STAMMEBLADET FORENINGEN FOR STAMMERE I DANMARK NR. 5 OKTOBER ÅRGANG

Transkript

1 STAMMEBLADET FORENINGEN FOR STAMMERE I DANMARK NR. 5 OKTOBER ÅRGANG Ny pjece: Stammen og skole kr. 28,75 - en pjece for lærere i skolen og ved ungdomsuddannelserne Eigil Laulund, Tine Egebjerg og Per F. Knudsen

2 STAMMEBLADET udkommer 6 gange om året som medlemsblad for Foreningen for Stammere i Danmark (FSD). Hvem er FSD? FSD er en landsforening oprettet i 1971 og har, foruden stammende, også medlemmer blandt forældre, fagfolk og andre interesserede. FSD har følgende formål: - at udbrede kendskabet til stammen og stammeres vilkår - at udøve en oplysende og rådgivende virksomhed med hensyn til stammens årsager, forebyggelse og behandling - at støtte forskning med hensyn til stammen og stammebehandling - at varetage stammeres interesser på enhver måde FSD er medlem af og repræsenteret i: Taleinstitutternes Brugerråd (TBR), v. Henrik Jensen De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), v. Henrik Jensen og Claus Christophani. European League of Stuttering Associations (ELSA), v. Per F. Knudsen. International Stuttering Association (ISA), v. Per F. Knudsen. Bestyrelsen for Dansk Videnscenter for Stammen, v. Anders Johansen Herudover deltager vi i et uformaliseret nordisk samarbejde hvor de fem Nordiske lande på skift arrangerer stammeseminarer. Du melder dig ind i FSD ved at: Indbetale 60 kr på giro eller ringe, skrive eller faxe til sekretariatet. Ved indmeldelse efter 1. oktober gælder medlemskabet også for det følgende år. Stammebladet redigeres ud fra hvad der formodes at have læsernes interesse. De indlæg der bringes repræsenterer ikke nødvendigvis FSD s synspunkter. Redaktion: Lene Hansen Teknik: Anders Johansen Breve og indlæg sendes til: Lene Hansen Æblehaven Hillerød LeneH@post3.tele.dk Indlæg skal være læselige, og de må meget gerne være skrevet på maskine eller på diskette (WordPerfect eller MS Word) eller . Næste nummer har deadline den 1. december 1997 Tryk: Pan Tryk, Skive issn:

3 Indhold 3 Find din egen stammen!... side kr. for et godt forslag... side 9 Accept - Non-avoidance... side 10 Ny folder fra DaVS... side 13 Opstart af Københavns lokalafdeling... side 14 Unge søges til verdensstammekongressen i Sydafrika... side 15 side 16 Du er ikke alene... side 17 Helbredt for stammen eller hva?... side 19 Fyn - et Stammeuland?... side 20 Projekt: Indsats over for stammen hos børn... side 22 Stammen som en belastning... side 26 Et liv med stammen... side 27 Vil du lægge FSD s budget 1999?... side 31 Fra redaktionen Det er endnu ikke lykkedes at finde et forslag til nyt navn til STAMMEBLADET, som mere end nogle få synes er bedre end det gamle. Det er uklart om det skyldes at de gamle er godt eller de nye forslag er dårlig. Har du et godt navneforslag, så er muligheden der nu for at lukke lidt af det hullet efter julens rovdrift på økonomien. Se side 9. Hvis du mener bladet skal beholde sit navn, så las os også høre det.

4 4Fra formanden Kære medlem Undervisning er et emne der er meget oppe i tiden og drøftes i hele samfundet. Det er det også i FSD. Jeg tror vi alle kan være enige om, at det langt fra er alle der får et rimeligt tilbud om hjælp til at håndtere sin stammen. Et udsagn om de dårlige og utilstrækkelige tilbud har så en utilsigtet virkning, og det er at de få der i dag giver et rimeligt tilbud også kan føle sig ramt. Men desværre, sådan er det med al generalisering. Da FSD gerne vil SAMAR- BEJDE med det spinkle system, der skal håndtere personer, der stammer, har vi ved støtte fra flere sider fået mulighed for at starte et pilotprojekt, som vil løbe frem til Projektet går i korthed ud på at tilbyde kurser i stammen til lokale undervisere samt eventuelt sammen med disse at starte nye undervisningstiltag. F.eks. at få skabt en procedure for hvad personale, der har med børn at gøre, skal at gøre når de bliver opmærksomme på, at et barn stammer. Jeg er meget glad for at projektet starter nu, idet jeg kan se en udvikling i en mere klasseopdelt skole, hvor det mere og mere gælder om at kæfte op, hvis man skal accepteres. Henrik N. Jensen

5 Find din egen stammen! 5 Af Trine Andersen og Stine Pedersen På taleinstituttet i København kører der to stammegrupper parallelt. Hver gruppe mødes 2½ time hver 14. dag, og enkelte gange mødes begge grupper sammen. Den ene gruppe er for folk, der har en åben stammen, den anden gruppe er for folk, der har en skjult stammen. En af disse gange, hvor begge grupper mødtes, var til weekendkurset fra den 30. okt. til den 1. nov. Kursets overskrift var: Find din egen stammen. Egen stammen er den stammen uden tricks, som er undgåelse og kamp mod stammen. På kurset var der én psykolog, tre talepædagoger og 13 stammere. Alle stammerne går til daglig enten i den skjulte eller åbne stammegruppe og de fleste modtager derudover også eneundervisning. To af deltagerne på kurset var undertegnende: Stine fra den åbne gruppe og Trine fra den skjulte gruppe. Vi synes at det var et meget givende kursus med en god energi i et dynamisk og inspirerende forum. Det var spændende at kunne konstatere, at der blev rykket mere på de tre dage, end der er blevet på flere af de længerevarende kurser, vi har været på. Det var nogle meget intensive dage, hvor vi gik meget direkte på lige fra starten af, og det tror vi er den rigtige fremgangsmåde, hvis man vil have meget ud af (forholdsvis) lidt tid. Det at blande åbne og skjulte stammere var en rigtig god idé og et spændende eksperiment. Det var et lærerigt møde for begge grupper, og meget interessant at se hvor forskelligt man kan stamme, leve med sin stammen og forholde sig til sin stammen. Meget tankevækkende. Der blev udvekslet erfaringer, og snakken kom bl.a. ind på de direkte reaktioner man får fra omverdenen, når man stammer som åben stammer, og al den energi man bruger på at camouflere sin stammen, når man stammer som skjult stammer. Derudover havde vi også nogen Stammebehandling

6 6 Det er sundt og nødvendigt at komme udenfor de trygge mure og prøve de ting af som man lærer indenfor murene Stammebehandling meget levende diskussioner om bl.a. hvordan man skal forholde sig til børn der stammer, samt hvordan det er at stamme som henholdsvis mand og kvinde. En del af undervisningen gik ud på at vi skulle ud i byen og stamme med vores egen stammen, dvs. uden at undgå og skjule stammen. Det er sundt og nødvendigt at komme udenfor de trygge mure og prøve de ting af som man lærer indenfor murene, ellers opnår man ikke noget frugtbart resultat af sine anstrengelser, og vi synes at vi stort set alle sammen høstede frugter. Der var lagt et program over kurset af talepædagogerne; men de gav udtryk for fleksibilitet og åbenhed overfor ændringer, hvis det skulle blive aktuelt. Og det blev det. For når 13 mennesker er samlet, og nogen næsten aldrig har modtaget taleundervisning før, mens andre har modtaget det næsten hele livet, opstår der naturligt forskellige behov. Derfor bestod 3. kursusdag af folks individuelle ønsker. Nogen lavede identifikation på video, andre blev holdt i meget kort snor, hvad angår at følge deres kontrakt, som f.eks. kunne være at tage alle tricks ud af sin tale, holde øjenkontakt eller sænke tempoet. Andre igen tog ud i byen endnu en dag, for at blive hærdet og konfronteret med folks reaktioner fra den virkelige verden. Stine og Trine var to af dem. Stine siger : Jeg fandt min egen stammen, dvs. den stammen uden tricks, kamp og undgåelse mod stammen. Før jeg fandt min egen stammen, troede jeg at den bestod af mange blokeringer og få gentagelser. Men det gjorde den ikke, det forholdt sig stik modsat. Det var ret chokerende, overraskende for mig. Jeg blev meget glad for at finde min egen stammen, da det blev mindre anstrengende at tale, og jeg ikke skulle bruge så mange kræfter. Jeg var i den syvende himmel over at ha gjort min nye opdagelse! Jeg var spændt på om jeg efter kurset kunne fortsætte med at tale med min egen stammen, eller

7 Jeg har fundet ud af, at min egen stammen er vejen frem. 7 om jeg ville falde tilbage i mit gamle mønster, der var kamp og undgåelse. Trine og jeg var inde i en bager butik på strøget, hvor jeg skulle bestille en focacia. Jeg stammede meget med min egen stammen. Den reaktion jeg fik fra ekspeditricen var, at hun begyndte at grine lidt og sige ordene for mig. Men jeg fortesatte med at stamme videre og holde øjenkontakten med hende. Bagefter da vi kom ud derfra, følte jeg det som en kæmpe sejr. Jeg var ret stolt over mig selv og havde det kanon fedt. Jeg følte, at grunden til ekspeditricens reaktion var at hun ikke vidste hvordan hun skulle tackle situationen, og jeg følte derfor ikke at hendes reaktioner var rettet personligt imod mig. Nu er der gået ca. en måned. For det meste taler jeg med min egen stammen. Så jeg er ikke faldet tilbage til mit gamle mønster, men der er noget vej endnu, da der en gang imellem er lidt kamp og undgåelse, men det er ikke nær så meget som før. Det er stadigvæk nogen gange grænseoverskridende at tale med min egen stammen. Men jeg har den følelse indeni mig: Min egen stammen frem for alt! Så jeg tror ikke, jeg vil falde tilbage til det gamle mønster nu, hvor der er gået en måned. Jeg har fundet ud af, at min egen stammen er vejen frem. Trine siger : Det har altid været enormt provokerende og grænseoverskridende for mig at gå ud i byen og stamme åbent, og selvom jeg ikke var så modig, som jeg kunne være, var det meget inspirerende at være på byturene på kurset. Jeg indså, at det værste der kunne ske var at folk afbrød eller grinte af en, og det døde man ikke af (!) - hvis bare man sagde til sig selv, at folks reaktioner var fuldstændig deres eget problem! Jeg fik helt klart nogen spark og noget mod til at stamme åbent i byen og ude blandt folk generelt, noget oftere. Stammebehandling

8 8 Jeg følte en stor tilfredsstillede ved at turde stamme mere åbent på de tre dage, end jeg nogensinde har gjort før En anden af mine personlige meget positive oplevelser på kurset var, at jeg oplevede at kunne tale nogenlunde ubesværet i larm - det plejer jeg ellers ikke at kunne. Vi var nogen stykker der efter afslutningen på 2. kursusdag gik ned på en café, hvor jeg til min store forbløffelse formåede at tale uden særlig mange blokeringer, væsentlig længere tid ad gangen end jeg har været vant til. Jeg fik et personligt stort udbytte af kurset. Jeg følte en stor til- fredsstillede ved at turde stamme mere åbent på de tre dage, end jeg nogensinde har gjort før. Her en måned efter er jeg faldet tilbage i mit gamle skjulemønster, men min fornemmelse siger mig, at det kun er en forbigående periode. Jeg er kommet tættere på min egen stammen, og derfor er skridtet også blevet mindre at tage, og en sådan periode som jeg er inde i nu, skræmmer mig ikke så meget som den gjorde før, da jeg ved at vejen til målet (tale med min egen stammen) er blevet kortere. Stammebehandling Besøg på de olympiske nlæg under NS 97 i Lillehammer, Norge, Foto: Johnny Johansen, Norge

9 1.500 kr. for et godt forslag Nyt navn til STAMMEBLADET Der er flere i bestyrelsen, der synes, at vores medlemsblad Stammebladet skal have nyt navn. I den forbindelse har bestyrelsen valgt at afholde en konkurrence om at finde et andet og bedre navn. Forslag til nyt navn til Stammebladet skal være sekretariatet i hænde senest den 15. januar Kuverten mærkes: Nyt navn. Bestyrelsen vil ud fra de indkomne forslag udvælge ét som vil blive belønnet med kr Offentliggørelse af navnet vil finde sted i forbindelse med den årlige generalforsamling den 18. april Bestyrelsen forbeholder sit ret til ikke at benytte sig af det vindende navn samt at bruge de indkomne forslag i foreningsøjemed. Forslag fra bestyrelsen vil selvfølgelig ikke kunne deltage i præmiekonkurrencen. 9 Præmiekonkurrence Stammen Om stammens årsager og behandling Per Alm 208 sider Gyldendal 1997 kr. 228 incl. moms (+ porto kr. 15,00) FSD boghandel, se bagsiden

10 10 Accept Non-avoidance Debat - Stammebehandling af Eigil Laulund På et møde i arbejdsgruppen for voksenstammebehandling øst for Storebælt den 29.oktober drøftede vi den senere tids beskrivelser af stammebehandling som vi har kunnet læse i flere numre af Stammebladet. Vi finder at fremstillinger af stammebehandling ofte er noget luftigt underbyggede. Ligeledes er visse afgørende begreber blevet brugt på måder som ikke rigtig svarer til vores forståelse af dem. Vi besluttede derfor at bidrage med lidt klargørende oplysninger til Stammebladets spalter. Forinden skal vi dog medgive at situationen er vanskelig for stammebehandlere fordi deres basisuddannelse giver dem så godt som intet grundlag at starte dette store og komplekse undervisnings/behandlingsarbejde på. Det kunne derfor være særdeles velkomment hvis FSD brugte konstruktive kræfter på politisk arbejde for at forbedre situationen på uddannelsessiden. Non-avoidance og accept: Ovennævnte begreber bruges lidt i flæng af stammere og talepædagoger. Frivillig stammen og accept af stammen er blevet omtalt som det eneste indhold. Det tør siges at være en meget grov forenkling, selvom det ikke kan udelukkes at enkelte personer har oplevet det sådan. Non-avoidance er amerikansk og betyder ikke-undgåelse og det står for et stammebehandlingssyn der kort fortalt siger: du skal ikke undgå din stammen - du skal mestre den. Baggrunden for dette udgangspunkt er, at man i non-avoidance tankegang forstår udviklingen af stammen som en lag-på-lag-udvikling af reaktioner. Dette er startet tidligt i barndommen formodentlig for at undgå det ubehag som barnet har oplevet i tilknytning til det at stamme. Resultatet er blevet at der er udviklet automatiske talemønstre hvis formål er at undgå stammen - og ikke som det burde have været - mønstre til at styre talen

11 For at kunne ændre disse mønstre er det nødvendigt at vende sig mod sin stammen i stedet for at forsøge at undgå den 11 med. Disse automatiske undgåelsesstrategier aktiveres hver gang det er vigtigt for den pågældende person at undgå sin stammen. For at kunne ændre disse mønstre er det nødvendigt at vende sig mod sin stammen i stedet for at forsøge at undgå den. Det kræver at man lader sin stamme komme- an så man kan få styr på den - i stedet for at snige sig frem, skjult og i zig-zag kurs for at undgå den satans stammen. For at kunne gå ind i denne ændring af mangeårige vaner og mønstre kræves mod til at se tingene i øjnene - det kunne man også kalde accept. For at nå dertil skal man: 1. træffe en beslutning og 2. udføre et arbejde - og det er hvad de første dele af non-avoidancebehandlingen handler om. Herefter kan man så gå igang med selve talen og ændre den - hvis man vil!! Det er ikke altid at det lykkes at komme så langt i samarbejdet mellem stammer og stammebehandler, måske fordi stammeren ikke har det fornødne mod, måske fordi stammebehandleren ikke har den indsigt, ro og selvtillid som kræves eller måske af helt andre grunde - det kan man aldrig vide på et generelt plan. Måske er det et problem at der stilles krav til begge parter i samspillet - men det kan faktisk lykkes og gør det ikke så sjældent. Non-avoidance handler ikke om stammen contra flydende tale derimod om at kunne sige: - hvad jeg vil - når jeg vil - og trives med det. på gruppens vegne, Eigil Laulund Eigil Laulund er talepædagog på kommunikationscenteret i Hillerød, Frederiksborg amt. Han har arbejdet med stammen og stammere siden Debat - Stammebehandling

12 12 Århus kalder Kort nyt Århus kalder sammen til en aften, den 30. januar Alle interesserede er velkomne. Aftenen kommer til at indeholde bl.a. Et spændende oplæg Debat om weekendtur/samsølejr Marylin Monroe Kursus 3 unge kvinder deltog i inspirationskurset i slutningen af november. Det var en fryd at undervise dem. Kvinderne var meget motiverede, så vi nåede ganske langt i gennemgangen af, hvorfor man stammer - og hvad der kan gøres ved det. Ringsted Taleinstitut var så venlig at lægge hus til kurset. Tak for det. Claus Christophani Zoneterapi Er der nogen med erfaring omkring zoneterapis indvirkning på stammen, så kontakt Poul Erik Sørensen, tlf Hvordan startes og drives lokalafdelingen i Århus/Østjylland Ost og rødvin og en præsentationsrunde Ved spørgsmål kontakt Vibeke, tlf eller Polle, tlf Happy Talks Karen Thorsen fra planlægningsgruppen har truffet aftale med Ry Park Hotel, der skal danne rammen om Nordisk Stammeseminar i Danmark næste år. Hotellet ligget lige overfor jernbanestationen, så også folk uden bil får nemt ved at deltage. Ry Park Hotel ligger meget naturskønt i Ry (ja) i nærheden af Silkeborg. Samtidig er datoen for seminaret fastsat. Vi mødes fredag 25. september og siger farvel søndag 27. september. Claus Christophani

13 Ny folder fra DaVS 13 I serien af foldere med fællestitlen Stammen - et kommunikationsproblem har Dansk Videnscenter for Stammen udgivet den indtil videre sidste titel, En folder om stammen hos små børn Folderen giver generelle oplysninger om stammen hos børn og besvarer kort flg. spørgsmål: Hvor kan man få hjælp? Hvad kan talepædagogen gøre? og Hvordan skal man forholde sig når barnet stammer? Eksemplarer af folderen kan fås ved henvendelse til FSD eller DaVS. Kort nyt Illustration fra folderen Den voksne er talemodel for barnet. Når mor eller far læser godnathistorie, læser de altid meget langsomt

14 14 Opstart af Københavns lokalafdeling Af Stine Pedersen og Trine Andersen Vi er to piger, der gerne vil starte en lokalafdeling op i København. Vi forestiller os, at hovedvægten bliver lagt på aktiviteter og socialt samvær. Lokalafdelingen skal mødes en fast dag hver 14. dag. Den er på frivillig og fritidsbasis, der er ingen talepædagog tilknyttet. Det er ikke nogen terapigruppe men en socialt samvær gruppe, dog vil det være åben for enhver at arbejde med sin stammen og have gruppen som støtte. Betingelsen for at være med i Københavns lokalafdeling er, at man er medlem af stammeforeningen. Interesserede kan henvende sig inden den 15. Januar 1998 til: Trine Andersen Torvegade 26, 5. vær København K Tlf/fax: eller til: Stine Pedersen Sundbyvestervej 99, vær København S Tlf/fax: pause stinep@dorit.ihi.ku.dk Der vil blive afholdt et informationsmøde torsdag den 22. Januar kl hjemme hos Stine. Lokalt Lokalafdelinger FSD yder tilskud til drift af lokalafdelinger. Tilskuddet fastsættes efter medlemsantallet i lokalafdelingen og udbetales ved henvendelse til kassereren eller sekretariatet. Tilskuddet er kr. 100 pr. medlem i lokalområdet. Hvis du/i er interesserede i at oprette en lokalafdeling, eller bare holde et møde lokalt, vil sekretariatet være behjælpelig med at udsende invitationer til de lokale medlemmer, en repræsentant for bestyrelsen møder også gerne op.

15 Unge søges til verdensstammekongressen i Sydafrika Af Stine Pedersen og Trine Andersen Stine Pedersen Trine Andersen Fra d. 6. til d. 9 juli 1998 afholdes der verdenskongres i Sydafrika for mennesker der stammer. Vi er igang med at samle en gruppe unge mennesker fra Danmark, der har lyst til at tage derned i samlet flok og bagefter sammen rejse rundt i landet i 2 uger. Vi håber på, at der pr. person bliver en egenbetaling på max kr, samt lommepenge til hele turen, og penge til transportudgifter hvis man vil rejse med rundt bagefter. Stammeforeningen yder økonomisk støtte, men beløbets størrelse er endnu uvist. Derudover søger vi penge fra fonde. Informationsmateriale om verdensstammekongressen kan fås ved henvendelse til stammeforeningens sekretariat. Betingelsen for at komme med på turen er, at man er medlem af stammeforeningen. Unge der er interesseret i at deltage i turen må henvendes sig til os inden den 15. Januar Ungdom Stam mindre - trin for trin Malcolm Fraser, 148 sider, FSD forlag 1997 kr. 125,00 incl. moms Medlemspris kr. 100,00 incl. moms (+ porto kr. 15,00) FSD boghandel, se bagsiden

16 16 Nyt fra nettet Af Henrik N. Jensen FSD har fået sin eget domæne på internettet. Domænet er under opbygning. Med tiden er det vores mål at alle med interesse for stammen kan hente viden og information om stammen og om foreningen fra denne adresse: Der vil fortsat være stof om stammen og foreningen på Den største kilde til stof om stammen på internettet er: dept/comdis/kuster/stutter/ (hvis du ikke gider skrive dette, så gå til FSD s domæne og klik dig frem) En anden kilde til at få information om stammen/foreningen er via . Foreningen kan træffes ved at skrive til: fsd@post4.tele.dk Maillists Du kan desuden deltage i diskussioner ved at tilmelde dig en eller flere af nedenstående maillister. Tilmeldingen sker ved at sende en til nedenstående adresser og i brevteksten skrive: subscribe + maillistens navn. Stutt-l: Listserv@vm.temple.edu Stutt-x: Listserv@asuvm.inre.asu.edu Stut-hlp: listproc2@bgu.edu Al aktivitet i maillisterne foregår på engelsk På nettet? Man kan komme på nettet rimeligt billigt. Den billigste løsning er at købe sig en adresse f.eks. igennem Politiken. Hvis man er medlem af en fagforening tilknyttet LO eller medlem af Socialdemokratiet kan man få en gratis adresse med mere. Det man skal regne med det at ens telefonregning stiger; men man får samtidig udvidet sit informations -niveau. Jeg har sat citationstegn omkring information., fordi man skal være meget opmærksom på at det man læser på nettet meget tit er én persons opfattelse af tingene. Ting skal altid ses fra flere sider.

17 Du er ikke alene 17 Af Claus Christophani Interessen er stor hele kloden rundt med spørgsmål som Hvorfor stammer vi? Kan det helbredes? Log dig ind på internettet og lyt til de hundredvis af stammere der snakker sammen. Kobl ind på den amerikanske postkasse Stutt-L, hvor godt 400 stammere og stammebehandlere udveksler idéer og tanker. Hver gang én af disse 400 sender et brev til postkassen, bliver brevet automatisk sendt videre til alle de øvrige på mailinglisten. På den måde modtog jeg hver dag cirka 25 breve, men jeg stod på Stutt-L listen i oktober. Nogle af brevene var meget personlige, andre breve var kommentarer og nogle få af dem var originale. Da ikke alle medlemmer af FSD har adgang til internettet, fandt jeg det interessant at bede disse 400 mennesker fra hele verden om svaret på dette enkle spørgsmål: Hvorfor stammer man? Og hvordan kan stammen (balbuties) helbredes? Svarene bringes her videre til dig. 3 svar fik jeg. Det første - og måske mest provokerende - havnede i min elektroniske postkasse 21. oktober. Det var fra Alex Goddon. Han skriver: Hej Claus. Van Riper og hans disciples metoder efterlader stammeren for altid bundet til sin stammen. Acceptbehandlingen har kun en meget lille sandsynlighed for faktisk at helbrede stammen. Helbredelsesprocenten er så lille som 1%, er det blevet nævnt her på Stutt- L listen, skriver Alex. Jeg har forsøgt at forklare tilhængerne af acceptbehandlingen, at deres metoder ikke holder. Men de vil ikke lytte til mig. I stedet bliver de vrede. Jeg oplever at tilhængerne af Van Riper har meget tyndslidte og sarte nerver, skriver Alex Goddon. Hvis du er uenig/enig med ham, så kan du e til ham på godden97@rmplc.co.uk. Alex Gordon oplyser i øvrigt, at mange stammere er blevet helbredt ved at følge anvisningerne fra bogen Stammering Correction Simplified af Ronald Muirden. Dén findes også i en tysk udgave Statt Stottern Einfach richtig sprechen. Ro- Nyt fra nettet

18 18 Barbara har lagt mærke til at stammere former ordet før stemmen sætter lyd på. Hos flydende talere er det omvendt Nyt fra nettet nald Muirden har en mere fysisk tilgang til helbredelsen af stammen. Han opfordrer stammere til at lære at tale rigtigt. Det næste brev er fra Israel, tilsendt af Barbara Dahm M. Ed. SLP-CCC. Hun arbejder på en klinik, hvor man har behandlet mere en 1000 stammere. Barbara ved ikke hvorfor nogle mennesker stammer. Og hun tror at stammere har en indbygget tendens til at stamme. Tendensen kan være noget neurologisk, noget tillært, eller en reaktion på eksterne stimuli eller indre tanker - eller det kan skyldes så meget andet, skriver Barbara. Trods denne manglende viden, er det Barbara Dahms erfaring at de fleste stammere kan tale flydende. På hendes klinik lærer stammere at tale flydende i løbet af cirka 3 uger, svarende til 40 timers individuel behandling. Barbara har lagt mærke til at stammere former ordet før stemmen sætter lyd på. Hos flydende talere er det omvendt. De giver først lyd og så former det ordet. Gennem behandlingen i Israel lærer stammeren at tale rigtigt. Du kan e Barbara på dahm@netvision.net.il. Og det sidste brev ankom 30. oktober fra John Rau - vistnok amerikaner med adressen jrau@pacifier.com. Han skriver, at ingen ved hvorfor man stammer - og det betyder heller ikke noget for behandlingen af stammere. Først skal vi hærdes, så vi tåler at tale om at stamme og lære at leve med det. Vi skal vænne os til, at vi er mennesker der stammer - og ikke kun stammere. Efter hærdningen skal vi lære at tale mere flydende. Og derefter må vi nødvendigvis udvikle de samme evner som alle andre. Det vil sige blive gode til at tale i offentlige forsamlinger, vi skal kende vores sprog godt og være dygtige til også at lytte. Måske bliver vi aldrig totalt flydende i vores sprog, men i det mindste kan vi holde op med at lade stammen dominere vores liv, skriver John Rau. Og så tilføjer han: I øvrigt har jeg været i København. Det er en charmerende by.

19 Helbredt for stammen eller hva? 19 Af Hanne Høg Larsen Jeg ved ikke om man kan helbrede stammen. Men jeg ved at den kan formindskes så det ikke mærkes eller høres. Her er min historie. Jeg er snart 30 år og bor sammen med min forlovede i Ryomgaard på Djursland. Men jeg er opvokset i Billund. Da jeg var barn og gik i skole i Billund stammede jeg meget. Jeg gik til talepædagog. Det hjalp ikke meget og jeg brød mig ikke meget om det. Så jeg stoppede hos talepædagogen ret hurtig. Det var i 1979, da jeg gik i 4. klasse. Da jeg startede på handelsskolen modtog jeg også taleundervisning. Men heller ikke dette syntes at hjælpe. Da jeg var 19 år meldte jeg mig ind i amatørscenen i Billund. Min mor syntes at det kunne man ikke når man stammede. Men jeg kan godt lide at provokere, så jeg meldte mig ind som aktør/skuespiller. Jeg nåede at være med i 7 revyer, 3 jule- stykker og 1 forårsstykke. Dette har hjulpet mig meget. De andre på amatørscenen fik mig til at tro på mig selv. Jeg fik mere selvtillid. Jeg fandt ud af at jeg kan hvad jeg vil, også selvom jeg stammer. Jeg har boet sammen med min forlovede i 3 år. I dag er jeg uddannet som salgsassistent indenfor dagligvarer. Et erhverv hvor man snakker meget. Desuden tager jeg også ud og demonstrerer Tupperware. Jeg stammer sjældent. Så måske er jeg helbredt for stammen. I sidste nummer af STAMME- BLADET efterlyste vi eksempler på mennenesker der var blevet helbredt for stammen. Vi hører fortsat meget gerne fra dig hvis du eller nogen du kender er blevet helt helbredt. Debat

20 20 Fyn - et Stammeuland? Forældre og børn Overskriften er Eriks afslutning på artiklen om Sommertræf i sidste nummer af Stammebladet (nr. 5, Oktober 1997). En sådan opfordring til dialog med brugerne kan vi fra Fyns Amts Tale-Høreinstitut ikke sidde overhørig. Vi mener at vi har et bredt tilbud til personer med stammeproblemer i Fyns Amt: Vi er fire audiologopæder (talehørepædagoger) som, helt eller delvist, er beskæftigede med arbejdet med børn og voksne med stammeproblemer. Alle der henvises eller henvender sig med stammeproblemer tilbydes først undersøgelse og vejledning. Herefter kan personen henvises til et af instituttets undervisningstilbud for personer med stammeproblemer. Førskolebørn tilbydes ophold i instituttets småbømsstammegruppe. Her undervises både børn og forældre (Det skal nævnes at dette tilbud i en periode har været lukket på grund af ressourceproblemer). Skolebørnene deles op efter alder: de 7-9 årige tilbydes korte 2 dages kurser samt et forældremøde, ca. fire gange om året. De 9-13 årige tilbydes 4 dages kurser med et forældremøde, to gange om året. De årige tilbydes også to kurser om året, med forældremøder, og med højere timetal pr. kursus end de yngre skolebørn. Efter endt skolegang overgår man til voksentilbudet. Her findes to grupper, der mødes en gang om ugen. Den ene gruppe er en selvhjælpsgruppe, hvor den enkelte kan komme efter behov. Den anden gruppe er ledet af to talepædagoger, her tilbydes direkte undervisning. Desuden er der, for voksne, et tilbud om deltagelse i weekendkurser. Forud for holdundervisningen tilbydes eneundervisning. Al undervisningen foregår efter non-avoidance principperne. Dette er en kort beskrivelse af det tilbud til personer der stam-

21 Al undervisningen foregår efter nonavoidance principperne 21 mer, som tilbydes fra Fyns Amts Tale-Høreinstitut. Herudover tilbyder mange kommunale PPRkontorer på Fyn også undervisning til børn med stammen. Så STAMMEULAND... overdrivelse fremmer forståelsen. Men vi evaluerer løbende vores tilbud, og vil i den forbindelse meget gerne høre fra brugergruppen. En god åben debat er vores eneste middel til at nå vores mål: Et godt undervisningstilbud til alle med stammeproblemer på Fyn. Med venlig hilsen Henrik Daniel Sørensen Margit Okholm Chenny Hvass Mette Kjellerup Møller Fyns Amts Tale-Høreinstitut Forældre og børn Lourdes måtte melde alt optaget til sin forældreworkshop på Nordisk Stammeseminar 1997 i Lillehammer, Norge. Foto: Johnny Johansen, Norge

22 22 Projekt: Indsats over for stammen hos børn Forældre og børn Af Hermann Christmann Stammeforeningen er netop begyndt på et toårigt projekt, hvis formål er at forbedre indsatsen over for stammen hos børn. Baggrunden for projektet er, at foreningen jævnligt får henvendelser fra forældre til stammende børn, som giver udtryk for, at kommunens service enten har været mangelfuld eller ikke eksisterende. Projektets delmål er, at stammen hos børn skal opfanges på et tidligt tidspunkt, at der skal oprettes forældregrupper, at der gennem efteruddannelse skabes basis for et mere ensartet serviceniveau fra kommune til kommune, hvad stammen angår, og at stammen skal blive betragtet med samme alvor som andre funktionshindringer. Det er et pilotprojekt som er begrænset til kommunerne i to eller tre amter. Det er endnu ikke afgjort hvilke amter der er tale om. Men det skal være amter, hvor der er forældre der føler et behov for en bedre service over for stammen hos deres barn. Et vigtigt element i projektets arbejde er at lette adgangen til kursusdeltagelse for de faggrupper, der arbejder med stammen, det vil især sige talepædagoger og psykologer. Et andet vigtigt element er forældrenes rolle i forbindelse med børnenes stammen, hvilket vil afspejle sig i kursernes indhold, som inddrager forældre i indsatsen. Projektet er inddelt i to faser. Der er en begyndelsesfase, hvor der bl.a. indsamles viden og etableres kontakt til stammebehandlere, forældre og andre samarbejdspartnere. Derefter er der en gennemførelsesfase, hvor der bl.a. formidles viden gennem møder, kurser og skriftligt materiale, og hvor resultaterne evalueres og der træffes beslutning om et landsomfattende projekt skal søges iværksat. Et projekt af denne art kan selvsagt ikke gennemføres med et godt resultat uden en bred kontaktflade til og et godt samarbejde med såvel forældre som talepædagoger, psykologer og andre professionelt involverede.

23 Stammeforeningen har gode traditioner for et pragmatisk samarbejde og dialog med alle involverede parter 23 Stammeforeningen har gode traditioner for et pragmatisk samarbejde og dialog med alle involverede parter, disse traditioner vil projektet følge. Jeg, Hermann Christmann, giver meget gerne yderligere oplysninger pr.: tlf.: , fax: eller Illustration fra Dansk videnscenter for Stammens nye folder om stammen hos små børn Sommetider stammer Martin. Nogen gange betyder det ingenting, men andre gange bliver Martin ked af det eller vred, når han ikke kan få sagt hvad han gerne vil.

24 24 Efterårsnummeret af The Voice of ELSA er kommet. Interesserede kan få en kopi ved henvendelse til sekretariatet. Her er et par smagsprøver: Internationalt International exchange of selfhelp groups As an international organisation, ELSA tries to stimulate the contacts between the different member associations. A good way to achieve this is to encourage local self-help groups to get in touch with self-help groups in foreign countries; this is an excellent opportunity to exchange ideas and to make new friends! If your self-help group is interested, you can write diredly to the relevant national association to obtain addresses of that country s self-help groups. Of course, you can always contad ELSA for more infonnation or help, too. If your self-help group has been successful in making contact with a foreign self-help group, please send a brief report to the ELSA office (or to VoE editor Tim Powell on fax # ) and tell us who you met and how it went! ELSA reaches Slovakia! Fundamental to ELSA S existence has always been the desire to widen the network of countries and stuttering associations - and individuals within them - that are involved. It has been very pleasing, therefore, to welcome our first involvement from Slovakia. Tomás Siniko attended the summer 97 EISA Youth Meeting in the Netherlands, and these were among his thoughts on the event: In my opinion, the whole programme was suitably chosen; all the exercises and lectures were of good quality. Before I came to the meeting, I had had some doubts about the programme: I had thought the topic Alterna-

25 tive Communication not very appropriate. Fortunately, I was wrong. I had been so concerned and bothered about my stuttering that I had not thought mime, sign language and painting oould be useful to such an extent. The whole week helped me understand that speaking is not the only way of communicating. I suppose that many thoughts, experiences and impressions of all the participants were similar to mine. But the official programme was not the only reason we met. We got a lot out of the programme, but it was not all that we got. Simply being together meant very much for us. Living together and feeling Oh, I am not the only one who stutters was really important. There were table tennis and football tournaments organised, and we also had karaoke. During the breaks and free time it could be seen that these stutterers were keen on talking, explaining and understanding each other as for many of us it was the first time that we had met so many other stutterers at the same time, and were with them for so long. Many friendships were made and will be kept. Many stutterers will stay in touch with each other and possibly meet again in the future. I think in general the meeting worked out brilliantly, and all the aims were achieved. Konrad Schäfers adds: In the latest edition of the newsletter of the Stuttering Foundation of America, there is a note about a physician in Slovakia who is currently translating Self- Therapy for the Stutterer into Slovakian; also, the German BV recently received a letter from a lady in Bratislava asking for information and complaining about the lack of self-help groups in Slovakia. Electronic Stuttering The British Stammering Association/UK is now on-line: e- mail: mail@stammer.demon.co.uk and on the world-wide web: From the Stuttering Foundation of America/USA, news of a new web-page that enables people who stutter to find pen-pals. This service is free. Just go to: and click on Penpals webpage. 25 Internationalt

26 26 Stammen som en belastning Bognyt Af Hermann Christmann Kerstin Weikert fra Tyskland har i en del år samarbejdet med den tyske stammeforening. Hun er ansat på Kölns Universitet og er for et par år siden blevet Ph.D. på en undersøgelse af, hvordan stammere selv opfatter stammen og dens indvirkning på deres tilværelse. Hun har grundigt interviewet i alt fire mennesker, der stammer, som fortæller hvad stammen har betydet og betyder for dem. Bogen er en omskrevet udgave af hendes Ph.D.-afhandling. Til forskel fra andre videnskabelige undersøgelser er det altså de deltagende stammeres egne tanker, erfaringer, bekymringer og følelser der er i centrum. Uden at gå i detaljer vil jeg her fremhæve nogle af hovedresultaterne. Deltagerne har været igennem en hel række behandlinger som ikke har hjulpet. Stammen har ligesom gennemløbet et faseforløb, hvor den første tid ikke føles som en svær belastning. Tiden fra man er omkring 6 år til man er omkring 26 år, dvs. skoletiden og den efterfølgende uddannelse og de første arbejdsår, falder sammen med den periode, da stammen føles sværest at have med at gøre. Efter den tid falder stammens tryk, hvilket ofte falder sammen med en behandling der giver resultat. To af interviewene er gengivet i deres helhed i bogen, det er spændende og gribende læsning. For alle har stammen været det, der overskyggede alt andet i tilværelsen. Skoletiden var en katastrofe for nogle. Én beskriver stammen som en fjende, som sad på nakken af hende, og som skulle bekæmpes. En anden taler om sin magtesløshed over for stammen. Nogle får i voksenalderen et godt resultat ud af en stammebehandling, andre får det ikke. Bogen kan købes hos den tyske stammeforening for 36,52 DM inkl. forsendelse. Hvis du vil genopfriske dit skoletysk, så er denne bog en god måde at gøre det på. Weikert, Kerstin. Stottern - Belastung und Bewältigung im Lebenslauf. Demosthenes Verlag, Køln, ISBN

27 Et liv med stammen 27 Indlæggene fra vores 25 års jubilæum, den 25. oktober 1996 på Christiansborg slot er udgivet som bog. Indlæggene er korte personlige beretninger om et liv med stammen; og selvom jubilæet blev afholdt for ca. et år siden finder vi at disse indlæg er af så stor og varig værdi, at de både bør formidles til en bredere kreds og bevares for eftertiden. Yderligere eksemplarer kan købes hos FSD for kr incl. moms; men excl. porto. Det glæder os derfor at kunne sende et eksemplar af rapporten til alle medlemmer og abonnenter. Torben Møller Jensen og Hermann Christmann (redaktører) og Bestyrelsen i FSD Så kom den! - Rapporten fra jubilæumskonferencen sidste år på Christiansborg. Et liv med stammen, som den hedder, gengiver meget fint indholdet og processen i konferencen. Det er godt lavet, Hermann Christmann og Torben Møller Jensen! Men endnu bedre er det for mig at se, at dersom du søger noget jordnært omkring stammen og dens indflydelse på et menneskes liv med stammen, så er her et godt og solidt billede af dagliglivets vilkår. Og det hvad enten det handler om barnets eller den voksnes liv. Den er læseværdig! Carl Erik Peters-Lehm Bognyt

28 28 Referat fra bestyrelsesmøde i Århus den 2. november Fra bestyrelsen Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Forslag til budget Nyt navn til vores medlemsblad»stammebladet«(bilag 1) 4. Generalforsamling 1998 a. Dato b. Sted 5. Nordisk Stammeseminar Afklaring af spørgsmål vedr. afvikling af kommende børne-/ungdomslejre 7. Repræsentation af FSD 8. Evt. orientering fra de områdeansvarlige: a. Forlagsvirksomhed (Anders) b. Forældre (Lourdes) I. Børnestammelejr (Lourdes) II. Juniorlejr (Lourdes) III. Info-møder IV. Forældrekurser (Calle) c. Handicappolitik DSI/TBR (Henrik) d. Internationalt arbejde/elsa (Per K.) e. Medlemsmøder (Claus) f. Nordisk Stammeseminar i Danmark (Claus) g. PR (Henrik/Trine) h. Stammebladet (Lene) i. Stammen (Anders) I. Forskning-/udvikling II. Stammebehandling j. Ungdomsarbejde (Stine) k. Voksenkurser (Claus) 9. Undersøgelse vedr. udmeldelser (bilag 2) 10. Næste møde 11. Evt. Deltagere: Trine, Anders, Claus (ordstyrer), Henrik (referent fra kl. 16:30), Calle (referent, gik kl. 16:30), Peder og Lourdes kom kl. 13:15. Afbud: Stine, Jytte (suppleant). Gæster: Karen Møller Thorsen og Hermann Christmann 1. Dagsorden godkendt. 2. Budget forslaget gennemgået. Der opfordres til at komme med yderligere rimeligt dokumenterede forslag til budgetposter for Bladet skal skifte navn under forudsætning af, at der kan findes et andet og bedre. Der udskrives en navnekonkurrence i Stammebladet med deadline den 15. januar Vinderens forslag offentliggøres på generalforsamlingen Præmie: kr Bestyrelsen

29 Næste bestyrelsesmøde: 8. februar forbeholder sig ret til ikke at benytte de indkomne forslag. Bladet skifter i givet fald navn den 1. januar Claus og Trine stemmer imod såvel brugerkonkurrence som tidspunkt for navneskift. 4. Generalforsamling den 18. april 1998 på kommunikationscentret i Hillerød. 5. Nordisk Stammeseminar afholdes så sent som muligt i september 1998 på Ry Parkhotel. Karen arbejder med et tema vedr. stammere på arbejdsmarkedet. 6. Bestyrelsen undersøger om foreningens forsikring dækker det ønskede. Der annonceres i næste nummer om 1998 s lejre med betoning af, at bevilling endnu ikke er ydet og tilmelding skal ske skriftligt. 7. Der vil blive bestilt opkobling hos Cybercity med brug af domænenavnet: i løbet af de næste 1-2 uger. Hjemmesiden med Nordisk Stammeseminar 1998 vil blive flyttet over til det nye domæne. Der vil være en henvisning på det nuværende domæne. Ændringen skyldes, at Claus Christophani har ønsket at bruge sit domæne til mere private gøremål samt ønsket om en synliggørelse af FSD. Dette vil selvfølgelig også betyde at FSD ikke længere yder støtte til det hidtidige domæne. Man har ret til at udtale sig som medlem af foreningen/ bestyrelsen; men det betyder ikke dermed at det er foreningens/bestyrelsens holdning man udtaler. 8. a.»et liv med stammen«koster kr. Den sendes ud til alle medlemmer og til PPR-kontorer og taleinstitutter. b. I. Mange forældre er aktive. II. Ny lejr næste år, også mini-juniorlejr. IV. Henlægges p.g.a. ringe interesse. c. DSI omorganiseres i Månedlige ydelser fra DSI accepteres. Fortsættes på side 28 Fra bestyrelsen

30 30 Referat fortsat fra side 27 Plus og Stamposten Fra bestyrelsen d. Per F. Knudsen rejser på foreningens vegne til den 5. Verdens stammekongres i Sydafrika. e. Oktobermøde 1997: Kun få tilmeldte, derfor aflyst. f. Se pkt. 5 g. Annoncer i Jyllands Posten og Politiken var gode med god effekt. Den nye folder skønnes at være god. Stammeforeningen»markedsfører«sig på»de gule sider«. i. I. DaVS er flyttet. k. Claus arbejder med kurser. Trine søger efter foredragsholdere. 9. Punktet blev drøftet. Der var enighed om at et spørgeskema til de nuværende medlemmer skulle udarbejdes. 10. Næste bestyrelsesmøde den 8. februar Ingen kommentarer. FSD tilbyder sine medlemmer et gratis abonnement på den Svenske stammeforenings blad PLUS. Det er dog en betingelse at man hvert år tilkendegiver sin interesse til sekretariatet og i år skal det gøres inden den 15. januar De der ikke er medlemmer; men kun abonnerer på Stammebladet kan bestille Plus ved at indbetale kr. 100,00 på FSD s girokonto og mærke indbetalingskortet PLUS. Hvis du er interesseret i den Norske stammeforenings blad STAMPOSTEN, så giv besked inden den 15. januar 1998, så vil vi forsøge at skaffe et eksemplar til dig.

31 Vil du lægge FSD s budget 1999? 31 Af Anders Johansen, kasserer Jeg har lovet bestyrelsen at træde tilbage fra kassererposten senest til april 1999, så har jeg været kasserer i FSD i næsten syv år, formentlig den længste periode i foreningens historie, og mener at nye kræfter må til. Kassereren vælges iflg. lovene af bestyrelsen; men ingen af de nuværende bestyrelsesmedlemmer står i kø for at overtage posten. Generalforsamlingen i april må derfor stille med en kandidat der er villig til at overtage det økonomiske ansvar for vores forening - og det vil være oplagt at du står for udarbejdelsen af det budget du vil komme til at administrere. Som kasserer skal du: a. I samarbejde med bestyrelsen og de budgetansvarlige udarbejde årsbudgetter. b. Med støtte fra sekretariatet og revisionen godkende udbetalinger og projektbudgetter, have kontakt til myndighederne, sørge for at bogføringen sker korrekt og udarbejde årsregnskabet. Som økonomiansvarlig bliver du centralt placeret og vil have fingeren på FSD s puls. Det er nødvendigt at du har en vis fornemmelse for tal og EDB; men en bogholderiuddannelse behøver du ikke. Min viden om regnskab blev grundlagt da jeg rejste fra Midtfyn til mit første møde med revisoren, i København. Viljen til at lære og skridsikre såler er det vigtigste. Hvis du vil hjælpe generalforsamlingen med en kandidat, så hold dig ikke tilbage, det er sikkert dig vi venter på. Du er velkommen til at kontakte mig hvis du vil vide mere. PS Vi mangler stadig en ildsjæl der vil føre FSD forlag ind i det næste årtusinde. Se STAMME- BLADET nr. 4. Nye udfordringer

32 32 Til næste år er der verdens stamme kongres i Sydafrika Internationalt

33 FSD og medierne Hvis nogen ønsker at komme i kontakt med - eller ér kommet i kontakt med medierne og mangler assistance, er I velkomne til at kontakte Trine Andersen. Eksemplarer af folderen Stammer du?/vores barn stammer, til uddeling, kan fås ved henvendelse til sekretariatet. Forældre kontaktpersoner Rådgivning Får du den hjælp som du har brug for, som stammer eller som forældre til børn der stammer? Kontakt Claus Christophani hvis du bliver klemt i systemet. Forældre-kontaktpersonerne yder råd og vejledning i forbindelse med børn og unge der stammer, kontakt til myndigheder, egne erfaringer m.v. 33 Til medlemmerne Hermann Christmann Bregnevej Hjørring tlf:: fax: Lone Hededal & Per Laursen Søndervangen Viby J. tlf: Carl Erik Peters-Lehm Rolighedsvej Odense SØ tlf: Jytte Søborg Andersen Strandvejen Køge tlf: Marie-Louise Clemensen & Finn Lillethorup Hansen Januarvænget 86, Bramdrupdam 6000 Kolding tlf: Kirsten Sørensen Højlund 14, Vester Sottrup 6400 Sønderborg tlf:

34 34 Kalender Generalforsamling Lørdag den 18. april 1998, på Kommunikationscenteret i Hillerød. 5. Verdens stammekongres for mennesker der stammer juli 1998, i Johannesburg, Sydafrika Mere information på FSD sekretariat eller: Nordisk Stammeseminar 1998 September 1998, i Danmak, mere info på Næste bestyrelsesmøde Den 8. februar Adresseændring! Er din adresse forkert? - er du flyttet? så husk at give besked til sekretariatet på: tlf.: , fax.: , LeneH@post3.tele.dk eller pr. brev

35 FSD s BESTYRELSE Formand Henrik N. Jensen Tusborgvej Vodskov tlf/fax: H_Jensen@Post4.tele.dk Næstformand Claus Christophani Stubyvej Vordingborg tlf/fax: Claus@ .dk Kasserer Anders Johansen Hillerød Post sendes til FSD tlf: fax: AJohansen@post3.tele.dk Bestyrelsesmedlemmer Lourdes Aguirrebengoa Ballenvej Samsø tlf/fax: Peder Nielsen Brorsonsvej Viby J tlf/fax: Stine Pedersen Sundbyvestervej 99, v København S tlf/fax: pause 131 StineP@dorit.ihi.ku.dk Trine Andersen Torvegade 26, 5. vær København K tlf/fax: Suppleanter Carl Erik Peters-Lehm Rolighedsvej Odense SØ tlf: fax: Jytte Søborg Andersen Strandvejen Køge tlf: Du melder dig ind i FSD ved at: Indbetale 60 kr på giro eller ringe, skrive eller faxe til sekretariatet: Foreningen for Stammere i Danmark c/o DSI, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre Telefon: Telefax: LeneH@post3.tele.dk Ved indmeldelse efter 1. oktober gælder medlemskabet også for det følgende år. Video-bibliotek Følgende videobånd kan lånes imod et ekspeditionsgebyr på kr. 50. Lånetid én uge: Vi stammer og hvá så FSD/Båndværkstedet DR (Om unge/voksne der stammer) Talelyst og stammeangst v. bl.a. Per F. Knudsen (Om små børn der stammer, og deres forældre) Ulven græder M. Høyen Andersen/J. Pedersen (Billeder af børn der stammer) Bestilling/reservation: Sekretariatet

36 FSD s boghandel Bøger Stammen - Om stammens årsager og behandling, Per Alm, 208 sider, Gyldendal, 1997, ISBN Når dit barn stammer, Lennart Larsson, 63 sider, Trannel Forlag, 1996, ISBN Stk. pris 228,00 125,00 Stam mindre - trin for trin Malcolm Fraser, 148 sider., 125,00 FSD forlag, 1997, ISBN medlemspris for Stam mindre: 100,00 Pjecer Stammer du? Lennart Larsson, 32 sider, FSD forlag, ,75 Stammer dit barn? Lennart Larsson, 20 s., FSD forlag, ,75 Stammer din elev? Lennart Larsson, 32 s., FSD forlag, ,75 Stammen og skole, Eigil Laulund, Tine Egebjerg og Per F. 28,75 Knudsen, DaVS og FSD,1997, ISBN medlemspris eller ved køb af 10 stk: 22,50 ved 40 stk: 18,75 Når det lille barn stammer Per Fabæch Knudsen og Hermann 28,75 Christmann, 40 s., Special-pædagogisk forlag, 1995 Ved 40 stk: 25,00 Ovenstående priser er incl. moms, men excl. forsendelse (porto) Plakat med stammende berømtheder (engelsk tekst) incl. forsenelse: 100,00 Video Hvem er det synd for? Claus Christophani, 20 minutter. 50,00 Et fragment af virkeligheden på Samsø i eftersommeren 1996, med børn der stammer, deres familie og Professor emeritus Bernhard-Thomas Hartmann FSD har et lille videobibliotek, med et antal videobånd der udlånes for et ekspeditionsgebyr på 50 kr. Se indersiden af dette omslag. Følgende to-sprogede pjecer kan bestilles hos FSD; men leveres igennem Dansk Videnscenter for Stammen (DaVS tillægger et ekspeditionsgebyr på 5 kr pr. ordre): Vejledning for forældre til børn der stammer, P. F. Knudsen, E. Larsen og S. Michaelsen, Special-pædagogisk forlag 1995 Udgaver på: Urdu, Tyrkisk og Bosnisk-serbisk-kroatisk/dansk Stammer dit barn? L. Larsson, SSR forlag, 1993, Arabisk udgave 27,50 27,50 Foreningen for Stammere i Danmark c/o DSI, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre Telefon: FSD@post4.tele.dk Telefax: