Carl Erik Kühl AT HAVE EN GÆST MED I EN TAXA. En øvelse i praxeologisk antropologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Carl Erik Kühl AT HAVE EN GÆST MED I EN TAXA. En øvelse i praxeologisk antropologi"

Transkript

1 Carl Erik Kühl AT HAVE EN GÆST MED I EN TAXA En øvelse i praxeologisk antropologi modgående trafik især biltrafik og fortove. Vi forudsætter muligvis et par ting til. Men hér holder vi i denne omgang. En tur med taxa. Taxaen har fire pladser, to foran og to bagi. Vi kalder pladserne fh ( pladsen på sædet forrest til højre ), fv ( pladsen på sædet forrest til venstre ), bh ( pladsen til højre på bagsædet ) og bv ( pladsen til venstre på bagsædet ). På ét punkt, hvor der ikke behøvede at være forskel på for og bag, er der forskel alligevel: de to pladser bag i bilen er på ét bagsæde, mens de to pladser forrest er på to forsæder. Resumé Artiklen drøfter ud fra eksempel i det moderne Japan - hvorledes menneskelig virksomhed i praktisk-funktionelt enkle situationer og under teknisk-teknologiske identiske vilkår, alligevel kan og må antage vidt forskellige former dvs. formaliseres forskelligt. Hvorfor formaliserer en kultur en praktisk situation på den måde snarere end den? Hvorfor formaliserer vi i det hele taget praktiske problemer i stedet for blot at løse dem? Artiklens problemstilling er metafysisk snarere end samfundsvidenskabelig. Den placerer sig mest tydeligt i forlængelse af den norske praxeologiske tradition, der kendes fra fx G.Skirbekk (ed.) Praxeologi, Universitetsforlaget 1983, ISBB En japansk gade i en storby tirsdag kl Det drejer sig om en tur med taxa. Både taxaen, landskabet og trafikken repræsenterer en virksomhed, når den er dagligdags og almindelig. Scenariet er simpelthen udformet under antagelse af sådanne almindeligheder, og turen foregår under aktørernes umiddelbare hensyntagen til det almindelige og dagligdags og under særlig observans af det ualmindelige, fordi det er ualmindeligt. Hvis der ikke fandtes sådanne almindeligheder og gennemsnitligheder for en virksomhed, ville virksomheden heller ikke kunne eksistere som virksomhedsform. Vi forudsætter, at landskabet er et almindeligt bylandskab med med- og fh bh fv bv fig.1 I taxaen befinder sig fire personer, en på hver plads. Den ene er chaufføren C, de tre andre er passagererne. Selv om der er plads til fire personer i taxaen, er en chauffør og en passager tilstrækkeligt til at gøre turen til en funktionel taxatur. Men hér er der tre passagerer: de to, V1 og V2, udgør til sammen et værtskab i forhold til den tredje, gæsten G. Vi forudsætter endvidere en gradbøjning af status i forholdet mellem V1 og V2. V1 er enten værten, eller han er den værdigste af værtsfolkene. Den forudsætning vil praktisk talt altid være opfyldt i Japan. Hvem der skal sidde hvor i en taxa, er noget, japanerne lærer inden for kategorien korrekt optræden, lige som de lærer at stille skoene korrekt ved indgangen, bukke for hinanden efter status og statusforskelle etc. Det er åbenbart vigtigt, hvordan de fire placerer sig i taxaen. Og det giver sig ikke af den praktiske situation selv, siden det er nødvendigt at lære det. Den, der fra venstre side stiger ind for at sidde til højre på bagsædet, må stige ind før den, der fra venstre side

2 stiger ind for at sidde til venstre på bagsædet: det siger sig selv. Men hvem, der skal stige ind før hvem hvilke slags folk i hvilke slags relationer må nogen forklare os. Vi sondrer altså mellem praktiske og i videste forstand statusmæssige grunde til, at folk i taxaen er placeret på den måde snarere end på en anden måde. Forholdet mellem praktiske og statusmæssige grunde er ikke vektorielt : der er ikke tale om, at praktiske og statusmæssige grunde til sammen evt. i et indbyrdes konkurrerende forhold bestemmer, hvem der skal sidde hvor. Langt snarere gælder det praxeologiske hér defineret som den praktiske situations egne praktiske implikationer som det niveau, hvorpå status tilrettelægges og udfoldes. Det kan vise sig, at en sådan sondring bryder sammen. Så har vi lært dét (og helst lært noget om, hvorfor det sker og helst lært noget andet ved at lære, hvorfor det sker). Det kan også være, den ikke bryder sammen, men er vanskelig at drage samtidig med at den med analysens eller beskrivelsens egen nødvendighed må drages. Det kan være, den ikke er nødvendig, men opklarende. Og det kan være, den er misvisende. Hvis øvelsen har en morale, er det den, at man skal give sig god tid med det praxeologiske. Ordentlige folk ser til, at deres børn lærer at respektere og praktisere følgende måde at placere sig på i en taxa som vært (værter), som gæst og som chauffør: A-versionen fh/c bh/g fv/v2 bv/v1 Det, der står til venstre for /, betegner pladsen i taxaen, det, der står til højre for /, er navnet eller betegnelsen på den, der sidder på pladsen. Udtrykket bv/g læser vi altså som G på højre bagsæde eller som påstanden G sidder på højre bagsæde. - Senere indfører vi også udtryk som bh/*, der læses ham på højre bagsæde. (I den forbindelse har ham intet køn, men er man i akkusativ. fig.2 Hvis ikke et ungt menneske en ung mand umiddelbart har noget så elementært i kroppen, er han på forhånd svækket i sine muligheder for at blive ansat i et firma hhv. blive anset for en god medarbejder og blive forfremmet. Alligevel er mønstret på det seneste begyndt at ændre sig. Stadig hyppigere ser man de fire aktører placere sig på følgende måde: B-versionen fh/c bh/v1 fv/v2 bv/g fig.3 Det er den forandring, øvelsen skal beskæftige sig med. Eller rettere: det er sådanne forandringer. Vi prøver ikke blot at give en forklaring på den ændring, der faktisk har fundet sted. Vi spørger også, hvad der kunne inducere andre ændringer og som sådan gøre det ud en forklaring på disse ændringer, hvis de indtraf. Hvis arbejdet gøres godt, er indsigten i de to tilfælde også af samme art. Men det teoretiske udbytte ved at forklare en rent hypotetisk ændring reduceres (i) jo flere andre forandringer, den forudsætter, og - til dels afhængigt heraf - (ii) jo mindre sandsynlig, forandringen selv bedømmes til at være. For enkelhedens skyld vil vi allerførst placere taxachaufføren på hans plads i taxaen. Chaufføren sidder på pladsen ved taxaens styretøj. Det er en slags tautologi. Hvis han ikke sad dér, kunne han ikke være bilens fører, og da var han ikke taxachauffør, taxaen ville ikke være en

3 taxa og turen ikke en taxatur. Styretøjets og dermed chaufførens plads er forrest i bilen i den side, der vender bort fra fortovet. Det er der mange praktiske grunde til. Eksempelvis er han på denne plads på nærmeste hold af den størst mulige del af trafikken (særlig vigtig er hér den modgående trafik) og har derved de bedste muligheder for at bedømme vinkler og afstande. Disse grunde anerkendes i alle bilistiske kulturer, og alle disse kulturer foreskriver da også, at biler bygges og indrettes derefter. En japansk taxa kører kun i Japan. I Japan har man venstrekørsel på offentlig vej, lige som stadig i England og engang i Sverige. Chaufføren må altså sidde forrest til højre, noteret fh/c. Det var ikke vanskeligt at placere chaufføren. Men hermed er vi ikke færdig med ham. For de tre andre i vognen er placeret på tre forskellige måder i forhold til ham. Dvs. deres pladser er bl.a. defineret ved deres relation til chaufføren og chaufførens plads. Eksempelvis er chaufføren som chauffør bestemt ved sin autoritet mht. til det at føre en bil, i det landskab, i den trafik. Man han er ikke altid den, der ved bedst, når det drejer sig om at bestemme, hvorledes man på enkleste måde kommer frem til målet - især når målet nærmer sig. 1 idet x snarere end y netop gør en praktisk forskel. Mht. til taxapladserne lyder spørgsmålet: hvad betyder lokaliseringen og indretningen af den enkelte plads for dem, der befinder sig på pladsen eller skal derhen eller skal derfra? Pladser til højre og pladser til venstre: bh versus fv og bv Af omtrent samme grund som chaufførens plads er i den side, der er nærmest trafikken og følgelig vender bort fra fortovet, sker ind- og udstigning i den modsatte side, på landsiden. I Japan, hvor trafikken som nævnt er venstreført, er det faktisk påbudt alle passagerer i en taxi også ham på højre bagsæde - at stige ind og ud i venstre side. fv/* & bv/* kortere og mindre besværlig ind- og udstigning fig.4 bh/* længere og mere besværlig ind- og udstigning Pladsernes materielle bestemmelser I dette afsnit vil jeg prøve at give et materielt signalement af de tre passagerpladser i taxaen. Termen materiel konnoterer materie, materiale og flere andre ting, der ikke i første omgang skal bringes på banen. For så vidt er betegnelsen praxeologisk (også hér) mere dækkende. Praxeologisk spørger vi, hvad hammeren i praksis betyder for den, der håndterer den; hvad bilen betyder for den, der fører den; hvad vejens anlæg betyder for den, der færdes på den. Men vi spørger ikke blot til hammeren qua hammer, bilen qua bil, vejen qua vej. Vi spørger, hvad det i praksis betyder, at hammeren har den snarere end den udformning, at bilen er konstrueret og designet på den snarere end den måde, at vejen er anlagt dér og sådan snarere end dér og sådan, Pladser foran og pladser bagi: fv versus bh og bv På fv har du den største udsigtsvinkel, dvs den bedste udsigt, som vi i alle tilfælde vil kalde det, uanset om der ser pænt ud eller ikke. Du nyder altså udsigten, hvis der er noget at nyde, men desforuden først og fremmest - ser du mål og farer før dem på bagsædet. Selv på den bedste taxafærd kan det vise sig nødvendigt at afgive instrukser til chaufføren med kort varsel ( så er det næste gade på højre hånd, ikke dét hus: dét hus! ) eller at træffe beslutninger, der ændrer turens forløb, men ikke omfattes af chaufførens autoritet ( tag hellere Vestergade! ). Hér giver udsynet fra fv dig alt andet lige - de bedste forudsætninger for at gøre det rigtige (du ser mest) og gøre det hurtigst muligt hhv. hurtigt nok (du ser det først).

4 Men fv er også den farligste plads at sidde på, det er vist for længst af trafikforskningen, og alle er enige om det og handler ud fra det. I Japan er der et regulativ, der tilsiger, at fv kun anvendes af passagerer, hvis der ikke er andre pladser ledig. Det er vanskeligere for fv/* end for bh/* og bv/* at føre en samtale med en medpassager. bh/* og bv/* har overhovedet de bedste betingelser, to mennesker i en taxa kan have for at føre en samtale med hinanden. Til gengæld har fv/* bedre betingelser for at tale med chaufføren, end bh/* og bv/* har. Det passer godt med det, vi netop bemærkede om de praktiske implikationer af, at fv er pladsen med den bedste udsigt. Det er jo stadig chaufføren, der skal implementere passagerernes ønsker, herunder deres pludselige indfald. Afregningen med chaufføren ordnes også bedst fra fv. fv/* god udsigt farlig plads ikke så let at føre en samtale med en medpassagerer let at tale med chaufføren let at afregne med chaufføren fig.5 bh/* & bv/* mindre god udsigt mindre farlig plads let at føre en samtale med en medpassager ikke så let at tale med chaufføren ikke så let at afregne med chaufføren De to pladser bagi: bv versus bh For bv/* er det meget vanskeligt at føre en samtale med fv/*: han taler lige op i stoleryggen. Det går bedre skønt ikke uanstrengt for nogen af parterne for bh/*. De to pladser forrest i bilen er på to forsæder. Der er et mellemrum, så hvis fv/* vender sig lidt til højre, går det nogenlunde. Tilsvarende har bv/* en smule mindre besvær ved at tale med chaufføren, end bh/* har. Men det betyder også, at bh/* har lettere ved diskret at sige noget til medpassagererne tale så chaufføren ikke hører det end bv/*. Om dette gør en praktisk forskel for turen om det under en eller anden synsvinkel lige frem er et gode har vi ikke forholdt os til. Kun beskrevet de materielle konditioner. Af omtrent samme grund som fv er den farligste plads altså også farligere end chaufførens plads fh er det i forbindelse med frontal kollision eller brat ombremsning en smule mere farligt at sidde bag passageren på fv end bag chaufføren på fh. (Til gengæld kan du sige, at bh/* i generel forstand er tættere på trafikken end bv/*, og således i enhver forstand mere udsat for at komme i berøring med den. Men jeg har aldrig hørt det argument fra sagkyndige og vælger at se bort det.) Eftersom enhver ind- og udstigning sker til venstre, må bh/* stige ind før og ud efter bv/*. Endvidere må bh/* flytte sig en anelse længere, når han først er kommet indenbords, og det kunne man godt se bort fra, hvis ikke det netop var, fordi det er så besværligt at flytte sig mellem pladser i en taxa. Når du stiger ind fra venstre for at sætte dig på bh, undgår du ikke et sådant besvær. Det gør du, hvis/når du skal sidde på bv. Det er i det hele taget ikke helt nemt at komme ind og ud af en taxa. Du kan godt bruge en, der står ved døren og hjælper lidt. En sådan hjælp er bv/* nærmest til at yde, for så vidt han i sit eget ærinde i forbindelse med sin egen ind- og udstigning allerede er i position til det. (Det kaldes at holde døren for nogen.) Imidlertid hører hans operationer tidligst op, når snarere efter at - bh/* er kommet i land på fortovet og er klar til at gå videre. Således kommer bh/* klar af taxaen og i den forstand også ud af taxaen før bv/*. Selvsagt kommer han også først ind.

5 bv/* bh/* kan kun med stor vanskelighed føre samtale med begge medpassagerer kan med en vis anstrengelse tale med chaufføren har vanskeligere ved at tale med medpassagererne, uden at chaufføren hører det kan med en vis anstrengelse føre samtale med begge medpassagerer kan kun med stor anstrengelse tale med chaufføren har mindre vanskeligt ved at tale med medpassagererne, uden at chaufføren hører det Døren skal også åbnes før indstigning og udstigning og lukkes efter indstigning og udstigning. Så vidt jeg kan se, er det praxeologisk taget ikke helt trivielt. Det er naturligvis bv/* og ikke bh/*, der lukker døren ved indstigning og både åbner og lukker døren ved udstigning. Det er han nærmest den eneste, der kan komme til. Hvad så med dørens åbning i forbindelse med indstigningen? Det er ikke givet, at det er mest praktisk, at den, der stiger først ind i taxaen for at sætte sig på bagsædet, også er den, der åbner døren især ikke, hvis bv/* alligevel skal holde døren for bh/*. Men den problematik kan vi se bort fra i denne øvelse, da enhver åbning og lukning af venstre-dørene i en japansk taxa sker automatisk, kontrolleret fra chaufførens plads. (Se dog bemærkningerne om symbolsk anerkendelse s.22.) sidder en smule farligere end bh sidder en smule mindre farlig end bv stiger ind (og når sin plads) efter bh/* stiger ind (og når sin plads) før bv/* Formale, materielle og praktiske modsigelser stiger ud før bh/* kortere og mindre besværlig ind- og udstigning herunder: han kommer næppe til at bøje sig Det er nærliggende, at bv/* hjælper bh/* ved ind- og udstigning. Det omvendte kan ikke lade sig gøre fig.6 stiger ud efter bv/* længere og mere besværlig ind- og udstigning herunder: han kommer til at bøje sig Det er nærliggende, at bh/* modtager hjælp fra bv/* ved ind- og udstigning. Det omvendte kan ikke lade sig gøre Ved at studere kolonnerne parvis i fig.4-6 kan vi aflede sandheder som: Den passager, der stiger først ud, kan ikke være identisk med den passager, der stiger sidst ud. At sidde sikrest er uforeneligt med at have de enkleste vilkår for ind- og udstigning. Den bedste udsigt giver de ringeste betingelser for at tale med begge medpassagerer. Etc. Generelt gælder det, at enhver bestemmelse ved en plads i ét af skemaerne er kontrær i forhold til enhver bestemmelse i modsatte kolonne. Den er definitorisk og derfor også (a) formalt uforenelig med bestemmelsen lige over for: den passager på bagsædet, der stiger først ud, kan ikke være identisk med den passager på bagsædet, der stiger sidst ud. Og den er (b) materielt uforenelig med enhver anden bestemmelse i kolonnen ved siden af: den passager på bagsædet, der stiger først ind, kan ikke være identisk med den passager, der sidder sikrest, etc. Det vil sige: hvis det i praksis fordres hvis der er en grund til - at NN skal stige først ind og indtage den sikreste plads, kan han ikke handle som fordret. Eller generelt: hvis det i praksis fordres,

6 at NN på én gang gør x og y, og x og y er materielt uforenelige, kan NN ikke gøre, hvad han skal. Den materielle modsigelse har i praksis udmøntet sig i en praktisk modsigelse. Den praktiske modsigelse findes i to versioner: (a) I en bil, hvor afstanden mellem fodens plads på bremsen og hændernes greb om rattet er for stor, kan den, der passer bremsen ikke være identisk med den, der passer rattet. Men den, der betjener bremsen, skal være identisk med den, der passer rattet. 2 Hvis der kan konstrueres et vehikel, der distribuerer de to funktioner på to aktører, kan det i hvert fald næppe kaldes en bil. (b) I en taxa, som den vi beskæftiger os med, kan den, der stiger først ind, ikke være identisk med den, der sidder sikrest. Men det skal han heller ikke ikke med mindre andre grunde tilsiger det. Materielle modsigelser findes altså, før de optræder i praksis. Så længe den situation ikke opstår, at folk skal sidde på den sikreste plads og samtidig have den enkleste ind- og udstigning, findes den materielle modsigelse ikke den praktiske. Det, der gør disse andre grunde til andre, er, at de ikke umiddelbart hører situationen - hér: taxaturen til. Muligvis er sondringen mellem grunde i og uden for situationen ikke skarp. Og grænsen flyttes, hvis situationen skrives om: det bliver en vigtig pointe nedenfor. Men sondringen må findes i.e. praktiseres, det er der flere grunde til. Eksempelvis ville der være mange ting, vi ikke kunne lære, hvis ikke den fandtes. Det er vigtigt, hvad en bil koster, og hvem der ejer den. Det kan der som bekendt snakkes meget om, bl.a. fordi det i mange situationer er meget vigtigt. Men hvis vi hvis ikke kunne definere og oprette situationer, hvor det ikke hører med, ville vi ikke kunne lære at køre bil. Det er den sidste version af den praktisk modsigelse, vi skal arbejde med, og som hovedeksempel tager vi et problem af næsten universel relevans: Materielt taget er det ikke muligt at færdes sammen med en person og på én gang (i) berede vejen for ham ved at gå forrest og selv udsætte dig for de anstrengelser og farer, der måtte være forbundet med at gå forrest, og (ii) (helt) undgå at skygge for ham. Men i de fleste kulturer kan der opstå situationer, hvor (især) statusmæssige forhold tilsiger en aktør begge dele. 3 På én gang skal han gøre to ting, der ikke kan gøres på én gang. Og da kan han ikke handle i situationen som fordret af situationen. 4 Den materielle modsigelse har resulteret i en praktisk modsigelse. Vi vil kalde problemet beskærme/beskygge-problemet. Løsningen af praktiske modsigelser Praktiske modsigelser er så at sige pr. definition problematiske. Og nu drejer det sig ikke om folks ubehag ved det inkonsistente, ved dette at tingene ikke stemmer med hinanden. Eksistentielle modsigelser er vanskelige at eksistere med, men de er til at leve med. Praktiske modsigelser derimod kan man ikke vænne sig til eller lære at leve med : de skal løses. Den konkrete situation, du allerede befinder dig i, tilstiller dig materielt uforenelige fordringer ja, den praktiske modsigelse er selve tilstillingen. Og handle: det skal du, ikke bare tænke, forstå eller berette. Problemet kan gælde dig i den enkelte situation; eller det er eller bliver et problem for den kultur, i hvilken situationen går op i en form. Undertiden er det en appel til fantasien og kreativiteten: hvad skal jeg gøre i den situation? hvad skal vi gøre i en situation af den art? Løsningen af den praktiske modsigelse kan tænkes diakront: som afviklingen af modsigelsen. Eller synkront: som det, der udelukker den materielle modsigelse fra at udmønte sig i en praktisk modsigelse. Det er lettest at fremstille sagen diakront. Det fremmer læseligheden, at der er en handlingsgang. Men undertiden gør det en forskel, om den analytiske observation udlægges diakront eller synkront. En kulturs historiske afvikling af en bestemt praktisk modsigelse fuldbyrdes i kulturens faktiske udelukkelse af den. Dvs. den praktiske modsigelser gælder først som afviklet, når den ikke kan opstå igen i samme form. Omvendt behøver den faktiske udelukkelse af den praktiske modsigelse ikke at være resultatet af en afvikling. Og undertiden kan den ikke være det. Det er i alle tilfælde vigtigt at være observant på forskellen. Vi vil regne med tre strategier for eller typer af løsninger på en praktisk modsigelse. Den første vil vi kort og godt kalde den praktiske løsning: Ved at foretage en materiel ændring opløser du den materielle modsætning, der var grundlaget for den praktiske modsigelse. Bremsepedal og rat anbringes i fornuftig afstand af hinanden. Så kan

7 begge dele kontrolleres af samme person, og så kan bilen køre. (Dvs. så er det i alt fald ikke det, der er i vejen, hvis den ikke kan køre.) Mange opfindelser kan beskrives som praktiske løsninger på praktiske modsigelser: Man skal tale med nogen, men kan ikke komme inden for kalde- og taleafstand af ham. Løsningen er den så kaldte telefon. Hvis du skal følges med og beskytte, men ikke beskygge en person, kan en bærestol være vejen frem, om end det nok er en løsning, der sjældent lader sig implementere. (Desuden er det et spørgsmål, om to personer kan siges at følges ad, hvis den ene spadserer, mens den anden bæres.) Som en materiel ændring, der opløser den materielle modsigelse - og dermed yder en praktisk løsning af den praktiske modsigelse betragter vi også den adækvate ændring i kompetencen: Det er ikke muligt på én gang at gøre x og y! Jo, det er: vi har lært det! 5 For grækerne var det ikke muligt på én gang at læse og at tie. Sidenhen har man lært at læse indenad. Den dygtige tjener kender og mestrer en tjeners koreografi: han springer hen foran døren, åbner døren, træder til side etc. Han skygger næsten ikke. Det er en del af hans faglige dygtighed. Han præsterer tendentielt en praktisk løsning på beskærme/beskygge-problemet. Hvis det, der hér er faglig dygtighed, gøres til almen dannelse, er den praktiske modsigelse også som generelt kulturelt problem tendentielt løst. 6 Dernæst den formelle løsning: Situationen - en situation af den form er ikke længere en sådan situation, idet den ene eller begge de fordringer, der praktisk modsigelsesfuldt indgik i situationen falder bort. Det er alligevel ikke - hhv. det er ikke længere tilfældet at folk af lav status ikke må skygge for folk af høj status. Situationen er herefter den, at du skal ledsage en person, der er finere end dig selv bane vejen for ham og beskytte ham men du må gerne skygge for ham. Således resulterer den materielle modsigelse alligevel ikke ikke længere i en praktisk modsigelse. (Bemærk, at dette eksempel synkront taget er et godt eksempel: sådan kan en kultur godt forvalte den materielle modsigelse. Diakront taget som en historisk overgang fra den ene til den anden måde at forvalte modsigelsen på - er eksemplet derimod usandsynligt.) Der er imidlertid en tredje mulighed: Begge de fordringer, der modsigelsesfuldt indgår i situationen, står ved magt. Men i praksis omfortolkes, omskrives eller specificeres situationen, således at modsigelsen kan leves. Modsigelsesforholdet løses ikke, men det ophæves eller bedre: det assimileres. Hvis modsigelsesforholdet i situationen fx beror på status eller statusforskelle, består ophævelsen i en omskrivning, en omfortolkning eller en specificering af, hvad status betyder i den konkrete situation, og hermed hvad slags situation, der i realiteten er tale om. Eksempelvis: kongen er ikke bare over enhver anden i status, hans status qua konge er også mere specifik. Det er godt at nyde en pæn udsigt og som sådan fortjener kongen en pæn udsigt - men at nyde en god udsigt er ikke noget at give sig til for en person med den status. 7 Det er også godt at opdage farerne tidligst muligt og selv træffe forholdsreglerne i samme øjeblik. Men netop dét har han betroede folk til. Myndigt og værdigt overlader han det til sit trofaste og fremragende ridderskab at kere sig om mulige farer og om nødvendigheden af rådsnare beslutninger under færden. Så meget desto mere kan han selv hengive sig til mere langsigtede overvejelser. Og han ser til, at visdommen i denne ordning netop forbliver åbenbar. Således bør kongen ikke gå forrest. 8 Det, som her formuleres som en argumentation til efterlevelse, bør læses som en fremstilling af, hvordan folk, der kommer i situationen, har at være i den og kompetent opfatter den. Beskrivelsen er rettet mod det sted, hvor vi står. Og den er med aktørens egen kyndighed rettet ind efter det perspektiv, vi på det sted må have på de ting, og som selv for et klart, men ukyndigt blik lader tingene synes underlige. Så vidt er assimileringen tænkt synkront: således er det, således har det hele tiden været, og sådan ville det have været, hvis ikke det var således. Men assimileringen kan også gøre det ud for en kulturel forandring. Mens forandringen pågår, bør den tænkes kvantitativt: flere og flere ser det mere og mere således snarere end sådan. Kulturen praktiserer en kvantitativ afvejning. Men når forandringen er fuldført og som en definition på, at den er fuldført - kommer den kvantitative afvejning ud som en kvalitativ forskel: som situationens egen præcisering af det ene, fremhævelse af det andet og bortseen fra det tredje. Afvejningen viger for en læggen-vægt-på en sag, der allerede i sig selv vejer tungt. Vi kan sammenligne det med, hvordan vi forklarer et valg, når vi først har truffet det og ført det ud i livet. Peter skal studere enten jura eller arkæologi. Det første giver temmelig sikkert et job bagefter. Det sidste interesserer ham meget. Året efter møder han en gammel ven og

8 siger: Jeg valgte arkæologi, fordi det er det, der interesserer mig! (Eller: hvorfor det ikke blev jura? Det er jo arkæologi, der interesserer mig! ) Forklaringen er både god og god nok, skønt den ikke indlader sig med afvejningen af hensyn til hhv. interesse og erhvervsudsigt. (En forklaring, der gjorde det, ville bestemt ikke være en dårlig forklaring. Pointen er, at en forklaring, der ikke gør det, ikke er mangelfuld.) Det ene har åbenbart fået pladsen som det, der virkelig betyder noget. Der var sådan ser det ud i dag - ikke to ting, der skulle modregnes, snarere én ting, der virkelig talte. Problemet er ikke løst, men things have changed from being a matter of reasoning to being a matter of fact and focusing. I princippet kan assimileringen af en og samme modsigelse ske på flere måder. Vi vender tilbage til kongen og hans følge, men denne gang betydes det os, at det er uansvarligt af os at udsætte kongen og for kongen at udsætte sig - for anstrengelser og farer. Derfor bør kongen ikke gå forrest. Konklusionen er den samme i begge tilfælde. Det er farligt at gå forrest, det kan ingen nægte. Men dét var bestemt ikke grunden til - og kunne ikke være en grund til - at kongen i det første tilfælde afstod fra at gå forrest. Men når grunden er en anden, er den situation, der udtrykkeligt hviler på grunden, også en anden. Vi kan også tænke os det modsatte udfald af assimileringen: Kongen er den tapreste blandt tapre, han vil selv se, selv beslutte sig, selv handle. Selv hvor de største farer måtte melde sig, går han gerne forrest. (Et sådant heltevæsen tilskriver vi ikke hans personlighed, men hans status som konge.) Dog, for æt, for folk, for land vejer hensynet til kongens liv og førlighed tungere end hensynet til andre folks liv og førlighed. Det ligger i begrebet om den kongelige ansvarlighed, at det i kamp er vigtigere, at han slipper godt fra det, end at andre slipper godt fra det. Det giver en ny praktisk modsigelse, der snildt løses ved udrustningen af kongen. Han bør gå forrest javist, og han er bestemt ingen bangebuks men han bør også have det bedste sværd, den bedste rustning, den bedste hest. I analysen kan vi næsten altid få pengene til at stemme til sidst. Heri ser nogen en svaghed: hvis det ene lige så godt kunne være tilfældet som det andet, er analysen vel intetsigende? Svaret er, at det er aktørerne, der skal praktisere evt. finde strategier for assimilering. Det kan godt være, der udefra set - er flere mulige måder at gøre det på. Spørgsmålet, hvorfor man valgte den ene måde og ikke den anden, er ikke nødvendigvis umuligt at svare på, først og fremmest er det et andet spørgsmål. For øvrigt er en alternativ løsning på et problem kun alternativ, så længe problemet er det samme. Et eksempel fra vor egen kultur og ikke så fjernt fra vor egen tid forholder sig mere detaljeret til beskærme/beskygge-problemet. En mand ledsager en kvinde eller mere præcis: en dame ledsages af en herre. Og nu handler det mere om at blive set end om selv at se, mere om udseende end om udsyn. Men modsigelsen dukker op på omtrent de samme vilkår: han kan ikke beskytte hende ved sin blotte fysiske tilstedeværelse uden at skygge for hende. Den klassiske løsning gør to ting: (a) den giver en udlægning af begrebet om et privat hhv. et offentligt sted, og (b) den bygger begrebet om det private hhv. det offentlige ved et sted ind i et begreb om det private hhv. det offentlige ved en situation. Herefter er enhver beskrivelse af en situation, hvor en herre ledsager en dame, formelt utilstrækkelig, hvis ikke den lokaliserer situationen til et offentligt eller et privat sted. Situationen er så at sige formløs, før det offentlige/private har sat sig igennem. Men med den nødvendige præcisering af stedet, ophæves den praktiske modsigelse: (i) I det private eller ligefrem fornemme, der allerede i sig selv insisterer på at gælde som garant for de tilstedeværendes sikkerhed, entrérer kvinden i fuld stråleglans med manden ved sin side, dvs. en anelse skråt foran ham. Assimileringen sker under fremhævelsen af, at beskyttelse netop ikke er nødig på dette sted, altså strengt taget i udtrykkelig anerkendelse af husherren! (ii) Udenfor det private har manden at fremtræde som den stærke, kvinden som den svage. Det skal de gerne begge to slippe godt fra, derfor forbindes styrke også med pligten til at beskytte, svagheden med fordringen om at lade sig beskytte. Og derfor går manden forrest, når de færdes sammen til fods, og der ikke er plads til, at de kan gå ved siden af hinanden: han opdager snarrådigt farerne og udsætter sig for dem - han finder vejen, om nødvendigt baner han vejen. Samtidig gælder der restriktioner mht. kvinders adgang til at lade sig se offentligt. Hun er jo ikke blot værgeløs, hun er smuk, derfor også tillokkende, derfor også fristende. Hun bør vare sig, når hun færdes offentligt. Selv om folk mænd - ikke falder for enhver fristelse, bør man ikke udsætte dem for fristelsen, da det kan opfattes som et tegn om, at de har lov til at falde for fristelsen. Sin svaghed kan hun ikke skjule, men vel sin skønhed. Hér har hun god gavn af et slør eller et mandfolk. At manden på offentligt sted både beskytter og beskygger passer godt sammen.

9 (iii) Men den ledsagende herre bør ikke kunne se kvindens ben. Derfor opstår der en praktisk modsigelse, når de to skal op ad en trappe i et regi, hvor kvinden i øvrigt burde gå forrest - privat, indendørs - og ikke er iført gevandter, der udelukker blottelsen. Man kan håbe, at trappen er så bred, at de kan gå ved siden af hinanden. Et meget fornemt sted præsterer en sådan praktisk løsning af modsigelsen. Men den kan ikke gøres til den generelle løsning. Modsigelsen assimileres, idet aktørerne ser lærer at se - trapper, selv i privat regi som farlige. Da bør herren gå forrest, i det mindste op ad trappen. Nedad er det lidt anderledes. Risikoen for, at herren skal få adkomst til at se et par centimeter ben er hér ikke større end på det flade gulv. Samtidig har begge parter bedre overblik et overblik, der er allerbedst for den øverste af parterne og kan gælde for tilstrækkeligt godt, når det er den beskyttende part, der går øverst og altså bagest. Herren bør altså gå sidst ned ad trappen. Betoningen af, hvor pikant et stykke med bart er, sker i takt med en opskrivning af kvindeligheden som noget, der kan udvises ved dristig påklædning. Den (isoleret betragtet) simpleste løsning af modsigelsen ville bestå i tværtimod at uskyldiggøre de nederste par tommer af benet som seksuelt neutralt område. Den løsning ville til gengæld vanskeligt kunne arbejde sammen med andre tendenser i tidens udlægning af kvindeligheden. Endnu et eksempel. Det er atter hentet fra taxa-livet, men denne gang drejer det sig om forholdet mellem V1 og V2, som vi ikke ellers vil beskæftige os med. Praktisk taget ordnes betalingen enklest af fv/*, dvs. i både A- og B-versionen ordnes den enklest af V2. Men uanset om det måtte være V1 eller V2, der afregner med chaufføren, 9 lader eventuelle praktiske modsigelser sig nemt assimilere i henhold til den vertikale relation mellem V1 og V2: (a) Hvis V1 betaler, demonstrerer han dermed sin myndighed, sin evne til at overkomme mere end de fleste og sin vilje til at kontrollere stort og småt, sit overskud ( det er ikke værd at regne med ) o.m.a. 10 (b) Hvis V2 betaler, er det klart, at betalingen sker på vegne af V1 (som muligvis handler på vegne af en højere instans, inklusive den institution, de begge repræsenterer). Penge især småpenge er ikke noget V1 skal indlade sig med. Han holder sig værdigt - fornemt - tilbagetrukket. Det er i alle tilfælde V1, som styrer pengekassen. 11 Vært og gæst i Japan Hvad er en gæst og hvad er en vært? i Japan? En gæst er naturligvis kun en gæst i forhold til en vært og vice versa, og hver gang vi eksplicit siger noget om den ene, siger vi i det mindste implicit noget om den anden. Logisk taget er de én ting sammen: vært/gæstforholdet, før de hver for sig er hhv. vært og gæst. Til dette forhold hører det med, at den ene part anerkender den anden som det, han er i forholdet: Værten anerkender og netop som vært, dvs. idet han realiserer værtskabet - gæsten som gæst. Gæsten anerkender og netop som gæst, dvs. idet han realiserer gæstens rolle, dvs. idet han er gæst - værten som vært. Og det skal være om nødvendigt gøres åbenbart, at netop sådan er det. Udfoldelsen af vært/gæst-forholdet er en udfoldelse af værdigheden som vært og gæst. Og denne værdighed må kunne udvises. Den ene udviser sin værdighed i den åbenbare anerkendelse af den andens værdighed og ærværdighed. Vært/gæst-forholdet har også et vertikalt moment: det hører med til forholdet, at værten i værdighed ser op til gæsten. En del vertikale modi er specifikke for vært/gæst-forholdet. Andre skriver sig af vertikaliteten slet og ret, dvs. de virker i vært/gæst-forholdet på samme måde som i andre relationer. Du bukker på den måde, når den anden er over dig, på den måde, når han er under dig. Det gælder, når det vertikale forhold er defineret ind i relationen mellem to personer: gæsten er over værten. Og det gælder, når det fremkommer som en statusforskel, der først kommer for dagen ved en sammenligning: Kontorchefen i dét firma har i alle tilfælde kontorchefens status, NN har i alle tilfælde den status. Så må det vise sig, hvem der er over hvem. 12 Anerkendelse bliver ikke mindre, når den sker symbolsk. Den, der får vasket fødderne, er over den, der vasker hans fødder. Handlingen behøver ikke være behagelig for nogen af parterne, det er heller ikke sikkert, nogen af dem har særlig brug for at få vasket fødder lige nu. (Lidt mere om symbolsk anerkendelse s.22.)

10 Det er vigtigt, at vært/gæst-forholdet ikke bærer præg af den enes underdanighed eller den andens nedladenhed. Snarere skal de to løfte hinanden op. At det i praksis lader sig gøre, er næsten en formal betingelse for, at vært/gæst-forholdet kan bestå som kulturel form: I statusspillet skal folk, så vidt det overhovedet er muligt, undlade at gøre noget, der blamerer dem, herunder at indtræde som gæst eller vært i det konkrete vært/gæst-forhold, hvor det måtte have som effekt, at den laveste trækker den højeste ned. (Og i statussamfundet er statusspillet ikke et spil, man selv melder sig til eller trækker sig ud af uanset personligt menneskesyn eller frisind.) Man indretter sig i almindelighed på ikke at komme i en situation, der gør det nødvendigt. Eller kulturen har lagt det således til rette, at den slags situationer kun vanskeligt kan opstå. Dronningen behøver ikke at invitere mig, hvis hun ikke vil. Og hvis jeg inviterer hende, bliver jeg nemt til grin. Skal det være muligt for folk af forskellig status at indbyde og gæste hinanden, kan vært/gæst-forholdet ikke altid have en blamerende effekt for den fineste af de to. For en borger er det både fint at være gæst hos en fyrste og være vært for en fyrste. Bl.a. fordi fyrsten ved at invitere borgeren hhv. besøge ham viser, at han anerkender borgeren som én, der hans lavere status til trods - ikke trækker ham selv ned ved samværet. Dette være i øvrigt sagt for the sake of argument. I vor øvelse studerer vi i alle tilfælde kun vært/gæst-forholdet, som det udfoldes før andre relationer spiller ind. I dag er NN gæst hos MM, i morgen er MM på de samme præmisser gæst hos NN. Mellemværendet mellem de to uden for situationen eller i situationen for så vidt noget andet spiller ind falder hér uden for analysens perspektiv. (Vi går også ud fra, at der ikke er praktiske forhold, der på forhånd gør en forskel imellem de tre passagerer. Vi sætter eksempelvis, at der ikke er en af dem han være sig for øvrigt vært eller gæst - som har brækket benet og af den grund har hjælp nødig og fortjener særbehandling.) I Japan er gæsten først og fremmest bestemt som en, der åbenbart har brug for hjælp og netop kan få den hjælp, han har brug for, af værten. Hvis den slags ting kan gradbøjes, må man nok sige, at vært/gæstforholdet i Japan er tættere på at være et afhængighedsforhold, end det er i noget andet moderne samfund. Gæsten må beskyttes, han er på det nærmeste hjælpeløs, i det mindste i de sammenhænge, hvor det flasker sig så heldigt, at værten er i position til at hjælpe ham. Og lige som værten anerkender, at gæsten er en person, der er afhængig af hans hjælp, må gæsten anerkende værten som en person, han med rette gør sig afhængig af. Hvis værten modtager gæsten på sit sted (i sit hjem, på sit kontor, i firmaet evt. i den taxa, han står for ), udvises den gensidige anerkendelse i det værdige sammenspil mellem den på stedet fortrolige og den på stedet fremmede, der nyder godt af den andens fortrolighed. Hvis de er ude i fælles ærinde, handler værten autoritativt, gæsten underkaster sig autoriteten. Om gæsten dvs. den person, som er gæst - objektivt har hjælp nødig, er ikke vigtigt. Efter et besøg i et japansk hjem lod jeg mig behørigt følge til dørs for at begive mig til stationen ca. 100 meter derfra. Værten tilbød jeg opfattede det som et tilbud at følge mig derhen, hvad jeg takkede for og frabad mig: det kunne jeg sagtens selv klare. Heldigvis lod mig straks tilhviske, at jeg burde tage imod tilbudet om hjælp som altså fik status af en hjælp, jeg slet ikke havde nødig, og følgelig havde vanskeligt ved at opfatte som en hjælp. Men lige som det at hjælpe gæsten hører med til værtens anerkendelse af gæstens værdighed, hører det med til gæstens anerkendelse af værten som vært, at han lader sig hjælpe. Om fornødent må han gøre sig dvs. lade sig syne som hjælpeløs. 13 Vært/gæst-forholdet praktiserer som mange andre formaliserede forhold en sondring imellem (i) det, en person i en bestemt situation har brug for hér: det, værten yder gæsten som hjælp, hvor gæsten har hjælp nødig, og (ii) det, som udtrykkeligt er mere, end han har brug for hér: det, værten yder gæsten, og som emfatisk rækker ud over det fornødne. 14 Uanset hvor grænsen går, og hvorledes den drages, er der en grænse. Det er ikke op til at os at identificere den vha. vore egne fornemmelser for godt nok, mere end godt nok, overflod og ødselhed: den praktiseres af aktørerne i vært/gæstforholdet og forstås af dem i praksis. Gæsten sidder ikke bare i en god stol, men i den bedste stol; han får et måltid, som klart nok er finere end det, som er godt nok til daglig, etc. I fig.7 er det hele stillet op i kolonner. Bemærk, at opstillinger af denne type fungerer udmærket ved bestemmelsen af materielle modsigelsesforhold (fig.4-6), hvor de enkelte begreber er mere præcise, og de enkelte begrebspar er nogenlunde simple at holde ude fra hinanden. Mindre egnet er de til karakterisering af vært/gæstforholdet. Fig.7 bør snarere ses som stikord til noget, der strengt taget burde samles i ét billede.

11 Vært lavere status/værdighed end gæsten fortrolig med i konteksten praktisk autoritativ tjenstydende; tilfredsstiller den andens behov fig.7 Gæst højere status/værdighed end gæsten fremmed i konteksten hjælpeløs i praksis tjenstnydende; får sine behov tilfredsstillet af den anden Vært og gæst i A-versionen og B-versionen De generelle bestemmelser for vært/gæst-forholdet for hvordan anerkendelsen udfoldes og værdigheden udvises - gælder naturligvis også på en tur med taxa. Som i firmaet og i hjemmet, således også i taxaen. Men da en tur sammen i taxa er noget andet end et samvær i firmaet eller i hjemmet, udfoldes vært/gæst-forholdet hér på sin egen måde: der skal gives instrukser til chaufføren, i begyndelsen og måske undervejs; man skal stige ind; man skal opholde sig i taxaen, siddende på hver sin plads; man skal stige ud; der skal betales for turen. Det er opholdet i taxaen, der er denne øvelses tema: placeringen af G, V1 og V2 på pladserne fv, bv og bh. Hvem sidder på hvilken plads? Eller rettere: hvad betyder det, at de sidder, hvor de sidder? Eller bedre: hvorledes udviser vært og gæst deres værdighed ved at placere sig sådan og ikke snarere sådan? Men for så vidt enhver plads i taxaen nås ved indstigning og forlades ved udstigning, for så vidt instrukserne gives til chaufføren fra en plads i taxaen, for så vidt betalingen sker fra en plads i taxaen etc., må analysen af pladserne alligevel inddrage hele sekvensen. Vi kan sammenholde skemaet fig.7 med det materielle signalement af de tre pladser, der er givet i fig.4-6. Hvor skal gæsten sidde? Ud fra fig.5 får vi først: (a) G bør ikke sidde på den farligste plads. (b) G bør være den, der har bedst adgang til at tale med begge medpassagerer. Det er ikke sikkert, han benytter sig af muligheden, men han skal have den. De to andre bør måske heller ikke kunne tale sammen udenom ham. (c) G har mindst brug for at tale med chaufføren. Han er dårligst til at give instrukser, og det er temmelig sikkert ikke ham, der skal betale. Af (a)-(c) følger det, at G bør sidde på bagsædet i taxaen. (d) G er ikke den, som er mest kompetent til at bedømme den lokale trafik, til at bestemme, hvornår der er brug for at give chaufføren supplerende eller korrigerende instrukser etc. Også dét tilsiger, at han bør sidde på bagsædet. Men han bør have den bedste adgang til at nyde udsigten. Som sådan bør han sidde på fv. Denne modsigelse lader sig nemt assimilere, dels under henvisning til det inferiøre ved at nyde en udsigt, dels under henvisning til, at Tokyo ser ud som Tokyo, og det ene kvarter som det andet - der er ikke noget at nyde! (Herefter hører det med til værdig optræden fra værtsfolkenes side, at heller ikke de nyder ikke viser, ikke tilkendegiver at de nyder udsigten!) Den endelig konklusion er, at G har sin plads på bagsædet. Men skal han sidde til højre eller til venstre på bagsædet? bv/g eller bh/g? Det får vi svar på ved at supplere vore overvejelser med observationer fra fig.6: (e) Alt andet lige vejer gæstens ord tungere, uanset hvad talen drejer sig om. Eller anderledes sagt: man bør fortrinsvis tale om ting, som gæsten kan tale om - og på en sådan måde, at han kan tale om dem med vægt. Som sådan vejer hensynet til gæstens muligheder for at tale diskret med sine medpassagerer uforstyrret af chaufføren, i.e. uden at chaufføren kan høre det - også tungere end værtsfolkenes muligheder derfor. (f) At G sidder på den mindst farlige plads, siger sig selv. Så langt tilsiger alt, at G sidder på bageste plads til højre: bh/g.

12 (g) De fleste gode grunde til, at G bør stige først ind - gode iht. konceptet for vært/gæst-forholdet - er også gode grunde til, at han bør stige først ud. 15 Men ved ind- og udstigning til bagsædet i en taxa gælder det med materiel nødvendighed, at den første skal blive den sidste. Denne praktiske modsigelse assimileres, idet kommer først ud af taxaen udlægges som kommer først klar af taxaen snarere end er den første til at sætte sine ben uden for taxaen (se s.7). At bv/* i forbindelse med udstigningen skygger for G, er ikke noget problem. G skal hverken kunne se eller kunne ses af nogen eller noget i eller uden for taxaen, mens han i forbindelse med ind- og udstigning bevæger sig i taxaen. Som sådan er det stadig praktisk modsigelsesfrit at placere G på bh. (h) Der findes imidlertid én virkelig markant praktiske modsigelse, når G skal placeres på bagsædet: værten skal på én gang yde gæsten den hjælp, han har nødig, og gøre ham turen velbehagelig og bekvemmelig. De to hensyn er materielt uforenelige. Der er mange gode grunde til, at G bør sidde til højre på bagsædet, men det er virkelig meget besværligt at komme til og fra denne plads. Når A- og B-versionen praktiseres, har de åbenbart på hver sin måde assimileret denne modsigelse: A-versionen: Hvis vi blot tæller grundene, er A-versionen klart mere nærliggende end B-versionen. Assimileringen af modsigelsen sker da som en udlægning eller omskrivning af situationen, herunder af den ubekvemmelighed, der er forbundet med at sidde på bh. Det er ikke noget større problem i det traditionelle Japan, hvor man aldrig har fundet afstanden stor sondringen til gengæld knivskarp mellem (a) det passende bekvemme det, som ikke lige frem er umageligt, eksempelvis den til arbejdet hørende naturlige arbejdsstilling - og (b) en netop upassende magelighed. Fx er flere af de japanske siddestillinger krævende at indtage og skal læres. At vide, hvornår man skal sidde hvordan og kunne gøre det, bliver således et spørgsmål om dannelse, dvs. du udviser dannelse, hver gang du sætter dig korrekt og sidder korrekt. 16 Der er tale om en krigerkultur, hvor en mand sidder roligt, men beredt på at reagere lynhurtigt, og i øvrigt viser sin evne til at tåle også når der ikke er krig. B-versionen: B-versionen tilgodeser bekvemmeligheden. Eller mere nøjagtigt: den fokuserer på det ubekvemme ved at sidde på en plads, der kun kan indtages og forlades med besvær. Værten udfolder det gode værtskab idet han lægger al mulig vægt på, at gæsten ikke udsættes for unødvendige anstrengelser. Men dette hensyn kolliderer altså materielt med det faktum, at G ikke kan indtage pladsen bv uden at stige sidst ind. (Han behøver ikke holde døren for nogen: det kan fv/v2 tage sig af.) Gæsten skal hér gøre mere end det, han ellers gør så umådeligt ofte i forvejen: takke. Assimileringen betoner, hvor ubekvemt det er at skulle indtage pladsen bh med indstigning fra venstre side. G må sågar bøje sig: dét er virkelig upassende for en gæst, det vil en vært ikke udsætte en gæst for. Situationen skal skrives på en sådan måde, at anstrengelsen ved at stige ind til hhv. ud fra bh så vidt muligt bliver en unødvendig anstrengelse. Det sker enklest, hvis gæstens ydelse - ved at afvente værtens udstigning og sågar hjælpe ham ud af i bilen gælder som en respekt og en generøsitet, han udviser over for værten (altså omtrent som ved gæstegavegivning). Men bemærk: når B-versionen har assimileret modsigelsen imellem det at stige først ind/ud og det at stige bekvemmeligt ind/ud, er jobbet ikke gjort. Hele venstre kolonne giver jo gode grunde for, at G som gæst bør sidde på bv snarere end på bh. Hver af dem fordrer sin egen assimilering. Eksempelvis: bv er dog farligere end bh? Vel, i en taxa kører man i alle tilfælde godt og sikkert, i det mindste når man sidder på bagsædet. - Men fra bv kan G ikke tale så godt med begge medpassagerer, som fra bh? Og V1 kan sige noget til V2, uden at G kan høre det? Vel, man taler jo ikke i en taxa på en måde, der gør dét til et problem. (Eller ved overgangen fra A- til B-version - man må begynde at tale på en anden måde, måske også lidt mindre!) Mit eget bidrag til fremme af B-versionen lyder: udstyr bagsæderne i bilen, så det bliver bedre, især i betydningen finere at sidde på bv end på bh. Et skift i kulturel praksis fra A- til B-versionen begynder som kulturens egen legitimering af en tendens til at betone det besværlige ved at stige ind til hhv. ud fra bh. I Japan passer dét godt med, at man i et generelt mere lidt mere, men stadig mere og mere - afslappet forhold mellem gæst og vært tager mere hensyn til

13 bekvemmeligheden. Dog, at forholdet bliver mere afslappet, betyder ikke uden videre, at det bliver mindre formaliseret. 17 I første omgang gælder det snarere, at bekvemmeligheden ved at benytte bv tilskrives en funktion i vært/gæst-forholdet med samme formelle styrke, som førhen tilfaldt de materielle bestemmelser, der nu mister deres vægt. Og hvordan det end er, skal det i begge versioner gøres åbenbart, at forholdet stadig, i samme forstand og til fulde kan gælde som et vært/gæst-forhold. I begge versioner skal parterne udvise en dertil svarende værdighed. Det skal åbenbart være mindst lige så upassende, at V1 foranlediger G til at foretage en besværlig indstigning, som det før ville være, hvis han foranledigede G til at stige sidst ind. Men den assimilering, der via betoningen af det bekvemmelige gør det muligt for B-versionen at sætte sig endeligt igennem, er i moderne japansk sammenhæng også et udtryk for en virkning af eller et bidrag til en generel nedtoning af vertikale statusforskelle i takt med tilpasningen til en mere global kultur for høflighed og en generel tilnærmelse til vestlig (især) amerikansk levevis. 18 Problemet er endnu ikke løst. Man skælver. Det betyder noget, om man gør det ene eller det andet. Måske sætter B-versionen sig definitivt igennem, når den unge generation bliver den modne og autoritative generation? Det gælder hér, som ved enhver ændring af formaliserede omgangsformer, at når assimileringen er fuldbyrdet, er det, som begyndte som en kvantitativ ændring af betoninger, endt som en kvalitativ forandring. Selve overgangszonen er vanskelig at manøvrere i. Jeg gætter på, at stadig flere taxaer befolkes efter B- versionen, og at udviklingen vil gå hurtigere og hurtigere. Måske er den automatiske åbning og lukning selv et træk i den retning: anstrengelsen ved at holde en dør for nogen bliver mindre, når døren selv åbner og lukker. Vært og gæst i A-versionen og C-versionen Sæt omlægningen går fra A-versionen til C-versionen (fig.8): V1 og G har byttet plads, og C og V2 har byttet plads. Jeg kan kun forestille mig én ting, der kunne inducere denne forandring. Landets trafik lægges ved en politisk beslutning om til fra venstre- til højrekørsel. Hvis de praktiske konsekvenser af en sådan forandring drages fuldt ud bilerne bygges med venstre side som ratside, vejskilte ændres og placeres anderledes etc. - mens alle forhold, der ikke funktionelt berøres af en sådan forandring, ikke forandres, ser verden nu og før ikke meget mere forskellige ud end en højre- C-versionen fh/v2 bh/v1 fv /C bv/g fig.8 og en venstrehandske. Eller omvendt: overgangen fra A-versionen til C-versionen får en god forklaring, hvis den sker kort efter en omlægning af køresiden. Overgangen er rent funktionelt betinget. Den kan fordre assimilering, hvis forholdet mellem venstre og højre ikke i øvrigt er neutralt. Hvad med det asymmetriske forhold mellem højre og venstre arm/hånd? Bør beskytteren ikke befinde sig til venstre for den, der skal beskyttes? 19 Eller hvad med hjertet og hjertesiden? Det er vanskeligt nok at ændre færdslen fra venstre- til højreføring, men endnu vanskeligere at flytte hjertet fra venstre til højre side. Det er nemt nok at give grunde for, at den beskyttendes plads i forhold til den beskyttede er som hjerteside til ikke-hjerteside eller netop omvendt. Men jo flere grunde du har for den ene version, jo vanskeligere er det lægge om til den anden.

14 D-versionen Vært og gæst i A-versionen, D-versionen og E-versionen Ved overgang fra A- til D-versionen flytter G frem foran, mens V1 overtager hans plads. 20 Der er tale om en meget radikal ændring, hvis de materielle bestemmelser stadig er de samme som i fig.4-6, og bestemmelserne for vært/gæst-forholdet stadig er som i fig.7. Jeg har vanskeligt ved at forestille mig en omskrivning af situationen, der lader G udvise sin værdige hjælpeløshed siddende på den plads, der er farligst, fordrer mest kompetence, kalder på snarrådighed etc. Som resultat af en overgang fra A-versionen er D-versionen meget usandsynlig. Men som den adækvate placering af fire personer på en værtskabelige taxatur er den tænkelig i andre kulturer. Hvis jeg traf på den i et samfund, der ellers lignede det japanske, ville mit første bud være, at vært/gæst-forholdet hér er formaliseret på en anden måde end i Japan meget gerne således, at relationen mellem parterne i forholdet hér kommer til at svare til relationen mellem parterne i andre formaliserede forhold, som findes i begge kulturer. Figurer fra sådanne forhold tænkes så at sige bragt med over i vært/gæstforholdet, i det mindste med ind i taxaen. Jeg forsøger med et eksempel: I D-versionen svarer forholdet mellem gæst og vært til forholdet mellem pionéren og hans ledsagere. Værtsfolkene ærer gæsten ved at lade ham demonstrere, at han er selvhjulpen, selv i situationer hvor han er ganske fremmed; han frygter ikke det ukendte, men begiver sig frem i dristighed; han handler snarrådigt og autoritativt; hvis der er noget, han ikke ved, ved han straks, hvor han kan få det at vide; han ved også, hvornår han har brug for et råd for at forblive autoritativ i sin handling. Selvfølgelig kender værtsfolkene byen bedre end gæsten, men at dette underspilles, hører med til vært/gæst-forholdets værdige udfoldelse, lige som parterne i A-, B- og C-versionerne udviste passende værdighed, idet de underspillede gæstens muligheder for at være selvhjulpen. fh/c bh/v1 fv/g bv/v2 fig.9 At gæsten qua sin gæstestatus både skal hjælpes, hvor han (angiveligt) har hjælp nødig, og udtrykkeligt nyde bekvemmelighed, hvor det mager sig, er almindeligvis problemløst. Lejlighedsvis kan de to hensyn komme ud som praktisk uforenelige. Det er som bekendt uundgåeligt, når V1, V2 og G skal organisere deres placering i taxaen efter det japanske koncept for vært/gæst-forholdet. A- og B- versionerne gjorde det på hver sin måde muligt at assimilere modsigelsen. Derimod kan gæsten ikke under nogen omstændigheder være både hjælpeløs og selvhjulpen. Modsigelsen er formal og kan ikke assimileres. Selve vært/gæst-forholdet må omdefineres, formaliseres på en anden måde. Hvordan vi end vender det, er der én ting, det ikke bliver nødvendigt at ændre på: aktørernes - gæstens hhv. værtens - personlige egenskaber. De kan være og blive, som de er, uanset om den gensidige anerkendelse sker og den med anerkendelsen forbundne værdighed udvises - på den ene eller den anden måde. Allerhøjest er det et spørgsmål om dannelsesbaggrund, træning, socialisering. Det samme menneske kan lære at optræde ærværdigt både som selvhjulpen ( pionér ) og som hjælpeløs. Om G ud af faktisk kompetence og sind er hjælpeløs eller pionér, er ligegyldigt. (Det giver ingen mening at sige, at gæsten som gæst spiller rollen som gæst. Men det kan godt give mening at sige, at NN som gæst spiller rollen som gæst. Formentlig er det især europæere, der har brug for at tænke det på den måde.)

15 I D-versionen havde G og V1 byttet plads i forhold til A-versionen På bagsædet overtog V1 den placering og de rent vertikale statusrelationer til V2, som tidligere bestemte hans eget forhold til G: bh er en finere plads end bv. Forholdet bh/v1-bv/v2 er på mange måder analogt med forholdet bh/g-bv/v1. Men det vil også sige, at hvis den ærværdiggørelse af bekvemmeligheden, der muliggjorde overgangen fra A- til B-versionen, også er virksom i forbindelse med G s omplacering til forsædet, får vi en alternativ pionérversion: E- versionen. I begge gælder det, at x/g-y/v1 erstattes af x/v1-y/g. E-versionen fh/c bh/v2 fv/g bv/v1 Vores taxatur Hvordan sidder vi i dagens Danmark i en taxa, to værtsfolk med en gæst, så alle kommer til værdighed? Håndbøgerne meddeler i alt fald ingen forskrifter. Hvilket selvsagt ikke indebærer, at aktørernes placering betyder mindre. Mit forslag er D- eller E-versionen, altså en af pionér-versionerne, men ikke p.g.a. af gæstens angivelige pionérvæsen. 21 G er bestemt ikke hjælpeløs, men han er heller ikke pionér: han er æstetiker. Han skal nyde turen, det er han så at sige forpligtet til. I det mindste må han udvise interesse for det, han ser. For den dannede er intet så grimt, at det ikke er interessant, bevægende, gør indtryk e.l. Æstetikeren er pr. definition sansende og gerne fintmærkende. Derfor gør det også en forskel, at bv/* og bh/* lettere end fv/* kommer i fysisk berøring med en anden person. Det vil vi dagligvis helst være fri for. Konklusionen er fh/g: gæsten bør sidde på forsædet. fig.10 Man kan også tænke sig en overgang fra A-versionen til E-versionen, som ikke samtidig ærværdiggør bekvemmeligheden (som ved omlægningen fra A- til B-versionen): Når V1 og V2 placeres på bagsædet, svarer forholdet imellem dem ikke i enhver henseende til forholdet mellem G og V1, da de sad på bagsædet. Det rent vertikale i forholdet kan vel være det samme. Men i forholdet V1-G (og måske også i forholdet V1-V2?) er der jo andet end på spil end det rent vertikale. Således berøres de også forskelligt af de materielle oppositioner, der karakteriserer forholdet mellem bv og bh. En mulig overgang fra A-versionen til E-versionen består i, at G bliver selvhjulpen, samtidig med at også V1 aktiveres: der sker fx en opskrivning af ansvaret for at give chaufføren de rette instrukser, forestå afregningen etc. ting, der fordrer værtskabets deltagelse og alle foretages lettere fra bv end fra bh. Ekskurs 1. Om form og formalisering Som postbud skal du omdele post efter postvæsenets detaljerede arbejdsbeskrivelse. Hvis ikke du gør det, er du alt efter, hvad det er, du ikke gør, og hvor meget det er, du ikke gør et forsømmeligt postbud, et dårligt postbud, eller du er som de fleste af os slet ikke postbud. Vi kan definere: Hvis x (er en person, som) er P og gør k, er k en formal bestemmelse ved det at være P, hvis og kun hvis (1) x gør k, fordi han er P, og (2) hvis x ikke gjorde k, ville han ikke være P. Alt hvad der indgår i det at bringe post ud iflg. postvæsenets arbejdsbeskrivelse, er således formale bestemmelser ved det at være postbud.

16 Som postbud [i det danske postvæsen] skal du bære rød jakke. Hvis ikke du skulle det, ville du ikke være postbud. Hvis ikke du gør det, er du alligevel postbud. Men du optræder ukorrekt som postbud (Og fortsætter du med det, er det ikke sikkert, at du fortsætter med at være postbud!) Vi kan definere: Hvis x er P og gør k, er k en formaliseret bestemmelse ved det at være en P, hvis og kun hvis (1) x gør k, fordi han er P, og (2) hvis han ikke skulle gøre k, ville han hvad enten han faktisk gør k eller ikke gør k ikke være P. Det svarer til at sige: Hvis x er P og gør k, er k en formaliseret bestemmelse ved det at være en P, hvis og kun hvis (1) k er ikke en formal bestemmelse ved det at være P, men (2) hvis x ikke skulle gøre k, ville han ikke være P. At bære rød jakke er en formaliseret bestemmelse ved det at være postbud i det danske postvæsen. Forskellen mellem det, som er form, og det, som er formalisering, ligger i placeringen af et enkelt gøre/være og et enkelt (deontisk) skal (skulle) gøre/være : (a) Hvis ikke du gør/er k, er du ikke P. (b) Hvis ikke du skulle gøre/være k, ville du ikke være P. De formaliserede bestemmelser ved (det at være) P giver sig ikke a priori af de formale bestemmelser. Distinktionen har naturligvis intet at gøre med forholdet essens/accidens. Både formale bestemmelser og formaliseringer ved det at være P er essentielle bestemmelser. Det formaliserede er heller ikke mindre betydningsfuldt end formen endsige blot pynt eller boller på suppen selv om formaliseringen forudsætter en form, som allerede er form, før formaliseringen. Hvad enten vi taler om det formale eller om formalisering, anvender vi hér begrebet form i en gængs version. Begrebet bestemmes i to trin, således at den sidste bestemmelse forudsætter den første. Til gengæld er det ikke ualmindeligt, at den første bestemmelse også taget alene gælder som den fuldstændige bestemmelse af begrebet form : (1) Tingens form er tingens definitoriske egenskaber. Begrebet anvendes klassifikatorisk, som når vi oversætter arter af til former for. (2) Tingens form er tingens væsen. Den definitoriske-klassifikatoriske funktion må føres tilbage til en væsensbestemmelse: det er formen som væsen, der gør tingen til det, den er, og tingen er og består kun, så længe den for så vidt den bestandigt udfolder dette væsen. Det er det begreb form, vi benytter, når vi forklarer, hvad tingene er og gør, ved at henvise til, at de netop er/gør det iflg. deres væsen. Formen er således formel årsag causa formalis. Du kan godt have et postvæsen, hvor postbudet bærer en anden uniform eller slet ikke bærer uniform. Formaliseringen af klædedragten kunne være en anden, eller klædedragten behøvede ikke at være formaliseret. Det ville postvæsenet ikke blive mindre postvæsen af. Det ville kunne løse sine funktioner udfolde sit væsen, leve op til sin form lige godt og på samme måde endda. Men vi kan ikke have et postvæsen, hvor postbudet undlader at omdele post. Hvis han gør det, gør han noget andet end at optræde ukorrekt som postbud. Som NNs gæst (i) opholder du dig på NNs domæne (som ikke er identisk med dit domæne); (ii) du er der på hans opfordring; (iii) du er der sammen med ham; og (iv) du kommer ikke for at betjene ham. Hvis og i samme henseende som du er NNs gæst, er NN din vært. Hvis en-flere af betingelserne i-iv ikke er opfyldt, er du ikke gæst hos NN hhv. han er ikke vært for dig. Betingelserne er altså formale. Hvis listen over formale bestemmelser omfatter alle formale bestemmelser, definerer den slet og ret vært/gæst-forholdets form. Hertil føjer sig formentlig i enhver kultur en række formaliserede bestemmelser ved det at være vært og gæst: Det og det gør du, fordi du er NNs gæst. Du ville ikke være NNs gæst, hvis du ikke skulle gøre det. Hvis du ikke gør det, er du stadig NNs gæst. Men du er en gæst, der opfører sig dårligt, optræder ukorrekt, fornærmeligt etc. Og du vil nok ikke blive inviteret igen. På samme måde går det, hvis du er vært og ikke opfylder en-flere af værtskabets formaliserede bestemmelser: du er stadig vært, men en vært, der opfører sig ukorrekt, og gæsten vil måske undslå sig fra at modtage en invitation fra dig en anden gang. 22 Bemærk: det er vanskeligt at opsummere vært/gæst-forholdets formale, rent definitoriske bestemmelser uden netop at bevæge sig over grænsen til det, som ikke er formalt, men formaliseret. Det betyder ikke, at distinktionen mellem form og formalisering er kunstig. Vi regner åbenbart med eksistensen af vært/gæst-forholdet som form, hvad enten vi observerer vært/gæst-forhold i en fremmed kultur eller kandiderer til det at færdes hjemmevant som gæst (evt. vært): Frimodigt identificerer/klassificerer vi først to personer (eller grupper af personer, to parter) som vært og gæst, dernæst lærer vi hen ad vejen at sådan er deres regler for vært og gæst. Vært/gæst-

17 forholdet kan praktiseres på forskellig måde i forskellige kulturer og dog forblive et vært/gæst-forhold. Forholdets form kender jeg hjemmefra. Forholdet beholder sin form i det fremmede, men formaliseres anderledes. Den vigtigste forskel mellem postbudet og værten/gæsten er naturligvis, at den sidste bestemmer to pladser i en binær opposition, mens den første plads så vidt står alene. Den forskel lader vi ligge hér eller vi definerer postbudet ved sin plads i et forhold mellem en ombringer og en modtager af (ombragt) post. Svarende til vært/gæstforholdet får vi da et postombringer/postmodtager-forhold. Der er imidlertid en anden vigtig forskel på postbudet og værten/gæsten. Formaliseringen af det at være postbud fylder ikke ret meget. Der er ikke ret meget, du som postbud skal gøre, således at du ikke ville være postbud, hvis du hverken gjorde det eller skulle gøre det. Formaliseringen af vært/gæst-forholdet er i de fleste kulturer ganske omfattende. Der er ikke ret meget, vi skal gøre sammen for overhovedet at være vært og gæst, således at hvis vi ikke gør det, er vi ikke vært og gæst. Men der er vældig meget, vi skal gøre, således vi, hvis vi ikke skulle gøre det, ikke ville være vært og gæst. Derfor kan der eksistere så mange kulturer for vært og gæst. Når jeg selv ukyndig i din kultur besøger din kultur, vil jeg formentlig med mine erfaringer hjemmefra og almindelig opmærksomhed kunne identificere vært/gæst-forholdet, når det forekommer: Se, han er gæst hos ham! Det ville vi begge se. Alligevel ville jeg ikke helt se gæsten som gæst og værten som vært: jeg ville ikke se gæsten hhv. værten som personer, der lever op til eller netop ikke lever op til det, der ved vært/gæst-forholdets formalisering er kommet ind under vært/gæst-forholdets form. Det ser du som hjemmehørende i den kultur, hvor det sker. Problemer af formen: hvorfor formaliserer den kultur det forhold på den snarere end den måde? lader vi ligge hér. Men vi vil knytte nogle få bemærkninger til spørgsmålet om, hvad formaliseringer gør godt for dvs. hvad der er meningen med det at formalisere: Det, som ting, mennesker, forholdet mellem mennesker og ting og mellem mennesker er, vil vi også gerne, at de viser sig som: ikke blot vise, at de er det. Dét er ikke et kulturelt særegent fx et specifikt europæisk træk. I alt fald er det ikke mere specifikt europæisk end begrebet være, herunder begrebet om sammenhængen mellem være og vise. Måske er der knap nok tale om en særlig menneskelig tilbøjelighed. Strukturen det værendes tendens til eller stræben imod at vise sig, som det, det er er universel, for så vidt den er bygget ind i begrebet om det at være ( væren ). Enten virker den med ontologisk nødvendighed. Eller den virker, for så vidt vi i det mindste ikke kan tænke sammenhængen mellem være og vise sig på anden måde, og og endnu vigtigere fordi vi kan ikke leve uden at leve sammenhængen på den måde. Gemt væk i skabet på loftet er en hammer stadig en hammer. Hængende på et værksted dvs. til stede i en kontekst, hvor den hører til, kommer den mere til sin ret som hammer. Men først når den håndteres, er den allermest hammer: den viser sig som hammer. Tilsvarende er det tjenstgørende postbud hele tiden postbud, hvad enten han netop sorterer brevene på postkontoret, krydser gaden med sit læs, bevæger sig op ad havegangen hos en adressat eller afleverer en pakke hos en adressat. Men i det sidste tilfældet er han allermest postbud, idet hans ærinde hér kommer til sin endelige virkeliggørelse. Og netop da i ét med at adressaten modtager pakken viser han sig i eminent forstand som postbud. Sprogets egen erfaring af en sådan enhed møder vi i et ord, som også filosoffer ynder. Alt værende tenderer i ét og samme moment imod sin fuldstændige virkeliggørelse og imod helt at vise sig. Det hedder at udfolde sig. Postbud er han hele tiden, men kun i en række strålende øjeblikke viser han sig åbenbart som sådan. Hér kommer formaliseringen hér i form af den røde jakke ind i billedet. At postbudet bærer en rød jakke at jakken er rød er naturligvis praktisk for os alle, idet det til enhver tid gør det muligt at identificere postbudet som postbud. Overalt i tjenesten og dagen lang viser den, at den, der bærer den, er er i tjenesten som postbud. Men der er én ting til på spil, som hér er det afgørende: Ved formaliseringen drages den røde jakke med ind i formen for det at være postbud, hvorefter det hører med til det at være postbud at skulle bære uniformen og til det at vise sig som postbud at bære den. Herefter viser postbudet sig, når som helst han i tjenesten er iført den røde jakke, som postbud. Kongen viser sig som konge, ikke blot når han i sit kongevirke udsteder kongelige befalinger, men overalt i sin kongeværdige

18 optræden. Og den japanske gæst viser sig som gæst, idet han uafladeligt er optræder som hjælpeløs over for værten, der viser sig som vært, idet han autoritativt og selvfølgeligt betjener den hjælpeløse. Ekskurs 2. Om funktionel og symbolsk anerkendelse I vært/gæst-forholdet gør parterne den gensidige anerkendelse åbenbar i og ved det, værten værdigt præsterer og gæsten værdigt modtager. Det er hér som i andre formaliserede forhold muligt at skelne imellem (i) funktionel anerkendelse og (ii) symbolsk anerkendelse.: (i) Funktionel anerkendelse: Der sker to ting på én gang. Eksempelvis: (a) Værten gør gæsten NN en tjeneste i.e. gør noget, som også ville være et gode for NN, selv om NN ikke var gæst: giver ham en god stol, serverer ham et godt måltid etc. (b) Men denne handling er samtidig værtens anerkendelse af gæsten som værende tjenstværdig qua vært/gæsteforholdet. Værten udviser sin egen værdighed som vært ved at give gæsten en god stol, gæsten udviser sin værdighed ved at tage imod. Hvorved den bedste stol også er blevet den fineste stol. (ii) Symbolsk anerkendelse: Værten gør noget ved eller for gæsten NN, som ikke ville være et gode for NN, hvis han ikke netop optrådte i et vært/gæst-forhold: lader ham bære en bestemt dragt; giver ham en bestemt (men netop ikke særlig god) stol; lader ham nyde en bestemt (men måske ikke særligt velsmagende) drik; holder døren for gæsten, selv om døren åbner og lukker automatisk (dvs. værten stiller sig i position, som om det var hensigtsmæssigt, at han holdt døren for gæsten.) Det er lettere at identificere den symbolske anerkendelse: Hvad skal det dog gøre godt for?, spørger vi, og så er vi godt på vej. Sondringen er ikke skarp. Men så længe parterne i praksis er enige om, hvad der skal tælle som en tjeneste, er sondringen mellem funktionel og symbolsk anerkendelse også skarp nok i vor analyse af anerkendelsen. For det meste er den symbolske anerkendelse funktionelt neutral: ydelsen gør ikke godt for noget. Undertiden er den funktionelt betragtet et onde snarere end et gode : stolen er direkte umagelig; drikken smager afskyeligt. Kongefamilien har en meget god plads i Det kgl. Teater. Det er en plads, man ser godt fra. Men skønt kongefamilien er de fineste folk i salen, sidder nogle af de ikkekongelige, undersåtterne, bedre. Parternes anerkendelse af hinanden som kongelige og som undersåtter indebærer, at de kongelige har god adgang til at nyde forestillingen. Men de må også kunne ses evt. hyldes af undersåtterne. Man gør formentlig ikke folk nogen tjeneste ved at se på, at de ser en teaterforestilling. For min del er jeg tilbøjelig til at sige tværtimod. Men det hører med til det at udvise kongeværdigheden at lade sig se som konge, in casu at lade sig se i den kongelige loge i teatret. Historisk taget, dvs. på det tidspunkt, hvor Det kgl. Teater blev bygget og brugt som det var bygget sker assimileringen som en åbenbargørelse af, at det er kongen, der giver forestillingen, og at forestillingen i det hele taget nok så meget er et ritual som en oplevelse. I dag er det os, der undres og spørger. Men spørgsmålet er godt nok, for så vidt der materielt er en modsigelse mellem det at se forestillingen bedst muligt og selv blive set af og set som placeret over flest mulig. Der ville være en praktisk modsigelse, hvis ikke situationens aktører forstod situationen og i kompetent forstand burde forstå den på den måde, dvs. som en situation af formen: Kongen giver en teaterforestilling. Hele scenariet er kongen til ære, og vi hylder ham. Århus,

19 NOTER Det sidste gælder i højere grad taxakørslen i Japan end i andre lande med et bylandskab og en trafik som den japanske. Det japanske adressesystem bygger på matrikelbestemmelser, og det er almindeligvis ikke tilstrækkeligt at sige til chaufføren, hvor man skal hen (i.e. sige det samme, som man ville skrive, hvis man sendte et brev) uden at sige noget om, hvordan man kommer derhen. 2 3 Det er det, vi refererer til, når vi kalder afstanden for stor. Som de to hensyn hér er formuleret, er de ikke lige frem materielt uforenelige, men af materielle grunde lader de sig ikke på én gang opfylde optimalt. Undertiden strammes relationen op til: jo mere det ene hensyn tilgodeses, jo mindre er det muligt at tilgodese det andet. Det er ofte det, vi mener, når vi taler om sociale og kulturelle modsætninger (fx interessemodsætninger). 4 5 Henvisningen til status i situationen hører med til situationen. Du kan ikke spille Bachs Goldberg-variationer hhv. de er uspillelige: man kan ikke på samme tid spille den og den stemme legato i højre hånd. Jo, nu er der en-flere, der har lært det. Så kan man godt. 6 Men så nemt går det nok ikke. Den fine borgers koreografi, når han åbner døren for en adelsmand, er ikke den samme som tjenerens koreografi, når denne åbner døren for borgeren. 7 Kongen er måske også alt for fin til at blive set. Men der vil meget ofte være en materiel modsigelse mellem at være placeret, så man ser bedst muligt, og selv bliver set mindst muligt. 8 9 Om værdighed og åbenbarhed se s.12f. At G gør det, er formentlig udelukket i enhver kulturs vært/gæst-forhold, hvis gæst skal gælde for en adækvate oversættelse af den betegnelse, han bærer på det lokale sprog. 10 Mange steder demonstrerer han sin generøsitet ved at give gode drikkepenge. Det gør han ikke i Japan. 11 I begge tilfælde sker betalingen i diskretion. Dét hører med til parternes værdighed (således som det vil blive beskrevet i det følgende). Men den værdige diskretion er logisk taget af særlig ædel aftapning: den skal åbenbargøres, men qua diskretion kan det ikke ske demonstrativt. Snarere må det ske demonstrativt ikke-demonstrativt. 12 Det er for øvrigt en af grundene til den omfattende udveksling af visitkort i Japan. Status og statusforskelle griber dybt ind i en samtale - helt ind i ordvalget så det er bedst, vi kender hinandens status, før vi har sagt for meget! 13 Parternes værdighed i vært/gæst-forholdet er åbenbart koblet på dimensionen aktiv/passiv. Men også andre formaliserede forhold bevæger sig i denne dimension i deres måde at organisere og udvise værdighed på. Kejserens passivisering under shogunatet og nu taler vi om en reel afmægtiggørelse kan forklares på mange måder. Det er fristende også at se den som en politisk effekt af en sådan kobling. 14 For en nærmere bestemmelse af begrebet formaliseret forhold se s.19f. 15 Den simpleste løsning ville hér bestå i alligevel at placere G på forsædet. Men assimileringen har passeret det punkt, hvor det kan komme på tale. 16 Også i dagens Danmark har vi levende forestillinger om, hvordan man sidder (måske især hvordan man ikke sidder) i en stol. Men vi har også god sans for det bekvemmelige. Kunsten at designe en god stol består bl.a. i at forene disse to hensyn, om muligt få dem til at arbejde sammen. 17 Man drikker dus, og så tager man det hele mere afslappet. Det betyder ikke, at pointen med at drikke dus - eller pointen med at have drukket dus - er blevet mindre, tværtimod. 18 Svarende til, at sondringen mellem De og du reduceres i betydning eller måske som en følge heraf? - forsvinder. 19 Fx som i Europa mand i forhold til kvinde. Akkurat det problem har eller havde japanerne ikke, eftersom mand og kvinde ikke færdes sammen ved siden af hinanden. 20 Bemærk: i beskrivelsen sker der først noget med G, dernæst med V1, mens V2 s plads kommer ud som produkt af de forrige ændringer. Hvis du siger allerførst at V2 flytter tilbage til bv, må du tilføje for at give plads til G. 21 Strukturen er behørigt vendt symmetrisk, da trafikken i Danmark er højreført. 22 Vedr. de traditionelle japanske formaliseringer af forholdet se s (gæsten er hjælpeløs, værten autoritativ; gæsten er tjenestnydende, værten tjenestydende etc.)

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST9 It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed.

I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed. I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed. For at udøve og vise den nødvendige respekt og tolerance overfor hinanden i Jiu-Jitsu,

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede!

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! Dag 6: Sådan finder du dine muligheder I dag skal vi tale om dine muligheder. Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! I dag skal du finde

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen 10.1. Ledsageordningens vejledning vedr. løft (Kilde: Tænk før du løfter, Arbejdsmiljørådets Service Center) Som medarbejder i Ledsageordningen må du ikke løfte på personer. Personer, der har behov for

Læs mere

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Det er nærliggende at tro, at det, der føles godt, vil vi gerne have mere af. Og det, der føles ubehageligt, vil vi gerne undgå.

Det er nærliggende at tro, at det, der føles godt, vil vi gerne have mere af. Og det, der føles ubehageligt, vil vi gerne undgå. Næste gang: Lørdag d. 16. april 2016 Kl. 10.00 16.00 5 TRIN TIL DINE DRØMME Kan man få, hvad man beder om? Ja! Men det kræver indsigt og træning. Få her 5 trin, der sætter dig på sporet til at nå dine

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard Mandags Chancen En optimal spilstrategi Erik Vestergaard Spilleregler denne note skal vi studere en optimal spilstrategi i det spil, som i fjernsynet går under navnet Mandags Chancen. Spillets regler er

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Word-5: Tabeller og hængende indrykning

Word-5: Tabeller og hængende indrykning Word-5: Tabeller og hængende indrykning Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

KONFLIKTER. i byggeriet

KONFLIKTER. i byggeriet konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,

Læs mere

Snooker regler. Den Danske Billard Union's spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til gældende internationale regler.

Snooker regler. Den Danske Billard Union's spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til gældende internationale regler. Snooker regler Den Danske Billard Union's spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til gældende internationale regler. 1. Beskrivelse og spillemateriel Snooker er et positions- og pointspil. Points

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright Skak Regler og strategi Version 1.0 1. september 2015 Copyright Forord At lære at spille skak er ikke svært. Det tager få minutter. At blive dygtig tager som regel årevis. Om man er dygtig eller ej, er

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

FÆRDSELSPRØVEBESKRIVELSE

FÆRDSELSPRØVEBESKRIVELSE DanskeSportshunde.dk FÆRDSELSPRØVEBESKRIVELSE FÆRDSELSPRØVE Færdselsprøven består af to dele, en lydighedsdel Del A og en praktisk færdselsdel Del B. Ved starten af hver del, skal HF melde sig til dommeren

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01)

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01) Rita Vinter Ebbe Alle 16 4891 Toreby L eyesofshiva@icloud.com tlf: 53 66 05 20 23. jun. 2015 Guldborgsund kommune Center for familie og forebyggelse Att: Jette Larsen Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse

Læs mere

Forretningsorden for Regionsrådet

Forretningsorden for Regionsrådet Forretningsorden for Regionsrådet Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 51 i lov om regioner og om nedlæggelse

Læs mere

Gult kort til elevplanen

Gult kort til elevplanen Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Ledsageteknik med mindre børn

Ledsageteknik med mindre børn Ledsageteknik med mindre børn ANNE NORDSKOV, Synscenter Refsnæs C 143 1 Forord Kendskab og viden omkring ledsageteknik er en vigtig disiplin, når man følges med synshandicappede personer. På Refsnæsskolen

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok.

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok. BEN- OG FODARBEJDE 1. ØVELSE - STIGETRÆNING Målmanden tager enkeltstep i trinene. Ved enden af stigen ligger hun sig på maven. Rejser sig i grundstillingen, hvorefter træneren / målmandsmakkeren laver

Læs mere

Der er felter, og på hvert af disse felter har tårnet træk langs linjen og træk langs rækken.

Der er felter, og på hvert af disse felter har tårnet træk langs linjen og træk langs rækken. SJOV MED SKAK OG TAL Af Rasmus Jørgensen Når man en sjælden gang kører træt i taktiske opgaver og åbningsvarianter, kan det være gavnligt at adsprede hjernen med noget andet, fx talsjov, og heldigvis byder

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og nå jeres mål

Bryd vanen, bøj fisken og nå jeres mål Bryd vanen, bøj fisken og nå jeres mål Kursus for kursusledere den 25. september 2013 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Få inspirationsmail på www.habitmanager.com 1 Værktøj:

Læs mere

Pisk, Plenum eller Gulerod

Pisk, Plenum eller Gulerod Pisk, Plenum eller Gulerod (Arbejde med sikkerhedskultur) af Jesper Scharff Johannsen 3 eksempler fra virkeligheden Mand falder ned fra stige og brækker højre ben (over 4 ugers fravær). Ansat overfaldes

Læs mere

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget

Læs mere

Rettevejledning, FP10, endelig version

Rettevejledning, FP10, endelig version Rettevejledning, FP10, endelig version I forbindelse med FP9, Matematik, Prøven med hjælpemidler, maj 2016, afholdes forsøg med en udvidet rettevejledning. I forbindelse med FP10 fremstiller opgavekommissionen

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST2

It-sikkerhedstekst ST2 It-sikkerhedstekst ST2 Overvejelser om sikring mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab i forbindelse med Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST2 Version

Læs mere

Når man hedder Kærkommen, så har man et navn der forpligter. Det vil De få gavn af.

Når man hedder Kærkommen, så har man et navn der forpligter. Det vil De få gavn af. Når man hedder Kærkommen, så har man et navn der forpligter. Det vil De få gavn af. Alle mennesker er uøvede, når det gælder at modtage hjemmehjælp for første gang. Med en kærkommen hjælp er det nemt at

Læs mere

Word-5: Tabeller (2007)

Word-5: Tabeller (2007) Word-5: Tabeller (2007) Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da programmet blev

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Skriftlig Livsformålsanalyse

Skriftlig Livsformålsanalyse Livsskolen er som et træningsprogram, der er designet til at udvikle de bestemte færdigheder, som du skal bruge for at rumme dit Livsformål og din Livslektion. LIVSSKOLE: Skolen for Service ~ Service versus

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere