Strategier til fremme af folkeskolens rummelighed fra integration til inklusion og læringsmiljø

Transkript

1 Strategier til fremme af folkeskolens rummelighed fra integration til inklusion og læringsmiljø Ole Hansen University College Nordjylland

2 Ingen faglighed uden inklusion Ingen inklusion uden faglighed 2

3 3

4 KVIS programmets 8 centrale temaer Individuel tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen Forældre-skole samarbejde Skoleindretning og undervisningsmidler Leder og lærerkvalifikationer Overgang fra grundskole til fortsat uddannelse og beskæftigelse Samordnet indsats skole-fritid Småbørn Ansvars- og opgavefordeling, formidling af viden 4

5 2 fortællinger fra KVIS programmet 5

6 Pædagogiske omstillinger ØGE RUMMELIGHED ARBEJDE INKLUDERENDE FORHOLDE SIG TIL LIGE BØRN LEGER BEDST UDNYTTE SYNERGI MELLEM GRUPPER ÆNDRE KOMPETENCER OG ARBEJDSGANGE NEDBRINGE UDSKILLELSE 6

7 Idealverden Etisk Politisk Individ Kollektiv Pragmatisk praksis Økonomisk Virkelighedens verden 7

8 VÆRDIER - RUMMELIGHED Mangfoldighed Alsidighed Forskellighed Anderledeshed 8

9 Rummelighed fremmes ved.. Værdier Fællesskab Dialog Ansvar Åbenhed Planlægning Mål 9

10 Rummelighed mindskes af. Snæverhed Indforståethed Uvidenhed Top Down Lukkethed Laden stå til. Strømninger 10

11 Rummelighed begrænses af Meningsløse regelsæt Kategorier/diagnoser Manglende sammenhænge Svag dialog i skole/hjemsamarbejdet Manglende supervision Fokusskifte fra elev til klient Manglede teamstruktur 11

12 Inklusion contra rummelighed - videngenerering Rummelighed Læringsmiljø Integrering Inkludering Onde ånder Asylering 12

13 RISIKOFYLDT FARVAND DIAGNOSER KATEGORIER VISITATIONER KLIENT -DET DU IKKE KAN - 13

14 PPR anno karakteristika Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Folkeskolevirksomhed Intern tværfaglig Faglig og bred indsats Lokalt forankret Netværksbaseret Organisatorisk fler-samarbejde Generalister 14

15 PPR - kvalitetskriterier Høj faglig etik Samarbejdsorienteret Faglig dygtighed Vidende og velorienteret Neutral og samtidig loyal Kendskab til skole og institutions kulturer Integrativ kultur 15

16 PPR - prioriteringer Lokal indsats Forebyggende og foregribende Dialog med forældre står bagved læreren og pædagogen Rådgiver for lokale myndigheder Synlig virksomhed Kompetent institution 16

17 OMSTILLING TRADITIONER ARBEJDSMÅDER KRITISK OVERVEJELSE VANETÆNKNING NYE TANKEBANER FRIGØRE RESSOURCER STYRKE INDSATSEN 17

18 SPECIALUNDERVISNING FØR gives til elever som ikke kan følge med i den almindelige undervisning. Kategorier af elever med negativ fortegn Sted 18

19 SPECIALUNDERVISNING NU elever med særlige behov Differentiering, særlig tilrettelæggelse og indsats Metoder Materialer Undervisningsformer 19

20 3 GENERATION AF SPECIALPÆDAGOGIK Ikke kategorier af bestemte elevgrupper Hver enkelte elev sine særlige behov Kategorier af elever afløses af viden og viden om 20

21 Evidensbaserede indikatorer for et inkluderende undervisningsmiljø I Fleksibilitet i organisering af skolen Viden om undervisningsdifferentiering Skærpet løbende evaluering af progression Tidlig indsats over for læse- og matematikvanskeligheder Teamsamarbejde Viden om specialpædagogiske principper og metoder Tolerance over for forskellighed Mulighed for støtte til det normale system Supervision fra ressourcecenteret og PPR Ledelse og delegering af ansvar (Egelund, 2003) 21

22 Evidensbaserede indikatorer for et undervisningsmiljø der skaber personlig, social og faglig læring for alle elever I Gode relationer mellem lærere og elever Gode relationer mellem elever Tilstedeværelse af regler og håndhævelse af regler Lærerne har evne til at lede klassen og læringsprocesserne Undervisningen har et klart indhold, klare arbejdsmåder samt tydelig undervisningsdifferentiering Der er et godt forældresamarbejde Klar virkelighedsopfattelse og klare værdier hos lærere Der ses udfordringer og krav til elever, der motiveres og mestrer kravene Der er brug af forskellige former for opmuntring af prosocial adfærd (Nordahl, 2005) 22

23 Evidensbaserede indikatorer for et undervisningsmiljø der skaber personlig, social og faglig læring for alle elever II Læreren som leder af klasserummet Lærerens kompetence Pædagogiske konsekvenser knyttet til brug af arbejdsplaner Lærerens aktive og systematiske introduktion og opsummering af aktiviteter Balance mellem kollektive, individuelle og gruppebaserede arbejdsformer Systematisk brug af elever som læringsressourcer Klare faglige krav Klar feedback til elever uden rituel ros (Klette og Lie, 2006) 23

24 HVORDAN FÅ BEGYNDT PROBLEMBESKRIVELSE MÅLSÆTNING ARBEJDSPROCES ARBEJDSMETODER STRATEGIER HANDLEPLAN SUCCESKRITERIER STYRING OG KOORDINERING EVALUERING OG IMPLEMENTERING 24

25 SAMARBEJDETS PRÆMISSER MENNESKELIGE RESSOURCER IT, NET OG NETVÆRK OVERBLIK OG SAMMENHÆNGE LOKALOMRÅDETS VISION ETIK FAGLIGHED FÆLLES PLAN 25

26 BEGRÆNSENDE OG BEFORDRENDE SVÆRT VED AT IDENTIFICERE SIG FØLER SIG FANGET IND SYNES VEJEN ER FORKERT TROR IKKE PÅ VÆRDIEN.. SYMPATI SYNES DET ER RIGTIGT OVERBEVIST OM AT KUNNE GØRE BEDRE FORESTILLE SIG SENARIER LYST 26

27 SAMARBEJDETS GENSTAND RELATIONER SAMSPILSFORHOLD HELHEDSPRÆGET OPGAVELØSNING LÆRINGSMILJØERNE RUMMELIGHEDEN MESTERLÆRE TEAM ANSVAR OG KOMPETENCE 27

28 ROLLER OG ANSVAR FLERE OPGAVER LØSES TÆT VED STØRRE ANSVAR ØGET HANDLEKOMPETENCE STYRKET FAGLIG KOMPETENCE FOKUS PÅ MENNESKELIGE RESSOURCER NYE ARBEJDSGANGE NYE LEDELSESPROFILER ØGET KVALITET OG TILFREDSHED 28

29 SPØRGSMÅL TIL OVERVEJELSE: 1. MESTERLÆRE ER DET EN PÆDAGOGISK MULIGHED? HVORDAN? 2. TEKNOLOGISTØTTET EFTERUDDANNELSE, HVORDAN SER I PÅ DET? 3. HVORDAN UNDGÅ AT BESKRIVE ELEVER EFTER DIAGNOSER OG KATEGORIER? 29

30 KR SPØRGSMÅLENE Henviser og undersøger vi for meget?? Er professioner medproducent af de problemer, som samme professioner er sat til at løse?? Kan professioner lære af politikernes arbejdsmetoder, når løsninger skal rettes mod barnets vel?? 30

31 31

32 LP - modellen For alle pædagogiske professioner på en skole: Pædagoger Lærere Ledelsen Med høj grad af forældreinddragelse 32

33 Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-Modellen Et værktøj for den skole som gerne vil. Evidens forskningsbaseret initiativ Ikke et projekt; men implementering på en skole, hvis skolens ledelse og professioner ser det fornuftige heri og handler derefter. Pædagogisk/forskningsmæssig implementering i 3 års moduler UC Nordjylland se 33

34 LP bygger på viden, der virker En afprøvet model Ingen færdige løsninger eller manualer Lærernes egne pædagogiske refleksioner og løsninger Eleven er aktør 34

35 Vigtige faktorer for læringsmiljøet Niels Egelund, Nordahl, Haug m.fl 2007 Relationer mellem lærere og elever Relationer mellem elever Regler og håndhævelse af regler Lærerens evne til at lede klassen og læringsprocessen Undervisningens indhold, arbejdsmetoder, uv. diff. Forældresamarbejde Virkelighedsopfattelser og værdier Motivation, mestring, udfordringer og krav til elever Opmuntring, ros, prosocial adfærd 35

36 Platforme Løsninger fx specialundervisning efter et individ-kategori princip monofaktoriel (det smalle perspektiv) Løsninger fx specialundervisning efter et fællesskab princip - multifaktoriel (det brede perspektiv) 36

37 Hvad ved vi? Elevenes faglige læringsresultater i skolen forklares ikke alene ved elevenes forutsætninger, men også af en række forhold tilknyttet læringsmiljøet og undervisningen i skolen. Adfærdsproblemer i skolen er ikke bare et udtryk for individuelle vanskeligheder hos elevene, men i mindst ligeså stor grad et udtryk for forhold som: Dårlig klasseledelse og uklare regler Negative relationer mellem elev og lærer, Konfliktfyldte elevrelationer og dårlige klassemiljøer Manglende struktur i undervisningen 37

38 LP- modellen et innovativt værktøj for skolen LP- modellen er for alle pædagogiske professioner på en skole: Pædagoger Lærere Ledelsen Med høj grad af forældreinddragelse Hvilke resultater: De faglige præstationer øges Den sociale kompetence bedres Uro i undervisningen reduceres Konflikter mellem elever og mobning mindskes Lærernes arbejdsglæde øges Dokumentation se: under menupunktet: dokumentation 38

39 Ny platform nye strategier - evidens Løsninger efter et individkategori princip monofaktoriel (det smalle perspektiv) Vækst modellerne, fejlfindingerne. Løsninger efter et fællesskab princip - multifaktoriel (det brede perspektiv) Elevenes faglige læringsresultater ikke alene ved elevenes forutsætninger. Adfærdsproblemer er ikke bare et udtryk for individuelle vanskeligheder hos elevene, men i mindst ligeså stor grad et udtryk for forhold som: Dårlig klasseledelse og uklare regler Negative relationer mellem elev og lærer, Konfliktfyldte elevrelationer og dårlige klassemiljøer Manglende struktur i undervisningen 39

40 Hvad er LP modellen? En model til pædagogisk analyse og udvikling af strategier og tiltag Udgangspunkt i skolehverdagens udfordringer og lærernes egen pædagogiske praksis Understøtter fælleslæring og teamsamarbejde Lærerne vælger selv strategier og initiativer og gennemfører i praksis Ingen færdige løsninger eller fælles metoder ingen vidunderkur, som alle skal anvende 40

41 LP - arbejdsplatform Fase 1: Formulering af udfordringer eller problemer og mål Indhentning af information Analyse af opretholdende faktorer Fase 2: Udvikling af strategier og tiltag Gennemførelse af valgte strategier Fase 3: Evaluering 41

42 LP-MODELLENS SYSTEM ANALYSE 42

43 Analysedel: Eks. på opretholdende faktorer Mangl. Skolehjem Samarb. Neg. Samspil ml. elever og lærere Uro og ingen koncentr ation Ringe struktur på underv. Uklare regler Utrygt og ekskl. miljø 43

44 Kortlægningsportal skolens værktøj Elever fra klasse Alle lærere/pædagoger Alle klasselærere Ledelsen Beskriver, fortæller, svarer på spørgsmål 44

45 Kortlægningsportal eskemaundersøgelse 1. Undervisningens indhold og arbejdsmetoder 2. Skolens kultur og klima 3. Relationer mellem elev og lærer 4. Elevrelationer 5. Elevens syn på skolen 6. Adfærd på skolen 7. Sociale kompetencer 8. Skolefaglige kompetencer 9. Arbejdsindsats 10. Specialundervisning 45

46 Kvalitativ undersøgelse hvad virker i skoleudviklingen? Modelanvendelse: 1. som impuls for at skabe forandring 2. Implementering af modellen på den enkelte skole Overordnede indsatsområder: 3. Arbejdet med skolens klima eller kultur 4. Refleksioner over egne rolle og praksis 5. Iværksættelse af tiltag baseret på pædagogiske analyser Specifikke indsatsområder: 6. Relationer mellem lærere og elev og mellem elever 7. Klasse- og læringsledelse 8. Differentiering af undervisning og holddannelse 9. Elevernes sociale kompetencer 10. Motiverende og anerkendende praksis 46

47 Kortlægningsportalen 47

48 LP-indføring - rækkefølgen Pædagogisk arrangement elæring Indføring i alle Kursus for tovholdere - elæring Kursus for koordinator elæring Etablering af LP-arbejdsgruppe Arbejdet med 48

49 Implementeringsstrategier - LP Ændringer sker ikke af sig selv. Forskningen indikerer, at vellykket resultat skyldes 25% idéen og 75% implementering og gennemførelse. Manglende resultater i brug af i (norsk skole) skyldes først og fremmest manglende systematik og brug af gennemtænkte strategier til implementering 49

50 Implementeringsplan Implementeringsplan for den enkelte skole og for PPR Skolens greb for at sikre det optimale udbytte af det treårige forløb elæring 50

51 og ændringer i skolekulturen Det er nødvendig at videreudvikle skolens kultur, hvis nye initiativer skal forankres og blive til varige ændringer. Sker dette ikke, vil tidligere overbevisninger og pædagogisk praksis hurtigt reetableres. Der må anvendes implementeringsstrategier og systematik over tid derfor LP over 3 år. 51

52 Forskellige typer af skolekulturer (A. Hargreaves) Fragmenteret individualisme Privatpraktiserende lærere Skjold og beskyttelse mod indblanding udefra Usikkerhed, angst og frygt for at blive vurderet og målt 52

53 Forskellige typer af skolekulturer Balkanisering Loyalitet og identitet knyttet til en bestemt gruppe Høj grad af stabilitet lille grad af gennemtrængelighed Ingen kollektiv gennemførelse statusforskel mellem grupper (hierarkier) 53

54 Forskellige typer af skolekulturer Samarbejdskulturen Fællesskab, tillid og støtte giver mening i det daglige arbejde. Tæt samarbejdsrelationer med løbende udvikling Udviklingsorienteret, frivillighed og stor arbejdsindsats 54

55 Implementeringsstrategier - LP Tydeliggørelse af skolens behov Nødvendige prioriteringer foretages: intern organisering, planlægning o.a. Bred tilslutning fra aktørerne Forældre bør informeres og engageres 55

56 Implementeringsstrategier - LP Kompetenceudvikling (elæring) af aktørerne og lederne Fokus på samarbejdsorienteret kultur Ledelsen må tydeliggøre, at ændringer handler om såvel indhold som form Pædagogiske fora til brug for drøftelser og refleksioner over udfordringer, mål og planer Ledelsen må kontinuerligt prioritere ændringsarbejdet og aktivt støtte op. 56

57 LP modellen Implementering og organisering tages udgangspunkt i fire hovedområder: 57

58 og ændringer i skolekulturen Det er nødvendig at videreudvikle skolens kultur, hvis nye initiativer skal forankres og blive til varige ændringer. Sker dette ikke, vil tidligere overbevisninger og pædagogisk praksis hurtigt reetableres. Der må anvendes implementeringsstrategier og systematik over tid derfor LP over 3 år. 58

59 LP programmets forskerforum Professor Thomas Nordahl, Hamar LP modellens arkitekt Professor Niels Egelund, DPU Forskningsleder Bent B. Andresen, DPU Videncenterleder Tanja Miller Center for Evaluering i Praksis (CEPRA) 59

60 LP - nyhed Tidsskriftet Skolen i Morgen fra DAFOLO har et temanummer om i Danmark bladet er udkommet. 60