Revolutionær teori og praksis Venstrefløjen kontra Marx

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revolutionær teori og praksis Venstrefløjen kontra Marx"

Transkript

1 Revolutionær teori og praksis Venstrefløjen kontra Marx TOMMY FALKEØJE

2 Revolutionær teori og praksis. Venstrefløjen kontra Marx. Copyright Tommy FalkeØje. 2

3 Forord Mange af de skrifter, som Karl Marx skrev, er først blevet oversat til engelsk og dansk i 1930 erne og i 1960 erne. De andre skrifter, som blev oversat tidligere, ligger tæt på samme tanker, som Friedrich Engels skrev; og derfor har de fleste ment, at Marx og Engels var enige. Det vil denne bog vise, at de ikke var. Den marxisme, som har været udbredt i venstreorienterede kredse, er en tankegang, som mere knytter sig til Engels end til Marx. Der opstod også en bevidsthedsspaltning, som Marx blev bevidst om i 1860 erne, sådan at de venstreorienterede herefter kun identificerede sig med én del af bevidstheden, mens den anden del blev projiceret ud på de politiske modstandere. Og hermed blev den venstreorienterede tankegang faktisk reaktionær, fordi den blev til en filosofi med en nærmest mekanisk historieopfattelse. I dag er der så meget oversat af Marx, at man kan læse hans skrifter i kronologisk rækkefølge, og dermed opdage de misforståelser, der har været. Man kan derfor nu redegøre for, hvad Marx egentlige mente med det, som han skrev. Selvfølgelig kan der være fortolkninger af detaljer; og jeg har særlig haft fokus på bevidsthedens strukturer. Men der tegner sig i dag en anden opfattelse af marxisme end den, der har været tidligere. Marx s var ikke filosof. Han opfattede bevidsthed som et værktøj til politisk og social forandring. Og hans analyser og tanker er stadig aktuelle i dag. I starten af bogen giver jeg baggrunden for den europæiske bevidsthed. Og så relaterer jeg Marx til andre tænkere på hans tid. Det drejer sig om Hegel, Feuerbach og Proudhon. Det er helt sædvanligt i venstreorienteret litteratur om Marx. Men netop fordi man har forstået Marx ud fra Engels s tankegang, bliver Marx s kritik af disse andre tænkere også misforstået. Det vil jeg rette op på. Midt i bogen vil jeg sammenligne Marx s tanker med andre tænkere, der har levet efter hans tid. Og her vil jeg vise, at Marx hele tiden forbliver aktuel. Så vil jeg inddrage de tanker, der dukkede op med ungdomsoprøret i 1968, og som på mange måder medførte en kulturrevolution. Det var tanker, der kom fra Indien og Kina. Her vil jeg især fokusere på Mao, som kunne se ligheden mellem Marx s idéer og kinesisk tænkning. Og til sidst i bogen vil jeg forsøge at gøre det, som Marx ikke nåede før sig død, nemlig at summere op, hvad man som revolutionær skal gøre for at fremme socialismen hvis man har den forståelse, som Marx havde. Det meste af den kritik, som fra borgerlig side rettes mod Marx, er i virkeligheden en kritik af den venstreorienterede marxisme. Og hvis Marx levede i dag, ville han komme med den samme kritik. Til gengæld er Marx også kritisk overfor højreorienteret tankegang. Og mennesker med en borgerlig bevidsthed kan faktisk lære ganske meget af den Marx, hvis analyser er ledetråden i denne bog. Formålet med denne bog er at være et bevidsthedsmæssigt værktøj til politisk forandring. Bogen kan bruges både som lærebog og opslagsbog. Og det er mit håb, at den vil sætte gang i diskussioner og inspirere den enkelte til at danne sig sine egne meninger og gøre noget. Tommy FalkeØje Januar

4 Indholdsfortegnelse Kristendommens bevidsthed... 7 Socialisme Utopiske socialister og Marx Hegel Hegel og Marx Feuerbach Feuerbach og Marx Proudhon Proudhon og Marx Bakunin Marx og Engels Engels Falsk bevidsthed Engels s bevidsthedsstruktur Psykologi Freud Jung Perls Psykologer i dag Psykiatri Økonomisk teori Kapitalen Økonomisk vækst Videreudvikling af marxismen Rosa Luxemburg Lenin Trotskij Bevidsthedsmæssig opvågning Lukács Nyt syn på bevidstheden Frankfurterskolen Kina Mao Kulturrevolution

5 Bevidstheden stivner igen Fagbevægelsen Højreorienteret arbejderparti Mandsagtige kvinder Ny slags videnskab Nye bevidsthedsmønstre Venstre- og højreorienteret Frihedsbevægelsen i Østblokken Total spaltning De europæiske bevidsthedsspaltninger Ny psykologi og spiritualitet Revolutionær bevidsthed Samfundssystem deling af magten Menneskets natur Objektiv historisk situation Kropslig funderet bevidsthed Massekommunikation Lokal kommunikation Lære at være naturlig Politisk café Magt Jordbrug og natur Produktivkræfter Den revolutionære bevægelse Når bevidstheden vågner Partidemokrati Græsrodsforening Opvågning Organisation Arbejderklassen Hvornår kommer socialismen? Index

6 Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an på, er at forandre den. 6

7 Kristendommens bevidsthed Hvis vi går tilbage til det gamle Grækenland omkring år 300 før 0, forestillede man sig, at mennesket bestod af sjæl (hoved) og legeme (underliv). Sjælen kom fra himlen. Det var solen, måne, planeterne og stjernerne, der blev overført til det levende menneske. Når man døde, gik sjælen tilbage til himlen. Legemet kom fra jord. Og når man døde, blev legemet igen til jord. Og midt mellem sjæl og legeme (bryst) var der så lungerne, der rytmisk forbandt sjæl og legeme. Den græske filosof Aristoteles ( før år 0) mente, at denne bevidsthedsstruktur var meget konstruktiv, fordi det er en 2-polet bevidsthed. Kropsligt er der noget konkret (underliv) og noget abstrakt (hoved). Men bevidsthedsmæssigt er det to bevidsthedspoler, som opleves samtidig. På en måde er man udenfor de to poler (oplever sig i brystet). Og så kigger man på to delbevidstheder samtidig. Man kan sammenligne dem. Man kan putte indhold i dem. Have én tanke og den modsatte tanke eller negationen heraf. Man kan have negationens negation osv. Det er blevet til den videnskabelige måde at tænke på. Hvis vi ser på det jødiske samfund på samme tid, var der en anden opfattelse af bevidstheden. Mens grækerne snakkede om legeme og sjæl, snakkede jøderne om kød og ånd. I modsætning til grækerne, hvor legeme og sjæl var adskilte, kunne kød og ånd aldrig adskilles. De er to sider af samme sag. Ånden (hoved og underliv) lægger sig rundt om det kødelige menneske (bryst). Er der ikke noget kød, kan der heller ikke være nogen ånd. På et meget tidligt tidspunkt i jødernes historie var Gud et åndeligt fænomen i himlen; men senere var Gud et bevidsthedsmæssigt fænomen, der ikke kun var i himlen. Man så også Guds kræfter i flodvandet, fordi Gud kunne lade floden strømme over sine bredder og skylle hele byer væk, hvis folk ikke rettede sig efter Gud. Gud og jøderne ånd og kød kunne ikke adskilles. Jøderne mente og mener stadig i dag at Gud er summen af alle jøderne. Når et menneske fødes, bliver det udrustet med en ånd fra Gud. I løbet af livet kan mennesket godt opnå erfaringer. Og når mennesket dør, høster Gud denne erfaring. Når Gud så lader en nyt menneske opstå, er Gud blevet klogere og udruster det nye menneske med højere indsigt end de mennesker, der levede tidligere. Jøderne tror ikke på noget liv efter døden. I perioden 300 før 0 til år 0 var der et par store folkevandringer fra det græske område ned til det jødiske område. Og de to sæt bevidstheder smeltede langsomt sammen, idet man fik det græske mønster i højre side og det jødiske i venstre. I skrifter fra den tid blandes begreberne legeme, sjæl, kød og ånd. Her er det interessant at læse om Jesus, der levede omkring årene 0-33, og som var grundlaget for Kristendommen. Han snakkede meget om, at man skulle gå tilbage til det oprindelige. Og efter hans tid opstod en masse små kristne fællesskaber. De havde fælles økonomi. Mænd og kvinder var ligestillet. De fungerede som gruppe. De gik og omfavnede hinanden og kyssede hinanden er der kilder, der fortæller. Der var en forholdsvis fri seksualitet, også sex mellem mennesker med samme køn. Fællesskaberne var stabile og velfungerende - fremgår det af mange kilder. De havde de idealer, som vi i dag forbinder med socialisme og kommunisme. Det er interessant at gå lidt i dybden med, hvad der skete i forbindelse med Jesus s død. Romerne havde besat landet, og der var en stadig større modstandsbevægelse af partisangrupper. Romerne reagerede med at korsfæste alle, der satte sig op mod dem. Og flere og flere blev korsfæstet. Jesus gik rundt i landet sammen med nogle andre og lavede helbredelser og snakkede om det gode liv. Og romerne antog, at han var sådan en partisan. Han blev pisket og korsfæstet. Men det var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Manden var jo uskyldig. Så formanden for det jødiske råd gik hen til den romerske kommandant og krævede, at Jesus skulle tages ned fra korset; ellers ville der blive oprør. Jesus blev så taget ned; men en soldat stak et spyd i siden på ham, så Jesus var hårdt såret. Fra forskellige kilder ved vi, at Jesus overlevede et par uger. Efter hans død mødtes hans venner for at snakke om, hvad der nu skulle ske. De havde den oprindelige jødiske opfattelse, at bevidsthed var noget, som Gud havde givet et menneske. Og når mennesket døde, var det Gud, der kunne høste de 7

8 erfaringer, som mennesket havde opnået gennem sit liv. Man kunne ikke forestille sig, at bevidstheden kunne gå videre fra menneske til menneske. Og fordi Jesus nu var død, var Jesus s bevidsthed væk. Men Jesus s venner havde også en smule af den græske bevidsthedsstruktur, hvor man netop kan opsamle bevidsthed i hovedet. Og mens de sad og snakkede, blev de overrasket over, at Jesus s bevidsthed var til stede. De kunne tænke og tale ligesom ham. Dermed opdagede de, hvad den græske bevidsthedsstruktur kunne. Og derfor besluttede de, at de nu ville fortsætte det arbejde, som Jesus havde udført og gå rundt og fortælle om det gode liv. 20 år senere er der en kilde, hvor man kan læse, at Jesus s ånd var til stede ved mødet efter Jesus s død. Og 20 år endnu senere er der kilder, hvori det antydes, at Jesus efter sin død blev til en ånd. Han kom op i Himlen. Endnu senere er der kilder, hvor det er tilføjet, at Jesus døde, men blev levende igen. I dag er der mange, der tror, at de kristne herefter begyndte at tro på et liv efter døden. Men vi skal helt op til 1700-tallet før denne tanke bliver udbredt. I dag synes mange kristne, at det interessante er, at Jesus er en ånd. De forestiller sig så, at de selv bliver en ånd efter døden. Det oprindelige var dog, at hans venner opdagede, at Jesus s tanker ikke døde med ham; men at de også kunne have disse tanker og dermed udbrede dem. 20 år efter Jesus s død skrev Paulus (et brev i Biblen) om sin splittede bevidsthed, hvor han beskriver det viste mønster ret præcist. Han var godt klar over, at det vigtigste budskab var, at man ikke skal være permanent spaltet i højre og venstre side. Men han indrømmede, at han ikke magtede at forene siderne. Han mente derfor, at Jesus havde en særlig evne, som andre ikke havde. Kun Jesus kunne forene siderne og opnå den oprindelige bevidsthed. Jesus havde nogle særlige guddommelige evner. Han var sendt af Gud. Og nu var han taget op til Gud mente Paulus. Men Jesus ville snart komme tilbage, og så ville han med Guds hjælp ændre hele verden, så alle mennesker fik den oprindelige bevidsthed. Man skulle derfor ikke spilde tiden med sex og snak om dagligdags ting. Man skulle forberede sig på en total omvæltning. En af kirkens ledere, Augustinus ( ), kunne tydeligt mærke, at der var 3 åndelige kræfter i kroppen. Gud var selvfølgelig kun én; men når man nu kunne mærke 3, mente Augustinus, at Gud havde én substans, nemlig ånd; men at han havde tre fremtrædelsesformer, nemlig Gud, Søn og Helligånd. Romerriget blev på grund af en borgerkrig delt i en østlig og en vestlig del. Og kirken i øst kunne ikke acceptere denne forestilling om at dyrke Jesus som en ånd eller som Guds søn. Men det blev den vestlige kirkes tro. I Biblen kan man læse, hvordan Johannes mente, at Gud ville gribe ind i verden igen efter tusinde år. Og det blev så til den vestlige kirkens forudsigelse. På årets sidste dag i år 1000 ved midnat skulle det ske. Alle de troende havde forinden foræret deres jord, bygninger og penge til kirken, for nu skulle Guds rige opstå. Alle kirkeklokker kimede i timerne op til midnat. Og folk gik ud på markerne og knælede ned og så op mod Himlen. Ved midnat holdt man op med at ringe med klokkerne. Folk holdt vejret. Og man spejdede op. Hvor kom revnen i Himlen? Der var helt stille, og man lyttede intenst. Man begyndte at kigge lidt forvirret rundt og se på hinanden. Var der noget galt med uret? Havde man regnet et år forkert? Havde man taget fejl? Hvad ville der ske nu? Ja, kirken havde ikke lyst til at forære alting tilbage. Man var jo blevet kolossal rig og ejede alting. Så lidt efter lidt begyndte man at bygge store kirker, klostre og præsteboliger. Og Paven ansatte masser soldater og fik sig en hær. I år 1054 kom der et brud mellem den vestlige og den østlige kirke. I øst havde man den oprindelige opfattelse af Jesus. Men i vest mente man, at man kunne have Jesus som en levende ånd inden i sig (venstre bryst). Højre side blev herefter opfattet som menneskets bevidsthed, mens venstre side var en Jesus-ånd. Man oplevede en sammenhæng mellem de to sider. Så menneskets skæbne var derfor delvis bestemt af det åndelige. Men i 1400-tallet kom så den første bevidsthedsspaltning i Europa. Den hedder alienation. Adelen, som knyttede sig til bevidstheden i højre side, oplevede, at de hævede sig op over 8

9 dyret (underliv) i sig selv tegnet her med en streg - og fik en civiliseret fornuft (hoved). Det startede i overklassen, men det bredte sig til alle mennesker i samfundet. Herefter følte alle, at de havde noget dyrisk (underliv), som man var nødt til at holde nede ved hjælp af sin forstand (hoved). Hvis man ikke gjorde det, ville man voldtage og myrde. Sådan var menneskets natur, mente man. Og derfor var det også nødvendigt, at man havde en statsmagt med politi og militær, der på samme måde kunne undertrykke mennesker, hvis de ikke evnede selv at fortage den nødvendige selvundertrykkelse. Tidligere vidste man, at Kina og Indien var højt civiliserede kulturer. Men efter spaltningen mente man, at europæerne var de eneste civiliserede i verden. Mennesker i alle andre kulturer var dyr. Og så begyndte man at sejle ud til fremmede verdensdele, hvor det så var acceptabelt at slå folk ihjel de var jo dyr stjæle alt og fragte det hjem til Europa. Kirken holdt fast i, at man kunne have Jesus i brystet. Men med alienationen fik man opdelt det åndelige i godt og ondt. I hovedet kunne man opleve Gud. Og i underlivet kunne Satan eller Djævelen tage bolig. Derfor var det ekstra vigtigt at have Jesus til at bekæmpe Satan inden i sig selv. Kirken begyndte at prædike, at man efter døden enten kom i Himlen eller Helvedet. Det medførte dog ikke, at folk i almindelighed begyndte at tro på et liv efter døden. Men man begyndte at tro, at der var en slags gengældelse, sådan at Gud enten belønnede én eller straffede én i forhold til, hvordan man havde levet. Præsten Martin Luther ( ) vendte sig mod den katolske kirke især, fordi den katolske kirke ville koble bevidsthederne i højre og venstre side, sådan at det religiøse (venstre) spillede en rolle i samfundslivet (højre). Og Luther og andre gennemførte så reformationen, hvorved den reformerte og den protestantiske kirke opstod. Her lagde man vægt på to-regime-læren, så kongen og adelen herskede i samfundslivet (højre), mens kirken herskede i det religiøse liv (venstre). På dette tidspunkt kunne man stadig mærke begge siders bevidstheder, sådan at det bare var en polaritet i bevidstheden. I slutningen af 1700-tallet begyndte så småt den anden bevidsthedsspaltning at indtræffe. Det startede i overklassen. Først omkring år 1860 erkendte Marx, at arbejderklassen også fik denne spaltning. Man fik en bevidsthed, hvor man oplevede den ene kropssides bevidsthed som sit jeg, mens den anden projiceredes udenfor jeg et. Spaltningen hedder reifikation. Den indebar to markante nye fænomener. Den ene var, at religiøse mennesker begyndte at tro på et liv efter døden. De oplevede nemlig, at de bestod af et jeg (den ene side) og af en ånd (den anden side). Og der var ikke længere nogen bevidsthedsmæssig sammenhæng mellem bevidsthederne i de to sider. Altså levede ånden eller sjælen uafhængig af jeg et. Og når jeg et døde, levede ånden eller sjælen videre. Gud blev samtidig projiceret udenfor menneskene. Hvor Gud tidligere var alles fælles ånd, blev han nu til en selvstændig ånd, der eksisterede udenfor menneskerne. Det andet nye fænomen var, at mennesker begyndte at leve i parforhold. Indtil da kunne man have en kæreste, men forholdet var en del af en gruppefamilie. Men nu kunne man ikke finde ud af at få grupper til at fungere, fordi der altid var strid og splittelser. Det enkelte menneske oplevede et jeg (den ene side). Og så oplevede man et stort tomrum (den anden side), som man desperat trængte til at få fyldt ud med en kæreste. Man trængte ganske enkelt til at forene sine to sider. Men da den ene blev oplevet udenfor jeg et og projiceret ud på en kæreste, trængte man til at forene sig med kæresten. I Danmark opstod der så i 1800-tallet en særlig dansk form for kristendom. Der var to teoretikerne, der formulerede idéerne. Den ene var N.F.S. Grundtvig ( ). Han var ideologen bag højskolerne, som startede i 1844, hvor voksne kunne komme på kostskole for at udvikle sig personligt. Han gik også ind i politik i Grundtvig mente, at man godt kunne gå i kirke om søndagen, hvor man beskæftigede sig med den religiøse bevidsthed. Men i dagligdagen skulle man mærke, at der var noget åndeligt (bryst), som lå nedenunder sproget (hoved) og ovenover det dyriske (underliv). Det 9

10 var Helligånden. Og det var det, der ubevidst styrede ens handlinger, så man opførte sig på en moralsk god måde i overensstemmelse med religionens bud om næstekærlighed. Det har givet en halvreligiøs politisk kultur, hvor danskerne godt nok laver love (hoved); men nedenunder disse sproglige love er der noget åndeligt (bryst), som gør, at man ikke altid følger en lovs ordlyd, men lovens ånd, som det udtrykkes. Den anden var Søren Kierkegaard ( ), som var én af dem, der lagde grunden til eksistentialismen, hvor man ikke kun oplever samfundsbevidstheden, men mærker, at der er en bevidsthed (bryst), som er omgivet af det gode (hoved) og det onde (underliv), og at man ikke bare skal følge med flertallet, men hele tiden have sin egen indre selvfølelse som fundamentet for sine handlinger. Han skrev sine vigtigste værker i periode , hvorefter hans skrifter begyndte at blive en slags kritik af Grundtvig og andre, der holdt sig til samfundsbevidstheden. 10

11 Socialisme Allerede i 1200-tallet begyndte bønder et oprør mod adelsvældet. De lokale bønder gik til angreb på den lokale adelsborg. Og adelsmanden red så ud med sine svende og dræbte de oprørske bønder i landsbyerne. Men så slog bønderne sig sammen i bondehære og brændte nogle adelsborge af. Og adelen slog sig sammen i adelshære og brændte nogle landsbyer af. Og sådan foregik det ofte de følgende 400 år. Paven og hans hær blandede sig i kampene, og de myrdede også løs i bondelandsbyer, hvor man ikke havde den rigtige religiøse tro efter kirkens mening. I historiebøgerne kan man læse om overklassens historie. Men der har altid været en opposition i folket. Og landsbyfællesskaberne bestod ikke bare af uvidende bønder. Der var også højt begavede folk, der bevidst ønskede et friere samfund, hvor bevidstheden ikke var spærret inde i et fastlåst mønster. Som sådan kan man godt opfatte perioden fra som en lang borgerkrig mellem landsbyfællesskaberne og adelen. Og hvis man undersøger landsbyfællesskaberne nærmere, vil man se, at der ofte var tale om frie fællesskaber med ligestilling mellem kønnene og et reelt direkte demokrati. Opdelingen i jordlodder og de gamle mænds landsbydemokrati opstod først i tallet, hvor adelen efterhånden havde knust de frie forhold. I landsbyerne skete det ind imellem, at nogen ikke mere ville være med til fællesskabet, fordi der var krig mellem bønder og adelen. Og disse frafaldne blev kaldt forrædere, fordi de flyttede til byerne eller begyndte at arbejde for adelen. De blev til vor tids håndværkere og småkapitalister. I begyndelsen af 1700-tallet kunne alle mærke, at de havde en bevidsthed i underlivet, der var dyrisk. Her var man aggressiv. Man havde en drift til at slå ihjel og æde sit bytte. Og mænd havde drift til at voldtage kvinder. Men så havde man heldigvis forstanden i hovedet, som kunne styre og kontrollere de dyriske kræfter. Ydermere havde alle i samfundet projiceret det dyriske udenfor jeg et (tegnet med en streg), så man var blevet civiliseret. Man kunne også mærke det åndelige. Jesus var en levende kraft, som man havde i brystet. Foroven (hoved) var Gud og hans engle en åndelig kraft. Og forneden (underliv) var Satan og onde trolde. Og alle gode mennesker havde hævet sig op over det onde, sådan at underlivets bevidsthed var projiceret udenfor jeg et. Man havde begge de to bevidstheder samtidig. Men i slutningen af 1700-tallet opstod der en egentlig spaltning af bevidstheden, sådan at man ikke længere forbandt de to bevidstheder (den lodrette streg). Men så kom der mennesker hjem fra Indien og fortalte om inderne. De havde ingen selvundertrykkelse. De havde ingen fornuft (hoved), der skulle styre og kontrollere dyret (underliv) i dem selv. Til gengæld var de meget kærlige. Når bevidsthederne fra underliv og bryst går sammen, er det ikke bare en sammensmeltning af en dyrisk aggression og en kærlig medfølelse. Det bliver til en helt tredje slags bevidsthed, hvor man bliver fræk, sjov og spændende og hvor der ikke er nogen lyst til at angribe andre mennesker. Der var allerede bonde-bevægelserne, der ville af med adelsvældet. Men det var kendskabet til den indiske bevidsthed, som satte skub i de revolutionære grupper. For nu var man overbevist om, at man ikke behøvede den kontrollerende og styrende bevidsthed. Både kapitalister og arbejdere ville af med staten og den selvundertrykkende bevidsthed. Mange gik i terapi. Man ville ændre sin bevidsthed. Man ville ikke længere opfatte det dyriske som noget ondt. Man ville af med den fornuft, der skulle styre og kontrollere. Nu ville man bare udfolde sig frit. Så ville man ligesom inderne blive nogle kærlige og sjove mennesker. Mange af de europæere, der emigrerede til Amerika, tog denne bevidsthed med sig; og den udgør i dag Republikanernes bevidsthedsstruktur, mens Demokraterne har den gammeldags europæiske. Den socialistiske bevægelse, som opstod, ville frigøre sig fra den stivnede og splittede bevidsthed. Man ville tilbage til det naturlige. Man frigjorde sig fra projektionerne i bevidstheden, så man kunne føle alle sider af sig selv. Og her følte 11

12 mange, at der var tre delbevidstheder. Der var en dyrisk konkret bevidsthed (underliv). Der var en tankemæssig abstrakt bevidsthed (hoved). Og der var en følelsesmæssig individuel bevidsthed (bryst). Men der var altså også mange, der skiftede over til den bevidsthed, som var den indiske, hvor man føler sig som en krop, der både er dyrisk og kærlig (underliv og bryst), og hvor man oplever, at man (hoved) ikke behøver at styre og kontrollere sig selv. Og med denne bevidsthed ville man af med adelsvældet og staten. Ingen samfundsmagt skulle styre og kontrollere. Enhver skulle være fri. De nye kapitalister og småborgere sad på kaffestuer og diskuterede revolution. Og i 1789 var der en anledning, hvor proletariatet i Paris gjorde oprør. Og det medførte den Borgerlige Revolution, som siden brede sig ud i Europa. Kapitalisterne satte sig hurtigt på magten, mens bønder og arbejdere forblev mere passive. Vi ved i dag, at der eksisterede græsrodsbevægelser i Europa i 1700-tallet, og at der var mange revolutionære skrifter med idéer til et nyt samfund og en ny bevidsthed. Men der er intet af det, der er bevaret. Til gengæld er der bevaret en række skrifter fra overklassen, hvor der var teoretikere, der knyttede sig til de revolutionære bevægelser, og som udtænkte teorier for samfundsudviklingen og for en fri bevidsthed. Henri de Saint-Simon ( ) var sådan en overklasseteoretiker. Og i hans skrifter finder vi for første gang ordet socialisme. Han mente, at den kapitalistiske overklasses magt skyldtes deres intellektuelle overlegenhed. Og han mente, at der altid ville være sådan en overklasse, der ville styre samfundet. For at forbedre de lavere klassers forhold skulle staten være et instrument til videnskabelige fremskridt og social produktion. Det skulle være eksperter, der styrede alting, og derfor ville klassekonflikter ophøre, fordi alt ville blive til gavn for alle. Staten skulle også skaffe arbejdspladser til proletariatet. Charles Fourier ( ) mente, at problemerne med det nye kapitalistiske samfundssystem ikke var kapitalisterne. Problemet var bønderne og arbejderne, som oplevede sig selv i den konkrete kropslige bevidsthed (underliv), og som projicerede den styrende bevidsthed (hoved) udenfor sig selv. De kunne derfor kun opfatte sig selv som nogle, der blev styret af andre - og kunne altså ikke finde ud af at tage initiativer til at forbedre deres situation. Fourier mente, at det skyldtes for ensidigt arbejde. Han mente, at mennesker havde 12 passioner, og de skulle tilfredsstilles via varieret og gensidig komplementære former for arbejde. Hvis bønder og arbejdere derfor skulle genvinde deres evne til at kunne tage initiativer og styre, skulle de danne kollektiver med jordbrug og al anden slags produktion. Her skulle mænd og kvinder være ligestillede. Og det ville troede han blive så stor en succes, at kapitalister også ville deltage. Hen ad vejen ville staten så forsvinde af sig selv. Han tegnede og beskrev sådan et stort kollektiv. Og så sad han på sit kontor hver dag og ventede på, at en kapitalist ville komme og tilbyde at finansiere det første kollektiv; men det skete aldrig. Utopiske socialister og Marx Karl Marx ( ) kaldte denne tidlige socialisme for utopisk socialisme. Begrebet utopi kommer fra Thomas Mores bog Utopia fra 1516; og den handler om et fantasiland, hvor mennesker lever i fred og retfærdighed med hinanden. Når Marx ikke kunne lide disse utopiske socialister, var det ikke, fordi de manglede teoretisk indsigt i bevidsthedens indre strukturer, modsætninger og dynamikker, men fordi de troede, at magthaverne ville give magten fra sig. Det troede Marx ikke. Han mente, at magt var noget, man tog og altså ikke fik. Marx skrev i Det kommunistiske Manifest i 1848 om disse utopiske socialister: De angriber alt, hvad der danner grundlaget for det bestående samfund. De har da også leveret højst værdifuldt materiale til arbejdernes oplysning. Deres positive forslag med hensyn til fremtidens samfund, f.eks. ophævelse af modsætningen mellem land og by, af familien, den private ejendomsret, lønarbejdet, forkyndelsen af social harmoni, statens omdannelse til at være ren og 12

13 skær forvaltning af produktion alle disse forslag udtrykker kun klassemodsætningens forsvinden, den klassemodsætning, der netop først nu begynder at udvikle sig, Marx mente altså, at de utopiske socialister har leveret højst værdifuldt materiale til arbejdernes oplysning. Det glemmer mange socialister i dag. De tror, at den utopiske socialisme kun er reaktionær, og at der ikke er noget, man kan lære fra den. Men det var ikke Marx s opfattelse. Da Marx flyttede til Paris i 1843, flyttede han ind i et kollektiv, hvor medlemmerne var inspireret af Fourier s tanker, og hvor Marx netop stiftede bekendtskab med kollektivisme, kvinders ligeberettigelse, lokalt fællesskab, sammenhæng mellem natur og samfund mm. Og det var her, at han blev tændt for socialismen. Den livsstil, som man havde i disse miljøer, var det, som var værd at kæmpe for. Og det var det mål, han altid havde for øje, når han teoretiserede over arbejderklassen og dens kamp for befrielse. Men han havde også kritik: Den kritisk-utopiske socialismes og kommunismens betydning står i omvendt forhold til den historiske udvikling. I samme grad som klassekampen udvikler sig og tager form, mister denne fantastiske hæven sig over klassekampen, denne fantastiske bekæmpelse af klassekampen, al praktisk værdi, al teoretisk berettigelse. Mens derfor ophavsmændene til disse systemer i mange henseender var revolutionære, så danner deres elever altid reaktionære sekter. De fastholder mestrenes gamle anskuelser overfor proletariatets historiske videreudvikling. De søger derfor konsekvent at tage brodden af klassekampen og forsone modsætningerne. Ophavsmændene var revolutionære, men eleverne reaktionære, skrev Marx. Og det var, fordi han via sin samfundsanalyse erkendte, at kapitalismen var så stærk, at man kun kunne opnå frigørelse gennem en klassekamp. De folkelige bevægelser, der byggede på de utopiske socialisters visioner, blev da heller aldrig til ret meget. Marx boede kun kort tid i kollektivet. Og han levede en ret traditionel tilværelse med sin kone. Hun deltog ikke i hans teoretiske arbejde. Og han kunne for eksempel skrive, at han gik ind for kvindefællesskab, hvilket betød, at mænd kunne have sex med hinandens koner. Han erfarede derfor heller aldrig, hvad et kollektiv betød for bevidstheden hos det enkelte medlem. Marx koncentrerede sig om den store arbejderklasse, men sad på afstand og skrev om den og for den. Hvad den enkelte konkrete arbejder tænkte og mente, vidste han ikke. Marx var selv en overklasseteoretiker; men han vidste godt, at visioner ikke er nok. Han ville finde ud af, hvordan man kunne skabe en revolution. Og her indså han, at det var nødvendigt at forstå, hvorfor folk havde den bevidsthed, som de havde. 13

14 Hegel Georg Wilhelm Friedrich Hegel ( ) var en tysk filosof, som tog afstand fra projektioner og spaltninger i bevidstheden og som beskrev, hvordan den naturlige bevidsthed var sådan som han erkendte det. Det er meget svært at citere noget fra Hegels vigtigste skrift Åndens fænomenologi, som udkom i Bogen strækker sig over 500 sider og er én lang fortælling om bevidstheden, der danner sig selv, deler sig op i forskellige dele som modsætninger, der eksisterer samtidig osv. Det siges ofte, at han er svær at læse. Og jo, hvis man tror, at al hans skriveri skal forstås som elementer i én og samme bevidsthedssfære, bliver det helt håbløst. Når nogen for eksempel mener, at hans system kan reduceres til tese, antitese og syntese, har man trykket alle hans argumenter ned til samme bevidsthedssfære, hvor de bare bliver elementer i en slags matematik; og så har man intet fattet. Hele hans tankestruktur bygger på den 3-delte bevidsthed, som tegninger viser. Han starter med intet, går videre med væren, så bevidst væren osv. Hver gang han er nået frem til en erkendt bevidsthed, bliver den igen udsat for den 3-delte bevidsthedsmæssige gensidige beskuen og antager så en ny erkendt bevidsthed. Lag på lag bygger han således ovenpå hinanden idet han på denne måde afdækker alle de begreber, som filosoffer i tidens løb har tumlet med. Hvis man læser ham og samtidig strukturerer sine egne tanker i overensstemmelse med det viste mønster, falder delene på plads. Det interessante for mig er ikke alt det filosofiske pladder, som man sådan kan formulere. Det interessante er, at den europæiske filosofi er en overbygning på et bestemt bevidsthedsmønster. Det specielle ved Hegel er, at han indser, at der er en indre dynamik mellem bevidsthedsdelene, når der foregår en erkendelsesproces. Jeg vil nøjes med at give et enkelt citat fra Hegels indledning. Hvis man læser det, som om alle sætninger tilhører en logisk rækkefølge, bliver det rent nonsens. Og mange vil sikkert umiddelbart opleve det sådan: Det viser sig nu, at den naturlige bevidsthed kun er et begreb om viden, ikke virkelig viden. Da den naturlige bevidsthed imidlertid opfatter sig selv som virkelig viden, har denne vej negativ betydning for den, og det, der for begrebet er realisering, gælder dermed snarere for den som et tab af sig selv. For på denne vej mister den sin sandhed. Dermed kan den betragtes som tvivlens vej eller egentlig som fortvivlelsens. For på denne vej sker ikke det, som man normalt forstår ved tvivl: at der ruskes op i denne eller hin formentlige sandhed hvorpå man, efter således på passende vis at have bortvejret tvivlen, vender tilbage til sandheden, så sagen kan opfattes som førhen. Der er tværtimod tale om en bevidst indsigt i den fremtrædende videns usandhed en indsigt, for hvilken dét er det virkeligste, der set fra sandhedens standpunkt blot er begrebet, der ikke har realiseret sig. [denne erkendelsesvej er] rækken af forskellige skikkelser, som bevidstheden gennemløber på sin vej, der udgør den udførlige historie om dens dannelse af sig selv som videnskab. Mens Hegel skrev det her, har han skiftet rundt mellem de 3 bevidstheder, som han hele tiden har i sine tanker. Og det er 3 forskellige slags bevidstheder, som kvalitativt kan spejle sig i hinanden, men aldrig smelte sammen i en simpel logik. Jeg vil nu dissekere citatet: Det viser sig nu, at den naturlige bevidsthed kun er et begreb om viden, ikke virkelig viden. I højre side er der to bevidsthedspoler. I den ene pol (underliv) har man et objekt, som man studerer. Og i den anden pol (hoved) får man en naturlig bevidsthed. Denne bevidsthed er en abstrakt tanke. Og man kan give denne tanke et navn, så det hermed bliver et begreb. Men det er ikke viden. Man skal nu slå ind på en erkendelsesvej for at finde ud af, om det er en tilfældig tanke eller om det er en sandhed, altså viden. Da den naturlige bevidsthed imidlertid opfatter sig selv som virkelig viden, har denne vej negativ betydning for den, og det, der for begrebet er realisering, gælder dermed snarere for den som et tab af sig selv. For på denne vej mister den sin sandhed. 14

15 Når man ser noget, vil man jo mene, at det, som man ser, er rigtigt. Man opfatter derfor denne naturlige bevidsthed som virkelig viden. Men nu skal man altså ind i en erkendelsesrunde eller en vej hvor man skal finde ud af, hvad man kan bruge denne naturlige viden til. Man skifter derfor over til sin bevidste væren, og herfra kigger man nu over på den to-polede bevidsthed, hvor der dels opleves et objekt og dels opleves en naturlig bevidsthed. Begrebet bliver realiseret, skriver Hegel. Og hermed mener han, at man ikke bare oplever det. Det bliver brugt i nogle sociale situationer, så man får erfaring med, hvordan det virker, hvis man anvender den naturlige bevidsthed. Her viser det sig altid, at man ikke fuldt ud har erkendt den absolutte sandhed. Og derfor smuldrer den naturlige bevidsthed noget. Denne erkendelsesvej får for den naturlige bevidsthed en negativ betydning, idet dele af den viser sig ikke at kunne bruges til noget. Hermed taber man noget af den naturlige bevidsthed. Og dermed mister den sin sandhed. Dermed kan den betragtes som tvivlens vej eller egentlig som fortvivlelsens. For på denne vej sker ikke det, som man normalt forstår ved tvivl: at der ruskes op i denne eller hin formentlige sandhed hvorpå man, efter således på passende vis at have bortvejret tvivlen, vender tilbage til sandheden, så sagen kan opfattes som førhen. Den plads i bevidstheden, hvor jeg nu har sat et spørgsmålstegn, kan ikke længere rumme den oprindelige naturlige bevidsthed, for undervejs er det klart, at det ikke var sandheden om objektet. Der er tværtimod tale om en bevidst indsigt i den fremtrædende videns usandhed. Erkendelsesprocessen går altså ikke ud på, at man nærmer sig en sandhed. Man erkender i stedet for, at den naturlige bevidsthed blot var en umiddelbar bevidsthed. Og i takt med, at man bliver klogere, indser man, at den var usand. [man får] en indsigt, for hvilken dét er det virkeligste, der set fra sandhedens standpunkt blot er begrebet, der ikke har realiseret sig. Den naturlige bevidsthed var blot et begreb. Men nu har det realiseret sig i hvert fald en lille smule. Det vil sige, at det har bevæget sig over i den bevidste væren, hvor det nu får en funktion i ens eget sociale liv. Og realiseringen går videre. For så påvirker det også det oprindelige objekt. Sagen er jo, at det her ikke er naturvidenskab, hvor objektet forbliver det samme. Det er et bevidsthedsmæssigt og/eller socialt objekt. Og det ændrer sig, hver gang der sker en bevidsthedsmæssig eller social aktivitet. Hegel fortsætter: [denne erkendelsesvej er] rækken af forskellige skikkelser, som bevidstheden gennemløber på sin vej, der udgør den udførlige historie om dens dannelse af sig selv som videnskab. For hvert gennemløb af erkendelsesprocessen opstår en ny bevidsthed. Bevidstheden indtager hermed en ny skikkelse. Når det drejer sig om filosofi, som Hegel beskæftiger sig med, når man til sidst frem til alle de filosofiske tanker, som der kan tænkes. Og dermed når man frem til den absolutte viden om bevidsthed. Det vigtigste for mig er at påvise, at Hegel havde denne bevidsthedsstruktur. Men det er også vigtigt at gøre sig klart, at Hegel ikke havde spaltninger mellem underliv og bryst (alienation) og mellem 15

16 de to kropssider (reifikation), sådan som det ellers var tilfældet med flertallet på hans tid. Hegel var blandt de revolutionære, som netop frigjorde sig fra bevidsthedsspaltningerne. Hegel og Marx Ligesom alle andre intellektuelle var Marx overbevist om, at Hegel havde ret i sin analyse af bevidsthedens struktur, modsætninger og indre processer. Og det var, fordi han ganske enkelt kunne mærke det rent kropsligt og også opleve den tilhørende bevidsthedsstruktur. Derfor finder vi ikke nogen skrifter, hvor Marx begrunder, at bevidstheden er sådan. Han går ud fra, at alle andre også kan mærke det. Først i 1860 erne gik det op for ham, at andre ikke længere kunne mærke denne bevidsthedsstruktur. Og det medførte dels, at han skrev sit hovedværk helt om, og at han nogle år efter skrev, at ingen forstod ham. Men det vender jeg tilbage til. Hvor Hegel anså venstre sides bevidsthed for en ånd, der bare er en bevidst væren, forkastede Marx denne religiøse anskuelse og mente, at det var et individuelt følelses-jeg. Bevidsthedens udvikling sker ifølge Marx altså ikke, fordi der er en religiøs ånd i mennesket, som er bevidst om sig selv, og derfor forholder sig til højre sides to bevidsthedspoler. Det sker, fordi der er et konkret menneske med følelser og med et socialt liv. Fordi den bevidste væren hos Hegel aldrig forandrer sig, når Hegel frem til noget uforanderligt. Men i Marx s tankegang forandrer det individuelle jeg sig i takt med samfundsudviklingen og i takt med forandringerne i højre sides to bevidsthedspoler. Alle tre poler i bevidsthedsstrukturen gennemgår altså forandringer i takt med den historiske udvikling. Lad os tage et eksempel. Indledningsvis er der en tyran (T), der hersker over folket (F). Og så har vi en undersåt (U). Undersåtten kigger på forholdet mellem tyrannen og folket. Så begynder en social proces, hvor undersåtten (U) gennemlever en hel masse og ændrer sig selv og dem, som han omgås. Så forestiller folk sig, at de selv (F) kommer til at herske. Og tyrannen (T) bliver nu den, de skal herske over. Alle tre bevidstheder har ændret sig i løbet af processen. Tyrannen (T) har mistet sin magt. Folket (F) har fået knyttet begrebet solidaritet til sig. Og undersåtterne (U) har fået en ny social og følelsesmæssig position. Marx gør meget ud af, at det er en proces. Mens bevidstheden i brystet er en følelsesmæssig og individualistisk bevidsthed, er bevidstheden i hovedet og underlivet henholdsvis en abstrakt tanke og en konkret bevidsthed om natur, teknik, produktion, arbejdsorganisation mm. Marx sammenfatter alt det sidste i begrebet produktivkræfter. Bevidsthedsstrukturen medfører også det, som Marx kaldte fremmedgørelse. Indledningsvis i en erkendelsesproces har arbejderen et konkret jeg (underliv), der er undertrykt af en kapitalist (hoved). Men når han kigger på sig selv, får han to jeg er. Det ene er stadigvæk det konkrete jeg (underliv), og det andet bliver et abstrakt analyserende jeg (hoved). Men i takt med at han analyserer, bliver jeg et i hovedet til et konkret jeg, og jeg et i underlivet bliver til et objekt, som han studerer. Her erkender han, at underlivets bevidsthed er blevet til en arbejdskraft. Og hermed er det blevet til noget abstrakt. Det, som indledningsvis var konkret, er blevet abstrakt. Og det, som indledningsvis var abstrakt, er blevet konkret. Tankegangen, som Marx her anvender, følger fuldstændig Hegel. Arbejderen sidder nu inde i sit hoved og kigger ned på sin arbejdskraft. Og dermed er han blevet passiviseret. Han har mistet følelsen af sin kraft. Og derfor laver han ikke revolution. Det er kun mellemklassens teoretikere, der kan indse, at en revolution er nødvendig. Men fordi produktivkræfterne (underliv) udvikler sig, vil der ifølge Marx - komme en modsætning mellem de to be- 16

17 vidsthedspoler (underliv og hoved), sådan at den tredje pol (bryst), der er individuel og følelsesmæssig, ikke vil finde sig i det mere. Så vil man få lyst til at lave revolution. Marx troede, at bevidsthedsstrukturen var opstået langsomt igennem den historiske udvikling, og at den 3-delte struktur kun var et par hundrede år gammel. Men kort før sin død læste Marx i Biblen. Og her opdagede han til sin store overraskelse, at Paulus over 1800 år tidligere havde skrevet noget, som kun gav mening, hvis Paulus havde den samme 3-delte bevidsthedsstruktur, som Marx selv havde. Paulus skrev: jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, giver jeg loven ret i, at den er god. Men så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig. Paulus forstod altså ikke sit eget bevidsthedsmønster. Det (hoved), jeg vil, det gør jeg ikke, fordi hans jeg i underlivet trækker i modsat retning. og det, jeg hader (underliv), det gør jeg. Selvfølgelig ikke hele tiden. Men det undrer ham, at han har en bevidsthed i underlivet, der får ham til at gøre noget, som han (hoved) hader. Så er der en lov i samfundet, der skal få folk til at lade være med at udføre de handlinger, som bevidstheden i underlivet gerne vil. Så når han gør, hvad underlivet vil have ham til, er det godt, at der er en lov. Den er god, for den får én til at kontrollere og tilbageholde sig selv. Paulus kan dog ikke forstå, at der skal kunne være 2 jeg er. Derfor mener han, at han har et jeg i hovedet; og så er der en synd, som bor i hans kød. Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig. Paulus projicerede altså det onde (underliv) over i sit kød. Og så undskyldte han sig med, at det ikke var ham, der handlede, men synden (underliv), som boede i ham. Det er den græske tanke om kamp mellem lys (hoved) og mørke (underliv) eller mellem de gode (hoved) og det onde (underliv). Paulus kunne jo kun opleve de to bevidsthedspoler, hvis han havde en tredje pol, der kunne kigge på de to. Så alt i alt havde Paulus præcis den bevidsthedsstruktur, som Marx troede var skabt af det moderne klassesamfund og den kapitalistiske splittelse mellem arbejde og familie. Marx s historieopfattelse smuldrede hermed, og han erkendte, at han havde taget fejl. Derfor er det også interessant, at store dele af venstrefløjen i Europa stadig mener, at bevidsthedsstrukturen blev skabt i perioden Det afgørende for mig er her at påpege, at man bliver nødt til i det mindste at have 3 samarbejdende bevidsthedspoler for at kunne handle revolutionært. 17

18 Feuerbach Jeg har fundet en del citater fra Ludwig Feuerbach ( ) i Louis W. Schat Petersens bog: Ludwig Feuerbach og Kristendommen. En religionsfilosofisk afhandling fra Feuerbachs skrifter var et opgør med Hegel. Ligesom alle andre mærkede Feuerbach den 3- delte bevidsthed. Hos Hegel var bevidstheden i venstre side en guddommelig og uforanderlig ånd, som er den, der igangsætter bevidsthedsmæssige processer. Men Feuerbach mente, at det bare er en subjektiv følelse. I starten opretholdt han dog Hegels forestilling om, at denne bevidsthed er evig og uforanderlig; men den er ikke individuel. Feuerback oplevede den altså ikke som en del af et jeg. Denne bevidsthed var projiceret udenfor jeg et illustreret med den lodrette streg. Bevidstheden tilhører ikke individet, individet har ikke bevidsthed. Men er kun i bevidstheden, som planten nyder lyset og indånder luften, men ikke har det i sig. Havde individet bevidstheden, ville det ikke være underkastet den stadige skiften mellem søvn og vågen. I 1836 skrev han så om bevidstheden altså den i højre side, som efter hans opfattelse kunne ændre sig og udvikle sig. Når der kun er 2 bevidsthedspoler (hoved og underliv), som bliver brugt til en konkret og en abstrakt bevidsthed om det, der er uden for menneskets selv, mangler man jo en bevidsthedspol (bryst i venstre side) til at opleve de to bevidstheder. Men det løste Feuerbach ved at mene, at selvbevidstheden opstår i et forhold til et andet menneske: mennesket eksisterer nemlig ikke fra og ved fødslen, han bliver først menneske ved mennesket, kun i en anden bliver han sig selv bevidst og hæver sig til idéen om menneskeheden og guddommen. Det endelig brud med Hegel kom i 1839: Hegel mangler i det hele taget syn for det sanseliges realitet, han har tilsidesat de naturlige grunde og årsager, fundamenterne for den genetisk-kritiske filosofi. Dialektikken er ingen spekulationens monolog med sig selv, men en dialog mellem spekulationen og empirien. Modsætningen til væren i almindelighed, således som logikken betragter den er ikke intet, men den sanselige, konkrete væren. Altså: Hegel befinder sig hele tiden inde i bevidstheden selv. Feuerbach mener, at det er sanseoplevelserne, der sætter bevidsthedsprocessen i gang. Hegel mente, at følelsen (bevidstheden i venstre) er en form, og at den guddommelige ånd sænker sig ned i denne form. Feuerbach mente blot, at man føler sit hjerte. I 1843 skrev Feuerbach: Sandhed er hverken materialismen eller idealismen, hverken fysiologien eller psykologien; sandhed er kun antropologien, sandhed er kun sanselighedens, anskuelses standpunkt Materialismen går ud på, at der er en bevidsthed (underliv), der er konkret og knytter sig til materien og at denne bevidsthed skaber en abstrakt tanke (hoved). Idealismen går ud på, at der er nogle idéer (hoved), som skaber en bevidsthed (underliv), som bruges til de materielle og sociale forhold. Men Feuerbach har hverken denne primitive materialisme eller idealisme. Han har den samme opfattelse som Hegel og Marx, at der foregår bevidsthedsrunder. Processen bliver henført til antropologien altså til en social proces og her bliver den blot beskrevet som det at sanse. 18

19 Det er i modsætning til Marx som vi straks skal se som mente, at det ikke bare er at sanse, men en social proces, hvor mennesker også forandrer sig. Mens Feuerback kun har to bevidsthedspoler, som kan forandre sig, har Marx tre bevidsthedspoler, der kan forandre sig. Det er den følelsesmæssige og individuelle bevidsthed (bryst), som efter Max s mening skal forandre sig, for at et menneske kan blive revolutionært. Feuerbach og Marx I 1848 skrev Marx Teser om Feuerbach; men han offentliggjorde det ikke. Det gjorde hans skrivekammerat Engels i 1888 efter Marx s død. Hovedmanglen ved al hidtidig materialisme - Feuerbachs medregnet - er, at tingen, virkeligheden, sanseligheden, kun opfattes som objekt eller som beskuen; derimod ikke som menneskelig sanselig praksis, ikke subjektivt. Feuerbach sigter til sanselige objekter, der virkelig er forskellige fra tankeobjekterne; men han opfatter ikke selve den menneskelige virksomhed som genstandsvirksomhed. Spørgsmålet om, hvorvidt det tilkommer den menneskelige tænkning objektiv sandhed, er ikke et teoretisk, men et praktisk spørgsmål. Det er i praksis, mennesket må bevise sin tænknings sandhed, dvs. dens virkelighed og magt, dens dennesidighed. Striden om, hvorvidt en tænkning, der isolerer sig fra praksis, er virkelig eller ej, er et rent skolastisk spørgsmål. Altså: Man får en ny tanke (hoved). Så gennemfører man en runde i praksis og kommer igen tilbage, men nu med en erfaring (underliv) om, hvad der kom ud af det. Så får man en ny tanke (hoved). Gennemfører en ny praksis runde. Får en ny erfaring (underliv), som giver en ny tanke (hoved) osv. Der er aldrig nogen objektiv sandhed. Hvis en teori i praksis viser sig at skabe forandring, sådan som man forstillede sig i teorien, så var teorien sand. Egentlig var Feuerbach og Marx ikke uenig om, at der skal være sådan en praksisrunde. Forskellen består i, at Feuerbach mente, at menneskene ikke ændrer sig selv i løbet af runden; mens Marx mente, at menneskene netop ændrer sig selv; de får en anden selvbevidsthed, der gør, at de ændrer deres sociale aktiviteter. Marx fortsætter: Den materialistiske lære, at menneskene er produkter af omstændighederne og opdragelsen, at forandrede mennesker altså er produkter af andre omstændigheder og forandret opdragelse, glemmer, at omstændighederne netop forandres af menneskene, og at opdrageren selv må opdrages. At forandringen af omstændighederne falder sammen med den menneskelige virksomhed, kan kun opfattes og forstås rationelt som revolutionerende praksis. Samfundslivet er væsentlig praktisk. Alle mysterier, der forleder teorien til mysticisme, finder deres rationelle løsning i den menneskelige praksis og i forståelsen af denne praksis. Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an på, er at forandre den. Vi kan altså se, at Feuerbach ikke oplevede nogen bevidsthedsmæssig proces mellem højre og venstre siders bevidstheder. Og dermed bliver den individuelle bevidsthed blot til sanser. Hermed er mennesket blevet som en tilskuer. Man betragter samfundet. Man får også tanker om det. Men man har ikke sig selv med i denne bevidsthed. 19

20 I modsætning hertil mente Marx, at det var nødvendigt for et menneske at forandre sig selv for at blive revolutionær. Det er ikke kun tankerne og idéerne, der skal ændres. Det er også menneskets følelsesmæssige og sociale liv, der skal forandres. 20

F r i g ø r e n d e b e v i d s t h e d Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis.

F r i g ø r e n d e b e v i d s t h e d Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis. F r i g ø r e n d e b e v i d s t h e d Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis. TOMMY FALKEØJE FORLAG Frigørende bevidsthed. Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis.

Læs mere

Rundt om Marx TEORI OM HVORDAN TEORIEN ER. Tommy FalkeØje

Rundt om Marx TEORI OM HVORDAN TEORIEN ER. Tommy FalkeØje Rundt om Marx TEORI OM HVORDAN TEORIEN ER Tommy FalkeØje Rundt om Marx. Teori om hvordan teorien er. Tommy FalkeØje. København 2012. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen uden tilladelse

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

De syv dødssynder - Elevmateriale

De syv dødssynder - Elevmateriale De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen

Læs mere

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Folkets Samling Oplæg om fællesskab i bydelen, alternative jobs og lokal valuta Af Tommy FalkeØje, København 2013.

Folkets Samling Oplæg om fællesskab i bydelen, alternative jobs og lokal valuta Af Tommy FalkeØje, København 2013. Folkets Samling Oplæg om fællesskab i bydelen, alternative jobs og lokal valuta Af Tommy FalkeØje, København 2013. DEL 3: Ismernes tid er forbi Hvad skal vi kalde den livsstil, som Folket Samling inviterer

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Revolutionær bevidsthed

Revolutionær bevidsthed Revolutionær bevidsthed HÅNDBOG FOR AKTIVISTER Tommy FalkeØje Revolutionær bevidsthed. Håndbog for aktivister. Tommy FalkeØje. København 2012. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Uddrag af bogen Kritik af de venstreorienterede marxister. Er kristendom baggrund for socialisme? Hegel Hegel og Marx...

Uddrag af bogen Kritik af de venstreorienterede marxister. Er kristendom baggrund for socialisme? Hegel Hegel og Marx... Uddrag af bogen Kritik af de venstreorienterede marxister Indholdsfortegnelse: Er kristendom baggrund for socialisme?... 7 Hegel... 11 Hegel og Marx... 11 Socialisme... 12 Utopiske socialister og Marx...

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 15.JULI 2012 6.SETRIN BRAHETROLLEBORG KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Tekster: 2.Mos.20,1-17; Rom.3,23-28; Matth.19,16-26 Salmer: 392,512,493,621,444 Kom, Sandheds

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN 20. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Mattæus 22, 1-14 Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Sommeren er forbi. Der er slut med varme og milde vinde. Efteråret

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller

Læs mere

Bevidsthedens udvikling

Bevidsthedens udvikling Bevidsthedens udvikling Tommy FalkeØje Bevidsthedens udvikling. Tommy FalkeØje. København 2011. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere eller trykke bogen uden tilladelse fra Tommy FalkeØje; men man

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN 4. søndag i advent 2016, Hurup Johannes 1, 19-28 O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN De har hørt om ham inde i Jerusalem.

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen.

Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen. Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 750, 396, 674 / 691, (477), 726 Sdr. Bjerge + Rude Plant kærlighed i vore sind, og pod os, Herre, i dig ind som dine nye grene. Amen Gud, giv mig styrke, så jeg ikke

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1: Nutidens virkelighed...7 Kapitel

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot.

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3. SEPTEMBER 2017 12. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 BRAHETROLLEBORG KL. 14 Tekster: Sl. 115,1-9; 2. Kor. 3,4-9; Mark. 7,31-37 Salmer: 28,309,443,388,10 Ja, påskens budskab

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. 07-08-2016 side 1 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Lukas 7,36-50 Jeg tror at vi mennesker ofte bliver angrebet af comparatitis. Jeg kunne ikke finde et godt dansk ord til denne lidelse,

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver Prædiken til den 10. juli 2016. Dagen der i kirkens kalender kaldes for 7. søndag efter trinitatis. Teksten der prædikes over er fra Matthæus

Læs mere