Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i naturvidenskab og it

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i naturvidenskab og it Bacheloruddannelsen i naturvidenskab og it (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 14, stk. 3. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 13. november 2009 behandlet Københavns Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af den ansøgte bacheloruddannelse i naturvidenskab og it. Kort beskrivelse af uddannelsens formål At uddanne bachelorer med grundkompetencer inden for it- og matematisk dataanalyse, modellering, simulering og visualisering, knyttet til grundkompetencer inden for en naturvidenskabelig specialisering. Bachelorerne kan varetage jobfunktioner, der involverer kendskab til et eller flere naturvidenskabelige fagområder, og som kræver simple dataanalyser, modelleringer, simuleringer eller visualiseringer. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat. Akkrediteringsrådet 8. december 2009 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, version af 1. september 2009.

2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 20. november 2009 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 30. november 2009 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i naturvidenskab og it Bachelor of Science (BSc) in Natural Science and IT Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, og dermed vil uddannelsen blive kategoriseret som en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 52 af 28. januar 2009 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Matematik A, Dansk A, Engelsk B, Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen indplaceres på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8167 AUDD 8167 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. adgangsbekendtgørelsens 13. Styrel-

3 sen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumramme på 50 studerende for tilgangen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for datalogi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte punkter godkendes bacheloruddannelsen i naturvidenskab og it, jf. Akkrediteringslovens 10, med opstart i september Akkrediteringen er gældende til og med den 31. december 2015, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Efter det oplyste forudsætter oprettelsen af uddannelsen et minimumsoptag på 20 studerende ved første udbud. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Tekst til uddannelsesguiden.dk Naturvidenskab og it er en fler- og tværfaglig it-uddannelse, hvor du for eksempel kan lære, hvordan en tsunami kan modelleres, simuleres og visualiseres, hvordan kemiske reaktioner kan modelleres, hvordan cellers udvikling kan visualisere eller hvordan man ved hjælp af satellitbilleder kan analysere klimaforandringer. På Naturvidenskab og it lærer du at analysere og løse komplekse problemer, der kræver viden fra flere forskellige naturvidenskabelige fagområder, herunder et område efter eget valg (fx geografi, kemi, biologi, fysik eller geologi) samt it og matematik. Når man modellerer naturvidenskabelige fænomener, skal man både lære at opstille beregningsmodeller og lære om fænomenerne, så man kan simulere og visualisere dem ved hjælp af it. Uddannelsen giver adgang til minimum 19 forskellige kandidatuddannelser ved Det Naturvidenskabelige, Det Farmaceutiske, og Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Efter første år vælges én blandt 7 specialiseringer. Det erhvervsmæssige fokus er højteknologiske virksomheder og organisationer, der for eksempel beskæftiger sig med udvikling af nye medicinalprodukter, vejrforudsigelser, design af høreapparater og kunstige tænder, forudsigelse af fiskebestanden i Østersøen eller af konsekvenser af den globale opvarmning. Alle disse og mange andre erhvervsområder benytter dataanalyse, modellering og simule-

4 ring inden for naturvidenskab, som denne uddannelse giver spidskompetence inden for. Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, projektarbejde og ugeopgaver. Nogle opgaver løser du selv mens andre løses i grupper. Du afslutter bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet. Bachelorprojektet vil handle om løsning af et reelt naturvidenskabeligt modelleringsproblem, evt. udarbejdet i samarbejde med en virksomhed. Uddannelsen udbydes kun på Københavns Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

5 Bacheloruddannelse i naturvidenskab og it Københavns Universitet Ny uddannelse, efterår 2009

6 Ny uddannelse, efterår 2009 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Sagsbehandling...5 Indstilling for bacheloruddannelsen...6 Resumé af vurderingerne...7 Juridiske opmærksomhedspunkter...7 Grundoplysninger for bacheloruddannelsen...8 Universitetets beskrivelse af bacheloruddannelsen...8 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil...9 Bacheloruddannelsens struktur...10 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet...11 Kriterium 1: Behov for uddannelsen...11 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation...15 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)...16 Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret...16 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø...19 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø...21 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse)...22 Kriterium 6: Uddannelsesstruktur...22 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer...25 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen...28 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte)...31 Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil...31 Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen...32 Uddannelsens formål...32 Hovedområde...32 Titel/betegnelse...32 Uddannelsens normerede studietid...32 Takstindplacering...32 Adgangskrav...33 Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen...33 Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen...33 Censorkorps...33 Sprog...33 Tekst til uddannelsesguiden.dk...34 Legalitetskontrol...34 Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?...34 Andre forhold...35 Særlige forhold...35 Uddannelser, som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv...35 Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser...35 Parallelforløb og fællesuddannelser

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget på baggrund af en ansøgning, udarbejdet af universitetet. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Ansøgning modtaget 1. september Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 29. september Høringssvar modtaget 9. oktober Sagsbehandling afsluttet 27. oktober Bemærkninger 15. september 2009 titelafklaring for så vidt angår formen på uddannelsens danske titel. Der foreligger et telefonnotat med dok nr på sagen. Københavns Universitet har den 18. september 2009 indsendt supplerende oplysninger ang. forskningsmiljøets samarbejde med praksis, samt for hvordan læringsmålene for de enkelte fagelementer i uddannelsen understøtter den samlede kompetenceprofil. Københavns Universitet har den 28. september 2009 indsendt supplerende oplysninger ang. forskningsbaseringen på de fagelementer, der varetages af DVIP ere. 5

10 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i naturvidenskab og it til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes bacheloruddannelsen i naturvidenskab og it, at opfylde akkrediteringskriterierne. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis, at leve op til kriteriet om dimittendernes behov for uddannelsen (kriterium 1), idet det vurderes at være uklart i hvilket omfang behovstilkendegivelserne fra de adspurgte aftagere er udtryk for et konkret behov for uddannelsens dimittender ligesom omfanget af behovstilkendegivelser i form af fire kvalitative interviews samt støtteerklæringer fra tre aftagerpaneler vurderes at være utilstrækkeligt i forhold til at afdække behovet. Således vurderes universitetet ikke i tilstrækkelig grad at have sandsynliggjort et konkret behov for uddannelsen. løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8), idet institutionen kun i nogen grad har formuleret en politik for kvalitetssikring, at fakultetets ikke i tilstrækkelig grad har udfoldet de i bilag 15 formuleret fokusområder for kvalitetssikring samt at fakultetets kvalitetssikringssystem jf. bilag 21 ikke i tilstrækkelig grad vurderes at have formuleret egentlige procedurer, der beskriver hvordan fakultetet varetager de enkelte kvalitetssikringsopgaver i forhold til den ansøgte uddannelse. 6

11 Resumé af vurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Ingen bemærkninger. 7

12 Grundoplysninger for bacheloruddannelsen Udbudssted Uddannelsen ønskes udbudt i København. Sprog Uddannelsen ønskes udbudt på dansk. Hovedområde Det naturvidenskabelige hovedområde. Antal forventede studerende Bacheloruddannelsen: Mellem 20 og 50 studerende. Uddannelsen ønskes udbudt første gang Bacheloruddannelsen: År Universitetets beskrivelse af bacheloruddannelsen Naturvidenskab og it er en fler- og tværfaglig it-uddannelse, hvor du for eksempel kan lære, hvordan en tsunami kan modelleres, simuleres og visualiseres, hvordan kemiske reaktioner kan modelleres, hvordan cellers udvikling kan visualisere eller hvordan man ved hjælp af satellitbilleder kan analysere klimaforandringer. På Naturvidenskab og it lærer du at analysere og løse komplekse problemer, der kræver viden fra flere forskellige naturvidenskabelige fagområder, herunder et område efter eget valg (fx geografi, kemi, biologi, fysik eller geologi) samt it og matematik. Når man modellerer naturvidenskabelige fænomener, skal man både lære at opstille beregningsmodeller og lære om fænomenerne, så man kan simulere og visualisere dem ved hjælp af it. Uddannelsen giver adgang til minimum 19 forskellige kandidatuddannelser ved Det Naturvidenskabelige, Det Farmaceutiske, og Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Efter første år vælges én blandt 7 specialiseringer. Det erhvervsmæssige fokus er højteknologiske virksomheder og organisationer, der for eksempel beskæftiger sig med udvikling af nye medicinalprodukter, vejrforudsigelser, design af høreapparater og kunstige tænder, forudsigelse af fiskebestanden i Østersøen eller af konsekvenser af den globale opvarmning. Alle disse og mange andre erhvervsområder benytter dataanalyse, modellering og simulering inden for naturvidenskab, som denne uddannelse giver spidskompetence inden for. Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, projektarbejde og ugeopgaver. Nogle opgaver løser du selv mens andre løses i grupper. Du afslutter bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet. Bachelorprojektet vil handle om løsning af et reelt naturviden-skabeligt modelleringsproblem, evt. udarbejdet i samarbejde med en virksomhed. 8

13 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kompetencer: En bachelor i naturvidenskab og it opnår kompetencer til at kunne Håndtere ikke-trivielle faglige problemstillinger, hvis løsning kræver anvendelse af viden fra flere fagområder, herunder it, matematik og et naturvidenskabeligt anvendelsesfag. Fungere i situationer, hvor en løsning på et naturvidenskabeligt problem omfatter udvikling både af egne kompetencer og af de værktøjer, der er nødvendige for at opnå en løsning. Indgå selvstændigt og professionelt i både enkeltfaglige og tværfaglige samarbejder, der involverer anvendelse af it i en naturvidenskabelig kontekst. Identificere egne læringsbehov og strukturere sin egen læring i forskellige faglige miljøer og forskellige undervisningsmæssige situationer inden for it og naturvidenskab. Kunne vurdere problemstillinger, der involverer dataanalyse, modellering og simulation af naturvidenskabelige forhold. Færdigheder: En bachelor i naturvidenskab og it opnår færdigheder til at kunne Anvende simple datalogiske og matematiske modelleringsværktøjer på naturvidenskabelige problemstillinger. Konstruere modeller for simple naturvidenskabelige problemer, kunne implementere disse i form at et program, foretage modelsimulationer og evaluere resultaterne. Formulere analyse, modellering, implementation og evaluering gennem udformning af en skriftlig rapport. Vurdere teoretiske og praktiske it-problemstillinger, der involverer den naturvidenskabelige specialisering, og kunne foreslå relevante analyse- og løsningsmodeller. Formidle en naturvidenskabelig problemstilling, en analyse af denne, samt mulige it-løsningsmodeller. Viden: En bachelor i naturvidenskab og it opnår viden, så vedkommende vil Kende specifikke it/datalogiske grunddiscipliner, herunder især analyse og konstruktion af algoritmer og programmer. Beherske de grundlæggende matematiske og statistiske discipliner, med særlig vægt på matematisk analyse og metoder til matematisk modellering. Kunne forstå og reflektere over matematiske og datalogiske teorier, metoder, og praksis Afhængig af valget af een blandt 7 specialiseringer er efterfølgende formuleret 7 bachelorfagpakker inden for naturvidenskab og it. Disse er ikke gengivet her med findes i Bilag 9 s

14 Bacheloruddannelsens struktur År Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 3. S/V S/V Dat Bachelorprojekt S/V S/V S/V S/V 2. Mat201A Introduktion til numerisk analyse Dat202A Datalogiens videnskabsteori Dat203A Modellering og simulering Dat204A andetårsprojekt 1. S S S S Dat101A Modellering i naturvidenskab Dat102A Programmering og problemløsning Dat103B Databaser og datamining Mat101C Introduktion til matematik Mat102C Lineær algebra Mat103A Matematik for fysikere Dat104B Algoritmer og datastrukturer Stat104A Grundlæggende statistik Alle fagelementer er på hver 7,5 ECTS-point med undtagelse af bachelorprojektet som er på 15 ECTS-point. V angiver valgfrie fagelementer, mens S angiver specialiseringskurser, hvis konkrete indhold afhænger af den studerendes valg af bachelorfagpakke. (Bilag 9, s. 10) 10

15 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens erhvervssigte Ifølge universitetet får bachelorerne kompetence til at modellere, simulere og visualisere data inden for specifikke naturvidenskabelige områder. Universitetet giver følgende konkrete eksempler på jobfunktioner og brancher som dimittenderne kan finde ansættelse i - biostatistikere, support til produktudvikling inden for såvel fødevarebranchen, lægemiddelindustrien, miljø-, energi- og klimasektoren samt rådgiver inden for modellering. (Ansøgning, s. 3) På den baggrund vurderes universitetet at have identificeret et erhvervssigte for uddannelsens kompetenceprofil herunder identificeret relevante brancher og jobfunktioner for uddannelsens dimittender. Inddragelse af aftagere i udviklingen af uddannelsen Det vurderes, at institutionen har inddraget relevante aftagere i udviklingen af uddannelsen, at aftagerne har forholdt sig til uddannelsens formål og faglige indhold samt at universitetet har forholdt sig til aftagernes bidrag som led i udviklingen. Vurderingen bygger på, at de fire aftagerinterviews som universitetet har gennemført med aftagere fra henholdsvis Rambøll, 3Shape, Novo Nordisk og Slagteriernes Forskningsinstitution samt kommentarer fra tre af fakultets 4, ifølge universitetet relevante aftagerpaneler. Således kommenterer aftagerne på uddannelsens indhold og struktur via kvalitative interviews eller ved en høring sendt til aftagerpanelet. Af bilag 1 fremgår det blandt andet, at de fire interviewede aftager mener, at dataanalyse er helt essentielt for uddannelsen og at de studerende skal kunne noget mere om store systemer. Ligeledes finder aftagerne ifølge bilag 1 at Det er vigtigt, at de studerende lærer biologisk tæft så de får en ide om hvordan virkelighedens biologi opfører sig... vigtigt at der laves eksperimenter på 1. år (Bilag 1, s. 3) Ligeledes fremgår det af bilag 2, at aftagerpanelet for sundhed og medicin at specialiseringen indenfor molekylærbiologi/biotek vil give et godt grundlag for en kandidatuddannelse med mere fokus på farma og på avanceret statistisk-matematiske modeller. (Bilag 2, s. 5) Universitetet anfører at Ikke alle kommentarer og forslag var konsistente, men i det omfang, som det har været muligt, er uddannelsen blevet tilpasset gennemgående kommentarer. Aftagerne har især fremhævet, at uddannelsen skal være anvendelsesorienteret og skal appellere til tværfagligt orienterede ansøgere, der vil arbejde med naturvidenskabelige fænomener. I undervisergruppen er der derfor arbejdet intenst med at sikre, at uddannelsens forskellige naturvidenskabelige anvendelsesaspekter får en fremtrædende plads, særligt på de første it-kurser, hvor der lægges vægt på at introducere de 7 naturvidenskabelige specialiseringer i gennemgående cases. (Ansøgning, s. 4) Det vurderes således, at relevante aftagere samlet set har været løbende inddraget i udviklingsprocessen. Behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet Universitetet vurderes kun i nogen grad på baggrund af aftageres behovstilkendegivelser og analyser udarbejdet af andre at have sandsynliggjort et konkret behov for den ansøgte uddannelse. Således har universitetet gennemført 4 kvalitative interviews med aftagerrepræsentanter samt ved en høring af Det Naturvidenskabelige Fakultets aftagerpaneler, modtaget 3 støtteerklæringer fra henholdsvis aftagerpanelet for it og finans, Miljø og energi samt sundhed og medicin. Af de kvalitative interviews fremgår det, blandt andet at aftagerne forventer en digitalisering inden for 3D-scannere og modelleringssoftware vil slå igennem inden for 5 til 20 år og at der som følge heraf vil opstå et massivt behov for folk med kompetencer til dataanalyse og modellering mange it-folk mangler applikationsvinklen, og for mange bio/kemi/fysik-folk mangler teknisk viden om it. Her ligger en niche for Danmark Uddannelsen er særligt 11

16 relevant, idet alt i dag foregår med it (analyse af data, bearbejdning af informationer) når beslutningsgrundlag skal sikres. Den grundlæggende indføring i it og matematik gør bachelorerne attraktive for Rambøll. (Bilag 1, s. 2) Af høringen hos Det Naturvidenskabelige Fakultets ifølge universitetet 4 relevante aftagerpaneler har 3 af disse tilkendegivet støtte til uddannelsen. Aftagerpanelet for miljø og energi finder eksempelvis, at uddannelsen dækker et behov på arbejdsmarkedet for flerfaglige bachelorer, der kombinerer naturvidenskabelig specialviden med kompetencer inden for modellering, simulering, visualisering og dataanalyse. (Bilag 2, s. 4) Ligeledes er de to øvrige paneler positive overfor uddannelsen og panelet for sundhed og medicin anfører endvidere, at biostatistikere er en mangelvare i dansk industri og offentlig forskning. Nogle af de foreslåede bachelorer ville egne sig udmærket til et kandidatforløb i statistik, som også anført i materialet, og dermed kunne på sigt være med til at imødekomme denne efterspørgsel. (Bilag 2, s. 5) Det vurderes at være uklart i hvilket omfang behovstilkendegivelserne blandt de fire interviewpersoner er udtryk for et konkret behov for uddannelsens dimittender ligesom omfanget af behovstilkendegivelser vurderes at være utilstrækkeligt i forhold til at afdække behovet. Således nævner ingen af de adspurgte aftagere at de som virksomhed har et konkret behov, men forholder sig i højere grad til et generelt behov for dimittender der kan kombinere it og matematik med et naturvidenskabeligt fag. Ligeledes vurderes støtteerklæringerne fra de tre aftagerpaneler ikke at være et udtryk for en konkret efterspørgsel hos de repræsenterede virksomheder. Universitetet har i høringssvar af 9. oktober 2009 anført, at det i interviewene var vores klare indtryk, at aftagerne rent faktisk udtrykte sig om et konkret behov for dimittenderne på de pågældende virksomheder, snarere end om et generelt behov. Ligeledes forstår universitetet aftagerpanelernes støtteerklæringer således, at de på daværende tidspunkt i alt 18 aftagere i panelerne (inkl. 2 universitetsrepræsentanter) udtaler sig om behovet på baggrund af den konkrete efterspørgsel i virksomhederne, jf. følgende udtalelser: aftagerpanelet ser en fordel i at aftage kandidater med denne bachelorbaggrund.. (Aftagerpanel for Miljø og energi); Biostatistikere er en mangelvare i dansk industri og offentlig forskning.. (Aftagerpanel for Sundhed og medicin) samt; panelet forventer at de studerendes kompetencer på denne måde bliver meget mere relevante for arbejdsmarkedet. (Aftagerpanel for IT og finans). (Høringssvar af 9. oktober 2009) ACE Denmark er opmærksom på de oplyste forhold, som fremgår af høringssvaret, men vurderer, at de ikke har betydning i forhold til vurderingen, idet ansøgningsmaterialet samt høringssvar ikke indeholder dokumentation, som underbygger universitetets argumentation for, at de adspurgte aftagere forholder sig til et konkret behov for uddannelsens dimittender frem for et generelt behov. Endvidere vurderes omfanget af behovstilkendegivelser forsat at være utilstrækkeligt i forhold til at afdække behovet. Endvidere er det uklart, hvordan uddannelsens kompetenceprofil i sammenspil med dens naturlige kandidatoverbygning i datalogi, e-science eller bioinformatik med 45 ECTS point (kan dog udvides til 75 ECTS ved at vælge alle valgfrie kurser indenfor anvendelsesområdet) specialiseringskurser inden for det naturvidenskabelige anvendelsesområde imødekommer den af aftagerpanelet for it og Finans tilkendegivet efterspørgsel for naturvidenskabelig specialviden. Behovet for uddannelsen understøttes ifølge universitetet af den gennemførte undersøgelse om it-kompetencebehovet blandt DI-ITEKs 350 medlemmer [= DI ITEK er branchefællesskabet i DI for virksomheder, der arbejder med it, tele, elektronik og kommunikation]. Ifølge universitetet er der jf. undersøgelsen behov for bachelorer og især kandidater, der foruden at have stærke it-kompetencer også har dyb indsigt i et domæne/anvendelsesområde. (Ansøgning, s. 4) Særligt angiver universitetet miljø og energi området som et af de områder, hvor virksomhederne på nuværende tidspunkt ikke kan rekruttere de nødvendige it-kompetencer. Det noteres i den forbindelse, at 57 procent af respondenterne i undersøgelsen Rigtige it-uddannelser forudser en stigning i efterspørgslen efter kompetencer, hvor it kombineres med en dyb indsigt i et domæne/anvendelsesområde i et 5 årligt perspektiv. Det bemærkes dog, at kun 27 ud af de 98 virksomheder der har deltaget i undersøgelsen har angivet miljø- og energiområdet som relevant domæne og anvendelsesområde i forbindelse med it-kompetencer. Universitetet bemærker i sit høringssvar af 9. oktober 2009, at der desuden er 74 % af 22 virksomheder, som udtaler, at deres behov for it-kompetencer koblet til sundhed på et 5 års sigt vil være stigende eller stærkt stigende. Dimittender fra naturvidenskab og it, som vælger en kandidatoverbygning i fx bioinformatik, lægemiddelvidenskab eller miljø og sundhed må forventes at kunne finde ansættelse på sådanne virksomheder, ligesom de med en kandidatoverbygning inden for fx datalogi eller escience vil have de it-specialistkompetencer som 66 % af 70 12

17 virksomheder vurderer at have stigende eller stærkt stigende efterspørgsel på i de kommende år. (Høringssvar af 9. oktober 2009) ACE Denmark er opmærksomt på de oplyste forhold, som fremgår af høringssvaret, men vurderer, at oplysningerne ikke har betydning i forhold til vurderingen, af at universitetet ikke i tilstrækkelig grad vurderes at have sandsynliggjort et konkret behov for uddannelsen. Således vurderes det fortsat at være uklart i hvilket omfang behovstilkendegivelserne blandt de fire interviewpersoner er udtryk for et konkret behov for uddannelsens dimittender ligesom omfanget af behovstilkendegivelser vurderes at være utilstrækkeligt i forhold til at afdække behovet. Beslægtede uddannelser Det vurderes, at institutionen med bilag 4 har identificeret beslægtede uddannelser, men kun i nogen grad har redegjort for, hvordan uddannelsen supplerer det samlede udbud af uddannelser på anden eller egen institution. Således anfører universitetet at uddannelsen er partielt beslægtet med alle de bacheloruddannelser på KU, som giver adgang til samme kandidatuddannelser. Dette omfatter uddannelserne i: Biologi, Datalogi, Fysik, Geologi, Geografi, Kemi, og Matematik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet; Biologi og bioteknologi, Fødevarevidenskab, samt Naturressourcer ved Det Biovidenskabelige Fakultet. Tilsvarende slægtskab eksisterer med tilsvarende uddannelser på andre universiteter. Dette slægtskab er kun partielt, idet fokus for disse uddannelser alle er forskellige fra fokus ved Naturvidenskab og it, idet de ikke fokuserer på dataanalyse, modellering, simulering og visualisering af naturvidenskabelige fænomener. (Ansøgning, s. 5) Derudover er der ifølge universitetet tale om en helt ny kompetenceprofil for en bacheloruddannelse, idet der ikke findes tilsvarende uddannelser, som sætter it til dataanalyse, modellering, simulering og visualisering ind i en konkret naturvidenskabelig referenceramme inden for fysik, kemi, geografi, geologi, matematik, molekylærbiologi/biotek eller økologi og natur. Koblingen sikrer kendskab til det felt it skal virke inden for. (Ansøgning, s. 6) Af universitetets høringssvar fremgår det at Universitetet finder det vanskeligt at sammenligne kompetenceprofilen for bacheloruddannelsen med de kompetencer, der kan opnås på andre samlede (bachelor + kandidat) uddannelsesforløb. Vi kan supplere, at vi ikke er bekendt med andre kandidatuddannelser inden for eksempelvis geografi og geoinformatik, geologi, lægemiddelvidenskab, miljøkemi og sundhed, fødevarevidenskab, biologi og bioteknologi (alle kandidatuddannelser på Københavns Universitet, som naturvidenskab og it vil kunne give adgang til), som indeholder kompetencer svarende til 90 ECTS i it/datalogi og matematik. Endvidere anfører universitetet, at dimittender fra såvel datalogi (bachelor + kandidat) som dimittender fra Institut for informatik og matematisk modellering på DTU (bachelor + kandidat) vil være sammenlignelige med dimittender fra selvsamme institutter, som har en bachelor i naturvidenskab og it, såfremt de sidstnævnte vælger matematik som specialisering i bacheloruddannelsen i naturvidenskab og it. (Høringssvar af 9. oktober 2009) Endvidere anfører universitetet, at I forlængelse heraf kan vi nævne, at vi betragter det som en styrke ved bacheloruddannelsen i naturvidenskab og it, at den netop åbner for en alsidighed af specialiseringsmuligheder også på kandidatniveau og derfor også kan lede studerende med særlig interesse for matematik, modellering og datalogi i retning af sådanne kandidatprofiler. I forhold til beslægtede uddannelser anfører universitetet i sit høringssvar endvidere, at Universitetets er enig i, at dimittender fra såvel datalogi (bachelor+kandidat) som dimittender fra Institut for informatik og matematisk modellering på DTU (bachelor+kandidat) vil være sammenlignelige med dimittender fra selvsamme institutter, som har en bachelor i naturvidenskab og it, såfremt de sidstnævnte vælger matematik som specialisering i bacheloruddannelsen i naturvidenskab og it. Men såfremt dimittender fra datalogi og DTU derimod har en baggrund som bachelor i naturvidenskab og it med faglig specialisering inden for molekylærbiologi/biotek, økologi og natur, geografi, geologi, kemi eller fysik, er der efter universitetets mening tale om en helt anden kompetenceprofil som ikke er sammenlignelig med klassiske dataloger eller de eksisterende kandidater fra DTU. (Høringssvar af 9. oktober 2009) Uddannelsen vurderes på baggrund af universitetets ansøgningsmateriale samt høringssvar at supplere det samlede udbud af uddannelser ved i sin kombination med kandidatuddannelser inden for geografi og geoinformatik, geologi, lægemiddelvidenskab, miljøkemi og sundhed, fødevarevidenskab, biologi og bioteknologi at give den studerende en kompetenceprofil der indeholder 90 ECTS i it/datalogi og matematik. Uddannelsen vurderes imidlertid kun i nogen grad at imødekomme et behov på arbejdsmarkedet, som eksisterende uddannelser slet ikke eller ikke i tilstrækkelig grad kan dække, idet universitetet ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort et konkret behov for uddannelsens 13

18 kompetenceprofil. Det bemærkes endvidere, at mindst én af uddannelsens specialiseringer i kombination med en kandidatuddannelse i datalogi deler samme arbejdsmarked som universitetet referer til som klassiske dataloger. Samlet vurdering af kriteriet Kriteriet vurderes delvist tilfredsstillende opfyldt, idet det vurderes at være uklart i hvilket omfang behovstilkendegivelserne fra de adspurgte aftagere er udtryk for et konkret behov for uddannelsens dimittender ligesom omfanget af behovstilkendegivelser i form af fire kvalitative interviews samt støtteerklæringer fra tre aftagerpaneler vurderes at være utilstrækkeligt i forhold til at afdække behovet. Således vurderes universitetet ikke i tilstrækkelig grad at have sandsynliggjort et konkret behov for uddannelsen. Dokumentation Dokumentationsrapporten, s. 3-6 Bilag 1: Bilag over og valg af personer i aftagerinterviews samt referat af aftagerinterviews Bilag 2: Kommentarer fra aftagerpanelerne + støtteerklæringer Bilag 3: Medlemsoversigt over aftagerpanelerne Bilag 4: Beslægtede uddannelser Bilag 9: Den fagspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i naturvidenskab og it Høringssvar af 9. oktober

19 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Beskæftigelsen for nært beslægtede uddannelser Universitetet har med tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen dokumenteret beskæftigelsen for naturvidenskabelige kandidater overordnet set. Det noteres at beskæftigelsesprocenten for disse kandidater jf. universitetets dokumentation for perioden 2003 til 2006 var på gennemsnitlig 87 procent. (Ansøgning, s. 7) Til sammenligning var den generelle beskæftigelsesprocent for dimittender med samme uddannelsesniveau knap 75 procent i perioden 2004 til (Universitets- og Bygningsstyrelsen 2009) Beskæftigelsen for dimittenderne fra beslægtede uddannelser noteres således at være væsentligt højere end den generelle beskæftigelse for dimittender med samme uddannelsesniveau. Arbejdsmarkedssituationen for nært beslægtede uddannelser Ifølge universitetet har beskæftigelsestallet for såvel naturvidenskabelige bachelorer som kandidater ligget konstant høj i perioden 2003 til 2006 med en svag stigende tendens. Endvidere anfører universitetet, at Der er intet der tyder på, at beskæftigelsen inden for det naturvidenskabelige hovedområde efterfølgende [= efter 2006] skulle være mindsket. Der er ikke tilgængelige tal for, hvad den seneste økonomiske krise betyder beskæftigelsesmæssigt inden for det relevante område. Dog må det forventes, at den økonomiske krise vil slå mindre hårdt igennem for højteknologiske områder end for lavteknologiske områder. (Ansøgning, s. 7) Det bemærkes dog, at universitetet i sin redegørelse for arbejdsmarkedssituationen for uddannelsens kompetenceprofil ikke forholder sig til det markante konjunkturmæssige udsving i ledigheden blandt beslægtede naturvidenskabelige kandidater i perioden. Således faldt ledighed blandt de naturvidenskabelige kandidater ifølge tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen fra 12 procent i 2004 til 4 procent i (Universitets- og Bygningsstyrelsen 2009) Samlet vurdering af kriteriet Kriteriet vurderes tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapporten, s. 7 Høringssvar af 9. oktober

20 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsen Det vurderes, at de væsentlige dele af de fagområder, der undervises i, dækkes af forskningsområder på henholdsvis datalogisk institut, matematisk institut, biologisk institut, Niels Bohr instituttet samt institut for grundvidenskab og miljø, uddannelsen er tilknyttet. Således fremgår det af universitetets illustration s. 8, at alle uddannelsens fagelementer som indgår i uddannelsens fælles del dækkes konkret af et forsknings- og emnemæssige grundlag som forankres i mindst et af de angivne institutter. Ansøgningens bilag 7, kobler endvidere den enkelte underviser til det enkelte fagelement på uddannelsens fælles del. Ifølge universitetet beskriver ansøgningens bilag 5, det forskningsmæssige grundlag for hver af de 7 specialiseringer. Heraf fremgår det, hvilke institutter som skal levere den konkret undervisning i forhold til de enkelte specialiseringer. Ydermere har de pågældende institutter, der er involveret i specialiseringerne, ved en intern høring tilkendegivet at de agter at udbyde de listede specialiseringsfag, at de agter at forestå co-vejledning af projekter på uddannelsen samt at de agter at bidrage til forelæsninger på fællesforløbet, som tydeliggør, hvordan der arbejdes med dataanalyse, modellering, simulering og visualisering i de enkelte specialiseringsfag. (Ansøgning, s. 9) Det vurderes på den baggrund, at universitetet også i forhold til de enkelte specialiseringer har sandsynliggjort, at de fagområder, der undervises i vil dækkes af forskningsmiljøets forskningsfelt. Det bemærkes dog, at den grad hvormed de enkelte forskningsmiljøer er forpligtet i forhold til den samlede uddannelse er uklar. Forskningsområdets samvirke med praksis Det vurderes, at forskningsområdet samvirker med praksis. Således har universitetet ved konkrete eksempler illustreret hvorledes de enkelte for uddannelsen centrale forskningsmiljøer samarbejder med praksis. Blandt andet anføres det, at IMAGE-forskningsgruppen ved institut for datalogi (Image-gruppen og algoritme og programmeringsgruppen er hovedansvalige for it-indholdet i uddannelsen) interagerer med virksomheder inden for det medicinske område Novartis, Astra Zeneca og inden det bioteknologiske område Nordic Bioscience, CCBR Clinical Research Center og i særlig grad datterselskabet Nordic Bioscience Imaging. Ligeledes har Algoritme og programmeringssprogsgruppen ved Datalogisk Institut blandt andet følgende formaliserede samarbejder: 3. generation ERP-systemer med Microsoft finansieret af 11,6 mio fra Højteknologifonden. Gruppen bidrager med innovative måder at specialisere software på vha. programmeringssprogsteknologier til reduktion af total cost for ownership. Trust Care i samarbejde med ITU og Resultmaker A/S (8 mio. ekstern), som handler om at formulere pålidelige it-systemer til verificering af arbejdsprocesser i sundhedssektoren. Micropower i samarbejde med universitetet i Löwen (Belgien) og Oticon (8 mio. ekstern). Forskningsgruppen udvikler metoder til at programmere omvendte kredsløb, så disse koster mindre energi, hvilket medfører mindre varmeudvikling. Open source community-projekt i samarbejde med universitet i Paris, som handler om at opdatere open source software i Linux-kerne til gavn for industri, forskere og privatpersoner, dvs. alle brugere af Linux-kode (3 mio. ekstern) (Supplerende oplysninger, s. 1) Herudover nævner universitetet samarbejdet med praksis for så vidt angår forskningsgrupperne fra Institut for matematiske fag, statistikgruppen samt forskningsgruppen for bioinformatik. I den forbindelse nævner universitetet samarbejder i form af konsulentopgaver og forskningsprojekter som involverer virksomheder som blandt andet Vibergen, Novo Nordisk, Sejet Planteavl, Miljøstyrelsen og Rigshospitalet. (Supplerende oplysninger, s. 2) 16

21 Universitetet giver endvidere følgende eksempel på, hvorledes samvirket mellem forskning og praksis konkret finder sted. IMAGE benytter virksomhedernes og klinikkernes store datasamlinger af klinisk materiale til at udføre computeranalyser og datamining, hvorigennem der findes nye relationer mellem data (billeder) og aspekter af sundhedstilstand. Forskningsgruppen leverer analyser tilbage, som giver forslag til nye markører for diagnostik og prognostik inden for f.eks. brystkræft, slidgigt, knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme og rygerlunger. (Supplerede oplysninger, s. 1) Kompetenceprofilen understøttes af fagelementernes læringsmål Universitetet har ved konkrete eksempler redegjort for hvorledes uddannelsens kompetenceprofil understøttes af fagelementernes læringsmål. Således har eksempelvis fagelementet modellering i naturvidenskab (1. år, blok 1) til formål, at motivere det efterfølgende forløb, og læringsmålet for dette kursus er derfor grundlæggende kompetencer indenfor den tredeling, der er uddannelsens særkende: 1) den faglige kontekst (fx biologisk kontrol med overfiskning i Nordsøen), 2) den matematiske model (koblede differentalligninger til vækstmodellering), og 3) den datalogiske implementation (diskretisering og simulation af ligningerne). De studerende får således forståelse for hvad modellering er og omfatter, hvilke faglige forkundskaber det kræver, samt gennem casearbejde en bred forståelse for anvendelserne inden for de syv specialiseringer. Parallelt med de faglige eksempler studeres hvordan modeller og data kan repræsenteres i en computer, samt hvordan beregninger foregår på moderne computere Kurset lægger således de første trædesten for opfyldelsen af de overordnede mål for uddannelsen om at analysere data, udarbejde modeller, til at gennemføre simulationer af naturvidenskabelige fænomener og til at visualisere resultaterne. (Supplerende oplysninger, s. 3) Sammenhængen mellem modellering i naturvidenskab og uddannelsens it-fag er fagelementet dataorganisering og datamining. Dette fagelement bidrager ifølge universitetet til læringsmålene om kendskab til og anvendelse af metoder til grundlæggende datalogiske discipliner, værktøj og datarepræsentationer og skal desuden introducere til statistisk funderet dataanalyse. Kurset skal ses i sammenhæng med de øvrige it-kurser, herunder Programmering og problemløsning, som tilsvarende lærer de studerende at anvende grundlæggende datalogiske discipliner og værktøjer (programmering), hvilket der bygges videre på i kurset om Algoritmer og datastrukturer. (Supplerende oplysninger, s. 3) Koblingen fra modellering i naturvidenskab til de matematiske fag går gennem fagelementerne matematik for fysikere, som bidrager til læringsmålet - viden om grundlæggende matematiske metoder til modellering. Derudover er fagelementets fokus på de bagvedliggende fysiske forhold for modelleringen er kurset med til at betone anvendelsen bredt i naturvidenskab. Fagelementet introduktion til numerisk analyse og modellering og simulering bidrager særligt til de studerendes anvendelse af modelleringsværktøjer, konstruktion af modeller, formulering af analyse), opnåelse af viden om de matematiske metoder til analyse og modellering. Samt til at opfylde samtlige færdighedsmæssige mål med uddannelsen, med viden om metoder til matematisk modellering, samt med kompetencer til at håndtere ikke-trivielle faglige problemstillinger, hvis løsning kræver viden fra flere områder, og til at vurdere problemstillinger, der involverer modellering og simulation af naturvidenskabelige forhold. (Supplerende oplysninger, s. 3) Dertil kommer koblingen til specialiseringfaget gennem fagelementerne Molekylærbiologiske metoder og Analytisk kemi. Begge fagelementer bidrager til at øve beskrivelse, formulering og formidling og molekylærbiologiske problemstillinger og resultater, primært via fremlæggelse af artikler til støtte for rapportskrivning. De studerende lærer desuden at beskrive principper og analysemetoder inden for molekylær bioteknologi, vurdere deres anvendelse i laboratoriet, analysere, vurdere og konkludere metoderne ud fra egne data opnået ved laboratoriearbejde. Samt lære de studerende at udføre laboratoriearbejde ved at anvende måleprincipper og instrumentteknikker inden for analytisk kemi, benytte og udvikle kemiske metoder, gengive den kemiske teori bag brugen af moderne instrumentelle teknikker til kvantitativ kemisk analyse, vurdere og diskutere data om analytisk kemi fra litteraturen, udføre dataanalyse og evaluering af kemiske data og udføre problemløsning i analytisk kemi. (Supplerende oplysninger, s. 4) Endvidere bidrager Andetårsprojekt og Bachelorprojektet til at sætte de studerende i stand til håndtere ikke-trivielle faglige problemstillinger, der kræver viden fra flere fagområder, samt til at vurdere problemstillinger, der involverer dataanalyse, modellering og simulation. Et hovedformål med projektet er at træne de studerende i samtlige af uddannelsens færdighedsmål, herunder de, der vedrører formidling og vurdering. Samt lære de studerende at analysere data, udarbejde modeller, til at gennemføre simulationer af naturvidenskabelige fænomener og til at visualisere resultaterne. (Supplerende oplysninger, s. 5) På den baggrund vurderes uddannelsens enkelte fagelementer at understøtte uddannelsens kompetenceprofil. 17

22 Forskningsbaseret viden og færdigheder Det vurderes, at uddannelsen dels giver de studerende viden om videnskabelige teorier og metoder indenfor it, datalogi og matematik og færdigheder i at vurdere og anvende disse fagdiscipliners metoder og dels giver de studerende afhængig af specialisering viden og færdigheder indenfor den enkelte specialisering. Vurderingen bygger på, at uddannelsen ifølge universitetet særligt giver de studerende viden om videnskabelige teorier inden for modellering, simulering og visualisering samt de i den fagspecifikke del af studieordningen bilag 9 opstillede mål for læringsudbytte, som er angivet for de enkelte specialiseringer. Ifølge universitetet vil særligt fagelementet modellering og simulering lære de studerende at vurdere anvendeligheden af en række metoder til modellering og simulering. Derudover skal andetårsprojektet og bachelorprojektet ifølge universitetet skabe sammenhængen mellem teoretiske metoder og deres anvendelse i de enkelte fag. Særligt bachelorprojektet fremhæves som et projekt der har til formål at opnå erfaring med kritisk at vurdere og vælge videnskabeligt udviklede metoder og teorier samt at træne anvendelse af disse på naturfaglige problemstillinger inden for specialiseringsfaget. (Ansøgning, s. 10) Ifølge universitetet vil dette ske gennem litteratursøgning, faglige analyser og eksperimenter, modellering og simulering, dataopsamling og dataanalyse samt vurdering og redegørelse for resultaterne. (Ansøgning, s. 10) Samlet vurdering af kriteriet Kriteriet vurderes tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapporten, s Bilag 5: Det forskningsmæssige grundlag for hver af de 7 specialiseringer Bilag 6: Forskningsgrupper og institutter Bilag 7: Tilknyttede videnskabeligt ansatte (de enkelte kurser på det fælles grundforløb) Bilag 9: Den fagspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i naturvidenskab og it Supplerende dokumentation, ang. forskningsmiljøets samarbejde med praksis, samt for hvordan læringsmålene for de enkelte fagelementer i uddannelsen understøtter den samlede kompetenceprofil 18

23 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Det vurderes, at uddannelsens tilrettelæggere er aktive forskere og forsker inden for uddannelsens fagområde. Vurderingen bygger på den liste af tilrettelæggere for uddannelsen, som universitetet har angivet på ansøgningens s. 11 og disses CV er vedlagt som bilag 11. Således er de 6 ud af de i alt 7 medlemmer (inkl. en studenterrepræsentant) af tilrettelæggergruppen lektorer eller professorer ved henholdsvis Datalogisk Institut, Biologisk Institut, Institut for Medicinalkemi, Center for IT innovation samt Institut for Grundvidenskab og Miljø. (Ansøgning, s. 11) Ifølge de vedlagte CV er i bilag 11 forsker alle 6 forskere i tilrettelæggergruppen aktivt indenfor uddannelsens fagområder. Således har en væsentlig andel af tilrettelæggerne publiceret videnskabelige publikationer inden for det sidste år med fokus på blandt andet it, bioinformatik, medicinal kemi, genetik samt matematik. (Bilag 11) Derudover har 16 studieledere ifølge universitetet været involveret i designet af uddannelsen de enkelte specialiseringer og i de enkelte kurser på specialiseringerne. (Ansøgning, s. 11) både i definitionen af Uddannelsens VIP er Ifølge universitetet er alle kursuselementer tilrettelagt af kursusansvarlige, som er aktive forskere ved Københavns Universitet. Derudover vil undervisningen ifølge universitetet som udgangspunkt blive foretaget af aktive forskere. Der vil dog i et vist omfang blive benyttet andre undervisere på visse øvelseshold mv. (Ansøgning, s. 12) Af bilag 5 fremgår det, hvilke forskere der skal undervise på de enkelte fagelementer, der indgår i uddannelsens fælles del. (Bilag 5) Ifølge universitetet vil den studerende i løbet af uddannelsens endvidere skulle bestå 23 forskellige fagelementer og vil derfor blive eksponeret for mindst 23 forskellige videnskabeligt ansatte i løbet af studiet. (Ansøgning, s. 12) På baggrund af bilag 5, universitetets redegørelse herunder redegørelsen for sammenhængen mellem forskningmiljø, personale samt undervisningsområder, vurderes universitetet at have sandsynliggjort, at de studerende i udstrakt grad forventes at blive undervist af forskere, der forsker indenfor uddannelsens fagområder, samt at de studerende vil have en tæt kontakt til disse. Særligt i relation til sidstnævnte anfører universitetet andetårsprojektet og bachelorprojektet som perioder, der vil omfatte personlig vejledning. (Ansøgning, s. 12) Forskningsbasering af DVIP ernes undervisning Ifølge universitetet vil Undervisningen i alle kursuselementer på uddannelsen foretages af aktive forskere på KU. Der er pt. ikke planer om DVIP, hverken som kursusansvarlige eller øvrige undervisere, men omvendt skal det ikke udelukkes, at det kunne blive relevant at engagere DVIP. I så fald vil det være forskere fra den højteknologiske industri, vi vil benytte. Der vil dog blive benyttet andre undervisere/instruktorer end VIP på øvelseshold ved regneøvelser, modelleringsøvelser, programmeringsøvelser etc. (Supplerende oplysninger af 28. september 2009) Universitetet har ydermere redegjort for involveringen af ældre studerende som øvelsesundervisere. Ifølge universitetet vil det primært være ph.d.studerende som forsker inden for undervisningstemaet, der vil undervise på øvelsesholdene. Alle ph.d.studerendes underviserkompetencer sikres gennem et obligatorisk 2,5 ects pædagogikforløb, og deres forskningsforankring sikres dels af deres individuelle ph.d.-projekter og dels af deres tilknytning til en gruppe af seniorforskere Øvelsesundervisningen ledes og overvåges på denne måde af seniorforskere som tillige er erfarne undervisere. (Supplerende oplysninger af 28. september 2009) 19