Hvorfor Institut for Menneskerettigheder burde hjælpe de multinationale virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor Institut for Menneskerettigheder burde hjælpe de multinationale virksomheder"

Transkript

1 Jacob Mchangama i : Hvorfor Institut for Menneskerettigheder burde hjælpe de multinationale virksomheder Selv fattige stater er langt mere magtfulde i forhold til almindelige mennesker end den rigeste multinationale virksomhed. Og verdens store firmaer er generelt til gavn for verdens fattigste. Begge dele glemmer Institut for Menneskerettigheder, der i et nyt projekt med DI og LO ønsker at få de multinationale virksomheder underlagt menneskerettighederne. Projektet vil skade præcis de mennesker, det ønsker at gavne. I stedet burde Instituttet arbejde for, at de fattige landes regeringer i højere grad respekterede den private ejendomsret. For det skal være lettere, ikke sværere, at være en multinational virksomhed. af Jacob Mchangama Siden globalisering for alvor blev en vigtig del af international politik, har der været gjort forsøg på at få multinationale virksomheder underlagt internationale menneskerettighedsstandarder. Der eksisterer hvad man kunne kalde en menneskerettighedsbevægelse, bestående af NGO er, akademikere og menneskerettigheds-institutioner, som har produceret utallige konferencer og artikler om dette emne. Målsætningen har også givet sig udslag i Danmark, hvor Institut for Menneskerettigheder (IM) sammen med bl.a. Dansk Industri og LO, har iværksat et storstilet projekt under navnet Human Rights & Business. Projektet inkluderer bl.a. en hjemmeside, hvor virksomheder ved at beskrive en lang række forhold om virksomhedens produktion, ligestilling, markedsføringstiltag, ansættelsespolitik m.v. kan få bedømt, hvorvidt de lever op til de menneskerettighedsstandarder, som gælder i henhold til en række FN-konventioner. Men kampagnen for at underlægge de multinationale virksomheder menneskerettighedsstandarder hviler på to misforståelser dels, en række forkerte faktuelle præmisser, dels på en fatal mangel på forståelse af nogle helt grundlæggende og afgørende forskelle mellem stater og erhvervsvirksomheder. De generøse giganter Et flittigt hørt argument for, at de store koncerner skal underlægges menneskerettigheder er, at mange af dem har en større omsætning end de flere staters bruttonationalprodukt (BNP). Da disse virksomheder opererer på tværs af landegrænser, skulle deres rigdom således medføre, at de er i stand til at presse fattige stater til at indrette samfundet på deres præmisser. Men det er misvisende at sammenligne BNP med omsætning. BNP er et mål for bruttoværdiskabelse, mens omsætning alene er et mål for, hvor meget værdi der flyder igennem en virksomhed, uden skelen til den egentlige værdiskabelse. Skal man endelig sammenligne staters rigdom med de multinationale selskabers, er virksomhedernes egentlige værdiskabelse dramatisk lavere end deres omsætning. Institut for Menneskerettigheders projekt bygger, som selve idéen om at underlægge virksomheder menneskerettigheder, på en præmis om, at firmaerne har skadelige virkninger for verdens fattigste mennesker og lande, fordi de presser lønninger og arbejdsforhold. Det er en forestilling, som menneskerettighedsbevægelsen deler med anti-globaliseringsbevægelsen bestående bl.a. af organisationer som Attac, som da også i høj grad overlapper med førstnævnte. Den udbredte forestilling, at de multinationale selskaber generelt er skadelige for verdens fattigste, men har dog ikke hold i virkeligheden. Det er korrekt, at arbejdere i den tredje verden får væsentligt lavere lønninger end i Vesten, men dette skyldes lavere uddannelses- og færdighedsniveau. Endvidere udgør lave lønninger ofte fattige landes væsentligste 1

2 konkurrencefordel og medfører skabelsen af millioner af arbejdspladser, som ellers ikke ville tilflyde disse lande. Hertil skal lægges, at mange af de mennesker, der i den tredje verden udfører, hvad der efter vestlige standarder er hårdt fysisk arbejde under ringe arbejdsforhold til en lav løn, tidligere ernærede sig ved at arbejde endnu hårdere under endnu ringere forhold og til en endnu lavere løn i primitive landbrug. Mange mennesker, der er ansat i disse firmaer, har derfor i modsætning til før ofte mulighed for at spare op til uddannelse til sig selv eller deres børn, til investeringer, til en bedre bolig eller andre goder, der kan forbedre deres livskvalitet og/eller øge mulighederne for at stige endnu længere op ad den sociale rangstige. Endvidere tilfører de store multinationale koncerner vital teknologi og knowhow til værtslandene og deres ansatte, der medfører, at de ansatte bliver mere effektive, får et højere uddannelsesniveau og dermed kan kræve højere lønninger. Også på denne måde opnår de en højere levestandard. Endnu vigtigere er det faktum at mange undersøgelser viser, at de multinationale virksomheder i u-lande generelt betaler højere lønninger end lokale virksomheder. Ifølge den indiske økonomi professor Jagdish Bhagwati betaler de som oftest fra 10%-50% mere i løn end lokale virksomheder, mens visse amerikanske multinationale betaler helt op til % mere end den lokale løn. Dette gælder bl.a. for de multinationale virksomheder i lande som Mexico, Bangladesh, Kina, og Indonesien. En tilbundsgående undersøgelse fra Vietnam foretaget af økonomen Paul Glewwe viste at udenlandske multinationale betalte deres vietnamesiske arbejdere mere end dobbelt så meget som vietnamesisk ejede virksomheder. 1 Disse undersøgelser skal ses i sammenhæng med en række forskningsprojekter, der har undersøgt, hvorvidt særligt økonomisk globalisering har en effekt på respekten for de menneskerettigheder, der sikrer respekt for menneskets fysiske integritet (såsom forbuddet mod tortur og vilkårlig frihedsberøvelse). En bredt anerkendt undersøgelse fra 2001 foretaget af Clair Apodaca fra University of Florida, konkluderer, at økonomiske liberaliseringer fører til politiske liberaliseringer og frihed. 2 En undersøgelse fra 1 Citeret i Jagdish Bhagwati: In Defence of Globalization (2004). 2 Apodaca, Oxford Universitet peger endvidere på en sammenhæng mellem en øget nettotilgang af udenlandske investeringer og respekt for klassiske borgerlige og politiske rettigheder. 3 Disse vigtige data fra samfundsvidenskaben rokker afgørende ved de faktuelle præmisser og bevæggrunde for kampagnen for at underlægge de multinationale virksomheder menneskerettigheder og dermed også ved hele Institut for Menneskerettigheders projekt. Udover, at der ikke findes en objektiv måde at definere en retfærdig løn eller rimelige arbejdsvilkår på, vil en sådan vilkårlig fastsættelse af højere lønninger eller minimumsvilkår medføre, at de, der skulle nyde godt af disse rettigheder får mindsket muligheden for at forbedre deres levestandard. Udover, at der ikke findes en objektiv måde at definere en retfærdig løn eller rimelige arbejdsvilkår på, vil en sådan vilkårlig fastsættelse af højere lønninger eller minimumsvilkår medføre, at de, der skulle nyde godt af disse rettigheder får mindsket muligheden for at forbedre deres levestandard. De sårbare giganter Den mest grundlæggende brist i idéen om at underlægge de multinationale virksomheder menneskerettigheder er dog ikke ovenstående fakta, men den manglende forståelse af den fundamentale forskel mellem en stat og en privat virksomhed. Stater har langt større magtbeføjelser - selv fattige stater er langt mere magtfulde i forhold til almindelige mennesker end den rigeste multinationale virksomhed. Grunden til, at stater skal overholde og respektere en række fundamentale menneskerettigheder, er, at staten er tildelt et monopol på magtudøvelse på sit territorium. Staten kan med andre ord bruge væbnet magt overfor sine borgere, der typisk ikke har adgang 3 Emilie M. Hafner-Burton,

3 til at udfordre statens magtmonopol. I moderne tid har teknologi medført, at staterne via velbevæbnede hære og politistyrker med lethed vil kunne udrydde deres befolkninger, hvorfor risikoen for misbrug af statens magtmonopol er så meget desto større, hvilket Europas historie i sidste århundrede bærer al for tydeligt vidnesbyrd om. Ingen nok så rig virksomhed har et tilsvarende magtmonopol. Endvidere lever virksomheder modsat stater på borgernes nåde, idet virksomheder er afhængige af, at forbrugere (og andre virksomheder) frivilligt vælger at bruge penge på det(t) produkt(er), som virksomheden lever af at producere og/eller sælge. Vælger forbrugerne eller andre virksomheder en virksomheds produkt(er) fra, vil selv den stærkeste koncern falde fra hinanden uden mulighed for at tvinge forbrugerne til at bidrage til dens fortsatte eksistens. En kriseramt virksomhed kan altså ikke pudse politi eller hær på vrangvillige eller kritiske forbrugere og tvinge disse til at betale til virksomheden mod deres vilje. Såfremt en stat er i økonomiske problemer vil den derimod kunne udskrive skatter, således at borgerne tvinges til at bidrage til og styrke statens magtmonopol. Er borgerne utilfredse vil staten endvidere kunne anvende lovgivning og sit magtmonopol til at tvinge borgerne på plads. Statens magtmonopol gælder tillige overfor virksomheder også de multinationale der, præcis som borgerne, afkræves skatter og er underlagt love og regler der vedtages, administreres og håndhæves af staten. Heller ikke forholdet mellem ansat og virksomhed kan sammenlignes med forholdet mellem stat og borger. Et ansættelsesforhold er i en fri markedsøkonomi baseret på aftalefrihed. En person kan derfor ligeså lidt tvinge en virksomhed til at ansætte sig, som en virksomhed kan tvinge en person til at arbejde for sig. Den grad af frivillighed, der eksisterer mellem borger (som forbruger eller ansat) og virksomhed, findes således ikke i forholdet mellem borger og stat. Det skal medgives, at der har været situationer, hvor multinationale virksomheder har begået endog meget alvorlige forbrydelser såsom anvendelse af tvangsarbejde, fysiske overgreb og mord, som f.eks. i Chile i forbindelse med kuppet mod Salvador Allende. På trods af den fortjente medieopmærksomhed sådanne tilfælde får, er det dog en meget lille minoritet af disse selskaber, der har sådanne handlinger på samvittigheden. Det er endvidere værd at bemærke, at den groveste form for overgreb fra de multinationale virksomheders side (der toppede under Den Kolde Krig) næsten udelukkende er fundet sted i stater med korrupte og undertrykkende regeringer. Sådant misbrug sker meget sjældent, hvis nogensinde, i velfungerende liberale demokratier, hvor regeringerne i højere grad er bundet af menneskerettigheder og er afhængige af borgernes velvilje. Fordi virksomheder ikke kan anvende magt, men netop er afhængige af, at vi forbrugere efterspørger deres produkter, er de multinationale selskaber langt mere sårbare overfor dårlig presse og for omverdenens krav om acceptabel opførsel, end stater med magtmonopol. En sårbarhed, der er blevet forstærket via moderne informationsteknologi. Da Cheminova for nylig blev konfronteret med beskyldninger om farlige arbejdsforhold for firmaets ansatte i Indien, skred man straks ind med en undersøgelse med henblik på at forbedrede eventuelle kritisable forhold. Når Sudan, Iran, Saudi-Arabien og Nordkorea konfronteres med deres behandling af egne statsborgere mødes det internationale samfund og menneskerettighedsorganisationer oftest med et skuldertræk eller tomme løfter om forbedret opførsel. Selskaberne slipper ikke Instituttets projekt er tillige på skrøbelig grund, når det kommer til de menneskerettighedsforpligtelser, man mener de multinationale selskaber skal efterleve. Projektet påberåber sig at være baseret på gældende menneskerettighedskonventioner i FN-regi, såsom FNs Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder og Konventionen om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder fra Men læser man disse konventioner bliver det hurtigt klart, at de alene binder stater: under gældende ret er det med andre ord alene dem, der er pligtsubjekter under eksisterende menneskerettighedskonventioner. Konventionerne kan alene ratificeres af stater - og det folkeretlige ansvar, der følger af en sådan ratifikation, påhviler alene den ratificerende stat. Selv hvis en virksomhed skulle ønske at blive bundet af en international menneskerettighedskonvention, ville dette ikke være muligt. Tværtimod forholder det sig således, at virksomheder er rettighedssubjekter under en række menneskerettighedskonventioner, herunder de FN-konventioner, som Menneskerettighedsbevægelsens projekt er baseret på, samt under 3

4 den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Det vil sige, at virksomheder har krav på, at stater respekterer bl.a. retten til en retfærdig rettergang, den private ejendomsret og ytringsfriheden. Der foreligger da også adskillige domme fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), hvor det er blevet statueret, at statslige tiltag såsom konfiskationer og vilkårlige retssager har været i strid med EMRK. Der findes derimod ikke én eneste dom fra EMD (eller afgørelse fra FNs Menneskerettighedskomite), der statuerer, at en virksomhed har overtrådt disse konventioner, hvilket da også ville være i strid med konventionernes ordlyd, da alene stater kan indklages for de tilknyttede menneskeretlige klageorganer. Erhvervslivets samfundsgavnlige funktion hæmmes, såfremt menneskerettighedseksperter - uden forstand på eller forståelse for markedsøkonomiens gavnlige effekter og intime sammenhæng med individuelle menneskerettigheder - fra centralt hold fastlægger, hvordan multinationale virksomheder skal operere. Der er således hverken et konkret behov eller juridisk belæg for at pålægge de multinationale koncerner menneskeretlige forpligtelser. Betyder det, at virksomheder skal kunne opføre sig som det passer dem uden hensyn til almindelige mennesker? Naturligvis ikke. Virksomheder er, som borgere, underlagt statens magtmonopol de kan og skal derfor straffes, når de begår ulovligheder, ved f.eks. ikke at respektere aftalefriheden og anvende tvangsarbejde, eller når de begår fysiske overgreb mod deres ansatte. Multinationale selskaber bliver da også i vidt omfang udsat for statslige sanktioner. Oftest for forseelser, der er langt mindre grove end fysiske overgreb, f.eks. i tilfældet med de milliardbøder, konkurrencemyndighederne i både USA og EU uden tøven udskriver - senest til Microsoft. Endvidere har en lang række multinationale selskaber i fattige lande såsom Zimbabwe, Bolivia og Venezuela på vilkårlig vis og i strid med indgåede aftaler fået konfiskeret deres ejendom og/eller inddraget deres tilladelse til at drive virksomhed. Indgreb, som selv nok så store multinationale selskaber ikke kan stille noget op imod, såfremt den politiske vilje til at gennemføre dem er stærk nok. Hjælp de multinationale virksomheder Selvom Institut for Menneskerettigheders projekt er ganske moderat og skal roses for, at søge partnerskab frem for konfrontation med erhvervslivet, er der god grund til, at multinationale virksomheder bør takke nej til projektet, der nok er båret af gode hensigter men en ringe forståelse af firmaernes overvejende positive rolle i det moderne samfund. Instituttets projekt risikerer at medføre alvorlige konsekvenser for ikke bare de deltagende, men for alle multinationale. Bare nogle enkelte virksomheder deltager i projektet, accepteres præmissen om, at det, der må være enhver international koncerns vigtigste opgave, nemlig at skabe profit, er skadeligt, usocialt og udbytter de mest sårbare mennesker i denne verden. Dermed øges risikoen for, at de multinationale selskaber på en fejlagtig baggrund bliver pålagt hindrende forpligtelser fra politisk hold eller ved domstoles aktivistiske fortolkning af eksisterende menneskerettighedskonventioner. Og dermed vil man forringe disse firmaers mulighed for at skabe vækst og velstand for netop de mennesker, som menneskerettighedsbevægelsen vil hjælpe og beskytte. Det er i den forbindelse værd at tænke på, at når menneskerettighedsbevægelsens repræsentanter rejser jorden rundt til konferencer og via Internettet, og mobiltelefoner organiserer kampagner på flere kontinenter, er dette kun muligt på grund af, at de multinationale selskaber har sørget for den nødvendige teknologi og udbredelse deraf. Det kan erhvervslivet kun, når det - indenfor lovgivningens almindelige rammer og med menneskerettighedernes beskyttelse - er frit til at udnytte sin ekspertise og viden, eksperimentere, gå nye veje og derved konstant sørge for, at ressourcer bliver udnyttet så effektivt som muligt til gavn for sig selv, for forbrugerne og dermed: samfundet som helhed. Denne samfundsgavnlige funktion hæmmes, såfremt menneskerettighedseksperter - uden forstand på eller forståelse for markedsøkonomiens gavnlige effekter og intime sammenhæng med individuelle 4

5 menneskerettigheder - fra centralt hold fastlægger, hvordan multinationale virksomheder skal operere. Og dét gælder uanset hvor noble målsætninger menneskerettighedseksperter end måtte opstille. Når man ser på de gavnlige virkninger, de multinationale selskaber har i fattige lande, må man undre sig over, at Institut for Menneskerettigheder har påbegyndt sit projekt. Hvis instituttet virkelig ville medvirke til, at levestandarden øgedes i verdens fattigste lande og at disse oplevede udvikling og vækst til gavn for deres borgere, burde man i stedet arbejde for, at virksomhederne fik bedre arbejdsbetingelser. Hvis Instituttet medvirkede til, at f.eks. den private ejendomsret i højere grad blev beskyttet i u-lande, hvor denne rettighed desværre som oftest er ikkeeksisterende, ville mange af verdens fattigste lande i langt større udstrækning end nu kunne tiltrække multinationale selskaber - og dermed arbejdspladser, ny teknologi og større udenlandske investeringer. Derved kunne der opstå en reel symbiotisk effekt mellem menneskerettighedsforkæmpere og erhvervsliv. Resultatet ville være til gavn for såvel fattigdomsbekæmpelse som for respekten for de basale menneskerettigheder. Jacob Mchangama (f.1978) er cand. jur. fra KU samt MA i Menneskerettigheder og demokratisering fra European-Inter University Centre i Venedig. Han arbejder til daglig som advokatfuldmægtig på et københavnsk advokatkontor og underviser i menneskerettigheder og folkeret på Københavns Universitet. Udover erhvervsret har han arbejdet med menneskerettighedssager (herunder sager ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol) og har bl.a. også arbejdet på sagen med den danske Guantanamofange. Han skriver bloggen retsstaten.blogspot.com og bidrager desuden til 5

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET

DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET 02 INTRODUKTION De menneskerettigheder, du har i det virkelige liv, gælder også, når du er online! I denne guide kan du læse om dine menneskerettigheder,

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Mediernes ansvar er der system i kaos? Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut

Mediernes ansvar er der system i kaos? Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut Mediernes ansvar er der system i kaos? Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut Et overblik De almindelige ansvarsregler gælder også for medierne dog med forskellige modifikationer efter

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

At tage ansvar, er ikke en forpligtelse... det er en selvfølge

At tage ansvar, er ikke en forpligtelse... det er en selvfølge At tage ansvar, er ikke en forpligtelse... det er en selvfølge Sikkerhed og tryghed ligger i naturlig forlængelse af samfundsansvar og derfor er CSR så vigtigt for os. Det har altid været naturligt for

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov

Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov 9. december 2010 Nyhedsbrev IP & Technology Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov Et næsten enigt Folketing vedtog den 4. juni 2010 en lovpakke bestående af fire love, som når, de

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE menneskerettigheds pas RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE SÆT VERDEN I BEVÆGELSE - BLIV MEDLEM AF AMNESTY: WWW.AMNESTY.DK/SUPPORT LÆS MERE OG BLIV AKTIV

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

menneskerettighedssystem og er derfor normalt den, der f.eks. anvendes på europæiske borgerne, der klager over brud på menneskerettighederne.

menneskerettighedssystem og er derfor normalt den, der f.eks. anvendes på europæiske borgerne, der klager over brud på menneskerettighederne. Grundlovstalen 2015 Konservativ viceborgmester i Gladsaxe Byråd Lars Abels tale ved Det konservative Folkepartis Grundlovsmøde i Aldershvile Slotspark ved Bagsværd Sø fredag 5. juni 2015 Hvornår blev Danmark

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Økonomi- og Indenrigsministeriet valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 3 3 M O B I L 9 1 3 2 5 7 3 3 M P E D @ H U M A N

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen.

Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Forplantningsteknologi og selvbestemmelse Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Sundhed er fastslået som en menneskerettighed, som samfundet - uden

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Indhold Parterne... 2 Arbejdsklausul... 2 Fortolkning af kontraktbilagets indhold og udformning... 5 Lovvalg og værneting... 5 Underskrifter... 5 Parterne Dette kontraktbilag

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler)

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler) Integrationsministeriet lovkontoret@inm.dk awh@inm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 13. juni

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950)

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950) Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950) (Ændret ved 3., 5., 8. og 11. Tillægsprotokol) Under henvisning til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder,

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 Sag 125/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 27. oktober

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere