Teoretisk Rapport. Udarbejdet af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teoretisk Rapport. Udarbejdet af"

Transkript

1 Teoretisk Rapport Udarbejdet af European Commission. This publication reflects the views only of the author, and the Commission cannot be held responsible for any use which may be made of the information contained therein. LEONARDO DA VINCI Multilateral Projects for Development of innovation LLP UK- - - LEONARDO- - - LMP

2 UDSEENDET TÆLLER: Optimering af resultaterne for erhvervsvejledning og erhvervsuddannelse FOREKOMSTEN OG KONSEKVENSERNE AF UTILFREDSHED MED UDSEENDET: HVAD VED VI? RAPPORT UDFÆRDIGET AF Nichola Rumsey, Martin Persson, Zali Yager*, Phillippa Diedrichs, Diana Harcourt, Tim Moss Centre for Appearance Research, UWE Bristol *La Trobe University, Melbourne Place Published: Stavanger Publisher: Thomas Nilsen Budo Forlag ISBN: BAGGRUND: Samfundsmæssig interesse i "udseende" har en lang historie. Praksis med at dekorere vores kroppe og fremvise os for andre har været en del af civilisationen siden de første optegnelser. Interessen i udseende har, indtil for nylig, været betragtet som stort set uskadelig. Men på trods af sin ærværdige historie, har vægten på ydre fremtoning i samfundet aldrig været stærkere end nu. Som vi bevæger os rundt i vores daglige liv, bliver vi bombarderet med billeder af ansigter og kroppe, som er uopnåelige for langt de fleste af os, og som er blevet yderligere idealiseret ved brug af airbrushing og Photoshop. Beskeder som knytter fysisk tiltrækning til succes og lykke, og det ønskelige i et sundt og ungdommeligt udseende, er utrættelige. Vi bliver ubønhørligt ældre, men de synlige tegn på ældning nedgøres. E- mail indbakker er fulde af opfordringer til at prøve de nyeste naturlægemidler, farmakologiske vægttabs piller, rynke cremer og kosmetiske kirurgiske teknikker. Pressionen for at forme og ændre vores kroppe er aktiveret, og et stigende antal mennesker underlægger sig risici og omkostninger ved at indsprøjte giftstoffer og ved kosmetisk kirurgi. I hvilket omfang folk bukker under for disse allestedsnærværende budskaber varierer, men mange forskere og sociale kommentatorer tror, at vi er grebet af en epidemi af utilfredshed og lidelse vedrørende udseende. Folks afspilningslister af bekymringer og grublerier er i stigende grad befolket af den næste kropsforbedring de måtte påtage sig. Færre og færre mennesker er trygge ved deres kroppe, og selv dem der er modstandsdygtige over for mediebudskaber har en knurrende følelse af utilfredshed med aspekter af deres udseende. Virkningerne på psykisk velvære og på en række sundhedsmæssig adfærd, herunder uorganiseret spisning, rygning, niveauer af dyrkelse af motion og soleksponering, diskuteres nedenstående. Mange aspekter af sundhedspleje påvirkes også af bekymringer om udseendet, herunder beslutningstagning om behandling og overholdelse af behandlingen. TEORETISKE RAMMEVÆRK KNYTTET TIL UTILFREDSHED MED UDSEENDET Forskning på dette område er hidtil blevet frembragt af to forskellige forskningsområder. Det første har fokuseret på de kontekstuelle og individuelle faktorer, der bidrager til variationer i kropsbillede og på risikofaktorer for spiseforstyrrelser i den almindelige befolkning. For en mere detaljeret historie og aktuel oversigt over denne forskning, henvises læserne til Cash's Encyclopedia of Body Image and Human 2

3 Appearance (2012) and Rumsey & Harcourt s Oxford Handbook of The Psychology of Appearance (2012). Den anden forsknings- gruppe har udviklet forståelse og beviser vedrørende virkningerne på det psykiske velbefindende af at have en vansiring. Læsere henvises til Rumsey og Harcourt's Oxford Handbook for flere detaljer om disse forskningsresultater. Begge forskningsområder har genereret deres egne konstruktioner for at forklare individuelle forskelle i udseende- relaterede lidelser og begge har udviklet deres egne teoretiske rammeværk for at forklare forholdet mellem disse konstruktioner og deres interaktion med den samfundsmæssige kontekst. Nedenfor præsenteres et kort resumé sammen med diagrammer over de seneste teoretiske rammeværk, som er genereret af førende forskere på begge forskningsområder. Indenfor begge områder, kan negative opfattelser af udseende variere fra mild utilfredshed til følelser af afsky, væmmelse og had. Faktorer og processer der påvirker Kropsbilledet Udtrykket»kropsbillede 'refererer til, hvordan en person tænker, føler og opfører sig i forhold til deres krop og udseende. Det er en flerdimensional konstruktion bestående af perceptuelle, kognitive (tankeprocesser), affektive (følelser) og adfærdsmæssige komponenter (Wertheim & Paxton 2011). På dette forskningsområde har vægt og form været de mest almindeligt undersøgte aspekter af kropsbillede, selvom interessen i øjeblikket udvides til andre aspekter af udseende. Hvordan vi opfatter vores krop Hvad vi tænker om vores kroppe Perceptuelt Kognitivt Affektivt Adfærdsmæs- sigt Hvordan vi føler om vores kroppe Hvordan vi opfører os I forhold til vores kroppe Komponeneter af kropsbillede 3

4 Kropsbillede er en del af en persons selvopfattelse (personens opfattelse eller forståelse af sig selv), og bidrager også til personens selvværd (personens samlede vurdering af sit eget selvværd). Bidrag til en velafbalanceret og varieret selvopfattelse kan komme fra mange forskellige områder, herunder udseende, præstationer i skolen eller på arbejdet, venskaber, sportslige evner og fritidsaktiviteter. I disse tilfælde vil personen selvværd afledes af en evaluering af deres resultater og bidrage på en række forskellige områder. Hvis denne person bliver hårdt ramt" eller oplever en udfordring på et område (for eksempel, hvis en anden laver en nedsættende kommentar om personens udseende), så vil andre områder fungere som noget "at falde tilbage på", så personen kan opretholde sit selvværd. Velafbalanceret selvopfattelse Men på grund af presset, bl.a. fra medierne og mode- og skønhedsindustrier, definerer et stigende antal mennesker sig selv (selvopfattelse) og evaluerer sig selv i en stadigt stigende grad i forhold til deres udseende (selvværd). Begrænset selvopfattelse 4

5 Et mere begrænset antal områder i en persons selvopfattelse øger sårbarheden over for lavt selvværd, så hvis personen oplever en udfordring i forhold til deres selvværd på området udseende, vil han / hun have meget lidt at falde tilbage på. Et uforholdsmæssigt fokus på udseende kan også føre til en devaluering af andre egenskaber, herunder intelligens og selvbestemmelse. En canadisk undersøgelse (Geller et al, 2000) fandt, at 20% af en stikprøve på 197 unge piger mente, at deres kropsform og vægt havde den vigtigste indflydelse på deres følelse af selvværd; vigtigere end venskaber, romantiske relationer, kompetencer i skolen, personlig udvikling og kompetencer indenfor andre aktiviteter (udenfor skolen). Adskillige teorier er blevet udviklet til at forklare, hvordan sociale og kulturelle faktorer fører til udvikling og vedligeholdelse af problematikker omkring kropsbilledet. Mange forskere kan bedst lide "the Tripartite Influence Model" (Keery et al, 2004). Denne model foreslår, at der er tre ting der påvirker kropsbillede i væsentlig grad: forældre (ved at være rollemodeller for holdninger og adfærd, komme med kommentarer om deres barns udseende, påvirke spise- og motionsmønstre), jævnaldrende (gruppepres til at overholde gruppens normer; drilleri; engagere sig i snak om udseende) og medier (ved overførsel af idealer for udseende i TV, blade, film, reklamer og internettet; artikler der identificerer 'fejl' i udseende, reklamer for produkter til at rette disse" fejl "; annoncer og artikler som lovpriser fordele ved kosmetisk kirurgi). Det foreslås, at forholdet mellem disse påvirkninger og kropsbillede er medieret af i hvilken grad folk internaliserer de fremherskende idealer for udseende der er i samfundet (dvs. i hvilket omfang de accepterer disse idealer som standarder, som de personligt skal stræbe efter), og personens tendens til at sammenligne sit udseende med andres. Denne model har fået empirisk støtte i en række undersøgelser, og danner ofte grundlag for udformningen af interventioner. Forældre Jævnaldrende Medier Tripartite Influence Model Faktorer og processer i forbindelse med Tilvænning til vansiring: Udfordringen i at udvikle omfattende modeller og teorier til at styre og understøtte forskning vedrørende at vænne sig til at være vansiret er blevet diskuteret af Thompson og Kent (2001) og Rumsey og Harcourt (2005). Perspektiver på stigmatisering (Goffman, 1963), skam (Kent & Thompson, 2002) og social udstødelse (Leary, 1990) har dannet baggrund for udviklingen af en række modeller i fortiden. Andre modeller har forsøgt at forklare udseende- relaterede lidelser indenfor specifikke tilstande eller behandlingsgrupper (se for eksempel Sarwer & Crerand (2004) i forhold til motivationen til at søge kosmetisk kirurgi, Hvid (2002) i forhold til kræft, Thompson (2012) i forhold til hudsygdomme). 5

6 Mens tidligere modeller har været med til at guide forskning og organisere kollektiv tænkning, har de ikke været i stand til at skabe en samlet repræsentation af faktorernes kompleksitet, af forholdet mellem disse faktorer og tilpasningens dynamiske karakter. Da tidligere forskning havde givet sådan en overflod af variabler potentielt impliceret i tilpasning syntes det Britiske ARC samarbejde (Rumsey, Clarke A, Clarke S- A, Harcourt, James, Jenkinson, Lindenmeyer, Moss, Newall, Newman, Rodgers, Saul, Thompson, hvid), at tiden var inde til at forene dem i et overskueligt format for at guide den fremtidige forskning og interventioner. Disponerende faktorer Intervenerende kognitiv behandling Resultater Alder Køn Civilstand Forældreindflydelse Kammeraters indflydelse Behandlings historie Etnicitet Synlighed for andre Samfunds- og medie- indflydelse Disponeringsstil Optimisme / Pessimisme Socialkognitiv processering Tilfredshed med social støtte Frygt for negativ evaluering Udseende specifikke betingelser Social sammenligning Fremtræden og opførsel Udseendets uoverensstemmelse Subjektiv synlighed, kamufleringsmulighed, synlig- hed Social Angst Social undgåelse Angst Depression Humør Aggression Skam/utilstrækkelighed Intimitet ARC model Inden for dette rammeværk er processen med at tilvænne sig at være vansiret konceptualiseret som havende tre facetter. Den første er den sociale og psykologiske kontekst, der omfatter disponerende faktorer såsom demografiske karakteristika, sociokulturelle omgivelser og nærmeste omgivelser. Mens alle disse faktorer spiller en rolle i tilpasning, og en forståelse af deres indflydelse er vigtig, kan deres relative uigennemtrængelighed gøre dem mindre modtagelige for intervention. Den anden facet af rammeværket omfatter intervenerende kognitive processer, som menes at bidrage til differentieringen mellem gode og dårlige justeringsanordninger. 6

7 Den tredje facet af rammeværket er de observerbare og erfarne virkninger af bekymring over udseende. Der er en løbende debat om proces- og resultatvariabler blandt forskere på området (herunder i samarbejdsgruppen ARC), og de fleste er af den opfattelse, at disse ikke blot er de sidste led i en kæde, men er en del af en dynamisk proces, hvor erfaring informerer erkendelser og vice versa. Selvom ARC rammeværket (i relation til vansiring) og The Tripartite Influence Model (se ovenfor) er opstået fra forskellige forskningstraditioner og grupperinger, vil læserne kunne se en betydelig grad af overlap. Der arbejdes i øjeblikket på The Centre for Appearance Research (CAR) at udvikle fælles tilgange til rammeværk og tiltag for at lette fælles forskning i fremtiden. FOREKOMSTEN AF UTILFREDSHED MED UDSEENDE I UNGDOMSÅRENE OG VOKSENLIVET Flere studier i England, USA og Australien viser, at utilfredshed med udseende er en betydelig og udbredt bekymring hos et stigende antal unge og voksne. Det er blevet anslået, at mellem 50-70% af unge drenge og piger i vestlige samfund er utilfredse med nogle aspekter af deres udseende (McCabe & Ricciardelli, 2004). I en undersøgelse med over unge australiere i alderen blev kropsbillede rapporteret som det problem der gav største bekymring for kvinder. Mere problematisk end familiekonflikt, mobning og narkotika. Tilsvarende, i en undersøgelse af mere end 1200 britiske kvinder i alderen 11-21, ønskede mere end 60% af stikprøven at ændre et aspekt af deres udseende (UK Girlguiding Association, 2009). Tal vedrørende niveauer af utilfredshed med udseende hos voksne spænder fra 61 til 82%, afhængigt af, hvordan man måler det (Rumsey & Harcourt, 2012). I en nylig undersøgelse af over voksne, blev det påvist, at den typiske kvinde i Storbritannien bekymrer sig om sin kropstørrelse- og form hvert 15. minut. 29% rapporterede, at de "konstant bekymrer sig - hvert vågent øjeblik." (Diedrichs et al, 2011). Over 50% af mere end respondenter rapporterede mishag ved deres refleksion i spejlet. 60% føler skam over, hvordan de ser ud og 73% oplever pres fra medierne til at have en perfekt krop (Diedrichs et al, 2012). Det anslås, at 1: 5 personer har en form for vansiring - en forskel i udseende, som adskiller dem fra den bredere befolkning. Det være sig som følge af medfødte defekter (såsom en læbespalte), sygdom (f. eks. akne), trauma (f.eks. forbrændinger), eller som følge af behandling (for eksempel efter fjernelse af en svulst eller kemoterapi). Mange former for fysisk handicap resulterer også i et udseende, som er "anderledes" end normen. En vansiring har vist sig at give den berørte person (og ofte deres familier) en lang række udfordringer i mange livsdomæner, herunder deres selvopfattelser, sociale relationer og erhvervsmæssige funktion. Forskning har vist, at mellem 33-50% af mennesker med vansiring oplever signifikante niveauer af bekymringer, og mange flere oplever mere forbigående episoder af angst, depression, reduceret selvtillid og social tillid og social angst. De demografiske karakteristika for dem, der berøres af utilfredshed med udseende: Tidlig forskning på dette område fokuserede i hovedsagen på utilfredshed med udseende hos kvinder. Men i de sidste 20 år er den mandlige krop blevet mere synlig i medierne i vestligt orienterede samfund, og mænd oplever også større pres for at opnå idealudseendet (Grogan 2010). Resultater fra den seneste forskning viser, at mænd også oplever utilfredshed med kroppen og engagerer sig i usund adfærd, for at opnå disse kropsidealer (McCabe et al, 2010). 7

8 Der er enighed i litteraturen til dato, at utilfredshed med udseende kan fremkomme hos kvinder fra en alder af 5 år (Dohnt & Tiggemann, 2008), og at niveauerne stiger progressivt i ungdomsårene og den tidlige voksenalder (Buccianeri et al., 2012). Blandt mænd, varierer resultaterne mere, men de fleste undersøgelser er enige om, at utilfredshed med udseendet er et træk for mange i ungdomsårene og den tidlige voksenalder (Calzo et al., 2012). Meget lidt forskning er blevet udført med midaldrende voksne og ældre aldersgrupper. Der er dog tegn på, at et betydeligt antal midaldrende og ældre oplever signifikante niveauer af utilfredshed med udseendet (Tiggemann, 2004). Aktuelle samfundsmæssige idealer for udseende er til skade for det stigende antal mennesker, der er overvægtige eller fede. Vægt stigmatisering er udbredt blandt børn, unge, sundhedspersonale og i massemedierne (Puhl & Heuer, 2009). Folk, der føler sig stigmatiseret af vægt er mere tilbøjelige til at rapportere negativt kropsbillede, uordentlig spiseadfærd, modstand over for fysisk aktivitet og undgåelse af at søge sundhedspleje i sammenligning med dem, der ikke oplever en sådan stigmatisering (Haines et al, 2006). Kvinder med en højere BMI har en større sandsynlighed for at opleve negative psykologiske resultater, herunder større krops utilfredshed, lavt selvværd og depressive symptomer (Vincent & McCabe, 2000; Goldfield et al, 2010). Anti- fedme kampagner kan forværre problemer såsom depressive symptomer, utilfredshed med udseendet og lavt selvværd (Latner, 2012). Uanset race, har kvinder, der er utilfredse med deres hudfarve også lavere selvværd og højere niveauer af depression end dem, der er mere tilfredse (Lopez et al, 2012). Harris og Carr (2001) fandt iblandt 2108 voksne i Storbritannien ingen sammenhæng mellem socioøkonomisk status, ægteskabelig eller bosituation (lever med andre eller bor alene) og niveauer af bekymring for sit fysiske udseende. Den eksisterende dokumentation afslører heller ikke nogen væsentlige relationer mellem utilfredshed med udseendet og socioøkonomisk status, regional placering eller etnicitet i Australien (Yager & O'Dea, 2010) Men trods manglen på påviste sammenhænge mellem socioøkonomisk status og utilfredshed med udseendet i litteraturen, bliver der optaget et hidtil uset niveau af gæld blandt lavere socioøkonomiske grupper i USA for at kunne gennemgå kosmetisk kirurgi. Der er tegn på, at forbrugsmønstre i Europa er på vej i samme retning. Problemer med udseende kan være særligt udfordrende for nye migranter og dem som skifter kulturel kontekst, da et udseende, som opfattes som 'anderledes' (af personen selv eller af andre) på en måde, kan bidrage til social udstødelse. KONSEKVENSERNE AF UTILFREDSHED MED UDSEENDET Udseende, velvære og mental sundhed Selvom psykisk velbefindende klart er påvirket af flere faktorer, er der bevis for, at bekymringer om udseendet har en direkte indflydelse på den psykosociale trivsel hos børn, teenagere og voksne. Unge er særligt tilbøjelige til at have bekymringer i forhold til deres kropsbillede. De biologisk uopnåelige og uhensigtsmæssige idealer i medierne, og åbenlyse og skjulte budskaber fra forældre, lærere, sociale netværkssider og jævnaldrende der er tættere på, tager hårdt på mange. For teenageres vedkommende, er negativt kropsbillede blevet nævnt som en hovedkomponent og indikator for nedsat selvværd (Rumsey og Harcourt, 2005), følelsesmæssige problemer (Johnson og Wardle, 2005), depression (Stice, 2002), vanemæssig negativ tænkning (Verplanken & Velsvik, 2008) og social angst (Cash og Fleming, 2002). En undersøgelse af årige rapporterede, at et foruroligende antal drenge og piger oplever høje niveauer af kropsselvbevidsthed, kropsskam og praktiserer kropsovervågning (Knauss et al, 2008). Utilfredshed med udseendet har også vidtrækkende konsekvenser for mere omfattende psykiske lidelser herunder angst og depression. Kropsutilfredshed forudsagde entydigt depressivt humør og lavt selvværd hos kvinder i alderen og hos mænd i alderen (Paxton et al, 2006), og er blevet forbundet med 8

9 selvskadende adfærd (Muehlenkamp et al 2012). Sociale relationer: Udseenderelateret drilleri og mobning er udbredt. Drilleri om kropsvægten er konsekvent forbundet med kropsutilfredshed, lavt selvværd, depression og tanker om og forsøg på selvmord, uanset den unges faktiske kropsvægt (Eisenberg et al, 2003). Prospektive undersøgelser viser, at et negativt kropsbillede kan forudsige starten på social angst blandt unge piger (Stice, 2002; Verplanken & Velsvik, 2008). Selvom hovedparten af forskningen indenfor kropsbillede har fokuseret på de negative virkninger på psykisk velvære, har nogle forskere i de senere år udforsket korrelater til positivt kropsbillede. Højt selvværd er ofte forbundet med positivt kropsbillede (Grogan, 2010; Paxton et al, 2006), ligesom følelsesmæssig intelligens er (evnen til at opfatte, styre og evaluere følelser) (Cherry 2012). Bekymringer om udseende, Uddannelse og jobpræstationer Negativt kropsbillede er forbundet med nedsat præstation i klasseværelset og med dårlig skolegang. Lovegrove & Rumsey (2005) fandt, at 31% af de britiske teenagere undgår at engagere sig i debatten i klasseværelset af frygt for at gøre opmærksom på deres udseende, og 20% beretter, at de bliver væk fra skole på dage, hvor de mangler tillid til deres udseende. Ligeledes har en undersøgelse af 3500 kvinder verden over fundet, at 7% af italienske kvinder og 14% af de tyske kvinder fortalte, at de undgik at gå i skole og på universitetet, fordi de havde det dårligt med den måde de så ud på (Etcoff et al, 2004). Uorganiseret spisning kan også have en skadelig indvirkning på kognitive opgaver som ofte udføres i uddannelses- og erhvervsmæssige kontekster. Især er slankekure og restriktiv spisning forbundet med koncentrationsproblemer og hukommelsesbesvær (Green & Rogers, 1998). I en undersøgelse af universitetsstuderende i USA, var dem med lavere karakterer mere tilbøjelige til at fortælle, at bekymringer vedr. deres kropsbillede forstyrrede deres evne til at præstere fagligt (Yanover & Thompson, 2008). Bekymringer om udseende og sundhedsrelateret adfærd Der er en voksende mængde af beviser på, at utilfredshed med udseendet påvirker en række sundhedsmæssig adfærd, herunder uorganiseret spisning, rygning, motion og sol eksponering. Spisemønstre Kropsutilfredshed og negativt kropsbillede er almindeligt anerkendte risikofaktorer for udvikling af uorganiserede spisemønstre og diagnosticerbare spiseforstyrrelser (Levine & Piran, 2004), selv om relationen er kompleks. Stigningen i forekomsten af uorganiserede spisemønstre i et forsøg på at leve op til de fysiske idealer (slank for kvinder; muskuløs for mænd) er blevet påpeget af mange forskere. Piger i alderen fra 5 viser en præference for tyndere idealkrop end deres egen (Williamson og Delin, 2001), og er opmærksomme på kalorietælling som en måde at tabe sig på. Neumark - Sztainer et al (2006) har bemærket en støt stigning i andelen af teenagere, som anvender slankepiller, afføringsmidler og vanddrivende midler, og Pope et al (2002) har diskuteret den stigende forekomst af teenagedrenge og unge mænd, som tager steroider og proteinpulver i et forsøg på at få større muskler. Udseenderelateret drilleri i teenageårene er blevet forbundet med uorganiserede spisemønstre hos unge kvinder (Thompson et al, 2006). Spiseforstyrrelser er stigende (velgørenhedsorganisationen BEAT vurderer, at 1,6 millioner mennesker i Storbritannien har en spiseforstyrrelse), og har den højeste dødelighed af alle psykiske lidelser. 9

10 Kun en ud af ti kvinder hævder at være fri for bekymring over deres vægt og form (Etcoff et al, 2006) og Prynn (2004) har rapporteret, at 1: 4 mænd er på slankekur på ethvert givent tidspunkt. Der er udtrykt bekymringer om konsekvenserne for børn og unge af, at der er en voksende udbredelse af slankekure blandt voksne, der håber at opnå ændringer i vægt og form. De negative konsekvenser på akademisk og erhvervsmæssig præstation af uorganiserede spisemønstre er skitseret ovenfor. Desuden kan ineffektive slankekure og lavt selvværd resultere i vægtøgning (Neumark - Sztainer et al, 2006). En nylig undersøgelse af mere end 500 lærerstuderende i Australien viste, at de der uddanner sig til sundheds- og idræts specialister havde signifikant dårligere kropsbillede og et højere niveau af kropsutilfredshed end de der specialiserer sig på andre områder (Yager og O'Dea, 2009). Den førstnævnte gik hyppigere på slankekur og havde oftere uorganiserede spisemønstre samt selvfremkaldt opkastning, brug af afføringsmidler og slankepiller. Så ud over at forældrene er negative rollemodeller for kropsutilfredshed og usund praksis, bliver uhensigtsmæssige og i nogle tilfælde farlige holdninger videregivet til unge af "eksperter" i ernæring, diætetik og motion. Rygning Stice og Shaw (2003) rapporterede, at unge piger med forstyrrelser af deres kropsbillede var signifikant mere tilbøjelige til at starte med at ryge, og Arnos og Bostock (2007) fandt, at det er helt almindeligt, at teenagedrenge og - piger bruger rygning som en appetitnedsætter. Rygestop forsøg kan også vanskeliggøres af bekymringer om udseendet, især i forhold til vægtøgning. (King et al 2005). Grogan m.fl. (2009a) fandt, at dette havde en afskrækkende virkning på unge kvindelige rygere. Ændringer i udseendet kan imidlertid også være en hindring for at starte med at ryge. Grogan m.fl. (2009a) fandt, at ikke- rygere udtrykte bekymring over gulfarvning af hænder og rynker på huden og misfarvning af tænder, der er forbundet med rygning, og for nogle af deltagerne, blev den negative fysiske tegn på ældning anset for at være mere afskrækkende i forhold til at ryge end den øgede risiko for kræft (Grogan m.fl. 2009b). Grogan m.fl. (2009a) har bemærket det komplekse forhold mellem rygning og de fysiske tegn på aldring. Unge kvinder ryger for at se ældre, mere modne og sofistikerede ud, men rygere er bekymrede over fremskyndelse og forværring af de fysiske tegn på aldring, og fastholder, at de ville holde op, hvis de ser en synlig negativ effekt på deres udseende. Dette antyder, at udseende relaterede oplysninger i rygestop- kampagner bør være målrettet ryge status, alder og køn. Træning I en nylig metaanalyse rapporterede Cambell og Hausenblas (2009), at trænings interventioner forbedrer kropsbilledet for deltagerne sammenlignet med ikke- udøvende. Effektens størrelse afhænger af alder (større effekt med stigende alder), og typen af intervention (interventioner med større trænings 'dosis' giver større effekt). Selvom øget træning kan anskues som en fordelagtig konsekvens af bekymring over udseendet, ser vi også konsekvensen i form af stigninger i antallet af mennesker, der tvangsmæssigt overudøver og bruger steroider for at øge muskelmassen for unge mænd (Raevuouri et al, 2006). Desuden kan bekymringer om udseendet bidrage til at undgå træning på grund af frygt for eksponering i offentligheden (Vartanian og Shaprow, 2008). Solbadnings- adfærd På trods af de sundhedsskadelige virkninger forbundet med solen, er et gyldenbrunt udseende fortsat en ønskelig for mange. I en undersøgelse af Miles et al (2005), rapporterede deltagerne, at selv om de 10

11 kendte til forebyggende foranstaltninger (solcreme, beskyttelsestøj, undgå soleksponering), overholdt kun en tredjedel denne praksis. Over 50% følte, at en gyldenbrun hud får dem til at se mere attraktive og sundere ud. Jones et al (2000) rapporterede, at eleverne opfattede, at der er flere fordele end risici ved at solbade for deres udseendes og sundhed og primært skolebørn har vist sig at søge solen for at opnå en solbrun hud (Horsley et al, 2002). Den kunstige solarieindustri fortsætter med at trives på trods af de omtalte sundhedsrisici, og regeringens bestræbelser på at indføre lovgivning for at begrænse brugen af solarier. Forbruget af udseende ændrende interventioner Stigende niveauer af kropsutilfredshed har bidraget til den store stigning i antallet af piger, kvinder og mænd der søger kirurgisk indgreb. Ifølge en global undersøgelse lavet af Dove i 2005 (se Etcoff et al, 2006) overvejer en fjerdedel af kvinder i alderen år kosmetisk kirurgi. Tv- makeover programmer er vildt populære, og hovedvægten lægges i disse programmer på den psykologiske smerte, som grimhed eller "fejl" i udseendet giver. Plastikkirurgi og andre udseende forbedrende procedurer skildres som et bidrag til "healing" og til det mirakel at bringe en ende på pinen. I USA er brystforstørrelse blevet en acceptabel "sweet 16" fødselsdagsgave, og i Kina vokser antallet af kvinder, der får brækket deres ben og forlænget dem ved at indsætte 10 centimeters stænger i overlåret (Orbach, 2009). I Argentina omfatter en normal sygesikring nu en kosmetisk procedure hvert år (såsom en brystforstørrelse, fedtsugning). Det er blevet et statussymbol at blive set gå på gaden med bandager efter kosmetisk kirurgi. Over hele verden ser unge og voksne gradvist kosmetisk kirurgi som førstevalget af intervention i forhold til dårligt selvværd og ringe kropsbillede (Rumsey og Harcourt, 2005). Andre får regelmæssigt indsprøjtninger af giften botox og engagerer sig i den risikable brug af medicin (f.eks amfetamin- baserede produkter for at fremkalde vægttab og steroider for at øge muskel massen). Mange potentielle patienter har betydelige psykologiske problemer, herunder lavt selvværd og selvtillid og depression. Enhver form for psykologisk screening eller opfølgning er i høj grad undtagelsen snarere end reglen i både den private og offentlige sektor i hele Europa. Stigningen i finansielle udgifter på skønhedsprodukter, fitness medlemskaber, træningsudstyr, kosttilskud, slankeprogrammer og kosmetisk kirurgi er eksponentiel. I USA anvendes årligt milliarder af dollars på udseendeforbedrende produkter. Overholdelse af behandling Mange typer af sygdom og efterfølgende behandling involverer spørgsmål om udseende, som kan påvirke beslutningsprocessen, overholdelse af medicineringen og langsigtet tilpasning til kroniske tilstande. Eksempler omfatter valg mellem at prioritere udseende eller funktion i valget af proteser, kost restriktioner og medicin, som prædisponerer til vægtøgning hos mennesker med diabetes, ardannelse fra fjerning af svulster og hårtab på grund af kemoterapi hos mennesker med kræft. De bivirkninger som immun- undertrykkende medicin har på udseendet, bidrager til, at transplanterede patienter ikke vil tage den (Morris et al, 2007), og lignende problemer er blevet rapporteret hos patienter med HIV. Paradoksalt nok, undlader nogle at engagere sig i interventioner (psyko- pædagogiske, kognitiv adfærdsterapi eller motionsrecepter) som skal løse deres kropsbillede bekymringer på grund af den måde, som de har det med deres udseende. Årsagerne er mange, men de omfatter skam og ambivalens i forhold til ændring (Banasiak et al, 1998). 11

12 Udfordringer ved vansiring Antallet af mennesker med skæmmende lidelser er støt stigende. Delvist på grund af fremskridt inden for medicinske og kirurgiske teknikker, som betyder, at et stadig større antal mennesker overlever længere på grund af livsreddende men skæmmende behandling. Den velgørende organisation Changing Faces har anslået, at langt over 1 million mennesker i Storbritannien alene har en alvorlig misdannelse, som er synlig for andre i deres hverdag. Mange andre lever med mindre synlige forskelle som følge af en række forskellige årsager, herunder medfødte anomalier, traume, sygdom eller kirurgi. Som en indikator for forekomsten, har 1: 5 (1: 3 ældre voksne) en hudlidelse. Mellem 34-52% af mennesker med vansiring oplever betydelige psykiske problemer (tallene afhænger af, hvilket aspekt af lidelserne der måles på). Men at yde støtte og intervention for at imødekomme deres psykosociale behov er i bedste fald minimal (Rumsey og Harcourt, 2005). BEHOVET FOR INTERVENTIONER Forskningen dokumenterer nu klart effekten af utilfredshed med udseendet på psykiske trivsel, sociale relationer, uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige ydeevne og adfærd der indebærer sundheds risiko. Psykisk Sundhed Fysisk Sundhed Sociale Relationer Ydevene i uddannelses- og jobsituationer Lavt selvværd Uorganiseret spisemønster Social angst Dårligere koncentrationsevne Selvbevidsthed Rygning Ringe sociale færdigheder Bekymring og uro Alkohol forbrug Dårlig støtte fra venner Hukommelsesproble- mer Mindre deltagelse i diskussioner Depression Seksuel sundhed Social eksklusion Lavere karakterer Selvskade Ingen eller for meget træning Udsættelse for sol eller brug af solarium Manglende overholdelse af sygdoms behandlingd Kosmetiske indgreb Følgevirkninger associeret med utilfredshed med udseendet Der er et presserende behov for at tackle det nuværende niveau af utilfredshed med udseendet, da 12

13 det er invaliderende for nogle og har en væsentlig indvirkning på det daglige liv og sundhed for mange andre. Selvom det at ændre holdningen til udseende i befolkningen som helhed er en monumental opgave, i betragtning af den stigende bekymring om udseende, er potentialet for gevinst enorm. Den nuværende indsats fokuserer på udviklingen af skolebaserede interventioner, som tackler kropsutilfredshed og fremmer mangfoldighed i udseende, og en indsats for at inddrage medierne i debatten om metoder til at fremme mangfoldighed i spektret af udseender der vises på tv, i film og i blade (www.uwe.ac.uk/car). Der er behov for at udvide disse bestræbelser for at udvikle en vifte af interventioner i både sundhedspleje og lokalsamfundene. ERHVERVSUDDANNELSER Mange undervisere, herunder undervisere på erhvervsskoler og vejledere mangler enten bevidstheden om de psykologiske konsekvenser af bekymringer om udseendet, eller de føler, at de ikke har den viden og de færdigheder der skal til for at opfylde deres elevers behov. Kun få læger har mere end en overfladisk forståelse af dens indvirkning, selv om mange af de mennesker, som de arbejder med, er bekymrede over deres udseende. Praktikere og forskere kan også overføre deres egne uheldige holdninger til og praksis omkring udseende til deres kunder og deltagere. Ud over potentialet for at forbedre elevernes selvværd (og potentielt, nogle undervisere), og for at optimere deres chancer for at lykkes i erhvervsmæssige kontekster, kan en øget forståelse og ressourcer til at behandle utilfredshed med udseendet i forbindelse med erhvervsuddannelse og vejledning også reducere sandsynligheden for, at eleverne påbegynder og vedligeholder adfærd, som udgør en risiko for deres helbred. Herunder rygning, uorganiserede spisemønstre og solbadning, og samtidig fremme fordelene ved motion. Konklusioner Utilfredshed med udseendet har negative psykiske og / eller fysiske indvirkninger på op til 80% af den unge og den voksne befolkning. Men emnet, og ressourcer til at håndtere de virkninger, tages ikke op i uddannelse- eller efteruddannelse af undervisere og vejledere på erhvervsskolerne. Tiden er inde til, at disse 'gatekeepers' for mange udsatte unge, andre unge og ældre voksne, får adgang til oplysninger og materialer, som kan gøre dem i stand til mere effektivt at opfylde behovene hos dem der er berørte. 13

14 HENVISNINGER ARC (Appearance Research Collaboration) (2009) Psychological Factors Associated with Adjustment to Disfigurement. Internal Report to The Healing Foundation, accepted October Arnos, A. & Bostock, Y. (2007) Young people, smoking & gender: A qualitative exploration. Health Education Research, 22, Calzo, J., Sonneville, K., Haines, J., Blood, E. A., Field, A. E., & Austin, B. (2012). The development of associations among body mass index, body dissatisfaction, and weight and shape concern in adolescent boys and girls. Journal of Adolescent Health. doi: doi: /j.jadohealth Cambell, A., & Hausenblas, H., (2009) Effects of exercise interventions on body image: A meta- - - analysis. Journal of Health Psychology, 14, 6, Cash T., & Fleming, E., (2002) Body image and social relations. In T. Cash & T. Pruzinsky (Eds) Body Image: A Handbook of Theory, Research and Clinical Practice (pp ). New York: Guildord Press Cash, T., (2012) Encyclopedia of Body Image & Human Appearance. New York: Elsevier Cherry, M.G., Fletcher, I., O Sullivan, H & Shaw, N (2012) What impact do structured educational sessions to increase emotional intelligence have on medical students? BEME Guide No 17, Medical Teaching, 34, 1, Diedrichs, P., Parskeva, N & New, A., (internal report, 2011) Quick fixes and appearance concern among young people in Britain Diedrichs, P., Rumsey, N., Halliwell, E & Paraskeva, N (internal report, 2012) The prevalence of appearance concerns among 77,630 adults. Dohnt, H. K., & Tiggemann, M. (2008). Promoting positive body image in young girls: An evaluation of 'Shapesville'. European Eating Disorder Review, 16, Eisenberg, M.E., Neumark- - - Sztainer, D., & Story, M. (2003). Associations of weight- - - based teasing and emotional well- - - being among adolescents. Archives of Pediatric Adolescent Medicine, 157, Etcoff, N., Orbach, S., Scott, J. & D Agostino, H. (2006) Beyond Stereotypes: Rebuilding the Foundation of Beauty Beliefs: Findings of the 2005 Dove Global Study [online]. Available from: [Accessed: ]. Geller, J., Srikameswaran, S., Cockell, S.J., & Zaitsoff, S.L.,(2000) Assessment of shape and weight based self- - - esteem in adolescents: International Journal of Eating Disorders, 28, 3, Goffman, E (1963) Stigma: Notes on the Management of Spoiled Identity. Englewood Cliffs, NJ: Prentice- - - Hall Goldfield, G.S., Moore, C., Henderson, K., Buchholz,A., Obeid, N., & Flament, M (2010) Body dissatisfaction, dietary restraint, depression and weight status in adolescents Journal of School Health, 80, 4, Green, M.W.& Rogers, P.J.,(1998) Impairments in working memory associated with spontaneous dieting behavior. Psychological Medicine, 28, 5, Grogan, S. (2008) Body Image: Understanding Body Dissatisfaction in Men, Women and Children. London: Routledge. Grogan S., Fry G., Gough B., and Conner, M.,l (2009a) Smoking to stay thin or giving up to save face? Young men and women talk about appearance concerns and smoking. British Journal of Health Psychology, 14,

15 Grogan S., Hartley L., Conner M., Fry., and Gough, B., (2009b) Appearance concerns and smoking in young men and women:going beyond weight control Drugs: education, prevention and policy, Grogan, S., (2010) Promoting positive body image in males and females: Contemporary issues and future directions. Sex Roles, 63 ( ), Haines, J., Neumark- - - Sztainer, D., Perry, C., Hannan, P & Levine, M (2006) V.I.K. (Very Important Kids): A school- - - based program designed to reduce teasing and unhealthy weight- - - control behaviours. Health Education Research, 21(6), Harris, D. & Carr, T. (2001) Prevalence of concern about physical appearance in the general population. British Journal of Plastic Surgery, 54, Horsley, L., Charlton, A., & Waterman, C., (2002) Current action for skin cancer risk reduction in English schools: pupils behaviour in relation to sunburn. Health Education Research, 17, Johnson, F., and Wardle, J., (2005) Dietary restrain, body dissatisfaction and psychological distress: A prospective analysis. Journal of Abnormal Psychology, 114, Jones, F., Harris, P & Chrispin, C (2000). Catching the sun: an investigation of sun- - - exposure and skin protective behaviour. Psychology, Health & Medicine, 5, Keery, H, Van den Berg, P & Thompson, J., (2004) An evaluation of the Tripartite Influence Model of body dissatisfaction and eating disturbance with adolescent girls. Body Image, 1, 3, Kent, G & Thompson, A., (2002) The development and maintenance of shame in disfigurement: Implications for treatment. In P. Gilbert and J. Miles (eds) Body Shame. Hove: Brunner- - - Routledge. King,T.K., Matacin, M., White, K.S. & Marcus, B.H. (2005) A prospective examination of body image and smoking cessation in women. Body Image, 2, Knauss, C., Paxton, S., & Alsaker, F., (2008) Body dissatisfaction in adolescent boys and girls: Objectified body consciousness, internalization of the media body ideal and perceived pressure from the media. Sex Roles, 59, Latner, J, (2012) Body Weight and Body Image in Adults. In T. Cash (Managing Editor) Encyclopedia of Body Image & Human Appearance. New York: Elsevier Leary, M., (1990) Responses to social exclusion: Social anxiety, jealousy, loneliness, depression and low self- - - esteem. Journal of Social and Clinical Psychology, 9, Leitner, N. (2004) Otherising Ourselves: Being an Appearanced Psychologist. Unpublished MSc thesis, University of the West of England, UK. Levine, M., & Piran, N., (2004) The role of body image in the prevention of eating disorders Body Image, 1, 1, Lopez, I., Gonzalez, A., & Ho, A (2012) Skin Color. In T. Cash (Managing Editor) Encyclopedia of Body Image & Human Appearance. New York: Elsevier Lovegrove, E., & Rumsey, N., (2005) Ignoring it doesn t make it stop: Adolescents, appearance and bullying. Cleft Palate and Craniofacial Journal, 42, 1, McCabe, M., & Ricciardelli, L., (2004) Body image dissatisfaction among males across the lifespan: a review of past literature. Journal of Psychosomatic Research, 56, McCabe,M., Ricciardelli, L., & Hold, K., (2010) Are there different sociocultural influences on body image and body change strategies for overweight adolescent boys and girls? Eating Behaviours, 11, 3, Miles, A., Waller, J., Hiom, S., & Swanston, D. (2005) SunSmart? Skin cancer knowledge and preventive behaviour in a British population representative sample. Health Education Research, 20, Mission Australia. (2011). National survey of young Australians Retrieved from Mission Australia website: Muehlenkamp, J. J., & Brausch, A. M. (2012). Body image as a mediator of non- - - suicidal self- - - injury in adolescents. Journal of Adolescence, 35(1),

16 Neumark- - - Sztainer, D., Wall, M., Eisenberg, M.E., Story, M. & Hannan, P. (2006) Overweight status and weight control behaviours in adolescents: Longitudinal and secular trends from Preventive Medicine, 43, Orbach S., (2009) Bodies. London: Profile Books Paxton, S, Eisenberg, M., Neumark- - - Sztainer, D (2006) Prospective predictors of body dissatisfaction in adolescent girls and boys: a 5 year long study. Developmental Psychology, 42(5), Pope, H.G., Phillips, K.A. & Olivardia, R. (2002) The Adonis Complex. New York: Touchstone. Puhl, R & Heuer, C., (2009) Weight bias: A review & update. Obesity, 17 (5), Prynn, J. (2004) Whisper it but men are joining the slimming set. Evening Standard, 4 November. Raevuouri, A., Keski- - - Rahkonen, A., Bulick, C., Rose, R., Riassanen, A., and Kaprio, J (2006) Muscle dissatisfaction in young adult men. Clinical Practice and Epidemiology in Mental Health, 2, Rumsey, N. & Harcourt, D. (2005) The Psychology of Appearance. Maidenhead: Open University Press. Secord, P.F. & Jourard, S.M. (1953) The appraisal of body cathexis: Body cathexis and the self. Journal of Consulting Psychology, 17 (5), Rumsey, N. & Harcourt, D., (2012) (Eds) The Oxford Handbook of the Psychology of Appearance Milton Keynes: Oxford University Press Sarwer, D., & Crerand, C., (2004) Body image and cosmetic medical treatments. Body Image, 1, Stice, E. (2002) Risk and maintenance factors of eating pathology: a meta- - - analytic review. Psychological Bulletin, 128, Stice, E. & Shaw, H. (2003) Prospective relations of body image, eating, and affective disturbances to smoking onset in adolescent girls: How Virginia slims. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 71, Thompson, A., & Kent, G., (2001) Adjusting to disfigurement: Processes involved in dealing with being visibly different. Clinical Psychology Review, 21, Thompson, A., (2012) Researching Appearance: Models, Theories and Frameworks. In N. Rumsey & D Harcourt (eds) The Oxford Handbook of Appearance Psychology. Milton Keynes: Oxford University Press Thompson, J, Heinberg, I., Altabe, M and Tantleff- - - Dunn, S, (1999) Exacting Beauty: Theory, Assessment and Treatment of Body Image Disturbance. Washington DC: American Psychological Association. Thompson, J., Shroff, H, Herbozo, S., Cafri, G., Rodriguez, J & Rodriguez, M (2007) Relations among multiple peer influences, body dissatisfaction, eating disturbance, and self- - - esteem: a comparison of average weight, at risk of overweight and overweight adolescent firlst. Journal of Pediatric Psychology, 32, Tiggemann, M. (2004). Body image across the adult life span: Stability and change. Body Image, 1(1), UK Girlguiding Association (2009) Girlguiding UK attitude survey of girls ages across the UK. Vamos, M., (1990) Body image in rheumatoid arthritis: the relevance of hand appearance to desire for surgery. British Journal of Medical Psychology, 63, Vartanian, L.R., & Shaprow, J.G. (2008). Effects of weight stigma on exercise motivation and behavior. Journal of Health Psychology, 13, Verplanken, B. & Velsvik, R. (2008) Habitual negative body image thinking as psychological risk factor in adolescents, Body Image, 5, Vincent, M., & McCabe, M., (2000) Gender differences among adolescents in family and peer influences on body dissatisfaction, weight loss and binge eating behaviours. Journal of Youth & Adolescence, 29, 2, Wertheim, E., & Paxton, S (2011) Body image development in adolescent girls. In T. Cash & L Smolak (eds). Body Image: A Handbook of Science, Practice & Prevention. London:Guilford Press 16

17 White, C.,(2002) Body image issues in oncology. In T. Cash & T. Pruzinsky (Eds) Body Image: A Handbook of Theory, Research & Clinical Practice. London: Guilford Press Williamson, S. & Delin, C. (2001) Young children's figural selections: Accuracy of reporting and body size dissatisfaction. Body Image, 29, Yager, Z. & O Dea, J., (2009) Body image, dieting and disordered eating and activity practices among teacher trainees: implications for school- - - based health education and obesity prevention programs. Health Education Research, 24, 3, Yager, Z & O Dea, J., (2010) A controlled intervention to promote a healthy body image and reduce eating disorders risk and excessive exercise amount young adults. Health Education Research, Yanover, T., & Thompson, J.K. (2008). Self- - - reported interference with academic functioning and eating disordered symptoms: Associations with multiple dimensions of body image. Body Image, 5, Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa- Kommissionen. Denne publikation forpligter kun forfatteren, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af oplysningerne heri Author: Rumsey, N., Persson, M., Yager, Z., Diedrichs, P., Harcourt, D. and Moss, T. Year: 2015 Title: APPEARANCE MATTERS - "the incidence & impacts of appearance dissatisfaction; what do we know" Place Published: Stavanger Publisher: Thomas Nilsen Budo Forlag ISBN: No part of this report may be reproduced, translated, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, microfilming, recording or otherwise, without written permission from the publisher. 17

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

N Y H E D S B R E V 4

N Y H E D S B R E V 4 N Y H E D S B R E V 4 Erhvervsskoleelevers bekymringer vedrørende deres udseende og konsekvenserne heraf for gennemførelsesraten for erhvervsuddannelser og succesraten på arbejdsmarkedet Mirror projektet

Læs mere

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om

Læs mere

Motivation hvad er det?

Motivation hvad er det? Motivation hvad er det? Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring Københavns Universitet Dias 1 Dias 2 Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør

Læs mere

Når kiloene sidder fast

Når kiloene sidder fast VÆGTPROBLEMER Når kiloene sidder fast Sult, lyst, vane og overdreven kontrol er alle kræfter, der har indflydelse på vores spiseadfærd. Det er også dem, hver for sig og i samspil, der forhindrer den overvægtige

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Website til reducering af selvmordstanker

Website til reducering af selvmordstanker Website til reducering af selvmordstanker et nyt forskningsprojekt Præsentation af, PhD Psykiatrisk Center København Ny teknologi og selvmordsforebyggelse Innovativt men utestet Oversigt over dagens præsentation

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Kultur & Sundhed Anita Jensen, Ph.d. studerende School of Health Sciences University of Nottingham

Kultur & Sundhed Anita Jensen, Ph.d. studerende School of Health Sciences University of Nottingham Sundheds- og Ældreudvalget, Kulturudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 444, KUU Alm.del Bilag 111 Offentligt Kultur & Sundhed Anita Jensen, Ph.d. studerende School of Health Sciences University of Nottingham,

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

E-mailkorrespondance med Susanne Steenbøl, kommunikationskonsulent hos Kræftens Bekæmpelse

E-mailkorrespondance med Susanne Steenbøl, kommunikationskonsulent hos Kræftens Bekæmpelse Bilag 3: E-mailkorrespondance med Susanne Steenbøl, kommunikationskonsulent hos Kræftens Bekæmpelse Tak for din mail Jeg sender hermed lidt info. Vi lægger et stort arbejde i evaluering af vores kampagnematerialer

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X På dansk ved Erik Frandsen, M. Sc. Human Biologi Hanna Swaab Sophie van Rijn Suus van Rijn Hannah, Sophie og Suus arbejder ved Department of Special Education

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Underdiagnosticeret gruppe Få studier af piger med ADHD Publicerede forskningsstudier er primært

Læs mere

Livskvalitet & vægtøgning

Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Risikoopfattelse læg og lærd. Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson

Risikoopfattelse læg og lærd. Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson Risikoopfattelse læg og lærd Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson 1 Disposition 1. Lidt om mit ph.d. projekt 2. Teorier om risikoforståelse - Douglas og Lupton 3. Fund i ph.d. projektet

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

LIVS OVERGANGE OG DIABETES

LIVS OVERGANGE OG DIABETES LIVS OVERGANGE OG DIABETES ASSOCIATE PROFESSOR BODIL RASMUSSEN FACULTY OF HEALTH DEAKIN UNIVERSITY DIABETES FORENINGEN NOVEMBER 2014 OUTLINE AF PRÆSENTATION Kort definition af livsovergange og turning

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 19. december 2002 PE 319.380/1-25 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til betænkning (PE 319.380) Catherine Stihler om

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Det nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær. Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA

Det nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær. Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA Det nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA Plan for oplægget Hvor står vi i dag? Kan vi forhindre opståen

Læs mere

Domestic violence - violence against women by men

Domestic violence - violence against women by men ICASS 22 26 august 2008 Nuuk Domestic violence - violence against women by men Mariekathrine Poppel Email: mkp@ii.uni.gl Ilisimatusarfik University of Greenland Violence: : a concern in the Arctic? Artic

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere