hele tiden lysglimt fra store gnister. Gnisterne opstår, når elledninger slår sammen eller falder ned. Snart er de fleste byer mørke. Strømmen er gået i store dele af området. I denne nat bliver flere dræbt. Nogle, fordi de kører ind i knækkede træer. Andre, fordi de bliver ramt af tagplader eller træer, der falder til jorden. Skoven vælter Jens Risom er skovfoged på Gisselfeld Gods på Sjælland. Han bor ude midt i skoven, og fra sit hus kan han høre, at de store bøgetræer vælter under vindens pres. I et par minutter lyder det, som om hundreder af kæmpetændstikker knækker. Et stort område med graner er knækket sammen. Ja, det meste af skoven er måske ødelagt af de voldsomme vindstød. Det er umuligt at få overblik. Det er mørkt, og Jens kan ikke gå ud. Nu gælder det arbejdet. Samme aften ringer Jens rundt til firmaer, der kan rydde veje og save stammer. Træopkøbere bliver kontaktet. Skovens egne folk behøver han ikke at ringe til. De kan både høre og se, at der er arbejde nok i morgen. Lidt over midnat er det overstået i det meste af landet. Men på Bornholm raser vindene lidt endnu. 8

10 Allerede dagen efter orkanen var de første skovrydningsmaskiner i gang. Menneskeliv og milliarder De følgende dage kan ulykker og skader gøres op. Otte mennesker er dræbt. Tagene er blæst af talrige huse, og flere huse er væltet. Strømmen er gået i store områder, og adskillige steder tager det dage at få strøm igen. Folk må undvære lys, vand og varme. På mange gårde bliver køerne ikke malket, og svin og høns bliver ikke fodret. De store diger ud mod Vesterhavet holdt også på Mandø. Kun et dige på Rømø gik i stykker. Da havet stod højest, var det fem meter over dagligt vande. Havde det samtidig været højvande, var havet nok brudt gennem flere steder. Skaderne er værst, hvor orkanen var kraftigst. Det kan ses i et bælte tværs over Sønderjylland, Fyn og Sydsjælland. På Gisselfeld blev 2/3 af skoven helt eller delvist ødelagt. I Sønderjylland væltede hele skove. Landet over er der væltet 3,6 millioner m 3 (kubikmeter) træ. Det svarer til den mængde, der normalt fældes i danske skove på to år. Det tog elselskaberne fire måneder at få alle elektriske installationer til at virke, og Steen Sundberg og hans kolleger arbejdede stort set i døgndrift i hele perioden. Forsikringsselskaberne fik travlt med at udbetale erstatninger. Mere end 10 milliarder kroner blev det til. Bygningsfolk havde rigeligt arbejde de næste par år. Geo-aktivitet Hvordan var vejrudsigten, inden Danmark blev ramt af orkanen i december 1999? Det kan du finde ud af ved at bruge aktivitetsark 1. Orkan over Danmark. Brug aktivitetsark 1. Mens du arbejder med denne bog, kan du med fordel foretage nogle målinger af vejret. Måleudstyr. Brug aktivitetsark 2. Mål vejret. Brug aktivitetsark 3. 9

11 Atmosfæren luften omkring dig Normalt tænker vi ikke på luften omkring os. Men under storm og orkan kan vi virkelig mærke, at noget usynligt skubber til os. Luft er altså ikke det rene ingenting. Det, der støder ind i os, er milliarder af små molekyler. Luft består først og fremmest af kvælstof- og iltmolekyler. Hele 78% af luften er kvælstof, og 21% er ilt. Den sidste procent udgøres af andre luftarter som kuldioxid, argon og vanddamp. Hele Jorden er omgivet af et lag af luft. Dette lag kaldes atmosfæren. Jorden og stjernehimlen. Jordens atmosfære er vist med en orange farve. Computermanipuleret foto. Solnedgang set fra rumfærgen Endeavour. Atmosfæren deler sollyset i røde, orange, gule, hvide og blå lag. En mægtig tordensky dækker lidt af udsigten. Tryk Luftens molekyler bliver trukket ned mod Jorden af tyngdekraften. Derfor er der mest luft tæt ved Jorden. Vægten af al luften over Jordens overflade skaber et tryk. Her ved Jordens overflade er trykket ca. 1 atmosfære. Bevæger vi os ud i atmosfæren, falder trykket. For hver fem kilometer, vi stiger til vejrs, halveres trykket, og luften bliver hurtigt tyndere og tyndere. Det betyder, at det er svært at trække vejret på toppen af høje bjerge. Der er simpelthen for lidt af den livsvigtige ilt. I 200 kilometers højde er der stort set ikke noget luft tilbage. Her kan man sige, at atmosfæren stopper. 10

12 Højtryk og lavtryk Trykket ved Jordens overflade er ca. 1 atmosfære. Der findes en række andre betegnelser for tryk. Når vi får vejrudsigter, angives trykket som regel i hektopascal (hpa). 1 atmosfære = 1013 hektopascal. Tryk under 1013 hektopascal kaldes lavtryk. Tryk over 1013 hektopascal er højtryk. Nordlys Ved eksplosioner på Solens overflade sendes strømme af elektriske partikler ud i rummet. Når disse partikler rammer Jordens atmosfære, kan der dannes lys. Det kaldes nordlys. De små partikler fra Solen bliver tiltrukket af Jordens magnetiske nordpol og sydpol. Derfor er det især helt mod nord og helt mod syd, vi kan opleve dette fænomen. Mod nord kaldes det nordlys. Mod syd sydlys. Under ét kaldes det polarlys. Atmosfærens lag Atmosfæren fylder ikke meget i forhold til Jorden. Sammenligner man Jorden med et æble, svarer atmosfæren til æblets skræl. Alligevel inddeler man atmosfæren i en række lag. Disse lag kaldes også sfærer. Troposfæren er det nederste lag i atmosfæren. Den rækker op i ca. 12 kilometers højde. I dette lag er 80% af atmosfærens luft samlet. Det meste, der har med vind og vejr at gøre, foregår her. Når vi rejser med passagerfly, kommer vi hurtigt op over skyerne. Vi befinder os yderst i troposfæren i ca. 10 kilometers højde. Over troposfæren ligger stratosfæren. Den når op i omkring 50 kilometers højde. Her findes et lag af luftarten ozon. Ozonlaget har en yderst vigtig funktion. Det opfanger nemlig langt det meste af det ultraviolette lys fra Solen. Kun en meget lille del af dette lys, når ned til Jordens overflade. Store mængder ultraviolet lys kan dræbe planter, dyr og mennesker. Så ozonlaget redder faktisk vores liv. I de ydre luftlag dannes nordlys. Det er grønne, røde og blå gardiner, der bølger hen over himlen. Nordlys kan vi en sjælden gang opleve i Danmark. Men nærmere de to poler er det et almindeligt syn. Den ydre atmosfære virker også som et skjold mod sten og støv fra verdensrummet. Disse smådele brænder op i de ydre luftlag. Det kan vi af og til se som stjerneskud. Større sten kan falde hele vejen gennem atmosfære og slå ned som meteoritter. Geo-aktivitet Lufttryk. Brug aktivitetsark 4. Forsøg med tryk. Brug aktivitetsark 5. 11

13 Lys og varme Solens lys skaber varme. Men varmen opstår på en anden måde, end de fleste tror. Luften bliver nemlig ikke særlig varm af Solens stråler. Først når lyset rammer Jordens overflade, sker der for alvor noget. Jord, planter og vand bliver opvarmet, og varmen herfra får luftens temperatur til at stige. Jorden virker faktisk som en stor radiator, der giver varme til luften. Ved ækvator falder Solens stråler næsten lodret ind på Jorden. Lyset opvarmer overfladen, og luften bliver varm. Ved polerne kommer lyset mere skråt ind. Det skrå lys kan slet ikke på samme måde opvarme planter, jord og vand. Derfor bliver luften køligere. Ved ækvator er det varmt. Jo længere vi bevæger os mod nord og syd, jo koldere bliver det. Nogle dage kan der være 40 grader varmt ved ækvator, mens fx Sydpolen har kuldegrader på -40. Det er en forskel på 80 grader. Også højden betyder noget for temperaturen. Når et fly starter og bevæger sig op i flyvehøjde, bliver det koldere og koldere. I gennemsnit falder temperaturen 7 grader for hver kilometer, vi kommer op. Så det er ikke så sært, at der ligger sne på de høje bjergtoppe selv i Afrika. Nordlys over Alaska. Nederst til højre skimtes en komet. I Solen sker der hele tiden voldsomme reaktioner. De kan sammenlignes med, at millioner af brintbomber eksploderer på én gang. Solen Uden Solen ville der ikke være vind, skyer og regn. Alle historier om vejret starter derfor 150 millioner km ude i rummet ved den stjerne, vi kalder Solen. Solen blev dannet for ca. 5 milliarder år siden. Den består ikke af fast stof, men af en tæt gas. I den store gaskugle foregår processer, der svarer til, at utallige brintbomber hele tiden eksploderer. På den måde bliver Solens indre 15 millioner grader varm. Under de voldsomme processer udsendes der lys til verdensrummet. Lyset bevæger sig af sted med en fart på km i sekundet. Trods den store afstand tager det derfor kun sollyset otte minutter at nå frem til os på Jorden. 12

14 Solstråler rammer Jorden. Ved ækvator kommer de meget lige ind. Mod nord rammer lysstrålerne mere skråt. En same i det nordlige Sverige indfanger rener. Dag og nat Buskmænd i Kalahari-ørknen i det sydlige Afrika. I Danmark kan vi opleve ret store udsving i temperaturen. Nogle somre går vi svedende rundt i over 30 graders varme, mens vi om vinteren oplever kulde og temperaturer på under -10 grader. Selv inden for det samme døgn kan luftens temperatur svinge meget. Vi kan godt have 25 grader om dagen og under 10 grader om natten. Det er en forskel på mere end 15 grader. Udsving i døgnets temperaturer skyldes først og fremmest Jordens rotation omkring sin egen akse. Om dagen er vi på Jordens solside. Her varmes jord og luft op af Solens stråler. Når det er nat, er vi drejet om på Jordens skyggeside, og her sker ingen opvarmning. Tværtimod. Derfor er det næsten altid varmere om dagen end om natten. Sammenlignet med Solen er Jorden lille. 13

15 Året rundt Jorden cirkler rundt om Solen på et år. På hele rundturen hælder Jordens akse, og den hælder hele tiden den samme vej. Om sommeren vender Nordpolen lidt ind mod Solen. Om vinteren er Jorden cirklet om på den anden side af Solen. Jorden har bevaret sin hældning, og derfor vender Nordpolen nu lidt væk fra Solen. Jordens hældning i forhold til Solen skaber årstiderne. Forestil dig, at det er sommer. Nordpolen vender så lidt ind mod Solen, og Jorden drejer som altid en gang rundt om sin akse i løbet af et døgn. De nordlige egne vil være i sollys det meste af døgnet og i skygge i kort tid. Der giver altså lange dage og korte nætter. Længst mod nord vil der tilmed være sollys hele tiden Det kaldes midnatssol. Samtidig vil Solens stråler komme ret lige ind på de nordlige egne. Samlet vil de lange dage og det mere lodrette lys give varme. Om vinteren har vi de modsatte forhold. Nordpolen hælder nu væk fra Solen. Dagene bliver korte. Lyset falder meget skråt ind. Længst mod nord bliver det slet ikke lyst. Alt i alt betyder det, at årstiden bliver kold. Et bøgetræ gennem fire årstider. På den sydlige del af kloden har de omvendte årstider. Når vi har sommer, har de vinter, og når vi har vinter, har de sommer. Derfor kan man fx i Australien fejre jul i over 30 graders varme. Solhverv og jævndøgn Den 21. juni er den dag, hvor vi har Solen længst på himlen. Sådan er det overalt nord for ækvator. Dagen kaldes sommersolhverv. Den korteste dag optræder et halvt år efter, den 21. december. På den dag er det vintersolhverv. Den 21. marts og den 23. september er dag og nat lige lange. Dagene kaldes forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn. 14

16 Geo-aktivitet Hvorfor har vi dag og nat sommer og vinter? Brug aktivitetsark 6. Temperaturkurver. Brug aktivitetsark 7. Forskellig opvarmning. Brug aktivitetsark 8. Varme på nettet. Brug aktivitetsark 9. Lav et termometer. Brug aktivitetsark 10. På temperaturjagt. Brug aktivitetsark 11. Varmekort over Danmark I Danmark er februar den koldeste måned, mens juli er den varmeste. Temperaturerne på kortene er beregnet som gennemsnit. Der er tegnet linjer gennem punkter med samme temperatur. Februar varmelinjer Hvorfor er der mon ikke ens temperaturer i de forskellige dele af Danmark? Hvad er de gennemsnitlige temperaturer i februar og juli, dér hvor du bor? Juli varmelinjer 15

17 Vinden I Danmark blæser det temmelig meget, og det har vi forstået at udnytte. I gamle dage drev blæsten skibene frem. Mange lystsejlere sætter også i dag pris på en god vind. Rundt om i landet står en del gamle vindmøller, og enkelte af dem virker endnu. På disse møller blev korn malet til mel. Vore dages vindmøller producerer strøm, og produktionen dækker omkring 20% af landets strømforbrug. I år 2030 er det planen, at vindkraft skal kunne dække over 40% af elforbruget. Vinden er som regel nyttig, men den kan også udgøre en fare. Vindmøller ved Kyndby på Sjælland. Et øjenvidne Den 12. oktober 1634 rejste der sig om natten en forfærdelig storm og syndflod. Vandet kom hurtigt. Klokken 12 gik vandet ind i Ribe Domkirke, og det væltede nogle store sten på gravene i kirken. Vandet skyllede mange huse væk, og det gjorde stor skade. Klokken 4 om natten faldt vandet, og det skyllede folk, kvæg, huse og korn bort og druknede mange tusinde mennesker. Gud forbarme sig over os. Mads Pedersen, Ribe 1634 (bearbejdet). I december 1998 blev Vestkysten igen ramt af en storm med vindstød af orkanstyrke. Havnen i Esbjerg blev oversvømmet. Her er kajen, hvor Fanø-færgen normalt lægger til. 16

18 Den store Menneskedrukning Storme har op gennem tiden skabt mange ulykker. I Danmark er det først og fremmest sket i forbindelse med stormflod ved lave kyster. Stormflod opstår, som navnet siger, når det stormer samtidig med, at det er højvande (flod). Stormen kan presse så meget vand ind mod kysten, at vandet stiger flere meter. Højvandet får havet til at stige ekstra. Det kan skabe farlige situationer. I oktober 1634 stormede det så stærkt fra vest, at vand fra Nordsøen blev presset ind i Vadehavet ved Jyllands vestkyst. Havet steg, og samtidig kom højvandet. Vandet nåede en højde på 6 meter over dagligt vande. Alle diger blev gennembrudt, byer blev oversvømmet, og man skønner, at mennesker omkom. Stormfloden blev kaldt Den store Menneskedrukning. Andre stormfloder Storm og højvande har i forening skabt flere katastrofer. Under en stormflod i 1953 blev store områder i Holland oversvømmet. Tusindvis af huse blev ødelagt, og mennesker omkom. Under en storm den 3. januar 1976 steg vandet i Vadehavet til 5 meter over dagligt vande. Flere steder brød vandet gennem digerne. Mange mennesker måtte forlade deres huse, fordi der var risiko for store oversvømmelser. Vandet er brudt gennem digerne på Mandø. En stor del af øen er oversvømmet Ingen mennesker kom noget til, men stormfloden medførte, at flere diger senere blev forstærket. Samtidig byggede man et nyt stort dige i Vadehavet ud for den danske og tyske kyst. Diget kaldes Det fremskudte Dige. I 1981 var der igen stormflod. Havet steg 5 meter. Det fremskudte dige var næsten færdigt, og diget holdt. Men på Mandø brød havet gennem digerne, og det meste af øen blev oversvømmet. Ingen mennesker kom til skade. Avisen 1976 Situationen fra kl. 12 og frem blev særdeles dramatisk. Kl kom der meldinger om, at Rejsby-diget var overskyllet. Kl blev det fra Rømø meddelt, at det nordlige dige var sprængt. Klokken meldte Søværnets Operative Kommando, at man var klar til at hjælpe. Kl kom der fra Ballum melding om, at byen var oversvømmet. Kl kom der fra Højer melding om, at vandet stod 1 meter fra digekroen, og at vandet piskede over diget. Fra Jyske Tidende den 5. oktober

19 Vindretninger. Vindblæste træer og buske på Bornholm. Vindens retning og fart Luft i bevægelse kaldes vind. Kommer vinden fra nord, taler vi om en nordenvind. Navnet angiver altså den retning, luften kommer fra. I Danmark kommer vinden især fra en vestlig retning. Det kan vi blandt andet se på træer, der står på udsatte steder. De er slidt helt skæve og peger mod øst. Normalt måles vindens fart i meter pr. sekund. Denne enhed kan også forkortes til m/s. Er vindstyrken 12 m/s, betyder det ganske enkelt, at luften i vinden flytter sig 12 meter hvert sekund. Det svarer til ca. 43 km/t. I vejrudsigter bruger man af og til andre udtryk for vindens fart. Man taler fx om hård vind, frisk vind, let vind og storm. Beaufort-skalaen Vindstyrke Betegnelse Virkning på land m/s km/t 0 0-0,2 under 1 stille røg stiger lige op 1 0,3-1,5 1-5 svag luftning røgen driver langsomt 2 1,6-3, svag vind blade bevæger sig 3 3,4-5, let vind blade og små kviste bevæger sig 4 5,5-7, jævn vind mindre grene bevæger sig, støv blæses væk 5 8,0-10, frisk vind små træer begynder at svaje 6 10,8-13, hård vind det synger i elledninger 7 13,9-17, stiv kuling større træer svajer 8 17,2-20, hård kuling kviste og grene brækkes af træerne 9 20,8-24, stormende kuling store grene brækker af, skader på huse 10 24,5-28, storm træer kan rives op 11 28,5-32, stærk storm talrige ødelæggende virkninger 12 over 32,6 over 118 orkan voldsomme ødelæggende virkninger 18

20 Geo-aktivitet Hvor kommer vinden fra? Brug aktivitetsark 12. Bedøm vinden. Brug aktivitetsark 13. Vind på nettet. Brug aktivitetsark 14. Solen skaber vind Solen er den kraft, der skaber vindene. Det skyldes, at Solen opvarmer Jorden forskelligt fra område til område, og disse temperaturforskelle sætter luften i bevægelse. Det gælder både det lokale og det globale (altså hele Jordens) vejr. En sommerdag ved havet kan vise, hvad der sker: Morgenen er kølig og næsten vindstille. Solen får i løbet af formiddagen mere magt. Landjorden bliver hurtigt varm. Men havet varmes kun langsomt op. Snart er luften over land meget varmere end luften ude over havet. Når luft bliver varm, udvider den sig og bliver lettere. Det gælder også luften over land. En del af den varme landluft stiger derfor til vejrs. I nogle kilometers højde glider luften ud over havet. Derved kommer der til at mangle lidt luft inde over land. Der er opstået et mindre lavtryk. Den manglende luft suges ind fra havet. Over havet vil der i højden være tilført ekstra luft. Denne luft vil presse luft ned mod havet. Det skaber et større tryk ved havets overflade, et højtryk. Noget af den luft, der ligger lige over havet, vil blive presset ind over land. Man vil opleve, at vinden bevæger sig fra et højtryk over hav til et lavtryk over land. Den form for pålandsvind kaldes en havbrise. Ude over havet vil det være næsten skyfrit. Inde over land kan der opstå skyer og regn. Her bliver varm luft jo løftet til vejrs, og i luft, der stiger, dannes let skyer og regn. Havbrise og landbrise I løbet af aften og nat bliver det ofte varmere over vand end over land. Der dannes derfor et lavtryk over havet. Vindene blæser fra land ud mod havet. Der er opstået en landbrise. 19

21 Geo-aktivitet Hvad sker der med kold luft? Brug aktivitetsark 15. Hvad sker der med varm luft? Brug aktivitetsark 16. Læg i øvrigt mærke til, at vindens retning ved Jordens overflade og i højden er direkte modsat. I højden blæser vinden fra land til hav. Ved jordens overflade er retningen fra hav til land. Dette lille vindsystem giver os nogle regler for, hvordan luft bevæger sig: Nær Jorden vil vinden blæse væk fra et højtryk og ind mod et lavtryk. I højden er det faktisk lige modsat. Hvor der er lavtryk, og luften stiger til vejrs, dannes ofte skyer og regn. I områder med højtryk og luft, der falder, har vi meget tit klart vejr. Lavtryk over ækvator Historien om Solen, der skaber havbrise, kan opleves i stor målestok. Over ækvator sker der en kraftig opvarmning pga. Solens direkte indstråling. Den varme luft udvider sig, og en del af den luft, der når op i højden, strømmer mod nord og syd. Det betyder, at der opstår et bredt bælte med lavtryk langs hele ækvator. De vinde, der blæser ved jordoverfladen, vil blæse ind mod lavtrykket. Altså ind mod ækvator. På grund af Jordens rotation vil blæsten blive afbøjet, så den enten kommer fra nordøst eller sydøst. Vindene kaldes også passatvinde. Langs ækvator vil det ofte regne meget, og det er da også her, at man finder verdens store regnskove. Jordens store vindsystemer. Sådan ser det ud i teorien. I virkeligheden er højtryk og lavtryk ikke helt så jævnt fordelt. Trykkene bevæger sig også noget rundt. 20

22 Tungt læsset æsel i det sydlige Marokko. Der er næsten konstant højtryk i området, hvilket giver et tørt klima. Sæl flænses på isen i det vestlige Grønland. Her blæser ofte kolde vinde fra højtrykket ved Nordpolen. Højtryk omkring 30 grader nord og syd Den højtgående luft fra ækvator bevæger sig mod nord og syd. Omkring 30 grader nordlig bredde og 30 grader sydlig bredde bliver luften koldere og tungere. Luften synker ned, mens den samtidig presser luft ned mod jorden. På den måde opstår der områder med højtryk. Vindene nær jorden blæser væk fra disse bælter med højtryk. Der falder næsten ikke regn i højtryksområder. I egnene omkring 30 grader nord og syd finder vi da også verdens store ørkner fx Sahara-ørknen i Afrika. Højtryk ved Polerne I områderne ved Nordpolen og Sydpolen er det koldt. Luften trækker sig derfor sammen, og ny luft strømmer ind og lægger sig over den kolde luft. Trykket bliver højt. Nær Jordens overflade strømmer luften væk fra højtrykkene. Væk fra de kolde egne ved polerne. Lavtryk over Nordeuropa Kolde vinde fra området omkring Nordpolen blæser mod syd, og varm vind fra syd blæser mod nord. I Nordeuropa tørner de to luftmasser sammen. En mængde luft bliver tvunget til vejrs, og det skaber lavtryk. Danmark ligger netop, hvor den kolde luft slås med den varme. Her opstår ofte en række lavtryk, der bevæger sig mod øst. Lavtrykkene følger baner, der styres af en meget stærk vind i ca. 10 kilometers højde. Vinden blæser fra vest mod øst med en fart på over 300 km/t. Denne kraftige vind kaldes jet-strømmen og ikke uden grund. Mange jetfly søger faktisk ind i denne luftstrøm, når de flyver fra vest mod øst. På den måde sparer de både brændstof og flyvetid. Det er faktisk hurtigere at flyve fra USA til Europa end den modsatte vej. På den sydlige halvkugle findes en tilsvarende jetstrøm med tilhørende lavtryk. 21

23 Lavtryk over Europa bevæger sig næsten altid fra vest mod øst. ind over landet, bliver det som regel nogle grader varmere. På vejrkort er varmfronten ofte vist med en rød streg med bløde runde buer. Grænsen til den kolde luft kaldes koldfronten. Når en koldfront passerer, bliver det køligere. Koldfronten er markeret med en blå streg med skarpe spidser. Ved de to fronter vil det ofte regne. På toppen af de to fronter har vi et lavtryk. På grund af Jordens rotation vil vindene ikke blæse lige ind mod lavtrykket. De cirkler snarere rundt om det lave tryk mod urets retning. På satellitfotos kan vi ofte se et spiralsnoet forløb af skyer, som afspejler luftens bevægelser. Jo lavere tryk jo stærkere er vinden. Der er simpelthen et kraftigere sug i lavtrykket. Under orkanen den 3. december 1999 målte man et af de laveste tryk i Danmark nogen sinde. På Anholt faldt trykket til 952 hektopascal. Det gav orkan. Fronter over Danmark Grænsen mellem kold og varm luft er ikke en ret linje. Den består af en række usynlige bølger. Disse bølger ser vi ofte tegnet ind på vejrkort. Grænsen til den varme luft, der bevæger sig mod øst, kaldes en varmfront. Når en sådan front kommer Satellitfoto af Europa og Nordafrika. En koldfront med regnskyer strækker sig fra det sydlige England op i Nordsøen. Skyer og vinde cirkler ind mod selve lavtrykket øverst til venstre. 22

24 Højtryk over Danmark Med mellemrum dannes der højtryk i nærheden af eller lige over Danmark. Det giver roligt og klart vejr. Om sommeren får vi varme dage, fordi Solen rigtig kan komme til at opvarme jord, vand og luft. Men om vinteren medfører højtryk kulde og frost. Vejret er så klart, at den sidste rest af varme stråler ud fra Jorden. Højtrykkene kan i længere perioder forhindre lavtryk i at vandre ind over landet. Tornadoer Vindene blæser altid væk fra et højtryk. En tornado nærmer sig. Vindens hastighed kan nå over 400 km/t. Computermanipuleret foto. Det regner med fisk og tudser. Så kommer der grene, træer, brædder, glas og køleskabe ned fra den sorte himmel. Mens lynene glimter, slår de hylende vinde en stribe af huse til pindebrænde. Alt bliver suget til vejrs i en hvirvlende, sort skysøjle, og det hele falder først til jorden et par kilometer væk. Ved siden af de smadrede huse står andre huse fuldstændig uskadte. 23

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå GLOBUS B Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen Dette er en pdf-fil med Globus B Filen er stillet til rådighed for elever

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

med meteorologi ved Lars Nielsen

med meteorologi ved Lars Nielsen Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner Vejret Niveau: 7. klasse Varighed: 14 lektioner Præsentation: Dette forløb omhandler forskellige vejrsituationer, der opstår i Danmark og andre steder på Jorden. Eleverne arbejder med mange af de faktorer,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014 Vejr for lystsejlere Mette Hundahl Thurø Sejlklub 1 2 Dagens emner: Marstal Navigationsskole Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 3 4 Klargøring til sejlads Vejrudsigter

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub

09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014 Mette Hundahl 1 Thurø Sejlklub 2 1 Marstal Navigationsskole 3 Dagens emner: Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 4 2 Klargøring

Læs mere

Vi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer.

Vi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer. 1 2 Vi snakker om vind og vejr - gode ideer Dette idé-katalog indeholder en række forslag til, hvordan man kan arbejde med temaet Vind og Vejr ud fra en naturfaglig og en natursproglig vinkel. Dette idé-katalog

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen Brevduer og fronter Af Ove Fuglsang Jensen I sæsonen 2015 og 2016, har der været tilfælde af kapflyvninger i DdB, hvor duerne uheldigvis har måttet forcere en koldfront, med det resultat, at duerne kom

Læs mere

Jordens klimazoner og plantebælter

Jordens klimazoner og plantebælter Jordens klimazoner og plantebælter Jorden kan inddeles i klimazoner og plantebælter ud fra klimaet og de livsbetingelser, der gælder for planter og dyr. Særligt temperaturen og nedbøren sætter rammerne

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove

Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove Regnskov Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn. Regnskove opstår overalt, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningstabet måned for måned. Regnskoven producerer

Læs mere

I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende.

I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende. Kend din sky Har man mulighed for at studere skyer, ændringer i vindretning og -styrke eller ændringer i lufttrykket, kan man øve sig i at lave egne vejrudsigter - og så kan man jo kontrollere dem mod

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne 53-54-63, samt 60-61-62 Af Ove Fuglsang Jensen Efter kapflyvnings dagen 14. maj i det nordjyske og vestjyske, står det klart, at det var kapflyvninger

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-37 Intro til faget Verden opdages 1. Opdagelsesrejser. 2. DK s kortet. 3. Ekspeditioner til Nord- og Sydpolen. 4. Jorden en planet i verdensrummet. 5. Dag og nat. 6. Længde og breddegrader.

Læs mere

RØNTGEN. digte Daniel Boysen

RØNTGEN. digte Daniel Boysen RØNTGEN digte Daniel Boysen RØNTGEN Daniel Boysen og, 2015 Grafisk tilrettelæggelse Omslagsmaleri: Susser Vincentz Bogen er sat med Garamond Trykt hos ISBN: Til min far I MIN verden, som blomstrer, bærer

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Mathilde i Mellemamerika Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Indhold Mathildes dagbog fra Costa Rica Side 4 Costa Rica Side 18 Mathildes dagbog fra Nicaragua Side 38 Nicaragua Side 50 Stikord Side

Læs mere

Vejr. Matematik trin 2. avu

Vejr. Matematik trin 2. avu Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder

Læs mere

NATURLIGT. designed & photograph by Sophie Louise Piper

NATURLIGT. designed & photograph by Sophie Louise Piper En kreativ og anderledes måde, at beskrive det naturlige. Idéerne flyver rundt i hovedet på mig, ud i fingrene, ned på tastaturet & til sidst er der det fulde resultat. NATURLIGT designed & photograph

Læs mere

PULS NATUR/TEKNIK 2.KLASSE GYLDENDAL. Erik Christensen Malene Grandjean Katrine Harbo Jacobsen Tina Læbel

PULS NATUR/TEKNIK 2.KLASSE GYLDENDAL. Erik Christensen Malene Grandjean Katrine Harbo Jacobsen Tina Læbel PULS NATUR/TEKNIK 2.KLASSE Erik Christensen Malene Grandjean Katrine Harbo Jacobsen Tina Læbel GYLDENDAL PULS natur/teknik 2. klasse grundbog 1. udgave 1. oplag 2011 2011 Gyldendalske Boghandel, Nordisk

Læs mere

Kære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed.

Kære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Kære Ati, Engang i slutningen af nittenfirserne sagde min bekendte, Jens Voertmann, pludselig disse ord: Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Det, han havde sagt var et japansk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Nordamerika I Nordamerika er der meget store stater som USA

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Mexico Mexico, som har et areal på 1.964.375 km², er det tredjestørste

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007. Geografi 1/23 G5

Folkeskolens afgangsprøve August 2007. Geografi 1/23 G5 August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

vand, varme & energi

vand, varme & energi vand, varme & energi 1 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Tre betingelser skal være opfyldt, før en brand kan opstå. Betingelserne sættes sammen i en brandtrekant. Afgør hvilke ting,

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har

Læs mere

En lille hurtig tur til Sverige/Norge.

En lille hurtig tur til Sverige/Norge. En lille hurtig tur til Sverige/Norge. Midt på sommeren var vi nogle stykke GTC er som havde et lille kaffemøde (har vi engang i måneden). Og samtalen er meget righoldig og et af emnerne landede pludselig

Læs mere

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen GYNGESTATIVET Mette Vogt Thuesen Billedet er taget lige nedenfor vores lejlighed, på legepladsen. Min lillesøster havde lavet en indhegning rundt om gyngestativet, for at vise at det var hendes område.

Læs mere

Daniel Boysen: RØNTGEN

Daniel Boysen: RØNTGEN DANIEL BOYSEN RØNTGEN Digte 2015 Daniel Boysen: RØNTGEN Redaktør: Ole Perregaard Omslagsmaleri og illustrationer: Susser Vincentz Fotografier: Daniel Boysen Bogen er sat med Garamond Udgivet af Det Poetiske

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt

Læs mere

Vindmøllebekendtgørelsen

Vindmøllebekendtgørelsen Vindmøllebekendtgørelsen Vindmøller støjer Støjen ødelægger søvnen Ødelagt søvn forringer helbredet Søvnforstyrrelser: Forhøjet blodtryk Blodprop i hjertet Slagtilfælde Fedme Psykiatriske problemer (depression)

Læs mere

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi Steen Dorumlu Christensen Noget i Klemme Børnekrimi Kapitel 1 onsdag aften BUMP! Klemme er alene hjemme. Med husets egne lyde og sms erne fra mor. Hej Klemme-mus. Mødet er snart slut. Jeg skriver når vi

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

Geografiolympiade. 1. prøve

Geografiolympiade. 1. prøve Geografiolympiade. 1. prøve Dette opgavesæt består af 45 spørgsmål. Til hvert spørgsmål vil der være 3-5 svarmuligheder Der er kun ét rigtigt svar til hvert spørgsmål og der skal derfor kun sættes ét X

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Udgivet af Det Poetiske Bureaus Forlag Det Poetiske Bureaus Forlag og Daniel Boysen, 2015 detpoetiskebureau.dk og danielboysen.dk

Udgivet af Det Poetiske Bureaus Forlag Det Poetiske Bureaus Forlag og Daniel Boysen, 2015 detpoetiskebureau.dk og danielboysen.dk Daniel Boysen: RØNTGEN Grafisk tilrettelæggelse: Henrik Hjulgaard Redaktør: Ole Perregaard Omslagsmaleri og illustrationer: Susser Vincentz Fotografier: Daniel Boysen Bogen er sat med Garamond Udgivet

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i Nazaret kirke. Du kan også finde sangene på vores hjemmeside www.fredensognazaret.dk. Her kan du

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN 2. søndag i advent 2014, Helligsø og Hurup Lukas 21, 25-36 Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN I går var vejret næsten yndigt. I dag er det rigtig træls. For

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj 2016 G1 Indledning Europa - en verdensdel Europa er en lille verdensdel sammenlignet med andre verdensdele.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Soltau 13. august En analyse -

Soltau 13. august En analyse - Soltau 13. august 2005 - En analyse - Af Ove Fuglsang Jensen Denne kapflyvning viste sig at have en vis sværhedsgrad, især for duerne fra Sjælland, idet et simpelt gennemsyn af hjemkomsterne viser, at

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere